FREMTIDENS YDRE ØSTERBRO NYKØBING FALSTER

Transkript

1 FREMTIDENS YDRE ØSTERBRO NYKØBING FALSTER Indbudt projektkonkurrence Dommerbetænkning, februar 2013

2 FREMTIDENS YDRE ØSTERBRO NYKØBING FALSTER Indbudt projektkonkurrence Dommerbetænkning Redaktion: Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling Grafisk tilrettelæggelse: Eckardt ApS Udgivelsesdato: 5. februar 2013 Forsideillustration fra vinderforslag Dyrk din by udarbejdet af Elkiær + Ebbeskov arkitekter, Gottlieb Paludan Architects, GHB Landskabsarkitekter og Hundsbæk & Henriksen rådgivende ingeniører. Konsulent: Rekommanderet og DEAS.

3 INDHOLD Forord... 4 Fremtidens Ydre Østerbro konkurrencen hovedtemaer... 6 Generelt om resultat i fase Resumé af forhandlingsfasen / Dyrk din by. Udpeget som vinder i fase Udarbejdet af ELKIÆR+EBBESKOV arkitekter, Gottlieb Paludan Architects, GHB landskabsarkitekter, Rekommanderet og Hundsbæk & Henriksen Ingeniører 1 / Udviklingsstrategi for Østerbro Udarbejdet af SLA og TRANSFORM i samarbejde med Transsolar og Kuben Management FASE 1 Dommerkomiteens indledende bemærkninger til fase Forslag 1 / Udpeget som vinder i fase Udarbejdet af SLA (ophavsret) i samarbejde med TRANSFORM (ophavsret), Kuben Management og Transsolar Forslag 2 / Udpeget som vinder i fase Udarbejdet af Elkiær + Ebbeskov arkitekter, Gottlieb Paludan Architects, GHB Landskabsarkitekter og Hundsbæk & Henriksen rådgivende ingeniører. Konsulent: Rekommanderet og DEAS. Forslag 3 / Udarbejdet af Henning Larsen Architects (ophavsret) i samarbejde med Thing & Wainø og Alectia. Konsulent: Mark Vacher Forslag 4 / Udarbejdet af Arkitema Architects i samarbejde med Holscher Arkitekter, Rambøll, Social Action og Institut for Fremtidsforskning - IFF. alle med ophavsret Forslag 5 / Udarbejdet af Svendborg Architects i samarbejde med BBP arkitekter og 1:1 landskab. Konsulenter Buro Happold og Oxford Research. Alle med ophavsret

4 FORORD Det er med stor glæde, at dommerkomiteen nu kan præsentere resultatet af arkitektkonkurrencen om Fremtidens Ydre Østerbro Nykøbing Falster. Konkurrencedeltagernes besvarelser til hvordan og for hvem der skal planlægges og bygges i fremtidens provinsbyforstad vil sammen med forslag fra fem andre arkitektkonkurrencer indgå i en generel debat i perioden om bæredygtig udvikling af forstæderne. Initiativet til debatten kommer fra Realdanias kampagne om Fremtidens Forstæder, som har til formål at fremkomme med visioner for en fremtidig bæredygtig udvikling i forstæderne i Danmark. Ydre Østerbros komplekse sammensætning skulle deltagerne i denne konkurrence koble bedre sammen, med nye mødesteder og en grøn rekreativ struktur i - den rekreative hverdagsby. Kommunen ønskede en vision for dette, samt forslag til en plan med en fortættet og ombygget bydel med nye bæredygtige boligtyper, funktioner og fremtidens boformer, alt sammen udarbejdet med udgangspunkt i miljø, demografi og økonomi. rekreative potentialer i skov og ved strand og adgangen til disse? Ydre Østerbro danner et rigtig godt udgangspunkt for denne vision, men hvordan understøttes kvaliteterne i bydelen ved hjælp af robuste strategier, således at området udvikler sig til en bæredygtig forstad i Nykøbing Falster? Første del af konkurrencen bød på fem meget forskellige forslag, som alle bidrog til gode diskussioner i dommerkomiteen. Ud af de fem blev to udpeget til næste fase hvor projekterne er blevet uddybet og konkretiseret. I konkurrencens anden del har de to teams fulgt op på det høje ambitionsniveau, der blev startet i konkurrencens første del. Fokus i projektets anden del har været på at få uddybet helhedsplanen og dens fokusområder samt robustheden og realiserbarheden af forslagene. Begge forslag har med hver deres styrker givet kommunen et kæmpemæssigt katalog over vigtige pointer, idéer og tanker som kan bidrage fremadrettet til at realisere en vision konkret for Ydre Østerbro og som kan inspirere andre byer med lignende problemstillinger. Konkurrencen fokuserede på to tematiske spørgsmål: Hvordan kan man fremtidssikre provinsforstaden med nye, energirigtige boliger, så bydelen lever op til fremtidens krav til boligområder og ikke mindst boformer? Og hvordan kan man forbedre sammenhængskraften i bydelen, højne kvaliteten af områdets De to projekter er i kraft af deres ens udgangspunkt i en grøn bæredygtig bydel meget sammenlignelige, men de har med deres forskellige fokus på henholdsvis proces og projekt hver især bidraget til diskussionen om fremtidens forstad i Nykøbing Falster. Begge forslag har hver deres styrker og svagheder, og valget af 4 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

5 vinderprojekt har derfor ikke været let. Hvor Dyrk din by med fokus på stærk udviklingsproces har givet et idérigt og originalt bud med en eksperimentel plan, har Udviklingsstrategi for Østerbro bidraget med en kompetent og robust plan, som i sin fulde realisering fremstår af høj kvalitet. Dyrk din by Et hold har dog i kraft et stort engagement og fokus på proces og udvikling overbevist dommerkomiteen om, at deres plan vil kunne bidrage til den helt rigtige udvikling af Ydre Østerbro. Det drejer sig om forslaget Dyrk din by udarbejdet af udarbejdet af Elkiær + Ebbeskov arkitekter, Gottlieb Paludan Architects, GHB Landskabsarkitekter og Hundsbæk & Henriksen rådgivende ingeniører. Konsulent: Rekommanderet og DEAS. I det følgende vil man kunne læse mere om dommerkomiteens beskrivelse af de to finaleprojekter samt vurderingen heraf. God læselyst! Signeret dommerkomiteen, Nykøbing Falster den 16. januar 2013 Udviklingsstrategi for Østerbro forord 5

6 FREMTIDENS YDRE ØSTERBRO konkurrencens hovedtemaer Uddrag fra konkurrenceprogrammet TEMA 1: FREMTIDENS BOFORMER Østerbro består i dag af et bredt udbud af boliger, både hvad angår ejerform, størrelse og boligtypologi. I denne konkurrence havde Guldborgsund Kommune fokus på, hvordan man skaber nye boliger, der supplerer de eksisterende boformer. Der ønskedes i den forbindelse bud på boliger, der var bæredygtige både i miljømæssig, demografisk og økonomisk forstand. Der findes ingen endelige svar på, hvem der kommer til at bo på Østerbro i fremtiden. I programmet var der opstillet en række sandsynlige potentielle grupper, der ville kunne tiltrækkes i fremtiden: TEMA 2: DEN REKREATIVE HVERDAGSBY For at sikre fremtidens bosætning på Østerbro skulle der ud over gode boliger også kunne tilbydes andre aspekter af det gode hverdagsliv, herunder rekreative muligheder og aktiviteter i en bred forstand. Fremtidens Østerbro skulle derfor kunne tilbyde gode og trygge bymæssige samlingspunkter og mødesteder både i form af uformelle pladser som f.eks. et lokalt indkøbstorv, hvor man ville kunne mødes jævnligt og hilse på naboerne, og i form af mere organiserede faciliteter, der ville kunne understøtte foreningsprægede aktiviteter som f.eks. beboer-, forsamlings- eller kulturhuse.» Studerende, der bliver boende i byen efter endt uddannelse» Børnefamilier og ældre, der søger ind fra oplandet og det øvrige Lolland Falster for at komme til at bo nær offentlige institutioner, serviceudbud mv.» Mennesker, der har kendskab til byen og egnen via deres fritids-/sommerhus på Falster» Mennesker med kendskab til og præference for provinsbykvaliteter» Unge, der er vokset op i byen, og som efter endt uddannelse vender tilbage til Falster Der ønskedes med konkurrencen en kvalificering af de opstillede målgrupper for den fremtidige bosætning gennem et bud på fremtidens boformer på Østerbro. Endelig skulle fremtidens Østerbro byde på forbedret og mere sikker adgang til områdets rekreative grønne områder, nemlig skovene, kysten og sportsanlæg. Det drejede sig bl.a. om at bryde bydelens infrastrukturelle barrierer både visuelt og fysisk. Det ønskedes ligeledes, at de mange eksisterende rekreative kvaliteters synlighed i byen skulle styrkes. Bydelen rummer mange offentlige rum med et varierende potentiale. Nogle ville kunne udvikles til udflugtsmål for hele byen, andre til sociale omdrejningspunkter for bydelen, mens andre igen ville kunne omdannes til små lokale rekreative oaser af høj kvalitet. 6 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

7 Der ønskedes med konkurrencen en samlet strategi for udviklingen af de rekreative muligheder på Østerbro både i forhold til adgang til og oplevelsesværdi i de enkelte rum. en forøget koncentration af unge og børnefamilier, der rykker til bydelens serviceudbud som en del af centraliseringen af regionens befolkning i de større egnsbyer. KONKURRENCEOMRÅDET OG FOKUSOMRÅDER I opgavebesvarelsen skulle der både tages stilling til det samlede konkurrenceområde hele bydelen Ydre Østerbro de tre udpegede delområder, område [A1] og [A2], [B] og [C] samt en udpegning af to - tre mødesteder/rekreative områder. Bearbejdningen af fokusområderne skulle ske ud fra en prioritering af område [A], dernæst område [B] og sluttelig område [C]. Klima tilpasning og bæredygtig energiplanlægning Der ønskedes med konkurrencen at få sat fokus på, hvordan energiforbruget og energiforsyningen kan blive mere bæredygtig. De foreslåede løsninger ville skulle medvirke til at tilføre området identitet. Delområde [A1] var valgt ud som fokusområde. 1. Ydre Østerbro Med konkurrencen ønskedes en overordnet skriftlig analyse af områdets potentialer for bosætning samt en samlet rekreativ struktur for hele Ydre Østerbro og sammenkoblingen med de omkringliggende bynære rekreative arealer. I konkurrenceprogrammet opstilledes kun en række mulige målgrupper, men der ønskedes et bud på fremtidens Ydre Østerbro, der ville kunne rumme både en aldrende befolkning i bydelen og 2. Område [A1] og [A2] I område [A1] ønskedes et bud på, hvordan området ville kunne omdannes fra erhvervsområde til et nyt byområde. For det nye byområde ønskedes fokus på at skabe en klimatilpasset lavenergi bebyggelse. Der skulle samtidig indtænkes en langsigtet udvikling af området [A2]. 3. Område [B] I område B ønskedes et bud på, hvordan man kan styrke Lindholmkvarteret med afsæt i den boligsociale indsats i projektet Restart Lindholm. Der ønskedes også bud på et mere attraktivt indkøbscenter. Konkurrencen skulle bidrage til at fremtidssikre området gennem et imageløft og en bedre integrering i resten af byen. 4. Område [C] I område [C] ønskedes der forslag til, hvorledes der kan brydes med den fysiske og visuelle barriere, som E55 udgør. Der ønskedes forslag til trygge og bedre adgangsforhold til Vesterskoven og det bagvedliggende idrætsanlæg samt bedre integrering af erhvervsområdet. 5. Udpegning af 2-3 mødesteder eller rekreative områder Der ønskedes bud på oplagte steder der kan generere mere liv eller flere steder til rekreativt ophold. konkurrencens hovedtemaer 7

8 GENERELT OM RESULTATET I FASE 2 De to konkurrerende teams er blevet bedt om at forholde sig til hele spektret af problemstillinger, der knytter sig til forstadens byudvikling: den sammenfattende idéudvikling, sociologiserende betragtninger om bosætning og erhverv, konkrete fysiske planlægningsproblemstillinger, social- miljømæssig- og økonomisk bæredygtighed og konkrete arkitektoniske udformninger af landskaber, bymiljøer og bebyggelser fra stor til lille skala. Begge projekter har professionelt og med stort fagligt overblik givet deres bud på en løsning af disse omfattende problemstillinger, både som illustration af en vision for fremtidens Ydre Østerbro og som en skildring af de komplekse processer, der skal realisere visionen. Forslagene minder i udgangspunktet om hinanden, idet de begge fremstiller en byudvikling af Ydre Østerbro baseret på en samling omkring etableringen og opretholdelsen af en grøn, bæredygtig bydel. Forslagene har gennem bearbejdningerne i fase 2 yderligere nærmet sig hinanden, så dommerkomiteen til slut har stået med to meget kvalificerede og sammenlignelige projekter, hvilket også pointgivningen afspejler. Trods forslagenes sammenlignelighed er der forskel på deres vægtning af proces og projekt og på de forslag, der fremstilles inden for disse hovedtemaer. Forslag Dyrk din by har således konsekvent skildret en byudviklingsproces på grundlag af det grønne, dyrkede, hvis bæredygtige potentiale, miljømæssigt, socialt og økonomisk er beskrevet og illustreret agiterende, fantasifuldt og originalt. Fremstillingen af den nybyggede vision vurderes dog at hælde mod en lettere eksperimentel bebyggelsesplan. Dommerkomiteen har imidlertid tiltro til, at projektets fleksibilitet gør det realisabelt i en tilpasset udformning. Oplægget til en bæredygtig ressource- og energianvendelse virker realistisk og sammenhængende. Forslag Udviklingsstrategi for Østerbro har ligeledes lagt vægt på at fremstille en grøn, beplantet urbanitet og i særdeleshed en ny realisabel bydel med traditionsbevidste, rumligt-arkitektoniske dyder inden for rammerne af sine bæredygtighedsbetragtninger. Projektets processuelle tiltag forekommer dog dommerkomiteen mere katalogagtigt skildret, selv om projektets fleksibilitet til en hvis grad kompenserer for dette forhold. Dommerkomiteen har endeligt valgt at udpege forslag Dyrk din by som vinder på baggrund af en overbevisende tilgang til processen som et vigtigt led i det videre arbejde med realisering af idéerne på kort og langt sigt. Derudover fremhæves forslagets iderigdom som kommunen ser frem til at afprøve. 8 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

9 RESUMÉ AF FORHANDLINGS- FASEN Som forudsat i udbuds- og konkurrencebetingelserne har der i perioden fra den 24. oktober januar 2013 været gennemført et forhandlingsforløb mellem konkurrenceudskriver og rådgiverne bag de to vinderteams fra 1. fase. Der blev afholdt i alt tre individuelle forhandlingsmøder. Ved forhandlingsmøderne deltog medlemmerne af dommerkomiteen. Formålet med forhandlingsfasen var dels at få belyst en viderebearbejdning af forslagenes bud på helhedsplanens arkitektoniske, planmæssige og landskabelige vision med en uddybning af konkurrencens fokusområder: nye boligtyper og boformer, rekreative mødesteder, forhold vedrørende klimatilpasning og bæredygtig energiplanlægning, styrkelse af de enkelte kvarterer og sammenhængskraften, forhold vedrørende social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtighed herunder realiseringsproces på kort og langt sigt. Den 14. november 2012 blev der afholdt individuelle møder mellem de to arkitektteams og interessentgruppen. Formålet med mødet var at give konkurrencedeltagerne lejlighed til at stille direkte spørgsmål og få den umiddelbare feedback fra interessenterne. Drøftelserne er blevet sammenfattet til et inspirations- og afklaringsnotat for det videre arbejde. De to rådgiverteams havde forinden det tredje forhandlingsmøde indleveret et endeligt forslag, som er blevet bedømt efter tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud på grundlag af nedenstående fire delkriterier med følgende vægtning: 1. Den samlede kvalitet af forslagets helhedsplan, vægtning 40 % 2. Forslagets evne til at bidrage til social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, vægtning 30 % 3. Realiserbarhed, vægtning 20 % 4. Timesatser, vægtning 10 % Der er anvendt følgende pointskala:»» Karakteren 5: Overbevisende opfyldelse af kravene i udbudsmaterialet.»» Karakteren 4: God opfyldelse af kravene i udbudsmaterialet. En del punkter overbevisende opfyldt.»» Karakteren 3: God opfyldelse af kravene i udbudsmaterialet.»» Karakteren 2: Acceptabel opfyldelse af kravene i udbudsmaterialet. En del punkter godt opfyldt.»» Karakteren 1: Acceptabel opfyldelse af kravene i udbudsmaterialet. Med henblik på vurdering af bæredygtigheden i forslagene, herunder ift. energiplanlægning, er anvendt Værktøj til bæredygtig byudvikling, udviklet af Realdania By. Umiddelbart efter det tredje forhandlingsmøde trådte dommerkomiteen sammen og besluttede at udpege forslag 2 / Dyrk din by som vinder. Forslaget er udarbejdet af Elkiær + Ebbeskov arkitekter, Gottlieb Paludan Architects, GHB Landskabsarkitekter og Hundsbæk & Henriksen rådgivende ingeniører. Konsulent: Rekommanderet og DEAS. RESUMÉ GENERELLE AF FORHANDLINGSFASEN BEMÆRKNINGEr 9

10 Forslag 2 / DYRK DIN BY tildelt 4.6 point, UDPEGET SOM VINDER I fase 2 udarbejdet af Elkiær + Ebbeskov arkitekter, Gottlieb Paludan Architects, GHB Landskabsarkitekter og Hundsbæk & Henriksen rådgivende ingeniører. Konsulent: Rekommanderet og DEAS. Søndre Kohave Centrum Ravnstrup Skov DiAGoNAlEN Vesterskov Østerskov den grønne elastik MoTioNSrUTEN Folehaven E 55 leg og læringsbåndet læstien Lindeskov kystruten HELHEDSPLAN Dyrk din by vil ved helt bogstaveligt at dyrke og vækste Ydre Østerbro også opnå den samme effekt i overført betydning. Teamet foreslår en samlet vækstzone, bestående af fem veldefinerede kvarterer med hver sin version af dyrkning og vækst. Disse afspejler forstadens forskellige karaktertræk, kvaliteter og udfordringer. Vækstzonen er diagrammatisk fremstillet som en nedskaleret matrikelstruktur, som den kendes fra det omkringliggende landbrugslandskab. Formålet med dette er ikke at opløse grænsen mellem byen og landbrugslandskabet, men netop at understrege forskellen ved at styrke kvaliteten af de ofte udefinerede grønne karakterer i forstaden. Vækstzonen bindes sammen af den grønne elastik som forbinder vandet mod syd med naturlandskabet mod nord. Langs forbindelsen etableres fire klemmer, der markerer vigtige knudepunkter på ruten og et rigt udvalg af ensfarvet flytbart byrumsudstyr, skal sikre aktivitet og en visuel forbindelse allerede fra dag et. Ligesom det gør sig gældende for vækstzonen overordnet, afspejler den grønne elastik også de fem forskellige kvarterers karaktertræk. Med dette træk samles områdets kompleksitet og forskellighed og vendes til en positiv oplevelse langs elastikken. Vækstzonen danner, på baggrund af en velbegrundet analyse af de lokale udfordringer og potentialer, den fysiske ramme for det rekreative 10 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

11 Situationsplan 1:10000 Forslag 2/28118, fase 2 11

12 hverdagsliv. Dyrk din by supplerer endvidere den fysiske analyse med en om muligt mere præcis analyse af en anden ressource, nemlig den menneskelige. I forslagets meget gennemarbejdede procesbeskrivelse udfoldes potentialer i den nuværende og kommende beboersammensætning i området. Beboerne skal bære ikke blot ideen bag Dyrk din by men også påvirke og udvikle den fleksible og fysiske helhedsplan. I vækstkvarteret, den nye bydel i [A1] området, arbejdes der med stedets autenticitet i forhold til en delvis bevaring og omprogrammering af de eksisterende bygninger. De nye programmer knytter sig til lokale interesser og projektets bærende dyrkningsidé. Vækstkvarteret tilplantes med en æblelund. Naturligvis planlagt som en event, som et eksempel på et af de mange ikke-fysiske tiltag i processen. Æblelunden fungerer som en alternativ byggemodning, der sætter fokus på dyrkningstemaet og gør op med nogle af de mange mellemzoner i forstaden. Efterfølgende foreslås det, at den nye bebyggelse kan skære sig ind i beplantningen med et rigt udvalg af typologier og boligformer fra en retænkning af landsbyen, til en suburban fortolkning af villalejligheden og til flerfamiliestrukturer. Helhedsplanen, og ikke mindst planen for vækstkvarteret i [A1], ses altså som et idékatalog af mange fleksible elementer, der afhængigt af processen kan tilpasses, men som alle peger mod det samme mål: visionen Dyrk din by. 12 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

13 Forslag 2/28118, fase 2 13

14 NEDBØR NÆRINGSRIG JORD KOMPOSTERING OPSAMLING AF REGNVAND TIL VANDING AF NYTTEHAVER DYRKNING BIOMASSE/ ORGANISK AFFALD LANDMÆND OG FRUGTAFLERE I GULDBORGSUND ENERGI RENOVERING REFA I/S (BIOMASSEANLÆG) Fjernvarmecentral BIOOLIEFYRET NORDIC SUGAR REFA I/S (AFFALDSFORBRÆNDING) VE-SOL - lokalt DYRKNING GULDBORGSUND FORSYNING EL- DELEBILER VÆKSTKVARTERET SÆSONLAGER (borehulslager) VARMEPUNMPE VINDMØLLEPARKER I BYPERIFERIEN MILJØMÆSSIG KVALITET ØKONOMISK KVALITET afledte virksomheder vidensudveksling øget hærlighedsværdi øget omsætning lørdagsmarkeder urbant landbrug mindre transport af fødevare mindre embalage biodiversitet bedre mikroklima vand- ognæringstofkredløb genbrug af materialer nyt ressource grundlag inddragelse af borgere, HOLISTISK BÆREDYGTIGHED I FREMTIDENS FORSTAD intressenter og aktører innovation fysisk og mental planlægning invitere til fællesskaber naboskab mangfoldighed ejerskab gennem deltagelse SOCIAL OG FUNKTONEL KVALITET tryghed sunde førevarer samtidighed ressourceatlas aktivering af ledige fleksibilitet tilgængelighed vindmøller solceller LAR og LUR kompostering delebiler gode forhold for bløde trafikanter rationel håndtering af affald TEKNISK KVALITET BÆREDYGTIGHED Forslagets besvarelse af den tekniske og energimæssige side af bæredygtighedsspørgsmålet demonstrerer en overbevisende viden om emnet, og dette illustreres fint i en række både ambitiøse og realistiske tiltag for området. At der i dag er meget, der tyder på, at bæredygtighed i lige så høj grad afhænger af vores livsstil er teamet også opmærksom på - vi kan selvfølgelig rent teknisk lave nogle forbedringer på vores boliger, men det er først når dette suppleres med livsstilsvalg som forbrug og transport, at vi for alvor ændrer udviklingen. Dyrk din by vil skabe bevidsthed om disse valg, ved konkret at gøre fødevareproduktion til en del af hverdagen og derved gøre opmærksom på denne KVALITET I PROCESSEN ressource. Derudover foreslås det igennem hele processen at have en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed med udgangspunkt i den tyske bæredygtigheds certificeringsordning DGNB. Dette fungerer godt til at belyse alle bæredygtighedens aspekter, men er måske særligt brugbart i forhold til den sociale bæredygtighed. Med den øgede bevidsthed på bæredygtighed der vil følge projektets fysiske og sociale tiltag, vil forslaget kunne påvirke livsstilsvalgene positivt - et stykke Nudge-design i byskala. 14 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

15 KOMPOST HØJBED NYTTEHAVE AFFALD GRØNT TAG GRØNT TAG NYTTEHAVE NYTTEHAVE PRUNUSTRÆER TERRASSE PARKERING VANDSPEJL VANDTÅRN VANDTÅRN VÆKSTHUS AFFALD VÆKSTHUS AFFALD DEN GRØNNE ELASTIK VANDTÅRN ÆBLETRÆER ÆBLETRÆER ÆBLETRÆER KOMPOST KOMPOST HØJBED HØJBED HÆNGEKØJER PRUNUSTRÆER PRUNUSTRÆER TERRASSE TERRASSE PARKERING PARKERING DEN GRØNNE ELASTIK DEN GRØNNE ELASTIK LANDSBYEN LANDSBYEN LÆNGEN LANDSBYEN TERRASSE NYTTEHAVE KOMPOST VANDTÅRN VANDTÅRN PARKERING HØJBED KOMPOST TERRASSE VÆKSTHUS NYTTEHAVE ÆBLETRÆER PRUNUSTRÆER TERRASSE ÆBLETRÆER HØJBED PARKERING PARKERING LADEN LADEN GÅRDEN GÅRDEN REALISERBARHED Dyrk din by vurderes som værende en realiserbar helhedsplan, med mange interessante tiltag, der hver især kan justeres og tilpasses over tid, men som alle peger i samme retning. Derved opnås en realistisk og fleksibel helhedsplan forankret i en kontekst, der nødvendigvis ændres over tid det mulige versus umulige. Forslaget demonstrerer en indgående forståelse for de lokale potentialer og forholder sig realistisk til en fleksibel implementering af forskellige tiltag. Dette styrkes yderligere af den allerede nævnte procesbeskrivelse. I tidslinjen for projektets udvikling arbejdes der decideret med både fysiske og ikke-fysiske tiltag i en overbevisende symbiose. I område [A1] arbejder teamet meget pragmatisk med en bevarelse af den eksisterende ejerstruktur, hvor hver enkelt matrikel har lige dele grønt, fælles og bebygget areal. Tanken er, at man derved sikrer effektivitet i udbygningsfaserne. Tilgangen er interessant men også meget sårbar. Det vurderes, at det vil kræve ekstra stærk styring at fastholde helhedsplanens kvaliteter, således at kvaliteterne ikke rationaliseres væk i den lange proces. TIMESATSER Forslagsstillernes timesatser for diverse medarbejderkategorier er vurderet og inddraget i den samlede bedømmelse med den i udbudsbrevet angivne vægtning. Forslag 2/28118, fase 2 15

16 klemme mødested lysporten Dyrkningscentral SAMMENFATNING Dyrk din by udmærker sig som helhedsplan særligt ved at bryde med en mere traditionel anskuelse af en fysisk plan. Den fortæller ikke alene om kvaliteten af de arkitektoniske, byplanmæssige og landskabsmæssige løsninger men supplerer også med et stærkt oplæg til en meget gennemarbejdet proces og en fleksibel realiseringsstrategi med mange variable elementer, der tilsammen kan sikre ejerskabet og virkeliggørelsen af den vision, en helhedsplan jo er. Pontonen kulturlageret Tårnet Man kan forestille sig, at den fysiske plan for område [A1] ville kunne styrkes ved en lidt mindre pragmatisk tilgang til arealfordeling og et øget fokus på kvalitetssikring og definering af de rumlige strukturer. Det virker dog rimeligt at antage, med den fleksibilitet projektet redegør for, at planen for [A1] blot skal ses som ét muligt billede på en udvikling, der i sidste ende netop defineres af processen og beskrivelsen af områdets kvaliteter - visionen. Med Dyrk din by er det lykkedes at skabe noget så sjældent som en bærende ide, der både tager et lokalt afsæt og samtidigt rammer en international trend. Dette giver projektet et potentiale, der rækker langt længere, end hvad en fysisk plan i sig selv kan bære - processen, forankringen og ejerskabet bliver derfor det, der skal forløse ideens potentiale og ansvaret for dette er hermed overdraget til teamet, kommunen og Ydre Østerbro. 16 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

17 Forslag 2/28118, fase 2 17

18 Forslag 1 / UDVIKLINGS- STRATEGI FOR ØSTERBRO tildelt 4.4 point udarbejdet af SLA og TRANSFORM i samarbejde med Transsolar og Kuben Management. HELHEDSPLANEN Teamet præsenterer et sammenhængende forslag til udviklingen af Ydre Østerbro af høj kvalitet, både planmæssigt-, by- og landskabsarkitektonisk. Ønsket om at skabe en social-kulturel og fysisk-arkitektonisk sammenhæng på Ydre Østerbro knyttes ideologisk til visionen om en bæredygtig, grøn og rekreativ bydel. Forslaget illustrerer på basis af denne forestilling en varieret forstadsbydel, hvor fortættede, mere urbane kvarterer, bebyggelser og særlige mødesteder i bylandskabet foldes sammen med de omkringliggende åbne rekreative områder på overbevisende måde. 18 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning Situationsplan 1:10000

19 19

20 Roen AKTIVITETER PÅ ROEN 01. Skoleskoven 02. Byggelegeplads 03. Østerbro Torv 04. Strand, badebro og krydsningspunkt 05. Naturskole 06. Krydsningspunkt 07. Skovfitness 08.Zoo 09. Vandopsamling 10. Aldi 11. Svømmehal 12. Tennis 13. Fodbold Roenmarkeres leder forbi eksisterende attraktioner og vigtige steder og knytter også de nye mødesteder sammen Forslaget både udnytter og overvinder kreativt de trafikale barrierer, der findes i området, selv om det fortsat er uklart, hvordan Gedserbanen skal krydses eller indgå i bydelen, hvis den ikke nedlægges. Ydre Østerbros byarkitektoniske og betydningsmæssige tyngdepunkter/mødesteder er placeret langs et lokalt loop, som på grund af sin figur kaldes roen. kelsti, der sikrer, at folk kan færdes trygt og oplyst i og mellem kvartererne i området. Roen byder på bevægelse gennem afvekslende bymæssige og landskabelige rumligheder. Roen markeres af 1001 kirsebærtræer langs de centrale dele af ruten. Blandet med frugttræer understreger de bydelens og forstadens bæredygtige og kulturlandskabelige, men nu urbaniserede karakter. Roen forbinder de tre konkurrenceområder og deres vigtigste aktiviteter med en gang- og cy- Roens sydvestlige spids føres gennem det nye klimakvarter (den nye tæt-lave bydel i konkurren- 20 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

21 ceområde [A1] og ned til Guldborgsund, hvor en strand med et større anlæg af bade- og opholdsbroer bliver den nye attraktion. Roens sydvestlige spids bliver en del af det nye klimakvarter med dets torve og grønninger omkring de bevarede dele af DLG s bygningsanlæg i en trekant af tyngdepunkter, der desuden omfatter Lindholmbebyggelsen med Lindholmcenteret samt Lindeskovskolen. Dette lille loop tilfører den sydlige del af Ydre Østerbro struktur, orientering og variation. Forslagets kombination af poetiske, sammenbindende bevægelseslinjer og fantasifulde, barriereo- vervindende tyngdepunkter er et overbevisende bud på fornyelsen af forstadens grønne urbanitet. Det samme gælder dets afbalancerede blanding af forstadsfortætning og rekreativt kulturlandskab. Forslaget repræsenterer en høj grad af udbygningsfleksibilitet. De enkelte elementer i forslaget kan realiseres relativt uafhængigt af hinanden. Bebyggelsen i den nye klimabydel kan etableres kvartervis/ karrévis og kan til enhver tid være bymæssigt fungerende. En mindre kommunal indsats omkring fælles offentlige, grønne arealer vil dog være befordrende for udviklingen. GENERELLE BEMÆRKNINGEr 21

22 Smarte apparater Kan lukke ned som reaktion på frekvenssvingninger. Solceller Styring af efterspørgslen Anvendelsen kan flyttes udenfor spidsbelastningsperioder for at spare penge. Lagring Energi, der genereres udenfor spidsbelastnings - perioder kan lagres i batterier til senere brug. Solceller Kontorer Huse Processorer Udføre særlige sikringsordninger på mikrosekunder. Lagring Vindmøllepark Lagring Kontorer Sensorer Opfanger udsving og uroligheder og kan slå alarm til områder der skal isoleres. Generatorer Energi fra små generatorer og solpaneler kan reducere den samlede efterspørgsel i gridtet. Sensorer Udsving i netværket Industrianlæg Kraftværk Isoleret microgrid 22 Fremtidens ydre østerbro dommerbetænkning

23 BÆREDYGTIGHED Projektets sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed er samlet hægtet på den bæredygtige, grønne ideologi, der er dets grundlag. Fællesskabet omkring udviklingen af en træbeplantet, grøn og dyrkende bydel med fora for bæredygtig udvikling er det centrale element i projektets miljømæssige og sociale bæredygtighed. Om det iværksættende center i klimakvarteret og Lindeskovskolens tiltænkte rolle som undervisende planteskole for bydelen er realistiske forestillinger er usikkert. REALISERBARHED Projektets mange idéer og konkrete forslag til fornyelsen og udviklingen af Ydre Østerbro virker både som enkeltelementer og i sin sammenhængende helhed realistiske. De centrale fornyelseselementer som træbeplantning og etablering af forbindelsesruter og mødesteder kan for størstedelens vedkommende etableres relativt billigt og etapefrit. Det samme gælder infillbyggerier og fornyelsen af eksisterende bebyggelse. Den økonomiske bæredygtighed kan forbindes med den relativt billige fornyelse, som træplantningen udgør og eventuelt med udbyttet af dyrkningen i bydelen. Den teknisk-økonomiske bæredygtighed varetager projektet med udformningen af et sammenhængende energiforsyningssystem i bydelen og med kravet om en bæredygtig arkitektonisk og teknologisk udformning af de enkelte boliger og bebyggelser. Disse tiltag har dog i forslaget stadig karakter af et katalog af muligheder og anbefalinger. Klimakvarterets nye bebyggelse er struktureret og udformet, så det er planmæssigt, etapevenligt og typologisk fleksibelt. Bebyggelsen følger i grove træk den eksisterende matrikelopdeling, og de viste bebyggelses- og boligprincipper kan tilpasses en varieret og skiftende beboersammensætning. En konsortiemodel bestående af kvarterets interessenter virker som en fornuftig organisering af kvarterets udvikling, men dens realisme vil afhænge af de involverede parters interesse for projektet. Projektets anvisninger af grønne og landskabelige tiltag i kombination med overvejelser om håndteringen af vand, vind og klimaforhold er fremstillet med professionelt overblik. GENERELLE BEMÆRKNINGEr 23