Ansat på Nørre Gymnasium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansat på Nørre Gymnasium"

Transkript

1 Ansat på Nørre Gymnasium Om skolens organisation, ledelse, lærere, arbejdsformer og samarbejdsformer. Indledning Nørre Gymnasium er et alment gymnasium med en IB-skole tilknyttet. Dette skrift omhandler i særlig grad stx det almene gymnasium, idet IB ledes og afvikles i henhold til de regler, som er udstukket af IBO. Hensigten med skriftet er at give nye medarbejdere på Nørre G. et stærkere indblik i skolens organisation og ledelse såvel som i basale arbejdsgange, for der igennem at sikre den bedst mulige forventningsafstemning mellem skolen som institution, dens medarbejdere og dens kunder (først og fremmest eleverne, men også forældre, videregående uddannelser, erhvervslivet mv.). Men skriftet må også gerne ses som en dokumentation på en udvikling, der løber hen over perioden som samlet grundlæggende forandrer den danske gymnasieskole. Denne forandring sætter sig meget markante spor på Nørre Gymnasium, som grunder sig i forskellige forhold, herunder: at skolen i forberedte og senere gennemført et forsøgs- og udviklingsarbejde, som faktisk kom til at ligne den reform, som blev indført i 2005 og at skolen havde mange lærere, som op gennem 1980 erne havde omfattende erfaringer med forsøgs- og udviklingsarbejder og som derfor også var både åbne og omstillingsparate i forhold til at implementere de nye tanker i reformen. Nørre Gymnasiums vision, mission, værdier og strategi I 2005 formulerede vi på en pædagogisk weekend nedenstående vision, idet vi anser Nørre G.s mission som værende identisk med gymnasieloven og gymnasiebekendtgørelsen. Vores vision er tredelt, idet den lyder: Vi vil være et gymnasium, der er præget af mangfoldighed, international atmosfære og faglig begejstring i et udviklende og udfordrende læringsmiljø. Vi stræber efter at tilbyde stærkt profilerede studieretninger inden for såvel de naturvidenskabelige, samfundsfaglige, sproglige som de musisk-kreative områder. 1

2 Vi vil skabe spændende sociale og musisk-kreative arrangementer, der sammen med den daglige undervisning styrker ansvarlighed, selvstændighed og kritisk nytænkning. Nørre G's værdigrundlag Som et baggrundstæppe for arbejdet på Nørre Gymnasium har vi udarbejdet et værdigrundlag, som lyder: Alle skal bidrage til at skabe en anerkendende og accepterende kultur, der skaber rum til refleksion, og som understøtter positivt samvær. Vi lægger vægt på, at alle har mulighed for faglig, pædagogisk og personlig videreudvikling samt medindflydelse i dagligdagen. Strategi for Nørre Gymnasium Strategien for Nørre Gymnasium består af forskellige indsatsområder, som hver især er med til kunne opfylde vores vision. Indsatsområderne er samtidig med til at understrege Nørre G s profil. Vores indsatsområder kan deles i to, idet vi både har permanente indsatsområder, såsom KULT 1 og brobygning, og kortere indsatsområder med fokus på udvikling, såsom supervision og undervisningseksperimentarium. De permanente indsatser er med til at profilere Nørre G som gymnasium, mens de korterevarende indsatsområder især er med til at profilere de enkelte studieretninger. Hvert år i april evalueres vores indsatsområder med særligt henblik på, hvordan indsatsens resultater kan implementeres i organisationen og i den daglige undervisning og på, hvilke andre indsatser der skal sættes fokus på det følgende/de følgende år. 1 Kunst og Kultur et samarbejde med andre gymnasier. Se senere om projekter og indsatsområder 2

3 Om lærerkulturen, skolens organisation og dens måde at arbejde på I 2006 valgte Nørre Gymnasium at ændre sin organisation fra en bureaukratiskadministrativ struktur til det, der i ledelseslitteraturen betegnes som en løst koblet organisation. Som mange andre gymnasier havde Nørre G.s organisation før 2006 sine rødder i den naturlige organisationsform, som udsprang af tidens bekendtgørelser, med et Pædagogisk Råd (PR), som afholdt 7-8 årlige møder og et antal udvalg, som sørgede for at skolens aktiviteter blev afholdt eller som sørgede for, at skolens penge blev fordelt retfærdigt. Der var desuden et udvalg, som stod for den pædagogiske inspiration. Hvis der var et princip bag organisationsformen, så var det, at et antal lærerrepræsentanter på vegne af hele lærerkollegiet skulle have mest mulig indflydelse på de samlede beslutninger, at alle sager af en vis betydning skulle høres i PR og at skolens ledelse netop var den administration, som gennemførte de beslutninger, som var truffet i PR evt. i de forskellige udvalg. Denne organisationsform gav særdeles god mening. Gymnasiet bestod nemlig af en række uafhængige fag, som hvert havde en lærer, som underviste en klasse i faget. Og som sådan var hverdagen i overvejende grad splittet op i fag-faglige enheder (undervisningsmoduler). Læreren var meget alene i klasselokalet og det kollegiale tilhørsforhold var først og fremmest til fagkollegerne, som man bestemt godt kunne dele viden og erfaringer med. Ja man kunne også kaste sig ud i forskellige forsøgsog udviklingsarbejder inden for fagene og i et vist omgang på tværs af fagene måske endda støttet af Undervisningsministeriet. Denne arbejdsform skærpede også lærernes selvopfattelse som kandidatuddannede i deres fag: faglige eksperter, hvis vigtigste opgave var den faglige, inspirerende formidling af faget. Sammen med et godt og tungt pædagogikumforløb gav det også faglige fyrtårne, som netop har været inspirerende for gymnasieeleverne og dermed forudsætningen for, at gymnasiet blev så populært, som det faktisk blev. Betydningen af fagligheden blev understøttet af et stærkt fagkonsulentkorps, detaljerede fagbekendtgørelser og udvidet fag-faglig efteruddannelse monitoreret af ministeriets faglige udvalg bestående af fagkonsulenter og repræsentanter for de faglige foreninger. Man havde altså nogle fagligt dybt engagerede og inspirerende lærere, som måske oven i købet kastede sig ud i faglige udviklingsarbejder, men som på den anden side også havde den opfattelse, at det var skolens øvrige virksomhed (ledelse, pedeller, sekretærer o.a.), som havde den opgave at skabe de bedste vilkår for deres undervisning. Og da der ikke var forskel på fagene, var der heller ikke forskel på lærerne. Der var derfor heller ikke forskel i lønnen (bort set fra ancienniteten) og 3

4 dermed var der en klar opfattelse af, at skolens største gruppe med rette var præget af en lighedsopfattelse. Og det var derfor også naturligt, at denne store gruppe fik den opfattelse, at det måtte være dem, som i sidste ende var de bedste til at vide, hvad der skulle til for at skabe den bedste undervisning. Beslutninger kunne derfor stort set ikke træffes uden, at det i det mindste var hørt i PR. Den enkelte lærers opfattelse som værende en faglig ekspert, blev understøttet af, at skolens leder måtte tilkalde ministeriets centrale tilsyn, hvis der var problemer med en lærers undervisning. Skolens ledelse havde ikke den fulde ledelsesret over sit personale, men var i højere grad at betragte som ministeriets forlængede arm og ministeriets mand på posten. Det er vanskeligt ikke at få det til at lyde kritisk, når man ser tilbage på det i dag. Men det skal ses i den rette kontekst. Det gav bestemt god mening, for fagene og den faglige fordybelse blev med særdeles god ret betragtet som midlet til den samlede almene dannelse og studiekompetence. De enkelte fag bidrog således til på hver deres måde at lægge brikkerne til rette. Man havde altså et Undervisningsministerium, en gymnasiebekendtgørelse, en række lærerkompetencer og et elevklientel, som samlet set på bedste vis levede op til tidens krav og forventninger. Fra Bureaukratiseret til løst koblet organisation Når denne ganske stramt komponerede organisationsstruktur ikke kunne løse de udfordringer, som gymnasiereformen stillede, så skyldes det mange elementer. Nørre Gymnasium havde i skoleåret forberedt et helskoleforsøg, som en del af ministeriets Udviklingsprogram for fremtidens ungdomsuddannelser. Det var et udviklingsarbejde, som det skulle vise sig kom til at indeholde en ganske pæn del af de elementer, som gymnasiereformen præsenterede i Der var tre hovedområder i udviklingsarbejdet. 1. Der var et koordineret grundforløb hvor der bl.a. var kursus i tværgrammatik, IT, indledende studieteknik, forskellige arbejdsformer mv., 2. Der var introduktion af projektarbejdsformen, idet der på forhånd var taget 15% undervisningstid ud af alle fag og lagt i en pulje til de fag, som ville lave projekter med eksamen (en slags forløber for AT dog uden at vi havde krav om at forskellige fakulteter var præsenteret) 3. Og endelig var det et grundigt forløb i studiefærdigheder forstået netop som studiefærdigheder og teknikker. 4

5 Det er for omfattende her at omtale forsøgets indhold yderligere, men blot konstatere, at det havde tre virkninger, som var positive for Nørre G.s implementering af gymnasiereformen (og de to efterfølgende reformer: strukturreformen og OK- 13 reformen ). For det første gjorde de tre års erfaringer det nemmere for os at implementere gymnasiereformen for så vidt, som vi allerede havde arbejdet med flere af elementerne. Vi havde fået ganske mange midler fra ministeriet til vores udviklingsarbejde og de var i høj grad brugt til at kompetenceudvikle lærerne. Overgangen fra den gamle til den nye reform var derfor helt gnidningsløs og al tale om studenterårgangen 2007 (den sidste i den gamle reform) som en skraldespandsårgang fandtes slet ikke på Nørre G. For det andet medførte vores forsøg et stærkt øget behov for samarbejde mellem lærerne. Med en række efteruddannelsestiltag fik vi udviklet et godt og stærkt teamsamarbejde. Der var naturligvis en lang række koordinationsopgaver, som skulle løses (f.eks. timebytninger, afleveringer mv), men der var frem for alt et stærkt behov for at udveksle viden og samarbejde om projektforløbene. Og endelig var der behov for at harmonisere den pædagogiske tilgang til elevernes læring. Karikeret sagt, havde svaret på en elev, som ikke kunne leve op til kravene været: anden uddannelse. Men nu flyttedes fokus fra lærerens undervisning over på, hvad eleven faktisk havde lært og hvad vi havde gjort for at lære eleven det nødvendige. Svaret blev nu: har vi gjort alt, det vi kan, for at hjælpe eleven? Et team blev i defineret som et: - Koordineringsorgan til løsning af organisationens opgaver tæt på den enkelte - Forum for idégenerering, fordi teamet sammenlagt har mange ressourcer - Rum for læring Refleksioner over pædagogik og didaktik Udvikling af teamet Udvikling af individuelle kompetencer Alt i alt var dette udtryk for, at det nu i langt højere grad end tidligere handlede om at imødekomme elevens og samfundets ønsker om at få flere og bedre studenter. For det tredje gav forsøget direkte anledning til et par tidligere elever opfandt ITprogrammet Lectio. Det kunne klare de mange skemaudfordringer, som de nye arbejdsformer krævede. Programmet anvendes i dag på mange danske gymnasier. 5

6 Med indførelsen af programmet gav vi lærerne meget større selvforvaltning og selvbestemmelse, idet lærerne i et team selvstændigt kunne (og stadig kan) beslutte at flytte rundt på timer med respekt for at årsnormen skulle opfyldes og elevernes hverdag udfyldes på en hensigtsmæssig måde. Det gav helt nye muligheder for at tilrettelægge det pædagogiske arbejde såvel som fritidslivet på helt nye måder. Det var nemt for et par lærere at tage initiativer, flytte timerne eller gøre, hvad der nu var behov for. Det øgede lærernes blik for den enkelte elevs behov og indrette sig på at imødekomme det. Manglende resultater blev ikke alene konteret elevens manglende indsats, men i høj grad også mange af de andre faktorer, som sådan set godt kunne have været medvirkende. En ny organisation Med gymnasiereformen stod det klart, at den bureaukratisk opbyggede organisation ikke kunne håndtere den nye store kompleksitet, som den gymnasiale hverdag blev udtryk for. Det havde faktisk stået klart de sidste par år. a. Som udgangspunkt blev det mere hensigtsmæssigt, at mange beslutninger blev truffet tæt på den enkelte lærer, lærerteam, elevgruppe frem for i et udvalg nedsat af skolen b. En række faglige samarbejder (AP, NV, AT) blev diskuteret og eksekveret i klassens team af lærere. c. Høringer i Pædagogisk Råd begrænsedes efterhånden til høring om ferieplanen alt andet blev besluttet decentralt. d. Det blev for tungt, når gode ideer eller kritikpunkter i dagligdagen først skulle behandles i et udvalg, hvorefter det skulle drøftes på et PR-møde før der kunne komme en beslutning. Det kaldte på en ny måde at organisere sig på. På to organisationsdage i henholdsvis april 2006 og i december 2006 gennemførtes en deltagerstyret organisationsforandring. På den første dag i april identificeredes alle de uhensigtsmæssigheder, som lærerne kunne komme i tanke om. På den baggrund samledes alle problemer i 10 grupper, som hver fik et antal lærere med i arbejdet. En projektbeskrivelse blev formuleret på baggrund af følgende spørgsmål: 1. Hvad er problemet? 2. Hvad løsningsmulighederne? 3. Hvad er indsatsområderne så? 4. Hvad er succeskriterierne? 6

7 5. Hvem er medlemmerne af arbejdsgruppen? 6. Hvor kommunikeres om arbejdet? 7. Hvad er tidshorisonten? I den organisationsform, som opstod på den baggrund blev nedsættelsen af projektgrupper en væsentlig komponent. Det betød ikke, at de hidtidige udvalg forsvandt, men at de blev suppleret med projektgrupper. Det ligger i den løst koblede organisations struktur, at den netop består af enheder, som agerer selvstændigt uden anden end en løs forbindelse til andre enheder også selvom de på nogle områder lapper ind over hinanden. I dag opererer vi med fire typer enheder, som fungerer parallelt (udvalg, projektgrupper, team, personalemøder). Det kan lyde uoverskueligt (og det er det til dels også), men kompleksiteten reduceres betydeligt gennem funktionsbeskrivelser, som præciserer, hvad den enkelte enhed arbejder med og inden for hvilke rammer). Alle funktionsbeskrivelser for enhederne (og for enkeltfunktioner varetaget af enkelte lærere) ligger på skolens hjemmeside. Udvalg Nogle af de udvalg, som eksisterede før 2006 er overlevet. Det er karakteristisk for et udvalg, at det løser en kompleks opgave, som ikke direkte griber ind i undervisningen, men løser opgaver som ligger uden for selve undervisningstiden. Der er typisk tale om opgaver, som gentages år efter år (med en passende udvikling undervejs) og der vælges hvert år lærere, elever og ledelsesrepræsentanter til udvalget. I de sidste år har vi haft fem faste udvalg. Samarbejdsudvalget Samarbejdsudvalget er lovpligtigt. På Nørre G. har vi udvidet samarbejdsudvalget således at alle i ledelsen er repræsenteret. Vi har et tilsvarende antal lærere med, nemlig formændene fra de forskellige fast udvalg, tillidsrepræsentanten, og en ekstra lærer, som bærer lærernes øvrige punkter ind i udvalget. Desuden sidder der en repræsentant for TAP og 2 elever fra Elevrådet. Udvalget har endnu ikke haft behov for at drøfte sager, hvor eleverne ikke kan deltage, men udvalget er parat til at tage personalesager på dagsorden uden elever, hvis det måtte blive påkrævet. 7

8 Når udvalget er så stort, som det her er tilfældet, skyldes det, at vi med restruktureringen reelt afskaffede tidligere tiders Pædagogiske Råds møder og erstattede dem med nogle få personalemøder. Samarbejdsudvalget fungerer derfor som reflektionsrum og debatforum for skolens udvalg og øvrige enheder, som har behov for feedback på arbejdet. Der træffes således ikke mange beslutninger i samarbejdsudvalget. Dog besluttes visse fællesindkøb. I en række tilfælde behandles sager før de fremlægges i bestyrelsen til endelig beslutning. Se funktionsbeskrivelsen. Aktivitetsudvalget. Aktivitetsudvalget forestår alle forskellige aktiviteter, som vedrører store dele af skolen. Det drejer sig om introduktionsture, fester, café-arrangementer, fællestimer o.l. Udvalget har tre lærere, en ledelsesrepræsentant og 6 elever. Udvalget koordinerer således også årsplanen for eksterne arrangementer. Se funktionsbeskrivelsen. IB-udvalget IB-udvalget har IB-coordinator, tre lærere og tre elever som medlemmer. De drøfter en række IB-relaterede problemstillinger (særlige IB-arrangementer, IB s synlighed på skolen, samarbejder med andre IB-skoler etc). Se funktionsbeskrivelsen. Fagligt pædagogisk forum Som reelt er et pædagogisk udvalg med en ledelsesrepræsentant og fire lærere. Udvalget forestår afviklingen af en række pædagogiske arrangementer (halvdags og flerdages) holder et overblik over de forskellige pædagogisk forankrede udviklingsprojekter, som er i gang på skolen (altså sikrer de løse koblinger). Forskønnelsesudvalget Udvalget forestår skolens forskønnelse. Det er sket i forbindelse med de sidste års større ombygninger såvel som øvrige initiativer, som gør skolens fysiske miljø bedre. Udvalget har en ledelsesrepræsentant, 2 lærere og suppleres ofte med elever, når der tages initiativer, som involverer dem. 8

9 Projekter (og indsats- og strategiområder) Over for udvalg står projektgrupper. Karakteristisk for et projekt er, at det løser en enkelt opgave, og hvor løsningen pløjes 2 ind i organisationen, når løsningen er fundet. Det er karakteristisk, at projektgruppen nedlægges, når løsningen er fundet og implementeret (eller, hvis gruppen opgiver at finde en løsning). Nogle projektgrupper nedsættes af ledelsen, idet de omhandler særlige indsatsområder, som ledelsen og bestyrelsen finder bør være genstand for en særlig indsats, mens andre opstår mere spontant, når en eller flere lærere identificerer et problem eller en udfordring, som bør gøres til genstand for en særlig behandling. Typisk udspringer ledelsens projektgrupper af sidste års arbejde og af de debatter om den samlede målopfyldelse, som pågår i bestyrelsen, i ledelsen eller i lærergruppen, mens andre opstår som følge af debatter i lærergruppen. Medlemmer kan findes ved, at initiativtageren spørger ud i lærergruppen om nogen vil være med eller ved, at en selvbestaltet gruppe eller et team omkring en klasse beslutter sig for at iværksætte et projekt. Typisk skal et projekt formulere en projektbeskrivelse, som består af følgende: Hvilken udfordring ønsker vi en løsning på? Hvilke mål har vi for vores indsatser (succeskriterier)? (er der milepæle)? Hvilke indsatser sætter i gang? Hvem er med? Hvor kommunikerer vi om projektet? Hvem er projektejere? Kræver projektet noget særligt? (f.eks. økonomi). Projektet bliver som artefakt udtryk for, at en løsning på et problem er snublende nær. Hvis man som medarbejder identificerer et problem en udfordring bliver man automatisk selv en del af løsningen forstået således, at man bliver medansvarlig for, at der sættes et projekt i gang, som sigter på at finde en løsning på problemet. Man 2 Kreiner og Kristensen: Projektledelse af løst koblede systemer. 9

10 behøver måske ikke selv indgå i arbejdet, men man må sikre sig, at nogen tager handsken op. Der har i de forløbne år været rigtig mange projekter, som siden er pløjet ind i organisationen lige som der også har været mange projekter, som er løbet ud i sandet. En ufuldstændig oversigt ser således ud: Eksempler på gennemførte projekter Modernisering af skolens anvendelse af IT-hjælpemidler. Lectio som basis Lectio som det grundlæggende redskab i alle samarbejdsrelationer. Teamkoordinatoruddannelse med udvikling af funktionen Åben skole Fokuseret lektiecafé. Vi hjælper ikke bare eleverne, men arbejder bevidst med at lære dem at læse lektier. Mindskelse af fravær samarbejde mellem teamkoordinator, studievejleder og en ledelsesrepræsentant. KULT et samarbejde med tre andre gymnasier og en lang række kulturinstitutioner i hovedstaden omkring inddragelse af kultur og udvikling af kreativitet hos elever og hos lærerne ATU Akademiet for Talentfulde unge, som i dag efterhånden er blevet landsdækkende med mere end 1000 elever. Se hjemmesiden Projekter, som ikke lykkedes helt Elevtidsprojekt hvordan kan vi flytte rundt på elevtiden mellem de forskellige fag, så eleven får mest muligt ud af sin elevtid? Yes, we can den gode skole: hvordan får vi gjort alle lærere organisationsansvarlige, så vi alle kan stole på, at enhver udfordring takles, når der er behov for det? Støj og møg hvordan får vi lært alle, at trivslen er bedst, når enhver rydder helt op efter sig? 10

11 Indsats mod fravær og frafald: hvordan fastholder vi i endnu højere grad alle elever, som reelt har lyst, mulighed og motivation til at gennemføre det gymnasiale forløb. Innovation hvordan gør vi vores elever mere innovative. I gangværende projekter (2014) Undervisningseksperimentarium hvordan anvender vi lærernes ressourcer så eleverne opnår bedst udbytte af deres skolegang? Internationalisering hvordan inddrager vi internationale aspekter og udvekslingsture, så eleverne opnår internationalt udsyn? AT hvordan sørger vi for, at alle forløb i almen studieforberedelse bliver mest udbytterige. Teamlederfunktion vil en teamleder med kvalifikationer og kompetencer kunne sikre bedre sammenhæng, progression, samarbejde mellem fagene? Brobygning med folkeskolerne. Vil et tættere samarbejde med folkeskolens lærere og en række anderledes aktiviteter, kunne kvalificere de enkelte elevers valg af ungdomsuddannelse. Udvikling af IT-pædagogik og digital dannelse i undervisningen, især inden for sprog (tysk, fransk, spansk). Der er for tiden flere projekter i gang. Mange af disse kan ses på skolens hjemmeside. Team Den tredje type enhed i organisationen er team. Vi opererer med et team omkring en klasse. Det består typisk af 5 6 lærere, som har hele klassen. Indtil 2013 har vi haft to teamkoordinatorer til hvert team, men i 2013 indførte vi en teamleder for hver klasse. Teamlederne har fået en projektlederuddannelse og lidt større beføjelser end koordinatorerne havde (se funktionsbeskrivelserne for teamkoordinator og for teamleder). På Nørre G stræber vi efter (jf. Nørre G s vision) at tilbyde stærkt profilerede studieretninger. Ønsket om stærkt profilerede studieretninger realiseres gennem fagenes samspil. Fagenes samspil tager udgangspunkt i problemformuleringer, der tjener som eksempler på, hvordan fagene kan bidrage til at skabe sammenhænge og vise forskelle. Sigtet med denne organisering er at få den enkelte elevs uddannelse til at fremstå som en helhed. 11

12 Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen koordineres først og fremmest i teamene. Et team defineres i dag som et forum, hvor klassens lærere reflekterer over egen og andres praksis, og i forlængelse heraf planlægger den fælles undervisning. Refleksionerne tager udgangspunkt i konkret undervisning både den enkeltfaglige og flerfaglige undervisning. Teamet skal i begyndelsen af hvert skoleår definere et projekt for teamsamarbejdet, som fagene hver for sig og i fællesskab skal være med til at understøtte. Et projekt kan være større eller mindre og lægger sig typisk i forlængelse af studieretningens faglige sammensætning. Et eksempel kan være implementering af det faglige samarbejde i forbindelse med en ny studieretning (eksempelvis biotek eller Kinastudieretningen), et andet kan være kreative arbejds- og undervisningsformer i forbindelse med dramastudieretningen. Vi opfatter således teamene som læringsplatforme, hvor lærerne inden for de enkelte team arbejder efter samme mål og opfatter fagene som forskellige veje til at nå målet. Vi definerer en læringsplatform som et rum, hvor pædagogisk og faglig udvikling er i fokus og er udgangspunktet for teamets tilrettelæggelse af undervisningen. Personalemøder Personalemøder er som navnet antyder, møder for alle personalegrupper. Der afholdes typisk 4 5 møder årligt og har ofte information og debatpunkter, som løses bedre i denne gruppe end som information givet gennem skolens ugentlige informationsbrev. Typiske punkter på personalemøder er informationer, som vil kunne kvalificeres gennem debat og uddybende spørgsmål. Gennemgang af planen for afviklingen af AT-eksamen eller planen for skolens orienteringsarrangementer er eksempler. Organisatorisk overblik og mangel på samme! På vores hjemmeside har vi skrevet: Som institution anerkender vi, at organisationen tilsyneladende rummer uoverskuelighed og vi accepterer den usikkerhed, som følger heraf. Gennem ansættelse af og udvikling af højt kvalificerede medarbejdere, og ved at understøtte en kultur, hvor der både er plads til at begå fejl og tradition for at anerkende godt arbejde, sigter vi på at skabe en motiverende og lærerig arbejdsplads, hvor både den enkelte medarbejder og organisationen udvikler sig. 12

13 Om en lærers arbejde og kompetencekrav. Det ligger i ovenstående, at Nørre Gymnasium har en række forventninger til sine ansatte. I funktionsbeskrivelsen for en lærer står f.eks., at lærerfunktionens formål er at sikre den enkelte elevs almendannelse og studiekompetence gennem undervisningen og at indgå i samarbejde, der befordrer gensidig inspiration. Der fremgår heraf, at vi ser undervisningen som et middel til og et bidrag til udviklingen af den enkelte elevs dannelse og studiekompetence. Høj kvalitet i den enkelte lærers undervisning er et uomgængeligt mål for vores arbejde, men undervisningen i det enkelte fag skal altid ses i sammenhæng med de samlede mål for klassen og for den enkelte elev. Alt dette uddybes i funktionsbeskrivelsen for læreren. Den ideelle lærer på Nørre Gymnasium er ikke alene fagligt dygtig, men interesserer sig for og er i konstant dialog med sit team, sin faggruppe og ledelsen omkring sin formidling af faget. Læreren er optaget af sin egen og af teamets kompetenceudvikling. Men læreren er også organisationsansvarlig, idet læreren tænker på, hvad der er godt for den enkelte elev og godt for organisationen og dens mulighed for at løfte hver elevs niveau. Læreren er dygtig til at identificere behov i organisationen og til at opfylde behovet straks. Som akademisk uddannet er læreren i stand til selvstændigt at varetage sin egen indsats, bidrage til den samlede ydelse og til at administrere sin egen arbejdstid og opgaveprioritering. Om ledelse I en sådan løst koblet organisation og med et personale som beskrevet, må ledelse have et andet udtryk end i en mere hierarkisk organisation. Først og fremmest er det ledelsens opgave at fordele ansvar og opgaver. Ledelsens opgave er at støtte initiativer, som lærerne sætter i værk for at løse opgaven bedst muligt. Men ledelsen må naturligvis også være opmærksom på, at den enkelte lærer formår at leve op til funktionsbeskrivelsens mål og i givet fald selv handle, hvis det ikke er tilfældet. 13

14 Som ledelse søger vi bevidst at bruge informationsdeling og opmærksomhed som forandringsagent til at sikre et motiverende miljø, som fastholder og tiltrækker kvalificeret personale og som sikrer en god kompetenceudvikling for den enkelte. Det er desuden et overordnet mål for ledelsen at sikre organisationen en indre sammenhængskraft, dvs. vedligeholde de løse koblinger. Det sker f.eks. ved, at den enkelte medarbejder deltager i flere teams og i fælles arrangementer. Endelig søger ledelsen at skabe variation og stress i kendte variable ved at udfordre og skabe tvivl om opgaveløsningen 3 og derved opfordre teamet eller projektgruppen til refleksion. Bestræbelsen skal naturligvis forstås positivt, idet vi som ledelse søger at undgå at falde hen i selvtilfredshed, men at vi i stedet er opmærksomme og fokuserede på, om vi kan gøre det bedre. Styrker og udfordringer i den løst koblede gymnasieorganisation. Den løst koblede organisation kan godt ses i forlængelse af NPM 4 -bølgens decentraliseringsbestræbelser. Som institution har vi overtaget en lang række beslutninger og fungerer derfor nu i langt højere grad end tidligere på markedsvilkår. I den løst koblede organisation har vi så at sige fortsat denne decentralisering, idet vi har flyttet mange beslutninger ud til lærerne tæt på den enkelte. Den indlysende fordel heri er, at det giver en stærk motivation for den enkelte ansatte selv at have stærk indflydelse på sit eget arbejde og på sine muligheder for at påvirke sin egen udvikling i organisationen. Men den decentraliserede beslutningskompetence giver også det enkelte team muligheder for at reagere og handle hurtigt på særligt opståede behov og muligheder. Men det er lige så indlysende, at have overblik i den løst koblede organisation. Risikoen for at enheder (teams, projekter) udvikler sig i forskellige retninger og måske med forskellig hast er oplagt 5. Andy Hargreaves kalder en sådan udvikling for en balkanisering at organisationens forskellige enheder (stater) udvikler sig i forskellige retninger og altså væk fra hinanden. Den løst koblede organisation kræver derfor, at alle medarbejdere er parate til at håndtere den usikkerhed, som følger med. Vi skriver derfor også på vores hjemmeside om organisationen, at som institution anerkender vi, at organisationen 3 Karl Weick - reference 4 NPM: New Public Management 5 Peter Henrik Raae har i bogen Rektor tænker organisation analyseret forskellige organisationsformer i gymnasiet og bl.a. betegnet Nørre Gymnasiums form som ledelse fra midten. 14

15 tilsyneladende rummer uoverskuelighed og vi accepterer den usikkerhed, som følger heraf. Gennem ansættelse af og udvikling af højt kvalificerede medarbejdere, og ved at understøtte en kultur, hvor der både er plads til at begå fejl og tradition for at anerkende godt arbejde, sigter vi på at skabe en motiverende og lærerig arbejdsplads, hvor både den enkelte medarbejder og organisationen udvikler sig. Velkommen til Nørre G. Nørre Gymnasiums ledelse 15

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013 Bestyrelsesmøde den 4. december 2012 Dagsordenens pkt. 4, bilag 3 27. september 2012 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2012 2013 1. Formål med og gyldighedsperiode for

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering + Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering Formålet med Brøndby Gymnasiums Kvalitetsudviklingssystem er at leve op til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole

Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole Tiltag i 2013-14 Det sociale miljø Resonans For at få det største udbytte af undervisning er det vigtigt, at man trives. Det er vigtigt for læring,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde, vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur og arbejdsfordeling

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Mål for Christianshavns Gymnasium i 2014-15

Mål for Christianshavns Gymnasium i 2014-15 Mål for Christianshavns Gymnasium i 2014-15 I skoleåret 2014-15 fokuseres på følgende mål: Frafald, Løfteevne, Organisering af pædagogisk ledelse, Udvikling af undervisnings- & læringsformer, Trivsel.

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Om NGH: 1400 elever fra 30 forskellige postnumre 180 ansatte Fra NGH s vision: Den enkelte elevs faglige og personlige potentiale bliver udviklet til

Læs mere

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 Skoleprofil Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 1. Et godt studie- og arbejdsmiljø Det primære formål er at give eleverne en god uddannelse. En væsentlig forudsætning herfor er et godt studie-

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. 2009 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Det fysiske arbejdsmiljø:

Det fysiske arbejdsmiljø: Opsamling på APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø: Der er en generel tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø. 72 % er tilfreds eller meget tilfreds. Der er stor tilfredshed med de seneste års ombygninger.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15 Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15 Formål med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal Talent- og brobygningsarbejdet 2013-2014 (funktionsbeskrivelse) Projektets formål Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 2013-14

Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 2013-14 Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 201314 Indhold Formål Baggrund og rammer Præmisser på SAG Undervisning, forberedelse og relaterede aktiviteter Den udvidede lærerrolle Det udvidede undervisningsbegreb

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013 Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Hvorfor leder? Vi gør en forskel! Vi har stort ansvar og indflydelse! Vi kan blive ved

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Stillings- og personprofil. Rektor. Sct. Knuds Gymnasium

Stillings- og personprofil. Rektor. Sct. Knuds Gymnasium Stillings- og personprofil Rektor Sct. Knuds Gymnasium November 2012 Opdragsgiver Sct. Knuds Gymnasium Adresse Læssøegade 154 5230 Odense M Telefon: 63 11 56 60 www.sctknud-gym.dk Stilling Refererer til

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Når hele organisationen skal være med.

Når hele organisationen skal være med. Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget

Læs mere

EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser

EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser Afslutningskonference, maj 2014. Videncenter for Velfærdsledelse Rektor Karl-Henrik Jørgensen/Greve

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Årsrapport for Viby Gymnasium

Årsrapport for Viby Gymnasium Årsrapport for Viby Gymnasium Skoleåret 2013 2014 Som en del af skolens kvalitetspolitik skal ledelsen efter hvert skoleår give bestyrelsen en kort status over, hvordan skolen i det forgangne skoleår har

Læs mere

Støvring Gymnasium 2013 vision, mission, strategi og handlingsplan

Støvring Gymnasium 2013 vision, mission, strategi og handlingsplan Støvring Gymnasium 2013 vision, mission, strategi og handlingsplan Vision: Det er Støvring Gymnasiums vision at være det foretrukne lærested for unge mennesker i lokalområdet og en særdeles attraktiv ungdomsuddannelse

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere