AMI 2001 ARBEJDSMILJØINSTITUTTET

Transkript

1 Å R S B E R E T N I N G ARBEJDSMILJØINSTITUTTET

2 Å R S B E R E T N I N G

3 FAGLIG PROFIL AMI skal medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. AMI er et nationalt center for arbejdsmiljøforskning. Det indebærer, at instituttet har en forpligtelse til at udføre strategisk forskning og medvirke til at sikre den størst mulige koordinering af dansk arbejdsmiljøforskning. AMI har desuden til opgave at overvåge den internationale arbejdsmiljøforskning samt miljøudviklingen i ind- og udland. AMI er forpligtet til at gennemføre forskeruddannelse samt hurtigt og effektivt at formidle de nyeste forskningsresultater. Direktion Direktør Ib Andersen Vicedirektør Jan Nielsen Forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen Administrationssekretariat Personalechef Mogens Lynge Nielsen Informationssekretariat Vicedirektør Jan Nielsen Afdeling for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning Forskningschef Elsa Bach Afdeling for forskning i computerarbejde Forskningschef Hanne Christensen Afdeling for kemisk arbejdsmiljø Forskningschef Lars Andrup Arbejdsfysiologisk-ergonomisk afdeling Forskningschef Bente Schibye Arbejdspsykologisk-sociologisk afdeling Forskningschef Vilhelm Borg Indeklimaafdeling Forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen

4 INDHOLD FORORD 6 År 2001 arbejdsmiljøovervågning og videndeling i centrum HOVEDHISTORIE 10 Arbejdsmiljø i Danmark HIGHLIGHTS 12 Arbejde med mennesker 14 Arbejdsdagsdesign 16 Biopesticider i tarmfloraen 18 Miljøadjuvanser og allergiske luftvejssygdomme 20 Nakke og skuldre lider under computerarbejde 24 Pludselige belastninger ved plejearbejde 26 Ulighed i sundhed opgjort efter brancher 30 Vi er alle forskellige 2001 I KORTE TRÆK 32 AMI sætter fokus på etikken i arbejdsmiljøforskningen 33 Bliv ph.d. i arbejdsmiljø på forskerskole 34 EPICOH Øget fokus på kommunikation med brugerne 36 Professorer til faglig oprustning og forskeruddannelse 37 Forskningskommissionen: Tilfredshed med sektorforskningen 38 Ny forskningsenhed ved Arbejdsmiljøinstituttet 40 On-line adgang til AMI s overvågning af det danske arbejdsmiljø ORGANISATION, STATISTIK, PUBLIKATIONER M.M. 41 AMI s organisation 42 AMI nøgletal 46 Tidsskrifter og citationer Publikationer på nordiske sprog 50 International publications 64 AMI s bestyrelse 65 AMI nøglegrafer 66 Kolofon

5 ÅR 2001 ARBEJDSMILJØOVERVÅGNING OG VIDENDELING I CENTRUM 2001, uden at få klare svar. Der er simpelthen ikke indsamlet materiale, der gør det muligt objektivt at beskrive arbejdsmiljøudviklingen de sidste 25 år. Grunden er, at der aldrig har været afsat midler til arbejdsmiljøovervågning på samme måde, som det kendes fra naturmiljøet og fødevareområdet. Gennem årene er mange beslutninger derfor truffet mere på fornemmelse end på et sikkert videngrundlag. Der er heller ikke et sikkert kendskab til langtidsvirkningerne af de forskellige arbejdsmiljøindsatser. Arbejdsmiljøinstituttet har derfor taget initiativ til at fremlægge data fra to forskningsprojekter, der gør det muligt at vurdere det aktuelle arbejdsmiljø og arbejdsmiljøudviklingen de sidste 10 år. Bestyrelsesformand Lone Dybkjær Det er nu 25 år siden, at arbejdsmiljøloven blev gennemført. Derfor er det naturligt at spørge, om arbejdsmiljøet er blevet bedre eller værre i den tid. Rigsrevisionen, Dansk Ingeniørforening mfl stillede dette spørgsmål i Det ene er nationale data om hospitalsindlæggelser af forskellige sygdomme opdelt efter brancher (Erhvervshospitaliseringsregistret). Det andet er interviews af danskere om deres arbejdsmiljø og helbred. Et repræsentativt udsnit af den arbejdende befolkning er undersøgt i 1990, 1995 og nu igen år 2000/2001. Vi kalder undersøgelsen Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte. De to undersøgelser bidrager til at tegne et detaljeret billede af arbejdsmiljøsituationen på en række centrale områder. Beslutningstagere i Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet, branchearbejds- 6

6 miljørådene og organisationerne har dermed fået to nyttige redskaber til at forbedre prioriteringer og evalueringer af indsatser. Samlet viser resultaterne af de to forskningsprojekter, at der både er forbedringer og forringelser i arbejdsmiljøet fra 1990 til Billedet er forskelligt for de forskellige påvirkningsfaktorer og for de forskellige brancher, men hovedbudskaberne er klare: Arbejdsmiljøsituationen er generelt forbedret fra 1995 til 2000, men den sociale ulighed i sundhed tiltager. Dette skyldes, at de veluddannedes sundhedstilstand er forbedret, hvad angår de store folkesygdomme, mens de mindre uddannedes sundhedstilstand ikke er forbedret. Mens arbejdsmiljøet generelt er forbedret, har mange ufaglærte og en række faglærte arbejdstagere inden for industri og håndværk stadig et dårligt arbejdsmiljø og dårligt helbred. Dette gælder også for rengøringspersonale og social- og sundhedsassistenter. Nogle klassiske arbejdsmiljøproblemer som fx arbejdsulykker og støj tiltager. Derimod er færre udsat for fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde. Der er forbedringer i det psykosociale arbejdsmiljø, men kravene i arbejdet er også steget. En række nye problemer er dukket op, fx let ensidigt gentaget arbejde, stress og udbrændthed inden for bl.a. arbejde med informationsog kommunikationsteknologi. Kort sagt, der er stadig god grund til at forbedre arbejdsmiljøet. I de kommende år skal vi kunne håndtere de mange udfordringer, der er ved at gå fra et servicesamfund til et vidensamfund. Men der er stadig behov for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladser, hvor der arbejdes med produkter og materialer eller med mennesker. Her er der især behov for indsats for de ufaglærte og en række faglærte. Det kan ske ved teknisk udvikling af belastende arbejdsgange og ved bedre arbejdsorganisering på områder med et belastende arbejdsmiljø. Man kunne rejse spørgsmålet, om ikke den store interesse for og investering i højteknologisk forskning og udvikling burde suppleres med interesse for teknologisk og organisatorisk forskning og udvikling inden for brancheområder med stor sygelighed og stor førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I 2002 er det på tide at igangsætte diskussionen om, hvilke visioner og konkrete mål der skal være for dansk arbejdsmiljø fra og med 2005, hvor det hidtidige handlingsprogram Rent arbejdsmiljø udløber. Skal bæredygtighed i arbejdsmiljøet være en ny ledestjerne? Skal der være andre ledestjerner? Skal der i 2002 udarbejdes en national arbejdsmiljøforskningsstrategi, sådan som det blev 7

7 anbefalet af det daværende Arbejdsministeriets udvalg om arbejdsmiljøforskning i dets rapport fra 2001? Orientering om viden er vigtig for hurtigt at få omsat ny arbejdsmiljøviden til praktisk indsats på arbejdspladserne. Bestyrelsen har derfor i sin fireårige funktionsperiode lagt vægt på effektiv formidling af instituttets viden til de arbejdsmiljøprofessionelle brugere og offentligheden. AMI s hjemmeside er her et vigtigt værktøj. I 2001 er den udviklet med direkte interaktiv adgang til data fra Erhvervsindlæggelsesregistret, med resumeer af vigtige nye forskningsresultater og ved forbedrede søgemuligheder. AMI har også på hjemmesiden igangsat et forsøg med aktuelle presseklip af interesse for arbejdsmiljøforskning og -udvikling. Det er hensigten, at hjemmesiden skal være et værktøj, som arbejdsmiljøprofessionelle dagligt anvender. Efterhånden skal den også omfatte forskningsbaserede løsninger. Dette område vil naturligt vokse, da flere og flere af instituttets undersøgelser er interventionsundersøgelser. AMI s bestyrelse tillægger det afgørende betydning at kvalitetssikre AMI s arbejde. Derfor gennemførtes allerede i 2000 en international evaluering af AMI s forskningsindsats. Desuden er der satset på at få ansat en forskningsprofessor i hver afdeling samt at få publiceret alle væsentlige forskningsresultater i internationale peer-reviewede videnskabelige tidsskrifter. Bestyrelsen lægger også vægt på at udvikle samarbejdet med andre forskningsinstitutioner, især universiteterne, ved at indgå samarbejdsaftaler. Bestyrelsen kan derfor med tilfredshed notere, at Forskningskommissionen i sin betænkning fra september 2001 anbefaler, at der lægges vægt på øget kvalitetssikring i alle forskningsinstitutioner og forpligtende samarbejde mellem universiteter og sektorforskningsinstitutter. Forskningskommissionen peger endvidere på, at sektorforskningens kompetence i langt højere grad end i dag skal udnyttes i universiteternes forskningsbaserede uddannelser. AMI uddanner allerede i dag adskillelige ph.d. er hvert år i samarbejde med universiteterne og vil gerne øge kapaciteten. AMI vil ligeledes gerne deltage i undervisningen af studerende om arbejdsmiljø. En forudsætning er dog, at der udvikles økonomiske incitamenter, så AMI kan gennemføre den ønskede undervisningsindsats uden at kerneydelsen betjening af arbejdsmiljøsektoren reduceres i omfang og intensitet. I 1997 blev AMI adskilt fra Arbejdstilsynet og instituttet omdannet til et sektorforsknings- 8

8 institut, der skal betjene hele arbejdsmiljøsektoren med forskningsbaseret viden. Det har betydet, at instituttet de sidste 4 år har været igennem en række store omstillingsprocesser både vedr. forskningsområder, forskningsorganisering og forskningskommunikation. Ved udgangen af 2001 ophører bestyrelsens fireårige funktionsperiode. Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke instituttets medarbejdere, fordi de har deltaget så aktivt, dygtigt og engageret i omstillingen i den forløbne periode. På bestyrelsens vegne Lone Dybkjær Bestyrelsesformand 9

9 ARBEJDSMILJØ I DANMARK Af forsker Hermann Burr og forskningschef Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø og helbred. NAK er et mini-danmark: Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. I undersøgelsen opgør vi forekomsten af arbejdsmiljøproblemer og helbredsproblemer blandt lønmodtagere, selvstændige og forskellige jobgrupper. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og til at vurdere effekter af tidligere indsatser. Derfor opgøres resultaterne for lønmodtagernes vedkommende efter branche. Brancherne svarer til de områder, som de nye branchearbejdsmiljøråd (BAR erne) dækker. Resultater fra overvågningen er publiceret i en hovedoversigtsrapport og i foreløbig 11 pjecer, der hver især fokuserer på et specifikt emne. Emnerne fremgår af titlerne på pjecerne, jf oversigten. HVEM HAR DET DÅRLIGSTE ARBEJDSMILJØ? Især industrielle og håndværksmæssige jobgrupper har det dårligste arbejdsmiljø, fx mandlige slagteriarbejdere, mandlige ufaglærte metalarbejdere, mandlige lager- og havnearbejdere. Men også kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere oplever mange helbredsskadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. HVAD ER DER SKET MED ARBEJDS- MILJØET DE SIDSTE 10 ÅR? Det kemiske arbejdsmiljø er blevet bedre, idet færre udsættes for rengøringsmidler, passiv rygning og opløsningsmiddeldampe. Det fysiske arbejdsmiljø er blevet dårligere. Flere udsættes for temperatursvingninger og støj. Især lærere og pædagoger rapporterer mere støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen. Andelen, der udsættes for krops- og håndvibrationer, er uændret. Flere udsættes for arbejdsulykker. Stigningen ser ud til at være jævn op gennem 90 erne. Det ergonomiske arbejdsmiljø har ændret sig. Færre udsættes for fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde ved fx samlebånd. Flere oplever arbejde præget af fastlåst arbejdsstilling og lettere ensidigt gentaget arbejde, fx ved computer. 10

10 Det psykiske arbejdsmiljø er på flere områder blevet bedre. Langt flere føler sig godt informeret om forhold på arbejdspladsen, flere oplever indflydelse på arbejdet, og flere oplever sikkerhed i ansættelsen. Andelen, der oplever rollekonflikter i arbejdet, er uforandret. Omvendt er kravene i arbejdet steget langt flere oplever, at arbejdet kræver stor opmærksomhed og koncentration. Arbejdstiden har ændret sig. Lidt færre har fået dagarbejde, og lidt flere har fået uregelmæssig arbejdstid. Omfanget af lønmodtagere med aften- eller natarbejde har ikke ændret sig. FAKTA OM NAK I NAK er et repræsentativt udvalg af indbyggere i Danmark interviewet i både 1990, 1995 og De tre interviewrunder omfatter i alt interviews med forskellige personer. Minimum årige lønmodtagere har deltaget i hver af de tre runder 1990, 1995 og I 2000-runden deltog mere end 400 selvstændige erhvervsdrivende, der ikke tidligere er blevet dækket af større danske arbejdsmiljøundersøgelser. Undersøgelsen er designet, så det er muligt at beskrive forekomsten af arbejdsmiljøproblemer i både 1990, 1995 og 2000, samtidig med at grupper af personer har kunnet følges fra for at belyse, hvilke helbredseffekter forskellige påvirkninger i arbejdsmiljøet har. UDGIVELSER OM NAK 2000 RAPPORT: Arbejdsmiljø i Danmark En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred PJECER: Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark

11 HIGHLIGHTS ARBEJDE MED MENNESKER Af forsker Marianne Borritz og seniorforsker Marie Söderfeldt En meget stor andel af arbejdsstyrken er beskæftiget inden for områder, hvor man arbejder med mennesker (human services). Disse områder omfatter social- og sundhedssektoren, undervisningssektoren, men også områder som politi og fængsel. Arbejde med mennesker omhandler i denne terminologi arbejde med klienter, hvor begrebet klienter omfatter patienter, elever, beboere, indsatte, brugere mv. Det handler om meget store offentlige sektorer, hvor kvinder udgør majoriteten af arbejdsstyrken. Traditionelt servicearbejde med kunder indgår således ikke. Arbejde med mennesker adskiller sig fra andet arbejde på to måder: Den ansatte arbejder direkte sammen med klienten, som han/hun skal beskytte, yde omsorg, støtte, fastholde, udvikle, forandre eller behandle. Den ansatte har bemyndigelse til at fremme eller beskytte klientens velfærd. Området arbejde med mennesker indeholder fire karakteristiske træk: 1 Både råmateriale og produkt udgøres af mennesker, hvilket betyder, at der stilles særlige moralske og etiske krav til den ansatte. 2 Målene for arbejdet er ofte uklare og flertydige, og den ansatte kan opleve konflikt mellem egne holdninger og værdier og arbejdsrollen. 3 Fordi råmateriale og produkt udgøres af mennesker, er det vanskeligt at opstille entydige og præcise mål for arbejdet. Det, der er godt for den ene klient, er ikke nødvendigvis løsningen for en anden. Der findes ingen enkel facitliste over, hvad der er godt arbejde. 4 Kernen i arbejdet udgøres af relationen mellem den ansatte og klienten og er af væsentlig betydning for arbejdets udfald. Relationen er imidlertid ikke altid ideel, men kan indeholde både modstridende interesser og ulige magtforhold. Når forskere undersøger det psykosociale arbejdsmiljø i arbejde med mennesker, er det vigtigt, at man tager hensyn til og inddrager disse særlige karakteristika. Traditionelle arbejdsvidenskabelige modeller som krav-kontrol-modellen må derfor udvikles for også at kunne omfatte arbejde med mennesker. 12

12 HVORDAN MÅLER VI FØLELSESMÆSSIGE KRAV? Arbejdsmiljøinstituttet har udviklet tredækkerspørgeskemaet til måling af det psykosociale arbejdsmiljø og bidrager dermed til en udvikling af især kravbegrebet. I tredækkeren opdeles krav i kvantitative krav og kvalitative krav, hvor sidstnævnte bl.a. omfatter følelsesmæssige (emotionelle) krav og krav om at skjule følelser. Netop disse typer af krav findes inden for arbejde med mennesker. FØLELSESMÆSSIGE KRAV OG UDBRÆNDTHED PUMA-undersøgelsen (Projekt Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde), der omfatter ansatte på bistandskontorer, hospitaler, fængsler, døgninstitutioner og inden for hjemmepleje, viser, at der stilles meget høje følelsesmæssige krav til de ansatte. Høje følelsesmæssige krav anses for at være den vigtigste årsag til udbrændthed, hvilket PUMA foreløbig synes at bekræfte, idet der er fundet en klar sammenhæng mellem høje følelsesmæssige krav og høj grad af udbrændthed. Resultater fra PUMA peger også på, at typen af arbejde spiller en væsentlig rolle i graden af udbrændthed. Fx oplever jordemødrene i PUMA en betydelig højere grad af udbrændthed i forhold til andre jobtyper. Typen af klientrelation synes ligeledes at spille en rolle, nemlig når der er tale om et ulige magtforhold mellem ansat og klient. Her tænker vi ikke bare på fysisk ulighed som ved vold og trusler, men også på arbejdssituationer, hvor den ansatte udøver kontrol over for klienten, samtidig med at han/hun skal udøve omsorg eller behandling. PERSPEKTIVER FOR FORSKNING I ARBEJDE MED MENNESKER Resultaterne fra PUMA viser således, at en udvikling af traditionelle psykosociale spørgeinstrumenter gør det muligt at analysere området arbejde med mennesker mere grundigt. Denne udvikling er imidlertid langtfra tilendebragt, og det er vigtigt at fortsætte arbejdet. Arbejdsmiljøinstituttet bidrager aktuelt til dette udviklingsarbejde gennem planlægning af et projekt om arbejdsmiljø på hospitaler - Sunde arbejdspladser i sundhedssektoren. Formålet med dette projekt er bl.a. at uddybe analysen af kravstrukturer og typen af klientrelationer for at kunne bidrage til et mere nuanceret billede af arbejdsforholdene og disses betydning for de ansattes helbred og trivsel. LITTERATUR Hasenfeld Y. Human Service Organizations. Englewood Cliffs, Prentice Hall, Karasek R, Theorell T. Healthy work. New York, Basic Books, Borritz M, Kristensen TS. AMI s spørgeskema om udbrændthed Copenhagen Burnout Inventory (CBI). AMI s årsberetning

13 HIGHLIGHTS ARBEJDSDAGSDESIGN Af projektforsker Lotte Finsen, fysioterapeut Gitte Arnbjerg og forskningschef Hanne Christensen Det har længe været kendt, at ensidigt gentaget arbejde (EGA) medfører en risiko for udvikling af helbredsskader. Det er derimod stadigvæk uafklaret, hvor lang tid ad gangen man kan udføre EGA uden at risikoen for helbredsskader øges. Og det er også uafklaret, hvilken type arbejdsopgaver EGA skal varieres med for at risikoen nedsættes. RENGØRING PÅ TRE SYGEHUSE AMI har gennemført et projekt blandt kvindelige hospitalsmedhjælpere og serviceassistenter. Projektet fokuserede på typiske arbejdsopgaver som rengøring, køkkenopgaver og, for serviceassistenternes vedkommende, også portøropgaver. De tre sygehuse havde et forskelligt design af arbejdsdagen. Designet var relateret til arbejdets organisering, som var hhv traditionelt hierarki, selvfungerende grupper blandt hospitalsmedhjælpere og selvfungerende grupper blandt serviceassistenter. I projektet blev psykosocial belastning samt belastning af hjerte/kredsløb, ryg og skulder vurderet vha et spørgeskema og en arbejdspladsundersøgelse. BELASTNINGEN AF HJERTE OG KREDSLØB VAR KONSTANT Hverken kvindernes gennemsnitlige hjertefrekvens eller variationen i hjertefrekvensen afhang af, hvor stor en del af dagen der blev udført rengøringsopgaver. Hjertefrekvensen var omkring 100 slag pr minut ved både rengørings-, køkken- og portøropgaver samt øvrige stående og gående opgaver. Det svarer til en let til moderat kredsløbsbelastning. Under disse arbejdsopgaver var hjertefrekvensen relativt konstant. I forhold til de stående og gående arbejdsopgaver medførte møder og pauser (siddende) signifikant lavere hjertefrekvens. Vi konkluderer, at der skal helt andre arbejdsopgaver til (herunder siddende arbejdsopgaver) for at variere belastningen på hjerte og kredsløb, idet der ikke sås udslagsgivende kredsløbsmæssige forskelle (hjertefrekvens) på de forskellige dominerende stående og gående arbejdsopgaver. RENGØRING OG KØKKEN- OPGAVER MEDFØRER RYG- OG SKULDERBELASTNING Generelt medførte kvindernes arbejde mange ensidigt gentagne bevægelser. Ryggen syntes at være belastet længst tid ved rengøringsarbejde, men også køkkenarbejde resulterede i belastning af ryggen i ca1/5 af tiden. Både rengørings- og køkkenopgaver medførte, at 14

14 skulderen var belastet i en stor del af arbejdstiden. Derfor kan der ikke forventes en markant nedsættelse af den tid, arme og skuldre udsættes for belastning, hvis rengøringsopgaver varieres med køkkenopgaver. FORSKELLIGE KOGNITIVE KRAV OG UDVIKLINGSMULIGHEDER Personen, der udfører arbejdet, er påvirket på den måde, arbejdet organiseres på. Dette underbygges af de psykosociale resultater i projektet. Således blev der på det sygehus, hvor rengøringen blev varetaget af servicemedarbejdere (organiseret i selvfungerende grupper), oplevet større kognitive krav og bedre udviklingsmuligheder end på de to andre sygehuse. RENGØRING SKAL UDVIDES MED OPGAVER, SOM ER MARKANT ANDERLEDES I rengøringsbranchen ses der i øjeblikket to tendenser: jobudvidelse og specialisering. Sammenholdes resultaterne fra dette projekt med disse tendenser, understøtter resultaterne især den tendens, hvor arbejdet udvides med andre opgaver. Opgaverne skal vel at mærke være markant forskellige fra de nuværende, så de medfører en reel variation i belastningen. 15

15 HIGHLIGHTS BIOPESTICIDER I TARMFLORAEN omfattende skader på nye og gamle planter. I troperne har der været sat ind med biopesticider i bekæmpelsen af de insekter, der overfører infektionssygdomme som malaria og sovesyge. Bakterien Bacillus thuringiensis er det hyppigst anvendte biopesticid og udgør 95% af markedet for mikrobielle insekticider. Herhjemme har B. thuringiensis været brugt siden midten af 80 erne og anvendes primært i gartneriernes væksthuse mod fx larver af sørgemyg, stankelben og sommerfugle, men bruges også på friland mod kålsommerfuglelarver o.l. Erfaringen med anvendelsen af B. thuringiensis giver ikke anledning til at antage, at disse bakterier udgør nogen særlig arbejdsmiljørisiko. Dog er det vigtigt at undersøge, om man ved indførelse af nye produkter og produktionsformer introducerer nye problemer i miljø og arbejdsmiljø. Af forsker Gert Bolander Jensen De mikrobiologiske insektbekæmpelsesmidler, også kaldet biopesticider, har været benyttet siden 60 erne. Bl.a. er biopesticider blevet brugt i de canadiske skove til at bekæmpe de sommerfuglelarver, der hvert år gav KAN B. THURINGIENSIS GIVE MAVETILFÆLDE? De fleste danskere er i dag opmærksomme på, at større bakterieforekomster i fødevarer kan få ubehagelige følger. Ny forskning har vist, at B. thuringiensis er nært beslægtet med 16

16 en anden bakterie, Bacillus cereus, som kan forårsage levnedsmiddelforgiftning. Det er bl.a. påvist, at B. thuringiensis er i stand til at danne de toksiner, som ved Bacillus cereus-infektioner giver et voldsomt, men ikke livstruende, mavetilfælde. Arbejdsmiljøinstituttet har i denne forbindelse netop afsluttet en undersøgelse, der viser sammenhængen mellem udsættelse for B. thuringiensis i arbejdsmiljøet og forekomst af denne bakterie i tarmfloraen. I undersøgelsen blev gartneriarbejdere udstyret med personbåret måleudstyr, som i løbet af en arbejdsdag opsamlede en luftprøve af de mikroorganismer, de blev udsat for. Desuden blev deres arbejdsprocesser beskrevet og et helbredsspørgeskema udfyldt mhp afrapportering af maveproblemer. Forsøgspersonerne afleverede også afføringsprøver, og B. cereus-lignende bakterier blev isoleret herfra. Traditionelle mikrobiologiske metoder samt molekylærbiologiske metoder blev anvendt i karakteriseringen af de isolerede bakterier. Vha disse teknikker blev der i afføringsprøverne fundet B. thuringiensis, som ikke kunne skelnes fra de B. thuringiensis, der anvendes i de kommercielle insektbekæmpelsesmidler. Det var muligt at se en sammenhæng mellem arbejdsproces og fundet af B. thuringiensis i afføringsprøverne. Der var dog ingen umiddelbar sammenhæng mellem selvoplevede maveproblemer og fundet af B. thuringiensis i afføringsprøverne. Yderligere viste vi, at B. thuringiensis fra kommercielle biopesticider indeholder gener for enterotoksiner, hvilket indikerer, at disse biopesticider udgør en mulig sundhedsrisiko for væksthusarbejderne. Det er derfor hensigtsmæssigt at være opmærksom på de problemer, der kan være ved anvendelsen af B. thuringiensis-baserede biopesticider specielt mhp det nære slægtskab med B. cereus. B. THURINGIENSIS HAR EN BERYGTET SLÆGTNING B. thuringiensis er desuden i nær familie med Bacillus anthracis, som forårsager miltbrand (Antrax). Miltbrand er en ofte dødelig, men heldigvis yderst sjælden sygdom hos mennesker i Danmark. B. thuringiensis er ikke i stand til at producere de samme giftstoffer som B. anthracis, hvorfor slægtskabet ikke giver anledning til problemer. Bakterien B. anthracis har dog været meget i fokus i forbindelse med dens anvendelsesmuligheder i biologisk krigsførelse, og AMI har således i det forløbne år været meget omtalt i medierne pga vores kendskab til også denne type bakterie. 17

17 HIGHLIGHTS MILJØADJUVANSER OG ALLERGISKE LUFTVEJSSYGDOMME Af ph.d.-studerende Søren Thor Larsen, ph.d.-studerende Susanne Knoth Clausen, seniorforsker Gunnar Damgård Nielsen og forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen LUFTVEJSALLERGI EN SYGDOM I FREMGANG I de fleste lande med vestlig livsstil er antallet af personer med allergiske luftvejslidelser som astma og høfeber steget voldsomt siden 1960 erne. Stigningen har været eksponentiel med en tilvækst i antallet af allergikere på omkring 50% pr tiår. Det skønnes, at danskere lider af astma, og ca lider af høfeber. Ud over de personlige gener ved allergi udgør allergikere også et problem for arbejdsmarkedet, idet allergikere ikke alene er overfølsomme over for de specifikke stoffer, allergien er rettet imod, men de er samtidig overfølsomme over for kold luft, tobaksrøg og andre luftvejsirriterende stoffer. Allergikere kan desuden have problemer med at klare fysisk krævende arbejde, og der er således en lang række arbejdsfunktioner, disse mennesker ikke kan varetage. Årsagerne til, at flere og flere får luftvejsallergi, er ukendte, men det vurderes, at miljøet har stor betydning, idet stigningen primært ses i lande med en høj levestandard. Fokus har i særlig grad været rettet mod følgende forhold: Større udsættelse for allergener Folk i industrilande opholder sig meget inden døre og bliver på den måde udsat for større mængder af visse allergener. Det drejer sig primært om allergener fra husstøvmider samt allergener fra pelsdyr som hund og kat. Hygiejneteorien Den udbredte brug af antibiotika og vaccinationer gør, at mange infektionssygdomme forebygges eller behandles på et tidligt stadium. Flere eksperter mener, at den manglende udfordring af immunforsvaret gør, at der lettere udvikles allergi. Denne hypotese kaldes populært hygiejneteorien. Miljøadjuvanser I vores inde- og udemiljø findes kemiske stoffer, der besidder adjuvanseffekt, dvs. stoffer som har en evne til at forstærke den allergifremkaldende effekt af allergener som fx pollen og husstøvmider. Tobaksrøg og partikler i dieseludstødningsgas er blandt de bedst undersøgte miljøadjuvanser. PHTHALATER I SØGELYSET Forskningen i luftvejsallergi på AMI har koncentreret sig om det sidste forhold. På baggrund af bl.a. en epidemiologisk undersøgelse har AMI valgt at undersøge phthalater for adjuvanseffekt. 18

18 TABEL 1. ADJUVANSEFFEKT AF FORSKELLIGE PHTHALATER Stof Antal kulstofatomer i sidekæderne Adjuvansfaktor 1 Di-n-butyl phthalat 4 4 Di-n-octyl phthalat 8 10 Di-(2-ethylhexyl) phthalat 8 10 Di-iso-nonyl phthalat 9 7 Di-iso-decyl phthalat Ved adjuvansfaktor forstås, hvor mange gange kraftigere allergiresponset bliver, når et modelallergen gives samtidig med det pågældende phthalat. Således er en adjuvansfaktor på 1 ensbetydende med ingen adjuvanseffekt af phthalatet. Phthalater er en gruppe stoffer, der bruges i store mængder til en række formål, herunder blødgøring af polyvinylklorid (PVC). STOR FORSKEL I PHTHALATERNES ADJUVANSEFFEKT Som det fremgår af tabel 1, er der stor forskel på, hvor kraftig adjuvanseffekten er af de forskellige phthalater. Phthalater med relativt korte eller relativt lange kulstofkæder har de svageste adjuvansegenskaber, mens adjuvanseffekten er mest udtalt for phthalater med en mellemlang kulstofkædelængde. Det phthalat, som bruges i størst mængde, di-(2-ethylhexyl) phthalat (DEHP), er samtidig et af de phthalater, der har den kraftigste adjuvanseffekt (jf tabel 1). DEHP findes primært i blødgjort PVC. Viden om sammenhængen mellem den kemiske struktur og de biologiske effekter kan måske bruges i forbindelse med substitutioner. I denne vurdering skal naturligvis inddrages alle kendte biologiske effekter samt forhold vedr. de tekniske egenskaber af plastblødgørerne. NY DYREMODEL Phthalaternes adjuvanseffekt er i første omgang testet ved at indsprøjte teststofferne under huden på mus. Det er en relativt hurtig og meget anvendt metode, bl.a. fordi det har vist sig, at der ofte ikke er principiel forskel på immunsystemets reaktion på indsprøjtede og inhalerede allergener. Herved kan man opnå viden om, hvorvidt et stof har mulighed for at virke som adjuvans. Yderligere arbejder AMI på at udvikle en dyremodel, hvor mus udsættes for allergener og mistænkte adjuvanser udelukkende via inhalation. Formålet med inhalationsmodellen er at forbedre muligheden for at simulere de faktiske eksponeringsbetingelser, så det kan afklares, om et stof med adjuvanseffekt i injektionsmodellen viser samme egenskaber under realistiske eksponeringsforhold. 19

19 HIGHLIGHTS NAKKE OG SKULDRE LIDER UNDER COMPUTERARBEJDE Af professor Gisela Sjøgaard, seniorforsker Karen Søgaard og forskningschef Hanne Christensen Arbejdsmiljøinstituttet viser med baggrund i flere nye undersøgelser, hvordan man undgår besvær i nakke, skuldre og overekstremiteter ved arbejdet foran computeren. Epidemiologiske undersøgelser har vist, at mange computerbrugere har bevægeapparatbesvær i hænder, arme, skuldre og nakke. Omfanget af bevægeapparatbesværet synes at stige med det antal timer pr dag, man er beskæftiget foran en computer. For nogle udvikler besværet sig til egentlige bevægeapparatlidelser, som de søger lægehjælp for. MUSEKLIK UNDER LUP Fysiologiske undersøgelser har peget på, at langvarig aktivitet i bestemte muskler samt 20

20 ensidig aktivering af ganske bestemte motoriske enheder i musklerne kan føre til en overbelastning af de meget aktive muskelceller. Vi stillede os derfor spørgsmålet, om dette også kan forekomme ved computerarbejde, hvor kraftanvendelsen er meget lille. For at få det besvaret indgik vi i et europæisk forskningssamarbejde (Prevention of muscle disorders in operation of computer input devices PRO- CID, Concerted Action, European Union research program BIOMED-2, BHM ), hvor vi udviklede en del avancerede måleog analyseteknikker. Vi udviklede således en teknik, der tillader at registrere enkelte motoriske enheders aktivitet over meget lang tid, og kombinerede denne med måling af muskelaktivitet med almindelig overflade-elektromyografi (EMG). SKULDERMUSKLER KONSTANT I BRUG De mest opsigtsvækkende fund er følgende: Blot at udføre hurtige gentagne fingerbevægelser, som at klikke på musen eller tappe med pegefingeren mod bordet, medfører, at skuldermusklerne samtidig er aktive. Funktionelt kan det forklares ved, at hånd/arm må have et fikspunkt for at udføre et fysisk arbejde. Her kræves der normalt en stabilisering af skulderen. Dette kan bevirke en refleksaktivering af skulderens muskler, når man arbejder med hænderne, og derved forklare, at selvom vi kun skal arbejde med hånden eller fingrene, så spænder vi også i skuldermusklerne. Dobbeltklik med computermusen giver spidsbelastning Når der udføres dobbeltklik med computermusen, ses der et meget specielt fyringsmønster fra de arbejdende muskler. Funktionelt betyder sådanne fyringsmønstre, at kraftudviklingen foregår langt hurtigere end ellers, og det er jo netop det, der er brug for ved de hurtige museklik. Denne form for motorisk kontrol giver både mekaniske og metaboliske spidsbelastninger i vævet og kan derved være årsag til overbelastninger af vævet. Variation i brug af musen Har man udført computerarbejde med højre hånd og derefter skifter til venstre hånd for at aflaste musklerne i højre underarm, ses hos nogle personer, at de samme motoriske enheder i højre underarm fortsat aktiveres, når der arbejdes med venstre hånd. Man kan således ikke sikre, at belastede muskelceller i højre arm får hvile, ved fx at skifte musen til modsat hånd. Smerte beskytter ikke mod overbelastning Ved smerte i en muskel har nogle undersøgelser vist, at der sker en beskyttende reflektorisk hæmning af denne muskels aktivitet. Ved computerarbejde viste det sig imidlertid, at en sådan reflektorisk hæmning ikke forekommer i underarmsmuskler, når det samme arbejde 21