FREMTIDENS YDRE ØSTERBRO NYKØBING FALSTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMTIDENS YDRE ØSTERBRO NYKØBING FALSTER"

Transkript

1 FREMTIDENS YDRE ØSTERBRO NYKØBING FALSTER Indbudt projektkonkurrence Dommerbetænkning, februar 2013

2 FREMTIDENS YDRE ØSTERBRO NYKØBING FALSTER Indbudt projektkonkurrence Dommerbetænkning Redaktion: Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling Grafisk tilrettelæggelse: Eckardt ApS Udgivelsesdato: 5. februar 2013 Forsideillustration fra vinderforslag Dyrk din by udarbejdet af Elkiær + Ebbeskov arkitekter, Gottlieb Paludan Architects, GHB Landskabsarkitekter og Hundsbæk & Henriksen rådgivende ingeniører. Konsulent: Rekommanderet og DEAS.

3 INDHOLD Forord... 4 Fremtidens Ydre Østerbro konkurrencen hovedtemaer... 6 Generelt om resultat i fase Resumé af forhandlingsfasen / Dyrk din by. Udpeget som vinder i fase Udarbejdet af ELKIÆR+EBBESKOV arkitekter, Gottlieb Paludan Architects, GHB landskabsarkitekter, Rekommanderet og Hundsbæk & Henriksen Ingeniører 1 / Udviklingsstrategi for Østerbro Udarbejdet af SLA og TRANSFORM i samarbejde med Transsolar og Kuben Management FASE 1 Dommerkomiteens indledende bemærkninger til fase Forslag 1 / Udpeget som vinder i fase Udarbejdet af SLA (ophavsret) i samarbejde med TRANSFORM (ophavsret), Kuben Management og Transsolar Forslag 2 / Udpeget som vinder i fase Udarbejdet af Elkiær + Ebbeskov arkitekter, Gottlieb Paludan Architects, GHB Landskabsarkitekter og Hundsbæk & Henriksen rådgivende ingeniører. Konsulent: Rekommanderet og DEAS. Forslag 3 / Udarbejdet af Henning Larsen Architects (ophavsret) i samarbejde med Thing & Wainø og Alectia. Konsulent: Mark Vacher Forslag 4 / Udarbejdet af Arkitema Architects i samarbejde med Holscher Arkitekter, Rambøll, Social Action og Institut for Fremtidsforskning - IFF. alle med ophavsret Forslag 5 / Udarbejdet af Svendborg Architects i samarbejde med BBP arkitekter og 1:1 landskab. Konsulenter Buro Happold og Oxford Research. Alle med ophavsret

4 FORORD Det er med stor glæde, at dommerkomiteen nu kan præsentere resultatet af arkitektkonkurrencen om Fremtidens Ydre Østerbro Nykøbing Falster. Konkurrencedeltagernes besvarelser til hvordan og for hvem der skal planlægges og bygges i fremtidens provinsbyforstad vil sammen med forslag fra fem andre arkitektkonkurrencer indgå i en generel debat i perioden om bæredygtig udvikling af forstæderne. Initiativet til debatten kommer fra Realdanias kampagne om Fremtidens Forstæder, som har til formål at fremkomme med visioner for en fremtidig bæredygtig udvikling i forstæderne i Danmark. Ydre Østerbros komplekse sammensætning skulle deltagerne i denne konkurrence koble bedre sammen, med nye mødesteder og en grøn rekreativ struktur i - den rekreative hverdagsby. Kommunen ønskede en vision for dette, samt forslag til en plan med en fortættet og ombygget bydel med nye bæredygtige boligtyper, funktioner og fremtidens boformer, alt sammen udarbejdet med udgangspunkt i miljø, demografi og økonomi. rekreative potentialer i skov og ved strand og adgangen til disse? Ydre Østerbro danner et rigtig godt udgangspunkt for denne vision, men hvordan understøttes kvaliteterne i bydelen ved hjælp af robuste strategier, således at området udvikler sig til en bæredygtig forstad i Nykøbing Falster? Første del af konkurrencen bød på fem meget forskellige forslag, som alle bidrog til gode diskussioner i dommerkomiteen. Ud af de fem blev to udpeget til næste fase hvor projekterne er blevet uddybet og konkretiseret. I konkurrencens anden del har de to teams fulgt op på det høje ambitionsniveau, der blev startet i konkurrencens første del. Fokus i projektets anden del har været på at få uddybet helhedsplanen og dens fokusområder samt robustheden og realiserbarheden af forslagene. Begge forslag har med hver deres styrker givet kommunen et kæmpemæssigt katalog over vigtige pointer, idéer og tanker som kan bidrage fremadrettet til at realisere en vision konkret for Ydre Østerbro og som kan inspirere andre byer med lignende problemstillinger. Konkurrencen fokuserede på to tematiske spørgsmål: Hvordan kan man fremtidssikre provinsforstaden med nye, energirigtige boliger, så bydelen lever op til fremtidens krav til boligområder og ikke mindst boformer? Og hvordan kan man forbedre sammenhængskraften i bydelen, højne kvaliteten af områdets De to projekter er i kraft af deres ens udgangspunkt i en grøn bæredygtig bydel meget sammenlignelige, men de har med deres forskellige fokus på henholdsvis proces og projekt hver især bidraget til diskussionen om fremtidens forstad i Nykøbing Falster. Begge forslag har hver deres styrker og svagheder, og valget af 4 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

5 vinderprojekt har derfor ikke været let. Hvor Dyrk din by med fokus på stærk udviklingsproces har givet et idérigt og originalt bud med en eksperimentel plan, har Udviklingsstrategi for Østerbro bidraget med en kompetent og robust plan, som i sin fulde realisering fremstår af høj kvalitet. Dyrk din by Et hold har dog i kraft et stort engagement og fokus på proces og udvikling overbevist dommerkomiteen om, at deres plan vil kunne bidrage til den helt rigtige udvikling af Ydre Østerbro. Det drejer sig om forslaget Dyrk din by udarbejdet af udarbejdet af Elkiær + Ebbeskov arkitekter, Gottlieb Paludan Architects, GHB Landskabsarkitekter og Hundsbæk & Henriksen rådgivende ingeniører. Konsulent: Rekommanderet og DEAS. I det følgende vil man kunne læse mere om dommerkomiteens beskrivelse af de to finaleprojekter samt vurderingen heraf. God læselyst! Signeret dommerkomiteen, Nykøbing Falster den 16. januar 2013 Udviklingsstrategi for Østerbro forord 5

6 FREMTIDENS YDRE ØSTERBRO konkurrencens hovedtemaer Uddrag fra konkurrenceprogrammet TEMA 1: FREMTIDENS BOFORMER Østerbro består i dag af et bredt udbud af boliger, både hvad angår ejerform, størrelse og boligtypologi. I denne konkurrence havde Guldborgsund Kommune fokus på, hvordan man skaber nye boliger, der supplerer de eksisterende boformer. Der ønskedes i den forbindelse bud på boliger, der var bæredygtige både i miljømæssig, demografisk og økonomisk forstand. Der findes ingen endelige svar på, hvem der kommer til at bo på Østerbro i fremtiden. I programmet var der opstillet en række sandsynlige potentielle grupper, der ville kunne tiltrækkes i fremtiden: TEMA 2: DEN REKREATIVE HVERDAGSBY For at sikre fremtidens bosætning på Østerbro skulle der ud over gode boliger også kunne tilbydes andre aspekter af det gode hverdagsliv, herunder rekreative muligheder og aktiviteter i en bred forstand. Fremtidens Østerbro skulle derfor kunne tilbyde gode og trygge bymæssige samlingspunkter og mødesteder både i form af uformelle pladser som f.eks. et lokalt indkøbstorv, hvor man ville kunne mødes jævnligt og hilse på naboerne, og i form af mere organiserede faciliteter, der ville kunne understøtte foreningsprægede aktiviteter som f.eks. beboer-, forsamlings- eller kulturhuse.» Studerende, der bliver boende i byen efter endt uddannelse» Børnefamilier og ældre, der søger ind fra oplandet og det øvrige Lolland Falster for at komme til at bo nær offentlige institutioner, serviceudbud mv.» Mennesker, der har kendskab til byen og egnen via deres fritids-/sommerhus på Falster» Mennesker med kendskab til og præference for provinsbykvaliteter» Unge, der er vokset op i byen, og som efter endt uddannelse vender tilbage til Falster Der ønskedes med konkurrencen en kvalificering af de opstillede målgrupper for den fremtidige bosætning gennem et bud på fremtidens boformer på Østerbro. Endelig skulle fremtidens Østerbro byde på forbedret og mere sikker adgang til områdets rekreative grønne områder, nemlig skovene, kysten og sportsanlæg. Det drejede sig bl.a. om at bryde bydelens infrastrukturelle barrierer både visuelt og fysisk. Det ønskedes ligeledes, at de mange eksisterende rekreative kvaliteters synlighed i byen skulle styrkes. Bydelen rummer mange offentlige rum med et varierende potentiale. Nogle ville kunne udvikles til udflugtsmål for hele byen, andre til sociale omdrejningspunkter for bydelen, mens andre igen ville kunne omdannes til små lokale rekreative oaser af høj kvalitet. 6 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

7 Der ønskedes med konkurrencen en samlet strategi for udviklingen af de rekreative muligheder på Østerbro både i forhold til adgang til og oplevelsesværdi i de enkelte rum. en forøget koncentration af unge og børnefamilier, der rykker til bydelens serviceudbud som en del af centraliseringen af regionens befolkning i de større egnsbyer. KONKURRENCEOMRÅDET OG FOKUSOMRÅDER I opgavebesvarelsen skulle der både tages stilling til det samlede konkurrenceområde hele bydelen Ydre Østerbro de tre udpegede delområder, område [A1] og [A2], [B] og [C] samt en udpegning af to - tre mødesteder/rekreative områder. Bearbejdningen af fokusområderne skulle ske ud fra en prioritering af område [A], dernæst område [B] og sluttelig område [C]. Klima tilpasning og bæredygtig energiplanlægning Der ønskedes med konkurrencen at få sat fokus på, hvordan energiforbruget og energiforsyningen kan blive mere bæredygtig. De foreslåede løsninger ville skulle medvirke til at tilføre området identitet. Delområde [A1] var valgt ud som fokusområde. 1. Ydre Østerbro Med konkurrencen ønskedes en overordnet skriftlig analyse af områdets potentialer for bosætning samt en samlet rekreativ struktur for hele Ydre Østerbro og sammenkoblingen med de omkringliggende bynære rekreative arealer. I konkurrenceprogrammet opstilledes kun en række mulige målgrupper, men der ønskedes et bud på fremtidens Ydre Østerbro, der ville kunne rumme både en aldrende befolkning i bydelen og 2. Område [A1] og [A2] I område [A1] ønskedes et bud på, hvordan området ville kunne omdannes fra erhvervsområde til et nyt byområde. For det nye byområde ønskedes fokus på at skabe en klimatilpasset lavenergi bebyggelse. Der skulle samtidig indtænkes en langsigtet udvikling af området [A2]. 3. Område [B] I område B ønskedes et bud på, hvordan man kan styrke Lindholmkvarteret med afsæt i den boligsociale indsats i projektet Restart Lindholm. Der ønskedes også bud på et mere attraktivt indkøbscenter. Konkurrencen skulle bidrage til at fremtidssikre området gennem et imageløft og en bedre integrering i resten af byen. 4. Område [C] I område [C] ønskedes der forslag til, hvorledes der kan brydes med den fysiske og visuelle barriere, som E55 udgør. Der ønskedes forslag til trygge og bedre adgangsforhold til Vesterskoven og det bagvedliggende idrætsanlæg samt bedre integrering af erhvervsområdet. 5. Udpegning af 2-3 mødesteder eller rekreative områder Der ønskedes bud på oplagte steder der kan generere mere liv eller flere steder til rekreativt ophold. konkurrencens hovedtemaer 7

8 GENERELT OM RESULTATET I FASE 2 De to konkurrerende teams er blevet bedt om at forholde sig til hele spektret af problemstillinger, der knytter sig til forstadens byudvikling: den sammenfattende idéudvikling, sociologiserende betragtninger om bosætning og erhverv, konkrete fysiske planlægningsproblemstillinger, social- miljømæssig- og økonomisk bæredygtighed og konkrete arkitektoniske udformninger af landskaber, bymiljøer og bebyggelser fra stor til lille skala. Begge projekter har professionelt og med stort fagligt overblik givet deres bud på en løsning af disse omfattende problemstillinger, både som illustration af en vision for fremtidens Ydre Østerbro og som en skildring af de komplekse processer, der skal realisere visionen. Forslagene minder i udgangspunktet om hinanden, idet de begge fremstiller en byudvikling af Ydre Østerbro baseret på en samling omkring etableringen og opretholdelsen af en grøn, bæredygtig bydel. Forslagene har gennem bearbejdningerne i fase 2 yderligere nærmet sig hinanden, så dommerkomiteen til slut har stået med to meget kvalificerede og sammenlignelige projekter, hvilket også pointgivningen afspejler. Trods forslagenes sammenlignelighed er der forskel på deres vægtning af proces og projekt og på de forslag, der fremstilles inden for disse hovedtemaer. Forslag Dyrk din by har således konsekvent skildret en byudviklingsproces på grundlag af det grønne, dyrkede, hvis bæredygtige potentiale, miljømæssigt, socialt og økonomisk er beskrevet og illustreret agiterende, fantasifuldt og originalt. Fremstillingen af den nybyggede vision vurderes dog at hælde mod en lettere eksperimentel bebyggelsesplan. Dommerkomiteen har imidlertid tiltro til, at projektets fleksibilitet gør det realisabelt i en tilpasset udformning. Oplægget til en bæredygtig ressource- og energianvendelse virker realistisk og sammenhængende. Forslag Udviklingsstrategi for Østerbro har ligeledes lagt vægt på at fremstille en grøn, beplantet urbanitet og i særdeleshed en ny realisabel bydel med traditionsbevidste, rumligt-arkitektoniske dyder inden for rammerne af sine bæredygtighedsbetragtninger. Projektets processuelle tiltag forekommer dog dommerkomiteen mere katalogagtigt skildret, selv om projektets fleksibilitet til en hvis grad kompenserer for dette forhold. Dommerkomiteen har endeligt valgt at udpege forslag Dyrk din by som vinder på baggrund af en overbevisende tilgang til processen som et vigtigt led i det videre arbejde med realisering af idéerne på kort og langt sigt. Derudover fremhæves forslagets iderigdom som kommunen ser frem til at afprøve. 8 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

9 RESUMÉ AF FORHANDLINGS- FASEN Som forudsat i udbuds- og konkurrencebetingelserne har der i perioden fra den 24. oktober januar 2013 været gennemført et forhandlingsforløb mellem konkurrenceudskriver og rådgiverne bag de to vinderteams fra 1. fase. Der blev afholdt i alt tre individuelle forhandlingsmøder. Ved forhandlingsmøderne deltog medlemmerne af dommerkomiteen. Formålet med forhandlingsfasen var dels at få belyst en viderebearbejdning af forslagenes bud på helhedsplanens arkitektoniske, planmæssige og landskabelige vision med en uddybning af konkurrencens fokusområder: nye boligtyper og boformer, rekreative mødesteder, forhold vedrørende klimatilpasning og bæredygtig energiplanlægning, styrkelse af de enkelte kvarterer og sammenhængskraften, forhold vedrørende social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtighed herunder realiseringsproces på kort og langt sigt. Den 14. november 2012 blev der afholdt individuelle møder mellem de to arkitektteams og interessentgruppen. Formålet med mødet var at give konkurrencedeltagerne lejlighed til at stille direkte spørgsmål og få den umiddelbare feedback fra interessenterne. Drøftelserne er blevet sammenfattet til et inspirations- og afklaringsnotat for det videre arbejde. De to rådgiverteams havde forinden det tredje forhandlingsmøde indleveret et endeligt forslag, som er blevet bedømt efter tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud på grundlag af nedenstående fire delkriterier med følgende vægtning: 1. Den samlede kvalitet af forslagets helhedsplan, vægtning 40 % 2. Forslagets evne til at bidrage til social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, vægtning 30 % 3. Realiserbarhed, vægtning 20 % 4. Timesatser, vægtning 10 % Der er anvendt følgende pointskala:»» Karakteren 5: Overbevisende opfyldelse af kravene i udbudsmaterialet.»» Karakteren 4: God opfyldelse af kravene i udbudsmaterialet. En del punkter overbevisende opfyldt.»» Karakteren 3: God opfyldelse af kravene i udbudsmaterialet.»» Karakteren 2: Acceptabel opfyldelse af kravene i udbudsmaterialet. En del punkter godt opfyldt.»» Karakteren 1: Acceptabel opfyldelse af kravene i udbudsmaterialet. Med henblik på vurdering af bæredygtigheden i forslagene, herunder ift. energiplanlægning, er anvendt Værktøj til bæredygtig byudvikling, udviklet af Realdania By. Umiddelbart efter det tredje forhandlingsmøde trådte dommerkomiteen sammen og besluttede at udpege forslag 2 / Dyrk din by som vinder. Forslaget er udarbejdet af Elkiær + Ebbeskov arkitekter, Gottlieb Paludan Architects, GHB Landskabsarkitekter og Hundsbæk & Henriksen rådgivende ingeniører. Konsulent: Rekommanderet og DEAS. RESUMÉ GENERELLE AF FORHANDLINGSFASEN BEMÆRKNINGEr 9

10 Forslag 2 / DYRK DIN BY tildelt 4.6 point, UDPEGET SOM VINDER I fase 2 udarbejdet af Elkiær + Ebbeskov arkitekter, Gottlieb Paludan Architects, GHB Landskabsarkitekter og Hundsbæk & Henriksen rådgivende ingeniører. Konsulent: Rekommanderet og DEAS. Søndre Kohave Centrum Ravnstrup Skov DiAGoNAlEN Vesterskov Østerskov den grønne elastik MoTioNSrUTEN Folehaven E 55 leg og læringsbåndet læstien Lindeskov kystruten HELHEDSPLAN Dyrk din by vil ved helt bogstaveligt at dyrke og vækste Ydre Østerbro også opnå den samme effekt i overført betydning. Teamet foreslår en samlet vækstzone, bestående af fem veldefinerede kvarterer med hver sin version af dyrkning og vækst. Disse afspejler forstadens forskellige karaktertræk, kvaliteter og udfordringer. Vækstzonen er diagrammatisk fremstillet som en nedskaleret matrikelstruktur, som den kendes fra det omkringliggende landbrugslandskab. Formålet med dette er ikke at opløse grænsen mellem byen og landbrugslandskabet, men netop at understrege forskellen ved at styrke kvaliteten af de ofte udefinerede grønne karakterer i forstaden. Vækstzonen bindes sammen af den grønne elastik som forbinder vandet mod syd med naturlandskabet mod nord. Langs forbindelsen etableres fire klemmer, der markerer vigtige knudepunkter på ruten og et rigt udvalg af ensfarvet flytbart byrumsudstyr, skal sikre aktivitet og en visuel forbindelse allerede fra dag et. Ligesom det gør sig gældende for vækstzonen overordnet, afspejler den grønne elastik også de fem forskellige kvarterers karaktertræk. Med dette træk samles områdets kompleksitet og forskellighed og vendes til en positiv oplevelse langs elastikken. Vækstzonen danner, på baggrund af en velbegrundet analyse af de lokale udfordringer og potentialer, den fysiske ramme for det rekreative 10 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

11 Situationsplan 1:10000 Forslag 2/28118, fase 2 11

12 hverdagsliv. Dyrk din by supplerer endvidere den fysiske analyse med en om muligt mere præcis analyse af en anden ressource, nemlig den menneskelige. I forslagets meget gennemarbejdede procesbeskrivelse udfoldes potentialer i den nuværende og kommende beboersammensætning i området. Beboerne skal bære ikke blot ideen bag Dyrk din by men også påvirke og udvikle den fleksible og fysiske helhedsplan. I vækstkvarteret, den nye bydel i [A1] området, arbejdes der med stedets autenticitet i forhold til en delvis bevaring og omprogrammering af de eksisterende bygninger. De nye programmer knytter sig til lokale interesser og projektets bærende dyrkningsidé. Vækstkvarteret tilplantes med en æblelund. Naturligvis planlagt som en event, som et eksempel på et af de mange ikke-fysiske tiltag i processen. Æblelunden fungerer som en alternativ byggemodning, der sætter fokus på dyrkningstemaet og gør op med nogle af de mange mellemzoner i forstaden. Efterfølgende foreslås det, at den nye bebyggelse kan skære sig ind i beplantningen med et rigt udvalg af typologier og boligformer fra en retænkning af landsbyen, til en suburban fortolkning af villalejligheden og til flerfamiliestrukturer. Helhedsplanen, og ikke mindst planen for vækstkvarteret i [A1], ses altså som et idékatalog af mange fleksible elementer, der afhængigt af processen kan tilpasses, men som alle peger mod det samme mål: visionen Dyrk din by. 12 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

13 Forslag 2/28118, fase 2 13

14 NEDBØR NÆRINGSRIG JORD KOMPOSTERING OPSAMLING AF REGNVAND TIL VANDING AF NYTTEHAVER DYRKNING BIOMASSE/ ORGANISK AFFALD LANDMÆND OG FRUGTAFLERE I GULDBORGSUND ENERGI RENOVERING REFA I/S (BIOMASSEANLÆG) Fjernvarmecentral BIOOLIEFYRET NORDIC SUGAR REFA I/S (AFFALDSFORBRÆNDING) VE-SOL - lokalt DYRKNING GULDBORGSUND FORSYNING EL- DELEBILER VÆKSTKVARTERET SÆSONLAGER (borehulslager) VARMEPUNMPE VINDMØLLEPARKER I BYPERIFERIEN MILJØMÆSSIG KVALITET ØKONOMISK KVALITET afledte virksomheder vidensudveksling øget hærlighedsværdi øget omsætning lørdagsmarkeder urbant landbrug mindre transport af fødevare mindre embalage biodiversitet bedre mikroklima vand- ognæringstofkredløb genbrug af materialer nyt ressource grundlag inddragelse af borgere, HOLISTISK BÆREDYGTIGHED I FREMTIDENS FORSTAD intressenter og aktører innovation fysisk og mental planlægning invitere til fællesskaber naboskab mangfoldighed ejerskab gennem deltagelse SOCIAL OG FUNKTONEL KVALITET tryghed sunde førevarer samtidighed ressourceatlas aktivering af ledige fleksibilitet tilgængelighed vindmøller solceller LAR og LUR kompostering delebiler gode forhold for bløde trafikanter rationel håndtering af affald TEKNISK KVALITET BÆREDYGTIGHED Forslagets besvarelse af den tekniske og energimæssige side af bæredygtighedsspørgsmålet demonstrerer en overbevisende viden om emnet, og dette illustreres fint i en række både ambitiøse og realistiske tiltag for området. At der i dag er meget, der tyder på, at bæredygtighed i lige så høj grad afhænger af vores livsstil er teamet også opmærksom på - vi kan selvfølgelig rent teknisk lave nogle forbedringer på vores boliger, men det er først når dette suppleres med livsstilsvalg som forbrug og transport, at vi for alvor ændrer udviklingen. Dyrk din by vil skabe bevidsthed om disse valg, ved konkret at gøre fødevareproduktion til en del af hverdagen og derved gøre opmærksom på denne KVALITET I PROCESSEN ressource. Derudover foreslås det igennem hele processen at have en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed med udgangspunkt i den tyske bæredygtigheds certificeringsordning DGNB. Dette fungerer godt til at belyse alle bæredygtighedens aspekter, men er måske særligt brugbart i forhold til den sociale bæredygtighed. Med den øgede bevidsthed på bæredygtighed der vil følge projektets fysiske og sociale tiltag, vil forslaget kunne påvirke livsstilsvalgene positivt - et stykke Nudge-design i byskala. 14 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

15 KOMPOST HØJBED NYTTEHAVE AFFALD GRØNT TAG GRØNT TAG NYTTEHAVE NYTTEHAVE PRUNUSTRÆER TERRASSE PARKERING VANDSPEJL VANDTÅRN VANDTÅRN VÆKSTHUS AFFALD VÆKSTHUS AFFALD DEN GRØNNE ELASTIK VANDTÅRN ÆBLETRÆER ÆBLETRÆER ÆBLETRÆER KOMPOST KOMPOST HØJBED HØJBED HÆNGEKØJER PRUNUSTRÆER PRUNUSTRÆER TERRASSE TERRASSE PARKERING PARKERING DEN GRØNNE ELASTIK DEN GRØNNE ELASTIK LANDSBYEN LANDSBYEN LÆNGEN LANDSBYEN TERRASSE NYTTEHAVE KOMPOST VANDTÅRN VANDTÅRN PARKERING HØJBED KOMPOST TERRASSE VÆKSTHUS NYTTEHAVE ÆBLETRÆER PRUNUSTRÆER TERRASSE ÆBLETRÆER HØJBED PARKERING PARKERING LADEN LADEN GÅRDEN GÅRDEN REALISERBARHED Dyrk din by vurderes som værende en realiserbar helhedsplan, med mange interessante tiltag, der hver især kan justeres og tilpasses over tid, men som alle peger i samme retning. Derved opnås en realistisk og fleksibel helhedsplan forankret i en kontekst, der nødvendigvis ændres over tid det mulige versus umulige. Forslaget demonstrerer en indgående forståelse for de lokale potentialer og forholder sig realistisk til en fleksibel implementering af forskellige tiltag. Dette styrkes yderligere af den allerede nævnte procesbeskrivelse. I tidslinjen for projektets udvikling arbejdes der decideret med både fysiske og ikke-fysiske tiltag i en overbevisende symbiose. I område [A1] arbejder teamet meget pragmatisk med en bevarelse af den eksisterende ejerstruktur, hvor hver enkelt matrikel har lige dele grønt, fælles og bebygget areal. Tanken er, at man derved sikrer effektivitet i udbygningsfaserne. Tilgangen er interessant men også meget sårbar. Det vurderes, at det vil kræve ekstra stærk styring at fastholde helhedsplanens kvaliteter, således at kvaliteterne ikke rationaliseres væk i den lange proces. TIMESATSER Forslagsstillernes timesatser for diverse medarbejderkategorier er vurderet og inddraget i den samlede bedømmelse med den i udbudsbrevet angivne vægtning. Forslag 2/28118, fase 2 15

16 klemme mødested lysporten Dyrkningscentral SAMMENFATNING Dyrk din by udmærker sig som helhedsplan særligt ved at bryde med en mere traditionel anskuelse af en fysisk plan. Den fortæller ikke alene om kvaliteten af de arkitektoniske, byplanmæssige og landskabsmæssige løsninger men supplerer også med et stærkt oplæg til en meget gennemarbejdet proces og en fleksibel realiseringsstrategi med mange variable elementer, der tilsammen kan sikre ejerskabet og virkeliggørelsen af den vision, en helhedsplan jo er. Pontonen kulturlageret Tårnet Man kan forestille sig, at den fysiske plan for område [A1] ville kunne styrkes ved en lidt mindre pragmatisk tilgang til arealfordeling og et øget fokus på kvalitetssikring og definering af de rumlige strukturer. Det virker dog rimeligt at antage, med den fleksibilitet projektet redegør for, at planen for [A1] blot skal ses som ét muligt billede på en udvikling, der i sidste ende netop defineres af processen og beskrivelsen af områdets kvaliteter - visionen. Med Dyrk din by er det lykkedes at skabe noget så sjældent som en bærende ide, der både tager et lokalt afsæt og samtidigt rammer en international trend. Dette giver projektet et potentiale, der rækker langt længere, end hvad en fysisk plan i sig selv kan bære - processen, forankringen og ejerskabet bliver derfor det, der skal forløse ideens potentiale og ansvaret for dette er hermed overdraget til teamet, kommunen og Ydre Østerbro. 16 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

17 Forslag 2/28118, fase 2 17

18 Forslag 1 / UDVIKLINGS- STRATEGI FOR ØSTERBRO tildelt 4.4 point udarbejdet af SLA og TRANSFORM i samarbejde med Transsolar og Kuben Management. HELHEDSPLANEN Teamet præsenterer et sammenhængende forslag til udviklingen af Ydre Østerbro af høj kvalitet, både planmæssigt-, by- og landskabsarkitektonisk. Ønsket om at skabe en social-kulturel og fysisk-arkitektonisk sammenhæng på Ydre Østerbro knyttes ideologisk til visionen om en bæredygtig, grøn og rekreativ bydel. Forslaget illustrerer på basis af denne forestilling en varieret forstadsbydel, hvor fortættede, mere urbane kvarterer, bebyggelser og særlige mødesteder i bylandskabet foldes sammen med de omkringliggende åbne rekreative områder på overbevisende måde. 18 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning Situationsplan 1:10000

19 19

20 Roen AKTIVITETER PÅ ROEN 01. Skoleskoven 02. Byggelegeplads 03. Østerbro Torv 04. Strand, badebro og krydsningspunkt 05. Naturskole 06. Krydsningspunkt 07. Skovfitness 08.Zoo 09. Vandopsamling 10. Aldi 11. Svømmehal 12. Tennis 13. Fodbold Roenmarkeres leder forbi eksisterende attraktioner og vigtige steder og knytter også de nye mødesteder sammen Forslaget både udnytter og overvinder kreativt de trafikale barrierer, der findes i området, selv om det fortsat er uklart, hvordan Gedserbanen skal krydses eller indgå i bydelen, hvis den ikke nedlægges. Ydre Østerbros byarkitektoniske og betydningsmæssige tyngdepunkter/mødesteder er placeret langs et lokalt loop, som på grund af sin figur kaldes roen. kelsti, der sikrer, at folk kan færdes trygt og oplyst i og mellem kvartererne i området. Roen byder på bevægelse gennem afvekslende bymæssige og landskabelige rumligheder. Roen markeres af 1001 kirsebærtræer langs de centrale dele af ruten. Blandet med frugttræer understreger de bydelens og forstadens bæredygtige og kulturlandskabelige, men nu urbaniserede karakter. Roen forbinder de tre konkurrenceområder og deres vigtigste aktiviteter med en gang- og cy- Roens sydvestlige spids føres gennem det nye klimakvarter (den nye tæt-lave bydel i konkurren- 20 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

21 ceområde [A1] og ned til Guldborgsund, hvor en strand med et større anlæg af bade- og opholdsbroer bliver den nye attraktion. Roens sydvestlige spids bliver en del af det nye klimakvarter med dets torve og grønninger omkring de bevarede dele af DLG s bygningsanlæg i en trekant af tyngdepunkter, der desuden omfatter Lindholmbebyggelsen med Lindholmcenteret samt Lindeskovskolen. Dette lille loop tilfører den sydlige del af Ydre Østerbro struktur, orientering og variation. Forslagets kombination af poetiske, sammenbindende bevægelseslinjer og fantasifulde, barriereo- vervindende tyngdepunkter er et overbevisende bud på fornyelsen af forstadens grønne urbanitet. Det samme gælder dets afbalancerede blanding af forstadsfortætning og rekreativt kulturlandskab. Forslaget repræsenterer en høj grad af udbygningsfleksibilitet. De enkelte elementer i forslaget kan realiseres relativt uafhængigt af hinanden. Bebyggelsen i den nye klimabydel kan etableres kvartervis/ karrévis og kan til enhver tid være bymæssigt fungerende. En mindre kommunal indsats omkring fælles offentlige, grønne arealer vil dog være befordrende for udviklingen. GENERELLE BEMÆRKNINGEr 21

22 Smarte apparater Kan lukke ned som reaktion på frekvenssvingninger. Solceller Styring af efterspørgslen Anvendelsen kan flyttes udenfor spidsbelastningsperioder for at spare penge. Lagring Energi, der genereres udenfor spidsbelastnings - perioder kan lagres i batterier til senere brug. Solceller Kontorer Huse Processorer Udføre særlige sikringsordninger på mikrosekunder. Lagring Vindmøllepark Lagring Kontorer Sensorer Opfanger udsving og uroligheder og kan slå alarm til områder der skal isoleres. Generatorer Energi fra små generatorer og solpaneler kan reducere den samlede efterspørgsel i gridtet. Sensorer Udsving i netværket Industrianlæg Kraftværk Isoleret microgrid 22 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

23 BÆREDYGTIGHED Projektets sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed er samlet hægtet på den bæredygtige, grønne ideologi, der er dets grundlag. Fællesskabet omkring udviklingen af en træbeplantet, grøn og dyrkende bydel med fora for bæredygtig udvikling er det centrale element i projektets miljømæssige og sociale bæredygtighed. Om det iværksættende center i klimakvarteret og Lindeskovskolens tiltænkte rolle som undervisende planteskole for bydelen er realistiske forestillinger er usikkert. REALISERBARHED Projektets mange idéer og konkrete forslag til fornyelsen og udviklingen af Ydre Østerbro virker både som enkeltelementer og i sin sammenhængende helhed realistiske. De centrale fornyelseselementer som træbeplantning og etablering af forbindelsesruter og mødesteder kan for størstedelens vedkommende etableres relativt billigt og etapefrit. Det samme gælder infillbyggerier og fornyelsen af eksisterende bebyggelse. Den økonomiske bæredygtighed kan forbindes med den relativt billige fornyelse, som træplantningen udgør og eventuelt med udbyttet af dyrkningen i bydelen. Den teknisk-økonomiske bæredygtighed varetager projektet med udformningen af et sammenhængende energiforsyningssystem i bydelen og med kravet om en bæredygtig arkitektonisk og teknologisk udformning af de enkelte boliger og bebyggelser. Disse tiltag har dog i forslaget stadig karakter af et katalog af muligheder og anbefalinger. Klimakvarterets nye bebyggelse er struktureret og udformet, så det er planmæssigt, etapevenligt og typologisk fleksibelt. Bebyggelsen følger i grove træk den eksisterende matrikelopdeling, og de viste bebyggelses- og boligprincipper kan tilpasses en varieret og skiftende beboersammensætning. En konsortiemodel bestående af kvarterets interessenter virker som en fornuftig organisering af kvarterets udvikling, men dens realisme vil afhænge af de involverede parters interesse for projektet. Projektets anvisninger af grønne og landskabelige tiltag i kombination med overvejelser om håndteringen af vand, vind og klimaforhold er fremstillet med professionelt overblik. GENERELLE BEMÆRKNINGEr 23

FREMTIDENS YDRE ØSTERBRO NYKØBING FALSTER

FREMTIDENS YDRE ØSTERBRO NYKØBING FALSTER FREMTIDENS YDRE ØSTERBRO NYKØBING FALSTER Indbudt projektkonkurrence Dommerbetænkning, SEPTEMBER 2012 FORORD Hermed præsenteres resultatet af konkurrencen om Fremtidens Ydre Østerbro Nykøbing F. potentialer

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning Partnerskab mellem Middelfart Spildevand,

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL

R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL JENS KVORNING PROFESSOR CENTER FOR BYPLANLÆGNING KUNSTAKADEMIETS SKOLER FOR ARKITEKTUR,

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE PROJEKTCHEF SVEND G. HVID RÅDGIVERGRUPPEN USK

UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE PROJEKTCHEF SVEND G. HVID RÅDGIVERGRUPPEN USK UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE PROJEKTCHEF SVEND G. HVID RÅDGIVERGRUPPEN USK > Region Sjælland - Sygehusplan 2010 Køge Sygehus bliver akutsygehus for en befolkning på omkring 300.000 borgere. Det vil derudover

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EUROPAN 12 EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk SEKRETARIATETET FOR EUROPAN

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il

BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING PRIORITET Il VISUALISERING AF GRØNT OMRÅDE OG 2 PLANS BOLIGER side 2 BANEN I BYEN INTRODUKTION Banen i byen er et område, som rammer en yngre målgruppe af ressourcestærke

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Multiarena Aabenraa Orienteringsmøde. Aabenraa 19. februar 2014

Multiarena Aabenraa Orienteringsmøde. Aabenraa 19. februar 2014 Multiarena Aabenraa Orienteringsmøde Aabenraa 19. februar 2014 Oplæg - Resultaterne fra workshopforløbet - Projektkonkurrencens elementer - Funktionerne - Pause - Debat Brugerinddragelse via 3 workshops

Læs mere

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

Notat. Vedr. SMARTE løsninger Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

miljømæssig bæredygtighed

miljømæssig bæredygtighed Velkommen bæredygtige fællesskaber i Engdraget workshop 1 miljømæssig bæredygtighed 26.09.2016 PROGRAM velkommen vision for Engdraget workshoppens formål Hvor står du i forhold til bæredygtighed? oplæg:

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s vision 2020 2 Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s VISION 2020 3 "Vi er lejernes første valg!"...sådan siger omverdenen om AAB, når vi kigger dybt i krystalkuglen

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro

Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro Sport 2100 August 2010 Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro Østerbro vokser. Der bygges til boliger og erhverv. Om få år begynder byggerierne i Nordhavnen. Det betyder, at vi bliver flere på Østerbro.

Læs mere

Hvidbog over indsigelser LP 615

Hvidbog over indsigelser LP 615 Hvidbog over indsigelser LP 615 Forslag til lokalplan 615 for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Sofielund Skovvej i Tankefuld har været offentliggjort i 8 uger med frist den 28-07-2016. Der er modtaget

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Møde med boligorganisationerne 2. november 2015

Møde med boligorganisationerne 2. november 2015 GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet Den 26. oktober 2015 Møde med boligorganisationerne 2. november 2015 Svar på spørgsmål fra boligorganisationerne i Gladsaxe Kommune J. nr. 00.01.00G01 1 Spørgsmål fra

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Resumé af informationsmøde d. 30. okt. 2012 om Ringkøbing K.

Resumé af informationsmøde d. 30. okt. 2012 om Ringkøbing K. 20.11.2012 Bilag 3 Resumé af informationsmøde d. 30. okt. 2012 om Ringkøbing K. Sted: Generator, Kastengevej 3, 6950 Ringkøbing Program: Velkomst og præsentation Om Ringkøbing K i Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere