Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen. Sendt per

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt per Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i filosofi Kandidatuddannelsen i filosofi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 28. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 22. juni 2009 behandlet Københavns Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet 17. juli 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr. Dok nr Side 1/4 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 16. juli 2009 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen,

2 jf. brev af 17. juli 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 28 fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Cand.mag. i filosofi Engelsk: Master of Arts (MA) in Philosophy Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 28, sammenholdt med 23, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Cand.mag. i filosofi og [tilvalg] Engelsk: Master of Arts (MA) in Philosophy and [tilvalg på engelsk] Uddannelsens normerede studietid Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 19 fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 13 i bekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 2009 om adgang mv. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for filosofi. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes uddannelsen jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2015, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode.

3 Adgangskrav En bacheloruddannelse, der indeholder mindst 45 ECTS-point i filosofi, giver direkte adgang til kandidatuddannelsen i filosofi. Opmærksomhedspunkter Akkrediteringsrådet bemærker, at der er en problemstilling omkring frafald og studieprogressionen på uddannelsen. Rådet bemærker desuden, at uddannelsen har erkendt udfordringerne og iværksat en række tiltag, der kan forbedre disse forhold. I den sammenhæng noterer rådet sig, at der kan være udfordringer forbundet med at implementere tiltagene på en uddannelse med et meget individualiseret studiemiljø, og hvor uddannelsens tilrettelæggelse sker med udgangspunkt i et meget begrænset samarbejde underviserne imellem. Akkrediteringsrådet bemærker desuden, at studieforløbet for en af de 8 studieforløb i meget høj grad placerer ansvaret for sammenhæng, bredde versus dybde og faglig progression hos den studerende. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Roskilde Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport (internt dokument nummer: ) Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

5 Akkrediteringsrapport Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i filosofi Københavns Universitet Forår 2009

6 Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i filosofi Forår 2009 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Sagsbehandling...5 Indstilling for bacheloruddannelsen i filosofi...6 Indstilling for kandidatuddannelsen i filosofi...7 Resumé af vurderingen...8 Juridiske opmærksomhedspunkter...8 Grundoplysninger...9 Bacheloruddannelsen...9 Kandidatuddannelsen...9 Uddannelsens kompetenceprofil...10 Bacheloruddannelsen i filosofi...10 Kandidatuddannelsen i filosofi...12 Uddannelsens struktur...15 Bacheloruddannelsen i filosofi...15 Kandidatuddannelsen i filosofi...16 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet...19 Kriterium 1: Behov for uddannelsen...19 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation...21 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen...41 Tilskudsmæssig indplacering...41 Titel...41 Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelets medlemmer Kernefaglig: Professor Olav Gjelsvik, Institutt for filosofi, ide- og kunsthistorie og klassiske språk, Universitetet i Oslo Dokumentationsrapport modtaget 16. februar 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 27. marts 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. maj 2009 Høringssvar modtaget 29. maj 2009 Sagsbehandling afsluttet 8. juni 2009 Aftager: Udviklingschef Lone Severinsen, Professionshøjskolen Metropol Studerende: stud.mag. Mia Højlund Madsen, historie, Roskilde Universitet Bemærkninger Ingen bemærkninger 5

10 Indstilling for bacheloruddannelsen i filosofi ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i filosofi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i filosofi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3, 4 og 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi der ikke er dokumenteret en systematisk, løbende dialog med dimittender. 6

11 Indstilling for kandidatuddannelsen i filosofi ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i filosofi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i filosofi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3, 4 og 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi der ikke er dokumenteret en systematisk, løbende dialog med dimittender. 7

12 Resumé af vurderingen Vurderingen af de enkelte kriterier for bacheloruddannelsen i filosofi Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Vurderingen af de enkelte kriterier for kandidatuddannelsen i filosofi Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Akkrediteringskonsulenten bemærker: Ingen bemærkninger 8

13 Grundoplysninger Bacheloruddannelsen Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Kandidatuddannelsen Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret

14 Uddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsen i filosofi Fagspecifikke kompetencer En bacheloruddannelse i Filosofi giver en række fagspecifikke kompetencer, der erhverves gennem studiet af filosofiske tekster, både primær-litteratur fra hele filosofihistorien, aktuel faglitteratur og introducerende oversigtsværker. Endvidere erhverves kompetencerne ved at den studerende gennemgår et omfattende øvelsesforløb med mundtlige oplæg, skriveøvelser, tekstudlægning, diskussioner, og udfærdigelse af større selvstændige projekter, både individuelt og i samarbejde med andre. De fagspecifikke kompetencer centrerer sig omkring fem temaer, der udgør historiske og systematiske fokuspunkter i studiet: sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund. (1) Sprog Sprog spiller en central rolle i vores kommunikation, som medium for diskussion og argumentation, og som det medium, hvori det meste af vores erkendelse udtrykkes og formes. Studiet bibringer kompetence til: At forstå og analysere begrundelser og argumentstrukturer i skrift og tale med henblik på at sondre gode fra dårlige begrundelser og argumenter. At identificere underliggende antagelser i begrundelser og argumenter, blandt andet for at kunne kritisere disse. At blotlægge forskellige aspekter af sprogbrug, f.eks. i form af ord og begrebers historiske oprindelse eller sondringer mellem forskellige typer sproghandlinger og deres roller i sociale kontekster. At forstå og blotlægge antagelser vedrørende sproget og dets virkemåde. (2) Viden Viden indgår i al menneskelig handlen og i alle menneskelige organisationsformer. Spørgsmålet hvad viden er, hvordan viden opnås, og hvad forholdet mellem viden og virkelighed er, er centrale filosofiske temaer. Studiet bibringer kompetence til: At artikulere og forholde sig kritisk til forskellige vidensystemers centrale antagelser, forudsætninger og begreber, og sætte disse begreber ind i en bredere historisk og systematisk sammenhæng. At artikulere og forholde sig kritisk til forskellige videnproducenters eksplicitte, implicitte og eventuelt uerkendte videnskabsteoretiske, metodologiske og politiske antagelser. At artikulere de typisk uerkendte men afgørende forskellige opfattelser af viden og videnskabelighed, der ofte karakteriserer tværfaglige kontekster. At artikulere og forholde sig kritisk til forskellige opfattelser af forholdet mellem sprog, viden, videnskabelighed og virkelighed, herunder skiftende historiske opfattelser af disse begreber. (3) Værdi Menneskers handlinger er altid medbestemt af mere eller mindre klargjorte forestillinger om normer og værdier. Spørgsmål om, hvad værdier er, hvilken status de har, hvordan de kan formuleres mere præcist m.v. er gamle temaer i filosofien. Studiet bibringer kompetence til: At artikulere og forholde sig kritisk til de grundlæggende værdimæssige antagelser, der ligger bag forskellige syn på moralske, politiske, æstetiske, kulturelle og religiøse spørgsmål. Herunder kompetence til at artikulere værdier og normers historiske ophav, systematiske sammenhæng og afhængighed af sociale og ideologiske interesser. At artikulere og forholde sig kritisk til en række vigtige opfattelser af værdiers status, f.eks. opfattelser ifølge hvilke værdier er universelle, er objektive, er subjektive, er relative, eller at man bør være tolerant overfor andres værdier. (4) Natur Naturen og dens beskaffenhed studeres i specialvidenskaberne. I filosofien har man traditionelt analyseret grundtrækkene i de måder, hvorpå mennesker har beskrevet og forklaret naturen, og menneskets forhold til naturen. Studiet bibringer kompetence til: 10

15 At artikulere og reflektere over grundtrækkene i de måder, hvorpå mennesker gennem historien har beskrevet og forklaret naturen ved hjælp af de forskellige typer årsager, og kategorier som kausalitet, lovmæssighed, materie, tid, rum, væren og eksistens. At forstå og artikulere spørgsmål som rejser sig i forbindelse med den menneskelige og den sociale sfæres forhold til naturen, herunder spørgsmål om, hvorvidt menneskers bevidsthedsliv, handlingsliv og organisationsformer kan forklares naturvidenskabeligt. (5) Menneske og samfund En central bestræbelse i filosofi er at artikulere grundlæggende antagelser om, hvad mennesker er, og hvad der betinger menneskelig sameksistens. Studiet bibringer kompetence til At artikulere, analysere og kritisere de begrebssystemer, hvormed vi gennem historien i dagligdags og videnskabelige sammenhænge forsøger og har forsøgt at beskrive og forklare menneskelige handlinger, herunder teorier om hvad der motiverer menneskers handlinger, forholdet mellem individ og samfund, og hvad der karakteriserer et vellykket menneskeliv Generelle kompetencer En har i kraft sin træning i filosofiens arbejdsmetoder og sit kendskab til en række filosofiske teoridannelser og diskussioner et sæt af generelle akademiske kompetencer: 1. Evne til at opretholde præcision og klarhed i begrebs- og sprogbrug i forbindelse med beskrivelse, udredning og analyse af et problemfelt. 2. Evne til på en stringent, systematisk og rationel måde at konstruere og analysere begrundelser og argumenter for og imod synspunkter, holdninger eller teorier. 3. Evne til på systematisk vis at analysere, forstå og reflektere over bærende forudsætninger for et problem, for dermed at kunne reflektere kritisk over dem, samt for dermed at kunne anvise mulige løsninger eller konstruktive måder at betragte problemet på. 4. Evne til at på systematisk vis at analysere, forstå og reflektere over uenigheder af faktuel, metodologisk, værdimæssig, holdningsmæssig eller videnskabsteoretisk art, herunder disses historiske udvikling og sammenhæng. 5. Evne til at gøre ovenstående med udgangspunkt i akademiske tekster såvel som mundtlige diskussioner. 6. Evne til at viderebringe resultater og analyser til forskellige modtagergrupper i skrift og tale, herunder evne til at producere skriftlige udredninger og mundtlige oplæg, enkeltvis eller med udgangspunkt i projektarbejdsformer. Filosofiens arbejdsmetode erhverves i forbindelse med studiet af fagfilosofiske tekster, både historiske og nutidige, og ved at studerende i forbindelse med seminarer laver øvelser, herunder skriveøvelser, diskussioner, mundtlige oplæg, og ved at studerende laver større, selvstændige skriftlige projekter, både individuelt og i grupper Kompetencemål Angivelse af kompetencemål er inddelt i en angivelse af et overordnet fagspecifikt kompetencemål for uddannelsen, og en angivelse af kompetencemål for uddannelsens enkelte moduler (se 2.3). Endvidere er der angivet sæt af generelle kompetencemål for uddannelsen som helhed Fagspecifikke kompetencemål Efter endt uddannelse skal studerende (a) kunne forstå og redegøre for et udvalg af filosofiske teoridannelser, argumenter og synspunkter, der knytter sig til uddannelsens kernetemaer sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund, (b) kunne belyse historiske og systematiske aspekter af disse teoridannelser, (c) kunne sætte dem i relation til konkrete aktuelle spørgsmål hvor det er relevant, (d) kunne formidle og diskutere filosofi i skriftlig og mundtlig form, dels henvendt til en fagfilosofisk målgruppe, og dels henvendt til en almen målgruppe Generelle kompetencemål De generelle kompetencemål går på tværs af uddannelsens moduler. De indfris i uddannelsen som helhed, snarere end i et enkelt modul: Fortolkning og kritisk analyse af tekster a. Kunne forstå og udlægge fagfilosofiske tekster fra traditionen og fra den aktuelle forskningslitteratur, herunder kunne identificere og redegøre for relevante fortolkningsmuligheder, 11

16 b. kunne fremdrage centrale argumentstrukturer og centrale antagelser (af faktuel, normativ, metodologisk, videnskabsfilosofisk, metafysisk art) og belyse disse, c. kunne vurdere om antagelser, påstande er kritisable/kontroversielle i lyset af forskellige faglige traditioner og generelle filosofiske antagelser, herunder om de givet konteksten har et passende belæg, d. kunne benytte de fagligt relevante hjælpemidler i forbindelse med fortolkning og kritisk analyse af en tekst. Skriftlig formidling a. Kunne fremstille mindre tekster på dansk, henvendt til et fagligt publikum om filosofiske emner, og udfærdiget i overensstemmelse med fagets videnskabelige standarder og traditioner (terminologi, struktur, grundighed, brug af noter, henvisninger, citatpraksis mv.), b. kunne fremstille mindre vidensformidlende tekster på dansk om filosofiske emner henvendt til et ikkefagligt publikum. Informations- og litteratursøgning a. Kunne identificere den relevante faglitteratur i forbindelse med fagfilosofisk bearbejdning af et emne (dvs. have erfaring med at bruge de vigtigste søgestrategier, databaser, opslagsværker og andre kilder), b. kunne identificere relevant filosofi-faglig litteratur og anden relevant baggrundslitteratur i forbindelse med vidensformidlende aktiviteter. Mundtlig formidling a. Kunne holde velstruktureret og forståeligt fagfilosofisk oplæg om et filosofisk emne til fagfæller, med brug af relevante pædagogiske hjælpemidler og indgå i en tilhørende faglig diskussion, b. kunne holde velstruktureret og alment forståeligt vidensformidlende oplæg til alment publikum med brug af relevante pædagogiske hjælpemidler, og kunne indgå i en tilhørende diskussion. Samarbejdskompetence Kunne indgå i en projektgruppe, der på egen hånd leder og organiserer sit arbejde, og som helhed står for planlægning og udførelse af en større skriftlig udredning, og som kan gennemføre en mundtlig fremlæggelse og kritisk diskussion af produktet. Kandidatuddannelsen i filosofi 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat Kandidatuddannelsen i Filosofi videreudvikler de kompetencer, der er erhvervet på bacheloruddannelsen, og kandidater i Filosofi vil erhverve følgende kompetenceprofil: Viden. Den færdige kandidat har viden om filosofiske teorier, synspunkter, argumenter, skoledannelser og deres virkningshistorie og systematiske sammenhænge inden for udvalgte områder inden for fagets hovedområder: I filosofihistorie (antikkens, middelalderens, renæssancens, og nyere tids filosofi), i praktisk filosofi (etisk teori, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi, æstetik, handlingsteori), og i teoretisk filosofi (erkendelsesteori, metafysik, videnskabsfilosofi, logik og sprogfilosofi). Færdigheder. Den færdige kandidats færdigheder omfatter følgende: (1) Litteratursøgning. Kandidaten kan systematisk identificere relevant faglitteratur og anden litteratur med brug af almindeligt accepterede metoder, f.eks. databaser, opslagsværker, håndbøger mv. (2) Emneafgrænsning. Kandidaten kan afgrænse et problem eller emneområde med henblik på analyse og udredning. Afgrænsningen sker i forhold til de faglige diskussioner af emnet, og under hensyntagen til, hvad der kan behandles fyldestgørende inden for de rammer, en der er til rådighed til analyse og udredning. (3) Analyse. Kandidaten kan med udgangspunkt i relevant faglitteratur foretage en analyse og udredning af en filosofisk tekst, eller af et afgrænset filosofisk problem eller emneområde. Udredningen identificerer centrale 12

17 teoretiske påstande, argumenter, faglige uenigheder inden for emneområdet, og leder til et nuanceret og sammenhængende syn på problemet eller emneområdet. Heri ligger, at vigtige filosofiske eller metodologiske baggrundsantagelser for analysen er ekspliciterede, og i det omfang det er relevant, er sådanne valg motiverede. Analysen kan være sammenhængende i flere betydninger, alt efter emneområde; analysen kan være sammenhængende i den forstand at påstande, teser, argumenter, konklusioner, som fremsættes, er internt kohærente i forhold til hinanden og i forhold til analysens baggrundsantagelser; analysen kan også være sammenhængende i den forstand at den nuanceret og kritisk redegør for de interne sammenhænge i en teksts teorier, begreber eller argumenter, uagtet om disse bygger på baggrundsantagelser eller ej. (4) Skriftlig fremstilling. Kandidaten kan udarbejde en analyse af et problem eller emneområde i skriftlig form. Den skriftlige fremstilling er begrebsligt og sprogligt præcis, og den demonstrerer beherskelse af den relevante fagterminologi. Fremstillingen i opgaven er velstruktureret, overskuelig, fokuseret og pædagogisk i forhold til den relevante målgruppe, som er den sagkyndige læser uden forudgående kendskab til det behandlede område. Redegørelser, påstande, teser, konklusioner mv. som fremsættes i fremstillingen, er veldokumenterede, f.eks. ved henvisning til kilder, eller ved klare argumenter og teoretiske overvejelser. Fremstillingens noteapparat, citat-praksis, referencepraksis, tegnsætning, ortografiske konventioner, indholdsfortegnelse, litteraturangivelser, mv. følger fagets standarder. (5) Mundtlig præsentation. Kandidaten kan udarbejde en analyse af et problem eller emneområde, som præsenteres i mundtlig form. Den mundtlige præsentation er begrebsligt og sprogligt præcis, og den demonstrerer beherskelse af den relevante fagterminologi. Præsentationen er velstruktureret, overskuelig, fokuseret og pædagogisk i forhold til den relevante målgruppe, som er den sagkyndige tilhører uden forudgående kendskab til det behandlede område. Redegørelser, påstande, teser, konklusioner mv. som fremsættes i præsentationen, er veldokumenterede, f.eks. ved henvisning til kilder, eller ved klare argumenter og teoretiske overvejelser. (6) Kritisk dialog. Kandidaten kan i forbindelse med litteratursøgning, emneafgrænsning, analyse og i forbindelse med udførelsen af skriftlige analyser og mundtlige præsentationer indgå i en konstruktiv kritisk dialog. Heri ligger, at kandidaten på en fri, sammenhængende og sprogligt velformidlet måde indgår i en faglig dialog om aspekter af de forskellige faser af et analysearbejde. Kompetencer. Fagets tre hovedområder og de dertil hørende profiler opøver endvidere følgende mere specifikke kompetencer. Kandidaten vil således kunne: Filosofihistorie artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den filosofiske tradition fra antikken og fremefter, med særligt fokus på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode. foretage en selvstændig, kritisk analyse af udvalgte kilders begreber, teorier og argumenter med anvendelse af kildekritiske redskaber samt relevante leksika, håndbøger og elektroniske redskaber. placere udvalgte filosofiske kilder, samt deres teorier, antagelser og diskussioner, i deres filosofihistoriske kontekst. beskrive udvalgte kilders virkningshistorie, herunder deres betydning for aktuelle filosofiske problemstillinger. foretage litteratursøgning med henblik på analyse af udvalgte kilder, således at væsentlige sekundærlitterære tolkninger artikuleres og underkastes en kritisk sammenholdende diskussion, dels indbyrdes, dels i forhold til de udvalgte kilder. Praktisk filosofi artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne værdi, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner, særligt spørgsmål, der er diskuteret i etisk teori, politisk filosofi, meta-etik og æstetik give en selvstændig kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets emneområde under hensyntagen til fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning bringe udvalgte teoridannelser i spil i forbindelse med konkrete aktuelle problemstillinger, herunder forholde 13

18 sig reflekteret til politiske beslutninger og processer på alle niveauer i samfundet, og identificere underforståede faktuelle og normative præmisser, der genererer misforståelser, uenigheder og konflikter. Teoretisk filosofi artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne sprog, viden og natur, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner herunder særligt spørgsmål, der er behandlet i erkendelsesteori, videnskabsteori, bevidsthedsfilosofi og metafysik give en kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets emneområde under anvendelse af fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og litteratursøgning. Grenspecialisering. En grenspecialisering adskiller sig fra en profil på to punkter. For det første er en grenspecialisering emnemæssigt mere afgrænset, idet den fokuserer på en del af ét af fagets tre hovedområder, hvor en profil kan inddrage hele hovedområdets emnekreds. Eksempelvis kan en grenspecialisering være i politisk filosofi, et af emnerne inden for praktisk filosofi; en profil i praktisk filosofi kan derimod omhandle alle de emner, der findes under hovedområdet praktisk filosofi, dvs. etisk teori, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi, æstetik og handlingsteori. For det andet er en grenspecialiserings emne fastlagt af Studienævnet i form af udbudt undervisning og eksamination, hvis samlede forløb opfylder kravet til en grenspecialisering (se 8, stk. 4); en profil er derimod bestemt af den studerendes selvstændige valg med hensyn til emner inden for et givent hovedområde, uagtet om disse emner er studeret i forbindelse med udbudt undervisning eller under individuel vejledning. 14

19 Uddannelsens struktur Bacheloruddannelsen i filosofi Uddannelsens struktur og den anbefalede rækkefølge for fagelementerne er som følger: 1. semester: Praktisk filosofi (15 og Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi (15 2. semester: Teoretisk filosofi (15 og Nyere tids filosofi (15 3. semester: Valgfrit emne (de studerende udarbejder under vejledning et projekt i grupper) (15 og Kontinental filosofi (15 4. semester: Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi (15 og 20. århundredes filosofi (15 5. semester: Bachelorprojekt (15 Hertil kommer tilvalgsfaget på 45 ECTS. 15

20 Kandidatuddannelsen i filosofi Uddannelsen giver mulighed for i alt 8 profiler: Kandidatuddannelsen i Filosofi Kandidatuddannelsen i Filosofi med gymnasierettet profil Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i filosofihistorie Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i praktisk filosofi Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i teoretisk filosofi Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i filosofihistorie Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i praktisk filosofi Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i teoretisk filosofi Den overordnede struktur for uddannelsen er som følger: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Filosofiens forskningstilgange (15 Frit emne B (15 Frit emne D (15 Speciale (30 Kandidattilvalg eller Frit emne A eller Projektorienteret forløb (15 Kandidattilvalg eller Frit emne C (15 Frit emne E (15 Strukturen for de enkelte profiler er som følger: Kandidatuddannelsen i Filosofi: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Filosofiens forskningstilgange Frit emne B (15 Frit emne D (15 Speciale (30 (15 Frit emne A eller Projektorienteret forløb (15 Frit emne C (15 Frit emne E (15 Frit emne A-E: Den studerende vælger frit mellem de udbudte kurser på uddannelsen. Kandidatuddannelsen i Filosofi med gymnasierettet profil 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Filosofiens forskningstilgange Frit emne B (15 Frit emne D (15 Speciale (30 (15 Kandidattilvalg (15 Kandidattilvalg (15 Kandidattilvalg (15 Frit emne B og D: Den studerende vælger frit mellem de udbudte kurser på uddannelsen. Specialet udarbejdes inden for filosofi og skal så vidt muligt forbinde filosofi og tilvalgsfaget med hovedvægt på filosofi. Kandidatuddannelser med profil: Frit emne B, D og E skal vælges inden for profilens område. Specialet udarbejdes inden for profilens område. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i filosofihistorie 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 16

21 Filosofiens forskningstilgange (15 Kandidattilvalg eller Frit emne A, eller Projektorienteret forløb (15 Frit emne B inden for Filosofihistorie (15 Kandidattilvalg eller Frit emne C (15 Frit emne D inden for Filosofihistorie (15 Frit emne E inden for Filosofihistorie (15 Speciale (30 Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i praktisk filosofi 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Filosofiens forskningstilgange Frit emne B inden for Frit emne D inden for (15 praktisk filosofi (15 praktisk filosofi (15 Kandidattilvalg eller Frit emne A, eller Projektorienteret forløb (15 Kandidattilvalg eller Frit emne C (15 Frit emne E inden for praktisk filosofi (15 Speciale (30 Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i teoretisk filosofi 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Filosofiens forskningstilgange Frit emne B inden for Frit emne D inden for (15 teoretisk filosofi (15 teoretisk filosofi (15 Kandidattilvalg eller Frit emne A, eller Projektorienteret forløb (15 Kandidattilvalg eller Frit emne C (15 Frit emne E inden for teoretisk filosofi (15 Speciale (30 Kandidatuddannelser med profil og grenspecialisering: Frit emne B, D og E skal vælges inden for profilens område og som del af en af de tilhørende grenspecialiseringer. Specialet udarbejdes inden for profilens og grenspecialiseringens område. En grenspecialisering er en fagpakke, der består af 3 moduler. Den giver den studerende en specialiseret viden inden for et afgrænset område og udbydes af forskere, hvis spidskompetence ligger inden for grenspecialiseringens emne. Udbuddet af grenspecialiseringer kan variere med forskningsmiljøets kompetencer og de studerendes interesser. Aktuelt udbydes 4 grenspecialiseringer: Filosofi og religion (inden for hovedområdet filosofihistorie) Filosofi og samfund (inden for hovedområdet praktisk filosofi) Phenomenology and mind (inden for hovedområdet teoretisk filosofi) Social epistemology (inden for hovedområdet teoretisk filosofi) Muligheden for grenspecialisering blev indført i Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i filosofihistorie 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Filosofiens forskningstilgange (15 Kandidattilvalg eller Frit emne A, eller Projektorienteret forløb (15 Frit emne B inden for filosofihistorie som en del af grenspecialisering (15 Kandidattilvalg eller Frit emne C (15 Frit emne D inden for filosofihistorie som en del af grenspecialisering (15 Frit emne E inden for filosofihistorie som en del af grenspecialisering (15 Speciale (30 17

22 Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i praktisk filosofi 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Filosofiens forskningstilgange (15 Kandidattilvalg eller Frit emne A, eller Projektorienteret forløb (15 Frit emne B inden for praktisk filosofi som en del af grenspecialisering (15 Kandidattilvalg eller Frit emne C (15 Frit emne D inden for praktisk filosofi som en del af grenspecialisering (15 Frit emne E inden for praktisk filosofi som en del af grenspecialisering (15 Speciale (30 Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i teoretisk filosofi 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Filosofiens forskningstilgange (15 Kandidattilvalg eller Frit emne A, eller Projektorienteret forløb (15 Frit emne B inden for teoretisk filosofi som en del af grenspecialisering (15 Kandidattilvalg eller Frit emne C (15 Frit emne D inden for teoretisk filosofi som en del af grenspecialisering (15 Frit emne E inden for teoretisk filosofi som en del af grenspecialisering (15 Speciale (30 18

23 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelserne er i løbende dialog med aftagerpaneler og aftagere, samt at dialogen anvendes til udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne. Det første aftagerpanel blev oprettet i 2007 og dækkede de 4 uddannelser på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling; uddannelserne i filosofi, retorik pædagogik og film- og medievidenskab. 4 af panelets i alt 12 medlemmer havde filosofi som særligt interesseområde. Panelet har afholdt 3 møder, og bl.a. haft en ny kandidatstudieordning for filosofi i høring og været inddraget i instituttets arbejde med en uddannelsesstrategi. I 2008 evaluerede institutionen aftagerpanelet og på baggrund af erfaringerne besluttede man at nedlægge det fælles aftagerpanel og oprette 4 nye, et for hver af uddannelserne på instituttet. Formålet med de uddannelsesspecifikke aftagerpaneler er at opnå et tættere samarbejde om den enkelte uddannelse. Fra og med januar 2009 er der således oprettet et aftagerpanel kun for filosofi. 4 af medlemmerne er gengangere fra det fælles panel mens de resterende 4 er nye. Det fremgår, at flere af panelets medlemmer er alumner. Panelet havde sit første møde i slutningen af marts og det planlægges at der skal afholdes 2-3 møder årligt. Dokumentationen lister en række spørgsmål, man planlægger at diskutere med de nye aftagerpaneler på instituttet. Spørgsmålene relaterer sig især til dimittendernes kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Det blev af akkrediteringspanelet bemærket, at aftagerpanelet til dels består af alumner og at medlemmerne generelt ikke befinder sig på ledelsesniveau i deres ansættelser. Besøget på institutionen belyste, at overvejelserne bag sammensætningen af det nye aftagerpanel er bevidste og især har været, at medlemmerne skulle kunne bidrage med, hvordan de konkret anvender deres kompetencer fra filosofiuddannelsen i jobsammenhænge. Derfor har man valgt, at en del af medlemmerne ikke skal beklæde topposter eller have ledelsesansvar. Akkrediteringspanelet anerkender dette strategiske valg. Udover aftagerpanelet anvendes også Censorformandskabet og Gymnasieskolernes Rektorforening, f.eks. til høring over nye studieordninger eller væsentlige ændringer i eksisterende studieordninger. Besøget på institutionen belyste desuden, at fagmiljøet med jævne mellemrum inviterer dimittender til at holde oplæg for de studerende om filosofi og karrieremuligheder. Hensigten er at skabe rollemodeller for de studerende. Dialogen med dimittender vurderes ikke at være løbende for så vidt angår den formaliserede, systematiske dialog, herunder dimittendundersøgelser. Uddannelserne deltog i den landsdækkende Humanistundersøgelse i 2007, men der er ikke dokumenteret planer for kommende dimittendundersøgelser eller at der er en fast kadence for, hvor ofte man foretager dimittendundersøgelser. Det forhold, at aftagerpanelet for uddannelsen til dels består af dimittender vurderer Akkrediteringspanelet ikke kan erstatte dimittendundersøgelser. Besøget på institutionen belyste dog, at 19

24 fakultetet arbejder hen mod at foretage løbende dimittendundersøgelser, samt af fagmiljøet bag filosofiuddannelserne er opmærksom på at indsamle information om dimittenderne. Københavns Universitet oprettede i 2007 en alumneforening, Kubulus, for hele universitetet. Det fremgår ikke, hvorledes man i fremtiden vil anvende alumneforeningen eller i hvilken grad dimittender fra uddannelserne i filosofi har meldt sig ind. Filosofi har tidligere haft sin egen alumneforening, men den har ikke eksisteret de seneste år. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 1 er delvist opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke er dokumenteret en systematisk, løbende dialog med dimittender. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 1 er delvist opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke er dokumenteret en systematisk, løbende dialog med dimittender. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s. 5-7 Bilag 1: Aftagerpanel for filosofi Bilag 4: Aftagerpanel for MEF 20

25 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Det angives, at mere end 90 % af dimittenderne fortsætter på en kandidatuddannelse, i beskæftigelse eller på udlandsophold. For de senest opgjorte tre år gør det sig gældende, at mellem 75 og 81 % fortsætter på en kandidatuddannelse. Det bemærkes, at mellem 5-8 % angives at stå uden for arbejdsstyrken, mod 2 % på humaniora på landsplan. Dokumentationsmaterialet peger på beskæftigelse med kunstnerisk arbejde som en mulig forklaring, det er dog ikke undersøgt. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsens dimittender i det store og hele finder beskæftigelse i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. For det seneste ud af de tre opgørelsesår (2006) er ledighedsprocenterne for filosofi og hovedområdet på samme niveau. For de to andre opgørelsesår er ledigheden for dimittender fra filosofi på Københavns Universitet næsten dobbelt så eller mere end dobbelt så høj som på hovedområdet (19 % i 2005 og 39 % i 2004 på filosofi mod 10 % for humaniora på landsplan). Ledighedstallene skal ses i sammenhæng med, at populationen er på personer per år (for de seneste 3 opgjorte år). Akkrediteringspanelet konstaterer desuden, at beskæftigelsen har været stigende og ledigheden faldende. Det bemærkes, at mellem 8-16 % angives at stå uden for arbejdsstyrken, mod 9 % på humaniora på landsplan. Dokumentationsmaterialet peger på pensionering eller beskæftigelse med kunstnerisk arbejde som mulige forklaringer, det er dog ikke undersøgt. Institutionen gør gældende, at der arbejdes med at øge beskæftigelsen for uddannelsens dimittender blandt andet ved at skære ned på optaget (fra 2008 optages 1/3 færre på bacheloruddannelsen), lægge større vægt på at få de studerende til at gennemføre projektorienterede forløb i en relevant virksomhed og indføre grenspecialiseringer på kandidatuddannelsen, som skal give dimittenderne en mere distinkt faglig profil. Besøget på institutionen belyste uddannelsens fokus på aktiviteter og arrangementer som understøtter og skaber kontakt til erhvervslivet. Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Som dokumentation er anvendt den landsdækkende Humanistundersøgelse fra 2007, hvor dimittender fra filosofi er grupperet med kandidater fra idehistorie og historie. Undersøgelsen viser relevant beskæftigelse i såvel den offentlige som den private sektor. Af konkrete brancher kan nævnes konsulentvirksomhed, finanssektoren, ITbranchen, gymnasieskolerne, børn & unge (i kommunerne) og anden undervisning. En undersøgelse af dimittenderne fra filosofi på Københavns Universitet (data fra Danmarks statistik) viste, at beskæftigelsen er blevet mere differentieret over de seneste 30 år og at flere end tidligere får ansættelse i den private sektor. Undervisningssektoren aftager dog stadig en stor del af dimittenderne. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 2 er opfyldt. 21

26 Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 2 er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s Bilag 7: Udviklingen i humanisternes beskæftigelse. Filosofi 22

27 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsernes fagområder er dækket af forskningsområderne i det bagvedliggende miljø. Det vurderes, at forskningsmiljøet dækker bredt og er meget stærkt inden for flere af filosofiens centrale hovedområder. Det bemærkes at forskningsmiljøet er stort og har to forskningscentre (CESEM, Centre for the Study of Equality and Multiculturalism og CFS, Centre for Subjectivity Research), hvorfra der trækkes undervisningskræfter og forskningsmæssige ressourcer i forhold til uddannelserne (se også under kriterium 5). Dokumentationsrapportens skema over fagelementer sammenholdt med forskningsområde og VIP viser, at der er knyttet minimum 1 VIP og ofte flere til hvert fagelement på uddannelserne (dokumentationsrapporten s ). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne lever op til de faglige mindstekrav for undervisning i de gymnasiale skoler. Bacheloruddannelsens bredde sammenholdt med mulighederne for specialisering på kandidatuddannelsen vurderes at give nødvendig viden, færdigheder og kompetencer til at varetage undervisning på gymnasialt niveau. Uddannelsernes kompetenceprofiler indeholder blandt andet formidling og et bredt kendskab til filosofiens historie, metoder og teoridannelser (bilag 13 og 14). Hertil kommer dokumentationsmaterialets gennemgang af de faglige mindstekrav og de fagelementer på uddannelserne, som giver den pågældende kompetence (dokumentationsrapporten s ). Sammenstillingen belyser, at de studerende opnår de krævede kompetencer. Kandidatuddannelsen har desuden en særlig gymnasieprofil, som de studerende kan vælge. Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens samlede kompetenceprofil understøttes af læringsmålene for de enkelte fagelementer. Kompetenceprofilen er delt op i fagspecifikke kompetencemål og generelle akademiske kompetencemål. Førstnævnte er underinddelt i kompetencer der relaterer sig til sprog, viden, værdi, natur og menneske (bilag 13). Sammenholdes kompetenceprofilen med beskrivelserne af faglige mål for de enkelte fagelementer og kurser ses en overensstemmelse både for de fagspecifikke og de generelle akademiske kompetencer. Det vurderes dokumenteret, at de studerende opnår viden om filosofiens videnskabelige teori og metoder samt færdigheder i at anvende dem. Dokumentationen sammenholder kompetencemålene for uddannelsen med de faglige mål for enkeltelementer i uddannelsen. Undervisningen omfatter kurserne Praktisk filosofi, Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi, Teoretisk filosofi, Nyere tids Filosofi, Kontinental filosofi, Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi og Det 20. århundredes filosofi. Det vurderes, at fagene indeholder fagområdets videnskabelige teorier. Det vurderes, at aktiviteten på forskningscentrene CESEM og CFS også bidrager til de studerendes viden om teorier og metoder samt videnskabeligt arbejde i praksis. Metode findes ikke som et særskilt fag, men det ses af målbeskrivelserne for de enkelte kurser, at der opøves 23