Grønt Flag i efterskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Flag i efterskolen"

Transkript

1 Grønt Flag i efterskolen Indhold Grønt Flag i efterskolen... 1 Indledning... 2 Hvad er Grønt Flag Grøn Skole... 3 Centrale begreber... 4 Dannelsesmål... 5 Ryslinge Efterskoles KINNE-model... 6 Lærerens rolle... 9 Renovation et konkret sted at starte en case...10 Det grønne døgn...10 Elevmål:...11 Lærings begreber:...11 Tidsplan for projektlederdøgn...11 Viderebehandling...13 Afslutning...14 Litteratur...15 Bilag

2 Indledning Måske er det første gang, du hører om konceptet Grønt Flag Grøn Skole. Måske har du ofte overvejet det, men har ikke umiddelbart kunne se det, som noget der kunne lade sig gøre på din efterskole. Dette undervisningsforløb beskriver en ramme, hvor man arbejder med Grønt Flag konceptet på en efterskole, hvor der er taget udgangspunkt i temaet affald. Som det kan ses på er der mange måder, processen kan forløbe på. Dette forløb er således blot ét bud på, hvordan det kan gøres. Du og din skole kan derfor gå til opgaven, som I finder det mest hensigtsmæssigt. Min uddannelsesmæssige baggrund er læreruddannelsen fra Odense Seminarium og en Master i Naturfagsundervisning på Syddansk Universitet. Jeg har gennem en årerække undervist i natur/teknik og fysik/kemi. I skrivende stund er jeg lærer på Ryslinge efterskole, hvor jeg underviser i fysik/kemi, linjefaget science, biologi på valghold og valgholdet Gør en Grøn forskel. Eleverne på valgholdet Gør en Grøn forskel er de bærende kræfter bag Det Grønne Flag på Ryslinge Efterskole. Alle elever og lærere har været involveret i projektet gennem et KINNE døgn. Som sagt er der mange måder at få det Grønne Flag på. Men inden arbejdet går i gang, er det naturligt at spørge - hvorfor? Fælles for efterskolen som institution er, at vi profilerer os på at være en dannelsesinstitution. En dannelsesinstitution som både tager uddannelse og almen dannelse dybt seriøst. Jeg mener derfor, at vi på den ene eller anden måde er forpligtet til at give de unge mennesker en mulighed for at tage stilling til miljøproblematikker i eget liv, lokalt og globalt. Konceptet Grønt Flag giver en mulighed for at løfte opgaven og skabe følelsen af fællesskab og fællesskabets nødvendighed, hvis vi vil gøre en grøn forskel. Det er uden tvivl muligt at gå til denne opgave uden at involverer Grønt Flag skole, men der findes rigtig mange gode argumenter for at gøre det. Synliggørelsen af elevernes arbejde ved at kunne

3 hejse Det Grønne Flag på skolen er bare ét argument, flere argumenter vil uddybes i nærværende artikel. God fornøjelse med arbejdet for Det Grønne Flag. Stine Caspersen Hvad er Grønt Flag Grøn Skole? Grønt Flag Grøn Skole er et miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling. Det Grønne Flag er med til at give din skole en synlig grøn profil og er undervisning, som gør en forskel. Målet er at bidrage til, at børn og unge bliver aktive medborgere, der kan tage hånd om vores natur og miljø. Grønt Flag Grøn Skole er en fleksibel ramme, som skolen udfylder på den måde, som det passer ind. Skolen planlægger selv hvornår, hvilke klasser, hvilket indhold m.m. Miljøråd Skolen skal nedsætte et miljøråd med deltagelse af bl.a. elever. Miljørådet planlægger og rådgiver om skolens grønne arbejde. Miljørådet kan også tage initiativer til at gøre skolen mere bæredygtig. Undervisning Så mange klasser som muligt gennemfører et undervisningsforløb med udgangspunkt i Grønt Flagtemaerne. Mindst 15 % af eleverne skal deltage i et undervisningsforløb for, at skolen kan erhverve Det Grønne Flag. Kort fortalt Kort fortalt skal skolen gøre følgende for at opnå Det Grønne Flag: Tilmelde sig Grønt Flag Oprette et miljøråd Miljørådet organiserer arbejdet med at udarbejde en miljørevision og en miljøhandleplan Miljørådet kan selv tage initiativer til at gennemføre handlinger Mindst 15 % af eleverne gennemfører et undervisningsforløb Miljørådet organiserer, at rapporten indsendes til Friluftsrådets sekretariat Når rapporten er godkendt sendes Det Grønne Flag til borgmesteren. Skolen og borgmesteren aftaler en dag for flaghejsning.

4 Centrale begreber Her finder du en kort oversigt over nogle af de væsentlige begreber, som Grønt Flag bygger på. Begreberne er yderligere forklaret på Miljøundervisning Miljøundervisning handler om menneskets udnyttelse af naturens ressourcer - problemer og løsninger. Uddannelse for bæredygtig udvikling Uddannelse for bæredygtig udvikling understreger, at økonomiske, sociale, økologiske og kulturelle perspektiver skal inddrages, hvis vi skal arbejde frem mod en mere bæredygtig fremtid. Handlekompetence Grønt Flag vil være med til at udvikle mennesker, der på baggrund af viden og indsigt er i stand til sammen med andre at handle i et demokratisk samfund. Viden og indsigt, visioner og alternativer, kritisk tænkning og refleksion samt deltagelse og handling er vigtige elementer i udvikling af handlekompetence. Interessemodsætninger og dilemmaer Når vi skal søge løsninger på spørgsmål om miljø og bæredygtighed, så skal vi søge dem i interessemodsætningerne i udnyttelsen af naturens ressourcer og i de dilemmaer, som vi som enkeltindivider og samfund står over for. Undervisning, der tager udgangspunkt i interessemodsætninger og dilemmaer, er med til at gøre undervisningen spændende og vedkommende. Deltagelse og medborgerskab Det er vigtigt at kunne deltage aktivt og konstruktivt i udviklingen af samfundet. I miljørådet og i undervisningen arbejder eleverne med, hvordan de sammen med andre kan skabe forandringer. Innovation Innovation står centralt. Vi har brug for, at de kommende generationer kan finde kreative og innovative løsninger på de spørgsmål om miljø, natur og bæredygtighed, som de møder i deres liv. Grønt Flag Grøn Skole fremmer elevernes egne ideer og forslag til processor og tekniske løsninger. Globale perspektiver Gennem det store netværk af skoler i Eco-Schools programmet har vores elever mulighed for at få kontakt med elever i andre verdensdele. Eco-Schools er et netværk med over skoler i hele verden. Grønt Flag Grøn Skole er den danske del af det internationale miljløundervisningsprogram Ecoschools. Der er over skoler i hele verden, som arbejder med Eco-Schools, hvilket giver din skole en unik mulighed for at inddrage internationale perspektiver i miljøundervisningen. Hvis du ønsker at få kontakt med Eco-Schools i andre lande, kan du kontakte Friluftsrådets

5 sekretariat, så hjælper de med at formidle kontakten. Du kan læse om, hvilke lande der deltager i programmet på Eco-Schools hjemmeside. Dannelsesmål I efterskolen rummer vi mange elever, rigtig mange meget forskellige elever, men fælles er at: Efterskolen er et udblik for alle der vil hjemmefra s. 12 (Oettingen 2011) Idet eleverne er hjemmefra, bliver det særdeles tydeligt, at efterskolen både må danne, uddanne og opdrage. Vi kan ikke ændre den enkelte elevs historie. Vi har dem blot en kort del af deres lange liv, og det er her, vi må gribe chancen for at lede eleverne hen mod at opleve, at de er skabere i eget liv og ikke blot en marionetdukke skabt af livets omstændigheder. Almen dannelse omtales i mange diskurser og defineres generelt set meget bredt og vidtløftigt. Og at definerer den almene dannelse i denne kontekst vil være naivt. Dog er der ikke tvivl om, at efterskolen bidrager til den almene dannelse på sin egen særlige måde. Oettingen skriver: Efterskoleuddannelsen er ikke lig med almen dannelse, men et særligt og vigtigt bidrag til kommende genrationers dannelses og uddannelsesvej. s. 15 (Oettingen 2011) Oettingen åbner derved for en hel særlig refleksion om, hvad der præcis gør, at efterskolen kan noget helt specielt. I nærværende artikel forholder jeg mig dog helt konkret til mulighederne i at inddrage miljøundervisning i en kreativ, innovativ og entreprenant ramme, hvor læreren spiller en helt særlig rolle. I projektarbejdet om en grønnere efterskole, synes lærerens rolle at bevæge sig indenfor to samværsformer. Ifølge Oettingen har efterskolen tre samværsformer, hvor arbejdet med Det Grønne Flag kombinerer de to. For det første; det undervisende samvær som kan udfoldes i en vejledningssituation og i den

6 undervisningssituation, hvor eleverne arbejder selv, mens læreren er tilstede i rummet. læreren er undervisende og didaktisk tilstede og formidler seriøs og meningsfyldt omgang med viden og holdninger. s. 19 (Oettingen 2011) For det andet indgår lærerene og eleverne i et vejledende samvær, hvor svarene og løsningerne ikke er givet på forhånd for nogen af parterne. Dialektikken mellem de to samværsformer betyder ifølge Oettingen, at eleverne møder en mening med undervisning, de ikke før har mødt, som skaber myndighed og frihed. En myndighed og frihed der i denne senmoderne tid med en flygtig ungdomskultur i høj grad er brug for. I arbejdet med Grønt Flag konceptet vil eleverne tilmed kunne bevæge sig på flere niveauer: internationalt, nationalt, lokalt og helt hjemme på eget efterskoleværelse. Sigtet er, at eleverne får en bred forståelse for, at alle elementer i verden er forbundet, og at eleven rent faktisk kan handle i eget liv på noget så uoverskueligt og frygtindgydende som global opvarmning. Ryslinge Efterskoles KINNE-model Den overordnede ramme for arbejdet med det Grønne Flag er Ryslinge Efterskoles projektlederuddannelse. Projektlederuddannelsen er en udvidet model af KIE (kreativitet, innovation og entreprenørskab) nemlig KINNE modellen (Kreativitet, innovation, naturvidenskab, netværk og entreprenørskab). Kreativitet er at være skabende. Det er den enkeltes eller gruppens evne til at skabe nye udtryk, associationer og ideer. Det er en indre mental konstruktion hos den enkelte eller fælles i gruppen det kan være kendt viden, der kombineres på nye måder eller skabelse af helt ny viden kreativiteten er altså en idégenerering (s. 20. Jensen og Andersen 2009)

7 Tabel 1 Elever i den kreative fase Innovation er kreativitet, der italesættes, systematiseres og belyses fra flere perspektiver. Ideer skal konkretiseres, underbygges og videreudvikles. Den valgte idé eller emne kategoriseres og analyseres og den tilgives eller forbindes med en værdi.(s. 20 Jensen og Andersen 2009) En væg af ideer før værdisætning. Naturvidenskab er at inddrage (natur)videnskaben som redskab, analysemodel og dokumentationsform. Herunder at anvende naturvidenskabelig arbejdsmetode og systematik som der kan reflekteres, argumenteres og dokumenteres på baggrund af (Ryslinge Efterskole).

8 Netværk er at anvende eget og andres netværk til at finde relevante samarbejdspartnere i forhold til den valgte idé. Her indgås konkrete samarbejdsaftaler med eksterne ressourcepersoner og der ydes netværkspleje (Ryslinge efterskole). Væggen her bruges til at netværke på. Entreprenørskab er det handlende aspekt. Her gælder det om at være foretagsom og føre innovationerne de gennemarbejdede og værdifulde idéer ud i livet. De skal sættes i værk. (S.21. Jensen og Andersen 2009) Energizere Det er altid en god idé at starte den kreative proces med et par energizere. Energizere er små lege, hvor eleverne er i bevægelse og bruger krop, sprog og handlig i bred forstand. Målet er at skabe et trygt rum, hvor man tør dumme sig og opretholder den gode stemning. Læs meget mere om energizere på

9 Lærerens rolle Læreren er organisator og har ansvaret for at opsætte rammer, hvori eleverne kan arbejde. I rammesætningen er det vigtigt, at læreren sikrer, at eleverne mentalt er bevidste om hvilke af de 5 læringsrum, de befinder dig i. Det er en mulighed at opbygge 5 fysiske rum for at tydeliggøre de forskellige faser. I alle 5 faser af KINNE modellen fungerer læreren som vejleder og ildpisker. Læreren møder eleverne anerkendende og katalyserende i forhold til eleven som menneske og projektmager. Det er væsentligt, at læreren er vejleder og ikke samarbejdspartner. Tegn hos den innovative lærer: Lader faget åbne sig for nye muligheder Sætter akademisk, kreativ og praksis viden i spil. Bruger og udvikler fagligheden ved at lytte og følge elevernes ideer Stille spørgsmål i forlængelse af elevernes ideer Bruge eleverne som medspillere Åben for idérigdom og forandring Skaber struktur i kaos

10 Er åben, leger og viser glæde. (s. 73 Jensen og Andersen 2009) Tabel 2 Èn udgave af den innovative lærer Renovation - et konkret sted at starte en case Det grønne døgn Det grønne døgn bygger på KINNE modellen, og indeholder opdrag som er udvalgt fra (se bilag 1) Efter 36 timer gennemføres et oplæg for skolens bestyrelse, skolekredsen, forældre og lokalpolitikere samt andre relevante mennesker fra lokalbefolkningen. Målet er, at eleverne præsenterer anbefalinger for miljø og økonomiske besparelser på skolen, som valgholdet tag et grønt ansvar (miljørådet) kan arbejde videre med. Eleverne arbejder i mindre grupper, som er sammensat af lærerne. For at eleverne får indsigt i KINNE modellens rum, arbejder grupperne konstant i skolens hal, der er fysisk opdelt i modellens 3 rum. Naturvidenskaben og networking er integreret i det innovative og det entreprenante rum. Eleverne flytter sig fysisk mellem rummene alt efter projektets fremskridt. Det anbefales, at lærerne specialiserer sig i hver sit rum, for at eleverne undervises ens i dette skoleeksempel. Gennem døgnet bliver eleverne ført gennem forskellige typer at energizere. Vejledning foregår

11 løbende og efter elevernes behov. Elevmål: Eleverne skal: - Nedsætte et kompetent miljøråd på skolen - Kende til kommunens renovationsplan/vision - Konkret iværksætte en handling i lokalområdet - Kende til affaldshåndtering på skolen Lærings begreber: Nedbrydning Affaldssortering Genbrug Kredsløb Tidsplan for projektlederdøgn 1. dag 8.00 Kort læreroplæg om det kreative rum med udgangspunkt i KIE-modellen Eleverne sætter sig i grupper i et mørkt rum med niveauopdelte øer med spot på. Rumindretningen er lavet for at bryde den sædvanlige mødekultur. Hver gruppe har ubegrænset adgang til post-it til idé-generering. Idéerne påklistres borde og lamper PAUSE

12 10.30 Læreroplæg om det innovative rum med udgangspunkt i KIE-modellen Eleverne arbejder i det innovative rum enten i en rundkreds omkring en giga post-it eller staffelier med en rundkreds af stole omkring. Således er der i det innovative rum stole til alle men ingen borde. Alle skal kunne se hinanden, og ingen må gemme sig bag et bord. Der lægges op til fysisk bevægelse ved at rejse sig op for at skrive på den store post-it FROKOST Læreroplæg om det entreprenante rum med udgangspunkt i KIE modellen Eleverne præsenteres for forventninger til et slutprodukt nemlig en brochure, der sammen med en elevatortale skal overbevise skolens bestyrelse og valgholdet Tag et grønt ansvar om, at netop deres idé skal realiseres. Derefter stilles de opgaven at skrive en elevatortale, som skal sælge idéen til resten af elevflokken. Der arbejdes med talerne i det entreprenante rum Grupperne mødes til Energizer 1. Energizer - "Din dag bagfra" (find sammen med en med samme farve undertrus) Gruppemøde med fokus på hvad der præcist er gruppens projekt - Gruppen skal med en sætning beskrive gruppens projekt på en måde, at udefrakommende forstår det. Dette skrives på en stor post-it og hænges op Grupperne holder dagens afsluttende gruppemøde, hvor gruppen holder første udkast til elevatortalen og præsenterer første udkast til overleveringsbrochuren Dagen er slut 2. dag Grupperne mødes i Det Entreprenante Rum 1. Enegizer Føre hinanden rundt i hallen (alle med samme størrelse hånd går

13 sammen) (Post-it) 2. Refleksion Sid med ryggen til hinanden og skriv det bedste ved jeres projekt 3. Rød løber God dag min far (se hvordan på fortæl om det bedste ved dit projekt Kort uddybning af "elevator-talen" samt indhold til gruppemødet Grupperne holder statusmøde for at nå deadline Første elevator-tale med stille-feedback (eleverne skriver feed back på gule post-it) Deadline og evaluering send i PDF til en lærer som står for at printe ud Middagsmad Alle mødes! Fælles afslutning - oprydning Område - gang- og køkkenrengøring Tjek af rengøring Generalprøve på elevatortale! Alle klar med sangbog vi starter med en sang Præsentation af eksternt panel Overrækkelse af anbefalinger med Pitch-taler Fælles afslutning i Foredragssalen Aftensmad og TUSIND TAK FOR TO FANTASTISKE DAGE Viderebehandling Eleverne fra valgholdet tag et grønt ansvar, som nu er skolens miljøråd afholder møde, hvor eleverne selv stiller en mødefacilitator og ordstyrer. Holdet udvælger de idéer de brænder for at arbejde videre med. Efterfølgende inddrages bestyrelse, ledelse, køkkenpersonale og pedeller til en diskussion om, hvad der skal føres konkret ud i livet. Hvor mange tiltag der skal iværksættes afhænger af holdets størrelse, tidsramme mm. Kvaliteten af elevernes arbejde støttes af kriterierne

14 fra Grønt Flag, idet der sideløbende med iværksættelse af grønne tiltag skrives på rapporten, som senere sendes til Friluftsrådet. I 2013 blev det endelige produkt for Ryslinge Efterskole en udbygning af pedellernes værksted, som anvendes til en lille renovationsplads. Ved renovationspladsen står en flagstang, hvor Det Grønne Flag vejrer. Der er opsat ekstra affaldskurve til affaldssortering i hver en krog. Der er indkøbt en pappresser så affaldet fylder mindre, og vi modtager nu penge ved afhentning i stedet for at betale for at komme af med pappet. Alt dette er en væsentlig forbedring set i lyset af at ALT affald tidligere kom i én stor rød container. Afslutning At arbejde med miljø og dannelse ved brug af KINNE-modellens rammer og Grønt Flag som opdragsgiver har været en positiv erfaring for Ryslinge Efterskole. For det første har kriterierne hjulpet os på vej i forhold til at have en faglig målsætning i den metodiske KINNE ramme. For det andet er det tydeligt, at miljødebatterne har sat refleksioner i gang hos eleverne. Det høres f.eks. under måltiderne, hvor deres forhold til madspil og vegetarer ofte diskuteres. Hver gang de passerer det Grønne Flag i gården bliver de mindet om miljøet og deres egen succes i projektet. Sidst men ikke mindst har det vist sig, at eleverne er meget gode til at motiverer hinanden til at få sorteret affaldet korrekt og gå de ekstra meter. KIE og KINNE er populære modeller, og det skaber meget godt, men det er særdeles centralt, at vi som undervisere og vejledere formår, at fylde rammen ud med noget der er meningsgivende for eleverne. Det gøres ved at give dem en reel oplevelse af at gøre en forskel. Eleverne skal opleve at være en del af et større Grønt fællesskab og mærke, at de selv har været med til at gennemføre deres idéer. Konceptet Grønt Flag bidrager væsentligt til en meningsfuld måde at arbejde med KINNE modellen på. Måske kan denne model tilpasses din skole måske skal der en helt anden ramme til. Uanset rammen er det mit håb både på egne og miljøets vegne, at mange flere efterskoler vil kaste sig ud i miljøundervisning og modtage Det Grønne Flag.

15 Litteratur Jensen, Irmelin Funch. Andersen, Ebbe Kromann. KIE-modellen innovativ undervisning i gymnasierne. Erhvervsskolernes forlag 2009 Oettingen, Alexander Von. Andersen, Christina Hvas. Hansen, Niels Buur. Komischke-Konnerup, Leo. Dannelse der virker efterskolens pædagogik. Klim Bilag 1 Eksempler på grønne opdrag Stigende forbrug giver større mængder affald. Hvordan nedbringer vi mængden af affald? Stigende forbrug giver større mængder affald. Hvordan håndterer vi bedst vores affald? Stigende forbrug giver større mængder affald. Hvordan kan affald blive en ressource? Det er gruppens opgave at udarbejde et dokumenteret- og argumenteret forslag til et vegetarisk køkken Det er gruppens opgave at udarbejde et dokumenteret- og argumenteret forslag til ET ØKOLOGISK KØKKEN Det er gruppens opgave at udarbejde et dokumenteret- og argumenteret forslag til, hvordan vi kan bidrage til at nedsætte CO 2 mængden Det er gruppens opgave at udarbejde et dokumenteret- og argumenteret forslag til, hvordan vi i højere grad kunne udnytte alternative energiformer Det er gruppens opgave at udarbejde et dokumenteret- og argumenteret forslag til, BRUGBARE MILJØ- OG ØKONOMIBESPARENDE MÅDER AT REDUCERE SKOLENS STRØMFORBRUG PÅ Det er gruppens opgave at udarbejde et dokumenteret- og argumenteret forslag til, hvordan vi kan nedsætte vandforbruget

16 Det er gruppens opgave at udarbejde et dokumenteret- og argumenteret forslag til, hvordan vi kan anvende regnvand som en ressource

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Ryslinge Efterskole Fra Viden til Handling Telefon: 6267 1020 www.ryslinge-efterskole.dk Det er sjovt at være projektmager - og få HELT frie tøjler Til handling På Ryslinge Efterskole

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Gymnasiedage 30. september 2009 Innovativ pædagogik og didaktik

Gymnasiedage 30. september 2009 Innovativ pædagogik og didaktik Gymnasiedage 30. september 2009 Innovativ pædagogik og didaktik Irmelin Funch Jensen, HanneHeimbürger Innovation 1.Innovation som fag 2.Innovativ pædagogik og didaktik i alle fag 3.Innovationsledelse Irmelin

Læs mere

Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller

Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller KIE-modellen Det kreative læringsrum Idéer skabes Værktøjer: fx Ordtombola Billedtombola Idéstafet Elevatortale Værktøjer: fx Tænkepapirer Rolletombola Idé videreudvikles

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Tilmelding til skoleåret 2010/2011

Tilmelding til skoleåret 2010/2011 Nyhedsbrev, august 2010 Velkommen tilbage til 2010/2011 Læs om: Tilmelding til skoleåret Grønt Flag går online Tønder kommune - Alle folkeskoler er Grønt Flag skoler Grønt Flag kurser på Økolariet og Science

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshop Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshoppen talent på HG 1. Hvem er jeg? 2. Hvorfor er jeg her? 3. Hvad vil jeg underholde om? 4. Hvem er I? Positiv Clearence Vælg ½ postkort.

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Kære studerende. Dette er en guide for dig, der snart skal starte på Innovation PÅ TVÆRS. Her har vi samlet svarene på de spørgsmål, som vi tænker, at du har, og vi håber,

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Argumentation & demokrati

Argumentation & demokrati Argumentation & demokrati Forlaget Nicolaos Poul Nicolaj Christensen Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Elevens bog Tværfagligt med dansk, historie & samfundsfag Forlaget Nicolaos

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

EFTERSKOLEUGE FOR UNGE

EFTERSKOLEUGE FOR UNGE EFTERSKOLEUGE FOR UNGE 26. juni - 2. juli 2016 Efterskoleuge Tag på Baunehøj en uge og mærk fællesskabets forunderlige sus. Ugen er til dig som er 14-16 år og her kan du prøve, hvordan det er at gå på

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

LISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.

LISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. LISE - Camp Fase 1 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 1 fem lektioner Materialer: PostIt, stimulikort,

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Maren Thorning Thagaard, Emil Skrædderal, Trine HVam

Maren Thorning Thagaard, Emil Skrædderal, Trine HVam 1 Indhold Fodspor i teori og praksis... 3 Demokrati og handlekompetence... 3 Pilotprojekt... 4 KIE modellen og den udvidede KIE model... 5 Hvordan arbejde med fodspor?... 6 1. Fase Inspirationsrummet:...

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND 86 De fire fællesskaber Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND Kort om metoden De fire fællesskaber er en metode,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation

Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation Om Besøg genbrugsstationen I sommerhalvåret inviteres folkeskolens mindste elever til at besøge Genbrugspladsen

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Deltagere: Leder Elsebeth Kaasing, pædagog Dorte Frederiksen, pædagog Lisbeth Pedersen, Jørn Godsk og Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere