Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
|
|
- Nora Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt problemstilling der er tale om: Skal man bruge sin eller hans? Der er nok også flere der kan huske deres skolelærers svar på dette spørgsmål: Hvis det er mandens egen hat og vej det drejer sig om, skal man vælge sin; hvis det er en andens hat og vej, skal man derimod vælge hans. Problemstillingen drejer sig nemlig om hvorvidt stedordene henviser til sætningens grundled eller ej. Hvis stedordene henviser til grundleddet, siger man at de anvendes refleksivt, og her anvendes (i hvert fald i nogle typer af dansk) stedordet sin - eller sit eller sine afhængigt af køn og tal for det navneord det lægger sig til; i artiklen henvises der med sin for nemheds skyld til alle formerne sin, sit og sine. Hvis stedordet ikke henviser til grundleddet, anvendes derimod et personligt stedord, dvs. hans, hendes, dens, dets eller ens afhængigt af hvad der tales om. I moderne dansk anvendes sin kun når der tales om entalsstørrelser, i flertal bruges stedordet deres uanset om der henvises til grundleddet eller ej. Det hedder altså ville skolelæreren sige mændene tog deres hatte uanset om det er deres egne eller andres hatte de tager. Denne lidt ulogiske skelnen mellem ental og flertal er af nyere dato, i tidligere stadier af det danske sprogs historie anvendtes sin også i forbindelse med flertalsstørrelser, ligesom det i øvrigt stadig ses i norsk og svensk. Når skolelærerne i det hele taget underviser i om der skal anvendes sin eller hans i de pågældende tilfælde, så handler det imidlertid om at der er tale om et område hvor der er variation i danskernes sprogbrug. Hvis alle altid brugte sin når et stedord henviste til i grundled i ental og et personligt stedord i alle andre tilfælde, var der jo ingen grund til at bruge tid i undervisningen eller i bøger om korrekt dansk på dette emne. En ting er altså hvad skolelærere og bøger om korrekt sprog fortæller om anvendelsen af sin (jeg vil i det følgende henvise til dette som standardsprogsnormen ), noget andet er hvordan vi rent faktisk taler og skriver. Hvordan bruger danskerne rent faktisk sin? På Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier er vi ved at afslutte en undersøgelse af refleksivt anvendte stedord i talt dansk. Undersøgelsen baserer sig på optagelser af talere i forskellige aldersgrupper optaget fire forskellige steder i landet: København og Næstved på Sjælland, Odder i Midtøstjylland og Vinderup i Midtvestjylland. Optagelserne er sket 1
2 på to forskellige tidspunkter, første gang i perioden og anden gang inden for de seneste fire år. De ældste af informanterne, som er født i perioden , indgår både i de gamle og de nye optagelser mens de yngste, som er født i perioden , af naturlige grunde kun indgår i de nye optagelser. I optagelserne har vi analyseret samtlige forekomster af refleksivt anvendte stedord uanset om taleren har anvendt sin eller et personligt stedord. Formålet er at afdække i hvilket omfang danskerne anvender sin i overensstemmelse med standardsprognormen, og, især, om der kan ses nogle mønstre i hvordan vi anvender sin afhængigt af hvor i landet vi kommer fra, hvilken social baggrund vi har, og hvornår vi er født. Hermed håber vi at kunne bidrage til at forklare det mere overordnede spørgsmål om hvorfor og hvordan sprog i det hele taget forandrer sig i moderne samfund som det danske. Undersøgelsen har bekræftet at der er tale om et område med stor variation. Som jeg senere vil vende tilbage til, afhænger anvendelsen af sin således af hvornår taleren er født, hvor i landet han eller hun kommer fra, og af vedkommendes sociale baggrund. Men også når man ser på den enkelte talers sprogbrug, er der variation. I sætningen nedenfor forekommer der således to refleksivt anvendte stedord (markeret med fed) som begge henviser til grundleddet den (talerens hund); i første tilfælde vælger taleren sin i overensstemmelse med standardsprogsnormen, i andet tilfælde vælges imidlertid dens: man ha kan jo ikke rigtig udrydde hunden for at den kan ha slippe for sin allergi så den må bare leve på piller og medicin resten af dens liv Der synes ikke umiddelbart at være nogen grammatisk grund til at taleren i anden omgang anvender dens i stedet for sin. Det kunne dog måske skyldes at der i andet tilfælde er ni ord imellem grundleddet og det refleksivt anvendte stedord, mens der i det første kun er tre, og det dermed står mere tydeligt for taleren at ordet anvendes refleksivt. Om der anvendes sin, afhænger af hvad der henvises til Undersøgelsen har vist at en af de helt afgørende faktorer for anvendelsen af sin i talt dansk har at gøre med hvad der henvises til. Ved henvisning til et flertalsgrundled anvendes der helt overvejende (i 93 % af tilfældene) ikke sin men deres, fx de fik tøjdyr af deres far fra Italien. Ved henvisning til et entalsgrundled må man derimod skelne mellem om der er tale om en person eller ej. Hvis der ikke henvises til en 2
3 specifik person, men til en ting eller en generel person, anvendes der altovervejende (i 94 % af tilfældene) sin, fx en Centurion-kampvogn den har jo gjort sit i anden verdenskrig, og det betyder meget bare man får sin nattesøvn. I disse tilfælde kan man altså sige at sprogbrugen ligger tæt op ad standardsprogsnormen, og der er i øvrigt ikke nogen særlig variation mellem talerne afhængigt af hvor i landet de kommer fra, deres sociale baggrund eller deres alder. Anderledes ser det ud i forbindelse med stedord der henviser til en person. Her anvender talerne - set under ét - i næsten en fjerdel af tilfældene ikke sin selvom stedordet er refleksivt, fx hun lavede simpelthen bare om på hendes sprog. Om der anvendes sin, afhænger af hvem der taler Når det refleksivt anvendte stedord henviser til en person, er der en tydelig sammenhæng mellem talernes anvendelse af sin og deres sociale baggrund. Personerne der indgår i undersøgelsen, er inddelt i to kategorier, kaldet arbejderklasse og middelklasse, ud fra tre kriterier: deres jobkategori (om de arbejder med sprog og symboler eller med konkrete genstande), deres arbejdsmæssige position (om de har en ledende funktion eller ej) og deres uddannelsesmæssige baggrund (om de har en kortere eller længevarende uddannelse). Resultaterne af undersøgelsen viser at middelklassetalerne har en tydeligt større anvendelse af sin end arbejderklassetalerne (de anvender sin i henholdsvis 84 og 71 % af tilfældene), og at middelklassetalerne altså i deres sprogbrug ligger tættest på standardsprogsnormen. Dette skyldes formentlig både at middelklassetalerne har haft en længevarende kontakt med undervisningssystemet hvor normen vedrørende refleksivt anvendte pronominer håndhæves, men nok også at middelklassetalere i højere grad end arbejderklassetalerne stræber efter at følge standardsprogsnormen (dvs. det sprog der opfattes som mest korrekt) og tilskynder deres børn til at gøre det samme. I forbindelse med stedord der henviser til en person, er der desuden en tydelig sammenhæng mellem hvor i landet talerne kommer fra, og deres anvendelse af sin. Talerne fra Jylland anvender således kun sin i ca. halvdelen af de tilfælde hvor et stedord anvendes refleksivt, mens de i resten af 3
4 tilfældene anvender hans eller hendes. Sjællænderne anvender derimod overvejende sin (i 86 % af tilfældene) også når der henvises til en person. Denne forskel mellem jyder og sjællændere er i og for sig ikke overraskende da det er alment kendt at der er en mere begrænset anvendelse af sin i jyske dialekter end i rigsmålet, og at det netop er i forbindelse med henvisning til en person i ental at forskellen gør sig gældende. Da jyderne i undersøgelsen trods alt anvender sin i halvdelen af tilfældene, må man til gengæld sige at der i forhold til de traditionelle dialekter i de områder talerne stammer fra, er sket en tilnærmelse til standardsprogsnormen, dvs. en standardisering. Dette er heller ikke overraskende eftersom den overordnede udviklingstendens i det 20. århundredes danske talesprog om noget er en standardisering hvor de traditionelle dialekter udtyndes eller helt forlades til fordel for mere eller mindre regionalt prægede varianter af rigsmålet. Mere overraskende er det at denne standardisering synes at være stoppet i Vinderup og Odder med hensyn til refleksivt anvendte pronominer. De jyske talere i undersøgelsen har nemlig ikke en større anvendelse af sin i de nye optagelser end i de gamle. Der er altså ikke sket nogen forandring i retning af standardsprogsnormen i løbet af den undersøgte periode, dvs. perioden , og der kan i øvrigt heller ikke påvises forskelle i sprogbrugen mellem ældre og yngre talere fra Jylland, hvilket man normalt vil kunne i forbindelse med igangværende sprogforandringer. Anvendelsen af sin forandrer sig i Østdanmark Forklaringen på sidstnævnte fænomen skal formentlig søges i en udviklingstendens mht. refleksivt anvendte stedord der henviser til en person, der kan spores blandt talerne fra Sjælland. Resultaterne tyder nemlig på at der her er en forandring i gang i Næstved og København. Forandringen går ud på at der i stigende grad anvendes hans eller hendes i stedet for sin, og går altså i retning væk fra standardsprogsnormen. Man kan både i København og i Næstved se at de yngre talere i dag har en mindre hyppig anvendelse af sin end de ældre, og i København gælder det endvidere at der hos de talere der indgår både i de nye og de gamle optagelser, kan ses et fald i anvendelsen af sin i perioden fra slutningen af 1980 erne til i dag. Udviklingen er relativt tydelig der er tale om fald i andelen af sin på mellem 9 og 23 procentpoint og forskellene er for store til at kunne blive henført til tilfældigheder i indsamlingen af data. Udviklingen ser ud til at være relativt ny, den er formentlig først startet i løbet af den undersøgte periode, og også i de nye optagelser anvender selv de yngste af talerne fra Sjælland trods alt oftest sin når et stedord anvendes refleksivt (i godt to tredjedele af tilfældene). 4
5 Hvorfor spreder den ukorrekte sprogbrug sig? Man må altså ud fra undersøgelsen konkludere at talere i den østlige del af Danmark i stigende grad anvender hans eller hendes i stedet for sin. Samtidig tyder resultaterne fra Jylland på at tilnærmelsen til standardsprogsnormen på dette område er stoppet, i modsætning til den generelle tendens til standardisering der kendetegner sprogbrugen uden for københavnsområdet i det 20. århundredes danske sprogsamfund. Udviklingen i København og Næstved er en udvikling væk fra den norm der fremføres af skolelærere og bøger om korrekt sprog. Den sprogbrug der spreder sig, er altså en tilsyneladende nedvurderet måde at tale på, som i øvrigt i højere grad kan ses hos arbejderklasse - end hos middelklasse -talere. Dette er umiddelbart paradoksalt, og når denne sprogbrug breder sig, må man da også gå ud fra at den har en såkaldt skjult prestige, dvs. at den, selvom den opfattes som ukorrekt, på anden vis har en positiv medbetydning hos i hvert fald nogle talere. Hvis vi går ud fra at tendensen spreder sig fra København, hvilket resultaterne kunne tyde på, svarer udviklingen faktisk til en type af udviklinger man også ser på andre områder i sproget, og som man ofte sammenfatter under betegnelsen metropolisering. Både i Danmark og i andre industrialiserede samfund ses det således at sprogbrug der oprindeligt kendetegner arbejderklassetalere i storbyerne (i Danmark det såkaldt lavkøbenhavnske talesprog), spreder sig til resten af landet, formentlig fordi det bevidst eller ubevidst associeres med positive aspekter ved storbylivet, såsom dynamik, selvsikkerhed og coolness. Der sker således en uofficiel revurdering af visse måder at tale på, som fører til en mere kompleks situation mht. hvad der opfattes som det bedste sprog. Skønt alle formentlig stadig har kendskab til standardsprogsnormen for refleksivt anvendte pronominer, kan den mere komplekse situation føre til at presset på den enkelte taler i retning af at stræbe efter standardnormen er mindre i dag end den har været tidligere i det 20. århundrede. Dette ville også kunne forklare hvorfor standardiseringen mht. refleksive stedord synes at være stoppet i Jylland, specielt fordi den traditionelle sprogbrug i Jylland jo her netop ligner en radikal version af den sprogbrug der breder sig fra København, altså at hans eller hendes (ofte) anvendes i stedet for sin. Hvad vil der ske med sin i fremtiden? Den undersøgelse jeg har præsenteret i denne artikel, omhandler kun dansk talesprog og kun i perioden fra slutningen af 1970 erne til i dag. Der melder sig formentlig derfor to spørgsmål hos 5
6 læseren: Betyder resultaterne at stedordet sin er på vej ud af dansk talesprog? Hvilken indflydelse har de nævnte udviklinger i talesproget på skriftsproget? Jeg vil slutte artiklen med at diskutere de to spørgsmål i den nævnte rækkefølge. Med hensyn til udviklingen i fremtiden så mener jeg bestemt ikke at man ud fra resultaterne kan slutte at sin er på vej ud af dansk talesprog. For det første viser resultaterne jo netop at det kun er i de situationer hvor stedordet henviser til en person i ental, at der kan spores tilbagegang. I forbindelse med andre entalsreferenter anvender talerne stadig altovervejende sin, og der er ikke nogen klar forandring at spore her. Der er heller ikke nogen forandring at spore i forbindelse med flertalsreferenter, og her har normen jo i øvrigt længe været ikke at anvende sin. For det andet kan man ikke ud fra den igangværende forandring slutte at hans og hendes helt vil overtage sin s funktion i sætninger som han tog hans hat og gik hans vej. Der har formentlig altid været variation mellem hans, hendes og sin her, og den igangværende forandring kan meget vel gå i sig selv på et senere tidspunkt således at sin igen vinder terræn. Da der ikke foreligger undersøgelser at sammenligne med, kan vi i øvrigt heller ikke vide om brugen af sin i den østlige del af Danmark er højere eller lavere end for eksempelvis 100 år siden. Vi ved kun at den er lavere i dag end for år siden. Derimod kan vi med ret stor sikkerhed slutte at anvendelsen af sin er højere i den vestlige del af Danmark end den var for 100 år siden, da vi her kan støtte os til optegnelser af jyske dialekter. Med hensyn til den skriftsproglige anvendelse af sin så kan vi med ret stor sikkerhed slutte at den udvikling vi ser i talesproget i disse år, også vil slå igennem her, i hvert fald blandt mindre trænede skribenter. Vi ved allerede fra eksisterende undersøgelser af stavefærdighed at dialekttalende skoleelever i Jylland har (havde) større tilbøjelighed til at anvende hans eller hendes i stedet for sin i modstrid med standardsprogsnormen, men i overensstemmelse med deres talesprog. Når talesproget ændrer sig i retning af at der anvendes hans og hendes også når stedordet bruges refleksivt, får skolelærere og andre håndhævere af standardsprogsnormen altså i fremtiden en sværere og mere tidskrævende opgave hvis de vil få eleverne til at anvende sin de rigtige steder. Men de kunne jo også lade være og i stedet bruge energien andre steder det giver tilsyneladende ikke problemer i talesproget at anvende hans og hendes, og store skriftsprog som engelsk, fransk og tysk klarer sig i øvrigt fint helt uden særlige stedord til refleksiv brug i denne sammenhæng. Torben Juel Jensen (f. 1973) 6
7 lektor i dansk talesprog ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier 7
Refleksivt anvendte pronominer i moderne dansk Jensen, Torben Juel
university of copenhagen Refleksivt anvendte pronominer i moderne dansk Jensen, Torben Juel Published in: Ny forskning i grammatik Publication date: 2009 Document Version Peer-review version Citation for
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereHvad ved vi nu. om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET
Hvad ved vi nu om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET Denne artikel er kapitel 11 i bogen Hvad ved vi nu om danske talesprog? (red. F. Gregersen og
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereDrikkemønstre og oplevede konsekvenser
Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:
Læs mereOpsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht
Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mere2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.
2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske
Læs mereInklusionsundersøgelsen
Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid
Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereKlinisk farmaci 4 pharma
Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereSociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.
Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. MIN - 7 sprogsamfund - 2001?-2006? - 5 delprojekter (nogle med egne delprojekter) o A finder at der er de forventede forskelle, men at de er mindre i år 2000
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs merePrædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs merePraktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning
Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,
Læs mereSUPPLERENDE SPØRGESKEMA C
ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: C: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,
Læs mereMINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse
MINERVA Snap*Shot Indholdsfortegnelse Om MINERVA Snap*Shot...3 MINERVA Snap*Shot livsstilssegmenter... 4 Det blå segment... 5 Det grønne segment... 5 Det rosa segment... 6 Det violette segment... 6 MINERVA
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereBANKERNE STRAMMER GREBET
BANKERNE STRAMMER GREBET Denne analyse af knap 1.000 mindre virksomheders kassekreditrente omkring 1. maj 2008 viser, at der er store forskelle på, hvad virksomhederne betaler for kassekreditten. Kassekreditrenten
Læs mereMen nyere undersøgelser viser at:
Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereSelvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk
Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereBesøg på Rønnebæk skole
Ude Besøg på Jeg har som 2. års lærerstuderende valgt et specialiseringsmodul, der hedder Sport og Friluftsliv, som omhandler ude liv, derfor har jeg været på ude besøg på i Næstved, hvor at ude n er en
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mere24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske
24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereHvad ønsker mænd af sundhedsvæsenet. Mens Health Week 2016
Hvad ønsker mænd af sundhedsvæsenet Mens Health Week 2016 Det empiriske fundament Feltbesøg på fire virksomheder City Renovation, Alfa Laval, Arla og Stiholt Enkeltinterviews 22 informanter Ovenstående
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereAars IK ordinær generalforsamling 11.02.15
Aars IK ordinær generalforsamling 11.02.15 Bestyrelsens beretning 2014. STATUS ULTIMO 2014 i AARS IK: Flere medlemmer end primo 2014 tilgang af flere unge der ønsker at spille fodbold og være en del af
Læs mereMETTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET
METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling
Læs mereEvalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen
Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereSkolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks
FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.
Læs mereDe tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen
De tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Tre unge iværksættere har sat sig et mål: De vil samle Greves unge og sætte gang i nogle aktiviteter,
Læs mereDanske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil
Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereWebsitet handler om websitet i sin helhed, dvs. hvor mange besøgende du har i alt osv.
Statistikmodulet. Statistikmodulet er et grundlæggende værktøj til at forstå og analysere trafikken på dit website, og det kan du benytte til mange ting, lige fra at se hvor mange besøgende du har, til
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereDanskernes udespisevaner i 2012
Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed
Læs mereKunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra
Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Når kunst gør en forskel Mange af de kunstnere, som udstiller på Museum Ovartaci, har fået det bedre af at male eller skabe
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereDanske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.
Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereResumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS
1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.
Læs mereOVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk
OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereSådan bruger du Spor. Schultz
Sådan bruger du Spor Schultz Hvad kan jeg bruge Spor til? Spor hjælper dig, når du skal vælge uddannelse og job. Først skal du svare på, hvad du vil, og hvad du kan. Resultatet er en liste med job, der
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereSandheden om indkøbskurven
Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst
Læs mereSelvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole
Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereDanskerne har reduceret deres madspild
Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereEt portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger
Analyse februar 2012 Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Investering i forening er et alternativ til at spare direkte op i aktier og obligationer. Når investor
Læs mereRØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.
RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mere