I er blevet helliget SIDE 3 SANGE: 125, 66. Lad aldrig dit hjerte rase mod Jehova SIDE 10 SANGE: 119, 80. Vi magiveagtp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I er blevet helliget SIDE 3 SANGE: 125, 66. Lad aldrig dit hjerte rase mod Jehova SIDE 10 SANGE: 119, 80. Vi magiveagtp"

Transkript

1 15. AUGUST STUDIEARTIKLER 30. SEPTEMBER 6. OKTOBER I er blevet helliget SIDE 3 SANGE: 125, OKTOBER Lad aldrig dit hjerte rase mod Jehova SIDE 10 SANGE: 119, OKTOBER Vi magiveagtp aog opmuntre hinanden SIDE 18 SANGE: 124, OKTOBER Tænk over hvilken slags menneske du bør være SIDE 23 SANGE: 61, 43

2 I ER BLEVET HELLIGET I er blevet vasket rene, I er blevet helliget. 1KOR.6:11. HVAD VIL DU SVARE? Hvorfor maviundg ad arligt selskab? Hvordan kan vi støtte den teokratiske ordning? Hvad vil hjælpe os til at sætte de andelige ting først og bevare vores kristne identitet? SNAKKEN gar i Jerusalem. En berygtet udlænding opholder sig i et af tempelkamrene. Levitterne gar fra deres opgaver. Ældste driver handel pa sabbatten i stedet for at føre an i tilbedelsen. Mange israelitter gifter sig med ikkejøder. Dette er blot nogle af de foruroligende forhold der har udviklet sig da Nehemias kommer tilbage til Jerusalem nogen tid efter 443 f.v.t. Neh. 13:6. 2 IsraelvarennationdervarindviettilGud. I 1513 f.v.t. var israelitterne ivrige efter at gøre Jehovasvilje.Desagde: AlthvadJehovaharsagt,vilvi gøre. (2 Mos. 24:3) Derfor helligede Gud dem; han sattedemtilsidesomsitudvalgtefolk.sikkeetprivilegium! Fyrre ar senere mindede Moses dem om det med ordene: Du er et helligt folk for Jehova din Gud. Det er dig Jehova din Gud har udvalgt til at være hans folk, en særlig ejendom blandt alle de folk der er pa jordens flade. 5 Mos. 7:6. 3 Israels begejstring for at være blevet en hellig nation varede sørgeligt nok ikke særlig længe. Selvom nogle enkeltpersoner blev ved med at tjene Gud, gik jøderne generelt mere op i at virke hellige, eller fromme, end i at gøre Guds vilje. Da Nehemias kom til Jerusalem for anden gang, var der gaet omkring hundrede ar siden en trofast rest var vendt tilbage fra Babylon for at genoprette den sande tilbedelse. Endnu en gang havde nationen mistet nidkærheden for andelige ting. 4 Ligesom israelitterne i fortiden er de der tjener Jehova som hans Vidner i dag, som gruppe betragtet 1. Hvilke foruroligende forhold har udviklet sig da Nehemias kommer tilbage til Jerusalem? (Se indledningsbilledet). 2. Hvordan blev Israel helliget som nation? 3. Hvordan var jødernes andelige tilstand da Nehemias kom til Jerusalem for anden gang? 4. Hvilke faktorer som kan hjælpe os til at forblive et helligt folk, vil vi se pa? 3

3 blevet helliget af Gud. Bade salvede kristne og de der tilhører den store skare, er hellige, sat til side til hellig tjeneste. ( Ab. 7:9, 14, 15; 1 Kor. 6:11) Ingen af os ønsker at miste vores hellige forhold til Gud ligesom israelitterne til sidst gjorde. Hvad kan hjælpe os til at undgad et sa vi kan forblive hellige og brugbare i tjenesten for Jehova? I denne artikel vil vi se pa fire ting vi kan lære af Nehemias Bog, kapitel 13: Vi ma (1) undgad arligt selskab, (2) støtte den teokratiske ordning, (3) sætte de andelige ting først og (4) bevare vores kristne identitet. Lad os nu se pa punkterne et ad gangen. UNDG AD ARLIGT SELSKAB 5 Læs Nehemias 13:4-9. Vi udsættes konstant for en uren pavirkning, sa deterikkeletforosatforblivehellige. Lad os se nærmere paeljasjibog Tobija. Eljasjib var ypperstepræst, og Tobija var ammonit og sandsynligvis en underordnet embedsmand i den persiske administration over Judæa. Tobija og hans fæller havde modarbejdet Nehemias bestræbelser pa at genopbygge Jerusalems mure. (Neh. 2:10) Det var forbudt for ammonitter at komme ind pa tempelomradet. (5 Mos. 23:3) Hvordan i alverden kunne ypperstepræsten sa finde paatindretteetspiserumitemp- let til en mand som Tobija? 6 Tobija var blevet en af Eljasjibs nære venner. Tobija og hans søn Jehohanan havde giftet sig med jødiske kvinder, og mange af jøderne roste Tobija i høje toner. (Neh. 6:17-19) En af Eljasjibs sønnesønner var gift med en datter af Sanballat, der var statholder i Samaria og en af Tobijas nærmeste fæller. (Neh. 13:28) 5, 6. Hvem var Eljasjib og Tobija, og hvad har maske været grunden til at Eljasjib valgte at omgas Tobija? Disse band kan maske forklare hvorfor ypperstepræsten Eljasjib lod sig pavirke af en ikketroende der oven i købet modstod den sande tilbedelse. Men Nehemias viste loyalitet over for Jehova ved at kaste Tobijas bohave ud uden for spiserummet. 7 Fordi vi er et folk der er indviet til Gud, mavifremforaltværeloyalemod Jehova. Kun hvis vi holder fast ved hans retfærdige normer, vil vi kunne forblive hellige i hans øjne. Vi maderforikke lade familieband være vigtigere for os end Bibelens principper. Kristne ældste lader sig lede af Jehovas tankegang, ikke af deres egne meninger eller følelser. (1 Tim. 5:21) De ældste undgar omhyggeligt at gøre noget der kunne bringe deres forhold til Gud i fare. 1 Tim. 2:8. 8 Vi mahuskeat d arligt selskab ødelægger gode vaner. (1 Kor. 15:33) Maske er der nogle i vores familie der ikke pa- virker os i en god retning. Eljasjib havde væretetgodteksempelforfolketvedaktivt at hjælpe Nehemias med at genopbygge Jerusalems mure. (Neh. 3:1) Men Tobijasogandresd arlige pavirkning fik med tiden Eljasjib til at opføre sig pa en made der gjorde ham uren i Jehovas øjne. De der er godt selskab, opmuntrer os til at være optaget af sunde kristne aktiviteter, som for eksempel bibellæsning, mødedeltagelse og forkyndelse. Familiemedlemmer der pavirker os til at gøre det der er rigtigt, elsker og værdsætter vi særlig meget. STØT DEN TEOKRATISKE ORDNING 9 Læs Nehemias 13: Det ser ud 7. Hvadgørældsteogandreforatforblivehellige i Jehovas øjne? 8. Hvad maalleindviedetjenereforjehova huske nar det gælder deres omgangskreds? 9. Hvad fik tjenesten ved templet til at gaist a, og hvis skyld var det? 4 VAGTT ARNET

4 til at bidragene til templet i det store og hele var stoppet da Nehemias vendte tilbage til Jerusalem. Levitterne, der ikke kunne klare sig uden denne støtte, forlod deres opgaver og gik ud for at arbejde i deres marker. Nehemias gav landsfogederne skylden for det der var sket. De passede tydeligvis ikke deres pligter. Enten samlede de ikke folkets tiende ind, eller ogsa gav de den ikke videre til templet, sadan som de skulle. (Neh. 12:44) Nehemias tog derfor skridt til at fa tienden indsamlet. Han udnævnte palidelige mænd til at føre tilsyn med templets forradsrum og staforud- delingen. 10 Er der noget vi kan lære her? Ja, det minder os om at vi har det privilegium at ære Jehova med vores velstand. (Ordsp. 3:9) Nar vi støtter arbejdet ved at give bidrag, giver vi blot Jehova noget der allerede tilhører ham. (1 Krøn. 29:14-16) Vi synes maske ikke vi har sa meget at give, men hvis ønsket er der, kan vi alle have en andel. 2 Kor. 8: Iflerear havde et ældre specialpionerægtepar en ugentlig spiseaftale hos en stor familie. Der var otte børn i familien, men moderen plejede at sige: Hvad betyder to tallerkner mere paet bord der allerede er dækket til ti? Et ugentligt maltid synes maske ikke at være sa meget, men hvor var pionererne taknemmelige for familiens gæstfrihed! De var til gengæld ogsa en velsignelse for deres værter. Parrets opmuntrende ord og de oplevelser de fortalte, motiverede børnene til at gøre andelige fremskridt. Senere begyndte de alle i heltidstjenesten. 12 Noget andet vi kan lære, er dette: 10, 11. Hvilket privilegium har Guds folk? 12. Hvordan er udnævnte mænd i menigheden gode eksempler? Hvordan viste Nehemias sin loyalitet over for Jehova? (Se paragraf 5, 6) Ligesom Nehemias gjorde, gar udnævnte mænd i dag foran med hensyn til at støtte den teokratiske ordning. Andre i menigheden tager ved lære af deres eksempel. Nar de ældste støtter den sande tilbedelse og giver gavnlig vejledning, efterligner de ogsa apostlen Paulus. Han gav for eksempel en række praktiske forslag til hvordan man kan yde bidrag. 1 Kor. 16:1-3; 2Kor.9:5-7. SÆT DE ANDELIGE TING FØRST 13 Læs Nehemias 13: Hvis vi er meget optaget af materielle ting, kan 13. Hvordan viste nogle af jøderne manglende respekt for sabbatten? 15. AUGUST

5 det ga ud over vores forhold til Jehova. Ifølge Anden Mosebog 31:13 skulle den ugentlige sabbat minde israelitterne om at de var et helligt folk. Sabbatsdagen skulle bruges pa at bede, meditere over Guds lov og tilbede sammen i familien. Men for nogle af Nehemias samtidige var sabbatten bare blevet en dag som alle andre. Tilbedelsen blev skubbet i baggrunden. Da Nehemias sahvadder foregik, sørgede han for at byportene blev lukket ved mørkets frembrud pa den sjette dag, og han fik de fremmede handelsmænd jaget bort inden sabbatten begyndte. 14 Hvad kan vi lære af Nehemias eksempel? Blandt andet at vi skal begrænse vores erhvervsmæssige interesser. Ellers kunne vi let blive distraheret og vores kærlighed kunne endda blive delt især hvis vi er meget glade for vores verdslige arbejde. Husk Jesu advarsel mod at trælle for to herrer. (Læs Mattæus 6:24). Nehemias havde store økonomiske ressourcer, men hvordan brugte han sin tid i Jerusalem? (Neh. 5:14-18) I stedet for at knytte forretningsforbindelser med tyrierne eller andre var han optaget af at hjælpe sine brødre og af at hellige Jehovas navn. I dag er kristne ældste og menighedstjenere ogsa optaget af at gøre noget der er til gavn for menigheden, og deres trosfæller elsker dem for denne gode indstilling. Resultatet er at der er kærlighed, fred og tryghed blandt Guds folk. Ez. 34:25, Selvom kristne ikke skal holde en ugentlig sabbat, siger Paulus at der star en sabbatshvile tilbage for Guds folk. Og han tilføjer: Den der er 14, 15. (a) Hvad kan der ske hvis vi ikke begrænser vores erhvervsmæssige interesser? (b) Hvordan kan vi ga ind til Guds hvile? gaet ind til Guds hvile, har nemlig ogsa selv faet hvile fra sine gerninger, ligesom Gud fra sine. (Hebr. 4:9, 10) Som kristne kan vi gaindtilgudshvileved lydigt at arbejde i harmoni med hans fremadskridende hensigt. Sætter du og dine kære tilbedelse i familien, mødedeltagelse og forkyndelse først i livet? Maske bliver vi nødt til at sige fra over for vores arbejdsgiver eller forretningsforbindelser, især hvis de ikke respekterer vores teokratiske prioriteringer. Ja, vi kan blive nødt til at lukke byporteneogjagetyriernebort forat kunne sætte hellige ting først og give dem den rette opmærksomhed. Eftersom vi er blevet helliget, mavispørge os selv: Viser den made jeg lever pa, at jeg er sat til side til tjenesten for Jehova? Matt. 6:33. BEVAR DIN KRISTNE IDENTITET 16 Læs Nehemias 13: Pa Nehemias tid giftede israelitiske mænd sig med fremmede kvinder. Under sit første besøg i Jerusalem havde Nehemias faet alle folkets ældste til at indga en skriftlig aftale om at israelitterne ikke ville gifte sig med hedninger. (Neh. 9:38; 10:30) Men nogle ar senere opdagede han at de ikke alene havde taget sig fremmede hustruer men ogsa var ved at miste deres identitet som Guds helligede folk! Børnene af disse fremmede kvinder kunne hverken læse eller tale hebraisk. Ville de mon betragte sig selv som israelitter nar de blev ældre? Eller ville de snarere identificere sig med asdoditterne, ammonitterne eller moabitterne? Nar de ikke kunne hebraisk, hvor sandsynligt var det sa at de ville kunne forstaguds 16. Hvordan var nationens identitet som et helligt folk truet pa Nehemias tid? 6 VAGTT ARNET

6 lov? Hvordan skulle de kunne lære Jehova at kende og vælge at tjene ham fremfordefalskeguderderesmødre tilbad? Der var brug for en hurtig og resolut indgriben, og det var Nehemias mand for. Neh. 13: I dag er det vigtigt at vi hjælper vores børn til at fa en kristen identitet. I forældre, spørg jer selv: Hvor godt taler mine børn sandhedens rene sprog? (Zef. 3:9) Viser det mine børn siger, at de er pavirket af Guds and eller af verdens and? Giv ikke hurtigt op hvis du opdager at der er noget der kan forbedres. Det tager tid at lære et sprog, især nar der er mange distraktioner. Der lægges et enormt pres pa jeres børn for at fademtilatg a pa kompromis. Brug derfor talmodigt jeres Teokratiske Familieaften og andre lejligheder til at hjælpe jeres børn til at opdyrke et nært forhold til Jehova.(5Mos.6:6-9)Fremhævfordelene ved at være anderledes end Satans verden. (Joh. 17:15-17) Og arbejd paatn ahjertet. 18 I sidste ende beslutter hvert enkelt barn selv om han eller hun vil tjene Gud. Men forældre kan gøre meget. De ma blandt andet være gode eksempler, sætte klare grænser og tale med børnene om hvilke konsekvenser deres beslutninger vil fa. I forældre, ingen vil bedre end jer kunne forberede jeres børn paatindvisigtiljehova. De har brug for jeres hjælp til at faen kristen identitet og bevare den. Vi ma selvfølgelig alle være pavagts aviikke mister vores symbolske yderklæder 17. Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at faetpersonligtforholdtiljehova? 18. Hvorforerkristneforældredebedstetilat forberede deres børn pa at indvi sig til Jehova? Hjælp dine børn til at opdyrke et nært forhold til Jehova (Se paragraf 17, 18) deegenskaberognormerderidentificerer os som Kristi disciple. Ab. 3:4, 5; 16:15. HUSKET AF JEHOVA 19 En af Nehemias samtidige var profeten Malakias, som abenbarede at der bliver skrevet en bog til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke. (Mal. 3:16, 17) Gud vil aldrig glemme dem der frygter ham og elsker hans navn. Hebr. 6: Nehemias bad: Min Gud, husk det til gunst for mig. (Neh. 13:31) Ligesom Nehemias vil vi favoresnavnskreveti Guds bog hvis vi undgar darligt selskab, støtter den teokratiske ordning, sætter de andelige ting først og bevarer vores kristne identitet. Lad os blive ved med at prøve os selv, om vi er i troen. (2 Kor. 13:5) Hvis vi bevarer vores hellige forholdtiljehova,vilhanhuskedet til gunst for os. 19, 20. Hvordan kan vi blive husket af Jehova? 15. AUGUST

7 SPØRGSM AL FRA LÆSERNE Vil det være passende at kristne forældre sidder sammen med et udelukket barn ved møderne? ˇ Der er ingen grund til at bekymre sig alt for meget om hvor i rigssalen en udelukket person sidder. Dette blad har gentagne gange opfordret kristne forældre til at yde deres hjemmeboende udelukkede barn andelig hjælp hvis det synes passende. Som nævnt paside 19 og 20 i Vagttarnet for 15. november 1988 kan forældre endda studere Bibelen med en udelukket mindrearig der stadig bor hjemme, i hab om at det vil tilskynde barnet til at ændre sin adfærd. Nar det gælder siddepladser i rigssalen, er der ikke noget at indvende mod at en udelukket mindrearig sidder stille og roligt sammen med sine forældre. Eftersom der ikke er noget krav om at en udelukket skal sidde bagerst i rigssalen, er der ikke noget til hinder for at et udelukket barn kan sidde ved siden af sine forældre, uanset hvor i salen de sidder. Eftersom forældrene ønsker at hjælpe deres barn andeligt, bør de selvfølgelig ogsasikresigathanf ar mest muligt ud af møderne. At sidde sammen med barnet i stedet for at lade ham sidde for sig selv et andet sted kan være en hjælp i den henseende. Hvad sa hvis et udelukket barn ikke længere bor hjemme? Gør det nogen forskel? Dette blad har tidligere klart Selvom denne artikel omtaler den udelukkede mindrearige i hankøn, gælder vejledningen ogsai forbindelse med piger. understreget hvilken holdning det vil være rigtigt af en kristen at have til at komme sammen med et udelukket familiemedlem der ikke bor i hjemmet. At en der er udelukket, sidder stille og roligt ved siden af sin familie under et møde, er dog noget ganske andet end hvis familien unødigt søgte at omgas ham. Hvis de trofaste medlemmer af familien har den rigtige holdning til den udelukkede og bestræber sig for at følge den bibelske vejledning om ikke at omgas ham, bør der ikke være grund til bekymring. 1 Kor. 5:11, 13; 2Joh.11. Det betyder ikke noget om en udelukket sidder ved siden af et familiemedlem eller en anden i menigheden, hvis bare han opfører sig passende. At sætte begrænsninger for hvor i rigssalenenpersonkansidde,kunnegive forskellige problemer, alt efter omstændighederne. Hvis alle tilstedeværende, derunder de trofaste familiemedlemmer, bestræber sig for at respektere Bibelens principper i forbindelse med udelukkelse og det ikke bliver en arsag til snublen for brødrene, er der in- gen grund til at bekymre sig alt for meget om hvor de der overværer de kristne møder, sidder. Se Vagtt arnet for 15. november 1981, side 21 og 22. Dette er en justering i forhold til det der stod i Vagttarnet for 15. juli 1953, side VAGTT ARNET

8 Jeg blev født i 1956 med rygmarvsbrok. Neuralrøret i min rygsøjle havde ikke lukket sig helt, og nerveskader har gjort det svært for mig at ga og har givet andre alvorlige helbredsproblemer. Nogen tid før jeg blev født, var et missionærægtepar der var Jehovas Vidner, begyndt at studere Bibelen med mine forældre. I min barndom boede der kun nogle fa isolerede forkyndere i min hjemby, Usakos, Namibia. Derfor gennemgik vi stoffet til menighedsmøderne i familien. Da jeg var syv, fik jeg en urostomi, en operation der udføres for at skabe en kunstig abning i kroppen samankan komme af med urinen. Som 14-arig udviklede jeg epilepsi. Eftersom den nærmeste highschool la langt væk og jeg havde behov for særlig pleje fra mine forældre, kunne jeg ikke færdiggøre min skoleuddannelse. Ikke desto mindre besluttede jeg at styrke mig selv andeligt. Mange af vores kristne publikationer fandtes endnu ikke paaf- rikaans, mit modersmal. Derfor lærte jeg at læse engelsk for at kunne studere flere af vores bøger. Jeg blev forkynder og blev døbt da jeg var 19. I de følgende fire ar havde jeg mange problemer med helbredet og var meget deprimeret. Desuden afholdt menneskefrygt mig fra at have en nidkær andel i forkyndelsen fordi der i min hjemby var et meget tæt naboskab og alle kendte alle. Da jeg var først i tyverne, flyttede vi fra Namibia til Sydafrika, og for første gang nogen sinde kunne jeg komme sammen med en menighed. Det var vidunderligt! Men jeg skulle opereres igen denne gang for at fa en kolostomi. Nogen tid senere hørte jeg en kredstilsynsmand tale om pionertjenesten. Det han sagde, rørte mit hjerte. Jeg vidste godt at mit helbred langt fra var ideelt, men Jehova havde allerede baret mig gennem mange vanskeligheder. Sa jeg ansøgte om at blive pioner. Men pa grund af mine helbredsproblemer tøvede de ældste med at godkende min ansøgning. Jeg besluttede at jeg alligevel ville gøre mit bedste i forkyndelsen. Med hjælp fra min mor og andre lykkedes det mig at natimem alet for en pioner i seks maneder. Det viste at jeg var fast besluttet pa at blive pioner, og at mine helbredsproblemer ikke var en hindring. Jeg ansøgte igen, og denne gang blev min ansøgning godkendt. Den 1. september 1988 begyndte jeg som pioner. Som pioner har jeg konstant mærket Jehovas støtte. At undervise nye i sandheden i stedet for at fokusere pa min egen situation har beskyttetmig,næretmigoghjulpetmigtilatvokseandeligt. Det har givet mig en enorm glæde at hjælpe adskillige frem til indvielse og dab. Mit helbred er fortsat ustabilt. Men Jehova bærer dag efter dag byrden for mig. (Sl. 68:19) Han gør ikke kun mit liv taleligt; han gør dettilenglædeformigatværeilive! Maretha du Raan Jehova bærer dag efter dag byrden for mig Trods en usikker helbredstilstand der kunne virke helt ubærlig, har vores kære himmelske Far støttetmiglivetigennem.ogi over 20 ar har jeg haft den særlige glæde at tjene Jehova som pioner. 15. AUGUST

9 LAD ALDRIG DIT HJERTE RASE MOD JEHOVA Det er menneskets darskab der fører det pa gale veje, men det er mod Jehova dets hjerte raser. ORDSP.19:3. HVAD VIL DU SVARE? Hvad kunne f a os til at rase mod Jehova? Hvilke fem ting kan hjælpe os tilikkeatrasemodgud? Hvad mavihusken ar vi star i en vanskelig situation? FORESTIL dig en mand der har været lykkeligt gift imangear. En dag kommer han hjem og ser at altihuseterblevetødelagt.møblerneersmadret, porcelænet er knust, og gulvtæppet er spoleret. Hans ellers sa smukke hjem ligner et katastrofeomrade. Udbryder han nu: Hvad er det min kone har gjort? Eller siger han: Hvem har gjort det? Han vil uden tvivl sige det sidste. Hvorfor? Fordi han ved at hans elskede kone aldrig kunne finde paatvanda- lisere deres hjem. 2 I dag er menneskenes hjem blevet ødelagt. Jorden er forurenet, og folk er voldelige og umoralske. Men fordi vi har studeret Bibelen, ved vi at Jehova umuligt kan være arsagen til alle disse problemer. Han skabte jordkloden til at være et smukt paradis. (1Mos.2:8,15)JehovaerenkærligGud.(1Joh.4:8) Vores studium af Bibelen har hjulpet os til at identificere den virkelige arsag til mange af verdens problemer: Satan Djævelen, verdens hersker. Joh. 14:30; 2 Kor. 4:4. 3 Vi kan dog ikke give Satan skylden for alle vores problemer. Hvorfor ikke? Fordi nogle af dem skyldes vores egne fejltagelser. (Læs 5 Mosebog 32:4-6). Det vil vi maske godt indrømme, men pa grund af vores ufuldkommenhed kan vores tankegang alligevel blive forvrænget, og det kan ende katastrofalt. (Ordsp. 14:12) I stedet for at give os selv eller Satan skylden for et bestemt problem kunne vi begynde at skyde skylden pa Jehova. Ja, vi kunne ligefrem give os til at rase mod Jehova. Ordsp. 19:3. 1, 2. Hvorfor bør vi ikke give Jehova skylden for menneskehedens problemer? Illustr er. 3. Hvordan kunne vores tankegang blive forvrænget? 10 VAGTT ARNET

10 4 Kunne vi virkelig give os til at rase mod Jehova? Det ville ikke gavne noget somhelst.(es.41:11)hvadskullevif a ud af det? En digter sagde engang: Din arm er for kort til at bokse med Gud. Vi kunne maske aldrig finde paatsige højt at vi er vrede pajehova.ordspro- gene 19:3 siger imidlertid at et men- neskes darskab fører det pa gale veje, men det er mod Jehova dets hjerte raser. Ja, et menneske kunne begynde at rase mod Gud i sit hjerte. Hans uvilje og bitre følelser mod Jehova kunne efterhanden fa ham til at holde op med at komme sammen med menigheden eller til at slække pa sin tjeneste. 5 Hvad kunne fa os til at rase mod Jehova? Hvordan kan vi undga denne fælde? Det er vigtigt at kende svarene pa disse spørgsmal. Det gælder jo vores forhold til Jehova! HVAD KUNNE FAOSTILAT RASE MOD JEHOVA? 6 Hvad kunne fa en trofast tjener for Jehova til i sit hjerte at begynde at beklage sig over Gud? Lad os se pafem ting og analysere hvad der fik nogle pa Bibelens tid til at ga i denne fælde. 1 Kor. 10:11, Andres negative snak kan pavirke os. (Læs 5 Mosebog 1:26-28). Israelitterne var lige blevet udfriet fra slaveriet i Egypten. Jehova havde bragt ti plager over denne undertrykkende nation og derefter slaet Farao og hans styrker ihjel i Det Røde Hav. (2 Mos. 12:29-32, 51; 14:29-31; Sl. 136:15) Guds folk var nu parat til at gaindidetlovede 4, 5. Hvordankunneenkristenbegyndeat rase mod Jehova? 6, 7. Hvorfor begyndte israelitterne pamoses tid at beklage sig over Jehova? land. Men pa dette afgørende tidspunkt begyndte israelitterne at beklage sig over Jehova. Hvad havde svækket deres tro? Den negative rapport fra nogle af de spioner der var blevet sendt ud for at udspejde landet, havde faet deres hjerte til at smelte. (4 Mos. 14:1-4) Hvilke konsekvenser fik det? En hel generation fik ikke lov at komme ind i det gode land. (5 Mos. 1:34, 35) Kunne vi lade andres negative snak svække vores tro og fa os til at klage over den made Jehova leder sit folk pa? 8 Modgang og problemer kan slaos ud. (LæsEsajas8:21,22). PaEsajas tid var Judas folk i en fortvivlet situation. Folket var omringet af fjender. Der manglede mad. Mange sultede. Men endnu værre: Der var andelig hungersnød. (Amos 8:11) I stedet for at søge Jehovas hjælp begyndte folket at nedkalde ondt over deres konge og over deres Gud. Ja, de gav Jehova skylden for deres problemer. Hvis vi er blevet ramt af en tragedie eller har personlige problemer, kunne vi saogs aivoreshjerte sige: Hvor var Jehova da jeg havde brug for ham? 9 Vi har ikke det fulde billede. Israelitterne pa Ezekiels tid havde ikke det fulde billede, og derfor sagde de: Jehovas vej er ikke rigtig. (Ez. 18:29) De ophøjede sig faktisk til dommere over Gud ved at sætte deres egne normer for retfærdighed over Jehovas og dømme ham ud fra deres egen begrænsede forstaelse. Hvis vi har svært ved at forsta en bibelsk beretning eller ikke forstar hvorfor vores liv udvikler sig som det 8. Hvad fik Judas folk paesajas tidtilatgive Jehova skylden for deres problemer? 9. Hvorfor fik israelitterne pa Ezekiels tid et forkert syn pajehova? 15. AUGUST

11 Hvis du lytter til negativ snak, kan du blive p avirket af det (Se paragraf 7) gør, kunne vi sainderstindeføleatje- hovas vej er uretfærdig, at den ikke er rigtig? Job 35:2. 10 Vi tager ikke ansvaret for vores egne synder og fejltagelser. Det første menneske, Adam, gav Gud skylden da han havde syndet. (1 Mos. 3:12) Selvom Adam med vilje havde overtradt Guds lov og fuldt ud var klar over konsekvenserne, gav han Jehova skylden. I virkeligheden sagde han at Jehova havde givet ham en darlig kone. Lige siden har mange fulgt Adams eksempel og givet Gud skylden for deres egne fejl. Vi bør spørge os selv: Kunne skuffelse og frustration over mine fejl famigtilatsynes at Jehovas normer er for strenge? 11 Vi bliver for selvoptagede. ProfetenJonashavdeetproblemmedatJehovavistebyenNinevebarmhjertighed. (Jon. 4:1-3) Hvorfor? Abenbart var han bange for at tabe ansigt nar byen ikke blev ødelagt som han havde for- 10. Hvordan kunne man følge Adams d arlige eksempel? 11. Hvad kan vi lære af Jonas eksempel? kyndtatdenvilleblive.jonasgikmere opihvadfolktænkteomham,endiat have barmhjertighed med de angrende ninevitter. Kunne vi ogsablives aselvoptagede at vi begyndte at rase mod Jehova fordi han ikke har ladet afslutningen komme endnu? Hvis vi i flere artier har forkyndt at Jehovas dag er nær, kunne vi sabegyndeatbliveut almodige med Jehova nar andre kritiserer os for at forkynde det Bibelen siger? 2 Pet. 3:3, 4, 9. HVORDAN VI UNDG AR AT RASE MOD JEHOVA 12 Hvad nu hvis vores syndige hjerte begynder at sætte spørgsmalstegn ved noget af det Jehova gør? Husk at d et er meget uklogt. En anden oversættelse af Ordsprogene 19:3 siger: Et menneskes uvidenhed forkludrer dets forhold, og det farer op over for Jehova. (Byington) Lad os med det i tanke nu se p afem 12, 13. Hvad ma vi gøre hvis vores hjerte begynder at sætte spørgsmalstegn ved noget af det Jehova gør? 12 VAGTT ARNET

12 ting der vil hjælpe os til aldrig at give Jehova skylden for de skuffelser vi kommer ud for. 13 Forsøm ikke dit forhold til Jehova. Vi kan modvirke den ufuldkomne tendens til at rase mod Gud hvis vi bevarer et nært forhold til ham. (Læs Ordsprogene 3:5, 6). Vi mastolep ajehova.og vi maundg a at blive vise i vores egne øjne og at blive selvoptagede. (Ordsp. 3:7; Præd. 7:16) Sa vil vi være mindre tilbøjelige til at give Jehova skylden nar derskerosnogetd arligt. 14 Ladikkeandresnegativesnakp a- virke dig. Israelitterne pamoses tid havde al mulig grund til at tro at Jehova ville kunne føre dem helskindet ind i det lovede land. (Sl. 78:43-53) Men da de hørte de ti spioners negative rapport, huskede [de] ikke hans hand. (Sl. 78:42) Hvis vi mediterer over Jehovas gerninger og husker alle de gode ting han har gjort for os, styrker vi vores forhold til ham. Sa vil vi ikke lade andres negative ord drive en kile ind mellem os og Jehova. Sl. 77:11, Hvad nu hvis vi har en negativ holdning til vores trosfæller? Det vil kunne skade vores forhold til Jehova.(1Joh.4:20)Daisraelitternesatte spørgsmalstegn ved Arons udnævnelse og stilling, betragtede Jehova det som om de knurrede mod Ham. (4 Mos. 17:10) Hvis vi begyndte at knurre og klage over dem Jehova bruger til at lede den jordiske del af sin organisation, ville vi i virkeligheden klage over Jehova. Hebr. 13:7, Husk at Jehova ikke er arsagen til vores problemer. Israelitterne p aesa- 14, 15. Hvordan undgar vi at blive pavirket af andres negative snak? 16, 17. Hvad mavihusken ar vi har problemer? jas tid vendte Jehova ryggen, men alligevel ønskede han at hjælpe dem. (Es. 1:16-19) Uanset hvilket problem vi star over for, er det en trøst at vide at Jehova tager sig af os og ønsker at hjælpe os. (1 Pet. 5:7) Ja, han lover at give os den styrke vi behøver for at kunne holde ud. 1Kor.10: Hvis vi bliver udsat for en eller anden form for uretfærdighed ligesom den trofaste Job mavimindeosselv om at Jehova ikke er arsagen til det. Jehova hader uretfærdighed og elsker retfærdighed. (Sl. 33:5) Lad os ligesom Jobs ven Elihu erkende at det er fjernt fra den sande Gud at handle ondt, og fradenalmægtigeathandleuret!(job 34:10) Jehova forarsager aldrig vores problemer; han giver os derimod enhver god gave og enhver fuldkommen foræring. Jak. 1:13, Tvivl aldrig pa Jehova. Gud er fuldkommen, og hans tanker er højere end vores. (Es. 55:8, 9) Ydmyghed og beskedenhed skulle derfor hjælpe os til at erkende at vores forstaelse er begrænset. (Rom. 9:20) Som regel har vi ikke det fulde billede og kender ikke alle detaljer. At man ikke altid har ret i sin første antagelse, fremgar af dette ordsprog: Den første i en retssag er retfærdig; sa kommer hans næste og forhører ham nøjere. Ordsp. 18: Hvisviharennærvendergørnogetsomviikkeumiddelbartforst ar, eller som virker underligt, er vi sahur- tige til at anklage ham for at gøre noget galt? Eller lader vi tvivlen komme vores ven til gode, især hvis vi har kendt ham imangear? Hvis vi kan være sakær- ligt indstillet over for vores ufuldkomne 18, 19. Hvorfor bør vi aldrig tvivle pajehova? Illustr er. 15. AUGUST

13 21 Naturligvis er det ikke alle vores problemer der skyldes vores egne fejl eller forkerte handlinger. Noget sker som følge af tid og tilfælde. (Præd. 9:11) Men vi ma aldrig glemme at SatanDjævelenerhoved arsagen til ondskaben i verden. (1 Joh. 5:19; Ab. 12:9) Det er ham der er fjenden ikke Jehova! 1 Pet. 5:8. Josua og Kaleb blev velsignet fordi de stolede p ajehova (Se paragraf 22) venner, hvor langt snarere skulle vi da ikke vise tillid til vores himmelske Far, hvis veje og tanker er langt højere end vores! 20 Plac er skylden det rette sted. Ma- skeerviselvskyldinogleafvoresproblemer. Hvis vi er det, er vi nødt til at erkende det. (Gal. 6:7) Prøv ikke at give Jehova skylden. Hvorfor ikke? Tænk over dette eksempel: En bil kan have en høj tophastighed, men hvad nu hvis en bilist har alt for meget fart paiet skarpt sving og kører galt? Kan man sa give bilfabrikanten skylden for ulykken? Selvfølgelig ikke! Svarende hertil har Jehova skabt os med en fri vilje. Men han har ogsalærtoshvordanvi kan træffe kloge valg. Hvorfor skulle vi sa give Skaberen skylden for vores egne fejltagelser? 20, 21. Hvorforerdetvigtigtatviplacerer skylden det rette sted? BESKYT DIT DYREBARE FORHOLD TIL JEHOVA 22 Nar du har problemer og vanskeligheder, sahuskp a Josua og Kaleb. I modsætning til de ti andre spioner aflagde disse to palidelige mænd en positiv rapport. (4 Mos. 14:6-9) De troede pa Jehova. Og alligevel matte de vandre i ørkenen i 40 ar sammen med resten af israelitterne. Beklagede Josua og Kaleb sig, eller blev de bitre fordi de følte at det var uretfærdigt? Nej. De stolede pa Jehova. Blev de velsignet for det? Helt sikkert! En hel generation døde i ørkenen, hvorimod begge disse mændtilsidstfiklovtilatkomme ind i det lovede land. (4 Mos. 14:30) Vi vil ogsa blive velsignet af Jehova hvis vi ikke giver tabt med hensyn til at gøre hans vilje. Gal. 6:9; Hebr. 6: Hvad skal du gøre hvis du er modløs pa grund af problemer, andres ufuldkommenheder eller dine egne svagheder? Fokus er pajehovasvidun- derlige egenskaber. Se for dig hvordan det Jehova har lovet dig, vil blive til virkelighed. Spørg dig selv: Hvor ville jeg være uden Jehova? Hold dig nær til ham, og lad aldrig dit hjerte rase mod ham! 22, 23. Hvad ma vi huske hvis vi bliver modløse pa grund af vores problemer? 14 VAGTT ARNET

14 SE! Sønner er en arv fra Jehova, moderlivets frugt en belønning, siger Bibelen. (Sl. 127:3) Det er derfor ikke overraskende at et kristent ægtepar der skal være forældre, glæder sig til at deres barn kommer til verden. Et barns fødsel giver stor glæde, men medfører ogsaet stort ansvar. Hvis et barn skal vokse op og blive en sund og rask voksen, ma det regelmæssigt have nærende føde. Hvis barnet skal kunne tage et fast standpunkt for den sande tilbedelse, maforældrenegivedet andelig næring og bestræbe sig for at lære det principperne fra Guds ord. (Ordsp. 1:8) Hvornar skal en sadan oplæring begynde, og hvad skal den indbefatte? Forældre Oplær jeres børn fra de er spæde

15 FORÆLDRE HAR BRUG FOR OPLÆRING Lad os se pa beretningen om danitten Manoa, der boede i byen Zora i det gamle Israel. Jehovas engel meddelte Manoas kone, der ellers ikke kunne fa børn, at hun skulle føde en søn. (Dom. 13:2, 3) Den trofaste Manoa og hans kone var sikkert ude af sig selv af glæde. Men nyheden gav dem ogsa noget at spekulere over. SaManoa bad: Undskyldmig,Jehova.LaddogdenGuds mand som du sendte, komme igen til os og lære os hvordan vi skal bære os ad med drengen der skal fødes. (Dom. 13:8) Manoa og hans kone var stærkt interesseret i deres barns opdragelse. De oplærte tydeligvis deres søn, Samson, i Guds lov, og deres bestræbelser bar frugt. Senere begyndte Jehovas and at anspore [Samson], siger Bibelen, og han udførte mange kraftige gerninger som dommer i Israel. Dom. 13:25; 14:5, 6; 15:14, 15. Hvor tidligt skal oplæringen begynde? Om Timoteus siges der at han fra den spæde barndom af blev oplært i de hellige skrifter af sin mor, Eunike, og sin mormor, Lois. (2 Tim. 1:5; 3:15) Ja, Timoteus begyndte at lære om Guds ord da han var helt lille. Det vil være klogt af kristne forældre at bede Gud om ledelse og paforh and lægge planer sa de kan oplære deres barn fra den spæde barndomaf. Denflittigesplanerf ar et gunstigt udfald, star der i Ordsprogene 21:5. Inden barnet kommer, forbereder forældrene sig uden tvivl omhyggeligt. De laver maske endda en tjekliste med ting babyen vil fa brug for. Det er ogsavigtigt at de planlægger hvordan de vil lære deres barn omjehova.dem ahavesomm al at begynde oplæringen tidligt i babyens liv. En bog der handler om hvor vigtigt det er at forældre udnytter den tidlige barndom, siger: Ma- nederne umiddelbart efter fødslen er en afgørende periode for hjernens udvikling. I denne periode tyvedobles antallet af synapser de forbindelser der muliggør indlæring. (Early Childhood Counts A Programming Guide on Early Childhood Care for Development) Kloge forældre vil udnytte denne korte periode i barnets mentale udvikling til at begynde at indpode andelige tanker og værdier i dets sind. En mor der er pioner, fortæller om sin lille datter: Jeg har taget hende med mig i forkyndelsen fra hun var bare en maned gammel. Selvom hun ikke forstod hvad der foregik, tror jeg at denne tidlige pavirkning gavnede hende. Da hun var to ar gammel, tilbød hun frimodigt traktater til dem vi mødte i forkyndelsen. At begynde oplæringen af sit barn tidligt giver gode resultater. Men det kan være noget af en udfordring for forældre at sørge for deres børns andelige oplæring. KØB DEN BELEJLIGE TID Detatbørnerrastløseogharsværtvedatkoncentrere sig i længere tid, kan være en kæmpe udfordring for forældre. Børns opmærksomhed bliver hurtigt fanget af noget nyt, for de er nysgerrige og prøver at udforske verden omkring sig. Hvad kan forældre gøre for at hjælpe deres barn til at koncentrere sig om det de prøver at lære det? Husk hvad Moses sagde. I Femte Mosebog 6:6, 7 star der: Disse ord som jeg palægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem nar du sidder i dit hus og nar du vandrer pa vejen og nar du læggerdigogn ar du star op. Ordet indprente indeholder tanken om at undervise ved at repeterehyppigt.etlillebarnersometungttræder har brug for regelmæssigt at blive vandet. Nar repetition hjælper voksne til at huske vigtige ting, vil det bestemt ogsahjælpesm abørn! ForatkunnelæresitbarnsandhedenomGud ma man som forældre bruge tid sammen med det.menhvordanfindermandennetidien hektisk hverdag? Apostlen Paulus anbefalede at man køber sig den belejlige tid til vigtige kristne aktiviteter. (Ef. 5:15, 16) Hvordan kan man det? For en kristen tilsynsmand hvis kone har en travl tidsplan som pioner, var det en udfordring at 16 VAGTT ARNET

16 Manoa bad Gud om hjælp til at oplære det barn der skulle fødes finde balancen mellem undervisningen af deres barn, teokratiske ansvarsopgaver og verdsligt arbejde. Hvordan har de faet tid til at oplære deres datter? Han siger: Hver morgen inden jeg tager pa arbejde, læser min kone og jeg for hende fra Min bibelhistoriebog eller fra hæftet Undersøg daglig Skrifterne. Om aftenen læser vi for hende inden hun skal i seng, og nar vi gar i forkyndelsen, tager vi hende med os. Vi ønsker ikke at ga glip af disse første ar af hendes liv. SØNNERERSOMPILE Vi ønsker selvfølgelig at vores børn vokser op og bliver ansvarsbevidste mennesker. Men vores vigtigste mal med at oplære dem er at fademtil at elske Gud af hjertet. Mark. 12: Salme 127:4 siger: Som pile i den vældige krigers hand, sadan er sønner man far i sin ungdom. Børn sammenlignes altsamedpileder omhyggeligt skal sendes af sted mod malet. En bueskytte kan ikke kalde en pil tilbage nar først den er skudt af sted. Forældre har deres pile deres børn i relativt kort tid. Denne tid made bruge pa at indprente principperne fra Guds ord i deres børns sind og hjerte. Om sine andelige børn skrev apostlen Johannes: Jeg har ingen større grund til taknemmelighed end dette, at jeg hører at mine børn fortsat vandrer i sandheden. (3 Joh. 4) Kristne forældre føler en lignende taknemmelighed nar de ser deres børn vandre i sandheden. 15. AUGUST

17 VI M AGIVEAGTP A OG OPMUNTRE HINANDEN Lad os give agt p ahinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger. HEBR.10:24. HVAD VIL DU SVARE? Hvad vil det sige at give agt pa hinanden? Hvordan kan vi anspore hinanden til kærlighed og gode gerninger? Hvordan kan vi opmuntre hinanden? DA NAZIREGIMET brød sammen ved slutningen af Anden Verdenskrig, blev der givet ordre til at udrydde tusinder som stadig var i koncentrationslejrene. Fangerne fra Sachsenhausen blev sendt af sted mod havnebyer hvor de skulle sættes om bord pa skibe og sænkes i havet. Det var en del af en plan der senere blev kendt som dødsmarcherne. 2 Treogtredive tusind af fangerne fra koncentrationslejren Sachsenhausen skulle marchere 250 kilometer til havnebyen Lubeck. Blandt dem var 230 Jehovas Vidner fra seks lande, der blev beordret til at marchere sammen. Alle var svækket af sult og sygdom. Hvordan overlevede vores brødre marchen? Vi opmuntrede hele tiden hinanden til at fortsætte, sagde en af dem. Den gudgivne kraft som er ud over det normale, og brødrenes kærlighed til hinanden hjalp dem til at overleve ildprøven. 2 Kor. 4:7. 3 I dag er vi ikke paens adan dødsmarch, men vi star over for mange udfordringer. Da Guds rige var blevet oprettet i 1914, blev Satan fordrevet fra himlen og begrænset til jordens nærhed. Han har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode. ( Ab. 12:7-9, 12) Efterhanden som Harmagedon nærmer sig, udsætter Satan os for prøvelser og forskellige former for pres i et forsøg paatsvækkeos andeligt. Dertil kommer hverdagens stress. (Job 14:1; Præd. 2:23) Nogle gange kan den samlede vægt af vores problemer være satungatuansethvorstorfølel- sesmæssig og andelig styrke vi kan opbyde, er det ikke nok til at vi kan bevare glæden. Det oplevede en broder der i arenes løb havde hjulpet rigtig mange andeligt. Da han blev ældre, fik bade han og hans 1, 2. Hvad hjalp 230 Jehovas Vidner til at overleve dødsmarchen ved slutningen af Anden Verdenskrig? 3. Hvorfor er der behov for at vi opmuntrer hinanden? 18 VAGTT ARNET

18 kone problemer med helbredet, og han begyndte at blive modløs. Ligesom denne broder har vi alle brug for kraft ud over det normale fra Jehova og for opmuntring fra hinanden. 4 Hvis vi skal kunne opmuntre andre, ma vi tage den tilskyndelse til os som apostlen Paulus gav de kristne hebræere. Han sagde: Lad os give agt pahinan- den for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det sa meget mere som I ser dagen nærme sig. (Hebr. 10:24, 25) Hvordan kan vi i praksis følge dette vigtige rad? VI MA GIVEAGTP AHINANDEN 5 At give agt pa hinanden vil sige at man er opmærksom paandresbehovog tager hensyn til dem. Kan vi give agt pa andre hvis vores samtaler med dem begrænser sig til en hurtig hilsen i rigssalen eller en snak om overfladiske ting? Nej, vel? Vi ønsker selvfølgelig at passe vores egne sager og ikke blande os i andres sager. (1 Thess. 4:11; 1 Tim. 5:13) Men hvis vi vil opmuntre vores brødre, er vi nødt til at kende dem deres omstændigheder, deres egenskaber, deres andelige stade, deres styrker og deres svaghe- der. De maseossomderesvennerog vide at vi elsker dem. Det kræver at vi bruger tid sammen med dem ikke kun nar de har problemer og er nedtrykte, men ogsap a andre tidspunkter. Rom. 12:13. 6 Menighedens ældste tilskyndes til villigt og af iver at være hyrder for Guds 4. Hvilket rad af apostlen Paulus mavitagetil os hvis vi gerne vil opmuntre andre? 5. Hvad vil det sige at give agt pahinanden, og hvad kræver det af os? 6. Hvadvilhjælpeenældstetilat giveagtp a dem der er i hans varetægt? hjord i deres varetægt. (1 Pet. 5:1-3) Hvordan kan de være gode hyrder hvis de ikke kender farene ordentligt? (Læs Ordsprogene 27:23). Hvis de ældste er til radighed for deres trosfæller og nyder at være sammen med dem, vil farene være mere tilbøjelige til at bede om hjælp nar de har brug for det. Brødrene og søstrene vil ogsahavemerelysttilatfor- tælle hvad de føler inderst inde, og hvad de gar og tumler med. Padenm ade vil de ældste kunne give agt pa dem de har i deres varetægt, og yde den nødvendige hjælp. 7 Til menigheden i Thessalonika skrev Paulus: Støt de svage. (Læs 1 Thessaloniker 5:14). De svage indbefatter de modfaldne sjæle og dem der lider af depression. Ordsprogene 24:10 siger: Har du mistet modet pa trængselens dag, vil din kraft være begrænset. En der er dybt deprimeret, kan let komme til at tale overilet. (Job 6:2, 3) For at kunne give agt pa nogle der har det sadan, mavi huske at det de siger, ikke nødvendigvis afspejler deres sande jeg. Det lærte Rachelle, hvis mor fik en svær depression. Hunsiger: Minmorsagdeoftenogle meget grimme ting. De fleste gange prøvede jeg at minde mig selv om hvordan min mor virkelig er kærlig, venlig og gavmild. Jeg fandt ud af at deprimerede mennesker siger mange ting de ikke mener. Det værste man kan gøre, er at gengælde ondt med ondt. Ordsprogene 19:11 siger: Et menneskes indsigt bremser hans vrede, og det er til hæder for ham at han bærer over med andres overtrædelse. 8 Hvordan kan vi give agt pa en der 7. Hvordan skal vi reagere nar en der er deprimeret, taler overilet? 8. Hvem er det særlig vigtigt at vi bekræfter vores kærlighed til, og hvorfor? 15. AUGUST

19 Samarbejd med andre i forkyndelsen Anspor til kærlighed og gode gerninger bliver ved med at være fortvivlet og skamfuld over en synd han tidligere har begaet, selvom han har taget de nødvendige skridt til at rette det forkerte? Angaende en angrende synder i Korinth skrev Paulus: I skal frit tilgive og trøste ham, for at han ikke pa en eller anden made skal blive opslugt af en alt for stor bedrøvelse. Derfor tilskynder jeg jer til at bekræfte jeres kærlighed til ham. (2 Kor. 2:7, 8) Ifølge et leksikon betyder udtrykket der er oversat med bekræfte, at stadfæste, underbygge, gøre juridisk bindende. Vi kan ikke bare gaudfraat vores broder ved at vi holder af ham og føler med ham. Han har brug for at vi viser det i ord og handling. VI MA ANSPORE TIL KÆRLIGHED OG GODE GERNINGER 9 Lad os give agt pa hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, skrev Paulus. Vi ma opflamme vores trosfæller til at vise kærlighed og gøre 9. Hvadvildetsige atansporetilkærlighedog gode gerninger? gode gerninger. Hvis et bal er ved at dø ud, kan vi blive nødt til at rage op i gløderne og puste til ilden. (2 Tim. 1:6) Pa samme made kan vi kærligt anspore vores brødre til at vise deres kærlighed til Gud og deres medmennesker. At give oprigtig ros er en af de bedste mader hvorpa vikanmotivereandretilatgøregodegerninger. 10 Vi har alle sammen brug for ros, uanset om vi er nedtrykte eller ej. Min far har aldrig rost mig, skrev en ældste. Det betød at jeg fik et meget lavt selvværd.... Selvom jeg nu er 50 ar gammel, betyder det stadig meget for mig at mine venner forsikrer mig om at jeg gør det godt som ældste.... Min egen erfaring har lært mig hvor vigtigt det er at opmuntre andre, og jeg er altid paudkig efter lejligheder til at gøre det. Ros kan virke stimulerende pa alle ogsap apionererne, de ældre og dem som maske er nedtrykte. Rom. 12:10. 10, 11. (a) Hvem har brug for ros? (b) Nævn et eksempel pa hvordan ros kan hjælpe en der har begaet et fejltrin. 20 VAGTT ARNET

20 Nyd samværet med andre 11 Nar de som har andelige kvalifikationer, prøver at hjælpe et menneske der har begaetetfejltrin,p afodeigen,kan kærlig vejledning og oprigtig ros motivere overtræderen til igen at gøre gode gerninger. (Gal. 6:1) Det erfarede en søster der hedder Miriam. Hun skriver: Jeg gennemgik en traumatisk periode i mit liv da nogle af mine nære venner forlod sandheden og min far samtidig fik en hjerneblødning. Jeg blev ret deprimeret. I et forsøg pa at komme ovenpa igen begyndte jeg at komme sammen med en verdslig fyr. Resultatet blev at Miriam ikke længere følte sig værdig til Jehovas kærlighed, og hun overvejede at forlade sandheden. Men en ældste mindede hende om hvor trofast hun tidligere havde tjent Jehova, og det rørte hendes hjerte. Hun tog imod hjælp fra de ældste, der forsikrede hende om at Jehova stadig elskede hende. Det fik hendes kærlighed til Jehova til igen at flamme op. Hun slog op med sin kæreste og fortsatte med at tjene Jehova. 12 Hvis man giver en trosfælle skyldfølelse ved at sammenligne ham med andre, kritiserer ham for ikke at følge ens egne høje krav eller giver ham darlig samvittighed over ikke at gøre mere, kan man maske i en kort periode motivere ham til at gøre en ekstra indsats, men det vil ikke holde i længden. Hvis man derimod roser andre og appellerer til deres kærlighed til Gud, vil det have en varig, positiv virkning. Læs Filipperne 2:1-4. VI MA OPMUNTRE HINANDEN 13 Vi ma opmuntre hinanden same- get mere som vi ser dagen nærme sig. Det kan vi blandt andet gøre ved at motivere hinanden til at holde ud i tjenesten forgud.ligesomdetatansporeandre til kærlighed og gode gerninger kan sammenlignes med at man rager op i nogle gløder der er ved at gaud,kandetatop- muntre andre sammenlignes med at man lægger brænde paetb al for at holde det ved lige eller fameregangidet.opmunt- ringindbefatteratmanstyrkerogtrøster de modløse. Nar vi far lejlighed til at opmuntreendererkedafdet,m avibruge kærlige og lægende ord. (Ordsp. 12:18) Vi ma desuden være hurtige til at høre og langsomme til at tale. (Jak. 1:19) Hvis vi lytter med empati, vil vi maske kunne gennemskue hvad det er der tager modet fra vores trosfælle, og sige noget der hjælper ham til at klare det. 14 Lad os se hvordan en medfølende ældste hjalp en broder der havde været uvirksom i flere ar. Ældstebroderen lyttede til ham og fandt efterhanden ud 12. Hvad ville man fa ud af at sammenligne sine brødre med hinanden, kritisere dem eller give dem darlig samvittighed? 13. Hvad indebærer det at opmuntre andre? (Se indledningsbilledet). 14. Hvad gjorde en ældste for at hjælpe en broder der havde mistet modet? 15. AUGUST

21 Lyt t almodigt n ar nogen har brug for opmuntring (Se paragraf 14, 15) af at han stadig havde dyb kærlighed til Jehova. Broderen studerede omhyggeligt hvert eneste nummer af Vagttarnet og bestræbte sig for regelmæssigt at overvære møderne. Men han var skuffet og bitter over noget nogle i menigheden engang havde gjort. Ældstebroderen lyttede medfølende uden at være fordømmende og forsikrede broderen om at menigheden holdt meget af ham og hans familie. Gradvis gik det op for broderen at han lod fortidens skuffelser hindre ham i at tjene den Gud han elskede. Ældstebroderen spurgte om han havde lyst til at følges med ham i forkyndelsen. Med ældstebroderens hjælp kom broderen i gang i tjenesten, og med tiden kvalificerede hansigtiligenatvirkesomældste. 15 Nar vi prøver at opmuntre en der er nedtrykt, maviikkeforventeathan straksvilfølesigbedretilpasellerhurtigt vil reagere pa vores hjælp. Det er sikkert nødvendigt at vi bliver ved med at støtte ham. Paulus sagde: Hold fast i de 15. Hvad lærer Jehovas eksempel os om at opmuntre dem der er modløse? svage, vær talmodige med alle. (1 Thess. 5:14, An American Translation) I stedet for at være hurtige til at opgive de svage ma vi holde fast i dem og fortsat støtte dem. Nar nogle af Jehovas tjenere i fortiden af og til var modløse, tog Jehova sig talmo- digt af dem. For eksempel var Gud meget barmhjertigmodeliasogtoghensyntil hans følelser. Jehova sørgede for at profeten fik det han behøvede for at fortsætte i sin tjeneste. (1 Kong. 19:1-18) Og da David oprigtigt angrede det forkerte han havde gjort, tilgav Jehova ham frit. (Sl. 51:7, 17) Gud hjalp ogsa den der nedskrev Salme 73, da denne var lige ved at opgive at tjene ham. (Sl. 73:13, 16, 17) Jehova viser os barmhjertighed og godhed, især nar vi er kede af det eller deprimerede.(2mos.34:6)hansbarmhjertighed er ny hver morgen, og den svigter aldrig. (Klages. 3:22, 23) Jehova forventer at vi følger hans eksempel og er kærlige og forstaende over for dem der er deprimerede. VI MA OPMUNTRE HINANDEN TIL AT BLIVE PA LIVETS VEJ 16 Af de fanger der forlod koncentrationslejren Sachsenhausen, døde tusinder. Men alle de 230 Jehovas Vidner der forlod lejren, kom levende gennem denne ildprøve. Den opmuntring og støtte de fik fra hinanden, havde afgørende betydning for at dødsmarchen for dem blev en march mod livet. 17 Idagg ar vi pa denvejsomførertil livet. (Matt. 7:14) Snart vil alle Jehovas tjenere forenet vandre ind i den retfærdige nye verden. (2 Pet. 3:13) Lad os være besluttede pa at hjælpe hinanden til at blive pa vejen der fører til evigt liv! 16, 17. Hvad ma vi være besluttede panuhvor afslutningen pa denne tingenes ordning nærmer sig, og hvorfor? 22 VAGTT ARNET

22 TÆNK OVER HVILKEN SLAGS MENNESKE DU BØR VÆRE Hvilken slags mennesker bør I da ikke være, med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til! 2 PET. 3:11. HVAD VIL DU SVARE? Hvilken slags menneske skal du være for at faguds godkendelse? Hvordan bedrager Satan mennesker? Hvad kan du gøre for at beskytte dit forhold til Jehova? DET er helt naturligt at ga op i hvad andre tænker om en. Men skulle vi som kristne ikke være mest optaget af hvad Jehova mener om os? Han er trods alt den største Person i universet, og hos ham er livetskilde. Sl.36:9. 2 Apostlen Peter forklarer at vi for at blive den slags mennesker Jehova ønsker vi skal være, ma have handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til. (Læs 2 Peter 3:11). For at fa Guds godkendelse ma vores adfærd altsavære hellig, det vil sige at vi maværerene moralsk, mentalt og andeligt. Dertil kommer at vi mahave handlinger der hører gudhengivenhed til, motiveret af dyb kærlighed til Gud og respekt for ham. Det er altsa ikke kun vores adfærd men ogsavores følelser for Gud der betyder noget. Da Jehova er den der ransager hjertet, ved han om vi er hellige i vores adfærd og har udelt hengivenhed for ham. 1Krøn.29:17. 3 Satan Djævelen er ikke interesseret i at vi far Guds godkendelse. Nej, han gør alt hvad han kan, for at fa os til at bryde vores venskab med Jehova. Satan bruger konstant løgne og bedrag i et forsøg pa at lokke os væk fra den Gud vi tilbeder. (Joh. 8:44; 2 Kor. 11:13-15) Derfor bør vi spørge os selv: Hvordan bedrager Satan mennesker? Hvordan kan jeg beskytte mit forhold til Jehova? HVORDAN BEDRAGER SATAN MENNESKER? 4 Hver enkelt prøves ved at blive draget og 1, 2. Hvilken slags mennesker bør vi være for at faguds godkendelse? 3. Hvilke spørgsmal bør vi overveje? 4. Hvad garsatanefterisitforsøgp a at ødelægge vores forhold til Gud, og hvorfor? 23

23 nes identificerer tre fælder Satan bruger: (1) kødets begær, (2) øjnenes begær og (3) praleriet med de midler man har at leve af. Satan brugte alle tre da han fristede Jesus i ørkenen. Da han har samange ars erfaring med at bruge disse fælder, ved han præcis hvordan han kan tilpasse dem til den enkelte. Inden vi kommer ind pa hvordan vi kan beskytte os selv, vil vi se hvorfor Djævelen havde held til at narre Eva men matte give op over for Guds Søn. Kødets begær fik Eva til at synde (Se paragraf 7) lokket af sit eget begær, skriver disciplen Jakob. Nar sa begæret har undfanget, føder det synd; og nar synden er fuldbyrdet, frembringer den død. (Jak.1:14, 15) I et forsøg pa at ødelægge vores venskab med Gud gar Satan efter vores hjerte det sted hvor begæret opstar. 5 Hvordan angriber Satan vores hjerte? Hele verden ligger i den ondes magt, siger Bibelen. (1 Joh. 5:19) Satan gør brug af det der er i verden, for at faramp aos.(læs 1 Johannes 2:15, 16). Itusinderafar har Djævelen omhyggeligt designet verden omkring os. Eftersom vi lever i verden, mavi være pa vagt over for hans udspekulerede taktik. Joh. 17:15. 6 Satanvedhvordanhankanfordærve vores hjerte. Apostlen Johan- 5, 6. (a) Hvordan angriber Satan vores hjerte? (b) Hvilke tre fælder bruger Satan, og hvor stor erfaring har han i at bruge dem? KØDETS BEGÆR 7 Mennesker har et grundlæggende behov for mad, og jorden er skabt til at frembringe en overflod af føde. Men Satankanbrugevoresnaturligelyst til mad i sit forsøg paatf aostilat gaimodgudsvilje.hvordangjorde han det over for Eva? (Læs 1 Mosebog 3:1-6). Satan bildte Eva ind at hun kunne spise af frugten pa træettil kundskab om godt og ondt uden at dø, og sagde at hun den dag hun spiste af den, ville blive som Gud. (1 Mos. 2:9) Djævelen antydede altsaateva ikke behøvede at være lydig mod Gud for at leve. Hvilken løgn! Da tanken først var blevet saet i Evas sind, havde hun to muligheder: Hun kunne afvise den, eller hun kunne blive ved med at dvæle ved den og lade sit begær efter frugten vokse. Selvom hun frit kunne spise af alle andre træer i haven, valgte hunatdvæleveddetsatanhavdesagt om træet i midten af haven, og hun togafdetsfrugtoggavsigtilatspise den. Det var lykkedes Satan at skabe et begær i hende efter noget hendes Skaber havde forbudt. 7. Hvordan brugte Satan kødets begær til at friste Eva? 24 VAGTT ARNET

24 8 Satan brugte den samme taktik da han prøvede at friste Jesus i ørkenen. Da Jesus havde fastet i 40 dage og 40 nætter, forsøgte Satan at appellere til hans ønske om mad. Hvis du er søn af Gud, sagde han, sa sig til den sten d eratdenskalblivetiletbrød. (Luk. 4:1-3) Jesus havde to muligheder: Han kunne vælge ikke at bruge sine mirakuløse evner til at stille sin sult, eller han kunne vælge at bruge dem. Jesus vidste at han ikke skulle bruge sin kraft til at opfylde selviske ønsker. Selvom han var sulten, var hans forhold til Jehova vigtigere for ham end mad. Der star skrevet, svarede Jesus, Mennesket skal ikke leve af brød alene men af alt hvad der udgar fra Jehovas mund. Luk. 4:4, fdn. ØJNENES BEGÆR 9 Johannes nævnte ogsa øjnenes begær som et af Satans lokkemidler. Udtrykket viser at man kan begynde at begære noget ved blot at se padet. I Evas tilfælde appellerede Satan til dette begær ved at sige: Jeres øjne vil blive abnet. Jo mere Eva sap aden forbudte frugt, jo mere fik hun lyst til den. Eva saattræet varnogetøjnene længtes efter. 10 Hvad gjorde Satan i Jesu tilfælde? Han viste ham paetøjeblik alle rigerne pa den beboede jord; og Djævelen sagde til ham: Jeg vil give dig hele myndigheden over dem og 8. Hvordan prøvede Satan at lokke Jesus ved hjælp af kødets begær, og hvorfor lykkedes det ikke? 9. Hvad er øjnenes begær, og hvordan appellerede Satan til dette begær i Evas tilfælde? 10. Hvordan appellerede Satan til øjnenes begær da han fristede Jesus, og hvordan reagerede Jesus? Jesus glemte aldrig hvad der var vigtigst (Se paragraf 8) ogsa deres herlighed. (Luk. 4:5, 6) Jesus sa ikke bogstaveligt alle jordens riger, men han fik et syn af deres herlighed. Satan mahavetænktatdet ville virke tillokkende pa Jesus. Frækt sagde han: Hvis du vil udføre en tilbedelseshandling over for mig, skal det alt sammen være dit. (Luk. 4:7) Men Jesushavdebestemtikkelysttilat være den slags menneske Satan ønskede at han skulle være. Han svarede prompte: Der star skrevet: Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste. Luk. 4:8. PRALERIET MED DE MIDLER MAN HAR AT LEVE AF 11 DensidsteafdetingJohannes nævner, er praleriet med de midler man har at leve af. Mens Adam og 11. Hvordan blev Eva bedraget af Satan? 15. AUGUST

25 Hvilke bibelske principper skulle du komme i tanker om i disse situationer? (Se paragraf 13, 14) Eva var de eneste pa jorden, kunne de selvfølgelig ikke prale af de midler de havde at leve af. Men de blev stolte. Da Satan fristede Eva, insinuerede han at Gud forholdt hende noget vidunderligt. Djævelen sagde til hende at den dag hun spiste af træet til kundskab om godt og ondt, ville hun blive som Gud og kende godt og ondt. (1 Mos. 2:17; 3:5) Satan ville have Eva til at tro at hun kunne blive uafhængig af Jehova. Der er ingen tvivl om at stolthed var en af arsagerne til at hun troede pa denneløgn.huntogafdenforbudte frugt, overbevist om at hun ikke ville dø. Men d er tog hun fejl! 12 Modsat Eva var Jesus et fantastisk eksempel i ydmyghed. Satan forsøgte at friste ham pa endnu en made, men Jesus afviste blankt at gøre noget spektakulært der ville sætte Gud paprøve. D et ville have været et udtryk for stolthed! Jesus gav et klart og direkte svar: Derersagt: Dum aikkesættejehova din Gud paprøve. Læs Lukas 4: Hvad var endnu en made hvorpa Satan forsøgte at friste Jesus, og hvordan reagerede Jesus? HVORDAN KAN VI BESKYTTE VORES FORHOLD TIL JEHOVA? 13 I dag bruger Satan de samme lokkemidler som han brugte over for Eva og Jesus. Han appellerer til kødets begær ved at friste folk til at gøre noget umoralsk eller til at spise eller drikke for meget. Ved hjælp af pornografi, især pa internettet, kan han fange den uforsigtiges opmærksomhed og appellere til øjnenes begær. Og materialisme, magt og berømmelse udgør en stor fristelse for de stolte og for dem der har en tilbøjelighed til at prale af de midler de har at leve af. 14 Satan bruger det der er i verden, pa samme made som en fisker bruger madding. Det ser fristende ud, men hvert eneste stykke madding sidder paenkrog.vedhjælpafdetfolk betragter som helt normale behov, frister Satan mennesker til at gøre noget der strider mod Guds lov. Sadanne raffinerede fristelser er designet til at pa- virke vores ønsker og fordærve vores hjerte. Satan vil have os til at tro at det er vigtigere at dække vores personlige 13, 14. Forklar hvordan Satan frister os i dag. 26 VAGTT ARNET

26 behov og sikre os et komfortabelt liv end at gøre Guds vilje. Vil du bide pa maddingen? 15 EvalodsigfristeafSatan,men Jesus modstod ham. Hver gang henvistehantilskrifternevedatsige: Der star skrevet eller: Der er sagt. Hvis vi flittigt studerer Bibelen, vil vi blive godt kendt med den og vil kunne huske specifikke skriftsteder der kan hjælpe os til at tænke klart nar vi star over for en fristelse. (Sl. 1:1, 2) At tænke pa personer fra Bibelen der bevarede deres trofasthed, vil hjælpe os til at forblive loyale. (Rom. 15:4) Nar vi har dyb ærefrygt for Jehova elsker det han elsker, og hader det han hader vildetbeskytteos. Sl.97: Apostlen Paulus tilskynder os til atbrugevoressundefornufts avikan blive den slags mennesker der formes af Guds tankegang, ikke af verdens. (Rom. 12:1, 2) Hvor vigtigt det er at vi har kontrol over hvad vi tillader os selv at tænke pa, understregede Paulus da han sagde: Vi nedriver... ræsonnementer og alt hvad der er hovmodigt og rejser sig imod kundskaben om Gud, og vi tager enhver tanke til fange for at gøre den lydig mod Messias. (2 Kor. 10:5) Vores tanker har stor indflydelse pa hvilken slags mennesker vi er, og derfor maviprøveal- tid at tænke panogetdereropbyg- gende. Fil. 4:8. 17 Vikanikkeforventeatværehellige hvis vi dvæler ved urette tanker og ønsker. Vi maelskejehovaaf etrent hjerte. (1 Tim. 1:5) Men hjertet er for- 15. Hvordan kan vi ligesom Jesus afvise Satans fristelser? 16, 17. Hvordan har vores tanker indflydelse pa hvilken slags mennesker vi er? ræderisk, og vi er maske slet ikke klar over hvor meget det der er i verden, pavirker os. (Jer. 17:9) Bør vi da ikke blive ved med at prøve os selv, om vi er i troen, blive ved med at bedømme os selv ved at foretage en ærlig selvransagelse ud fra det vi studerer i Bibelen? 2Kor.13:5. 18 Noget andet der hjælper os til at afvise det der er i verden, er at huske Johannes inspirerede ord: Verden forsvinder, og det gør dens begær ogsa, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt. (1 Joh. 2:17) Satans system ser permanent og virkeligt ud. Men en dag vil det forsvinde. Intet af det verden har at byde pa, vil vare ved. Nar vi husker det, vil vi ikke saletladeos lokke af Djævelen. 19 Apostlen Peter tilskynder os til at være den slags mennesker Gud kan godkende, mens vi venter pajeho- vasdagsnærværelseogaltidharden i tanke, den dag hvorved brændende himle skal opløses og stærkt ophedede elementer vil smelte! (2 Pet. 3:12) Meget snart vil denne dag komme, og Jehova vil tilintetgøre alle dele af Satans verden. Indtil da vil Satan bruge det der er i verden, til at friste os, ligesom han fristede bade Eva og Jesus. Vi ma ikke være som Eva og prøve at tilfredsstille vores selviske ønsker. Det ville være det samme som at anerkende Satan som vores gud. Vi ma derimod være som Jesus og afvise sadanne fristelser, uanset hvor tillokkende Satan far dem til at se ud. Vi maværebeslut- tede pa at være den slags mennesker Jehova ønsker at vi skal være! 18, 19. Hvorfor ma vi være besluttede paat være den slags mennesker Jehova ønsker at vi skal være? 15. AUGUST

27 Elisa s a stridsvogne af ild GØR DU? Arams konge jagtede Guds profet Elisa og sporede ham til den muromkransede by Dotan, der lap a et højdedrag. I nattens løb sendte den aramæiske konge heste, stridsvogne og soldater til Dotan. Ved daggry havde hans styrker omringet byen. 2 Kong. 6:13, 14. Da Elisas medhjælper stod op og gik udenfor, sa han hele den hær der var kommet for at tage profeten til fange. Ak, herre, hvad skal vi dog gøre? udbrød han. Vær ikke bange, sagde Elisa, for der er flere med os end med dem. Derpa bad profeten: Jehova, luk dog hans øjne op sa han kan se! Beretningen fortsætter: Da lukkede Jehova medhjælperens øjne op sahan sa, og se, bjerglandet omkring Elisa var fyldt med heste og stridsvogne af ild. (2 Kong. 6:15-17) Hvad kan vi lære af denne og andre begivenheder ielisasliv? Elisa tog den aramæiske belejring med sindsro fordi han stolede pajehovaogs ahansbeskyttelse. Vi forventer ikke mirakler i dag, men det er tydeligt for os at Jehova beskytter sit folk som gruppe betragtet. Paenm ade er vi ogsaomgivet af heste og stridsvogne af ild. Hvis vi ser dem med troens øjne og altid stoler pagud,vilvi bo trygt og mærke Jehovas velsignelse. (Sl. 4:8) Lad os undersøge hvad vi kan lære af andre episoder ielisasliv. ELISA BEGYNDER SOM ELIAS MEDHJÆLPER Da Elisa en dag var ved at pløje en mark, blev han opsøgt af profeten Elias, der kastede sin embedsklædning over ham. Elisa vidste hvad det betød. Han tilberedte et festmaltid, tog afsked med sin far og mor og forlod sit hjem for at gøre tjeneste for Elias. (1 Kong. 19:16, 19-21) Fordi Elisa villigt stillede sig til radighed for at tjene Gud fuldt ud, blev han et redskab i Jehovas hand og efterfulgte med tiden Elias som profet. Elisa var muligvis tjener for Elias i seks ar. I denne periode var Elisa den der hældte vand 28 VAGTT ARNET

28 pa Elias hænder. (2 Kong. 3:11) Dengang spiste folk som regel med fingrene og brugte ikke gafler, knive eller andre spiseredskaber. Efter et mal- tidhældteentjenervandp a sin herres hænder sa han kunne vaske dem. I det mindste nogle af Elisas opgaver kunne altsasesm a eller ubetydelige ud. Alligevel betragtede han det som et privilegium at være Elias medhjælper. I dag tager mange kristne ogsa forskellige former for heltidstjeneste op. Det der motiverer dem, er deres tro og et ønske om at bruge al deres energi i tjenesten for Jehova. Nogle former for heltidstjeneste kræver at man rejser hjemmefra og udfører et arbejde for eksempel pa Betel eller pabyggehold derafmangem aske betragtes som ubetydeligt. Ingen af os skulle dog betragte sadanne opgaver som nedværdigende, for Jehova sætter stor pris padetarbejdederudfø- res. Hebr. 6:10. ELISA HOLDT FAST VED SIN OPGAVE Inden Gud tog Elias op til himmelen i et stormvejr, sendte han profeten ud paenrejsefragilgal til Betel. Elias sagde til sin medhjælper at han ikke skulle tage med ham, men han svarede: Jeg forlader dig ikke! Mens de var pa vej, opfordrede Elias to gange mere Elisa til at blive hvor han var, men til ingen nytte. (2 Kong. 2:1-6) Elisa var lige sa loyal mod Elias som Rut havde været mod No omi. (Rut 1:8, 16, 17) Hvorfor? Tydeligvis fordi han værdsatte at Gud havde givet ham det privilegium at være Elias medhjælper. Elisa er et godt eksempel for os. Vi vil sætte pris pa ethvert tjenesteprivilegium vi matte faiguds organisation, hvis vi altid husker at det er Jehova vi tjener. Der findes ingen større ære. Sl. 65:4; 84:10. BED MIG OM NOGET Mens de to mænd var undervejs, sagde Elias til Elisa: Bed mig om noget jeg kan gøre for dig,førjegblivertagetbortfradig. Ligesom det ønske Salomon havde fremsat mange ar tidligere, var Elisas ønske af andelig karakter. Han bad om en dobbelt del af [Elias ] and. (1 Kong. 3:5, 9; 2 Kong. 2:9) I Israel skulle en mands førstefødte søn have en dobbelt del af arven. (5 Mos. 21:15-17) I realiteten bad Elisa om at matte blive Elias andelige arving, altsaefterfølgehamsom profet. Desuden ønskede Elisa at have samme modige and som Elias, der virkelig var nidkær for Jehova. 1 Kong. 19:13, 14. Hvad svarede Elias sin medhjælper? Du har bedt om noget der er vanskeligt at opfylde, sagde profeten. Hvis du ser mig blive taget bort fra dig, vil det ske saledes for dig; hvis ikke, vil det ikke ske. (2 Kong. 2:10) Elias svar betød to ting. For detførste:detvarkungudderkunneafgøreom Elisa ville fa hvad han havde bedt om. For det andet: Hvis han skulle have det han havde bedt om, matte han holde fast ved sin beslutning om at blive hos Elias, uanset hvad der skete. HVAD ELISA SA Opfyldte Gud Elisas ønske om at fa en dobbelt del af Elias and? Beretningen siger: Mens de nu vandrede videre og talte sammen, se, en stridsvogn af ild og heste af ild, og de skilte dem fra hinanden, og Elias steg op til himmelen i stormvejret. Imens stod Elisa og sap adet. D et var Jehovas svar pa Elisas anmodning. Elisa sa Elias blive taget fra ham, fik en dobbelt del af Elias and og blev profetens andelige arving. 2 Kong. 2: Elisa samlede embedsklædningen op som var faldet af Elias, og tog den pa. Denne klædning identificerede nu Elisa som Guds profet. Og at han virkelig var blevet udnævnt til profet, fremgik af det mirakel han senere udførte ved at dele vandet i Jordanfloden. Det Elisa sadaeliasstegopistormvejret, gjorde uden tvivl et meget dybt indtryk paham.en stridsvogn af ild og heste af ild er trods alt ikke noget man ser hver dag! De var et bevis paatjehova havde givet Elisa det han havde anmodet om. Vi far ikke et syn af en flammende stridsvogn og heste af ild nar Gud besvarer vores bønner. Men vi Den himmel Elias blev taget op til, var ikke den andelige himmel hvor Gud og englene har bolig. Se Vagttarnet for 15. september 1997, side AUGUST

29 har klare vidnesbyrd om at Gud bruger sin store magt til at sikre at hans vilje sker. Og nar vi ser at Jehova velsigner den jordiske del af sin organisation, ser vi i virkeligheden hans himmelvogn i fuld fart. Ez. 10:9-13. Elisa fik mange oplevelser der overbeviste ham om Jehovas kolossale magt. Ja, faktisk satte Guds hellige and profeten i stand til at udføre 16 mirakler dobbelt sa mange som Elias. Anden gang Elisa sa heste og stridsvogne af ild, var da den aramæiske hær omringede byen Dotan, som beskrevet i indledningen. ELISA STOLEDE PAJEHOVA Selvom Elisa var omringet af fjender i Dotan, bevarede han roen. Hvorfor? Fordi han havde opbygget en stærk tro pajehova.detm aviogs a gøre. Lad os derfor bede om Guds hellige and sa Se Vagtt arnet for 1. august 2005, side 10. vi kan fa tro og andre egenskaber der er en del af andens frugt. Luk. 11:13; Gal. 5:22, 23. Det der skete i Dotan, gav ogsaelisagrundtil at stole pa Jehova og hans usynlige styrker. Profeten forstod at Gud havde opstillet en hær af engle omkring byen og den belejrende fjende. Ved at sla fjenden med blindhed reddede Gud mirakuløst Elisa og hans medhjælper. (2 Kong. 6:17-23) Bade pa dette kritiske tidspunkt og i andre situationer viste Elisa tro og stolede helt og fuldt pajehova. Lad os, ligesom Elisa, stole pajehovagud. (Ordsp.3:5,6)Hvisvigørdet,kanviværesikre pa at Gud vil vise os sin gunst og velsigne os. (Sl. 67:1) Vi er selvfølgelig ikke i bogstavelig forstand omgivet af stridsvogne og heste af ild. Men under den kommende store trængsel vil Jehova beskytte vores verdensomspændende brodersamfund. (Matt. 24:21; Ab. 7:9, 14) Lad os indtil da altid huske at Gud er en tilflugt for os. Sl. 62:8. NOGLE NYERE JURIDISKE SEJRE 243 Antallet af sejre ved højesteret som Jehovas Vidner har vundet pa verdensplan Frankrig 6,37 millioner euro tilbagebetalt Samlet beløb tilbagebetalt til Jehovas Vidner den 11. december 2012 af de franske myndigheder efter en 15 ar lang juridisk kamp Grækenlands statsrad Statsradet stadfæstede den 2. november 2012 at Jehovas Vidner, der er et velkendt kristent trossamfund, har ret til at eje tilbedelsessteder 20 Sager vundet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol siden april 2000 Sydkorea kendelse afsagt af FN s Menneskerettighedskomit e Den 25. oktober Sydkorea palægges at give 388 samvittighedsnægtere blandt Jehovas Vidner en passende kompensation for statens krænkelse af deres rettigheder

30 FRA VORES ARKIVER Kongen var meget begejstret! DET var tilbage i august Stedet var den kongelige kraal, eller landsby, i Swaziland. Robert og George Nisbet havde fra en højttalerbil netop afspillet musik og derefter nogle foredrag af broder J.F. Rutherford. Kong Sobhuza II var meget begejstret. Vi kom i en lidt pinlig situation, forklarede George, for han ville gerne købe grammofonen, pladerne og den store højttaler! Robertsagdeundskyldendeattingeneikkevartilsalg. Hvorfor ikke? Fordi udstyret tilhørte en anden. Kongen bad om at faatvidehvemdetvar. Robert svarede: Det tilhører alt sammen en anden konge. Sa spurgte Sobhuza hvem denne konge var. Det er Jesus Kristus, kongen i Guds rige, sagde Robert. Oh, han er en stor konge, sagde Sobhuza anerkendende og med dyb respekt i stemmen. Jeg ønsker ikke at tage noget der tilhører ham. Jeg var ret imponeret over Overhøvdingen, kong Sobhuza, skrev Robert. Han talte flydende engelsk uden at vigte sig af det og var aben og meget nem at tale med. I tre kvarter sad jeg sammen med ham pa hans kontor, mens George afspillede musik udenfor. Robert fortsatte: Senere samme dag besøgte vi Swazi National School, hvor vi havde en meget spændende oplevelse. Vi forkyndte for forstanderen, og han lyttede med stor interesse. Da vi nævnte at vi havde en grammofon og gerne ville afspille vores plader for hele skolen, blev han henrykt og kaldte næsten hundrede elever sammen og lod dem sidde pa græsset og lytte. Vi fik at vide at drengene pa skolen blev undervist i landbrug, havebrug, tømrerarbejde, byggeri, engelsk og matematik; pigerne blev undervist i sygepleje, husholdning og andre nyttige færdigheder. Skolen var grundlagt af Overhøvdingens bedstemor. Allerede i 1933 lyttede kong Sobhuza velvilligt til nogle pionerer der besøgte den kongelige kraal. Engang sammenkaldte han endda sine 100 livvagter for at de kunne høre Kong Sobhuza II, foto taget i 1936 af Robert Nisbet og testamenteret til Vagtt arnsselskabet The Golden Age, 30. juni 1937, side AUGUST

31 (Herover) Skoleelever som overværede et offentligt foredragiswazilandi1936 (Til højre) George Nisbet ved sin højttalerbil et grammofonforedrag. Han tegnede abonnement pa vores blade og tog imod litteratur. Der gik ikke lang tid før kongen havde et næsten komplet teokratisk bibliotek! Dette bibliotek værnede han om trods det britiske kolonistyres forbud mod vores litteratur under Anden Verdenskrig. KongSobhuzaIIblevvedmedattagegodtimod Jehovas Vidner i den kongelige kraal i Lobamba, og han indbød oven i købet flere præster til at komme og lytte til deres bibelske foredrag. Da en lokal forkynder ved navn Helvie Mashazi var ved at gennemga kapitel 23 i Mattæusevangeliet, sprang en gruppe vrede præster op og prøvede at tvinge ham til at sætte sig ned. Men kongen greb ind og bad broder Mashazi om at fortsætte. Desuden bad kongen tilhørerne om at notere alle de bibelvers som blev nævnt i foredraget! Vedenandenlejlighedhørtefirepræsteretforedrag der blev holdt af en pionerbroder, og det fik dem til at skjule deres præstekraver og erklære: Vi er ikke længere præster men er nu Jehovas Vidner. De spurgte derefter pioneren om han kunne give dem nogle bøger magen til dem Overhøvdingen havde. Lige fra 1930 erne og helt frem til sin død i 1982 viste Overhøvdingen respekt for Jehovas Vidner og tillod ikke at de blev forfulgt fordi de nægtede at overholde Swazilands skikke og ritualer. Vidnerne var ham derfor meget taknemmelige og sørgede oprigtigt da han døde. I begyndelsen af 2013 var der over forkyndere i Swaziland. Med et befolkningstal pa lige godt en million er der i dette land 1 forkynder for hver 384 indbyggere. I de 90 menigheder er der mere end 260 flittige pionerer, og i 2012 overværede mindehøjtiden, sa der er helt klart store muligheder for yderligere vækst. Dereringentvivlomatdetvaretgodtgrundlag derblevlagtafdeførsteforkynderederkomtil Swaziland i 1930 erne. Fra vores arkiver i Sydafrika. s Du n o kan frit downloade dette blad og andre publikationer pa p Du kan ogs alæse Ny Verden-Oversættelsen online Besøg eller scan koden w13 08/15-D

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Fra ører til fødder. Ugens vers

Fra ører til fødder. Ugens vers 2 TIL SABBATTEN 10. JANUAR 2015 Fra ører til fødder Ugens vers Introduktion Giv agt på den vej, du går, du skal styre hele din færden; bøj ikke af til højre eller venstre, hold din fod fra det onde! (Ordsp

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22).

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). 4 TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 At være og at gøre Ugens vers Introduktion Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). William Niblo, også kendt som den store Blondin,

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Kristus og sabbatten

Kristus og sabbatten 5 TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Kristus og sabbatten Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

13.-19. januar Syv hyrder, otte stammehøvdinger deres betydning for os i dag. 20.-26. januar Adlyd Jehovas hyrder

13.-19. januar Syv hyrder, otte stammehøvdinger deres betydning for os i dag. 20.-26. januar Adlyd Jehovas hyrder 15. NOVEMBER 2013 34567 13.-19. januar Syv hyrder, otte stammehøvdinger deres betydning for os i dag SIDE 3 SANGE: 43, 123 20.-26. januar Adlyd Jehovas hyrder SIDE 13 SANGE: 125, 122 27. januar 2. februar

Læs mere

28. oktober 3. november Jehovas formaninger er palidelige. 4.-10. november Gør Jehovas formaninger til dit hjertes glæde

28. oktober 3. november Jehovas formaninger er palidelige. 4.-10. november Gør Jehovas formaninger til dit hjertes glæde 15. SEPTEMBER 2013 34567 28. oktober 3. november Jehovas formaninger er palidelige SIDE 3 SANGE: 64, 114 4.-10. november Gør Jehovas formaninger til dit hjertes glæde SIDE 18 SANGE: 116, 52 Udgaveistorskrift

Læs mere

29. april 5. maj FordemderelskerJehova, er der ingen snublesten. 6.-12. maj Har du hjerte til at kende Jehova?

29. april 5. maj FordemderelskerJehova, er der ingen snublesten. 6.-12. maj Har du hjerte til at kende Jehova? 15. MARTS 2013 34567 29. april 5. maj FordemderelskerJehova, er der ingen snublesten SIDE 3 SANGE: 45, 32 6.-12. maj Har du hjerte til at kende Jehova? SIDE 13 SANGE: 62, 60 13.-19. maj Vi har lært Gud

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Sandhedsord. Ugens vers

Sandhedsord. Ugens vers 9 Sandhedsord TIL SABBATTEN 28. FEBRUAR 2015 Ugens vers Introduktion Jeg har jo tidligere optegnet råd og kundskab til dig, for at gøre dig bekendt med sandhed og pålidelig tale, så du kan give den, der

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Forældre og børn kommuniker i kærlighed

Forældre og børn kommuniker i kærlighed 15. MAJ 2013 34567 15.-21. juli Styrk dit ægteskab gennem god kommunikation SIDE 3 SANGE: 36, 87 22.-28. juli Forældre og børn kommuniker i kærlighed SIDE 13 SANGE: 88, 3 29. juli 4. august Værn om din

Læs mere

Ydmyghed fører til sand visdom

Ydmyghed fører til sand visdom 8 TIL SABBATTEN 22. NOVEMBER 2014 Ydmyghed fører til sand visdom Ugens vers Introduktion Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer. (Jak 4,10). I mange mellemstore og større virksomheder hersker der

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere