NR. 3 - Maj ÅRGANG. England vs. Danmark

Transkript

1 NR. 3 - Maj ÅRGANG England vs. Danmark

2 Stærkt samarbejde Annoncebooking Annoncebookning udgives i samarbejde med Horisont Gruppen a/s, der tager sig af lay-out, produktion og udgives annoncesalg. i samarbejde sforbundet med Horisont Gruppen har valgt a/s, Horisont der tager Gruppen sig af lay-out, a/s som produktion og annoncesalg. på baggrund s-forbundet af virksomhedens har valgt store Horisont erfaring, med Gruppen at fremstille a/s som maga- samarbejds- samarbejdspartner siner partner herunder på baggrund også at sælge af virksomhedens annoncer til magasinerne. store erfaring, med at fremstille magasiner herunder Salget også giver at sælge mulighed annoncer for at til lave magasinerne. et bedre blad for færre penge, og derfor er det i høj grad også Salget i læsernes giver mulighed interesse, for at at annoncesalget lave et bedre varetages blad for færre professionelt. penge, og derfor er det i høj grad Ring også til Horisont i læsernes Gruppen interesse, a/s på at annoncesalget telefon nummer varetages professionelt. 30 for nærmere information om annoncering Ring til Horisont i Gruppen a/s på telefon nummer for nærmere information om annoncering i. Horisont Gruppen a/s. Center Boulevard S. Tlf:

3 LEDER / INDHOLD Ambassadører for sforbundet Gennem en målrettet indsats overfor politikere i Folketinget, såvel som i kommunerne er sforbundet ved at være kendt som en solid og troværdig aktør indenfor beredskabet. Det glæder os naturligvis, ikke mindst fordi det giver os en forhåbning om en øget brug af de frivillige. Men vi vil gerne være endnu mere kendte overfor den brede befolkning og i erhvervslivet. Derfor har vi oprettet et ambassadørkorps bestående af en række kendte personligheder inden for kultur, politik og erhverv. Hvem der er tale om, kan læses i artiklen på side 10. Vi er stolte af den bredde, der er i feltet, og ikke mindst af at der er tale om mennesker, der har stor gennemslagskraft, og som nyder stor respekt indenfor hver deres område. Samtidig er de stærkt engagerede i det danske samfund og kan stå inde for de frivilliges sag. Deres ulønnede hverv for sforbundet er at være med til at fremhæve vores aktiviteter og at tale vores sag i medierne, så snart lejlighed byder det. Det er en ny måde for sforbundet at kommunikere vores budskaber ud på, og vi håber på denne måde at kunne fortsætte den positive og fremadrettede proces, det hidtil har været at styrke vores sag og vores navn. Der er tale om seriøse mennesker, der positivt vil bidrage til at styrke os og vore mærkesager. For de kan se at et frivilligt beredskab har mange styrker, ligesom de sympatiserer med vore mærkesager indenfor forebyggelse. Men de vil ikke nøjes med at sympatisere i stilhed længere, de vil lave en aktiv indsats for sforbundet. Derfor vil ambassadørerne blive brugt aktivt ved kommende kampagner, så vi på konstruktiv vis kan bruge deres gennemslagskraft til at komme ud til medierne, således at der kommer et bredere fokus på vores sag, og dermed et bedre og bredere kendskab i den danske befolkning til forebyggelse og til de frivilliges indsats. Vi er glade for det engagement, der udvises af vore ambassadører og byder dem velkommen i vore rækker, hvor de i mere end én forstand støtter op om initiativet: Når hjælp er en æressag. BEREDSKAB Indhold Førstehjælpens fremtid i Danmark Frivilligprisen Uden mad og drikke Frivillige samler fugle op Teknisk skole fyldte 50 år Ny sæson for barak H sforbundets nye ambassadørkorps Forplejning på Trolling Master 2006 på Bornholm Fokus på alle borgers sikkerhed. 14 England vs. Danmark Lær at redde liv Sirener starter informationskampagner Pensionist på bare 37 år Brandmandskonkurrencer i Slagelse Regioner og kredse Deadline til næste nummer den 23. juni bladet udkommer den 26. juli Udgivet af: sforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: Fax: Web: bf@beredskab.dk Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt Redaktion: Informationschef Charlotte Damsbo, DJ Informationsmedarbejder Mads Jakobsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg. Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard København S Tlf Fax Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/ / ISSN Dansk Fagpresse Abonnement: 2006, seks udgivelser, pris 120 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder samt politikere inden for stat, amter og kommuner, bedriftværnspligtige virksomheder. Forsidefoto: Jesper Rossen

4 Førstehjælp Førstehjælpens frem Af Mads Jakobsen Tilbage i januar måned fik alle folketingsmedlemmerne et tilbud fra sforbundet om at deltage i et gratis 6-timers førstehjælpskursus. Dette tilbud valgte knap 50 af medlemmerne at tage imod. Tilbuddet blev blandt andet givet med det formål at sætte førstehjælp og vigtigheden af at kunne førstehjælp på dagsordenen. Vores forhåbning har været, at folketingspolitikkerne ved at stifte bekendtskab med førstehjælp skulle blive opmærksomme på, hvilken samfundsgavnende effekt det vil have, hvis størstedelen af danskerne kan førstehjælp. I dag anslår man, at kun hver femte dansker på et eller andet tidspunkt har lært førstehjælp, men det er ikke ensbetydende med, at de stadig kan udføre korrekt førstehjælp. Dansk Førstehjælpsråd anbefaler, at man mindst hvert tredje år tager et repetitionskursus, så man holder sin kunnen ved lige. Kigger man på tallene for 2003, så uddannede ASF-Dansk Førstehjælp, Dansk Røde Kors og sforbundet knap mennesker i grundlæggende førstehjælp via de statsstøttede befolkningskurser. Dertil kommer de personer, der blev uddannet på virksomhedskurser, repetitionskurser og hos andre kursusudbydere samt det personel, der arbejder inden for blandt andet bedriftsværn, sundhedssektoren, redningsberedskabet og forsvaret. Der findes ingen tal, der med sikkerhed kan fastsætte det nøjagtige antal, men vejledende tal fra Dansk Førstehjælpsråd viser, at omkring personer gennemførte en førstehjælpsuddannelse gennem en af rådets medlemsorganisationer eller samarbejdspartnere. Herudover var der cirka , der gennemførte en førstehjælpsuddannelse gennem arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelserne. I 2003 svarede det til, at lærer førstehjælp, hvilket viser, at i gennemsnit lærer personer førstehjælp på tre år. Det betyder, at under 10 % af den danske befolkning reelt kan udføre førstehjælp, hvis man følger Dansk Førstehjælpsråds anvisning med 3-års reglen. I øvrigt skal man være opmærksom på, at 85 % af kursisterne tager en førstehjælpsuddannelse, der er mindre end 12 timers varighed, hvor Dansk Førstehjælpsråd anbefaler, at man tager et 12-timers kursus for at kunne yde den rette førstehjælp. Fokus på førstehjælp Én af de folketingspolitikere, der valgte at tage imod tilbuddet om det gratis førstehjælpskursus, var Enhedslistens Line Barfod. For hende har kurset afklaret en række spørgsmål om det at stå i situationen, hvor der skal ydes førstehjælp. - Efter at have taget kurset i livreddende førstehjælp føler jeg mig tryg i situationen, hvis jeg skulle komme ud for at skulle anvende mine kundskaber. Kurset fik også bekræftet, at det ikke er indviklet at udføre førstehjælp, og det har været med til at nedbryde den psykiske barriere, hvor man er bange for at gøre noget forkert, forklarer Line Barfod. Spørgsmålet er, om det er nok, at knap 10 % af den danske befolkning kan udføre korrekt førstehjælp, og om det danske samfund ikke er bedre tjent med, at flere kan yde hjælp. Det kræver selvfølgelig, at der fra Forsvarsministeriets side tilføres flere midler, så der både kan udbydes flere kurser til befolkningen og lanceres kampagner, der over for danskerne forklarer vigtigheden af at kunne udføre førstehjælp. Der gøres alt for lidt for at informere om førstehjælpskurser, hvilket kun kan ændres, hvis blandt andet sforbundet får tilført flere midler til at kunne udføre det arbejde, der er nødvendigt for at få danskerne til at tage et førstehjælpskursus. Kampagnen Reklame For Alvor, der kørte i starten af året, er et af de initiativer, som har været med til at sætte fokus på førstehjælp. Men det er ikke nok med en enkeltstående kampagne. Generelt er det dog enormt svært at få midler til forebyggelse, da resultaterne først kan fremvises efter en årrække, men der er ingen tvivl om, at det på længere sigt vil have positive virkninger både menneskeligt og samfundsøkonomisk, understreger Enhedslistens beredskabsordfører. Styrkelse vigtig For at styrkelsen af førstehjælpen kan blive en realitet, skal der selvfølgelig tilføres nogle penge et andet sted fra. Min kongstanke er at flytte penge fra hjemmeværnet til sforbundet, så forbundet blandt andet kan styrkes i sin bestræbelse på at udbrede kendskabet til førstehjælp. Trusselbilledet mod Danmark gør, at vi er mindre sårbare, og at et militært angreb på Danmark derfor er utænkeligt. Derfor skal frivilligelementet inden for redningsberedskabet styrkes, da pengene vil gøre væsentlig større gavn her. Vi har et samfund, der er afhængig af, at frivillige kan træde til, men problemet Udstyr til: FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING Tlf.: info@opti-safe.dk

5 Førstehjælp tid i Danmark er, at organisationerne bag de frivillige er afhængige af offentlige midler. Der er dermed skabt et gensidigt afhængighedsforhold. Jeg håber derfor på, at sforbundet får tilført flere midler i det kommende beredskabsforlig. Der er behov for, at frivillige i redningsberedskabet fortsat kan fungere som supplement, når eller hvis vi udsættes for f.eks. terror eller rammes af naturkatastrofer eller større ulykker, pointerer Line Barfod. Obligatorisk at lære førstehjælp En mulighed for at øge befolkningens kendskab til førstehjælp kan være ved at gøre det obligatorisk at lære førstehjælp i forbindelse med uddannelsesmæssige forløb eller inden for visse arbejdsområder. Der er allerede taget initiativ til, at alle, der tager kørekort efter 1. oktober 2006, skal kunne fremvise et gyldigt førstehjælpsbevis. Derved sikrer man, at unge stifter bekendtskab med og gennemgår et kursus i førstehjælp. Men på længere sigt bliver det vigtigste at få folk til at holde deres kunnen ved lige, for ellers mister man folks opmærksomhed, og den gode intention med, at folk kan førstehjælp, mister lidt af sin kraft. Bør man derfor ikke også overveje at gøre det obligatorisk at gennemgå repetitionskurser, så folk løbende får holdt deres kunnen opdateret? - Min overbevisning er, at man ikke efterfølgende skal pålægge folk at tage kurser. Men man kan håbe på, at mødet med førstehjælpen gør, at folk bliver motiverede til at holde sig selv opdaterede ved at tage genopfølgningskurser. Det er i denne proces vigtigt, at man via kampagner oplyser folk om mulighederne for og vigtigheden af løbende at tage kurser i førstehjælp. Det kræver midler at gøre dette, og det er vigtigt, at disse midler bliver fundet, så borgerne kan være med til at sikre hinandens sikkerhed. Og folk vil gerne hjælpe hinanden. Mit håb er, at alle personer, der arbejder med andre mennesker, og her tænker jeg specielt på lærere, vil skulle lære førstehjælp. Jeg kunne også forestille mig, at børn og unge på sigt vil skulle lære førstehjælp i folkeskolen. Det vil kunne være med til at gøre dem omsorgsfulde og udvise hensyn over for deres medmennesker. Fremtiden ser lys ud for førstehjælpen i Danmark, og det er mange initiativer at tage fat på, men det kræver midler, og jeg håber og tror på, at de bliver tilført sforbundet, siger Line Barfod. Telefon Fax @lmrradiosystemer.dk

6 Frivilligprisen 2005 Frivilligprisen 2005 Af Charlotte Damsbo Tirsdag den 18. april uddelte forsvarsminister Søren Gade Frivilligpriserne 2005, som er en anerkendelse til de frivillige, der har gjort en ganske særlig indsats, og til de redningsberedskaber, der målrettet anvender frivillige i deres beredskab. Priserne, der blev uddelt for tredje gang, er et led i den satsning, som regeringen har foretaget for at øge de frivilliges synlighed i redningsberedskabet og dermed for at sikre den bedst mulige udnyttelse af de frivilliges ressourcer. skabscentre - og jeg kan forstå, at de anvendes rigtig meget, sagde forsvarsminister Søren Gade i indledningen af sin tale. Den første pris, der blev uddelt var Årets Frivilligberedskab 2005, som gik til sstyrelsens Frivilligcenter, Hedehusene. - Alle 300 frivillige kan jo ikke være herinde, men de er godt repræsenteret af lederne af centrets forskellige enheder. Jeg vil bede Kenneth Eiby (logistikenheden), Lisbeth Elfort (indkvartering og forplejningsenheden), Helle Elisabeth Søndergaard (enheden for kompetencer. Vi kender alle til indsatsen i forbindelse med udsendelsen af mobilhospitalet efter tsunamien, hvor frivillige ikke bare tog med, men også rigtig mange frivillige medvirkede til pakning og afsendelse af hospitalet. Ud over denne store indsats har det ved en lang række akutte opgaver uanset tidspunkt på døgnet været muligt at tilkalde motiverede og veluddannede frivillige centret har i 2005 gennemført op imod 6000 akutte indsatstimer og timer i forbindelse med planlagte arrangementer, sagde Søren Gade. meget kort varsel kunne springe til og sikre, at DM i garder blev en god oplevelse for deltagerne, der ikke manglede indkvartering og heller ikke behøvede at gå sultne i seng. Det er også blevet mig fortalt, at I går forrest i DFI-regi og ikke er bange for at videregive jeres mangeårige erfaringer. I har på fornem vis ved jeres engagerede og kompetente indsats demonstreret, at de frivillige er en ressource, der kan gøre en forskel, og som redningsberedskaberne og samfundet kan regne med. - Til afslutning vil jeg sige, at - Hensigten med priserne er for det første at påskønne det store arbejde og indsats, som er gjort af henholdsvis enkeltpersoner og et frivilligberedskab. For det andet skal priserne medvirke til at støtte op om anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet at skabe opmærksomhed om området. Der er sket meget på frivilligområdet siden indgåelsen af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, hvor det var et centralt politisk ønske, at de frivillige i højere grad skal udgøre en reel operativ del af redningsberedskabet. På det statslige område har der været sat turbo på frivilligområdet. Der er i dag frivillige tilknyttet alle bered- medicinsk nødbehandling), Erik Lykke Hansen (kommunikations- og CBRN-enheden), Bente Nikolajsen (redningshundetjenesten) og Stig Hammerhøj (Chef for frivilligcentret), om at træde frem. Tildelingen af prisen er begrundet med, at de frivillige i en omvæltningstid for de frivillige med nedlæggelsen af Storkøbenhavn og etablering af et nyt Frivilligcenter har formået at fastholde og udbygge et i forvejen stort engagement og virkelyst. Dette har medført, at frivilligcentrets indsats i det daglige operative beredskab har været større end nogensinde såvel nationalt og internationalt har der været bud efter de frivilliges mange Mangeårig indsats Frivilligkontaktudvalget havde valgt Irma og Jørgen Møller som årets frivillig I sin begrundelse for at tildele jer prisen som årets frivillige 2005 har Frivilligkontaktudvalget lagt vægt på, at I efter mange års indsats i forskellige frivilligregi fortsat holder gryden i kog og i stor grad bidrager lokalt og regionalt. I lokalsamfundet både som kommunale frivillige og som medlemmer af sforbundet og på det regionale plan gennem en stor indsats for DFI en ved sstyrelsen Midtjylland. Jeres kompetencer, fleksibilitet og organisationstalent er f.eks. kommet til udtryk ved, at I med det netop på en dag som i dag er på sin plads at understrege, at de frivillige yder en indsats, som alle i hele samfundet nyder godt af, og kan lære af. Det handler nemlig om, at der findes en gruppe engagerede danske borgere, der stiller sig til rådighed for at sikre et trygt og sikkert samfund. Derved sikres ikke kun det danske samfunds robusthed og modstandskraft overfor de trusler, vi i dag står overfor. De frivillige er i kraft af deres arbejde også med til at sikre et værdisæt, som vi bør værne om: Frivillighed, engagement og fællesskab. Tillykke med priserne. I har fortjent dem.

7 DGI, Foto: Lars Holm. DGI 2006 Uden mad og drikke Dronningen kommer, statsministeren kommer, kulturministeren og sundhedsministeren kommer gør du? DGI landsstævne 2006 i Haderslev rykker tættere på, så alle sejl er nu sat til for at få dette kæmpe arrangement til at gå op i en højere enhed, når dørene åbnes til en af Danmarks største publikumsarrangementer i tiden 29. juni til 2. juli Selv om stævnedeltagelsen ikke har nået de højder, man havde håbet på, er der med knap deltagere stadig lagt op til en uforlignelig idrætsfest af de helt store. Det er otte år siden, nemlig ved landsstævnet i Silkeborg, at deltagerantallet har været højere. De nuværende tilmeldte svarer således til tidligere vel gennemførte stævner. For sforbundets andel i stævnet har de nye tal ikke umiddelbart den store betydning, idet tilmeldingerne som hjælper ved stævnet fortsat kommer ind i en lind strøm, og der er fortsat plads til flere. Der ser derfor heldigvis ud til, at der kan blive plads til alle, der har lyst til at melde sig som hjælper. Det er en fest Der vil være fest og glade dage i byen alle dage, og der vil være mulighed for at opleve opvisninger i verdensklasse, workshops, konferencer og meget mere. De spontane kom-og-vær-med tilbud vil sikkert også friste mange. Man kan melde sig til i hold eller som enkeltpersoner indenfor områder som eksempelvis gymnastik og træning, fodbold, beachvolley, petanque, løb, skydning eller stævnet på egen hånd. På den mere underholdende front er der ingen tvivl om, at især Gnags og TV-2 bliver de helt store publikumsmagneter. Det ville simpelt hen føre for vidt at kortlægge alle aktiviteter her, hvorfor opfor- dringen skal lyde til at gå ind på stævnets hjemmeside hvor det hele kan efterses til mindste detalje. Tilmeldingsblanketten, som fortsat modtages med tak på sforbundets landskontor, finder man på alternativt kan den rekvireres via mail hos konsulent Jesper L. Fløche, jlf@ beredskab.dk. Nej, hverken dronningen eller statsministeren eller øvrige nævnt under indledningen er tilmeldt som hjælpere under stævnet. Alle skal jo gøre det de er bedst til, og de frivillige fra redningsberedskabet skal nok løfte den store opgave, som udlevering af forplejning og styring af logistikken bag kræver. Omvendt kan vi holde fri under åbningsceremonien, hvor al opmærksomhed for en stund hviler på de kendte og de royale, som udfører det, de nu er bedst til. Vel mødt i Haderslev til landsstævne 2006! ú Zodiac Hurricane De ultimative og mest hårdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter kundeønsker. Bådene er forberedt til de mest krævende opgaver som militære-, offentlige- eller redningstjenester udsættes for.zodiac Hurricane leveres i åbne eller lukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller indenbords motorer i størrelser fra 4 14 meter. Amager Strandvej København S Tlf Fax info@unisafe.dk Patruljefartøj Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.

8 Fugleinfluenzaen Frivillige samler fugle op Af Mads Jakobsen Fugleinfluenzaen ramte Danmark i marts måned, og det har i de efterfølgende måneder givet arbejde til de frivillige i redningsberedskabet. Flere steder rundt omkring i landet har de frivillige været brugt til at samle fugle op og til at besvare spørgsmål fra borgerne. Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI) har betjent Fødevarestyrelsens fugleinfluenza-hotline, hvor opgaven blandt andet har været at registrere lokaliteterne på dødfundne fugle og anmeldelser af hobbyfjerkræ. Det frivillige personel er under vejledning af førevareregionernes dyrlæger blevet klædt på til at besvare størstedelen af de spørgsmål, som kunne tænkes at blive stillet af borgerne. sstyrelsen Sjælland, som har til huse i Næstved, står for koordineringen af indsatsen, og de videregiver områderne for de dødfundne fugle til de frivillige fra sstyrelsens Frivilligcenter, Hedehusene, som blandt andet står for opsamlingen af fugle på Nordsjælland. Fredag d. 17. marts blev 3 frivillige sendt af sted på en opsamlings-tur rundt på Nordsjælland. Turen gik til Gevninge vest fra Roskilde, Kastrup Lufthavn og Tikøb. Alle steder, hvor der bliver opsamlet fugle, bliver registrerede med en GPS, så der kan dannes et nøjagtigt overblik over, hvor der eventuelt skal oprettes beskyttelses- og overvågningszoner. Igennem den seneste måneds tid er en række beskyttelses- og overvågningszoner på Sjælland, Møn, Lolland, Falster og Als blevet ophævet, og det tyder heldigvis på, at fugleinfluenzaen i øjeblikket ikke spreder sig. Ophævelserne baseres nemlig på, at der ikke er sket nye fund af døde fugle med fugleinfluenza, og at der ikke er konstateret tegn på infektion blandt fjerkræ i beskyttelseszonerne. Det skal dog nævnes, at ophævelserne af zonerne ikke er ensbetydende med, at de berørte områder nu kan betragtes uden for risiko det kan kun tiden vise. Opsamling på Djursland De frivillige fra Grenaa og Rosenholm, politiet og sstyrelsen Midtjylland var søndag den 26. marts ude og samle døde fugle op på den nordlige kyst af Djursland fra Lystrup strand nordover til et stykke forbi Udbyhøj. Søndag morgen tog 14 frivillige fra Grenaa og Rosenholm til Udbyhøj for at assistere ved en stort anlagt indsats, hvor der skulle eftersøges for døde fugle. Indsatsen var sat i værk af Fødevareregion Nord. De frivillige blev delt op i 7 hold. Hvert hold fik et område samt en rygsæk, som indeholdt en håndholdt GPS, markeringsstokke, drikkedunke og en radio. Hvert hold skulle så undersøge en strækning på ca. 3 km, og hvis de fandt døde fugle, skulle de sætte en markeringsstok ved fuglen og rapportere positionen via radio til kommandocentralen. Når rapporterne indløb til kommandocentralen sendte de folk fra sstyrelsen Midtjylland ud for at samle fuglene op. De frivillige gjorde et rigtig flot stykke arbejde, hvilket også sektionschef Peter Kragh, sstyrelsen Midtjylland, mener: - Afsøgningen efter og opsamlingen af døde fugle på strandstrækningen fra Lystrup Strand til Mariager Fjord, som sstyrelsen Midtjylland gennemførte på vegne af Fødevareregion Nord, gik jo på trods af det begrænsede antal fugle rigtig godt. Det skyldes ikke mindst de frivillige fra sgården, som på trods af det noget kedelige forårsvejr, gennemførte en utrættelig indsats på kysten. En indsats som der både fra fødevaregionen og beredskabscentret skal lyde en stor tak for, understreger sektionschefen. Som kredsleder er Jan Lindstrøm rigtig godt tilfreds med de frivillige, når de laver et sådan et godt stykke arbejde. Tilfredsheden bliver ikke mindre af, at han først fik det at vide torsdag aften, så det er yderst tilfredsstillende, at der kan stilles 15 mand på så kort tid, også når man tager i betrækning, at der var 10 mand i Odense for at deltage i et prøvestævne. Der kan læses mere om fugleinfluenzaen på ú

9 Ambassadørkorps TEknisk skole fyldte 50 år Torsdag den 5. maj var 50 år siden, at den daværende Civilforsvarets tekniske Skole nu sstyrelsens tekniske skole - så dagens lys i Tinglev. Skolen er en ud af 3 statslige skoler, hvor sstyrelsen uddanner ledere, der skal indgå i det samlede beredskab. Skolen i Tinglev håndterer primært den taktiske lederuddannelse, og det er således stort set alle indenfor beredskabet, der på et eller andet tidspunkt har stiftet bekendtskab med skolen. Der var både nuværende og tidligere ansatte og elever til stede ved begivenheden, der blev fejret med en stor reception. Den nuværende skolechef Mogens Thomsen sagde således i sin tale: - Vi har været præget af stabilitet gennem alle årene, vi har aldrig skiftet navn. Der har været tale om et sikkert brand, for nu at tale marketingsprog. Men dynamikken er der stadig. Vi har hele tiden søgt nye veje og har for eksempel et stigende samarbejde med politiet. Men vi kan hele tiden forny os og forøge vores udbud af kurser. Det vigtigste er, at vi kan levere varen, og det får vi hele tiden at vide, at vi kan og det kan jo kun glæde os. Næste taler var inde på samme spor. - Det sikreste særkende er at have kvalitet. Her lærer man noget, som ikke kan opleves andre steder. sstyrelsens Tekniske Skole er kendt i langt bredere kredse end bare i beredskabet. Eksempelvis har der været afholdt Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus (SIKU). SIKU er et årligt kursus, hvor beslutningstagere og meningsdannere får en dybere indføring i, hvordan forsvaret og beredskabet fungerer, fortalte sstyrelsens direktør Frederik Schydt. Efter talerne var der mulighed for at tage sig et kig på historien. sstyrelsen havde udstillet det næsten nye Ledelses- og Kommunikations Modul (LKM) ligesom Museumssektionen under sstyrelsen ved pensioneret sektionschef Erik Molin havde sørget for, at der var lidt til nostalgikerne i form af nogle ældre redningskøretøjer. ú Ny sæson for Barak H1 Af Charlotte Damsbo sforbundets Barak H1 i Frøslev-lejren har slået dørene op til en ny sæson, og der er kommet flere tiltag. Sidste år kunne man glæde sig over, at mere end gæster i løbet af 2005 fik mulighed for at stifte bekendtskab med udstillingen BEREDSKABSHISTORIE gennem tiderne fra før 1930 og frem til i dag - sluttende med billeder fra Seest-katastrofen. Der var ligeledes stor interesse for Tyske Flygtninge i Danmark - hvorfor udstillingen til denne nye sæson er blevet udvidet med flere oplysninger samt en række illustrationer fra perioden. Også Fårhuslejren blev som noget nyt vist med enkelte billeder og en original uniform som i sin tid blev båret af en af de ansatte ved Fårhuslejren for at henlede opmærksomheden på, at denne periode også er en del af fortiden. Fårhuslejren var oprettet for internerede hjemmetyskere i perioden fra 1945 til Danmark tog imod 1/2 million tyske flygtninge i disse år, hvilket vel de færreste yngre mennesker er klar over i dag. DKB Barak H1 fortæller denne og mange andre historier. Der kommer hele tiden nye materialer til og vinteren igennem har de to arbejdsgrupper, som er drivkræfterne bag barakken arbejdet hårdt med yderligere at udbygge udstillingerne. Man har blandt andet modtaget en masse materiale om DKB Danske Kvinders, som nu har fået en særskilt plads i barakken. - Der var helt klart et behov for at få synliggjort DKB s indsats mere, derfor har de fået deres egen afdeling. Vi har blandt andet modtaget dronning Ingrids uniform, fra dengang hun var protektor for DKB, siger H A J Larsen, der er formand for fondet bag Barak H1. I sidste sæson åbnede man et bibliotek i barakken, og dette tiltag er nu blevet udvidet, således at der er oprettet en database, så de besøgende lettere kan få overblik over, hvilke materialer Barak H1 ligger inde med. Der er dog ikke tale om udlån, men kun om, at man kan læse bøger og artikler eller se de arkiverede artikler på stedet. Til den nye sæson er biblioteket i øvrigt blevet udvidet med bøger, videos, film mv. fra sforbundets arkiv. Alt er frivilligt H1 har også en cafe, som drives af kustoderne. Her kan man, foruden at få en samtale med kustoderne over en kop kaffe om redningsberedskabet før og nu, også få adgang til internettet, hvor gæsterne med links til forskellige organisationer kan søge oplysninger om, hvad der foregår på redningsberedskabets område, herunder førstehjælp. - Jeg kan slet ikke takke vores mange frivillige kustoder og hjælpere nok. De yder hvert år en stor, uegennyttig indsats for, at redningsberedskabet kan fastholde et godt udstillingsvindue om forebyggende og afhjælpende foranstaltninger i Frøslevlejren. Vi kan se, at der igen er en stigende interesse for at bruge en uge på at være kustode hernede. De er allerede begyndt at tilmelde sig til 2007! Dertil kommer, at der alle årene har været et utroligt godt samarbejde mellem alle grene af redningsberedskabet omkring udstillingen i H1. På det praktiske område yder sstyrelsens udstillingsvirksomhed via skolen i Tinglev en stor velvillig bistand og sidst, men absolut ikke mindst, er vi taknemmelige for de mange sponsorer, der via deres støtte gør det muligt løbende at forbedre H1 s faciliteter, udstyr og muligheder. Uden dem havde vi ikke kunnet eksistere, siger H A J Larsen. ú

10 Ambassadørkorps sforbundets nye ambassadørkorps Fra venstre: Tom Kähler, Anders Samuelsen, Nina Lindhardt, Søren Enemark og Jens Vibjerg. Per Bødker Andersen. Line Barfod. David Owe. René la Cour Sell. Af Mads Jakobsen sforbundet har gennem de sidste par måneder kontaktet en række fremtrædende personligheder inden for kultur, sport, politik og erhverv. Personer, som vi opfatter, vil påtage sig et samfundsmæssigt ansvar, og som via deres offentlige fremtræden kan medvirke til at gøre vores samfund mere trygt. Oprettelsen af korpset er sket med henblik på at etablere et ambassadørkorps, der kan være med til at fremhæve forbundets aktiviteter. Vi mener, at et bredere repræsentativt og offentlig kendt netværk vil styrke frivilligsagen i redningsberedskabet betydeligt, da vi med ambassadørernes medvirken vil kunne få større gennemslagskraft i medierne og over for befolkningen. - Med oprettelsen af ambassadørkorpset har s- 10

11 Ambassadørkorps forbundet fået et bredere netværk. Da disse kendte og respekterede personer vil støtte vore påtænkte kampagner, vil det medføre en større viden om sforbundet og vores arbejde og støtte vores vision om at skabe øget tryghed i samfundet, forklarer vicelandschef Nina Lindhardt, som har haft ansvaret for at oprette korpset. sforbundets ambassadørkorps består af: Per Bødker Andersen, borgmester, Kolding Line Barfod, MF, Enhedslisten Søren Enemark, borgmester, Glostrup Tom Kähler, bestyrelsesformand, Rockwool International A/S David Owe, skuespiller René la Cour Sell, direktør, Rådet for Større Færdselssikkerhed Jens Vibjerg, MF, Venstre Formålet med oprettelsen af et ambassadørkorps er, at offentligt kendte personer vil kunne styrke og skabe opmærksomhed omkring de kampagner, som forbundet vil lancere i fremtiden. Det kan bl.a. være informationskampagner, der sætter fokus på frivilligtanken, sikkerhed blandt befolkningen og kurser i førstehjælp. Udvælgelsen af ambassadørerne er således sket ud fra en forudsætning om at finde frem til personer, som har befolkningens opmærksomhed og via deres offentlige fremtræden derfor kan medvirke til at gøre vores samfund mere trygt. For sforbundet er det essentielle signalværdien af, at én i offentligheden velrenommeret person vil yde kampagner og de frivilliges indsats opbakning. Vi har en god sag, som ambassadørerne kan være med til at forstærke vores budskab og dermed nå et bredere segment, end vi hidtil har været i stand til. I fremtiden vil ambassadørerne således være med til at lancere landsdækkende kampagner, så vi kan nå ud til en større målgruppe. Styrkelse og forebyggelse To af de personer, som har valgt at sige ja til at være ambassadører for sforbundet, er Enhedslistens beredskabsordfører Line Barfod og skuespilleren David Owe. For Line Barfod var det naturligt at takke ja til forespørgslen. For mig er det vigtigt, at der er en organisation, der varetager de frivilliges vilkår på beredskabsområdet. Problemet er desværre, at for få kender til sforbundet. Jeg vil arbejde for, at forbundet får flere penge til blandt andet kampagner og til styrkelsen af frivilligelementet. På visse områder i samfundet er vi nemlig sårbare, og vi kan ikke ansætte os ud af problemerne. Derfor er det vigtigt, at frivillige fortsat melder sig, begrunder Line Barfod sin beslutning med. David Owe håber med sin deltagelse i kampagner at kunne være med til at have en forebyggende effekt og få befolkningen til at tage kurser inden for førstehjælp og hjertestart. Det er vigtigt, at vi kan hjælpe hinanden, og det kan f.eks. opnås ved at tage førstehjælpskurser, så der opbygges en selvsikkerhed i at vide, at man kan træde til, hvis det skulle blive nødvendigt, fortæller skuespilleren, der i juni måned kan opleves i Det Kongelige Teaters udendørsforestilling Thor. ú Fra venstre: Jes Rosendal Pedersen, afdelingsdirektør Roskilde, overrækker checken til Per Kjærholt og Torben Brødbæk. Jyske Bank støtter sforbundet Jyske Banks Almennyttige Fond har valgt at støtte sforbundets kursusvirksomhed med kr Beløbet skal bruges til indkøb af førstehjælpsdukker, så de gode rammer i førstehjælpsundervisningen kan bevares. Få mere information på Safety first... Kontakt os for yderligere oplysninger eller præsentation af vort program indenfor varianter af gummibåde, redningsveste, kompressorer til røgdykkere samt andet sikkerhedsudstyr. - a safety phenomenon! Pro-Safe Reflection A/S :: Møllevangen 60 DK-4220 Korsør :: Tlf:

12 Trolling Master 2006 Forplejning på Trolling Master 2006 på Bornholm Årets første rigtige forårsdag ramte helt rigtigt. 0063BE - Ordensbaand 24/01/05 10:35 Side 1 Af Carsten Bjerg Mikkelsen, info-assistent Mens de første solstrejf nåede Bornholms nordøstkyst stod medlemmer af forplejningsenhederne fra sstyrelsen Frivilligcenter Hedehusene (BRSFH) og Det frivillige Redningsberedskab Bornholm (DfRB) og gjorde feltkomfuret klar. Det var havnen i Tejn der denne dag og de følgende 3 dage skulle danne rammen om Trolling Master Bornholm Flere hundrede lystfiskere fra næsten 300 både skulle deltage i stævnet, og DfRB havde sagt ja til at påtage sig opgaven med at forpleje de mange mennesker. Det stod hurtigt klart, at det ville blive en tidskrævende opgave, der ville involvere mange frivillige, og derfor blev de frivillige i Hedehusene inviteret på forårsferie på Bornholm. Der var allerede forbindelse mellem de to enheder, for Lisbeth Elfort fra BRSFH har i løbet af vinteren været instruktør på indkvarterings- og forplejningsuddannelsen på Bornholm. Dagen bød på to opgaver. Først og fremmest skulle de morgen- Brand- og suddannelse Falcks Uddannelsescenter Langvang, Randers Tlf

13 Trolling Master 2006 duelige fiskere have serveret kaffe - helst et par spande pr. mand - og så var der også aftensmaden at tænke på. Lidt over 200 mennesker havde bestilt varm mad, som skulle serveres, når de efter en lang dag på søen hen under aften stævnede ind i Tejn Havn. Der var mulighed for at vælge mellem kartoffelmos og koteletter med piment (må ifølge kogelederen ikke forveksles med pigment), eller alternativt en varm suppe. Der var højt humør på havnen, og ikke mindst ved de to komfurer, hvor et par af kokkene, Dorte Rimmen og Lisbeth Elfort, på et tidspunkt udbrød i en festlig duet, der straks fik tilskuere til at stimle sammen, mens deres fotoapparater blev flået frem fra lommerne. Boremaskiner i køkkenet Elektrikeren, der skulle opsætte strømskabe på havnen, havde på forhånd spurgt om, hvor meget strøm sådan et storkøkken mon skulle bruge. Han så noget forvirret ud, da han fik svaret: Åh, vi skal vel bruge to boremaskiner! Det var tydeligvis ikke lige det svar, han havde regnet med. Hvorfor ikke mere strøm, og hvorfor lige boremaskiner i et køkken? Men netop et par gode kraftige boremaskiner med påmonteret piskeris viste sig i løbet af dagen, at være vældig gode at have. Lystfiskerne gik nemlig ombord i kartoffelmosen med stor appetit, så borepiskerisene fik lov til at få sig en ekstra svingom, da der skulle brygges en ordentlig ekstra portion. Deltagerne var tilfredse med forplejningen, der satte kronen på en fuldendt dag, hvor største fisk på land var en pæn laks på 13,15 kg. Det var dejligt for os bornholmere at have BRSFH på besøg. Samarbejdet giver mulighed for, at vi kan lære af hinandens måde at gøre tingene på, ligesom det bliver muligt at bide over et lidt større brød, når vi ved særlige lejligheder kan trække på hinandens hjælp men først og sidst giver det mulighed for at lære en masse spændende mennesker at kende, som oven i købet deler vores lidenskab for frivillig tjeneste i Redningsberedskabet. ú Det er klart! Axel Ketner A/S fører godkendte lysbroer såvel som enkeltlygter i blå. Både til permanent montering såvel som magnetmontering Mulighed for inviduel opbygning Lysbroer kan leveres i ønsket længde 12 eller 24V Mulighed for synkronisering af flere lygter Yderligere information RING Anviser nærmeste afdeling 13

14 Sikkerhed Fokus på alle borgeres sikkerhed Af Charlotte Damsbo sforbundet er nu officielt blevet medlem af BrandBevægelsen, der er et samarbejde mellem 15 private og offentlige organisationer. Det fungerer som et forum for bedre brandbeskyttelse, hvis første mål er at få antallet af omkomne i brand reduceret med 25 procent over 10 år. På det seneste møde var der med forskellige debatindlæg sat fokus på borgernes sikkerhed, både overordnet set og med en meget personlige vinkel. Et nyt tiltag på området er boligselskabet Domea, som har lavet et tryghedskoncept. Det indebærer blandet andet, at der skal røgalarmer op i selskabets lejligheder, og at cirka 500 personer skal på kursus hos Dansk Brandteknisk Institut i brandbekæmpelse og førstehjælp. - Vores tryghedskoncept går ud på, at vores beboere skal bo godt og trygt. En undersøgelse viste, at har 10 procent af dem været udsat for brand, alligevel havde kun hver 3. slukningsudstyr og kun hver anden havde en røgalarm installeret. På den baggrund har vi sørget for at alle vore ejendomsfunktionerer bliver tilbudt kurser i brandsikkerhed og førstehjælp, sagde konsulent Preben Christensen fra Domea. - Gennem en kampagne har vi givet beboerne mulighed for at bestille røgalarmer, og efter tre måneders kampagne har mere end anskaffet sig en alarm, som er sat op af ejendomsfunktionærerne, der også skal sørge for at tjekke batterierne og skifte dem, når det er nødvendigt. Endelig har vi i samarbejde med Dansk Brandteknisk Institut og Trygfonden taget initiativ til, at der skal produceres en informations- og undervisningsfilm om brandsikkerhed til brug ved beboermøder. Den er endnu ikke produceret færdig, men vi har store forhåbninger, sagde Preben Christensen. Døve og brand At opsætning af røgalarmer kan være med til at redde mange liv er der ingen tvivl om, men for en stor gruppe borgere er en almindelig røgalarm ikke til nogen hjælp danskere har så dårlig hørelse, at de ikke altid hører røgalarmen, eller opdager at brandvæsen og politi med højttalervogn og hamren på døren beordrer evakuering af en ejendom. Cand. mag Lone Kierkegaard, der er døvbleven, har ledet seminarer om sikkerhed for døve og svagthørende på døvehøjskolen Castbjerggaard. Til BrandBevægelsens møde tog hun udgangspunkt i sin egen hverdag. Siden hun var barn, har hun haft dårlig hørelse, og som voksen blev hun helt døv. For tre år siden fik hun en kunstig hørelse. Lægevidenskaben og teknologien har gjort det muligt at indoperere et implantat som faktisk er en lille computer ind i hjernen i hørecentret. Dette implantat omdanner lyd til elektriske impulser. Det er en stor succes: Hun kan i dag høre radio, fjernsyn, telefon og føre en almindelig samtale. Men det har ikke altid været sådan. - Jeg bor sammen med min familie i Viby, som ligger midt på Sjælland. En mindre by, som toget mod Fyn og Jylland stopper i, og som udover at have hele tre supermarkeder og to banker også har en kemikaliefabrik. For 5-6 år siden udbrød der brand i den fabrik. Da der var fare for, at røgen kunne være giftig, kørte politiet rundt i hele byen med mobile sirener og bad i højtalere folk om at gå inden døre og lukke vinduerne. Jeg var alene hjemme og var ikke i stand til at opfange selv den kraftige sirenelyd. På et tidspunkt cyklede jeg mod byen for at handle. Jeg bemærkede godt nok, at der ikke rigtig var nogen på gaderne. Først da jeg kom nærmere forretningerne og så både politi og brandvæsen i fuld sving, anede jeg uråd. Jeg nåede ikke rigtig at blive forvirret, for en politimand kom hen mod mig og gav mig en kæmpe overhaling. Jeg følte mig faktisk ret dum og prøvede at forklare, hvorfor jeg ikke havde hørt sirenerne. Jeg fik det svar, at der var varslet over tekst-tv på de landsdækkende kanaler, og at varslingssystemet havde fungeret optimalt, sagde Lone Kierkegaard. Flere muligheder Oplevelsen havde været rystende, og det fik Lone Kierkegaard til på egen hånd at undersøge, om hun havde gjort noget galt, og om det var hendes eget ansvar, at hun blev varslet på lige fod med alle andre. Det blev til en hel del undersøgelse om alarmering og andre forhold. Hun nævnte problematikken overfor nogle, som hun arbejder sammen med i forbindelse med afholdelse af seminarer for erhvervsaktive hørehæmmede. Seminarerne holdes hvert år på døvehøjskolen Castberggård i Jylland, og består ud over nyheder om forskelligt også af workshops. - Jeg blev opfordret til at afholde en workshop, hvor forskellige problemstillinger vedrørende sikkerhed i hjemmet og på arbejdspladsen skulle belyses. Jeg spurgte deltagerne om, hvem der havde en brandalarm. Det var der nogle enkelte, der havde. Andre havde ikke lige fået gjort det, men så var der et svar: Hvorfor have sådan én, når man alligevel ikke kan høre den! Men ifølge Lone Kierkegaard bør det ikke være en undskyldning, da der er flere muligheder for at opfange noget fra en brandalarm, der ikke kan høres, De vigtigste lydgivere i boligen kan kobles til enten et lyskaldeanlæg eller til en vibrator, som kan sættes forskellige steder på kroppen fx som et diskret armbåndsur eller en dims, som lægges under hovedpuden. Til disse vibratorer eller lyskald kan kobles tlf., dørklokken, babyalarm og brandalarm. - Systemerne søges gennem det offentlige, oftest kommunerne, som sender en installatør ud for at montere og vejlede i brugen. Babyalarm, dørklokke og telefon leveres som hjælpemidler der; kan lette dagligdagen for den døve eller hørehæmmede person. Men brandalarmen hører ikke ind under denne kategori og kan derfor ikke betales af det offentlige. Det gælder også for selve installationen og tilkoblingen. I princippet kunne en hvilken som helst brandalarm bruges, men det gælder ikke i praksis. Prisen for en brandalarm og tilkob- 14

15 Sikkerhed ling til et eksisterende system ligger på mellem kr. Det var da også begrundelsen for, at flere af de tilstedeværende ikke havde fået installeret en brandalarm, fortalte Lone Kierkegaard. Eget ansvar sstyrelsen har foretaget en undersøgelse, som viser, at 64 % af befolkningen har en eller flere brandalarmer i deres boliger. Men der findes pt. ingen tal, som fortæller, hvor mange procent af de døve/hørehæmmede, som har en brandalarm. En sådan undersøgelse er ikke lige sådan at iværksætte. - Ikke desto mindre slog jeg til, da jeg deltog i et møde med andre, som har fået foretaget samme operation som jeg selv. Vi var 50 personer, og dem spurgte jeg: Hvor mange har en brandalarm derhjemme? Svaret var 5! To af de fem havde fået installation og brandalarm betalt via deres kommune. De kom begge fra Køge, der så vidt vides, er den eneste kommune i landet, som bevilger en brandalarm som hjælpemiddel. Vi, som har et hørehandicap har med andre ord på samme måde som den øvrige del af befolkningen selv et ansvar for om vi får installeret en brandalarm. - Har vi så også et ansvar for, om vi bliver varslet ude i samfundet på samme måde som alle andre? En sygeplejerske svarede på min workshop: Vi må jo bare lære at passe på os selv! Men sådan forholder det sig faktisk ikke. Det er en problemstilling, som har været debatteret i en række år. Kommunerne har igennem beredskabsplanerne det egentlige ansvar for at sikre at alle borgere bliver varslet. I 2001 blev der i Folketinget stillet følgende spørgsmål til indenrigsministeren: Det bedes oplyst om kommunerne har sikret sig at døve, svagt hørende og døvblinde kan nås i tilfælde af alarmering. Indenrigsministerens svar var at pålægge sstyrelsen i samarbejde med Socialministeriet at tage initiativ til, at der i kommunernes planlægning tages hensyn til, at alle kan nås i en varslingssituation. Jeg spurgte for et par år siden sstyrelsen, hvad der reelt blev gjort for at sikre sig, at der nu også bliver gjort noget. Jeg fik et venligt svar; at beredskabscentrene, sstyrelsens decentrale afdelinger, er i færd med at gennemgå kommunernes beredskabsplaner med henblik på at sikre, at hensynet til handicappede medborgere indgår i planerne, samt at de pågældende er informeret om planernes indhold, sagde Lone Kierkegaard. Endnu er der intet meldt officielt ud, og Danske Døves Landsforbund har netop været i medierne og rykket endnu engang for alarmering via sms. Imens venter Lone Kierkegaard sammen med landets øvrige døve og hørehæmmede på en sikker varsling, der tilgodeser deres behov. BrandBevægelsen har ingen kompetence på området, men kunne kun tilslutte sig, at Danmark får lige ret til sikkerhed for alle borgere uanset handicap. Nye initiativer sforbundet har gennem længere tid haft fokus på røgalarmer. Sidste år fik vi tildelt et tilskud fra sstyrelsen Informations- og Oplysningspulje, som blev brugt til projektet Sikkerhed i hjemmet. Vi satte fokus på brand i hjemmet, og i den anledning uddelte vi røgalarmer. Sammen med røgalarmen blev der også uddelt en brochure,der bl.a. informerede om den optimale placering af røgalarmer i hjemmet. Vi har fortsat fokus på nye initiativer, og har netop fået tildelt kr. fra sstyrelsen Informations- og Oplysningspulje, og pengene er øremærket et projekt om brandsikkerhed i kolonihaver. Endelig arbejder vi på en landsdækkende kampagne, der er rettet mod brand i sommerhuse. ú Brandbevægelsen - forum for bedre brandbeskyttelse i Danmark BrandBevægelsen er et samarbejde mellem private og offentlige organisationer om at reducere antallet af omkomne og kvæstede ved brande og desuden reducere samfundets materielle tab ved brande. Deltagerne vil opbygge et netværk, som skal arbejde for forebyggelse på alle niveauer og for alle grupper i befolkningen. Ved at samle kræfterne kan informationen og holdningsbearbejdelsen forbedres. Netværket vil arbejde for en holdningsændring, så hver enkelt dansker i højere grad bevidstgøres om brandrisikoen, med den konsekvens, at den enkelte tager større ansvar for sig selv og sine omgivelser, når det gælder forebyggelse og beskyttelse mod brand. Netværket vil desuden arbejde for øget privat/offentlig videnudveksling og vidensamarbejde. BrandBevægelsens første mål er at reducere antallet af omkomne med 25 procent i 10-året Det vil betyde godt 20 færre døde. Antallet af kvæstede skal også reduceres med 25 procent, og de materielle skader ved brande skal reduceres mærkbart. BrandBevægelsen består af følgende organisationer: Dansk Brandsikringsforening sstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen Bygningsinspektørforeningen VABA Vagt- og alarmbranchens Arbejdsgiverforening Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Rigspolitiets kriminaltekniske afdeling Københavns Brandvæsen SikkerhedsBranchen sforbundet BYG, DTU Dansk Forening for Passiv Brandsikring Foreningen af Kommunale schefer Forsikring & Pension (F&P) Københavns Politi, Afdeling A-Brand BrandBevægelsen er et frivilligt samarbejde uden en fast organisation, men med en styregruppe med repræsentanter fra de nævnte organisationer. Enhver organisation, der mener at kunne bidrage til formålet, kan tilmelde sig. BrandBevægelsen har sekretariat hos SikkerhedsBranchen. 15

16 Redningsøvelse Polex England VS. Danmark Af Jesper Rossen, sassistent, Odense Brandvæsen I sommeren 2005 deltog 10 personer fra Danmark, heriblandt mig selv, i en stor international øvelse, Polex, i Polen. Det var en kæmpe redningsøvelse med 16 lande, og Danmark stillede med et eftersøgningshold, som bestod af redningshunde og elektronisk eftersøgningsudstyr. Under øvelsen blev det danske eftersøgningshold og det engelske redningshold indsat meget sammen, og det blev til så mange indsatser og så megen snak, at inden vi tog hjem fra Polen, havde vi fået en invitation til den store øvelse Fort Windley i England. I februar var vi afsted med to deltagere fra Odense Brandvæsen og 3 fra sstyrelsen som observatør på en kæmpe øvelse ved navnet Fort Windley Det er en øvelse, som er lavet af Hampshire fire and rescue service, og den foregik på et gammelt fort, hvor øvelsesledelsen havde bygget et kæmpe skelet af tømmer og plader for at simulere sammenstyrtninger mm. Holdene skulle nu arbejde i døgnets 24 timer fra søndag kl til onsdag kl primært med at lave tunneldrivning. Under øvelsen blev holdene taget ud for at blive indsat mod enkelte opgaver som f.eks. højderedning, afstivninger og murgennembrydning. Politiet deltog også i øvelsen med et hold, dels for at lære omkring arbejdet med redning frem for de normale brandsituationer, og dels for at være moment i øvelsen ved at de skulle sikre et pengeskab, som havde en så stor værdi, at der blev afsat et redningshold i døgndrift for at udfrie dette. Løbende kontrol Under hele øvelsen var der kontrol og bedømmelse, man havde instruktører fra USA, som bedømte indsatsen, så der til sidst kunne rettes op på de fejl, som var begået under øvelsen. Som led i evalueringen blev der på sidstedagen lavet nogle mini-uddannelser, hvor deltagerne kunne modtage undervisning, drøfte problemer og opnå et fælles grundlag for arbejdet med udstyret. FN deltog med 5 observatører. Deres opgave var at klassificere den samlede engelske redningsstyrke, efter INSARAG s (International Search And Rescue Advisory Group) retningslinjer, det vil altså sige den internationale kapacitet. FN var ligesom jeg selv, overrasket over hvor langt England er nået inden for de sidste par år. Englands udvikling er gået stærkt, og har fået navnet New Dimensions Programme. Det har forvandlet Englands Fire & Rescue Service til et af de førende lande inden for USAR (Urban Search And Rescue = eftersøgning og redning) i verden, og er det første land i verden, der blev klassificeret som Tungt Redningshold af FN. Programmet har til opgave at sikre, at England råder over en tilstrækkelig mængde udstyr samt uddannet personale til at indsætte ved større skadesteder hvor kemikalier, biologiske, radioaktive og nukleare stoffer er indblandet. Tillige skal der kunne indsættes forsvarligt mod f.eks. eftersøgning og redning, oversvømmelser, samt større transportulykker. Som mange andre vestlige lande kunne man efter konstatere, at det nationale beredskab mod denne slags ulykker ikke var tilstrækkelig, og man satsede derfor stort på at få en slagkraftig styrke i England. Slutresultatet i 2007 bliver, at der 19 steder er oprettet USAR enheder med følgende mandskab: 16 fuldtids brandfolk 14 på tilkald 1-2 redningshunde Af materiel er der ved hver USAR enhede placeret 3 lastbiler og 5 containere kroghejs, og et køretøj til redningshunde. De 5 containere er standard og container 1-3 indeholder redningsmateriel og hjælpemidler, container 4 indeholder en bobcat til transport af materiel mm.og cntainer 5 indeholder udelukkende tømmer. Placeringen af de 19 USAR enheder gør det muligt at fremskaffe minimum 3 containere på 2 timer over hele England, dog med undtagelse af enkelte landsdele. Problemstillinger Hvis vi skal sammenligne England og Danmark er der mange problemstillinger: England har altid haft terrortruslen i forhold til IRA, og har nu også været udsat mod terror ude fra, hvor vi i Danmark indtil nu kun har set et trusselbillede rettet mod os. Det trusselbillede gjorde, at England sendte 500 mand på kursus i Texas i USA, ansatte 10 mand på fuld tid til kun at udvikle og arbejde med USAR. I Danmark har vi sendt vores holdledere og indsatledere på henholdsvis et dagskursus og to-dages kursus, men den enkelte brandmand er ikke blevet bedre til at indsætte mod denne type ulykker. Erfaringer Fra øvelsen, som jeg mener, vi skal tage til efterretning til og arbejde videre med kan nævnes: I England får USAR mandskabet en grundlæggende redningsuddannelse, her efter kan den enkelte vælge specielt område som: Redningshundefører Teknisk eftersøgning Gennembrydning, skære mm. Løft og flytning af byrder Afstivninger Teknisk reb-redning er under udvikling. Mandskabet som bliver uddannet i USAR, er til hverdag brandfolk på enten tilkald eller fuld tid, men for at komme i en USAR enhed skal men søge om det, og leve 16

17 Redningsøvelse Polex op til nogle yderligere krav, som ikke er normale på deres lokale brandstation f.eks. arbejdstider, arbejdssteder osv. Den samlede uddannelse i USAR løber op i ca. 300 timer, hvor efter der er vedligeholdelse og øvelser. Men er vi uddannet til at kunne klare denne form for ulykker i Danmark? Jeg mener ikke, at vi er dygtige nok. Det behøver ikke nødvendigvis at være 1. slukningstog, som skal kunne håndtere denne form for opgaver, men der skal udvikles et system, som gør, at man er sikret hjælp inden for kort tid. Nu vil mange nok nævne beredskabsstyrelsens 5 centre som løsning, Efter min mening er de kun uddannet på en måde, som er tilsvarende en grunduddannelse i den redningsuddannelse vi bør have i Danmark. De opnår ingen rutine på grund af den store udskiftning. Dette fag er så svært, at det kræver konstant uddannelse og øvelse. Næste spørgsmål er om vi har den tilstrækkelige mængde udstyr og materiel til at kunne klare større skader af denne form. Her tror jeg, vi alle kan blive enige om, at vi i Danmark råder over materiel til at kunne klare det meste, men vi kan diskutere, om det er placeret korrekt, og om vi er uddannet nok til at bruge det korrekt og sikkert. Støttepunkterne råder over en redningsvogn, der rækker til en afstivningsopgave af et klædeskab, og kalder man korpsets containerenhed frem, får man en tredobling af sit udstyr, men med et mandskab som ikke er godt nok uddannet. Herudover skal nævnes, at man jo frit kan bruge af sstyrelsens 6 pakker, som er placeret i Herning plus et i Hedehusene, men i Iran oplevede, vi at ingen er udannet til at bruge udstyret. Uddannelse For at sikre en god og sikker løsning, bør uddannelse ske centrale steder. Hvad man lokalt laver af øvelser og ekstra uddannelser kan være beredskabet lige meget. Jeg ser det bare som svært hele tiden at kunne sikre sig, at man når alle instruktører i Danmark og lærer dem, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, før at de igen lærer fra sig. Det ville være meget lettere at samle f.eks. 8 til 10 instruktørkorps og opdatere dem. Ved at samle uddannelserne centralt, har man også muligheden for at sikre, at alle redningshundefører og redningspersonale fra kommunerne får den redningsuddannelse, som er påkrævet. Logistik Under internationale indsatser medbringer DEMA et helt camphold som kun har til opgave at sørge for lejren, og bringe det ønskede materiel ud til skadestederne hvis dette menes nødvendigt. Det er et rigtig godt system, som virker godt. England havde ingen fast plan for hvem der stod for logistikken, ligesom vi i Danmark heller ikke har noget fast system ud over opmarchområde for placering af udrykningskøretøjer. Det betød, at der under øvelsen til tider var lang ventetid på simpelt udstyr, og besværliggjorde indsatsen. Endnu værre var, at man begyndte at improvisere så meget, at sikkerheden for mandskabet ikke var i orden. Når man arbejder med så store indsatser og skadesteder, skal man bruge nogle hjælpeværktøjer til at styre sin indsats. Det er ikke længere forsvarligt, at holdlederen løber rundt og tegner skitser, og styrer mandskabet, der er brug for et godt system så man let kan skabe et overblik over skadernes omfang, materielbehov, indsat mandskab mm. I England har de en gruppe, som har en moderne udgave af en gammel dansk kommandovogn. Et køretøj, telt eller en fast lokalitet bliver indrettet med laminerede A3 sider med fortrykte skemaer. Herudover råder hver enkelte redningsmand over et skilt/nummerplade, som kan afleveres, når man går ind på skadestedet. Det er kommandoposten, hvor holdlederen skal stille og få sine opgaver, som også skal have skiltene/nummerpladerne. Englands kommandosystem er et godt billigt system til at styre en indsats. Under øvelsen fungerer det som OCCOC, og kan også bruges som receptionscenter, hvis man er den første nation, som lander i udlandet, og FN ikke er dukket op endnu. Eftersøgning Rent taktisk er det meget få i Danmark der ved hvad eftersøgning går ud på. Redningshunde Elektronisk eftersøgning Optisk eftersøgning Fysisk eftersøgning Hvad består en eftersøgningsgruppe af, hvad er et hundeteam, hvor findes udstyret, hvad har brugerne af uddannelse osv., det er ting som ikke er beskrevet nogle steder i Danmark. I England er der nu 19 komplette eftersøgningsgrupper, som råder over alle 4 muligheder. Under øvelsen fik de dog ikke brugt udstyret effektivt nok. Der var i øvelsen ikke lagt op til den store brug af udstyret, men i fasen, hvor man graver tilskadekomne fri, eller er i gang med at udfri disse, kan man med fordel bruge udstyret til at opretholde kontakten til de til skadekomne. Et vigtigt spørgsmål er også om indsatspåklædningen og markering af mandskab i Danmark god nok. Hvis man kigger på det danske redningsberedskab og skal vælge uniform til at arbejde i redning med, så er det klart, at den man i dag kalder hverdagsuniform er den, som er mest optimal til at udføre redningsopgaver i. Branddragter og de nye 2- lags branddragter er for tunge, og er bestemt ikke venlige at arbejde i, hvis det er over flere dage. Hverdagsuniformen har til gengæld nogle ulemper. F.eks. er den ikke vandafvisende, vindafvisende, refleksmarkeret og så fylder uniformen meget plads, hvis man skal have ekstra sæt med. England har løst problemet ved at lave en redningsdragt i samarbejde med et lokalt tøjfirma. Dragten er en moderne kedeldragt med sidelommer, reflekser og ekstra beskyttelse på albuer og knæ, dog ikke så kraftig at man kan undgå brugen af knæbeskyttelse ved hårdt arbejde. Ud over dette er den vand- og vindtæt. Personlig beskyttelses udstyr er den enkelte redningsmands eget, og denne skal sørger for at medbringe dette. Crew commander, sektor commander osv. er alle markeret med en hvid vest, hvor der tydeligt på ryggen står hvilket land, man er fra, hvilken taktisk opgave man har og til sidst står der lederens betegnelse. 17

18 Redningsøvelse Polex / Hjertestart Noget som vi i Danmark har forsøgt at beskrive os ud af med streger på hjelmen og vestefarver og veste tekster, men for det meste uden held. Vi kan blive meget bedre I Danmark og hvis vi virkelig vil prøve at ændre vores holdning til området, vil jeg forslå følgende: For at blive bedre udannet, skal vi have isoleret en gruppe mennesker i Danmark (arbejdsgruppe), som virkelig har interessen for redning, og som har mulighed for at udarbejde nye retningslinjer og undervisningsmaterieller, gruppen skal bestå af 8-10 personer (2 pers. pr. speciale), som skal ud og lære gennem kurser, hvordan man gør tingene i udlandet. (England, USA, Tyskland osv.) Redningsuddannelsen skal forgå centralt, således at man kan opretholde et tæt samarbejde mellem alle, som arbejder med redning, samt at man let kan opdatere sine redningsinstruktører og derved at sikre en ens kunnen i Danmark. Uddannelsesudviklingen skal ske over 2 3 år. År 1: Nyt undervisningsmateriel. År 2: Uddannelse af instruktører. År 3: Uddannelse af redningsfolk. Der skal udpeges nogle steder, der får materiel tildelt og kan fungere som udrykningsstationer. Det skal placeres på en sådan måde, at de kommunale indsatsledere hurtigt kan få hjælp og derved løst deres problemer. De personer, som arbejder i første række med USAR og udviklingen, skal have interesse i at deltage i internationale indsatser, der gør, at de kan opbygge en rutine. De lyder hårdt, men det er det eneste sted, vi kan øve os før vi for brug for det herhjemme. Senere skal andre, som er blevet uddannet i Danmark også indgå i puljen om at blive sendt ud internationalt. Under opbygningsfasen, og gerne helt fast i fremtiden, skal vi fra Danmark for at opnå en rutine kunne sende mindre enheder af sted, uden vi behøver 160 M³ materiel og et 4 stjernet hotel i form af en camp. Hvis vi kan følger de 4 punkter, kan vi igen om cirka 4 år skrive en artikel om, at vi i Danmark nu er klassificeret som et tungt redningshold af FN jf. de nye retningslinjer, og ikke mindst at vi i Danmark har et dagligt beredskab som til hverdag klare alle tænkelige opgaver og ulykker, som kan ske i Danmark uden at sætte indsatspersonales liv og lemmer på spil. Eller vi kan fortsætte, som vi gør i dag, ser lyst på det hele og mene, at vi ved en masse om det, som vi ingen forstand har på. ú Lær at redde liv Af Mads Jakobsen Alt for mange tøver med at gribe ind, når de er vidne til, at en person falder om. De ved godt, at der skal ringes 1-1-2, men hvad de skal foretage sig, inden den professionelle hjælp når frem, er for mange danskere uvis. De er bange for at gøre mere skade end gavn, og netop denne nervøsitet eller uafklarethed kan være med til at koste menneskeliv. Hvert år falder mennesker om med hjertestop i Danmark uden for hospitalet. Kun fem procent overlever og det kan og skal der gøres noget ved. TrygFonden har derfor finansieret en ny permanent opstilling om hjertestart på Experimentarium. Her er det muligt at opleve et simuleret hjertestop. De besøgende får således mulighed for at forsøge genoplivning med en hjertestarter, og formålet med opstillingen er fra TrygFondens side at udbrede kendskabet til hjertestarteren og vise folk, at man kan gøre en betydelig forskel ved at gribe ind. For hvert minut der går, fra hjertestoppet er indtruffet, og til genoplivningen påbegyndes, forringes chancen for overlevelse uden alvorlige mén med ti procent, så det er vigtigt, at nogen vil og kan gribe ind. Opstillingen på Experimentarium giver publikum et realistisk indblik i, hvad man skal foretage sig, hvis en person rammes af hjertestop. Opstilling af 100 hjertestartere Opstillingen på Experimentarium er led i en indsats, som TrygFonden i øjeblikket gennemfører for at sætte større fokus på hjertestarteren. I denne forbindelse donerer fonden 100 hjertestartere til forskellige institutioner, foreninger og offentlige instanser rundt omkring i landet. Afsløringen af hvilke steder, der får tildelt hjertestartere, bliver offentliggjort i løbet af juni måned. Målet er at finde offentlige rum, som enten er meget befærdede, eller hvor der er langt til nærmeste hospital. Som nævnt i sidste nummer af BEREDSKAB har TrygFonden sponsoreret sforbundet med et større beløb. Opgaven for forbundet bliver at få danskerne til at tage et kursus i hjertestart, og målet er, at danskere i løbet af efteråret og foråret 2007 skal tage et kursus. I de kommende måneder skal der således arbejdes for at gøre danskerne opmærksomme på vigtigheden af kunne gribe ind i tilfælde af, at en person får hjertestop. Tilmelding til kurserne i hjertestart foregår via hjemmesiden som åbner for tilmelding d. 1. juni. ú 18

19 Sireneafprøvning Sirener starter informationskampagne Den første onsdag i maj sker den årlige afprøvning af landets varslings-sirener ved fuld lydstyrke. Sirenerne anvendes regelmæssigt ved større brande og ulykker. I de senere år en til to gange om året. I år startede sireneafprøvningen også en helt ny informationskampagne for alle børn og unge. Af Kit Bjerregaard, sstyrelsen Hvert år, den første onsdag i maj kl. 12:00, får en del danskere sig en overraskelse. På det tidspunkt kan man nemlig høre den årlige lydafprøvning af de varslingssirener, som sidder på hustage og i master rundt om i hele landet. En gang blev de afprøvet hver uge, men nu afprøves de uden lyd hver nat og så én gang om året med fuld lydstyrke. - Mange er nok glade for at slippe for sirenestøj hver uge, men det betyder også, at det er nødvendigt med en løbende oplysningsindsats overfor offentligheden, så alle ved, hvad de skal gøre, hvis varslingssirenen lyder, siger Jimmy Thom-sen, chef IT Udvikling, sstyrelsen, der har ansvaret for varslingssire-nerne. Sirenevarsling Varslingssirenerne er ikke kun i brug ved den årlige afprøvning. De anvendes ved større ulykker typisk store brande med kraftig udvikling af giftig røg hvor det er vigtigt, at befolkningen i området går indenfor. De seneste 10 til 12 år er varslingssirenerne blevet brugt en til to gange om året. Ofte ved folk i om-rådet, hvordan man skal forholde sig, når sirenen lyder. - Det er positivt, at mange tilsyneladende er fortrolige med varslingssignalerne, selvom de afprøves sjældnere end før. Alligevel intensiverer vi vores oplysningsindsats særligt over-for børn og unge, der ikke har samme historiske kendskab til varslingssirenerne, siger Jimmy Thomsen. Nyt informations- og undervisningsmateriale sstyrelsen har derfor i forbindelse med dette års afprøvning udviklet en ny serie informations- og undervisningsmaterialer, der er udsendt til alle lan-dets skoler, som kan bruge materialerne til at oplyse eleverne om varsling og varslingssignaler. Materialerne er aldersopdelte (0. 4. klasse og klasse) og består bl.a. af en lille film og musikvideo med Martin og Ketil, stand-up med Anders Fjelsted, computerspil, quiz, informationsplakater og meget mere. Der er desuden oprettet en hjemmeside på adressen hvor man kan finde alt materialet. sstyrelsen håber, at alle, der arbejder med beredskab, vil være med til at udbrede kendskabet til varsling og sirener ved at gøre opmærksom på mate-rialet og anvende det i samarbejde med skolerne, åbent hus arrangementer m.v. Yderligere oplysninger om kampagnen kan fås ved at kontakte Kit Bjerregaard i sstyrelsen: Tlf eller send en mail til itu@brs.dk. ú 19

20 Pensioneret Pensionist på bare 37 år Folketinget har pensioneret en yngre dame på kun 37 år. Hvem er hun? Af Elton Seierø, inspektør i Folketingets Bedriftværn Hun kom til verden i 1968 og fik sit første job som udrykningskøretøj hos brandvæsnet i Odder. Efter en del år i første række fik hun job ved Odder miljøberedskab. Med en frontpumpe og en mavetank på kun 1000 liter vand, kom dagen hvor hun ikke var moderne nok til at køre for et brandvæsen. Som en anden professionel blev hun den 4. september 1987 solgt til Slots og Ejendomsstyrelsen med et kørt kilometertal på Her fik hun en fremtrædende rolle som beredskabsvogn ved Slotsholmens Bedriftværn, udstyret med alt materiel som brandbil og redningsmateriel til frigørelse / førstehjælp. Efter brandene i Provianthuset og Slotskirken i 1992 blev der også tilføjet dykpumper og plastruller m.m. til værdiredning, så vi var klar også til den slags opgaver. I 1992 blev der ikke brug for bilen til indsatserne, men kun materiel og mandskab. Ved årtusind-skiftet var bilen kørt udenfor garagen og var i beredskab til eventuelle uforudsete skader. Da Slotsholmens Bedriftværn blev nedlagt, og de forskellige institutioner på Slotsholmen selv skulle etablere Bedriftværn, overtog Folketinget svognen den 23. november Hun fik garage i Christian den IV s bryghus, i Frederiksholms kanal, og blev synet som udrykningskøretøj hvert år. De blå blink og horn blev i tiden på Slotsholmen kun brugt i november, når svognen deltog i juleoptoget af brandbiler, der kører igennem byen for at gøre reklame for juletræs-tændingen på Rådhuspladsen. En begivenhed som vi var med til 16 gange i de 19 år, bilen var på Slotsholmen. Bilen har tiltrukket flere tusinde interesserede mennesker, som ikke anede, at der var et beredskab på Slotsholmen. I de år vi kørte rundt i København, har bilen været en virkelig god reklame for os. Hvad foretager man sig, når man bliver pensioneret? Ja, beredskabsvognen kørte til Gavnø gods den 22. december 2005, hvor den blev overdraget til godskontoret og vil indgå i udstillingen på deres brandværnsmuseum sammen med en pumpe på kørestel og en trækvogn med det samme materiel som i en brandbil. Materiel som var i overskud, da Slotsholmens Bedriftværn blev delt ud til de interesserede ministerier og styrelser. Skal du til Gavnø gods for at se på blomster i foråret, så tag lige et kik ind til vores gamle bil. ú 20