Økonomi og metafysik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomi og metafysik"

Transkript

1 Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem, et af de primære moderne sociale funktionssystemer, der uddifferentierede sig sammen med en række andre i overgangen fra det feudale samfund til det moderne, og som siden har fungeret i kraft af sit eget kommunikationsmedie, penge. Som delsystem i det omfattende moderne samfund, sociale system, mangler det økonomiske, på samme måde som andre autopoietiske systemer, den trivialitet og metafysiske nødvendighed af simpel mekanisk natur, som de sikre prognoser for fremtiden bygger op om billedet på. Derfor er de trivielle matematiske modeller dømt til evig forlegenhed i forhold til den økonomiske videnskabs genstandsfelt og ude af stand til at forudsige udviklingen med den sikkerhed, som resten af samfundet opviser enorm økonomisk efterspørgsel på. Det sociale system, samfundet, hvoraf økonomien kun er et delsystem blandt andre, er ikke noget trivielt fænomen. Der mangler den form for determineret og mekanisk nødvendighed, der gør det muligt at slutte logisk frem og tilbage mellem fortid og fremtid. Den økonomiske videnskab begår derfor en fejl, hvis den foregiver muligheden af at reducere det sociale til eksakt videnskab i klassisk axiomatisk naturvidenskabelig forstand 1. I økonomisk forstand er det, der kaldes efterspørgsel og udbud, komplimenterende størrelser i forhold til systemets grundelement, der i systemteoretisk forstand er det økonomiske systems konstituerende mindste enhed, nemlig prisen, den betalte eller den kun overvejede pris (hvis man skal tale i analytik). Prisen sættes af udbud og efterspørgsel, og det er den betalte pris, der er systemets mindste element, det der genererer elimineringen af betalingsevnen hos køber og den nominelle regenerering af samme i hænderne på køber. Erindringen aftegner sig som strukturen i prisdannelsens historik, der som forudsætning aftegner og bestemmer begivenhedernes forløb i økonomisk forstand. Således er udbud og efterspørgsel samtidige sider af det samme, og ingen af siderne kan siges at være entydig årsag til den anden eller omvendt i metafysisk forstand. Der er ikke nogen lineær kausal relation mellem årsag og virkning her. Udbud og efterspørgsel er samtidigt konstituerende for prisdannelsen i en endog meget kompleks omverden af bidragydere til prisdannelsen. Efterspørgslen på de beskrivelser af samfundet, der reducerer det til de trivielle regnemodeller, er med til at sætte prisen på udbuddet af samme. Mangfoldigheden af økonomer byder ind i forhold til markedet for budskaber og prognoser 1 Forandringen bryder i ontologisk metafysisk forstand med det identitetsprincip, som den deduktive og klassiske logik er bygget op om. 1

2 for fremtiden. Nogle af dem husker at glemme, eller glemmer simpelt hen, at modellernes svigt i forhold til efterspørgslen på sikker viden om den økonomiske udvikling ikke kun er et spørgsmål om forfinelse af modellerne, men bunder i det forhold, at udviklingen for et non-trivielt system ikke kan trivialiseres, uden at der begås vold på systemets realitet. De gør ikke opmærksom på, at det slet ikke er et spørgsmål om tid og om forfinelse af modellerne, før man kommer frem til modellen, der kan forudsige den økonomiske fremtid, men man tenderer mod at leve op til forventningen om, at det kun er et spørgsmål om tid, før samfundets fremtid lader sig udlede af modellerne, fx med udgangspunkt i forfinelsen af det danske finansministeriums regnemodeller. Det at tale om modellerne, som om at de blot mangler forfinelse, for at kunne præstere de rigtige prognoser for fremtiden, det er at skabe eller bekræfte falske forventninger. Finansministeriets regnemodeller fungerer på samme måde som oraklet i det antikke Delphi. Det, der især mangler at blive gjort opmærksom på i den sammenhæng, er, at der er grænser for, hvor små detaljer det i det hele taget giver mening at putte ind i de trivielle modeller, netop fordi de mange selvforstærkende og nontrivielle aspekter ved den sociale realitets udvikling, med dens mangfoldighed af negative og positive feedback-mekanismer, lynhurtigt sprænger relevansen af de finere detaljer. Senest afslørede det sig med finanskrisen. Man regnede på detaljerne, alt imens priserne på alverdens kapitalværdier faldt mod jorden med en kraft, der ikke havde noget som helst med tyngdeloven eller andre kun fysiske, trivielle og forudsigelige lovmæssigheder at gøre. De selvforstærkende processer af både negativ og positiv art lod sig ikke indskrive i nogen regnemodel, fordi der ikke er nogen lineær eller entydig relation mellem årsag og virkning for prisdannelsen på markedet for finansiel kapital, eller for markedsværdien af noget som helst andet for den sags skyld. Frygten for værditab eller håbet om stigning præger prisdannelsen, dvs. markedets iagttagere og aktører opererer alle ud fra deres respektive vurderinger, og det eneste, der er objektivt identisk, hvad den økonomiske værdi angår, det er prisen, som ikke repræsenterer nogen værdi i sig selv, andet end systemets interne fremmedreference 2 ; 2 I systemteoretisk forstand er prisen den interne indikation for det fremmede, der med sin talværdi sætter forskellen mellem op og ned, mere eller mindre. På samme måde er moralen med distinktionen mellem godt og ondt i stand til at referere til alt andet, dvs. det gode henholdsvis det onde er moralens fremmedreference. Juraen skelner mellem ret og uret, jeg skelner mellem mig og alle andre. Problemet, som er det moderne oplysningsprojekts problem, er at disse interne former for fremmedreference ikke kan oversættes til hinanden, og at de bryder sammen, når de refererer til sig selv; Kan økonomien betale sig, er moralen god, er retten retfærdig, og hvem er jeg, når jeg har magt over mig selv (min egen herre eller slave). Luhmann og jeg elsker den slags paradokser, og ser dem over alt til stor underholdning for os selv og til store ærgrelser for alle andre, således ler vi med de onde og gode på skift, troløse og postmoderne som vi er. 2

3 Når priserne stiger, så er der en tendens til at optimismen med hensyn til prisstigninger stiger, og der opstår en selvforstærkende tendens, selvopfyldende profeti om man vil. Og omvendt, så kan prisfald virke animerende for udbyderne af varer og penge på markedet. Troen og overbevisningen om prisfald virker til tider som selvopfyldende profeti. Der er således ikke noget entydigt forhold mellem priserne, det økonomiske systems mål for værdi 3, og det som de er mål for, altså alt andet inklusiv sig selv, pengene, pengepriserne. Det hjælper ikke, at lade som om at der er en adækvat lineær og beregnelig relation mellem det økonomiske systems mål for værdi og alt andet, og det er et kæmpe problem rent kognitivt, at både økonomer og ikke økonomer har tilbøjelighed til at tro på denne relation. Det økonomiske systems mål for værdi svarer ikke til noget. Det her er for øvrigt en ontologisk, dvs. en metafysisk betragtning, som falder uden for det område, hvor fagøkonomerne hævder at være. De er nødt til at benægte relevansen af det, for at bevare skinnet af at være objektivt beskrivende og beregnende iagttagere. Men det er så, desværre for økonomerne, deres egen konkrete og dermed bindende position, som de indtager ontologisk/metafysisk ved ontologisk/metafysisk at hævde, at de er neutrale. Det er, med andre ord, alt andet end neutralt, at hævde sine egen neutralitet. Realitetens økonomer og økonomernes realitet Således taler vi om økonomernes realitet, dvs. den realitet, der lever ved økonomernes kognitive konstitution, hvilket er det samme som at tale om realitetens økonomer, sådan som vi gør her, hvor vi indskriver økonomernes realitet i anden konkret ramme, som ikke er deres. Det er således vores realitet, der handler om økonomernes realitet versus realitetens økonomer. Nu, hvor staterne og alverdens nationalbanker i samarbejde med IMF og verdensbanken tilsyneladende har held med igen at pumpe priserne op på alverdens børser for værdipapirer og på kapitalværdier i det hele taget, er det ved at gå op for især taberne på markedet, at uanset hvor store mængder af likviditet, der er på verdensmarkedet, ja så udmønter denne efterspørgsel sig ikke i konkret anvendelse af de milliarder af underbeskæftigede jordboere. Alverdens likviditet lukker sig om sig selv på en måde, der er aldeles afslørende for det forhold, som vi netop har understreget med henvisning til, at priserne på 3 Spørgsmålet om værdi falder i mange sammenhænge, på måder og ad veje, der er helt og aldeles utilgængelige for den økonomiske rationalitet. Værdien af det at bevare det økonomiske systems ontologiske forudsætninger kan fx ikke oversættes til markedets prisværdier, selv om det er afgørende for den økonomiske rationalitets forpligtende karakter og mangel på samme. Det handler nemlig om gyldigheden af den økonomiske rationalitet, noget der ikke tilfalder den økonomiske rationalitet at afgøre, men en højere, som tilfældigvis har det med at forsvinde, hver gang der spørges ind til den, hvilket heller ikke gør det hele meget lettere. 3

4 penge og alt andet, dvs. det økonomiske systems interne fremmedreference og mål for værdi, ikke svarer til noget. Hvor kun 8,4 million jordboere ligger inde med de 80 billioner dollars, af verdens samlede ca. 100 billioner dollars af finansiel kapital, er det ret åbenbart for resten af jordens 7 milliarder mennesker, at det økonomiske systems mål for værdi ikke er deres. De 8,4 million jordboere er mere optaget af den indbyrdes handel med købekraft, end det den evt. kunne bevirke af realitet for jordens andre beboere, der performativt ekskluderes fra den øjeblikkelige pengeøkonomiske aktivitet; ikke at pengeøkonomien ikke har konsekvenser for andre end de i klassisk økonomisk forstand konstituerende parter, nemlig køber og sælger, for det udelukkede tredje befinder sig som miljø og social tredjepart i en og samme verden, men de er blot fritaget for direkte indflydelse på det økonomiske systems prisdannelse, målet for værdi i økonomisk forstand. De er overflødige i økonomisk forstand, hvilket har kolossale konsekvenser for dem. Den klassiske mekanisme for inkludering i det økonomiske system er lønarbejdet, hvor det har været kilden til penge for de fleste af aktørerne i det økonomiske system. Men efter hånden som produktionsapparatet dels er gledet over i den finansielle sektor, dvs. over i selve genereringen af købekraft for købekraftens egen skyld helt uden om jordboernes almindelige fysiske og sociale behov, og efter hånden som produktionsapparatet i det hele taget er blevet meget mere kapitalintensivt så har udbuddet af arbejdskraft mistet sin funktion som den grundlæggende faktor i forhold til det, der har med genereringen af købekraft at gøre. Arbejdskraften har kun lille betydning for dannelsen af den finansielle kapital men også i forhold til den realproduktion, som man i fagøkonomisk forstand stadig taler om, som om det var den, som det hele handler om. Man taler fortsat som om, at Y-værdien, bruttoproduktet i økonomisk forstand, renset for prisinflation, altså udtrykt i pengemængden, M, ganget med V, omsætningen, fører til Y, dvs. som om, at det skulle være mål for den økonomiske tilvækst. Men, ak.. det er et abstraktum, en simpel struktur i en endog meget udbredt men autistisk form for kognitiv praksis. Virkeligheden lader sig slet ikke fange ind af modellen. De moderne monetarister og markedsfundamentalister fra den klassiske politiske højrefløj formulerede udbuddet af det økonomiske dogme, der i øjeblikket sælger bedst på alverdens regeringsgange og i de økonomisk højtflyvende lag. Dogmet påstår, at arbejdsløsheden er et problem, der løser sig selv, og det bygger på forestillingen om, at udbuddet af arbejdskraft skaber sin egen efterspørgsel. Dogmet sælger godt, for det er yderst bekvemt for dem, der politisk står med ansvaret for den gigantiske arbejdsløshed, som vi i øjeblikket finder i verdensøkonomien og i EU i særdeleshed

5 Køberne af budskabet ved godt, at der er en ikke kun hypotetisk risiko for, at alverdens tabere og arbejdsløse på markedet ikke køber den ellers storsælgende fortælling om, at hvad der er godt for den ene på markedets betingelser, det er godt for alle andre. De alt for underbeskæftigede eller ligefrem arbejdsløse køber den ikke, selv om de ikke selv har råd til at betale for formuleringen og den effektive udbredelse af et budskab, der var mere bredt funderet i deres egen forpligtende sociale realitet 5. De ved, at det er godt for arbejdsgiverne, at udbuddet af arbejdskraft er stort, men kender fra sig selv, at det ikke er godt for udbyderen af arbejdskraft. Man kan sige, at taberne på markedet ligger inde med den bredt funderede og realistiske erfaring. Men de mangler muligheden for at sprede det på markedets betingelser, hvor de økonomiske værdier er prisens, sat af de købedygtige. Sandheden om markedets værdi i mere realistisk forstand sælger ikke på markedets vilkår, og for så vidt som det er markedet, der afgør skæbnen for sandheden om markedet, ja så er sandheden om markedet dømt til at gå under for markedet. Det gælder også i politisk forstand, hvor markedet ideologisk er ophøjet til at være mål for udviklingen, dvs. ophøjet til at være mål for sig selv som mål for mening. Det er en nærmest begrebsanalytisk betragtning, men kan også bekræftes i en mangfoldighed af sammenhænge. Det sociale, med dets mangfoldighed af selvrefererende mekanismer, er alt andet end et forudsigeligt og entydigt system af relationer mellem identiske årsager og virkninger. Negative og positive feedback-mekanismer, selve skabelsen og tilblivelsen er i alt for høj grad del af det sociales realitet, til at det lader sig reducere til trivielle deduktive og matematiske modeller. Det forhold at billedet på trivialitet bruges til at præge den sociale selvbeskrivelse, det ændrer ikke på realitetens mangel på trivialitet, men bekræfter det. Økonomernes privatøkonomi Nogle økonomer har udviklet en mere privatøkonomisk opmærksomhed i forhold til omgangen med sandheden end andre. De regner i priser på prognoserne for fremtiden, ser afsætningen på nogle budskaber i nogle sammenhænge og afsætning på andre budskaber i andre sammenhænge. Man kan sige, at økonomerne har en fin fornemmelse for markedet for prognoser for udviklingen på markedet for økonomiske anbefalinger, og at det største dilemma, som de befinder sig i, er at bevare sin videnskabelige status, uden at det går ud over salgsværdien af de økonomisk videnskabelige prognoser og anbefalinger, som man ernærer sig ved at bringe til torvs. Det skulle jo nødigt hedde sig, at budskabet er formuleret ud fra hensynet til dets salgsværdi, der hvor formuleringen ikke er forenelig med de mere videnskabelige kriterier for sandhed. 5 Til gengæld så demonstrerer de ivrigt i øjeblikket mod de hellige alliancer, troykaen, ECB, EU-kommissionen, IMF, den institutionaliserede monetarisme. 5

6 Den videnskabelige sandhed om det økonomiske system i dets kontekst kvalificeres ikke af, om den kan sælges eller ej. Men da markedet på mange måder og af ideologiske årsager er ophøjet til sandhedsvidne i alle livets spørgsmål, så synes det umuligt her at skelne mellem den videnskabelige sandhed om økonomien/markedet og markedets kriterier social succes. Distinktionen har tendens til at forsvinde, dvs. videnskabelig sandhed forveksler sig med eller lader sig slet ikke skelne fra markedets kriterier for succes. Distinktionen mister empirisk og teoretisk prægnans i de sammenhænge, hvor den tjener den sociale selvbeskrivelse, hvilket alt sammen er uhyre kompliceret og alt andet end trivielt. Problemet med den videnskabelige sandhed er, at det ikke er markedet, der kvalificerer dens sandhedsværdi, og at de mere videnskabelige kriterier for sandhed har det med at stå i vejen for kvalificeringen af de sælgelige prognoser for den økonomiske udvikling. Først der, hvor der bliver spurgt ind til realiteten i forudsigelserne, - de metafysiske grundkoncepter omkring årsag og virkning, - begrebernes konkrete realitet, - prisdannelsesmekanismerne som metafysisk komplimenterende relation mellem markedets købere og sælgere og alt andet, - det økonomiske systems virkelige forudsætninger i omverdenen til det økonomiske system, (altså alt det, der på ingen måde kan reduceres til matematisk beregnelige identiteter), først da kommer forbeholdene frem fra udbyderen af de videnskabelige sandheder om markedet, den økonomiske udvikling. Først her gøres der opmærksom på, at modellerne jo dybest set kun repræsenterer deres egen indre nødvendighed, og at der altid er nogle variabler, som der kan skrues på, og at der jo aldrig vil være tale om en adækvat gengivelse af virkeligheden i modellernes forudsigelser. Men ind til det tidspunkt, hvor økonomerne er bragt i forsvarsposition, så overlader de det til brugeren af deres budskaber, at udbrede sig med budskabernes implicitte metafysiske implikationer. Således fremstilles udbuddet af arbejdskraft som årsag til sin egen efterspørgsel af køberne af budskabet. Men der, hvor økonomen presses lidt, så handler det kun om iagttagede relationer mellem udbud og efterspørgsel, ikke om kausalitet og metafysik. I forsvarspositionen for modellerne tales der som om, at der ikke er andet end generaliseringer og formaliteter bag modellerne og de betragtninger, der sættes på dem og ud fra dem. Metafysikken, dvs. spørgsmålene om årsag- virkningsrelationer overlades til andre, der jo som sagt ikke bedriver eksakt videnskab! Det er, ifølge økonomerne, ikke økonomerne, der forsvarer nogen form for metafysik eller de ontologiske implikationer og forudsætninger bag modellernes prog- 6

7 noser. Det lader de andre om. I det hele taget, så må modellernes formaliteter ikke forurenes med den slags. Det ødelægger den aura af eksakt videnskabelighed i klassisk mekanisk forstand, der forlener budskabet med dets salgsværdi. Andre må gerne udlede årsag- virkningsrelationer af modellerne. Og det kan også indskrives i modellerne, at kun udbuddet af arbejdskraft og ressourcer i sidste ende er det eneste, der skaber øget resultat. Men det er ikke modellerne, der hævder den slags, det er kun relationerne mellem variablerne der formelt tegnes sådan op. Der hævdes ikke noget metafysisk af modellerne. Økonomerne, der laver modellerne og refererer til dem, de beskriver sig som de neutrale og alle andre som mindre neutrale. Men de er ikke neutrale i forhold til brugen. For køberen af budskaberne lader de med fuldt overlæg tolke som de vil, hvorimod kritikerne af denne alt andet end ontologisk neutrale brug af budskaberne, har endog meget svært ved at få producenterne af budskaberne til at kritisere køberne af budskaberne for deres brug af budskaberne. Når der i resten af samfundet findes en efterspørgsel på budskabet om, at udbuddet af arbejdskraft og ressourcer skaber sin egen efterspørgsel, så er kunsten, set fra en økonoms side, at imødekomme efterspørgslen uden at miste sin aura, som repræsentant for den eksakte videnskab. Det er ganske let. Man laver nogle betragtninger over fortiden, hvor udbud og efterspørgsel altid har haft noget med hinanden at gøre, og så overlader man det til køberen af budskabet, budskabet om at udbuddet af arbejdskraft kan relateres til sin egen efterspørgsel, at læse det metafysiske, dvs. den kausale relation mellem udbuddet som årsag til beskæftigelse ind i budskabet. Økonomen har principielt ikke noget med realiteten eller metafysikken at gøre. Det ville konkret være alt for uøkonomisk for økonomen, dvs. underminere budskabets markedsværdi. Mvh Steen Odense d.2/

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Har vi råd til økonomien?

Har vi råd til økonomien? 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems

Læs mere

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen

Læs mere

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Teknikkens nytte og bytteværdi (uge 13 2011) Indledning Fukushima-ulykken og

Læs mere

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes 1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europas modernisme, modernismens

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed

Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Af egen nødvendighed orienterer det moderne sig meningsfuldt, passioneret, æstetisk, selvretfærdigt, moralsk og økonomisk, som om der var retfærdighed,

Læs mere

Kold krig og ideologi

Kold krig og ideologi Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til

Læs mere

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012)

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012) Af Cand. Phil. forlægger, forfatter, Steen Ole Rasmussen Facebook Markedsværdi X-faktor (kommentaren til uge 5, 2012) Finanskrisen var resultat af, at markedsværdierne skrumpede i store dele af verden.

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

TAL OM DET SÅ DET HJÆLPER POLITIKENS HUS -16. SEPTEMBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

TAL OM DET SÅ DET HJÆLPER POLITIKENS HUS -16. SEPTEMBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT TAL OM DET SÅ DET HJÆLPER POLITIKENS HUS -16. SEPTEMBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT HVAD VIL JEG HAVE UD AF I AFTEN? Anerkendelse - af det jeg allerede gør Bekræftelse - af at jeg er god nok Reality

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins er over 1100 US$ nu igen februar 2017 for første gang siden 2013. Bitcoins er et reelt alternativ til staternes og

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Gode testresultater er ikke forudsigelige

Gode testresultater er ikke forudsigelige Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret

Læs mere

Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y

Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y 1 Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y En dynamisk ligevægtsmodel Det verdensomspændende præsteskabs trosindhold Kernen i modernismens essensmysticisme Undfanget mellem opdagelse og opfindelse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant På en påskemorgenrøde!

Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant På en påskemorgenrøde! PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG DEN 6.APRIL 2015 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 22,22b-32; Ap.G. 10,34-44; Luk. 24,13-35 Salmer: 237,233,244,245,235 Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op

Læs mere

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning En artikel fra KRITISK DEBAT Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning Skrevet af: Poul Thøis Madsen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2011 Det burde være de

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Klage over udsendelsen Detektor, bragt i DR2 23/5 2013

Klage over udsendelsen Detektor, bragt i DR2 23/5 2013 Klage over udsendelsen Detektor, bragt i DR2 23/5 2013 Til: Pressenævnet. Indbragt af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Cand. mag. Lise Lotte Rahbek, Vejle. Erik Lang Klagen

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 25. august 2013 kl. 10.00. Salmer: 674/639/492,v.6/164//365/439/367/298 Uddelingssalme: se ovenfor: 367 Åbningshilsen Denne søndag er medmenneskets dag.

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Omfavn dine negative tanker og bliv et gladere menneske. Chris MacDonald. Guide: sider

Omfavn dine negative tanker og bliv et gladere menneske. Chris MacDonald. Guide: sider Foto: Iris MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Chris MacDonald Guide: Omfavn dine negative tanker og bliv et gladere menneske Guide: Sådan bruger du de negative tanker positivt

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014.

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Stine Munch Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste Jesu kærlighed er en kærlighed til det sidste. En fuldkommen

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen 3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER

KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER Skønt manglen på byggematerialer er blevet mindre, er det stadig et problem for mange håndværkere at få tilstrækkeligt med byggematerialer i hverdagen.

Læs mere

Velkommen til gudstjeneste

Velkommen til gudstjeneste Velkommen til gudstjeneste Gospelkoret Emmaus Holy, holy, holy Velkommen til gudstjeneste Vision forandrer verden Vær du min glæde, vær du mit livs håb. Vær du den herre, der hører mit råb. Dagene glider

Læs mere

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer April, 2016 , Cand. psych. Har arbejdet i den offentlige forvaltning i 25 år - Heraf de seneste 15 som leder og forvaltningschef Things work out best for those who make the best of how things work out

Læs mere

GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV

GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trinitatis / 23. sept. 2012 Tekst: Joh 11,19-45 GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Jesu sammensatte reaktion Det er en af de stærkeste tekster,

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid

perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid Indhold Forord............................................................ 3 Hvad er perfektionisme..............................................

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten? Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen

Læs mere

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,

Læs mere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21 1 8. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 26. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 392/434/436/292//390/439/341/391 Åbningshilsen Med denne søndag begynder en række søndage med temaet: De To Veje. I dag

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig

Læs mere

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag

Læs mere

Opgavebesvarelse til øvelse 4

Opgavebesvarelse til øvelse 4 Opgavebesvarelse til øvelse 4 Opgave 4.2 Antag at den årlige indkomst for en person er $80.000 samt at efterspørgslen efter penge er givet ved a) Hvad er denne persons pengeefterspørgsel hvis renten er

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24 Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24 Salmer: Lihme 9.00 749 I østen Dåb: 448 Fyldt af glæde 49 Ingen er så tryg i fare 493 Gud Herren så 726 Gak ud min sjæl Rødding 10.30 3 Lovsynger Herren

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere