Ansat på Nørre Gymnasium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansat på Nørre Gymnasium"

Transkript

1 Ansat på Nørre Gymnasium Om skolens organisation, ledelse, lærere, arbejdsformer og samarbejdsformer. Indledning Nørre Gymnasium er et alment gymnasium med en IB-skole tilknyttet. Dette skrift omhandler i særlig grad stx det almene gymnasium, idet IB ledes og afvikles i henhold til de regler, som er udstukket af IBO. Hensigten med skriftet er at give nye medarbejdere på Nørre G. et stærkere indblik i skolens organisation og ledelse såvel som i basale arbejdsgange, for der igennem at sikre den bedst mulige forventningsafstemning mellem skolen som institution, dens medarbejdere og dens kunder (først og fremmest eleverne, men også forældre, videregående uddannelser, erhvervslivet mv.). Men skriftet må også gerne ses som en dokumentation på en udvikling, der løber hen over perioden som samlet grundlæggende forandrer den danske gymnasieskole. Denne forandring sætter sig meget markante spor på Nørre Gymnasium, som grunder sig i forskellige forhold, herunder: at skolen i forberedte og senere gennemført et forsøgs- og udviklingsarbejde, som faktisk kom til at ligne den reform, som blev indført i 2005 og at skolen havde mange lærere, som op gennem 1980 erne havde omfattende erfaringer med forsøgs- og udviklingsarbejder og som derfor også var både åbne og omstillingsparate i forhold til at implementere de nye tanker i reformen. Nørre Gymnasiums vision, mission, værdier og strategi I 2005 formulerede vi på en pædagogisk weekend nedenstående vision, idet vi anser Nørre G.s mission som værende identisk med gymnasieloven og gymnasiebekendtgørelsen. Vores vision er tredelt, idet den lyder: Vi vil være et gymnasium, der er præget af mangfoldighed, international atmosfære og faglig begejstring i et udviklende og udfordrende læringsmiljø. Vi stræber efter at tilbyde stærkt profilerede studieretninger inden for såvel de naturvidenskabelige, samfundsfaglige, sproglige som de musisk-kreative områder. 1

2 Vi vil skabe spændende sociale og musisk-kreative arrangementer, der sammen med den daglige undervisning styrker ansvarlighed, selvstændighed og kritisk nytænkning. Nørre G's værdigrundlag Som et baggrundstæppe for arbejdet på Nørre Gymnasium har vi udarbejdet et værdigrundlag, som lyder: Alle skal bidrage til at skabe en anerkendende og accepterende kultur, der skaber rum til refleksion, og som understøtter positivt samvær. Vi lægger vægt på, at alle har mulighed for faglig, pædagogisk og personlig videreudvikling samt medindflydelse i dagligdagen. Strategi for Nørre Gymnasium Strategien for Nørre Gymnasium består af forskellige indsatsområder, som hver især er med til kunne opfylde vores vision. Indsatsområderne er samtidig med til at understrege Nørre G s profil. Vores indsatsområder kan deles i to, idet vi både har permanente indsatsområder, såsom KULT 1 og brobygning, og kortere indsatsområder med fokus på udvikling, såsom supervision og undervisningseksperimentarium. De permanente indsatser er med til at profilere Nørre G som gymnasium, mens de korterevarende indsatsområder især er med til at profilere de enkelte studieretninger. Hvert år i april evalueres vores indsatsområder med særligt henblik på, hvordan indsatsens resultater kan implementeres i organisationen og i den daglige undervisning og på, hvilke andre indsatser der skal sættes fokus på det følgende/de følgende år. 1 Kunst og Kultur et samarbejde med andre gymnasier. Se senere om projekter og indsatsområder 2

3 Om lærerkulturen, skolens organisation og dens måde at arbejde på I 2006 valgte Nørre Gymnasium at ændre sin organisation fra en bureaukratiskadministrativ struktur til det, der i ledelseslitteraturen betegnes som en løst koblet organisation. Som mange andre gymnasier havde Nørre G.s organisation før 2006 sine rødder i den naturlige organisationsform, som udsprang af tidens bekendtgørelser, med et Pædagogisk Råd (PR), som afholdt 7-8 årlige møder og et antal udvalg, som sørgede for at skolens aktiviteter blev afholdt eller som sørgede for, at skolens penge blev fordelt retfærdigt. Der var desuden et udvalg, som stod for den pædagogiske inspiration. Hvis der var et princip bag organisationsformen, så var det, at et antal lærerrepræsentanter på vegne af hele lærerkollegiet skulle have mest mulig indflydelse på de samlede beslutninger, at alle sager af en vis betydning skulle høres i PR og at skolens ledelse netop var den administration, som gennemførte de beslutninger, som var truffet i PR evt. i de forskellige udvalg. Denne organisationsform gav særdeles god mening. Gymnasiet bestod nemlig af en række uafhængige fag, som hvert havde en lærer, som underviste en klasse i faget. Og som sådan var hverdagen i overvejende grad splittet op i fag-faglige enheder (undervisningsmoduler). Læreren var meget alene i klasselokalet og det kollegiale tilhørsforhold var først og fremmest til fagkollegerne, som man bestemt godt kunne dele viden og erfaringer med. Ja man kunne også kaste sig ud i forskellige forsøgsog udviklingsarbejder inden for fagene og i et vist omgang på tværs af fagene måske endda støttet af Undervisningsministeriet. Denne arbejdsform skærpede også lærernes selvopfattelse som kandidatuddannede i deres fag: faglige eksperter, hvis vigtigste opgave var den faglige, inspirerende formidling af faget. Sammen med et godt og tungt pædagogikumforløb gav det også faglige fyrtårne, som netop har været inspirerende for gymnasieeleverne og dermed forudsætningen for, at gymnasiet blev så populært, som det faktisk blev. Betydningen af fagligheden blev understøttet af et stærkt fagkonsulentkorps, detaljerede fagbekendtgørelser og udvidet fag-faglig efteruddannelse monitoreret af ministeriets faglige udvalg bestående af fagkonsulenter og repræsentanter for de faglige foreninger. Man havde altså nogle fagligt dybt engagerede og inspirerende lærere, som måske oven i købet kastede sig ud i faglige udviklingsarbejder, men som på den anden side også havde den opfattelse, at det var skolens øvrige virksomhed (ledelse, pedeller, sekretærer o.a.), som havde den opgave at skabe de bedste vilkår for deres undervisning. Og da der ikke var forskel på fagene, var der heller ikke forskel på lærerne. Der var derfor heller ikke forskel i lønnen (bort set fra ancienniteten) og 3

4 dermed var der en klar opfattelse af, at skolens største gruppe med rette var præget af en lighedsopfattelse. Og det var derfor også naturligt, at denne store gruppe fik den opfattelse, at det måtte være dem, som i sidste ende var de bedste til at vide, hvad der skulle til for at skabe den bedste undervisning. Beslutninger kunne derfor stort set ikke træffes uden, at det i det mindste var hørt i PR. Den enkelte lærers opfattelse som værende en faglig ekspert, blev understøttet af, at skolens leder måtte tilkalde ministeriets centrale tilsyn, hvis der var problemer med en lærers undervisning. Skolens ledelse havde ikke den fulde ledelsesret over sit personale, men var i højere grad at betragte som ministeriets forlængede arm og ministeriets mand på posten. Det er vanskeligt ikke at få det til at lyde kritisk, når man ser tilbage på det i dag. Men det skal ses i den rette kontekst. Det gav bestemt god mening, for fagene og den faglige fordybelse blev med særdeles god ret betragtet som midlet til den samlede almene dannelse og studiekompetence. De enkelte fag bidrog således til på hver deres måde at lægge brikkerne til rette. Man havde altså et Undervisningsministerium, en gymnasiebekendtgørelse, en række lærerkompetencer og et elevklientel, som samlet set på bedste vis levede op til tidens krav og forventninger. Fra Bureaukratiseret til løst koblet organisation Når denne ganske stramt komponerede organisationsstruktur ikke kunne løse de udfordringer, som gymnasiereformen stillede, så skyldes det mange elementer. Nørre Gymnasium havde i skoleåret forberedt et helskoleforsøg, som en del af ministeriets Udviklingsprogram for fremtidens ungdomsuddannelser. Det var et udviklingsarbejde, som det skulle vise sig kom til at indeholde en ganske pæn del af de elementer, som gymnasiereformen præsenterede i Der var tre hovedområder i udviklingsarbejdet. 1. Der var et koordineret grundforløb hvor der bl.a. var kursus i tværgrammatik, IT, indledende studieteknik, forskellige arbejdsformer mv., 2. Der var introduktion af projektarbejdsformen, idet der på forhånd var taget 15% undervisningstid ud af alle fag og lagt i en pulje til de fag, som ville lave projekter med eksamen (en slags forløber for AT dog uden at vi havde krav om at forskellige fakulteter var præsenteret) 3. Og endelig var det et grundigt forløb i studiefærdigheder forstået netop som studiefærdigheder og teknikker. 4

5 Det er for omfattende her at omtale forsøgets indhold yderligere, men blot konstatere, at det havde tre virkninger, som var positive for Nørre G.s implementering af gymnasiereformen (og de to efterfølgende reformer: strukturreformen og OK- 13 reformen ). For det første gjorde de tre års erfaringer det nemmere for os at implementere gymnasiereformen for så vidt, som vi allerede havde arbejdet med flere af elementerne. Vi havde fået ganske mange midler fra ministeriet til vores udviklingsarbejde og de var i høj grad brugt til at kompetenceudvikle lærerne. Overgangen fra den gamle til den nye reform var derfor helt gnidningsløs og al tale om studenterårgangen 2007 (den sidste i den gamle reform) som en skraldespandsårgang fandtes slet ikke på Nørre G. For det andet medførte vores forsøg et stærkt øget behov for samarbejde mellem lærerne. Med en række efteruddannelsestiltag fik vi udviklet et godt og stærkt teamsamarbejde. Der var naturligvis en lang række koordinationsopgaver, som skulle løses (f.eks. timebytninger, afleveringer mv), men der var frem for alt et stærkt behov for at udveksle viden og samarbejde om projektforløbene. Og endelig var der behov for at harmonisere den pædagogiske tilgang til elevernes læring. Karikeret sagt, havde svaret på en elev, som ikke kunne leve op til kravene været: anden uddannelse. Men nu flyttedes fokus fra lærerens undervisning over på, hvad eleven faktisk havde lært og hvad vi havde gjort for at lære eleven det nødvendige. Svaret blev nu: har vi gjort alt, det vi kan, for at hjælpe eleven? Et team blev i defineret som et: - Koordineringsorgan til løsning af organisationens opgaver tæt på den enkelte - Forum for idégenerering, fordi teamet sammenlagt har mange ressourcer - Rum for læring Refleksioner over pædagogik og didaktik Udvikling af teamet Udvikling af individuelle kompetencer Alt i alt var dette udtryk for, at det nu i langt højere grad end tidligere handlede om at imødekomme elevens og samfundets ønsker om at få flere og bedre studenter. For det tredje gav forsøget direkte anledning til et par tidligere elever opfandt ITprogrammet Lectio. Det kunne klare de mange skemaudfordringer, som de nye arbejdsformer krævede. Programmet anvendes i dag på mange danske gymnasier. 5

6 Med indførelsen af programmet gav vi lærerne meget større selvforvaltning og selvbestemmelse, idet lærerne i et team selvstændigt kunne (og stadig kan) beslutte at flytte rundt på timer med respekt for at årsnormen skulle opfyldes og elevernes hverdag udfyldes på en hensigtsmæssig måde. Det gav helt nye muligheder for at tilrettelægge det pædagogiske arbejde såvel som fritidslivet på helt nye måder. Det var nemt for et par lærere at tage initiativer, flytte timerne eller gøre, hvad der nu var behov for. Det øgede lærernes blik for den enkelte elevs behov og indrette sig på at imødekomme det. Manglende resultater blev ikke alene konteret elevens manglende indsats, men i høj grad også mange af de andre faktorer, som sådan set godt kunne have været medvirkende. En ny organisation Med gymnasiereformen stod det klart, at den bureaukratisk opbyggede organisation ikke kunne håndtere den nye store kompleksitet, som den gymnasiale hverdag blev udtryk for. Det havde faktisk stået klart de sidste par år. a. Som udgangspunkt blev det mere hensigtsmæssigt, at mange beslutninger blev truffet tæt på den enkelte lærer, lærerteam, elevgruppe frem for i et udvalg nedsat af skolen b. En række faglige samarbejder (AP, NV, AT) blev diskuteret og eksekveret i klassens team af lærere. c. Høringer i Pædagogisk Råd begrænsedes efterhånden til høring om ferieplanen alt andet blev besluttet decentralt. d. Det blev for tungt, når gode ideer eller kritikpunkter i dagligdagen først skulle behandles i et udvalg, hvorefter det skulle drøftes på et PR-møde før der kunne komme en beslutning. Det kaldte på en ny måde at organisere sig på. På to organisationsdage i henholdsvis april 2006 og i december 2006 gennemførtes en deltagerstyret organisationsforandring. På den første dag i april identificeredes alle de uhensigtsmæssigheder, som lærerne kunne komme i tanke om. På den baggrund samledes alle problemer i 10 grupper, som hver fik et antal lærere med i arbejdet. En projektbeskrivelse blev formuleret på baggrund af følgende spørgsmål: 1. Hvad er problemet? 2. Hvad løsningsmulighederne? 3. Hvad er indsatsområderne så? 4. Hvad er succeskriterierne? 6

7 5. Hvem er medlemmerne af arbejdsgruppen? 6. Hvor kommunikeres om arbejdet? 7. Hvad er tidshorisonten? I den organisationsform, som opstod på den baggrund blev nedsættelsen af projektgrupper en væsentlig komponent. Det betød ikke, at de hidtidige udvalg forsvandt, men at de blev suppleret med projektgrupper. Det ligger i den løst koblede organisations struktur, at den netop består af enheder, som agerer selvstændigt uden anden end en løs forbindelse til andre enheder også selvom de på nogle områder lapper ind over hinanden. I dag opererer vi med fire typer enheder, som fungerer parallelt (udvalg, projektgrupper, team, personalemøder). Det kan lyde uoverskueligt (og det er det til dels også), men kompleksiteten reduceres betydeligt gennem funktionsbeskrivelser, som præciserer, hvad den enkelte enhed arbejder med og inden for hvilke rammer). Alle funktionsbeskrivelser for enhederne (og for enkeltfunktioner varetaget af enkelte lærere) ligger på skolens hjemmeside. Udvalg Nogle af de udvalg, som eksisterede før 2006 er overlevet. Det er karakteristisk for et udvalg, at det løser en kompleks opgave, som ikke direkte griber ind i undervisningen, men løser opgaver som ligger uden for selve undervisningstiden. Der er typisk tale om opgaver, som gentages år efter år (med en passende udvikling undervejs) og der vælges hvert år lærere, elever og ledelsesrepræsentanter til udvalget. I de sidste år har vi haft fem faste udvalg. Samarbejdsudvalget Samarbejdsudvalget er lovpligtigt. På Nørre G. har vi udvidet samarbejdsudvalget således at alle i ledelsen er repræsenteret. Vi har et tilsvarende antal lærere med, nemlig formændene fra de forskellige fast udvalg, tillidsrepræsentanten, og en ekstra lærer, som bærer lærernes øvrige punkter ind i udvalget. Desuden sidder der en repræsentant for TAP og 2 elever fra Elevrådet. Udvalget har endnu ikke haft behov for at drøfte sager, hvor eleverne ikke kan deltage, men udvalget er parat til at tage personalesager på dagsorden uden elever, hvis det måtte blive påkrævet. 7

8 Når udvalget er så stort, som det her er tilfældet, skyldes det, at vi med restruktureringen reelt afskaffede tidligere tiders Pædagogiske Råds møder og erstattede dem med nogle få personalemøder. Samarbejdsudvalget fungerer derfor som reflektionsrum og debatforum for skolens udvalg og øvrige enheder, som har behov for feedback på arbejdet. Der træffes således ikke mange beslutninger i samarbejdsudvalget. Dog besluttes visse fællesindkøb. I en række tilfælde behandles sager før de fremlægges i bestyrelsen til endelig beslutning. Se funktionsbeskrivelsen. Aktivitetsudvalget. Aktivitetsudvalget forestår alle forskellige aktiviteter, som vedrører store dele af skolen. Det drejer sig om introduktionsture, fester, café-arrangementer, fællestimer o.l. Udvalget har tre lærere, en ledelsesrepræsentant og 6 elever. Udvalget koordinerer således også årsplanen for eksterne arrangementer. Se funktionsbeskrivelsen. IB-udvalget IB-udvalget har IB-coordinator, tre lærere og tre elever som medlemmer. De drøfter en række IB-relaterede problemstillinger (særlige IB-arrangementer, IB s synlighed på skolen, samarbejder med andre IB-skoler etc). Se funktionsbeskrivelsen. Fagligt pædagogisk forum Som reelt er et pædagogisk udvalg med en ledelsesrepræsentant og fire lærere. Udvalget forestår afviklingen af en række pædagogiske arrangementer (halvdags og flerdages) holder et overblik over de forskellige pædagogisk forankrede udviklingsprojekter, som er i gang på skolen (altså sikrer de løse koblinger). Forskønnelsesudvalget Udvalget forestår skolens forskønnelse. Det er sket i forbindelse med de sidste års større ombygninger såvel som øvrige initiativer, som gør skolens fysiske miljø bedre. Udvalget har en ledelsesrepræsentant, 2 lærere og suppleres ofte med elever, når der tages initiativer, som involverer dem. 8

9 Projekter (og indsats- og strategiområder) Over for udvalg står projektgrupper. Karakteristisk for et projekt er, at det løser en enkelt opgave, og hvor løsningen pløjes 2 ind i organisationen, når løsningen er fundet. Det er karakteristisk, at projektgruppen nedlægges, når løsningen er fundet og implementeret (eller, hvis gruppen opgiver at finde en løsning). Nogle projektgrupper nedsættes af ledelsen, idet de omhandler særlige indsatsområder, som ledelsen og bestyrelsen finder bør være genstand for en særlig indsats, mens andre opstår mere spontant, når en eller flere lærere identificerer et problem eller en udfordring, som bør gøres til genstand for en særlig behandling. Typisk udspringer ledelsens projektgrupper af sidste års arbejde og af de debatter om den samlede målopfyldelse, som pågår i bestyrelsen, i ledelsen eller i lærergruppen, mens andre opstår som følge af debatter i lærergruppen. Medlemmer kan findes ved, at initiativtageren spørger ud i lærergruppen om nogen vil være med eller ved, at en selvbestaltet gruppe eller et team omkring en klasse beslutter sig for at iværksætte et projekt. Typisk skal et projekt formulere en projektbeskrivelse, som består af følgende: Hvilken udfordring ønsker vi en løsning på? Hvilke mål har vi for vores indsatser (succeskriterier)? (er der milepæle)? Hvilke indsatser sætter i gang? Hvem er med? Hvor kommunikerer vi om projektet? Hvem er projektejere? Kræver projektet noget særligt? (f.eks. økonomi). Projektet bliver som artefakt udtryk for, at en løsning på et problem er snublende nær. Hvis man som medarbejder identificerer et problem en udfordring bliver man automatisk selv en del af løsningen forstået således, at man bliver medansvarlig for, at der sættes et projekt i gang, som sigter på at finde en løsning på problemet. Man 2 Kreiner og Kristensen: Projektledelse af løst koblede systemer. 9

10 behøver måske ikke selv indgå i arbejdet, men man må sikre sig, at nogen tager handsken op. Der har i de forløbne år været rigtig mange projekter, som siden er pløjet ind i organisationen lige som der også har været mange projekter, som er løbet ud i sandet. En ufuldstændig oversigt ser således ud: Eksempler på gennemførte projekter Modernisering af skolens anvendelse af IT-hjælpemidler. Lectio som basis Lectio som det grundlæggende redskab i alle samarbejdsrelationer. Teamkoordinatoruddannelse med udvikling af funktionen Åben skole Fokuseret lektiecafé. Vi hjælper ikke bare eleverne, men arbejder bevidst med at lære dem at læse lektier. Mindskelse af fravær samarbejde mellem teamkoordinator, studievejleder og en ledelsesrepræsentant. KULT et samarbejde med tre andre gymnasier og en lang række kulturinstitutioner i hovedstaden omkring inddragelse af kultur og udvikling af kreativitet hos elever og hos lærerne ATU Akademiet for Talentfulde unge, som i dag efterhånden er blevet landsdækkende med mere end 1000 elever. Se hjemmesiden Projekter, som ikke lykkedes helt Elevtidsprojekt hvordan kan vi flytte rundt på elevtiden mellem de forskellige fag, så eleven får mest muligt ud af sin elevtid? Yes, we can den gode skole: hvordan får vi gjort alle lærere organisationsansvarlige, så vi alle kan stole på, at enhver udfordring takles, når der er behov for det? Støj og møg hvordan får vi lært alle, at trivslen er bedst, når enhver rydder helt op efter sig? 10

11 Indsats mod fravær og frafald: hvordan fastholder vi i endnu højere grad alle elever, som reelt har lyst, mulighed og motivation til at gennemføre det gymnasiale forløb. Innovation hvordan gør vi vores elever mere innovative. I gangværende projekter (2014) Undervisningseksperimentarium hvordan anvender vi lærernes ressourcer så eleverne opnår bedst udbytte af deres skolegang? Internationalisering hvordan inddrager vi internationale aspekter og udvekslingsture, så eleverne opnår internationalt udsyn? AT hvordan sørger vi for, at alle forløb i almen studieforberedelse bliver mest udbytterige. Teamlederfunktion vil en teamleder med kvalifikationer og kompetencer kunne sikre bedre sammenhæng, progression, samarbejde mellem fagene? Brobygning med folkeskolerne. Vil et tættere samarbejde med folkeskolens lærere og en række anderledes aktiviteter, kunne kvalificere de enkelte elevers valg af ungdomsuddannelse. Udvikling af IT-pædagogik og digital dannelse i undervisningen, især inden for sprog (tysk, fransk, spansk). Der er for tiden flere projekter i gang. Mange af disse kan ses på skolens hjemmeside. Team Den tredje type enhed i organisationen er team. Vi opererer med et team omkring en klasse. Det består typisk af 5 6 lærere, som har hele klassen. Indtil 2013 har vi haft to teamkoordinatorer til hvert team, men i 2013 indførte vi en teamleder for hver klasse. Teamlederne har fået en projektlederuddannelse og lidt større beføjelser end koordinatorerne havde (se funktionsbeskrivelserne for teamkoordinator og for teamleder). På Nørre G stræber vi efter (jf. Nørre G s vision) at tilbyde stærkt profilerede studieretninger. Ønsket om stærkt profilerede studieretninger realiseres gennem fagenes samspil. Fagenes samspil tager udgangspunkt i problemformuleringer, der tjener som eksempler på, hvordan fagene kan bidrage til at skabe sammenhænge og vise forskelle. Sigtet med denne organisering er at få den enkelte elevs uddannelse til at fremstå som en helhed. 11

12 Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen koordineres først og fremmest i teamene. Et team defineres i dag som et forum, hvor klassens lærere reflekterer over egen og andres praksis, og i forlængelse heraf planlægger den fælles undervisning. Refleksionerne tager udgangspunkt i konkret undervisning både den enkeltfaglige og flerfaglige undervisning. Teamet skal i begyndelsen af hvert skoleår definere et projekt for teamsamarbejdet, som fagene hver for sig og i fællesskab skal være med til at understøtte. Et projekt kan være større eller mindre og lægger sig typisk i forlængelse af studieretningens faglige sammensætning. Et eksempel kan være implementering af det faglige samarbejde i forbindelse med en ny studieretning (eksempelvis biotek eller Kinastudieretningen), et andet kan være kreative arbejds- og undervisningsformer i forbindelse med dramastudieretningen. Vi opfatter således teamene som læringsplatforme, hvor lærerne inden for de enkelte team arbejder efter samme mål og opfatter fagene som forskellige veje til at nå målet. Vi definerer en læringsplatform som et rum, hvor pædagogisk og faglig udvikling er i fokus og er udgangspunktet for teamets tilrettelæggelse af undervisningen. Personalemøder Personalemøder er som navnet antyder, møder for alle personalegrupper. Der afholdes typisk 4 5 møder årligt og har ofte information og debatpunkter, som løses bedre i denne gruppe end som information givet gennem skolens ugentlige informationsbrev. Typiske punkter på personalemøder er informationer, som vil kunne kvalificeres gennem debat og uddybende spørgsmål. Gennemgang af planen for afviklingen af AT-eksamen eller planen for skolens orienteringsarrangementer er eksempler. Organisatorisk overblik og mangel på samme! På vores hjemmeside har vi skrevet: Som institution anerkender vi, at organisationen tilsyneladende rummer uoverskuelighed og vi accepterer den usikkerhed, som følger heraf. Gennem ansættelse af og udvikling af højt kvalificerede medarbejdere, og ved at understøtte en kultur, hvor der både er plads til at begå fejl og tradition for at anerkende godt arbejde, sigter vi på at skabe en motiverende og lærerig arbejdsplads, hvor både den enkelte medarbejder og organisationen udvikler sig. 12

13 Om en lærers arbejde og kompetencekrav. Det ligger i ovenstående, at Nørre Gymnasium har en række forventninger til sine ansatte. I funktionsbeskrivelsen for en lærer står f.eks., at lærerfunktionens formål er at sikre den enkelte elevs almendannelse og studiekompetence gennem undervisningen og at indgå i samarbejde, der befordrer gensidig inspiration. Der fremgår heraf, at vi ser undervisningen som et middel til og et bidrag til udviklingen af den enkelte elevs dannelse og studiekompetence. Høj kvalitet i den enkelte lærers undervisning er et uomgængeligt mål for vores arbejde, men undervisningen i det enkelte fag skal altid ses i sammenhæng med de samlede mål for klassen og for den enkelte elev. Alt dette uddybes i funktionsbeskrivelsen for læreren. Den ideelle lærer på Nørre Gymnasium er ikke alene fagligt dygtig, men interesserer sig for og er i konstant dialog med sit team, sin faggruppe og ledelsen omkring sin formidling af faget. Læreren er optaget af sin egen og af teamets kompetenceudvikling. Men læreren er også organisationsansvarlig, idet læreren tænker på, hvad der er godt for den enkelte elev og godt for organisationen og dens mulighed for at løfte hver elevs niveau. Læreren er dygtig til at identificere behov i organisationen og til at opfylde behovet straks. Som akademisk uddannet er læreren i stand til selvstændigt at varetage sin egen indsats, bidrage til den samlede ydelse og til at administrere sin egen arbejdstid og opgaveprioritering. Om ledelse I en sådan løst koblet organisation og med et personale som beskrevet, må ledelse have et andet udtryk end i en mere hierarkisk organisation. Først og fremmest er det ledelsens opgave at fordele ansvar og opgaver. Ledelsens opgave er at støtte initiativer, som lærerne sætter i værk for at løse opgaven bedst muligt. Men ledelsen må naturligvis også være opmærksom på, at den enkelte lærer formår at leve op til funktionsbeskrivelsens mål og i givet fald selv handle, hvis det ikke er tilfældet. 13

14 Som ledelse søger vi bevidst at bruge informationsdeling og opmærksomhed som forandringsagent til at sikre et motiverende miljø, som fastholder og tiltrækker kvalificeret personale og som sikrer en god kompetenceudvikling for den enkelte. Det er desuden et overordnet mål for ledelsen at sikre organisationen en indre sammenhængskraft, dvs. vedligeholde de løse koblinger. Det sker f.eks. ved, at den enkelte medarbejder deltager i flere teams og i fælles arrangementer. Endelig søger ledelsen at skabe variation og stress i kendte variable ved at udfordre og skabe tvivl om opgaveløsningen 3 og derved opfordre teamet eller projektgruppen til refleksion. Bestræbelsen skal naturligvis forstås positivt, idet vi som ledelse søger at undgå at falde hen i selvtilfredshed, men at vi i stedet er opmærksomme og fokuserede på, om vi kan gøre det bedre. Styrker og udfordringer i den løst koblede gymnasieorganisation. Den løst koblede organisation kan godt ses i forlængelse af NPM 4 -bølgens decentraliseringsbestræbelser. Som institution har vi overtaget en lang række beslutninger og fungerer derfor nu i langt højere grad end tidligere på markedsvilkår. I den løst koblede organisation har vi så at sige fortsat denne decentralisering, idet vi har flyttet mange beslutninger ud til lærerne tæt på den enkelte. Den indlysende fordel heri er, at det giver en stærk motivation for den enkelte ansatte selv at have stærk indflydelse på sit eget arbejde og på sine muligheder for at påvirke sin egen udvikling i organisationen. Men den decentraliserede beslutningskompetence giver også det enkelte team muligheder for at reagere og handle hurtigt på særligt opståede behov og muligheder. Men det er lige så indlysende, at have overblik i den løst koblede organisation. Risikoen for at enheder (teams, projekter) udvikler sig i forskellige retninger og måske med forskellig hast er oplagt 5. Andy Hargreaves kalder en sådan udvikling for en balkanisering at organisationens forskellige enheder (stater) udvikler sig i forskellige retninger og altså væk fra hinanden. Den løst koblede organisation kræver derfor, at alle medarbejdere er parate til at håndtere den usikkerhed, som følger med. Vi skriver derfor også på vores hjemmeside om organisationen, at som institution anerkender vi, at organisationen 3 Karl Weick - reference 4 NPM: New Public Management 5 Peter Henrik Raae har i bogen Rektor tænker organisation analyseret forskellige organisationsformer i gymnasiet og bl.a. betegnet Nørre Gymnasiums form som ledelse fra midten. 14

15 tilsyneladende rummer uoverskuelighed og vi accepterer den usikkerhed, som følger heraf. Gennem ansættelse af og udvikling af højt kvalificerede medarbejdere, og ved at understøtte en kultur, hvor der både er plads til at begå fejl og tradition for at anerkende godt arbejde, sigter vi på at skabe en motiverende og lærerig arbejdsplads, hvor både den enkelte medarbejder og organisationen udvikler sig. Velkommen til Nørre G. Nørre Gymnasiums ledelse 15

Ledelse mellem drift og udvikling

Ledelse mellem drift og udvikling Ledelse mellem drift og udvikling Organisation - faste former og løse forbindelser Jens Boe Nielsen 2. Marts 2009 Undervisning Teknologi Struktur/Org. Lærer, adm. Leavitt, H. J. Applied Organizational

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Ledelse mellem drift og udvikling. Jens Boe Nielsen

Ledelse mellem drift og udvikling. Jens Boe Nielsen Ledelse mellem drift og udvikling Jens Boe Nielsen 3.3.08 Omhandler Historie Lærerkultur Regulering af gymnasiet Gymnasiets reaktioner påp forstyrrelser, Gymnasie- og hf-reformerne, Strukturreformen Ledelsessvar

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17 Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår

Læs mere

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Strategi Horsens Statsskole

Strategi Horsens Statsskole Strategi Horsens Statsskole 2016-17 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013 Bestyrelsesmøde den 4. december 2012 Dagsordenens pkt. 4, bilag 3 27. september 2012 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2012 2013 1. Formål med og gyldighedsperiode for

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 1. oktober 2015 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2015-2016 Basisrammen Indsatsområde A: Studieparathed med 10 % Mål: der er gjort en indsats for, at den generelle studieparathed

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Indledning Strategiplan 2020 for VGHF er et udtryk for en række valg og prioriteringer, der er fremkommet gennem samtaler og møder i en gennemsigtig og demokratisk

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2016/17

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2016/17 Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2016/17 Formål Resultatlønskontrakt for rektor er et af bestyrelsens styringsredskaber. Den understøtter dialogen mellem bestyrelsen og ledelsen

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2. Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Organiseringsplan for Borupgaard Gymnasium fra 30. marts 2011

Organiseringsplan for Borupgaard Gymnasium fra 30. marts 2011 Organiseringsplan for Borupgaard Gymnasium fra 30. marts 2011 Formålet med organiseringsplanen Gymnasiet organiseres på nedenstående vis med henblik på effektivt at løse den opgave, der formuleres i lov

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Rektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60%

Rektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60% Rektors resultatkontrakt 2017-18 Basisramme Udviklingsstrategi 2016-2020: Udvikling af nye undervisnings former med henblik på elevernes læring 1. Logistik og styring Den særlige udviklingsindsats for

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling December 2016 / opr. maj 2015 Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling Evalueringsplanen for Borupgaard Gymnasium beskriver de evalueringer, der udføres på

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk

Læs mere

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Vi forventer følgende af kommende rektor: Vi ønsker os en rektor, der respekterer skolens helt særlige karakter og er enig i skolens værdigrundlag. Rektor skal

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Kvalitetsløft som led i OK 13

Kvalitetsløft som led i OK 13 Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Baggrund og overordnet formål: Systemet er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen Resultatlønskontrakt: - og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse 1. Undervisning 1.1 Lektieintegreret HF Basisrammen Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke læringen i HF-uddannelsen

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde, vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur og arbejdsfordeling

Læs mere

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,

Læs mere

Velkommen til Nørre G og 1Gb

Velkommen til Nørre G og 1Gb Velkommen til Nørre G og 1Gb Program Præsentation af teamleder og tutor Divs. informationer om at være elev på NG Kommende 1b elever laver aktivitet med tutorerne forældre og teamleder går ud Fælles afslutning

Læs mere

Resultatmål 2015/ 16

Resultatmål 2015/ 16 Resultatmål 2015/ 16 Basisrammen Indikator 1: Studenternes resultater. Der foretages en sammenligning af eksamensgennemsnittet generelt, gennemsnittet for de skriftlige eksaminer, for studieretningsprojektet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere