NOTAT fra pædagogisk dag nr. 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT fra pædagogisk dag nr. 10"

Transkript

1 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 10 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (17 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt en sammenskrivning af de forskellige diskussioner og gruppeøvelsers vigtigste pointer. Er jeres højskole en pædagogisk institution? I den første plenumdiskussion diskuterede deltagerne hvorvidt højskolen er en pædagogisk institution. Der var relativ stor enighed om at det er den, hvilket blev begrundet med at skolen og den enkelte lærer har nogle pædagogiske overvejelser om hvad man vil eleverne og hvordan man møder dem. Nogle argumenterede mod at højskolen er en pædagogisk institution, da man ikke har særlige mål for eleverne (ingen bekendtgørelser), men var enige i at der var pædagogiske overvejelser bag dagligdagen med eleverne. Der blev lagt særlig vægt på at de pædagogiske overvejelser ligger hos den enkelte lærer, og at flere ikke er bevidste om den pædagogik de møder eleverne med, men at alle er en brik i det pædagogiske puslespil som udgør hele højskolens praksis, og som dermed også rækker ud over fagene. Der blev lagt vægt på at højskolen er værdibåren, og at en del af højskolepraksissens styrke er lærernes store forskellighed, på trods af samme overordnede mål (værdisættet). Fagene blev i denne forbindelse også fremhævet som vigtige i forhold til at kunne møde forskellige typer elever. Til slut blev det diskuteret i hvor høj grad skolernes tekniske personale udfører en pædagogisk opgave. Der var enighed om at de indgår i skolens pædagogik, men at det er på et andet niveau end lærerne gør det. Flere gav udtryk for at det tekniske personale ikke har brug for at diskutere den pædagogiske praksis i samme grad som lærerne, og derfor ikke er inviteret med til en pædagogisk dag som denne. Nogle kommenterede at det måske nærmere er et spørgsmål om tradition hvor vidt det pædagogiske personale inviteres med i de pædagogiske diskussioner eller ej. Noter fra 1. plenumdiskussion: Er jeres højskole en pædagogisk institution? Ja det er den da. Naturligvis. Pædagogikken er det sted hvor de ideer vi har med at lave skole kommer til udtryk. Vi har en overvejelse med den måde vi møder eleverne med. For mig er højskolen livsoplysning og folkeoplysning og så er pædagogikken midlet til at lave det. Højskolen er ikke en pædagogisk institution som sådan. Højskolen er uden bekendtgørelser som sådan. Vi skal ikke nå nogen særlige mål, og derfor er vi ikke en pædagogisk institution, men vi har en masse pædagogiske overvejelser omkring det vi laver med eleverne. Jeg tror at pædagogikken på højskolerne er særlig. Vi ser hele mennesker som vi er sammen med i døgnets 24 timer og det gør noget særligt for den måde vi er sammen på. Pædagogikken vil være anderledes fordi vi har dem døgnet rundt. Vi har jo ikke et fælles pædagogisk udgangspunkt. Jeg har ikke en pædagogisk uddannelse, men det er sikkert pædagogisk det jeg gør. Ja, men der er jo heller ikke nogen konsensus i det vi gør. Vi har nogle pædagogiske overvejelser hver for sig. Andre steder vil man nok ikke kalde det særligt pædagogisk at man står og drikker en øl og danser med eleverne til langt ud på natten. Men det er der jo også nogle pædagogiske overvejelser om. Man har jo en form for pædagogik eller undervisningsmetode uden selv at være bekendt med den. I højskolen kommer du med en faglighed og en menneskelighed og det er det du sætter i Side 1 af 27

2 spil. Jeg mener godt at man kan sige at vi er en pædagogisk institution, men det er ikke os som højskolelærere der skal opdrage på samme steder som i andre institutioner. Men som institution er vi da pædagogiske og løfter en pædagogisk opgave. For mig er pædagogikken uløseligt forbundet med den højskolepraksis vi laver. Vi laver ikke tankpasserpædagogik. Jeg tror at den måde vi møder eleverne på er pædagogisk. Det er alle der arbejder i højskolen. Er der nogle tidspunkter I er mere pædagogiske end andre? Ja, men det er ikke kun undervisning. Det bliver meget smalt hvis vi kigger på pædagogikken som formidlingsmetoder der har med formidling af et fag at gøre. På højskolen er det et meget større system, hvor vi alle sammen er brikker. Jeg tror at på andre uddannelsesinstitutioner handler det om at fjerne sig selv fra det faglige. Der skal man bruge sin faglighed og ikke sig selv. I højskolen bruger man både sig selv og sin faglighed sammen. Det er det der virker og gør højskolen. Det er fordi der er så meget der ikke er undervisning. Vi mødes til måltider, bogruppemøder, fester, caféer. Der kan man jo ikke være uden at være personlig. Det kan slet ikke undgås. Det handler om hvordan vi ser på eleverne. Vi er interesserede i at eleverne udvikler sig, men ikke i hvilken retning de skal udvikle sig i. Vi understøtter mere. Jeg tror der er en fare ved det her med at skulle finde højskolepædagogikken for at kunne give den videre. Jeg ser os som meget forskellige, og vi gør tingene på hver vores måde. Vi skal passe på med at sige at der er en pædagogik og et fælles grundlag. Det er forskelligheden der gør at vi kan adressere forskellige elevers interesse. Vi skal passe på med at arbejde hen mod en enighed. Selvfølgelig er der noget grundlæggende. Det tror jeg ikke vi arbejder jo ikke modsat hinanden. Vi arbejder bare på forskellige måder med det samme formål. Der er en kerne et sted som vi vil få meget ud af at formulere og blive enige om. Der er jo forskellige niveauer af pædagogikken hos os handler det mest om hvordan vi omgås eleverne, og så er det forskelligt hvordan vi går til vores undervisning hver og sær. Vi er jo værdibårne institutioner vi kan jo ikke tage en helt vildfarende værdi og undervise efter den. En del af vores metode er vores forskellighed. Eleverne siger: det er ligesom om der er nogen til os alle. Man ansætter jo ikke 10 kloner af en lærer på højskolerne. Det er en fordel at de bliver mødt med forskellige blikke. Det handler om at vi møder mennesket. Vi skal passe på ikke at blive for homogene. Det er helt forskelligt hvad det er vi ser hos eleverne. Jeg synes det er ret vigtigt at vi også insisterer på fagene hvis vi ser et potentiale hos eleverne må vi jo også gerne gå den vej med dem. Vi skal også møde eleverne gennem faget. Man kan jo også godt tage fagpædagogikken på når vi mødes i samværet på højskolen. Det er jo også godt at vi kan se at eleverne tager et godt valg i forhold til en faglighed. Man skal jo have noget at være sammen om et fag. Jeg synes godt at nogle elever kan rykke sig psykologisk når de sidder i et kreativt fag. De sidder jo og er sammen med noget. Vi skal jo putte noget ned i bægeret. Hvis fagene ikke skulle eksistere og kun fokusere på samværet, så mangler man måske forskelligheden. Meget af forskelligheden ligger i vores fag. Vi nørder i forskellige fag og udfordrer dermed også hinanden. Jeg synes det er enormt vigtigt at man går op i det man underviser i, og derfor skal vi også være meget dygtige til vores fag. Hvis en elev er super god, så vil man på kunstakademiet lade vedkommende køre derud af og fokusere på sit eget det kan man ikke i højskolen. Formålet ligger ikke i faget, men i personen som helhed. Side 2 af 27

3 Hvorfor er det tekniske personale ikke med i dag? Vi tænker at alle medarbejdere arbejde pædagogisk. Derfor bliver TAP erne også inddraget i de pædagogiske diskussioner til hverdag. Når vi går i dybden med pædagogikken som i dag, så er det lærernes felt. Det er vigtigt at vi tager TAP erne med i diskussionerne om eleverne, for de møder dem også forskelligt, men det er pædagogik på to niveauer. Den pædagogiske opgave er lærernes primære opgave, det er det ikke for TAP erne. Jeg undrede mig faktisk over at vi ikke har dem med i dag, for det er jo alle der spiller ind. De burde også være med i dag. Jeg tror at det vil skabe en større helhed på skolen bare deltagelse i afslutningsfester osv., det er vigtigt. Når jeg hører højskole pædagogik, så tænker jeg undervisning og rent praktisk fungerede det ikke at have dem med i dag. Min oplevelse er at det er traditionsbåret. Det kommer an på hvem det er man har ansat. Højskolen er båret af de mennesker der er der. Vores tekniske personale er slet ikke mindet på at kunne deltage i en dag som i dag. De vil ikke sidde og diskutere en hel dag, men de vil sikkert gerne høre hvad vi har talt om. Jeg er slet ikke enige i at de skal være med i dag. Det handler om to forskellige fokuser. Det handler om at deltage på sine egne præmisser. Det handler om at italesætte det. Det sker ikke af sig selv, men det handler om at italesætte vores TAP er som en vigtig brik i det pædagogiske, men pædagogikken er lærernes primære domæne. Kommentar til oplæg om pædagogik og livsoplysning: - Det virker som om du sidestiller pædagogikken og livsoplysningen, og det giver ikke mening for mig. For mig er pædagogikken mere et redskab uden værdi i sig selv. Pædagogikken er for mig et redskab til at nå de værdier der ligger i livsoplysningen Jeg skal måske bare lige sluge at pædagogik er noget andet end det man normalt forstår ved det (læringsteoretisk, metodisk forståelse). Spørgsmål fra Rasmus: Hvad hvis engagementet udebliver (i forhold til livsoplysningen udgangspunkt)? - Det handler om den ramme vi sætter op ligesom Habermass taler om systemets indvirkning på f.eks. familielivet. Det er en nødvendig del at engagere sig i hinanden, fordi det ligger i rammen som er at vi skal bo og leve sammen i 5 måneder af gangen. Der er en tilbøjelighed til samtalen og til at ville hinanden det bedste i strukturen familie, og på samme måde ligger der noget særligt i højskolerammen. - Hvis eleven ikke oplever det vi laver som relevant, så virker det vi gør ikke og så kommer de ikke. Der er en meget konkret afregning vi skal kæmpe for relevansen hele tiden og hver dag. Det med at det er et fælles hjem det er lige lidt for meget for mig. For mig handler det ikke kun om kostskoleformen. - Jeg er meget med på den der fælles-familie-tanke. Det hold vi lige har haft har haft en særlig empati i forhold til hinanden. Det er ikke sket i de rum vi har sat op for dem, f.eks. bogruppemøderne. Det er sket udenfor de rammer vi har skabt der. Man kunne godt lære dem om familiefølelse og fællesskabsforståelse på bogruppemøderne, men det er ikke det vi gør. - Hvor går grænserne for det vi skal? Skal alt omsættes i handling? Side 3 af 27

4 - Skal vi klæde dem på til det samfund de skal indgå i? Det ser jeg ikke som højskolens opgave mere. I dag spiller demokratiet en mindre og mindre rolle i samfundet, og vi skal have mere livsverden ud i samfundet. Vi er med til at udfordre samfundet med det vi sender med eleverne ud. Hvad er højskolepædagogik? I forbindelse med statementøvelsen fortsatte diskussionen af hvad højskolepædagogik er, og i flere grupper blev ovenstående kommentarer til oplæggene om pædagogik og livsoplysning taget op igen. En gruppe fandt frem til at den særlige højskolepædagogik udgøres af den måde man møder mennesker på med en respekt og rummelighed der ikke altid er andre steder. I en gruppe opstod der en diskussion af om det er UBAK eller fagenes færdigheder der er kernen for højskolepraksisen. En argumenterede for at det er fagene og lærerens engagement i fagene der er vigtigst, da læreren gennem sit fag peger på det han/hun brænder for er det gode, og herigennem opstår mødet med eleverne som et engageret møde i både det faglige og i eleverne. Dermed ikke sagt at fagene i sig selv har værdi på højskolen det er forankret i lærernes og elevernes fælles engagement. En gruppe diskuterede hvor forskellige lærere kan være på en højskole, og en fortalte at de på skolen har lærere som ikke er med til denne pædagogiske dag, og som ville have det svært ved at være med til at formulere noget fælles for højskolen. Det blev understreget at disse også kan noget vigtigt med eleverne. Statements fra øvelse Højskolepædagogik er det individualiserede fællesskab. Højskolepædagogik er at pege på redskaber til at leve/magte livet i en fælles søgen efter det forbilledlige. Højskolepædagogik er at skabe en ramme, hvor alle elever oplever rummelighed og samtidig bliver fagligt og personligt udfordret. Højskolepædagogik er værdibåren og unik fordi relationen mellem underviser og elev opstår i både det formelle og det uformelle rum. I den anden plenumdiskussion blev lærerens rolle diskuteret med henvisning til ovenstående statements og øvelsen om den højskoleansattes rolle, med fokus på hvor personlig højskolelæreren kan være og hvor grænsen for samvær med eleverne går. Der var enighed om at højskolelæreren i høj grad møder eleverne med sin personlighed og at der i løbet af elevernes ophold kan opstå nære relationer mellem lærer og elever, men at højskolelæreren altid skal handle efter højskolens værdisæt og være klar til at indtræde i en anden rolle alt efter situationen. Det blev diskuteret hvordan fagligheden spiller ind i højskolepædagogikken. Flere gav udtryk for at eleverne vælger højskole ud fra fagligheden, og at det ikke er nok at være en god kostskolelærer, for at være en god højskolelærer. Det kræver en høj faglighed for at kunne differentiere og ramme eleverne der hvor de er. En påpegede udfordringen i at de fleste er ansat på en faglighed og ikke har en pædagogisk baggrund, men at det pædagogiske og hele kostskoledelen skal tillæres gennem flere års erfaringer. Side 4 af 27

5 Noter fra 2. plenumdiskussion: Hvad er højskolepædagogik? Udgangspunkt i statementøvelsen: Vægt på at der er mere end undervisning. Det er ikke undervisningen der er i fokus. Hvad er det for en rolle man som lærer påtager sig ud over at være underviser? Det andet kan være en voksen. Hvis man ikke underviser er man kostskolelærer men det er jo dig som person der spiller ind i det fællesskab der ligger ud over undervisningen. Nogle gange kan man godt være en ven. En elev sagde en gang til mig at det var rart at have en voksenven, som man kan vende tingene med. De relationer kan også fortsætte efter højskoleopholdet. Der kommer helt klart et element af venskab i det. Jeg oplever at jeg ofte bliver personlig, men jeg bliver aldrig privat. For mig kræver et venskab en gensidighed, og det sker ikke. Jeg sidder jo ikke og krænger mig selv ud. Vi havde på et tidspunkt en intern samværsdebat. Hvad er det for nogle forventninger vi har udtalt og uudtalte. Vi nåede frem til at vi aldrig kan lægge lærerkasketten. Det kan man ikke tjekke ud af. Der er en konsensus om at sådan er det. Vi skal jo kunne stå inde for hinanden, og det kan vi jo ikke hvis vi gør lige det vi vil. Jeg synes man bygger en bedre tillid og nogle bedre relationer til eleverne hvis man giver noget personligt af sig selv. Det synes jeg godt at man kan gøre. Jeg kan godt opleve at jeg kan hygge mig men jeg skal til hver en tid være klar til at handle hvis der sker noget. Jeg skal være klar til at handle eller svare på noget fagligt. Jeg skal hele tiden kunne ændre min adfærd, og det er da langt fra at være personlig og intim. Jeg bruger ikke eleverne til privat udveksling af mine sorger. Jeg er fuldstændig enig. Jeg synes at man hele tiden skal kunne stå inde for skolens holdning og handle indenfor skolens rammer. Man kan jo ikke tage uniformen af uanset om man er på arbejde eller ej. Jeg har lige holdt en havefest hjemme hos mig selv for alle eleverne, og der var nogen der endte med at crashe på sofaen. Jeg synes ikke at højskolemiljøet er befordrende for at man kan udvikle et venskab med eleverne det kan godt være at det sker bag efter. Nogle gange bliver vi sat op på nogle høje pilestadier, og så giver jeg nogle gange noget af mig selv, for at vise at jeg også er menneske. Men det er jo et pædagogisk valg. Det handler også meget om at kunne beskytte højskolelæreren. Vi arbejder så meget i relationerne, vi er tæt på den enkelte. Det er vigtigt at der ikke er en forventning om venskab. Vi har besluttet hvordan man ikke involverer sig med eleverne mens de er her. Der er jo nogle fælles grænser for os alle vi skal ikke kysse med eleverne eller have sex med dem. Man har en loyalitet overfor sig selv og hinanden. Vi fortæller ikke noget om hinanden til eleverne. Det ville ødelægge relationen til eleverne også. Nogle gange spiller eleverne os ud mod hinanden i psykiske situationer det er vi ret bevidste om ikke at blive fanget i. Det skal vi ikke. Jeg ville føle det meget grænseoverskridende hvis der fra skolen kom et officielt skriv om hvor tæt vi må gå på eleverne. Vi er der som mennesker og vi er på skolen på vidt forskellige måder. Vi har ikke defineret en grænse om at kysse med eleverne. Der har jeg en personlig grænse, men det er ikke en fælles grænse fra skolens side. Jeg har oplevet flere gange at skulle hjælpe en lærer ud af et forhold med en elev, som er blevet grænseoverskridende. Fordi vi er så tæt og det skal jeg som forstander handle på. Det vi har hos os er at man må ikke fiske i andedammen men det kan jo ske at der opstår forelskelser og nogle er også blevet gift efterfølgende. Det handler om adfærd. Vi tænker at hvis man er forelsket, så er man også forelsket om 14 uger. Så må man finde ud af det der. Jeg synes at vi forholder os til elevernes interne forhold også Side 5 af 27

6 Vi vejleder dem også. Det bliver svært når man begynder at vejlede om kærlighed det har jeg da prøvet. Det bliver enormt kompliceret. Der er da nogle situationer hvor man afventer om eleverne spørger om hjælp til den situation de selv er endt i. Noget af det vi bruger meget tid på i starten er - eleverne har en forventning om at vi klarer konflikter imellem dem. Og det oplever nogle elever som om vi er konfliktsky, men det handler om at vi vil have dem til at snakke sammen selv. Det er idealet. Vi vil ikke have et angiversamfund, men opfordre til at de selv handler. Hvem er vigtigst i forhold til elevernes udbytte af et højskoleophold? Elevernes opfattelse skal gerne være at det er de andre elever sker det, så er det lykkedes os at facilitere højskoleopholdet. Er vi vigtigst som undervisere eller som kostskolelærere for eleverne? Det er mere interessant at spørge ind til. Der her er sikkert ikke et svar. For mig betyder kostskolelærerdelen mest. Jeg kan fornemme på eleverne at der er stor forskel på hvad de kommer efter. Nogle kommer efter en høj faglighed, mens andre mere kommer efter det sociale. Jeg tror ikke at man kun kan være højskolelærer mere. Vi ansætter nogen med en bestemt faglighed. Men over tid kan vi brede os mere ud og have fokus på vores umiddelbare faglighed. Det faglige er jo det de vælger os på. Det er det vi rekrutterer på, men så er det de andre ting de husker bagefter. Fagligheden legitimerer højskoleopholdet overfor omverdenen. Bliver det ikke lidt overdrevet nu? Det lyder som om at fagligheden ikke er vigtigt nu. Er vi ikke også højskolelærere i kraft af vores faglighed? Vi bliver nød til at rekruttere på fagligheden, så får det det andet med også. Fagligheden kan også noget. Da Thor blev ansat kunne man tage på højskole med dagpenge. Det var en anden tid. Det image der blev skabt den gang kæmper vi jo stadig imod. Men jeg mener faktisk godt at man kan lave god højskole uden god fag-faglighed, men jeg tror ikke det er noget man skal gå ud med. Vi bliver nød til at have en meget høj faglighed, fordi vi skal kunne undervise på så mange forskellige niveauer. Det kunne være interessant at lave en undersøgelse og kigge på om højskolelærerne opfatter sig som højskolelærere eller som fagpersoner. Jeg tror vi vil placere os vidt forskelligt. I højskolen ansætter vi nogen der brænder for det de gør. Her er det ikke vigtigt om man har en pædagogisk uddannelse. Jeg synes det er en helt vild situation man skal altså bruge mange år på at finde frem til hvordan man gør. Det tager mange år at lære at være højskolelærer. Hvis ikke man har en faglighed med at undervise, så er der lang vej, og der kan man som ny i højskolen hurtigt brække nakken. Alle skal kunne noget i samfundet højskolen skal jo også kunne noget og det er fagligheden. Selvom vi tager udgangspunkt i nogle forskellige fagligheder, så kan vi det samme og vil det samme med eleverne. Det er jo bare nogle forskellige værktøjer. Det handler jo om at ramme eleverne på det rigtige niveau ikke at vi underviser på et højt niveau. Men vi skal have dybden for at kunne ramme dem. Jeg synes ikke at succeskriterierne er at eleverne synes at læreren kan en masse svære ord. Succeskriteriet er at eleverne kan se at de får noget ud af det. Og det kræver en ret høj kompetence. Nogle gange har vi haft nogle meget usikre lærere, som har gemt sig bag en masse Side 6 af 27

7 fagtermer, og så mister det relevans for eleverne. Det kræver et vist fagligt overskud at turde tale til eleverne på det niveau de er på. Hvor er handlingsperspektivet I jeres statements? Det er måske for stor en fordring at højskolepædagogikken fører til handling. Derfor har vi det ikke med. Vi kan jo bare sidde tilbage og håbe på at det også sker. Jeg synes det er svært. Selvfølgelig er handleperspektivet jo vigtigt. Det at magte livet handler om noget konkret. Der ligger nogle handlemæssige kompetencer i at magte livet. Det er en svær pædagogisk øvelse, for hvornår leder man folk hen til truget og hvornår handler de faktisk selv. Jeg synes ikke at hvert enkelt fag udmønter sig i handling, men at højskoleopholdet samlet sikrer at vi går ud sammen og handler i samfundet. Hvordan hænger jeres praksis sammen med højskolepædagogikken? Flere grupper diskuterede i forbindelse med den første matrixøvelse hvorvidt rengøring på højskolerne er pædagogisk struktureret, og om det skal kategoriseres som undervisning eller som en del af samværet. En gruppe nåede frem til at der er flere lag af læring i rengøringen: at lære at gøre rent, lære at indgå i et forpligtende fællesskab og i nogle tilfælde at kunne konflikthåndtere. Flere grupper diskuterede hvem der står for den pædagogiske strukturering på højskolerne, er det altid læreren, eller kan eleverne også pædagogisk strukturere for hinanden? Der blev også diskuteret hvor vidt det kan kaldes for pædagogisk struktureret, når læreren på forhånd planlægger at lade tingene ske og gribe det eleverne byder ind i undervisningen med. Flere af grupperne delte sig op og lavede matrixøvelsen skolevis. En deltager kommenterede i forbindelse med øvelsen at det ikke ville give mening for hende at være timelærer på en højskole, da det er det der sker i det uformelle rum der rykker eleverne det er vigtigt for hende også at have vagterne til at udøve højskolepædagogik. Fag-skemaøvelsen repræsenterer 6 forskellige eksempler på fag eller undervisningssituationer, med følgende overskrifter: Forfatterværksted Politisk kommunikation Tekstil Løbetime Filmquiz Radiojournalistik Se bilag 1: Hvordan kommer Højskolepædagogikken til udtryk i praksis (Matrix 1) Se bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen (Fag-skema) Hvad/hvem er man, når man er ansat i højskolen? Se bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår (Matrix 2) Side 7 af 27

8 Hvad vil vi arbejde videre med som skole? I forbindelse med elevundersøgelsesøvelsen diskutere den ene skole hvor elevernes lyst og motivation kommer fra og om de fremadrettet kunne gøre noget for at understøtte denne. De blev opmærksomme på at de aldrig italesætter pædagogikken overfor eleverne, og at de lader samværet opstå af sig selv. Flere gav udtryk for at de som skole måske kunne vinde ved at italesætte dette sammen med eleverne. Den anden gruppe havde fokus på at få spurgt ind til hvordan eleverne oplever deres bevidste valg om forskellige pædagogiske praksisser fra elev til elev, for at undersøge om eleverne kan se den samlede pædagogik i dette. Flere udtrykte bekymring for om det skabte usikkerhed og om det giver mening for eleverne at der er nuancer i skolens intentioner med den enkelte elev. Videre diskuterede gruppen om de havde den rette vægtning mellem fokus på det enkelte individ og fokus på fællesskabet. Der var enighed om at dette er en svær balance, som de som skole ofte skal være opmærksom på og diskutere. Se bilag 4: Elevundersøgelse Side 8 af 27

9 Bilag 1: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i praksis? Overvej hvornår hhv. undervisning, samvær og elevernes egen tid er struktureret pædagogisk med henblik på et bestemt lærings- og dannelsessigte? Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvornår ikke. Pædagogisk strukturerede aktiviteter Undervisning Undervisningstimer Ernæringsundervisning. Samtaler Vejledning Ernæringsundervisning er Undervisning, foredrag, debatter. Samtaler/vejledning Timer Debatter Fællesmøde Rammesamtaler Vejledning Mentor Studieture Undervisning Debatter er Optagelsesprøve Samvær Normsætter Ikke et magtfrit rum Bogruppemøder Samtaler Vejledning Kammeratlige samtaler Bogrupper Rammesættende samtaler. Samtaler: socialt, ernæring, idræt, studie, psykologisk, eksistentielt. Fællesmøde Ganggrupper er Remmasamtaler Vejledning Mentor Studieture er Ganggruppemøder Mentorsamtaler Temauger Spisning Rejser Elevernes egen tid Lektier Løs-selv-opgaver Elevers forberedelse Studieture Forberedelse til timer/opgaver. Forberedelse Personlige/vejledende samtaler: kost, coach, træning, mentor. Samtaler, vejledning, mentor. Træningsprogrammer. Kostvejledning. Frivillige tilbud (kom i form/globalt køkken, ler mm.). Side 9 af 27

10 Temauger Spisning Rejser Undervisning Film Optagelsesprøver Fest Faste timer Skema Skemafag Skemalagte fag Skemalagte fag Skemalagte fag er Fællesmøde er Undervisningstimer Bogruppemøder Udflugter Aktivitetsweekender Fag Undervisning øvelser, ud af huset Aktivitetsweekend Faste timer Skema Skemafag Køkkentjans fastsatte tider, faste grupper, faste opgaver. Aften fag/tilbud. Tur ud af huset Fællesmøde Opvask Aftenfag Udflugt/tur ud af huset. Fællesmøde Fællesmøde Ganggruppemøde Vagter hvor læreren har en aktivitet., tjans. Ganggruppemøder Fællesmøde Frivillige tilbud Side 10 af 27

11 Delvist pædagogisk strukturerede aktiviteter Tema/projekter Elevorganiseret undervisning/foredrag. Rejser Kompetencer Rejser Elevråd + aktiviteter Måltider Aktivitetsweekender Praktik Temauger Spisning Rejser Åbne timer Aftenvagt Aftenvagt Fællesmøde Elevstyrede temaprojekter Gruppeundervisning. Egentid psyk. Spisning af måltider Aktivitetudvalgsinitiativer. Skolefest Rejser Fuldskab af fællesområder, fælles arbejde og ansvar. Måltider Skolefest Banko Rejser af fællesområder Måltider Elevråd og aktiviteter. af fællesarealer. Måltider Skolefester Elevråd Temauger Spisning Rejser Mentor (træning) Afslutningsfest Aftenvagt uden tilrettelagt input. Aftenvagt hvis der er tilrettelagt input Åbne timer Rejser Rejser Forberedelser af timer/aktiviteter. Sportstilbud Barudvalg Aktivitetsweekend. Banko erfaring med at arrangere og afvikle. Fritidsudvalg af fællesarealer. Egen motion/maleri og tekstil. af fællesarealer. Fester på fællesarealer. Egen motion/aktivitet. af fællesarealer. Fester Udvalgsmøder lektier Sportsaktiviteter Udvalgsmøder Lektier Side 11 af 27

12 Sjældent eller aldrig pædagogisk strukturerede aktiviteter Sidemandsoplæring Sidemandsoplæring struktureret, annonceret undervisning fra elev til elev. Sidemandsoplæring v. elever. Cafe Aftenvagt Fest Aftenvagt Fest Fællesmøde Køkkentjans Torsdagscafé Elevmorgensamling Fest Køkkentjans: dannelse, solidaritet i at kunne/tage ansvar, samvær fordi de skaber et hyggeligt rum med høj musik og fabrikstempo. Torsdagscafé: elevbar, kulturelt arrangement. Måltider Fester Fester Fritidsudvalg Tjanser Måltider Fester Sangaften Forberedelse til midtvejsfest. Fritidsudvalg af egne værelser Fuldskab Livets store spørgsmål kl 03 pædagogisk, men ikke struktureret. Elevudvalgsfester. Elevsamtaler kl. 03 om livets store Spontan fest. Spontan fest på egne værelser Dans med læreren i en mere løs situation. Livets store spørgsmål kl. 03 om Side 12 af 27

13 Temauger Spisning Rejser eller små spørgsmål. Elevarrangementer Temauger Spisning Rejser Fest Opsøgning fra elev til lærer, typisk aften. Fritidsudvalg. Fritidsudvalgets aktiviteter. Elevbaren. ulovlige fester Hobbyer udenfor skolen natten ikke struktureret, men stadig pædagogisk. af egne værelser Spontan fest Fritid af egne værelser Spontan fest Bordfodbold Festsamtaler. Sex Fest Fest Fest efter kl. 20. Fest efter kl på egne værelser Egen motion/maleri og tekstil. Egen værelsesrengøring. Egen motion/aktivitet. Weekendfest efter vagtlæreren er gået. Egne initiativer til aktiviteter uden lærerindblanding. Egne initiativer. Alenetid F.eks. Volley Dildoparty Poker Selv. Side 13 af 27

14 Bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen? Beskriv et fag eller en undervisningssituation fra jeres højskole. Beskriv hvad indholdet af undervisningen består i (indhold), hvordan undervisningen udmøntes i praksis (metoder og praksis) og hvorfor eleverne ud fra en højskolepædagogisk betragtning bør stifte bekendtskab hermed (formål). Fagbeskrivelse Hvad (indhold)? 1)Forfatterværksted Skønlitterære skriveøvelser. Ny dansk litteratur. Samtale om tekster. Tekstgennemgang Erindringstekst At lære at skrive Uddybning 2) Politisk kommunikation 3-4 timer i metode. Emne/problemstilling: f.eks. hjemløse, Afghanistan, politik. Finde samarbejdspartner og definere/afdække problemstillinger. Kommunikation/projekt: flyer, TV/Radio, Folkekøkken, tøjindsamling. Projektledelse Implementering. 3) Tekstil 6 timer/2½ dag pr. uge 4)Løbetime Holdets sammensætning: Løb/gang og konkret løb -> kun løbe et par minutter. 5) Filmquiz 4) Løbeklub kontra højskolen: vi kan følge eleverne tættere, rum til at agere. Udfordring at undgå skader -> tilpasse løbet i et stort skema. 5) 2 hold, læreren viser klip med efterfølgende spørgsmål. Klippet kræver baggrundsviden, men også opmærksomhed på filmklippet. Alle på holdet kan være med, da der både er facts-svar men også mere Side 14 af 27

15 6) Radiojournalistik Tema: ildsjæle. Etiske retningslinjer for efterkritik. Finde case. Interviewteknik min. radio med portræt af en ildsjæl: interview, reportage hvis muligt. Optager radio. Teknisk + indholdsmæssig håndtering af produktion. Hvordan (praksis og metode)? 1) Eksempler på god litteratur hvorfor er det godt? Skriveøvelser erindringstekst. Omskrivninger i forskellige former Tale om de andres tekster Rollemodel for at vise hvordan man læser noget personligt. Hvad synes I? 2) Elevens eget valg af emne. Eleverne skal være med i virkeligheden. Indholdet skal have betydning for samfundet individniveau, politisk, samfundsmæssigt. Finde roller der fremelsker elevens kompetencer. Coaching Bæres igennem kriser -> skal blive til succesoplevelser. 3) Erfaring: det som fungerer, er individuel undervisning. Fælles oplæring -> individuelt projekt. Kan lære noget unikt hver især. Proces: tålmodighed sættes på prøve, finde sit projekt, fra ide til produkt, hvordan holde dynamik i processen. Gerne holde gang i flere projekter samtidigt, f.eks. strikketøj så man baggrundsviden. Resume af undervisningen. 1) Peg på gode elementer i denne tekst, lægge op til refleksion. Reagere instinktivt samtidig med at turde sætte ord på. Sprittuscher skulle overstrege tekst. 2) Højskolen som ramme: - mobiliserer kapacitet - demokratisk element - flugter værdisæt for højskolen - eleverne sammen døgnet rundt -> engagement kan være hele døgnet. - lettere at involvere resten af skolen - det uformelle læringsfelt 3) Gerne presse dem for at egne projekter bliver deres egne, og ikke bare den samme luse bare lidt mere grå. Skriftlige vejledninger/manualer til praktiske ting. Bliver gerne et kvarter ekstra for at eleverne kan blive færdige og får succesoplevelser. Helst minus UBAK så hellere snakke livsoplysning. Side 15 af 27

16 kan lade noget ligge og tage det frem igen/eller pga. ventetid på lærerhjælp. Ramme: gerne fælles start (hvor er vi?) og fælles afslutning (vigtigt at slutte med god energi -> starte med god energi næste gang). Hvis det bliver for løst begynder mange at komme dryssende. Det handler også om at se hinandens ting. 4) Løb læreren sætter mål for hver gang. Undervejs holder læreren øje med om de er ved at nå i mål -> ellers lektier. Undervisningen starter samlet. Tager væk fra skolen i biler. 2 timers fag. Eleverne kører, varmer op, stopur ved målstregen (de skal skrive det ned, men vælger selv om de bruger det. Et redskab). Læreren bestemmer -> eleverne føler sig trygge. Max 12 elever -> individuel vejledning og samtaler. 4) Fællesskabet kan både være motiverende (især interval-løb) og demotiverende. Bliver nød til at finde folks niveau. Finde en der matcher, så man ikke er alene. Gør meget ud af at passe på eleverne, så de ikke får skader. Hvis skade er opstået, undersøges eleven af en læge -> nedsætte volumen. 5) 2 hold Ikke lære noget nyt, mere en vidensdeling og opsummering af det indlærte. Ikke personligt præget/analyserende, da det er en quiz der skaber rammen. 6) 15 elever i 7 grupper At have fingrene i det selv. Præsenterer dem for mange eksempler - fælles men individuelt tilpasset efterkritik. Individuel/coachende på deres udfoldelsen af deres ide. Fælles ideudvikling (om ildsjæle). Bryde osteklokken Individuel kvalitetssikring/coaching på deres oplæg. Rejs jer op, læs hinandens -> efterkritik på hinandens indslag. Skriftlig evaluering på eget fag. Side 16 af 27 6)Det er lidt samme skabelon uanset hvad jeg underviser i: der er en lille teoretisk del, fulgt op af en stor praksisdel og en stor efterkritikdel. Jeg skal respektere elevernes behov for at få plads til at gøre tingene til deres eget her skal jeg disciplinere mig selv, så jeg ikke tænker: jeg er læreren, jeg skal hjælpe. Det nærværende tidspunkt (jeg skal være bevidst om): hvor jeg giver slip på dem og hvor jeg tænker hvad gør de nu?. de kommer tilbage med vidt forskellige typer, som de selv har fundet det var dem DE synes var interessante. De blev så vilde med det at de ville læse de andres evalueringer -> skabte inspiration. Hvorfor (formål)? 1) Alt litteratur er skrevet ud fra erindringer frem for fiktion. 1)Stole på egne evner til at mene og føle noget.

17 Lære hvad der sker med en tekst. Hvad sker der med teksten når den flyttes væk fra det personlige rum? Personligt <> fremmed. Sproglig opmærksomhed, Se sprogets muligheder som tekst. 2) demokratiske medborgere. Aktiv deltagelse i samfundet. Vise eleverne at de i fællesskab kan gøre en forskel i samfundet. At højskolen kan rumme elever, der kan gøre en forskel og vil gøre en forskel. Eksempler på at højskolen kan være med til at uddanne til at være aktive kritiske samfundsborgere. Højskolen interesserer sig for deltagelse i samfundet. 3) Fra ide til produkt (tålmodigheden sættes på prøve) proces/man kan. Når man sidder med noget i hænderne kommer der nemt og tit en god snak om livet her og derhjemme (FARE: kan ende i ikke-fagligt-rum/ hvis større krav tabes nogle). Se og lære af hinanden, hjælpe hinanden, løfte svage, tage hensyn. Hånsværk: hændernes værk/at skabe noget med hænderne. At man kan afslutte noget 4) Niveau målsætning videre frem. Udvikle dem til at få løbeglæde og motivation til at de kan udføre dem derhjemme. Den enkeltes mål skal nås, læreren støtter op omkring. Træningsplan papir de får konkret med hjem. Finde motivationsfaktorer (endomondo, musik, test ). At bruge sig selv, egne erfaringer. At de en progression i elevernes måde at skrive på, forholde sig til tekster eller sig selv. Lære hvordan man giver konstruktiv kritik. Lære at bruge sig selv som læser, intuitive oplevelser. 2) Højskole den aktive, udadvendte højskole - aktiviteter skaber gode historier branding af højskolen. 3) Problemer/udfordringer/ønsker: Hyggefag/faglighed. Kan betragtes som hyggefag af nogle -> springer over hvor gærdet er lavest. Lektier? -> krav om færdighedsindlæring forud ofr skabende proces. Stille opgaver/sætte temaer op/sætte dagens regler. Trække et historisk smykke. Trække dem væk fra egne projekter som underviser kan man gå død i det samme. 4) Give dem fifs, tips og råd. Succes + selvtillid = livsstil. Eleverne vil det rigtigt gerne, høj motivation. Elevernes formål: forbrænde kcal til vægttab. 5) Vigtigt at det er sjovt, samarbejde, motiverende, appellere til alle. Formålet er at få ALLE eleverne i tale, også dem der ikke har turdet formulere lange debatindlæg. Side 17 af 27

18 En hurtig ligge succes/inkluderende, da alle kan bidrage med konkrete svar. 6) det er od højskole fordi: Åbne deres øjne for en ny verden. Skabe rum hvor man tør blotte sig. At være tilstede: at sidde 15 mennesker i et rum og bare lytte. Jeg vil gerne gøre dem sultne. 6) Jeg elsker at have mulighed for at få dem til at øre radio og ikke bare have det som baggrundstæppe. Nybegyndere: at høre sin egen stemme er en intens stemning. Det er tilladt at dumme sig, fordi der er en fælles overenskomst om at det er ok. Der er ikke nogen der dumper, og deres efterkritik til hinanden er lige så meget værd som min. Min intension er ikke fagfaglig at skabe en journalist det er at inspirere dem og skabe appetit. Jeg ser mig selv som en katalysator. Det handler om at finde deres indre drive. Side 18 af 27

19 Bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår? Overvej hvilke roller I som ansatte på højskolen udfylder. Føj gerne andre rollebeskrivelser til. Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvordan de forskellige roller kan komme til udtryk. Roller Undervisning Samvær Egen tid Underviser Når jeg har undervisning. Underviser Holder morgensamling. I undervisningstimerne. Når jeg redegør for et fagligt indhold, gruppearbejde mm. Ernæringsundervisning Teoretisk -> idrætssammenhæng. Teori, praktisk. De faglige fag. Indlæg/foredrag, stiller spørgsmål til eleverne og får en diskussion i gang, styre diskussionen og konkludere. Som underviser indtager jeg mere eller mindre en rolle alt efter fag nogle gange er jeg mere autoritær end andre gange! I skemalagte fag og som konsulent, hvis elever vi hjælper videre i en arbejdsproces. oplæg. I undervisningen er jeg underviseren, den der formidler viden til eleverne. Skemalagt. Tavleundervisning. Når vi taler fagligt i et uformelt læringsrum, måltider, fester studietur mm. Bogruppemøder er eleverne holder. Står for aktivitet: regelforklaring, dømme, dele hold Ikke eksisterende. Viser dem hvor gulvsæben står! Eller viser dem hvordan de bruger afrydningsvogne! Elever spørger om råd til sangteknik efter undervisning, jeg bruger tid og hjælper med min faglighed. Samtale over f.eks. måltider om undervisningsrelaterede emner. Når jeg snakker om meget specifikt faglige ting uden for undervisningen. Ved at forsøge at være rollemodel/ walk the talk. Ved at sørge for rammer for f.eks. demokratisk læring i form af fællesmøder og god debatkultur. Når elever hiver fat i mig med spørgsmål vedrørende undervisningen. Fest: når vi sidder ved lærerbordet og de kommer over og vender forskellige faglige spørgsmål. Kontaktperson hvis der sker noget, eleverne ved at jeg er på skolen. Ikke eksisterende. Nej. Ganggruppe på 17 elever kommer på besøg hjemme i mit hus og møder mand og børn. Lektier. Hvis eleverne spontant kommer med spørgsmål til undervisningen i meget frie rammer: fest, rejse Mails og sms er med spørgsmål til undervisningen. Side 19 af 27

20 Kostskolelærer Diskussioner jeg udfordrer. Oftest. Timer er Debatter Faglighed, perspektivering, debat. Formidling af mit fag som fagperson i undervisningen. I fag, foredrag, morgensamlinger eller når jeg bliver rådspurgt fagligt. I selve undervisningssituationerne. Når ting, tid og grænser flyder sammen. Når jeg inddrager problemstillinger fra vores fælles hverdag f.eks. hashproblemer. Aftenarrangement f.eks. Zumba, thai bo mm. Tror jeg ikke eksisterer. Nej. I motiveringsfasen og omkring fravær. Jeg er kostskolelærer i undervisningen fordi jeg jævnligt skal tage stilling til ting der ikke nødvendigvis har noget med undervisningen at gøre jeg kender eleverne på godt og ondt da de bor her. Samtaler hen over håndarbejde. Når jeg hiver eleverne frem i undervisningen, f.eks. personlig Ordstyrer ved foredrag. Når jeg har vagter. Når jeg må forholde mig til udfordringer omkring en elev i fællesskabet: opførsel, hygiejne, sindelag, kommunikation, fremmøde mv. Ture, udflugter, fælles aktiviteter, fester. Når der skal tages beslutninger. Når eleverne kontakter mig. Koncerter, fester, teater, spisning, studieture her er jeg mere praktisk organisering. Aftenvagt spille og hygge om aftenen. Mellemmåltider. Fællesmøder med mindre grupper, hvor der aftales praktiske ting samt snakke om løst og fast. Ture ud af huset. Enten frivillige eller arrangeret af skolen. Nå jeg f.eks. er sammen med eleverne på en aftenvagt. Vagtlærer de ved de kan få fat i mig pr. telefon indtil kl Kunne hygge og feste med eleverne. Når jeg bliver hidkaldt i krisesituationer: alarm, nøgle, nogen der er kede af det etc. Der hvor jeg hjælper en elev med et socialt problem, værelseskonflikter. Når jeg er på vagt og i pauser. Eleverne kommer til mig med alt mellem himmel og jord (næsten). Bordfodboldturneringer. Hvis eleverne sætter mig til at hjælpe dem med at organisere e aktivitet som de selv står for. Højskolelærerrollen omgiver og glider ind og ud i pauser og ad Side 20 af 27

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Dagens platform Fælles spilleregler Formålet med dagen 1. Læg mobiltelefoner væk 2. Læg uret væk 3. Ingen fælles pauser udover frokost (hvis man skal

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (25 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015 splan / KursusCenter Struer August 2015 December 2015 Om KursusCenter Struer (KCS) KCS er en del af Struerskolen. Vores kursister er i aldersgruppen, 16 år og op efter. Vi driver sundhedskurser inden for

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (26 i alt) fra Nordfyns Højskole, Uldum Højskole og Vestjyllands Højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (22 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen

Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen Passion-for-life.dk - handler om at få eller beholde den fulde appetit på livet. At udleve sit fulde potentiale. Her er værktøjer til at tage det første skridt

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760 www.andebolle.dk auh@andebolle.dk Målgruppe Kurset er åbent for alle mellem 16

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Anders Thise Holm Cand.mag. i arbejdslivsstudier og psykologi Partner og konsulent i TeamKompagniet Foredragsholder i ledfrivillige.dk Aktiv frivillig HR-leder

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

Best Practice Kvalitet på klubområdet i Hillerød Kommune

Best Practice Kvalitet på klubområdet i Hillerød Kommune Best Practice Kvalitet på klubområdet i Hillerød Kommune Nærhed og mangfoldighed Nærhed og mangfoldighed kendetegner klubområdet. Nærhed i geografisk og relationel forstand og mangfoldighed som i forskelligartet.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole Sommerkurser 2016 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Det gode liv (1 uge) Vil du være med?

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Samværets betydning. Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed

Samværets betydning. Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed Samværets betydning Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed Udviklingsprojektet om samvær Samværets betydning på højskolen I perioden 2010 2012 har FFD, 6 højskoler, UC Syddanmark og Nationalt Videnscenter

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Sommerkurser 2015. Vil du være med?

Sommerkurser 2015. Vil du være med? 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere