AMI 2001 ARBEJDSMILJØINSTITUTTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMI 2001 ARBEJDSMILJØINSTITUTTET"

Transkript

1 Å R S B E R E T N I N G ARBEJDSMILJØINSTITUTTET

2 Å R S B E R E T N I N G

3 FAGLIG PROFIL AMI skal medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. AMI er et nationalt center for arbejdsmiljøforskning. Det indebærer, at instituttet har en forpligtelse til at udføre strategisk forskning og medvirke til at sikre den størst mulige koordinering af dansk arbejdsmiljøforskning. AMI har desuden til opgave at overvåge den internationale arbejdsmiljøforskning samt miljøudviklingen i ind- og udland. AMI er forpligtet til at gennemføre forskeruddannelse samt hurtigt og effektivt at formidle de nyeste forskningsresultater. Direktion Direktør Ib Andersen Vicedirektør Jan Nielsen Forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen Administrationssekretariat Personalechef Mogens Lynge Nielsen Informationssekretariat Vicedirektør Jan Nielsen Afdeling for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning Forskningschef Elsa Bach Afdeling for forskning i computerarbejde Forskningschef Hanne Christensen Afdeling for kemisk arbejdsmiljø Forskningschef Lars Andrup Arbejdsfysiologisk-ergonomisk afdeling Forskningschef Bente Schibye Arbejdspsykologisk-sociologisk afdeling Forskningschef Vilhelm Borg Indeklimaafdeling Forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen

4 INDHOLD FORORD 6 År 2001 arbejdsmiljøovervågning og videndeling i centrum HOVEDHISTORIE 10 Arbejdsmiljø i Danmark HIGHLIGHTS 12 Arbejde med mennesker 14 Arbejdsdagsdesign 16 Biopesticider i tarmfloraen 18 Miljøadjuvanser og allergiske luftvejssygdomme 20 Nakke og skuldre lider under computerarbejde 24 Pludselige belastninger ved plejearbejde 26 Ulighed i sundhed opgjort efter brancher 30 Vi er alle forskellige 2001 I KORTE TRÆK 32 AMI sætter fokus på etikken i arbejdsmiljøforskningen 33 Bliv ph.d. i arbejdsmiljø på forskerskole 34 EPICOH Øget fokus på kommunikation med brugerne 36 Professorer til faglig oprustning og forskeruddannelse 37 Forskningskommissionen: Tilfredshed med sektorforskningen 38 Ny forskningsenhed ved Arbejdsmiljøinstituttet 40 On-line adgang til AMI s overvågning af det danske arbejdsmiljø ORGANISATION, STATISTIK, PUBLIKATIONER M.M. 41 AMI s organisation 42 AMI nøgletal 46 Tidsskrifter og citationer Publikationer på nordiske sprog 50 International publications 64 AMI s bestyrelse 65 AMI nøglegrafer 66 Kolofon

5 ÅR 2001 ARBEJDSMILJØOVERVÅGNING OG VIDENDELING I CENTRUM 2001, uden at få klare svar. Der er simpelthen ikke indsamlet materiale, der gør det muligt objektivt at beskrive arbejdsmiljøudviklingen de sidste 25 år. Grunden er, at der aldrig har været afsat midler til arbejdsmiljøovervågning på samme måde, som det kendes fra naturmiljøet og fødevareområdet. Gennem årene er mange beslutninger derfor truffet mere på fornemmelse end på et sikkert videngrundlag. Der er heller ikke et sikkert kendskab til langtidsvirkningerne af de forskellige arbejdsmiljøindsatser. Arbejdsmiljøinstituttet har derfor taget initiativ til at fremlægge data fra to forskningsprojekter, der gør det muligt at vurdere det aktuelle arbejdsmiljø og arbejdsmiljøudviklingen de sidste 10 år. Bestyrelsesformand Lone Dybkjær Det er nu 25 år siden, at arbejdsmiljøloven blev gennemført. Derfor er det naturligt at spørge, om arbejdsmiljøet er blevet bedre eller værre i den tid. Rigsrevisionen, Dansk Ingeniørforening mfl stillede dette spørgsmål i Det ene er nationale data om hospitalsindlæggelser af forskellige sygdomme opdelt efter brancher (Erhvervshospitaliseringsregistret). Det andet er interviews af danskere om deres arbejdsmiljø og helbred. Et repræsentativt udsnit af den arbejdende befolkning er undersøgt i 1990, 1995 og nu igen år 2000/2001. Vi kalder undersøgelsen Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte. De to undersøgelser bidrager til at tegne et detaljeret billede af arbejdsmiljøsituationen på en række centrale områder. Beslutningstagere i Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet, branchearbejds- 6

6 miljørådene og organisationerne har dermed fået to nyttige redskaber til at forbedre prioriteringer og evalueringer af indsatser. Samlet viser resultaterne af de to forskningsprojekter, at der både er forbedringer og forringelser i arbejdsmiljøet fra 1990 til Billedet er forskelligt for de forskellige påvirkningsfaktorer og for de forskellige brancher, men hovedbudskaberne er klare: Arbejdsmiljøsituationen er generelt forbedret fra 1995 til 2000, men den sociale ulighed i sundhed tiltager. Dette skyldes, at de veluddannedes sundhedstilstand er forbedret, hvad angår de store folkesygdomme, mens de mindre uddannedes sundhedstilstand ikke er forbedret. Mens arbejdsmiljøet generelt er forbedret, har mange ufaglærte og en række faglærte arbejdstagere inden for industri og håndværk stadig et dårligt arbejdsmiljø og dårligt helbred. Dette gælder også for rengøringspersonale og social- og sundhedsassistenter. Nogle klassiske arbejdsmiljøproblemer som fx arbejdsulykker og støj tiltager. Derimod er færre udsat for fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde. Der er forbedringer i det psykosociale arbejdsmiljø, men kravene i arbejdet er også steget. En række nye problemer er dukket op, fx let ensidigt gentaget arbejde, stress og udbrændthed inden for bl.a. arbejde med informationsog kommunikationsteknologi. Kort sagt, der er stadig god grund til at forbedre arbejdsmiljøet. I de kommende år skal vi kunne håndtere de mange udfordringer, der er ved at gå fra et servicesamfund til et vidensamfund. Men der er stadig behov for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladser, hvor der arbejdes med produkter og materialer eller med mennesker. Her er der især behov for indsats for de ufaglærte og en række faglærte. Det kan ske ved teknisk udvikling af belastende arbejdsgange og ved bedre arbejdsorganisering på områder med et belastende arbejdsmiljø. Man kunne rejse spørgsmålet, om ikke den store interesse for og investering i højteknologisk forskning og udvikling burde suppleres med interesse for teknologisk og organisatorisk forskning og udvikling inden for brancheområder med stor sygelighed og stor førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I 2002 er det på tide at igangsætte diskussionen om, hvilke visioner og konkrete mål der skal være for dansk arbejdsmiljø fra og med 2005, hvor det hidtidige handlingsprogram Rent arbejdsmiljø udløber. Skal bæredygtighed i arbejdsmiljøet være en ny ledestjerne? Skal der være andre ledestjerner? Skal der i 2002 udarbejdes en national arbejdsmiljøforskningsstrategi, sådan som det blev 7

7 anbefalet af det daværende Arbejdsministeriets udvalg om arbejdsmiljøforskning i dets rapport fra 2001? Orientering om viden er vigtig for hurtigt at få omsat ny arbejdsmiljøviden til praktisk indsats på arbejdspladserne. Bestyrelsen har derfor i sin fireårige funktionsperiode lagt vægt på effektiv formidling af instituttets viden til de arbejdsmiljøprofessionelle brugere og offentligheden. AMI s hjemmeside er her et vigtigt værktøj. I 2001 er den udviklet med direkte interaktiv adgang til data fra Erhvervsindlæggelsesregistret, med resumeer af vigtige nye forskningsresultater og ved forbedrede søgemuligheder. AMI har også på hjemmesiden igangsat et forsøg med aktuelle presseklip af interesse for arbejdsmiljøforskning og -udvikling. Det er hensigten, at hjemmesiden skal være et værktøj, som arbejdsmiljøprofessionelle dagligt anvender. Efterhånden skal den også omfatte forskningsbaserede løsninger. Dette område vil naturligt vokse, da flere og flere af instituttets undersøgelser er interventionsundersøgelser. AMI s bestyrelse tillægger det afgørende betydning at kvalitetssikre AMI s arbejde. Derfor gennemførtes allerede i 2000 en international evaluering af AMI s forskningsindsats. Desuden er der satset på at få ansat en forskningsprofessor i hver afdeling samt at få publiceret alle væsentlige forskningsresultater i internationale peer-reviewede videnskabelige tidsskrifter. Bestyrelsen lægger også vægt på at udvikle samarbejdet med andre forskningsinstitutioner, især universiteterne, ved at indgå samarbejdsaftaler. Bestyrelsen kan derfor med tilfredshed notere, at Forskningskommissionen i sin betænkning fra september 2001 anbefaler, at der lægges vægt på øget kvalitetssikring i alle forskningsinstitutioner og forpligtende samarbejde mellem universiteter og sektorforskningsinstitutter. Forskningskommissionen peger endvidere på, at sektorforskningens kompetence i langt højere grad end i dag skal udnyttes i universiteternes forskningsbaserede uddannelser. AMI uddanner allerede i dag adskillelige ph.d. er hvert år i samarbejde med universiteterne og vil gerne øge kapaciteten. AMI vil ligeledes gerne deltage i undervisningen af studerende om arbejdsmiljø. En forudsætning er dog, at der udvikles økonomiske incitamenter, så AMI kan gennemføre den ønskede undervisningsindsats uden at kerneydelsen betjening af arbejdsmiljøsektoren reduceres i omfang og intensitet. I 1997 blev AMI adskilt fra Arbejdstilsynet og instituttet omdannet til et sektorforsknings- 8

8 institut, der skal betjene hele arbejdsmiljøsektoren med forskningsbaseret viden. Det har betydet, at instituttet de sidste 4 år har været igennem en række store omstillingsprocesser både vedr. forskningsområder, forskningsorganisering og forskningskommunikation. Ved udgangen af 2001 ophører bestyrelsens fireårige funktionsperiode. Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke instituttets medarbejdere, fordi de har deltaget så aktivt, dygtigt og engageret i omstillingen i den forløbne periode. På bestyrelsens vegne Lone Dybkjær Bestyrelsesformand 9

9 ARBEJDSMILJØ I DANMARK Af forsker Hermann Burr og forskningschef Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø og helbred. NAK er et mini-danmark: Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. I undersøgelsen opgør vi forekomsten af arbejdsmiljøproblemer og helbredsproblemer blandt lønmodtagere, selvstændige og forskellige jobgrupper. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og til at vurdere effekter af tidligere indsatser. Derfor opgøres resultaterne for lønmodtagernes vedkommende efter branche. Brancherne svarer til de områder, som de nye branchearbejdsmiljøråd (BAR erne) dækker. Resultater fra overvågningen er publiceret i en hovedoversigtsrapport og i foreløbig 11 pjecer, der hver især fokuserer på et specifikt emne. Emnerne fremgår af titlerne på pjecerne, jf oversigten. HVEM HAR DET DÅRLIGSTE ARBEJDSMILJØ? Især industrielle og håndværksmæssige jobgrupper har det dårligste arbejdsmiljø, fx mandlige slagteriarbejdere, mandlige ufaglærte metalarbejdere, mandlige lager- og havnearbejdere. Men også kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere oplever mange helbredsskadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. HVAD ER DER SKET MED ARBEJDS- MILJØET DE SIDSTE 10 ÅR? Det kemiske arbejdsmiljø er blevet bedre, idet færre udsættes for rengøringsmidler, passiv rygning og opløsningsmiddeldampe. Det fysiske arbejdsmiljø er blevet dårligere. Flere udsættes for temperatursvingninger og støj. Især lærere og pædagoger rapporterer mere støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen. Andelen, der udsættes for krops- og håndvibrationer, er uændret. Flere udsættes for arbejdsulykker. Stigningen ser ud til at være jævn op gennem 90 erne. Det ergonomiske arbejdsmiljø har ændret sig. Færre udsættes for fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde ved fx samlebånd. Flere oplever arbejde præget af fastlåst arbejdsstilling og lettere ensidigt gentaget arbejde, fx ved computer. 10

10 Det psykiske arbejdsmiljø er på flere områder blevet bedre. Langt flere føler sig godt informeret om forhold på arbejdspladsen, flere oplever indflydelse på arbejdet, og flere oplever sikkerhed i ansættelsen. Andelen, der oplever rollekonflikter i arbejdet, er uforandret. Omvendt er kravene i arbejdet steget langt flere oplever, at arbejdet kræver stor opmærksomhed og koncentration. Arbejdstiden har ændret sig. Lidt færre har fået dagarbejde, og lidt flere har fået uregelmæssig arbejdstid. Omfanget af lønmodtagere med aften- eller natarbejde har ikke ændret sig. FAKTA OM NAK I NAK er et repræsentativt udvalg af indbyggere i Danmark interviewet i både 1990, 1995 og De tre interviewrunder omfatter i alt interviews med forskellige personer. Minimum årige lønmodtagere har deltaget i hver af de tre runder 1990, 1995 og I 2000-runden deltog mere end 400 selvstændige erhvervsdrivende, der ikke tidligere er blevet dækket af større danske arbejdsmiljøundersøgelser. Undersøgelsen er designet, så det er muligt at beskrive forekomsten af arbejdsmiljøproblemer i både 1990, 1995 og 2000, samtidig med at grupper af personer har kunnet følges fra for at belyse, hvilke helbredseffekter forskellige påvirkninger i arbejdsmiljøet har. UDGIVELSER OM NAK 2000 RAPPORT: Arbejdsmiljø i Danmark En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred PJECER: Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark

11 HIGHLIGHTS ARBEJDE MED MENNESKER Af forsker Marianne Borritz og seniorforsker Marie Söderfeldt En meget stor andel af arbejdsstyrken er beskæftiget inden for områder, hvor man arbejder med mennesker (human services). Disse områder omfatter social- og sundhedssektoren, undervisningssektoren, men også områder som politi og fængsel. Arbejde med mennesker omhandler i denne terminologi arbejde med klienter, hvor begrebet klienter omfatter patienter, elever, beboere, indsatte, brugere mv. Det handler om meget store offentlige sektorer, hvor kvinder udgør majoriteten af arbejdsstyrken. Traditionelt servicearbejde med kunder indgår således ikke. Arbejde med mennesker adskiller sig fra andet arbejde på to måder: Den ansatte arbejder direkte sammen med klienten, som han/hun skal beskytte, yde omsorg, støtte, fastholde, udvikle, forandre eller behandle. Den ansatte har bemyndigelse til at fremme eller beskytte klientens velfærd. Området arbejde med mennesker indeholder fire karakteristiske træk: 1 Både råmateriale og produkt udgøres af mennesker, hvilket betyder, at der stilles særlige moralske og etiske krav til den ansatte. 2 Målene for arbejdet er ofte uklare og flertydige, og den ansatte kan opleve konflikt mellem egne holdninger og værdier og arbejdsrollen. 3 Fordi råmateriale og produkt udgøres af mennesker, er det vanskeligt at opstille entydige og præcise mål for arbejdet. Det, der er godt for den ene klient, er ikke nødvendigvis løsningen for en anden. Der findes ingen enkel facitliste over, hvad der er godt arbejde. 4 Kernen i arbejdet udgøres af relationen mellem den ansatte og klienten og er af væsentlig betydning for arbejdets udfald. Relationen er imidlertid ikke altid ideel, men kan indeholde både modstridende interesser og ulige magtforhold. Når forskere undersøger det psykosociale arbejdsmiljø i arbejde med mennesker, er det vigtigt, at man tager hensyn til og inddrager disse særlige karakteristika. Traditionelle arbejdsvidenskabelige modeller som krav-kontrol-modellen må derfor udvikles for også at kunne omfatte arbejde med mennesker. 12

12 HVORDAN MÅLER VI FØLELSESMÆSSIGE KRAV? Arbejdsmiljøinstituttet har udviklet tredækkerspørgeskemaet til måling af det psykosociale arbejdsmiljø og bidrager dermed til en udvikling af især kravbegrebet. I tredækkeren opdeles krav i kvantitative krav og kvalitative krav, hvor sidstnævnte bl.a. omfatter følelsesmæssige (emotionelle) krav og krav om at skjule følelser. Netop disse typer af krav findes inden for arbejde med mennesker. FØLELSESMÆSSIGE KRAV OG UDBRÆNDTHED PUMA-undersøgelsen (Projekt Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde), der omfatter ansatte på bistandskontorer, hospitaler, fængsler, døgninstitutioner og inden for hjemmepleje, viser, at der stilles meget høje følelsesmæssige krav til de ansatte. Høje følelsesmæssige krav anses for at være den vigtigste årsag til udbrændthed, hvilket PUMA foreløbig synes at bekræfte, idet der er fundet en klar sammenhæng mellem høje følelsesmæssige krav og høj grad af udbrændthed. Resultater fra PUMA peger også på, at typen af arbejde spiller en væsentlig rolle i graden af udbrændthed. Fx oplever jordemødrene i PUMA en betydelig højere grad af udbrændthed i forhold til andre jobtyper. Typen af klientrelation synes ligeledes at spille en rolle, nemlig når der er tale om et ulige magtforhold mellem ansat og klient. Her tænker vi ikke bare på fysisk ulighed som ved vold og trusler, men også på arbejdssituationer, hvor den ansatte udøver kontrol over for klienten, samtidig med at han/hun skal udøve omsorg eller behandling. PERSPEKTIVER FOR FORSKNING I ARBEJDE MED MENNESKER Resultaterne fra PUMA viser således, at en udvikling af traditionelle psykosociale spørgeinstrumenter gør det muligt at analysere området arbejde med mennesker mere grundigt. Denne udvikling er imidlertid langtfra tilendebragt, og det er vigtigt at fortsætte arbejdet. Arbejdsmiljøinstituttet bidrager aktuelt til dette udviklingsarbejde gennem planlægning af et projekt om arbejdsmiljø på hospitaler - Sunde arbejdspladser i sundhedssektoren. Formålet med dette projekt er bl.a. at uddybe analysen af kravstrukturer og typen af klientrelationer for at kunne bidrage til et mere nuanceret billede af arbejdsforholdene og disses betydning for de ansattes helbred og trivsel. LITTERATUR Hasenfeld Y. Human Service Organizations. Englewood Cliffs, Prentice Hall, Karasek R, Theorell T. Healthy work. New York, Basic Books, Borritz M, Kristensen TS. AMI s spørgeskema om udbrændthed Copenhagen Burnout Inventory (CBI). AMI s årsberetning

13 HIGHLIGHTS ARBEJDSDAGSDESIGN Af projektforsker Lotte Finsen, fysioterapeut Gitte Arnbjerg og forskningschef Hanne Christensen Det har længe været kendt, at ensidigt gentaget arbejde (EGA) medfører en risiko for udvikling af helbredsskader. Det er derimod stadigvæk uafklaret, hvor lang tid ad gangen man kan udføre EGA uden at risikoen for helbredsskader øges. Og det er også uafklaret, hvilken type arbejdsopgaver EGA skal varieres med for at risikoen nedsættes. RENGØRING PÅ TRE SYGEHUSE AMI har gennemført et projekt blandt kvindelige hospitalsmedhjælpere og serviceassistenter. Projektet fokuserede på typiske arbejdsopgaver som rengøring, køkkenopgaver og, for serviceassistenternes vedkommende, også portøropgaver. De tre sygehuse havde et forskelligt design af arbejdsdagen. Designet var relateret til arbejdets organisering, som var hhv traditionelt hierarki, selvfungerende grupper blandt hospitalsmedhjælpere og selvfungerende grupper blandt serviceassistenter. I projektet blev psykosocial belastning samt belastning af hjerte/kredsløb, ryg og skulder vurderet vha et spørgeskema og en arbejdspladsundersøgelse. BELASTNINGEN AF HJERTE OG KREDSLØB VAR KONSTANT Hverken kvindernes gennemsnitlige hjertefrekvens eller variationen i hjertefrekvensen afhang af, hvor stor en del af dagen der blev udført rengøringsopgaver. Hjertefrekvensen var omkring 100 slag pr minut ved både rengørings-, køkken- og portøropgaver samt øvrige stående og gående opgaver. Det svarer til en let til moderat kredsløbsbelastning. Under disse arbejdsopgaver var hjertefrekvensen relativt konstant. I forhold til de stående og gående arbejdsopgaver medførte møder og pauser (siddende) signifikant lavere hjertefrekvens. Vi konkluderer, at der skal helt andre arbejdsopgaver til (herunder siddende arbejdsopgaver) for at variere belastningen på hjerte og kredsløb, idet der ikke sås udslagsgivende kredsløbsmæssige forskelle (hjertefrekvens) på de forskellige dominerende stående og gående arbejdsopgaver. RENGØRING OG KØKKEN- OPGAVER MEDFØRER RYG- OG SKULDERBELASTNING Generelt medførte kvindernes arbejde mange ensidigt gentagne bevægelser. Ryggen syntes at være belastet længst tid ved rengøringsarbejde, men også køkkenarbejde resulterede i belastning af ryggen i ca1/5 af tiden. Både rengørings- og køkkenopgaver medførte, at 14

14 skulderen var belastet i en stor del af arbejdstiden. Derfor kan der ikke forventes en markant nedsættelse af den tid, arme og skuldre udsættes for belastning, hvis rengøringsopgaver varieres med køkkenopgaver. FORSKELLIGE KOGNITIVE KRAV OG UDVIKLINGSMULIGHEDER Personen, der udfører arbejdet, er påvirket på den måde, arbejdet organiseres på. Dette underbygges af de psykosociale resultater i projektet. Således blev der på det sygehus, hvor rengøringen blev varetaget af servicemedarbejdere (organiseret i selvfungerende grupper), oplevet større kognitive krav og bedre udviklingsmuligheder end på de to andre sygehuse. RENGØRING SKAL UDVIDES MED OPGAVER, SOM ER MARKANT ANDERLEDES I rengøringsbranchen ses der i øjeblikket to tendenser: jobudvidelse og specialisering. Sammenholdes resultaterne fra dette projekt med disse tendenser, understøtter resultaterne især den tendens, hvor arbejdet udvides med andre opgaver. Opgaverne skal vel at mærke være markant forskellige fra de nuværende, så de medfører en reel variation i belastningen. 15

15 HIGHLIGHTS BIOPESTICIDER I TARMFLORAEN omfattende skader på nye og gamle planter. I troperne har der været sat ind med biopesticider i bekæmpelsen af de insekter, der overfører infektionssygdomme som malaria og sovesyge. Bakterien Bacillus thuringiensis er det hyppigst anvendte biopesticid og udgør 95% af markedet for mikrobielle insekticider. Herhjemme har B. thuringiensis været brugt siden midten af 80 erne og anvendes primært i gartneriernes væksthuse mod fx larver af sørgemyg, stankelben og sommerfugle, men bruges også på friland mod kålsommerfuglelarver o.l. Erfaringen med anvendelsen af B. thuringiensis giver ikke anledning til at antage, at disse bakterier udgør nogen særlig arbejdsmiljørisiko. Dog er det vigtigt at undersøge, om man ved indførelse af nye produkter og produktionsformer introducerer nye problemer i miljø og arbejdsmiljø. Af forsker Gert Bolander Jensen De mikrobiologiske insektbekæmpelsesmidler, også kaldet biopesticider, har været benyttet siden 60 erne. Bl.a. er biopesticider blevet brugt i de canadiske skove til at bekæmpe de sommerfuglelarver, der hvert år gav KAN B. THURINGIENSIS GIVE MAVETILFÆLDE? De fleste danskere er i dag opmærksomme på, at større bakterieforekomster i fødevarer kan få ubehagelige følger. Ny forskning har vist, at B. thuringiensis er nært beslægtet med 16

16 en anden bakterie, Bacillus cereus, som kan forårsage levnedsmiddelforgiftning. Det er bl.a. påvist, at B. thuringiensis er i stand til at danne de toksiner, som ved Bacillus cereus-infektioner giver et voldsomt, men ikke livstruende, mavetilfælde. Arbejdsmiljøinstituttet har i denne forbindelse netop afsluttet en undersøgelse, der viser sammenhængen mellem udsættelse for B. thuringiensis i arbejdsmiljøet og forekomst af denne bakterie i tarmfloraen. I undersøgelsen blev gartneriarbejdere udstyret med personbåret måleudstyr, som i løbet af en arbejdsdag opsamlede en luftprøve af de mikroorganismer, de blev udsat for. Desuden blev deres arbejdsprocesser beskrevet og et helbredsspørgeskema udfyldt mhp afrapportering af maveproblemer. Forsøgspersonerne afleverede også afføringsprøver, og B. cereus-lignende bakterier blev isoleret herfra. Traditionelle mikrobiologiske metoder samt molekylærbiologiske metoder blev anvendt i karakteriseringen af de isolerede bakterier. Vha disse teknikker blev der i afføringsprøverne fundet B. thuringiensis, som ikke kunne skelnes fra de B. thuringiensis, der anvendes i de kommercielle insektbekæmpelsesmidler. Det var muligt at se en sammenhæng mellem arbejdsproces og fundet af B. thuringiensis i afføringsprøverne. Der var dog ingen umiddelbar sammenhæng mellem selvoplevede maveproblemer og fundet af B. thuringiensis i afføringsprøverne. Yderligere viste vi, at B. thuringiensis fra kommercielle biopesticider indeholder gener for enterotoksiner, hvilket indikerer, at disse biopesticider udgør en mulig sundhedsrisiko for væksthusarbejderne. Det er derfor hensigtsmæssigt at være opmærksom på de problemer, der kan være ved anvendelsen af B. thuringiensis-baserede biopesticider specielt mhp det nære slægtskab med B. cereus. B. THURINGIENSIS HAR EN BERYGTET SLÆGTNING B. thuringiensis er desuden i nær familie med Bacillus anthracis, som forårsager miltbrand (Antrax). Miltbrand er en ofte dødelig, men heldigvis yderst sjælden sygdom hos mennesker i Danmark. B. thuringiensis er ikke i stand til at producere de samme giftstoffer som B. anthracis, hvorfor slægtskabet ikke giver anledning til problemer. Bakterien B. anthracis har dog været meget i fokus i forbindelse med dens anvendelsesmuligheder i biologisk krigsførelse, og AMI har således i det forløbne år været meget omtalt i medierne pga vores kendskab til også denne type bakterie. 17

17 HIGHLIGHTS MILJØADJUVANSER OG ALLERGISKE LUFTVEJSSYGDOMME Af ph.d.-studerende Søren Thor Larsen, ph.d.-studerende Susanne Knoth Clausen, seniorforsker Gunnar Damgård Nielsen og forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen LUFTVEJSALLERGI EN SYGDOM I FREMGANG I de fleste lande med vestlig livsstil er antallet af personer med allergiske luftvejslidelser som astma og høfeber steget voldsomt siden 1960 erne. Stigningen har været eksponentiel med en tilvækst i antallet af allergikere på omkring 50% pr tiår. Det skønnes, at danskere lider af astma, og ca lider af høfeber. Ud over de personlige gener ved allergi udgør allergikere også et problem for arbejdsmarkedet, idet allergikere ikke alene er overfølsomme over for de specifikke stoffer, allergien er rettet imod, men de er samtidig overfølsomme over for kold luft, tobaksrøg og andre luftvejsirriterende stoffer. Allergikere kan desuden have problemer med at klare fysisk krævende arbejde, og der er således en lang række arbejdsfunktioner, disse mennesker ikke kan varetage. Årsagerne til, at flere og flere får luftvejsallergi, er ukendte, men det vurderes, at miljøet har stor betydning, idet stigningen primært ses i lande med en høj levestandard. Fokus har i særlig grad været rettet mod følgende forhold: Større udsættelse for allergener Folk i industrilande opholder sig meget inden døre og bliver på den måde udsat for større mængder af visse allergener. Det drejer sig primært om allergener fra husstøvmider samt allergener fra pelsdyr som hund og kat. Hygiejneteorien Den udbredte brug af antibiotika og vaccinationer gør, at mange infektionssygdomme forebygges eller behandles på et tidligt stadium. Flere eksperter mener, at den manglende udfordring af immunforsvaret gør, at der lettere udvikles allergi. Denne hypotese kaldes populært hygiejneteorien. Miljøadjuvanser I vores inde- og udemiljø findes kemiske stoffer, der besidder adjuvanseffekt, dvs. stoffer som har en evne til at forstærke den allergifremkaldende effekt af allergener som fx pollen og husstøvmider. Tobaksrøg og partikler i dieseludstødningsgas er blandt de bedst undersøgte miljøadjuvanser. PHTHALATER I SØGELYSET Forskningen i luftvejsallergi på AMI har koncentreret sig om det sidste forhold. På baggrund af bl.a. en epidemiologisk undersøgelse har AMI valgt at undersøge phthalater for adjuvanseffekt. 18

18 TABEL 1. ADJUVANSEFFEKT AF FORSKELLIGE PHTHALATER Stof Antal kulstofatomer i sidekæderne Adjuvansfaktor 1 Di-n-butyl phthalat 4 4 Di-n-octyl phthalat 8 10 Di-(2-ethylhexyl) phthalat 8 10 Di-iso-nonyl phthalat 9 7 Di-iso-decyl phthalat Ved adjuvansfaktor forstås, hvor mange gange kraftigere allergiresponset bliver, når et modelallergen gives samtidig med det pågældende phthalat. Således er en adjuvansfaktor på 1 ensbetydende med ingen adjuvanseffekt af phthalatet. Phthalater er en gruppe stoffer, der bruges i store mængder til en række formål, herunder blødgøring af polyvinylklorid (PVC). STOR FORSKEL I PHTHALATERNES ADJUVANSEFFEKT Som det fremgår af tabel 1, er der stor forskel på, hvor kraftig adjuvanseffekten er af de forskellige phthalater. Phthalater med relativt korte eller relativt lange kulstofkæder har de svageste adjuvansegenskaber, mens adjuvanseffekten er mest udtalt for phthalater med en mellemlang kulstofkædelængde. Det phthalat, som bruges i størst mængde, di-(2-ethylhexyl) phthalat (DEHP), er samtidig et af de phthalater, der har den kraftigste adjuvanseffekt (jf tabel 1). DEHP findes primært i blødgjort PVC. Viden om sammenhængen mellem den kemiske struktur og de biologiske effekter kan måske bruges i forbindelse med substitutioner. I denne vurdering skal naturligvis inddrages alle kendte biologiske effekter samt forhold vedr. de tekniske egenskaber af plastblødgørerne. NY DYREMODEL Phthalaternes adjuvanseffekt er i første omgang testet ved at indsprøjte teststofferne under huden på mus. Det er en relativt hurtig og meget anvendt metode, bl.a. fordi det har vist sig, at der ofte ikke er principiel forskel på immunsystemets reaktion på indsprøjtede og inhalerede allergener. Herved kan man opnå viden om, hvorvidt et stof har mulighed for at virke som adjuvans. Yderligere arbejder AMI på at udvikle en dyremodel, hvor mus udsættes for allergener og mistænkte adjuvanser udelukkende via inhalation. Formålet med inhalationsmodellen er at forbedre muligheden for at simulere de faktiske eksponeringsbetingelser, så det kan afklares, om et stof med adjuvanseffekt i injektionsmodellen viser samme egenskaber under realistiske eksponeringsforhold. 19

19 HIGHLIGHTS NAKKE OG SKULDRE LIDER UNDER COMPUTERARBEJDE Af professor Gisela Sjøgaard, seniorforsker Karen Søgaard og forskningschef Hanne Christensen Arbejdsmiljøinstituttet viser med baggrund i flere nye undersøgelser, hvordan man undgår besvær i nakke, skuldre og overekstremiteter ved arbejdet foran computeren. Epidemiologiske undersøgelser har vist, at mange computerbrugere har bevægeapparatbesvær i hænder, arme, skuldre og nakke. Omfanget af bevægeapparatbesværet synes at stige med det antal timer pr dag, man er beskæftiget foran en computer. For nogle udvikler besværet sig til egentlige bevægeapparatlidelser, som de søger lægehjælp for. MUSEKLIK UNDER LUP Fysiologiske undersøgelser har peget på, at langvarig aktivitet i bestemte muskler samt 20

20 ensidig aktivering af ganske bestemte motoriske enheder i musklerne kan føre til en overbelastning af de meget aktive muskelceller. Vi stillede os derfor spørgsmålet, om dette også kan forekomme ved computerarbejde, hvor kraftanvendelsen er meget lille. For at få det besvaret indgik vi i et europæisk forskningssamarbejde (Prevention of muscle disorders in operation of computer input devices PRO- CID, Concerted Action, European Union research program BIOMED-2, BHM ), hvor vi udviklede en del avancerede måleog analyseteknikker. Vi udviklede således en teknik, der tillader at registrere enkelte motoriske enheders aktivitet over meget lang tid, og kombinerede denne med måling af muskelaktivitet med almindelig overflade-elektromyografi (EMG). SKULDERMUSKLER KONSTANT I BRUG De mest opsigtsvækkende fund er følgende: Blot at udføre hurtige gentagne fingerbevægelser, som at klikke på musen eller tappe med pegefingeren mod bordet, medfører, at skuldermusklerne samtidig er aktive. Funktionelt kan det forklares ved, at hånd/arm må have et fikspunkt for at udføre et fysisk arbejde. Her kræves der normalt en stabilisering af skulderen. Dette kan bevirke en refleksaktivering af skulderens muskler, når man arbejder med hænderne, og derved forklare, at selvom vi kun skal arbejde med hånden eller fingrene, så spænder vi også i skuldermusklerne. Dobbeltklik med computermusen giver spidsbelastning Når der udføres dobbeltklik med computermusen, ses der et meget specielt fyringsmønster fra de arbejdende muskler. Funktionelt betyder sådanne fyringsmønstre, at kraftudviklingen foregår langt hurtigere end ellers, og det er jo netop det, der er brug for ved de hurtige museklik. Denne form for motorisk kontrol giver både mekaniske og metaboliske spidsbelastninger i vævet og kan derved være årsag til overbelastninger af vævet. Variation i brug af musen Har man udført computerarbejde med højre hånd og derefter skifter til venstre hånd for at aflaste musklerne i højre underarm, ses hos nogle personer, at de samme motoriske enheder i højre underarm fortsat aktiveres, når der arbejdes med venstre hånd. Man kan således ikke sikre, at belastede muskelceller i højre arm får hvile, ved fx at skifte musen til modsat hånd. Smerte beskytter ikke mod overbelastning Ved smerte i en muskel har nogle undersøgelser vist, at der sker en beskyttende reflektorisk hæmning af denne muskels aktivitet. Ved computerarbejde viste det sig imidlertid, at en sådan reflektorisk hæmning ikke forekommer i underarmsmuskler, når det samme arbejde 21

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER. Arbejdsmiljø i tal

ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER. Arbejdsmiljø i tal ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER Arbejdsmiljø i tal FORORD INDHOLD 2 Der er i disse år i Danmark en stor interesse for sundhedsforhold og levealder, og flere

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I

Læs mere

VARIATION MED OMTANKE

VARIATION MED OMTANKE Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Et bedre arbejdsliv Variation med omtanke 7/2/2 15:22

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Sundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl?

Sundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl? Sundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl? Resultater fra en række undersøgelser af muskelaktiviteten under forskellige typer af computeropgaver Hanne Christensen og Karen Søgaard Den

Læs mere

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Arbejdsmiljø i Danmark 2000

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon

Læs mere

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Det sunde arbejdsliv og belastninger indenfor rengøringsområdet

Det sunde arbejdsliv og belastninger indenfor rengøringsområdet Det sunde arbejdsliv og belastninger indenfor rengøringsområdet Andreas Holtermann, Professor, PhD Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø aho@arbejdsmiljoforskning.dk Overordnet vision bag forskning

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik

Læs mere

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Ute Bültmann, Seniorforsker AMFF s Midtvejskonference 3. November 2005 Baggrund Det samlede

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.: Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS Sygefravær og Arbejdsfastholdelse v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS www.iris.no 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 2002 2003 2004

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsmiljø Analyse Aaj 01-12-2005 Fremtidens arbejdsmiljø En ny plan fra Regeringen skal sikre opretholdelse af arbejdsstyrken, mindske sygefraværet og holde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Af Allan

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Strategi for BFA Industri

Strategi for BFA Industri Strategi for BFA Industri 2017-2020 Arbejdsmiljø i industrien Materialer fra BFA Industri kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades på www.bfa-i.dk Denne strategi foreligger kun elektronisk.

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Elsa Bach, projektkoordinationschef, PhD Hermann Burr, seniorforsker, PhD Thomas Fløcke, akademisk medarbejder AM2008 Agenda Hvordan har arbejdsmiljøet det i dag?

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Arbejdsmiljø og Computermus

Arbejdsmiljø og Computermus branchevejledning fra BAR KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD OM ARBEJDE MED TASTATUR

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2017-2020 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades

Læs mere

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk Sundt arbejdsliv Sundt liv Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk Sundhedsprojektets to ben Individuelt sundhedstjek for alle medarbejdere (resultatet

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Antal besvarelser: 44 Svarprocent 66,9% Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Side Om denne

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Seniorforsker Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadebat Røgfrihed på arbejdspladsen Århus 28.04.2005 Risikovurdering Udsættelse

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Job og krop - forebyg smerter i muskler og led

Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Smerter i muskler og led skal forebygges aktivt og takles i fællesskab på arbejdspladsen Minikonference i København og Århus den 14. og 15. juni 2011 Agenda

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed?

Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed? Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed? Andreas Holtermann, Professor, PhD Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø aho@arbejdsmiljoforskning.dk Mænd og kvinder med hårdt fysisk

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200 Forord

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

»Kroppen på (over)arbejde

»Kroppen på (over)arbejde »Kroppen på (over)arbejde Anne Jacobsen, fysioterapeut, Ms. i sundhedspædagogik Tlf. 27 613 938 anjc@alectia.com Stine Ege Qwist, cand. scient. idræt og sundhed Tlf. 23 39 40 75 seqw@alectia.com »Program

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere