NOTAT fra pædagogisk dag nr. 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT fra pædagogisk dag nr. 10"

Transkript

1 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 10 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (17 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt en sammenskrivning af de forskellige diskussioner og gruppeøvelsers vigtigste pointer. Er jeres højskole en pædagogisk institution? I den første plenumdiskussion diskuterede deltagerne hvorvidt højskolen er en pædagogisk institution. Der var relativ stor enighed om at det er den, hvilket blev begrundet med at skolen og den enkelte lærer har nogle pædagogiske overvejelser om hvad man vil eleverne og hvordan man møder dem. Nogle argumenterede mod at højskolen er en pædagogisk institution, da man ikke har særlige mål for eleverne (ingen bekendtgørelser), men var enige i at der var pædagogiske overvejelser bag dagligdagen med eleverne. Der blev lagt særlig vægt på at de pædagogiske overvejelser ligger hos den enkelte lærer, og at flere ikke er bevidste om den pædagogik de møder eleverne med, men at alle er en brik i det pædagogiske puslespil som udgør hele højskolens praksis, og som dermed også rækker ud over fagene. Der blev lagt vægt på at højskolen er værdibåren, og at en del af højskolepraksissens styrke er lærernes store forskellighed, på trods af samme overordnede mål (værdisættet). Fagene blev i denne forbindelse også fremhævet som vigtige i forhold til at kunne møde forskellige typer elever. Til slut blev det diskuteret i hvor høj grad skolernes tekniske personale udfører en pædagogisk opgave. Der var enighed om at de indgår i skolens pædagogik, men at det er på et andet niveau end lærerne gør det. Flere gav udtryk for at det tekniske personale ikke har brug for at diskutere den pædagogiske praksis i samme grad som lærerne, og derfor ikke er inviteret med til en pædagogisk dag som denne. Nogle kommenterede at det måske nærmere er et spørgsmål om tradition hvor vidt det pædagogiske personale inviteres med i de pædagogiske diskussioner eller ej. Noter fra 1. plenumdiskussion: Er jeres højskole en pædagogisk institution? Ja det er den da. Naturligvis. Pædagogikken er det sted hvor de ideer vi har med at lave skole kommer til udtryk. Vi har en overvejelse med den måde vi møder eleverne med. For mig er højskolen livsoplysning og folkeoplysning og så er pædagogikken midlet til at lave det. Højskolen er ikke en pædagogisk institution som sådan. Højskolen er uden bekendtgørelser som sådan. Vi skal ikke nå nogen særlige mål, og derfor er vi ikke en pædagogisk institution, men vi har en masse pædagogiske overvejelser omkring det vi laver med eleverne. Jeg tror at pædagogikken på højskolerne er særlig. Vi ser hele mennesker som vi er sammen med i døgnets 24 timer og det gør noget særligt for den måde vi er sammen på. Pædagogikken vil være anderledes fordi vi har dem døgnet rundt. Vi har jo ikke et fælles pædagogisk udgangspunkt. Jeg har ikke en pædagogisk uddannelse, men det er sikkert pædagogisk det jeg gør. Ja, men der er jo heller ikke nogen konsensus i det vi gør. Vi har nogle pædagogiske overvejelser hver for sig. Andre steder vil man nok ikke kalde det særligt pædagogisk at man står og drikker en øl og danser med eleverne til langt ud på natten. Men det er der jo også nogle pædagogiske overvejelser om. Man har jo en form for pædagogik eller undervisningsmetode uden selv at være bekendt med den. I højskolen kommer du med en faglighed og en menneskelighed og det er det du sætter i Side 1 af 27

2 spil. Jeg mener godt at man kan sige at vi er en pædagogisk institution, men det er ikke os som højskolelærere der skal opdrage på samme steder som i andre institutioner. Men som institution er vi da pædagogiske og løfter en pædagogisk opgave. For mig er pædagogikken uløseligt forbundet med den højskolepraksis vi laver. Vi laver ikke tankpasserpædagogik. Jeg tror at den måde vi møder eleverne på er pædagogisk. Det er alle der arbejder i højskolen. Er der nogle tidspunkter I er mere pædagogiske end andre? Ja, men det er ikke kun undervisning. Det bliver meget smalt hvis vi kigger på pædagogikken som formidlingsmetoder der har med formidling af et fag at gøre. På højskolen er det et meget større system, hvor vi alle sammen er brikker. Jeg tror at på andre uddannelsesinstitutioner handler det om at fjerne sig selv fra det faglige. Der skal man bruge sin faglighed og ikke sig selv. I højskolen bruger man både sig selv og sin faglighed sammen. Det er det der virker og gør højskolen. Det er fordi der er så meget der ikke er undervisning. Vi mødes til måltider, bogruppemøder, fester, caféer. Der kan man jo ikke være uden at være personlig. Det kan slet ikke undgås. Det handler om hvordan vi ser på eleverne. Vi er interesserede i at eleverne udvikler sig, men ikke i hvilken retning de skal udvikle sig i. Vi understøtter mere. Jeg tror der er en fare ved det her med at skulle finde højskolepædagogikken for at kunne give den videre. Jeg ser os som meget forskellige, og vi gør tingene på hver vores måde. Vi skal passe på med at sige at der er en pædagogik og et fælles grundlag. Det er forskelligheden der gør at vi kan adressere forskellige elevers interesse. Vi skal passe på med at arbejde hen mod en enighed. Selvfølgelig er der noget grundlæggende. Det tror jeg ikke vi arbejder jo ikke modsat hinanden. Vi arbejder bare på forskellige måder med det samme formål. Der er en kerne et sted som vi vil få meget ud af at formulere og blive enige om. Der er jo forskellige niveauer af pædagogikken hos os handler det mest om hvordan vi omgås eleverne, og så er det forskelligt hvordan vi går til vores undervisning hver og sær. Vi er jo værdibårne institutioner vi kan jo ikke tage en helt vildfarende værdi og undervise efter den. En del af vores metode er vores forskellighed. Eleverne siger: det er ligesom om der er nogen til os alle. Man ansætter jo ikke 10 kloner af en lærer på højskolerne. Det er en fordel at de bliver mødt med forskellige blikke. Det handler om at vi møder mennesket. Vi skal passe på ikke at blive for homogene. Det er helt forskelligt hvad det er vi ser hos eleverne. Jeg synes det er ret vigtigt at vi også insisterer på fagene hvis vi ser et potentiale hos eleverne må vi jo også gerne gå den vej med dem. Vi skal også møde eleverne gennem faget. Man kan jo også godt tage fagpædagogikken på når vi mødes i samværet på højskolen. Det er jo også godt at vi kan se at eleverne tager et godt valg i forhold til en faglighed. Man skal jo have noget at være sammen om et fag. Jeg synes godt at nogle elever kan rykke sig psykologisk når de sidder i et kreativt fag. De sidder jo og er sammen med noget. Vi skal jo putte noget ned i bægeret. Hvis fagene ikke skulle eksistere og kun fokusere på samværet, så mangler man måske forskelligheden. Meget af forskelligheden ligger i vores fag. Vi nørder i forskellige fag og udfordrer dermed også hinanden. Jeg synes det er enormt vigtigt at man går op i det man underviser i, og derfor skal vi også være meget dygtige til vores fag. Hvis en elev er super god, så vil man på kunstakademiet lade vedkommende køre derud af og fokusere på sit eget det kan man ikke i højskolen. Formålet ligger ikke i faget, men i personen som helhed. Side 2 af 27

3 Hvorfor er det tekniske personale ikke med i dag? Vi tænker at alle medarbejdere arbejde pædagogisk. Derfor bliver TAP erne også inddraget i de pædagogiske diskussioner til hverdag. Når vi går i dybden med pædagogikken som i dag, så er det lærernes felt. Det er vigtigt at vi tager TAP erne med i diskussionerne om eleverne, for de møder dem også forskelligt, men det er pædagogik på to niveauer. Den pædagogiske opgave er lærernes primære opgave, det er det ikke for TAP erne. Jeg undrede mig faktisk over at vi ikke har dem med i dag, for det er jo alle der spiller ind. De burde også være med i dag. Jeg tror at det vil skabe en større helhed på skolen bare deltagelse i afslutningsfester osv., det er vigtigt. Når jeg hører højskole pædagogik, så tænker jeg undervisning og rent praktisk fungerede det ikke at have dem med i dag. Min oplevelse er at det er traditionsbåret. Det kommer an på hvem det er man har ansat. Højskolen er båret af de mennesker der er der. Vores tekniske personale er slet ikke mindet på at kunne deltage i en dag som i dag. De vil ikke sidde og diskutere en hel dag, men de vil sikkert gerne høre hvad vi har talt om. Jeg er slet ikke enige i at de skal være med i dag. Det handler om to forskellige fokuser. Det handler om at deltage på sine egne præmisser. Det handler om at italesætte det. Det sker ikke af sig selv, men det handler om at italesætte vores TAP er som en vigtig brik i det pædagogiske, men pædagogikken er lærernes primære domæne. Kommentar til oplæg om pædagogik og livsoplysning: - Det virker som om du sidestiller pædagogikken og livsoplysningen, og det giver ikke mening for mig. For mig er pædagogikken mere et redskab uden værdi i sig selv. Pædagogikken er for mig et redskab til at nå de værdier der ligger i livsoplysningen Jeg skal måske bare lige sluge at pædagogik er noget andet end det man normalt forstår ved det (læringsteoretisk, metodisk forståelse). Spørgsmål fra Rasmus: Hvad hvis engagementet udebliver (i forhold til livsoplysningen udgangspunkt)? - Det handler om den ramme vi sætter op ligesom Habermass taler om systemets indvirkning på f.eks. familielivet. Det er en nødvendig del at engagere sig i hinanden, fordi det ligger i rammen som er at vi skal bo og leve sammen i 5 måneder af gangen. Der er en tilbøjelighed til samtalen og til at ville hinanden det bedste i strukturen familie, og på samme måde ligger der noget særligt i højskolerammen. - Hvis eleven ikke oplever det vi laver som relevant, så virker det vi gør ikke og så kommer de ikke. Der er en meget konkret afregning vi skal kæmpe for relevansen hele tiden og hver dag. Det med at det er et fælles hjem det er lige lidt for meget for mig. For mig handler det ikke kun om kostskoleformen. - Jeg er meget med på den der fælles-familie-tanke. Det hold vi lige har haft har haft en særlig empati i forhold til hinanden. Det er ikke sket i de rum vi har sat op for dem, f.eks. bogruppemøderne. Det er sket udenfor de rammer vi har skabt der. Man kunne godt lære dem om familiefølelse og fællesskabsforståelse på bogruppemøderne, men det er ikke det vi gør. - Hvor går grænserne for det vi skal? Skal alt omsættes i handling? Side 3 af 27

4 - Skal vi klæde dem på til det samfund de skal indgå i? Det ser jeg ikke som højskolens opgave mere. I dag spiller demokratiet en mindre og mindre rolle i samfundet, og vi skal have mere livsverden ud i samfundet. Vi er med til at udfordre samfundet med det vi sender med eleverne ud. Hvad er højskolepædagogik? I forbindelse med statementøvelsen fortsatte diskussionen af hvad højskolepædagogik er, og i flere grupper blev ovenstående kommentarer til oplæggene om pædagogik og livsoplysning taget op igen. En gruppe fandt frem til at den særlige højskolepædagogik udgøres af den måde man møder mennesker på med en respekt og rummelighed der ikke altid er andre steder. I en gruppe opstod der en diskussion af om det er UBAK eller fagenes færdigheder der er kernen for højskolepraksisen. En argumenterede for at det er fagene og lærerens engagement i fagene der er vigtigst, da læreren gennem sit fag peger på det han/hun brænder for er det gode, og herigennem opstår mødet med eleverne som et engageret møde i både det faglige og i eleverne. Dermed ikke sagt at fagene i sig selv har værdi på højskolen det er forankret i lærernes og elevernes fælles engagement. En gruppe diskuterede hvor forskellige lærere kan være på en højskole, og en fortalte at de på skolen har lærere som ikke er med til denne pædagogiske dag, og som ville have det svært ved at være med til at formulere noget fælles for højskolen. Det blev understreget at disse også kan noget vigtigt med eleverne. Statements fra øvelse Højskolepædagogik er det individualiserede fællesskab. Højskolepædagogik er at pege på redskaber til at leve/magte livet i en fælles søgen efter det forbilledlige. Højskolepædagogik er at skabe en ramme, hvor alle elever oplever rummelighed og samtidig bliver fagligt og personligt udfordret. Højskolepædagogik er værdibåren og unik fordi relationen mellem underviser og elev opstår i både det formelle og det uformelle rum. I den anden plenumdiskussion blev lærerens rolle diskuteret med henvisning til ovenstående statements og øvelsen om den højskoleansattes rolle, med fokus på hvor personlig højskolelæreren kan være og hvor grænsen for samvær med eleverne går. Der var enighed om at højskolelæreren i høj grad møder eleverne med sin personlighed og at der i løbet af elevernes ophold kan opstå nære relationer mellem lærer og elever, men at højskolelæreren altid skal handle efter højskolens værdisæt og være klar til at indtræde i en anden rolle alt efter situationen. Det blev diskuteret hvordan fagligheden spiller ind i højskolepædagogikken. Flere gav udtryk for at eleverne vælger højskole ud fra fagligheden, og at det ikke er nok at være en god kostskolelærer, for at være en god højskolelærer. Det kræver en høj faglighed for at kunne differentiere og ramme eleverne der hvor de er. En påpegede udfordringen i at de fleste er ansat på en faglighed og ikke har en pædagogisk baggrund, men at det pædagogiske og hele kostskoledelen skal tillæres gennem flere års erfaringer. Side 4 af 27

5 Noter fra 2. plenumdiskussion: Hvad er højskolepædagogik? Udgangspunkt i statementøvelsen: Vægt på at der er mere end undervisning. Det er ikke undervisningen der er i fokus. Hvad er det for en rolle man som lærer påtager sig ud over at være underviser? Det andet kan være en voksen. Hvis man ikke underviser er man kostskolelærer men det er jo dig som person der spiller ind i det fællesskab der ligger ud over undervisningen. Nogle gange kan man godt være en ven. En elev sagde en gang til mig at det var rart at have en voksenven, som man kan vende tingene med. De relationer kan også fortsætte efter højskoleopholdet. Der kommer helt klart et element af venskab i det. Jeg oplever at jeg ofte bliver personlig, men jeg bliver aldrig privat. For mig kræver et venskab en gensidighed, og det sker ikke. Jeg sidder jo ikke og krænger mig selv ud. Vi havde på et tidspunkt en intern samværsdebat. Hvad er det for nogle forventninger vi har udtalt og uudtalte. Vi nåede frem til at vi aldrig kan lægge lærerkasketten. Det kan man ikke tjekke ud af. Der er en konsensus om at sådan er det. Vi skal jo kunne stå inde for hinanden, og det kan vi jo ikke hvis vi gør lige det vi vil. Jeg synes man bygger en bedre tillid og nogle bedre relationer til eleverne hvis man giver noget personligt af sig selv. Det synes jeg godt at man kan gøre. Jeg kan godt opleve at jeg kan hygge mig men jeg skal til hver en tid være klar til at handle hvis der sker noget. Jeg skal være klar til at handle eller svare på noget fagligt. Jeg skal hele tiden kunne ændre min adfærd, og det er da langt fra at være personlig og intim. Jeg bruger ikke eleverne til privat udveksling af mine sorger. Jeg er fuldstændig enig. Jeg synes at man hele tiden skal kunne stå inde for skolens holdning og handle indenfor skolens rammer. Man kan jo ikke tage uniformen af uanset om man er på arbejde eller ej. Jeg har lige holdt en havefest hjemme hos mig selv for alle eleverne, og der var nogen der endte med at crashe på sofaen. Jeg synes ikke at højskolemiljøet er befordrende for at man kan udvikle et venskab med eleverne det kan godt være at det sker bag efter. Nogle gange bliver vi sat op på nogle høje pilestadier, og så giver jeg nogle gange noget af mig selv, for at vise at jeg også er menneske. Men det er jo et pædagogisk valg. Det handler også meget om at kunne beskytte højskolelæreren. Vi arbejder så meget i relationerne, vi er tæt på den enkelte. Det er vigtigt at der ikke er en forventning om venskab. Vi har besluttet hvordan man ikke involverer sig med eleverne mens de er her. Der er jo nogle fælles grænser for os alle vi skal ikke kysse med eleverne eller have sex med dem. Man har en loyalitet overfor sig selv og hinanden. Vi fortæller ikke noget om hinanden til eleverne. Det ville ødelægge relationen til eleverne også. Nogle gange spiller eleverne os ud mod hinanden i psykiske situationer det er vi ret bevidste om ikke at blive fanget i. Det skal vi ikke. Jeg ville føle det meget grænseoverskridende hvis der fra skolen kom et officielt skriv om hvor tæt vi må gå på eleverne. Vi er der som mennesker og vi er på skolen på vidt forskellige måder. Vi har ikke defineret en grænse om at kysse med eleverne. Der har jeg en personlig grænse, men det er ikke en fælles grænse fra skolens side. Jeg har oplevet flere gange at skulle hjælpe en lærer ud af et forhold med en elev, som er blevet grænseoverskridende. Fordi vi er så tæt og det skal jeg som forstander handle på. Det vi har hos os er at man må ikke fiske i andedammen men det kan jo ske at der opstår forelskelser og nogle er også blevet gift efterfølgende. Det handler om adfærd. Vi tænker at hvis man er forelsket, så er man også forelsket om 14 uger. Så må man finde ud af det der. Jeg synes at vi forholder os til elevernes interne forhold også Side 5 af 27

6 Vi vejleder dem også. Det bliver svært når man begynder at vejlede om kærlighed det har jeg da prøvet. Det bliver enormt kompliceret. Der er da nogle situationer hvor man afventer om eleverne spørger om hjælp til den situation de selv er endt i. Noget af det vi bruger meget tid på i starten er - eleverne har en forventning om at vi klarer konflikter imellem dem. Og det oplever nogle elever som om vi er konfliktsky, men det handler om at vi vil have dem til at snakke sammen selv. Det er idealet. Vi vil ikke have et angiversamfund, men opfordre til at de selv handler. Hvem er vigtigst i forhold til elevernes udbytte af et højskoleophold? Elevernes opfattelse skal gerne være at det er de andre elever sker det, så er det lykkedes os at facilitere højskoleopholdet. Er vi vigtigst som undervisere eller som kostskolelærere for eleverne? Det er mere interessant at spørge ind til. Der her er sikkert ikke et svar. For mig betyder kostskolelærerdelen mest. Jeg kan fornemme på eleverne at der er stor forskel på hvad de kommer efter. Nogle kommer efter en høj faglighed, mens andre mere kommer efter det sociale. Jeg tror ikke at man kun kan være højskolelærer mere. Vi ansætter nogen med en bestemt faglighed. Men over tid kan vi brede os mere ud og have fokus på vores umiddelbare faglighed. Det faglige er jo det de vælger os på. Det er det vi rekrutterer på, men så er det de andre ting de husker bagefter. Fagligheden legitimerer højskoleopholdet overfor omverdenen. Bliver det ikke lidt overdrevet nu? Det lyder som om at fagligheden ikke er vigtigt nu. Er vi ikke også højskolelærere i kraft af vores faglighed? Vi bliver nød til at rekruttere på fagligheden, så får det det andet med også. Fagligheden kan også noget. Da Thor blev ansat kunne man tage på højskole med dagpenge. Det var en anden tid. Det image der blev skabt den gang kæmper vi jo stadig imod. Men jeg mener faktisk godt at man kan lave god højskole uden god fag-faglighed, men jeg tror ikke det er noget man skal gå ud med. Vi bliver nød til at have en meget høj faglighed, fordi vi skal kunne undervise på så mange forskellige niveauer. Det kunne være interessant at lave en undersøgelse og kigge på om højskolelærerne opfatter sig som højskolelærere eller som fagpersoner. Jeg tror vi vil placere os vidt forskelligt. I højskolen ansætter vi nogen der brænder for det de gør. Her er det ikke vigtigt om man har en pædagogisk uddannelse. Jeg synes det er en helt vild situation man skal altså bruge mange år på at finde frem til hvordan man gør. Det tager mange år at lære at være højskolelærer. Hvis ikke man har en faglighed med at undervise, så er der lang vej, og der kan man som ny i højskolen hurtigt brække nakken. Alle skal kunne noget i samfundet højskolen skal jo også kunne noget og det er fagligheden. Selvom vi tager udgangspunkt i nogle forskellige fagligheder, så kan vi det samme og vil det samme med eleverne. Det er jo bare nogle forskellige værktøjer. Det handler jo om at ramme eleverne på det rigtige niveau ikke at vi underviser på et højt niveau. Men vi skal have dybden for at kunne ramme dem. Jeg synes ikke at succeskriterierne er at eleverne synes at læreren kan en masse svære ord. Succeskriteriet er at eleverne kan se at de får noget ud af det. Og det kræver en ret høj kompetence. Nogle gange har vi haft nogle meget usikre lærere, som har gemt sig bag en masse Side 6 af 27

7 fagtermer, og så mister det relevans for eleverne. Det kræver et vist fagligt overskud at turde tale til eleverne på det niveau de er på. Hvor er handlingsperspektivet I jeres statements? Det er måske for stor en fordring at højskolepædagogikken fører til handling. Derfor har vi det ikke med. Vi kan jo bare sidde tilbage og håbe på at det også sker. Jeg synes det er svært. Selvfølgelig er handleperspektivet jo vigtigt. Det at magte livet handler om noget konkret. Der ligger nogle handlemæssige kompetencer i at magte livet. Det er en svær pædagogisk øvelse, for hvornår leder man folk hen til truget og hvornår handler de faktisk selv. Jeg synes ikke at hvert enkelt fag udmønter sig i handling, men at højskoleopholdet samlet sikrer at vi går ud sammen og handler i samfundet. Hvordan hænger jeres praksis sammen med højskolepædagogikken? Flere grupper diskuterede i forbindelse med den første matrixøvelse hvorvidt rengøring på højskolerne er pædagogisk struktureret, og om det skal kategoriseres som undervisning eller som en del af samværet. En gruppe nåede frem til at der er flere lag af læring i rengøringen: at lære at gøre rent, lære at indgå i et forpligtende fællesskab og i nogle tilfælde at kunne konflikthåndtere. Flere grupper diskuterede hvem der står for den pædagogiske strukturering på højskolerne, er det altid læreren, eller kan eleverne også pædagogisk strukturere for hinanden? Der blev også diskuteret hvor vidt det kan kaldes for pædagogisk struktureret, når læreren på forhånd planlægger at lade tingene ske og gribe det eleverne byder ind i undervisningen med. Flere af grupperne delte sig op og lavede matrixøvelsen skolevis. En deltager kommenterede i forbindelse med øvelsen at det ikke ville give mening for hende at være timelærer på en højskole, da det er det der sker i det uformelle rum der rykker eleverne det er vigtigt for hende også at have vagterne til at udøve højskolepædagogik. Fag-skemaøvelsen repræsenterer 6 forskellige eksempler på fag eller undervisningssituationer, med følgende overskrifter: Forfatterværksted Politisk kommunikation Tekstil Løbetime Filmquiz Radiojournalistik Se bilag 1: Hvordan kommer Højskolepædagogikken til udtryk i praksis (Matrix 1) Se bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen (Fag-skema) Hvad/hvem er man, når man er ansat i højskolen? Se bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår (Matrix 2) Side 7 af 27

8 Hvad vil vi arbejde videre med som skole? I forbindelse med elevundersøgelsesøvelsen diskutere den ene skole hvor elevernes lyst og motivation kommer fra og om de fremadrettet kunne gøre noget for at understøtte denne. De blev opmærksomme på at de aldrig italesætter pædagogikken overfor eleverne, og at de lader samværet opstå af sig selv. Flere gav udtryk for at de som skole måske kunne vinde ved at italesætte dette sammen med eleverne. Den anden gruppe havde fokus på at få spurgt ind til hvordan eleverne oplever deres bevidste valg om forskellige pædagogiske praksisser fra elev til elev, for at undersøge om eleverne kan se den samlede pædagogik i dette. Flere udtrykte bekymring for om det skabte usikkerhed og om det giver mening for eleverne at der er nuancer i skolens intentioner med den enkelte elev. Videre diskuterede gruppen om de havde den rette vægtning mellem fokus på det enkelte individ og fokus på fællesskabet. Der var enighed om at dette er en svær balance, som de som skole ofte skal være opmærksom på og diskutere. Se bilag 4: Elevundersøgelse Side 8 af 27

9 Bilag 1: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i praksis? Overvej hvornår hhv. undervisning, samvær og elevernes egen tid er struktureret pædagogisk med henblik på et bestemt lærings- og dannelsessigte? Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvornår ikke. Pædagogisk strukturerede aktiviteter Undervisning Undervisningstimer Ernæringsundervisning. Samtaler Vejledning Ernæringsundervisning er Undervisning, foredrag, debatter. Samtaler/vejledning Timer Debatter Fællesmøde Rammesamtaler Vejledning Mentor Studieture Undervisning Debatter er Optagelsesprøve Samvær Normsætter Ikke et magtfrit rum Bogruppemøder Samtaler Vejledning Kammeratlige samtaler Bogrupper Rammesættende samtaler. Samtaler: socialt, ernæring, idræt, studie, psykologisk, eksistentielt. Fællesmøde Ganggrupper er Remmasamtaler Vejledning Mentor Studieture er Ganggruppemøder Mentorsamtaler Temauger Spisning Rejser Elevernes egen tid Lektier Løs-selv-opgaver Elevers forberedelse Studieture Forberedelse til timer/opgaver. Forberedelse Personlige/vejledende samtaler: kost, coach, træning, mentor. Samtaler, vejledning, mentor. Træningsprogrammer. Kostvejledning. Frivillige tilbud (kom i form/globalt køkken, ler mm.). Side 9 af 27

10 Temauger Spisning Rejser Undervisning Film Optagelsesprøver Fest Faste timer Skema Skemafag Skemalagte fag Skemalagte fag Skemalagte fag er Fællesmøde er Undervisningstimer Bogruppemøder Udflugter Aktivitetsweekender Fag Undervisning øvelser, ud af huset Aktivitetsweekend Faste timer Skema Skemafag Køkkentjans fastsatte tider, faste grupper, faste opgaver. Aften fag/tilbud. Tur ud af huset Fællesmøde Opvask Aftenfag Udflugt/tur ud af huset. Fællesmøde Fællesmøde Ganggruppemøde Vagter hvor læreren har en aktivitet., tjans. Ganggruppemøder Fællesmøde Frivillige tilbud Side 10 af 27

11 Delvist pædagogisk strukturerede aktiviteter Tema/projekter Elevorganiseret undervisning/foredrag. Rejser Kompetencer Rejser Elevråd + aktiviteter Måltider Aktivitetsweekender Praktik Temauger Spisning Rejser Åbne timer Aftenvagt Aftenvagt Fællesmøde Elevstyrede temaprojekter Gruppeundervisning. Egentid psyk. Spisning af måltider Aktivitetudvalgsinitiativer. Skolefest Rejser Fuldskab af fællesområder, fælles arbejde og ansvar. Måltider Skolefest Banko Rejser af fællesområder Måltider Elevråd og aktiviteter. af fællesarealer. Måltider Skolefester Elevråd Temauger Spisning Rejser Mentor (træning) Afslutningsfest Aftenvagt uden tilrettelagt input. Aftenvagt hvis der er tilrettelagt input Åbne timer Rejser Rejser Forberedelser af timer/aktiviteter. Sportstilbud Barudvalg Aktivitetsweekend. Banko erfaring med at arrangere og afvikle. Fritidsudvalg af fællesarealer. Egen motion/maleri og tekstil. af fællesarealer. Fester på fællesarealer. Egen motion/aktivitet. af fællesarealer. Fester Udvalgsmøder lektier Sportsaktiviteter Udvalgsmøder Lektier Side 11 af 27

12 Sjældent eller aldrig pædagogisk strukturerede aktiviteter Sidemandsoplæring Sidemandsoplæring struktureret, annonceret undervisning fra elev til elev. Sidemandsoplæring v. elever. Cafe Aftenvagt Fest Aftenvagt Fest Fællesmøde Køkkentjans Torsdagscafé Elevmorgensamling Fest Køkkentjans: dannelse, solidaritet i at kunne/tage ansvar, samvær fordi de skaber et hyggeligt rum med høj musik og fabrikstempo. Torsdagscafé: elevbar, kulturelt arrangement. Måltider Fester Fester Fritidsudvalg Tjanser Måltider Fester Sangaften Forberedelse til midtvejsfest. Fritidsudvalg af egne værelser Fuldskab Livets store spørgsmål kl 03 pædagogisk, men ikke struktureret. Elevudvalgsfester. Elevsamtaler kl. 03 om livets store Spontan fest. Spontan fest på egne værelser Dans med læreren i en mere løs situation. Livets store spørgsmål kl. 03 om Side 12 af 27

13 Temauger Spisning Rejser eller små spørgsmål. Elevarrangementer Temauger Spisning Rejser Fest Opsøgning fra elev til lærer, typisk aften. Fritidsudvalg. Fritidsudvalgets aktiviteter. Elevbaren. ulovlige fester Hobbyer udenfor skolen natten ikke struktureret, men stadig pædagogisk. af egne værelser Spontan fest Fritid af egne værelser Spontan fest Bordfodbold Festsamtaler. Sex Fest Fest Fest efter kl. 20. Fest efter kl på egne værelser Egen motion/maleri og tekstil. Egen værelsesrengøring. Egen motion/aktivitet. Weekendfest efter vagtlæreren er gået. Egne initiativer til aktiviteter uden lærerindblanding. Egne initiativer. Alenetid F.eks. Volley Dildoparty Poker Selv. Side 13 af 27

14 Bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen? Beskriv et fag eller en undervisningssituation fra jeres højskole. Beskriv hvad indholdet af undervisningen består i (indhold), hvordan undervisningen udmøntes i praksis (metoder og praksis) og hvorfor eleverne ud fra en højskolepædagogisk betragtning bør stifte bekendtskab hermed (formål). Fagbeskrivelse Hvad (indhold)? 1)Forfatterværksted Skønlitterære skriveøvelser. Ny dansk litteratur. Samtale om tekster. Tekstgennemgang Erindringstekst At lære at skrive Uddybning 2) Politisk kommunikation 3-4 timer i metode. Emne/problemstilling: f.eks. hjemløse, Afghanistan, politik. Finde samarbejdspartner og definere/afdække problemstillinger. Kommunikation/projekt: flyer, TV/Radio, Folkekøkken, tøjindsamling. Projektledelse Implementering. 3) Tekstil 6 timer/2½ dag pr. uge 4)Løbetime Holdets sammensætning: Løb/gang og konkret løb -> kun løbe et par minutter. 5) Filmquiz 4) Løbeklub kontra højskolen: vi kan følge eleverne tættere, rum til at agere. Udfordring at undgå skader -> tilpasse løbet i et stort skema. 5) 2 hold, læreren viser klip med efterfølgende spørgsmål. Klippet kræver baggrundsviden, men også opmærksomhed på filmklippet. Alle på holdet kan være med, da der både er facts-svar men også mere Side 14 af 27

15 6) Radiojournalistik Tema: ildsjæle. Etiske retningslinjer for efterkritik. Finde case. Interviewteknik min. radio med portræt af en ildsjæl: interview, reportage hvis muligt. Optager radio. Teknisk + indholdsmæssig håndtering af produktion. Hvordan (praksis og metode)? 1) Eksempler på god litteratur hvorfor er det godt? Skriveøvelser erindringstekst. Omskrivninger i forskellige former Tale om de andres tekster Rollemodel for at vise hvordan man læser noget personligt. Hvad synes I? 2) Elevens eget valg af emne. Eleverne skal være med i virkeligheden. Indholdet skal have betydning for samfundet individniveau, politisk, samfundsmæssigt. Finde roller der fremelsker elevens kompetencer. Coaching Bæres igennem kriser -> skal blive til succesoplevelser. 3) Erfaring: det som fungerer, er individuel undervisning. Fælles oplæring -> individuelt projekt. Kan lære noget unikt hver især. Proces: tålmodighed sættes på prøve, finde sit projekt, fra ide til produkt, hvordan holde dynamik i processen. Gerne holde gang i flere projekter samtidigt, f.eks. strikketøj så man baggrundsviden. Resume af undervisningen. 1) Peg på gode elementer i denne tekst, lægge op til refleksion. Reagere instinktivt samtidig med at turde sætte ord på. Sprittuscher skulle overstrege tekst. 2) Højskolen som ramme: - mobiliserer kapacitet - demokratisk element - flugter værdisæt for højskolen - eleverne sammen døgnet rundt -> engagement kan være hele døgnet. - lettere at involvere resten af skolen - det uformelle læringsfelt 3) Gerne presse dem for at egne projekter bliver deres egne, og ikke bare den samme luse bare lidt mere grå. Skriftlige vejledninger/manualer til praktiske ting. Bliver gerne et kvarter ekstra for at eleverne kan blive færdige og får succesoplevelser. Helst minus UBAK så hellere snakke livsoplysning. Side 15 af 27

16 kan lade noget ligge og tage det frem igen/eller pga. ventetid på lærerhjælp. Ramme: gerne fælles start (hvor er vi?) og fælles afslutning (vigtigt at slutte med god energi -> starte med god energi næste gang). Hvis det bliver for løst begynder mange at komme dryssende. Det handler også om at se hinandens ting. 4) Løb læreren sætter mål for hver gang. Undervejs holder læreren øje med om de er ved at nå i mål -> ellers lektier. Undervisningen starter samlet. Tager væk fra skolen i biler. 2 timers fag. Eleverne kører, varmer op, stopur ved målstregen (de skal skrive det ned, men vælger selv om de bruger det. Et redskab). Læreren bestemmer -> eleverne føler sig trygge. Max 12 elever -> individuel vejledning og samtaler. 4) Fællesskabet kan både være motiverende (især interval-løb) og demotiverende. Bliver nød til at finde folks niveau. Finde en der matcher, så man ikke er alene. Gør meget ud af at passe på eleverne, så de ikke får skader. Hvis skade er opstået, undersøges eleven af en læge -> nedsætte volumen. 5) 2 hold Ikke lære noget nyt, mere en vidensdeling og opsummering af det indlærte. Ikke personligt præget/analyserende, da det er en quiz der skaber rammen. 6) 15 elever i 7 grupper At have fingrene i det selv. Præsenterer dem for mange eksempler - fælles men individuelt tilpasset efterkritik. Individuel/coachende på deres udfoldelsen af deres ide. Fælles ideudvikling (om ildsjæle). Bryde osteklokken Individuel kvalitetssikring/coaching på deres oplæg. Rejs jer op, læs hinandens -> efterkritik på hinandens indslag. Skriftlig evaluering på eget fag. Side 16 af 27 6)Det er lidt samme skabelon uanset hvad jeg underviser i: der er en lille teoretisk del, fulgt op af en stor praksisdel og en stor efterkritikdel. Jeg skal respektere elevernes behov for at få plads til at gøre tingene til deres eget her skal jeg disciplinere mig selv, så jeg ikke tænker: jeg er læreren, jeg skal hjælpe. Det nærværende tidspunkt (jeg skal være bevidst om): hvor jeg giver slip på dem og hvor jeg tænker hvad gør de nu?. de kommer tilbage med vidt forskellige typer, som de selv har fundet det var dem DE synes var interessante. De blev så vilde med det at de ville læse de andres evalueringer -> skabte inspiration. Hvorfor (formål)? 1) Alt litteratur er skrevet ud fra erindringer frem for fiktion. 1)Stole på egne evner til at mene og føle noget.

17 Lære hvad der sker med en tekst. Hvad sker der med teksten når den flyttes væk fra det personlige rum? Personligt <> fremmed. Sproglig opmærksomhed, Se sprogets muligheder som tekst. 2) demokratiske medborgere. Aktiv deltagelse i samfundet. Vise eleverne at de i fællesskab kan gøre en forskel i samfundet. At højskolen kan rumme elever, der kan gøre en forskel og vil gøre en forskel. Eksempler på at højskolen kan være med til at uddanne til at være aktive kritiske samfundsborgere. Højskolen interesserer sig for deltagelse i samfundet. 3) Fra ide til produkt (tålmodigheden sættes på prøve) proces/man kan. Når man sidder med noget i hænderne kommer der nemt og tit en god snak om livet her og derhjemme (FARE: kan ende i ikke-fagligt-rum/ hvis større krav tabes nogle). Se og lære af hinanden, hjælpe hinanden, løfte svage, tage hensyn. Hånsværk: hændernes værk/at skabe noget med hænderne. At man kan afslutte noget 4) Niveau målsætning videre frem. Udvikle dem til at få løbeglæde og motivation til at de kan udføre dem derhjemme. Den enkeltes mål skal nås, læreren støtter op omkring. Træningsplan papir de får konkret med hjem. Finde motivationsfaktorer (endomondo, musik, test ). At bruge sig selv, egne erfaringer. At de en progression i elevernes måde at skrive på, forholde sig til tekster eller sig selv. Lære hvordan man giver konstruktiv kritik. Lære at bruge sig selv som læser, intuitive oplevelser. 2) Højskole den aktive, udadvendte højskole - aktiviteter skaber gode historier branding af højskolen. 3) Problemer/udfordringer/ønsker: Hyggefag/faglighed. Kan betragtes som hyggefag af nogle -> springer over hvor gærdet er lavest. Lektier? -> krav om færdighedsindlæring forud ofr skabende proces. Stille opgaver/sætte temaer op/sætte dagens regler. Trække et historisk smykke. Trække dem væk fra egne projekter som underviser kan man gå død i det samme. 4) Give dem fifs, tips og råd. Succes + selvtillid = livsstil. Eleverne vil det rigtigt gerne, høj motivation. Elevernes formål: forbrænde kcal til vægttab. 5) Vigtigt at det er sjovt, samarbejde, motiverende, appellere til alle. Formålet er at få ALLE eleverne i tale, også dem der ikke har turdet formulere lange debatindlæg. Side 17 af 27

18 En hurtig ligge succes/inkluderende, da alle kan bidrage med konkrete svar. 6) det er od højskole fordi: Åbne deres øjne for en ny verden. Skabe rum hvor man tør blotte sig. At være tilstede: at sidde 15 mennesker i et rum og bare lytte. Jeg vil gerne gøre dem sultne. 6) Jeg elsker at have mulighed for at få dem til at øre radio og ikke bare have det som baggrundstæppe. Nybegyndere: at høre sin egen stemme er en intens stemning. Det er tilladt at dumme sig, fordi der er en fælles overenskomst om at det er ok. Der er ikke nogen der dumper, og deres efterkritik til hinanden er lige så meget værd som min. Min intension er ikke fagfaglig at skabe en journalist det er at inspirere dem og skabe appetit. Jeg ser mig selv som en katalysator. Det handler om at finde deres indre drive. Side 18 af 27

19 Bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår? Overvej hvilke roller I som ansatte på højskolen udfylder. Føj gerne andre rollebeskrivelser til. Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvordan de forskellige roller kan komme til udtryk. Roller Undervisning Samvær Egen tid Underviser Når jeg har undervisning. Underviser Holder morgensamling. I undervisningstimerne. Når jeg redegør for et fagligt indhold, gruppearbejde mm. Ernæringsundervisning Teoretisk -> idrætssammenhæng. Teori, praktisk. De faglige fag. Indlæg/foredrag, stiller spørgsmål til eleverne og får en diskussion i gang, styre diskussionen og konkludere. Som underviser indtager jeg mere eller mindre en rolle alt efter fag nogle gange er jeg mere autoritær end andre gange! I skemalagte fag og som konsulent, hvis elever vi hjælper videre i en arbejdsproces. oplæg. I undervisningen er jeg underviseren, den der formidler viden til eleverne. Skemalagt. Tavleundervisning. Når vi taler fagligt i et uformelt læringsrum, måltider, fester studietur mm. Bogruppemøder er eleverne holder. Står for aktivitet: regelforklaring, dømme, dele hold Ikke eksisterende. Viser dem hvor gulvsæben står! Eller viser dem hvordan de bruger afrydningsvogne! Elever spørger om råd til sangteknik efter undervisning, jeg bruger tid og hjælper med min faglighed. Samtale over f.eks. måltider om undervisningsrelaterede emner. Når jeg snakker om meget specifikt faglige ting uden for undervisningen. Ved at forsøge at være rollemodel/ walk the talk. Ved at sørge for rammer for f.eks. demokratisk læring i form af fællesmøder og god debatkultur. Når elever hiver fat i mig med spørgsmål vedrørende undervisningen. Fest: når vi sidder ved lærerbordet og de kommer over og vender forskellige faglige spørgsmål. Kontaktperson hvis der sker noget, eleverne ved at jeg er på skolen. Ikke eksisterende. Nej. Ganggruppe på 17 elever kommer på besøg hjemme i mit hus og møder mand og børn. Lektier. Hvis eleverne spontant kommer med spørgsmål til undervisningen i meget frie rammer: fest, rejse Mails og sms er med spørgsmål til undervisningen. Side 19 af 27

20 Kostskolelærer Diskussioner jeg udfordrer. Oftest. Timer er Debatter Faglighed, perspektivering, debat. Formidling af mit fag som fagperson i undervisningen. I fag, foredrag, morgensamlinger eller når jeg bliver rådspurgt fagligt. I selve undervisningssituationerne. Når ting, tid og grænser flyder sammen. Når jeg inddrager problemstillinger fra vores fælles hverdag f.eks. hashproblemer. Aftenarrangement f.eks. Zumba, thai bo mm. Tror jeg ikke eksisterer. Nej. I motiveringsfasen og omkring fravær. Jeg er kostskolelærer i undervisningen fordi jeg jævnligt skal tage stilling til ting der ikke nødvendigvis har noget med undervisningen at gøre jeg kender eleverne på godt og ondt da de bor her. Samtaler hen over håndarbejde. Når jeg hiver eleverne frem i undervisningen, f.eks. personlig Ordstyrer ved foredrag. Når jeg har vagter. Når jeg må forholde mig til udfordringer omkring en elev i fællesskabet: opførsel, hygiejne, sindelag, kommunikation, fremmøde mv. Ture, udflugter, fælles aktiviteter, fester. Når der skal tages beslutninger. Når eleverne kontakter mig. Koncerter, fester, teater, spisning, studieture her er jeg mere praktisk organisering. Aftenvagt spille og hygge om aftenen. Mellemmåltider. Fællesmøder med mindre grupper, hvor der aftales praktiske ting samt snakke om løst og fast. Ture ud af huset. Enten frivillige eller arrangeret af skolen. Nå jeg f.eks. er sammen med eleverne på en aftenvagt. Vagtlærer de ved de kan få fat i mig pr. telefon indtil kl Kunne hygge og feste med eleverne. Når jeg bliver hidkaldt i krisesituationer: alarm, nøgle, nogen der er kede af det etc. Der hvor jeg hjælper en elev med et socialt problem, værelseskonflikter. Når jeg er på vagt og i pauser. Eleverne kommer til mig med alt mellem himmel og jord (næsten). Bordfodboldturneringer. Hvis eleverne sætter mig til at hjælpe dem med at organisere e aktivitet som de selv står for. Højskolelærerrollen omgiver og glider ind og ud i pauser og ad Side 20 af 27

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Dagens platform Fælles spilleregler Formålet med dagen 1. Læg mobiltelefoner væk 2. Læg uret væk 3. Ingen fælles pauser udover frokost (hvis man skal

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole Selvevaluering Sorø Fri Fagskole Skoleåret 2015-2016 Indledning Sorø Fri Fagskole (SFF) har i slutningen af skoleåret 2015/2016 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Anders Thise Holm Cand.mag. i arbejdslivsstudier og psykologi Partner og konsulent i TeamKompagniet Foredragsholder i ledfrivillige.dk Aktiv frivillig HR-leder

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen

Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen Passion-for-life.dk - handler om at få eller beholde den fulde appetit på livet. At udleve sit fulde potentiale. Her er værktøjer til at tage det første skridt

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 1

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 1 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 1 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (12 i alt) fra højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne,

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen.

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Telefon interviewene fandt sted efter den sidste gang på 11. kursusgang. Forventninger til forløb:

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

OPLEVELSER OG ERFARINGER MED HØJSKOLEOPHOLD HØJSKOLEPÆDAGOGIK FORTALT MED ELEVERNES STEMMER

OPLEVELSER OG ERFARINGER MED HØJSKOLEOPHOLD HØJSKOLEPÆDAGOGIK FORTALT MED ELEVERNES STEMMER OPLEVELSER OG ERFARINGER MED HØJSKOLEOPHOLD HØJSKOLEPÆDAGOGIK FORTALT MED ELEVERNES STEMMER Dette er en sammenskrivning af rapporten Oplevelser og erfaringer med højskoleophold højskolepædagogik fortalt

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Visionen (organisationens) gemmer vi til en anden dag. Den er stadig under udviklinging, og det er ok. Events og kommunikation.

Visionen (organisationens) gemmer vi til en anden dag. Den er stadig under udviklinging, og det er ok. Events og kommunikation. REFERAT Bestyrelsesmøde 5 / workshop Dato: 10.03.2009 Sted: Schleppegrellsgade 2, 1. Tv. Tid: 19.00 Tilstede: Klaus E. Jørgensen (KEJ), Ida K. F. Tinning (IKFT), Marianne Filtenborg (MF), Karin Elkjær

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således:

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således: Undervisningsmiljøvurdering Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således: Læs Først! Det er afgørende vigtigt, at det

Læs mere