AMI 2001 ARBEJDSMILJØINSTITUTTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMI 2001 ARBEJDSMILJØINSTITUTTET"

Transkript

1 Å R S B E R E T N I N G ARBEJDSMILJØINSTITUTTET

2 Å R S B E R E T N I N G

3 FAGLIG PROFIL AMI skal medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. AMI er et nationalt center for arbejdsmiljøforskning. Det indebærer, at instituttet har en forpligtelse til at udføre strategisk forskning og medvirke til at sikre den størst mulige koordinering af dansk arbejdsmiljøforskning. AMI har desuden til opgave at overvåge den internationale arbejdsmiljøforskning samt miljøudviklingen i ind- og udland. AMI er forpligtet til at gennemføre forskeruddannelse samt hurtigt og effektivt at formidle de nyeste forskningsresultater. Direktion Direktør Ib Andersen Vicedirektør Jan Nielsen Forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen Administrationssekretariat Personalechef Mogens Lynge Nielsen Informationssekretariat Vicedirektør Jan Nielsen Afdeling for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning Forskningschef Elsa Bach Afdeling for forskning i computerarbejde Forskningschef Hanne Christensen Afdeling for kemisk arbejdsmiljø Forskningschef Lars Andrup Arbejdsfysiologisk-ergonomisk afdeling Forskningschef Bente Schibye Arbejdspsykologisk-sociologisk afdeling Forskningschef Vilhelm Borg Indeklimaafdeling Forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen

4 INDHOLD FORORD 6 År 2001 arbejdsmiljøovervågning og videndeling i centrum HOVEDHISTORIE 10 Arbejdsmiljø i Danmark HIGHLIGHTS 12 Arbejde med mennesker 14 Arbejdsdagsdesign 16 Biopesticider i tarmfloraen 18 Miljøadjuvanser og allergiske luftvejssygdomme 20 Nakke og skuldre lider under computerarbejde 24 Pludselige belastninger ved plejearbejde 26 Ulighed i sundhed opgjort efter brancher 30 Vi er alle forskellige 2001 I KORTE TRÆK 32 AMI sætter fokus på etikken i arbejdsmiljøforskningen 33 Bliv ph.d. i arbejdsmiljø på forskerskole 34 EPICOH Øget fokus på kommunikation med brugerne 36 Professorer til faglig oprustning og forskeruddannelse 37 Forskningskommissionen: Tilfredshed med sektorforskningen 38 Ny forskningsenhed ved Arbejdsmiljøinstituttet 40 On-line adgang til AMI s overvågning af det danske arbejdsmiljø ORGANISATION, STATISTIK, PUBLIKATIONER M.M. 41 AMI s organisation 42 AMI nøgletal 46 Tidsskrifter og citationer Publikationer på nordiske sprog 50 International publications 64 AMI s bestyrelse 65 AMI nøglegrafer 66 Kolofon

5 ÅR 2001 ARBEJDSMILJØOVERVÅGNING OG VIDENDELING I CENTRUM 2001, uden at få klare svar. Der er simpelthen ikke indsamlet materiale, der gør det muligt objektivt at beskrive arbejdsmiljøudviklingen de sidste 25 år. Grunden er, at der aldrig har været afsat midler til arbejdsmiljøovervågning på samme måde, som det kendes fra naturmiljøet og fødevareområdet. Gennem årene er mange beslutninger derfor truffet mere på fornemmelse end på et sikkert videngrundlag. Der er heller ikke et sikkert kendskab til langtidsvirkningerne af de forskellige arbejdsmiljøindsatser. Arbejdsmiljøinstituttet har derfor taget initiativ til at fremlægge data fra to forskningsprojekter, der gør det muligt at vurdere det aktuelle arbejdsmiljø og arbejdsmiljøudviklingen de sidste 10 år. Bestyrelsesformand Lone Dybkjær Det er nu 25 år siden, at arbejdsmiljøloven blev gennemført. Derfor er det naturligt at spørge, om arbejdsmiljøet er blevet bedre eller værre i den tid. Rigsrevisionen, Dansk Ingeniørforening mfl stillede dette spørgsmål i Det ene er nationale data om hospitalsindlæggelser af forskellige sygdomme opdelt efter brancher (Erhvervshospitaliseringsregistret). Det andet er interviews af danskere om deres arbejdsmiljø og helbred. Et repræsentativt udsnit af den arbejdende befolkning er undersøgt i 1990, 1995 og nu igen år 2000/2001. Vi kalder undersøgelsen Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte. De to undersøgelser bidrager til at tegne et detaljeret billede af arbejdsmiljøsituationen på en række centrale områder. Beslutningstagere i Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet, branchearbejds- 6

6 miljørådene og organisationerne har dermed fået to nyttige redskaber til at forbedre prioriteringer og evalueringer af indsatser. Samlet viser resultaterne af de to forskningsprojekter, at der både er forbedringer og forringelser i arbejdsmiljøet fra 1990 til Billedet er forskelligt for de forskellige påvirkningsfaktorer og for de forskellige brancher, men hovedbudskaberne er klare: Arbejdsmiljøsituationen er generelt forbedret fra 1995 til 2000, men den sociale ulighed i sundhed tiltager. Dette skyldes, at de veluddannedes sundhedstilstand er forbedret, hvad angår de store folkesygdomme, mens de mindre uddannedes sundhedstilstand ikke er forbedret. Mens arbejdsmiljøet generelt er forbedret, har mange ufaglærte og en række faglærte arbejdstagere inden for industri og håndværk stadig et dårligt arbejdsmiljø og dårligt helbred. Dette gælder også for rengøringspersonale og social- og sundhedsassistenter. Nogle klassiske arbejdsmiljøproblemer som fx arbejdsulykker og støj tiltager. Derimod er færre udsat for fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde. Der er forbedringer i det psykosociale arbejdsmiljø, men kravene i arbejdet er også steget. En række nye problemer er dukket op, fx let ensidigt gentaget arbejde, stress og udbrændthed inden for bl.a. arbejde med informationsog kommunikationsteknologi. Kort sagt, der er stadig god grund til at forbedre arbejdsmiljøet. I de kommende år skal vi kunne håndtere de mange udfordringer, der er ved at gå fra et servicesamfund til et vidensamfund. Men der er stadig behov for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladser, hvor der arbejdes med produkter og materialer eller med mennesker. Her er der især behov for indsats for de ufaglærte og en række faglærte. Det kan ske ved teknisk udvikling af belastende arbejdsgange og ved bedre arbejdsorganisering på områder med et belastende arbejdsmiljø. Man kunne rejse spørgsmålet, om ikke den store interesse for og investering i højteknologisk forskning og udvikling burde suppleres med interesse for teknologisk og organisatorisk forskning og udvikling inden for brancheområder med stor sygelighed og stor førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I 2002 er det på tide at igangsætte diskussionen om, hvilke visioner og konkrete mål der skal være for dansk arbejdsmiljø fra og med 2005, hvor det hidtidige handlingsprogram Rent arbejdsmiljø udløber. Skal bæredygtighed i arbejdsmiljøet være en ny ledestjerne? Skal der være andre ledestjerner? Skal der i 2002 udarbejdes en national arbejdsmiljøforskningsstrategi, sådan som det blev 7

7 anbefalet af det daværende Arbejdsministeriets udvalg om arbejdsmiljøforskning i dets rapport fra 2001? Orientering om viden er vigtig for hurtigt at få omsat ny arbejdsmiljøviden til praktisk indsats på arbejdspladserne. Bestyrelsen har derfor i sin fireårige funktionsperiode lagt vægt på effektiv formidling af instituttets viden til de arbejdsmiljøprofessionelle brugere og offentligheden. AMI s hjemmeside er her et vigtigt værktøj. I 2001 er den udviklet med direkte interaktiv adgang til data fra Erhvervsindlæggelsesregistret, med resumeer af vigtige nye forskningsresultater og ved forbedrede søgemuligheder. AMI har også på hjemmesiden igangsat et forsøg med aktuelle presseklip af interesse for arbejdsmiljøforskning og -udvikling. Det er hensigten, at hjemmesiden skal være et værktøj, som arbejdsmiljøprofessionelle dagligt anvender. Efterhånden skal den også omfatte forskningsbaserede løsninger. Dette område vil naturligt vokse, da flere og flere af instituttets undersøgelser er interventionsundersøgelser. AMI s bestyrelse tillægger det afgørende betydning at kvalitetssikre AMI s arbejde. Derfor gennemførtes allerede i 2000 en international evaluering af AMI s forskningsindsats. Desuden er der satset på at få ansat en forskningsprofessor i hver afdeling samt at få publiceret alle væsentlige forskningsresultater i internationale peer-reviewede videnskabelige tidsskrifter. Bestyrelsen lægger også vægt på at udvikle samarbejdet med andre forskningsinstitutioner, især universiteterne, ved at indgå samarbejdsaftaler. Bestyrelsen kan derfor med tilfredshed notere, at Forskningskommissionen i sin betænkning fra september 2001 anbefaler, at der lægges vægt på øget kvalitetssikring i alle forskningsinstitutioner og forpligtende samarbejde mellem universiteter og sektorforskningsinstitutter. Forskningskommissionen peger endvidere på, at sektorforskningens kompetence i langt højere grad end i dag skal udnyttes i universiteternes forskningsbaserede uddannelser. AMI uddanner allerede i dag adskillelige ph.d. er hvert år i samarbejde med universiteterne og vil gerne øge kapaciteten. AMI vil ligeledes gerne deltage i undervisningen af studerende om arbejdsmiljø. En forudsætning er dog, at der udvikles økonomiske incitamenter, så AMI kan gennemføre den ønskede undervisningsindsats uden at kerneydelsen betjening af arbejdsmiljøsektoren reduceres i omfang og intensitet. I 1997 blev AMI adskilt fra Arbejdstilsynet og instituttet omdannet til et sektorforsknings- 8

8 institut, der skal betjene hele arbejdsmiljøsektoren med forskningsbaseret viden. Det har betydet, at instituttet de sidste 4 år har været igennem en række store omstillingsprocesser både vedr. forskningsområder, forskningsorganisering og forskningskommunikation. Ved udgangen af 2001 ophører bestyrelsens fireårige funktionsperiode. Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke instituttets medarbejdere, fordi de har deltaget så aktivt, dygtigt og engageret i omstillingen i den forløbne periode. På bestyrelsens vegne Lone Dybkjær Bestyrelsesformand 9

9 ARBEJDSMILJØ I DANMARK Af forsker Hermann Burr og forskningschef Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø og helbred. NAK er et mini-danmark: Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. I undersøgelsen opgør vi forekomsten af arbejdsmiljøproblemer og helbredsproblemer blandt lønmodtagere, selvstændige og forskellige jobgrupper. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og til at vurdere effekter af tidligere indsatser. Derfor opgøres resultaterne for lønmodtagernes vedkommende efter branche. Brancherne svarer til de områder, som de nye branchearbejdsmiljøråd (BAR erne) dækker. Resultater fra overvågningen er publiceret i en hovedoversigtsrapport og i foreløbig 11 pjecer, der hver især fokuserer på et specifikt emne. Emnerne fremgår af titlerne på pjecerne, jf oversigten. HVEM HAR DET DÅRLIGSTE ARBEJDSMILJØ? Især industrielle og håndværksmæssige jobgrupper har det dårligste arbejdsmiljø, fx mandlige slagteriarbejdere, mandlige ufaglærte metalarbejdere, mandlige lager- og havnearbejdere. Men også kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere oplever mange helbredsskadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. HVAD ER DER SKET MED ARBEJDS- MILJØET DE SIDSTE 10 ÅR? Det kemiske arbejdsmiljø er blevet bedre, idet færre udsættes for rengøringsmidler, passiv rygning og opløsningsmiddeldampe. Det fysiske arbejdsmiljø er blevet dårligere. Flere udsættes for temperatursvingninger og støj. Især lærere og pædagoger rapporterer mere støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen. Andelen, der udsættes for krops- og håndvibrationer, er uændret. Flere udsættes for arbejdsulykker. Stigningen ser ud til at være jævn op gennem 90 erne. Det ergonomiske arbejdsmiljø har ændret sig. Færre udsættes for fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde ved fx samlebånd. Flere oplever arbejde præget af fastlåst arbejdsstilling og lettere ensidigt gentaget arbejde, fx ved computer. 10

10 Det psykiske arbejdsmiljø er på flere områder blevet bedre. Langt flere føler sig godt informeret om forhold på arbejdspladsen, flere oplever indflydelse på arbejdet, og flere oplever sikkerhed i ansættelsen. Andelen, der oplever rollekonflikter i arbejdet, er uforandret. Omvendt er kravene i arbejdet steget langt flere oplever, at arbejdet kræver stor opmærksomhed og koncentration. Arbejdstiden har ændret sig. Lidt færre har fået dagarbejde, og lidt flere har fået uregelmæssig arbejdstid. Omfanget af lønmodtagere med aften- eller natarbejde har ikke ændret sig. FAKTA OM NAK I NAK er et repræsentativt udvalg af indbyggere i Danmark interviewet i både 1990, 1995 og De tre interviewrunder omfatter i alt interviews med forskellige personer. Minimum årige lønmodtagere har deltaget i hver af de tre runder 1990, 1995 og I 2000-runden deltog mere end 400 selvstændige erhvervsdrivende, der ikke tidligere er blevet dækket af større danske arbejdsmiljøundersøgelser. Undersøgelsen er designet, så det er muligt at beskrive forekomsten af arbejdsmiljøproblemer i både 1990, 1995 og 2000, samtidig med at grupper af personer har kunnet følges fra for at belyse, hvilke helbredseffekter forskellige påvirkninger i arbejdsmiljøet har. UDGIVELSER OM NAK 2000 RAPPORT: Arbejdsmiljø i Danmark En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred PJECER: Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark

11 HIGHLIGHTS ARBEJDE MED MENNESKER Af forsker Marianne Borritz og seniorforsker Marie Söderfeldt En meget stor andel af arbejdsstyrken er beskæftiget inden for områder, hvor man arbejder med mennesker (human services). Disse områder omfatter social- og sundhedssektoren, undervisningssektoren, men også områder som politi og fængsel. Arbejde med mennesker omhandler i denne terminologi arbejde med klienter, hvor begrebet klienter omfatter patienter, elever, beboere, indsatte, brugere mv. Det handler om meget store offentlige sektorer, hvor kvinder udgør majoriteten af arbejdsstyrken. Traditionelt servicearbejde med kunder indgår således ikke. Arbejde med mennesker adskiller sig fra andet arbejde på to måder: Den ansatte arbejder direkte sammen med klienten, som han/hun skal beskytte, yde omsorg, støtte, fastholde, udvikle, forandre eller behandle. Den ansatte har bemyndigelse til at fremme eller beskytte klientens velfærd. Området arbejde med mennesker indeholder fire karakteristiske træk: 1 Både råmateriale og produkt udgøres af mennesker, hvilket betyder, at der stilles særlige moralske og etiske krav til den ansatte. 2 Målene for arbejdet er ofte uklare og flertydige, og den ansatte kan opleve konflikt mellem egne holdninger og værdier og arbejdsrollen. 3 Fordi råmateriale og produkt udgøres af mennesker, er det vanskeligt at opstille entydige og præcise mål for arbejdet. Det, der er godt for den ene klient, er ikke nødvendigvis løsningen for en anden. Der findes ingen enkel facitliste over, hvad der er godt arbejde. 4 Kernen i arbejdet udgøres af relationen mellem den ansatte og klienten og er af væsentlig betydning for arbejdets udfald. Relationen er imidlertid ikke altid ideel, men kan indeholde både modstridende interesser og ulige magtforhold. Når forskere undersøger det psykosociale arbejdsmiljø i arbejde med mennesker, er det vigtigt, at man tager hensyn til og inddrager disse særlige karakteristika. Traditionelle arbejdsvidenskabelige modeller som krav-kontrol-modellen må derfor udvikles for også at kunne omfatte arbejde med mennesker. 12

12 HVORDAN MÅLER VI FØLELSESMÆSSIGE KRAV? Arbejdsmiljøinstituttet har udviklet tredækkerspørgeskemaet til måling af det psykosociale arbejdsmiljø og bidrager dermed til en udvikling af især kravbegrebet. I tredækkeren opdeles krav i kvantitative krav og kvalitative krav, hvor sidstnævnte bl.a. omfatter følelsesmæssige (emotionelle) krav og krav om at skjule følelser. Netop disse typer af krav findes inden for arbejde med mennesker. FØLELSESMÆSSIGE KRAV OG UDBRÆNDTHED PUMA-undersøgelsen (Projekt Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde), der omfatter ansatte på bistandskontorer, hospitaler, fængsler, døgninstitutioner og inden for hjemmepleje, viser, at der stilles meget høje følelsesmæssige krav til de ansatte. Høje følelsesmæssige krav anses for at være den vigtigste årsag til udbrændthed, hvilket PUMA foreløbig synes at bekræfte, idet der er fundet en klar sammenhæng mellem høje følelsesmæssige krav og høj grad af udbrændthed. Resultater fra PUMA peger også på, at typen af arbejde spiller en væsentlig rolle i graden af udbrændthed. Fx oplever jordemødrene i PUMA en betydelig højere grad af udbrændthed i forhold til andre jobtyper. Typen af klientrelation synes ligeledes at spille en rolle, nemlig når der er tale om et ulige magtforhold mellem ansat og klient. Her tænker vi ikke bare på fysisk ulighed som ved vold og trusler, men også på arbejdssituationer, hvor den ansatte udøver kontrol over for klienten, samtidig med at han/hun skal udøve omsorg eller behandling. PERSPEKTIVER FOR FORSKNING I ARBEJDE MED MENNESKER Resultaterne fra PUMA viser således, at en udvikling af traditionelle psykosociale spørgeinstrumenter gør det muligt at analysere området arbejde med mennesker mere grundigt. Denne udvikling er imidlertid langtfra tilendebragt, og det er vigtigt at fortsætte arbejdet. Arbejdsmiljøinstituttet bidrager aktuelt til dette udviklingsarbejde gennem planlægning af et projekt om arbejdsmiljø på hospitaler - Sunde arbejdspladser i sundhedssektoren. Formålet med dette projekt er bl.a. at uddybe analysen af kravstrukturer og typen af klientrelationer for at kunne bidrage til et mere nuanceret billede af arbejdsforholdene og disses betydning for de ansattes helbred og trivsel. LITTERATUR Hasenfeld Y. Human Service Organizations. Englewood Cliffs, Prentice Hall, Karasek R, Theorell T. Healthy work. New York, Basic Books, Borritz M, Kristensen TS. AMI s spørgeskema om udbrændthed Copenhagen Burnout Inventory (CBI). AMI s årsberetning

13 HIGHLIGHTS ARBEJDSDAGSDESIGN Af projektforsker Lotte Finsen, fysioterapeut Gitte Arnbjerg og forskningschef Hanne Christensen Det har længe været kendt, at ensidigt gentaget arbejde (EGA) medfører en risiko for udvikling af helbredsskader. Det er derimod stadigvæk uafklaret, hvor lang tid ad gangen man kan udføre EGA uden at risikoen for helbredsskader øges. Og det er også uafklaret, hvilken type arbejdsopgaver EGA skal varieres med for at risikoen nedsættes. RENGØRING PÅ TRE SYGEHUSE AMI har gennemført et projekt blandt kvindelige hospitalsmedhjælpere og serviceassistenter. Projektet fokuserede på typiske arbejdsopgaver som rengøring, køkkenopgaver og, for serviceassistenternes vedkommende, også portøropgaver. De tre sygehuse havde et forskelligt design af arbejdsdagen. Designet var relateret til arbejdets organisering, som var hhv traditionelt hierarki, selvfungerende grupper blandt hospitalsmedhjælpere og selvfungerende grupper blandt serviceassistenter. I projektet blev psykosocial belastning samt belastning af hjerte/kredsløb, ryg og skulder vurderet vha et spørgeskema og en arbejdspladsundersøgelse. BELASTNINGEN AF HJERTE OG KREDSLØB VAR KONSTANT Hverken kvindernes gennemsnitlige hjertefrekvens eller variationen i hjertefrekvensen afhang af, hvor stor en del af dagen der blev udført rengøringsopgaver. Hjertefrekvensen var omkring 100 slag pr minut ved både rengørings-, køkken- og portøropgaver samt øvrige stående og gående opgaver. Det svarer til en let til moderat kredsløbsbelastning. Under disse arbejdsopgaver var hjertefrekvensen relativt konstant. I forhold til de stående og gående arbejdsopgaver medførte møder og pauser (siddende) signifikant lavere hjertefrekvens. Vi konkluderer, at der skal helt andre arbejdsopgaver til (herunder siddende arbejdsopgaver) for at variere belastningen på hjerte og kredsløb, idet der ikke sås udslagsgivende kredsløbsmæssige forskelle (hjertefrekvens) på de forskellige dominerende stående og gående arbejdsopgaver. RENGØRING OG KØKKEN- OPGAVER MEDFØRER RYG- OG SKULDERBELASTNING Generelt medførte kvindernes arbejde mange ensidigt gentagne bevægelser. Ryggen syntes at være belastet længst tid ved rengøringsarbejde, men også køkkenarbejde resulterede i belastning af ryggen i ca1/5 af tiden. Både rengørings- og køkkenopgaver medførte, at 14

14 skulderen var belastet i en stor del af arbejdstiden. Derfor kan der ikke forventes en markant nedsættelse af den tid, arme og skuldre udsættes for belastning, hvis rengøringsopgaver varieres med køkkenopgaver. FORSKELLIGE KOGNITIVE KRAV OG UDVIKLINGSMULIGHEDER Personen, der udfører arbejdet, er påvirket på den måde, arbejdet organiseres på. Dette underbygges af de psykosociale resultater i projektet. Således blev der på det sygehus, hvor rengøringen blev varetaget af servicemedarbejdere (organiseret i selvfungerende grupper), oplevet større kognitive krav og bedre udviklingsmuligheder end på de to andre sygehuse. RENGØRING SKAL UDVIDES MED OPGAVER, SOM ER MARKANT ANDERLEDES I rengøringsbranchen ses der i øjeblikket to tendenser: jobudvidelse og specialisering. Sammenholdes resultaterne fra dette projekt med disse tendenser, understøtter resultaterne især den tendens, hvor arbejdet udvides med andre opgaver. Opgaverne skal vel at mærke være markant forskellige fra de nuværende, så de medfører en reel variation i belastningen. 15

15 HIGHLIGHTS BIOPESTICIDER I TARMFLORAEN omfattende skader på nye og gamle planter. I troperne har der været sat ind med biopesticider i bekæmpelsen af de insekter, der overfører infektionssygdomme som malaria og sovesyge. Bakterien Bacillus thuringiensis er det hyppigst anvendte biopesticid og udgør 95% af markedet for mikrobielle insekticider. Herhjemme har B. thuringiensis været brugt siden midten af 80 erne og anvendes primært i gartneriernes væksthuse mod fx larver af sørgemyg, stankelben og sommerfugle, men bruges også på friland mod kålsommerfuglelarver o.l. Erfaringen med anvendelsen af B. thuringiensis giver ikke anledning til at antage, at disse bakterier udgør nogen særlig arbejdsmiljørisiko. Dog er det vigtigt at undersøge, om man ved indførelse af nye produkter og produktionsformer introducerer nye problemer i miljø og arbejdsmiljø. Af forsker Gert Bolander Jensen De mikrobiologiske insektbekæmpelsesmidler, også kaldet biopesticider, har været benyttet siden 60 erne. Bl.a. er biopesticider blevet brugt i de canadiske skove til at bekæmpe de sommerfuglelarver, der hvert år gav KAN B. THURINGIENSIS GIVE MAVETILFÆLDE? De fleste danskere er i dag opmærksomme på, at større bakterieforekomster i fødevarer kan få ubehagelige følger. Ny forskning har vist, at B. thuringiensis er nært beslægtet med 16

16 en anden bakterie, Bacillus cereus, som kan forårsage levnedsmiddelforgiftning. Det er bl.a. påvist, at B. thuringiensis er i stand til at danne de toksiner, som ved Bacillus cereus-infektioner giver et voldsomt, men ikke livstruende, mavetilfælde. Arbejdsmiljøinstituttet har i denne forbindelse netop afsluttet en undersøgelse, der viser sammenhængen mellem udsættelse for B. thuringiensis i arbejdsmiljøet og forekomst af denne bakterie i tarmfloraen. I undersøgelsen blev gartneriarbejdere udstyret med personbåret måleudstyr, som i løbet af en arbejdsdag opsamlede en luftprøve af de mikroorganismer, de blev udsat for. Desuden blev deres arbejdsprocesser beskrevet og et helbredsspørgeskema udfyldt mhp afrapportering af maveproblemer. Forsøgspersonerne afleverede også afføringsprøver, og B. cereus-lignende bakterier blev isoleret herfra. Traditionelle mikrobiologiske metoder samt molekylærbiologiske metoder blev anvendt i karakteriseringen af de isolerede bakterier. Vha disse teknikker blev der i afføringsprøverne fundet B. thuringiensis, som ikke kunne skelnes fra de B. thuringiensis, der anvendes i de kommercielle insektbekæmpelsesmidler. Det var muligt at se en sammenhæng mellem arbejdsproces og fundet af B. thuringiensis i afføringsprøverne. Der var dog ingen umiddelbar sammenhæng mellem selvoplevede maveproblemer og fundet af B. thuringiensis i afføringsprøverne. Yderligere viste vi, at B. thuringiensis fra kommercielle biopesticider indeholder gener for enterotoksiner, hvilket indikerer, at disse biopesticider udgør en mulig sundhedsrisiko for væksthusarbejderne. Det er derfor hensigtsmæssigt at være opmærksom på de problemer, der kan være ved anvendelsen af B. thuringiensis-baserede biopesticider specielt mhp det nære slægtskab med B. cereus. B. THURINGIENSIS HAR EN BERYGTET SLÆGTNING B. thuringiensis er desuden i nær familie med Bacillus anthracis, som forårsager miltbrand (Antrax). Miltbrand er en ofte dødelig, men heldigvis yderst sjælden sygdom hos mennesker i Danmark. B. thuringiensis er ikke i stand til at producere de samme giftstoffer som B. anthracis, hvorfor slægtskabet ikke giver anledning til problemer. Bakterien B. anthracis har dog været meget i fokus i forbindelse med dens anvendelsesmuligheder i biologisk krigsførelse, og AMI har således i det forløbne år været meget omtalt i medierne pga vores kendskab til også denne type bakterie. 17

17 HIGHLIGHTS MILJØADJUVANSER OG ALLERGISKE LUFTVEJSSYGDOMME Af ph.d.-studerende Søren Thor Larsen, ph.d.-studerende Susanne Knoth Clausen, seniorforsker Gunnar Damgård Nielsen og forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen LUFTVEJSALLERGI EN SYGDOM I FREMGANG I de fleste lande med vestlig livsstil er antallet af personer med allergiske luftvejslidelser som astma og høfeber steget voldsomt siden 1960 erne. Stigningen har været eksponentiel med en tilvækst i antallet af allergikere på omkring 50% pr tiår. Det skønnes, at danskere lider af astma, og ca lider af høfeber. Ud over de personlige gener ved allergi udgør allergikere også et problem for arbejdsmarkedet, idet allergikere ikke alene er overfølsomme over for de specifikke stoffer, allergien er rettet imod, men de er samtidig overfølsomme over for kold luft, tobaksrøg og andre luftvejsirriterende stoffer. Allergikere kan desuden have problemer med at klare fysisk krævende arbejde, og der er således en lang række arbejdsfunktioner, disse mennesker ikke kan varetage. Årsagerne til, at flere og flere får luftvejsallergi, er ukendte, men det vurderes, at miljøet har stor betydning, idet stigningen primært ses i lande med en høj levestandard. Fokus har i særlig grad været rettet mod følgende forhold: Større udsættelse for allergener Folk i industrilande opholder sig meget inden døre og bliver på den måde udsat for større mængder af visse allergener. Det drejer sig primært om allergener fra husstøvmider samt allergener fra pelsdyr som hund og kat. Hygiejneteorien Den udbredte brug af antibiotika og vaccinationer gør, at mange infektionssygdomme forebygges eller behandles på et tidligt stadium. Flere eksperter mener, at den manglende udfordring af immunforsvaret gør, at der lettere udvikles allergi. Denne hypotese kaldes populært hygiejneteorien. Miljøadjuvanser I vores inde- og udemiljø findes kemiske stoffer, der besidder adjuvanseffekt, dvs. stoffer som har en evne til at forstærke den allergifremkaldende effekt af allergener som fx pollen og husstøvmider. Tobaksrøg og partikler i dieseludstødningsgas er blandt de bedst undersøgte miljøadjuvanser. PHTHALATER I SØGELYSET Forskningen i luftvejsallergi på AMI har koncentreret sig om det sidste forhold. På baggrund af bl.a. en epidemiologisk undersøgelse har AMI valgt at undersøge phthalater for adjuvanseffekt. 18

18 TABEL 1. ADJUVANSEFFEKT AF FORSKELLIGE PHTHALATER Stof Antal kulstofatomer i sidekæderne Adjuvansfaktor 1 Di-n-butyl phthalat 4 4 Di-n-octyl phthalat 8 10 Di-(2-ethylhexyl) phthalat 8 10 Di-iso-nonyl phthalat 9 7 Di-iso-decyl phthalat Ved adjuvansfaktor forstås, hvor mange gange kraftigere allergiresponset bliver, når et modelallergen gives samtidig med det pågældende phthalat. Således er en adjuvansfaktor på 1 ensbetydende med ingen adjuvanseffekt af phthalatet. Phthalater er en gruppe stoffer, der bruges i store mængder til en række formål, herunder blødgøring af polyvinylklorid (PVC). STOR FORSKEL I PHTHALATERNES ADJUVANSEFFEKT Som det fremgår af tabel 1, er der stor forskel på, hvor kraftig adjuvanseffekten er af de forskellige phthalater. Phthalater med relativt korte eller relativt lange kulstofkæder har de svageste adjuvansegenskaber, mens adjuvanseffekten er mest udtalt for phthalater med en mellemlang kulstofkædelængde. Det phthalat, som bruges i størst mængde, di-(2-ethylhexyl) phthalat (DEHP), er samtidig et af de phthalater, der har den kraftigste adjuvanseffekt (jf tabel 1). DEHP findes primært i blødgjort PVC. Viden om sammenhængen mellem den kemiske struktur og de biologiske effekter kan måske bruges i forbindelse med substitutioner. I denne vurdering skal naturligvis inddrages alle kendte biologiske effekter samt forhold vedr. de tekniske egenskaber af plastblødgørerne. NY DYREMODEL Phthalaternes adjuvanseffekt er i første omgang testet ved at indsprøjte teststofferne under huden på mus. Det er en relativt hurtig og meget anvendt metode, bl.a. fordi det har vist sig, at der ofte ikke er principiel forskel på immunsystemets reaktion på indsprøjtede og inhalerede allergener. Herved kan man opnå viden om, hvorvidt et stof har mulighed for at virke som adjuvans. Yderligere arbejder AMI på at udvikle en dyremodel, hvor mus udsættes for allergener og mistænkte adjuvanser udelukkende via inhalation. Formålet med inhalationsmodellen er at forbedre muligheden for at simulere de faktiske eksponeringsbetingelser, så det kan afklares, om et stof med adjuvanseffekt i injektionsmodellen viser samme egenskaber under realistiske eksponeringsforhold. 19

19 HIGHLIGHTS NAKKE OG SKULDRE LIDER UNDER COMPUTERARBEJDE Af professor Gisela Sjøgaard, seniorforsker Karen Søgaard og forskningschef Hanne Christensen Arbejdsmiljøinstituttet viser med baggrund i flere nye undersøgelser, hvordan man undgår besvær i nakke, skuldre og overekstremiteter ved arbejdet foran computeren. Epidemiologiske undersøgelser har vist, at mange computerbrugere har bevægeapparatbesvær i hænder, arme, skuldre og nakke. Omfanget af bevægeapparatbesværet synes at stige med det antal timer pr dag, man er beskæftiget foran en computer. For nogle udvikler besværet sig til egentlige bevægeapparatlidelser, som de søger lægehjælp for. MUSEKLIK UNDER LUP Fysiologiske undersøgelser har peget på, at langvarig aktivitet i bestemte muskler samt 20

20 ensidig aktivering af ganske bestemte motoriske enheder i musklerne kan føre til en overbelastning af de meget aktive muskelceller. Vi stillede os derfor spørgsmålet, om dette også kan forekomme ved computerarbejde, hvor kraftanvendelsen er meget lille. For at få det besvaret indgik vi i et europæisk forskningssamarbejde (Prevention of muscle disorders in operation of computer input devices PRO- CID, Concerted Action, European Union research program BIOMED-2, BHM ), hvor vi udviklede en del avancerede måleog analyseteknikker. Vi udviklede således en teknik, der tillader at registrere enkelte motoriske enheders aktivitet over meget lang tid, og kombinerede denne med måling af muskelaktivitet med almindelig overflade-elektromyografi (EMG). SKULDERMUSKLER KONSTANT I BRUG De mest opsigtsvækkende fund er følgende: Blot at udføre hurtige gentagne fingerbevægelser, som at klikke på musen eller tappe med pegefingeren mod bordet, medfører, at skuldermusklerne samtidig er aktive. Funktionelt kan det forklares ved, at hånd/arm må have et fikspunkt for at udføre et fysisk arbejde. Her kræves der normalt en stabilisering af skulderen. Dette kan bevirke en refleksaktivering af skulderens muskler, når man arbejder med hænderne, og derved forklare, at selvom vi kun skal arbejde med hånden eller fingrene, så spænder vi også i skuldermusklerne. Dobbeltklik med computermusen giver spidsbelastning Når der udføres dobbeltklik med computermusen, ses der et meget specielt fyringsmønster fra de arbejdende muskler. Funktionelt betyder sådanne fyringsmønstre, at kraftudviklingen foregår langt hurtigere end ellers, og det er jo netop det, der er brug for ved de hurtige museklik. Denne form for motorisk kontrol giver både mekaniske og metaboliske spidsbelastninger i vævet og kan derved være årsag til overbelastninger af vævet. Variation i brug af musen Har man udført computerarbejde med højre hånd og derefter skifter til venstre hånd for at aflaste musklerne i højre underarm, ses hos nogle personer, at de samme motoriske enheder i højre underarm fortsat aktiveres, når der arbejdes med venstre hånd. Man kan således ikke sikre, at belastede muskelceller i højre arm får hvile, ved fx at skifte musen til modsat hånd. Smerte beskytter ikke mod overbelastning Ved smerte i en muskel har nogle undersøgelser vist, at der sker en beskyttende reflektorisk hæmning af denne muskels aktivitet. Ved computerarbejde viste det sig imidlertid, at en sådan reflektorisk hæmning ikke forekommer i underarmsmuskler, når det samme arbejde 21

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte?

Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Karen Søgaard Professor i forskningsenheden for muskuloskeletal funktion og fysioterapi Institut for idræt og Biomekanik Syddansk universitet Hoveddiagnoser

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen

Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen Projektgruppen (projektleder; Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D.) Niels Berthelsen (Stud.scient.ant.) til marts 2009 Henriette Bjerg Mahrt (Forskningsass.,

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser Vejen mod bedre forebyggelse Andreas Holtermann aho@arbejdsmiljoforskning.dk Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær (MSB) og dets konsekvenser

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere