Grønt Flag i efterskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Flag i efterskolen"

Transkript

1 Grønt Flag i efterskolen Indhold Grønt Flag i efterskolen... 1 Indledning... 2 Hvad er Grønt Flag Grøn Skole... 3 Centrale begreber... 4 Dannelsesmål... 5 Ryslinge Efterskoles KINNE-model... 6 Lærerens rolle... 9 Renovation et konkret sted at starte en case...10 Det grønne døgn...10 Elevmål:...11 Lærings begreber:...11 Tidsplan for projektlederdøgn...11 Viderebehandling...13 Afslutning...14 Litteratur...15 Bilag

2 Indledning Måske er det første gang, du hører om konceptet Grønt Flag Grøn Skole. Måske har du ofte overvejet det, men har ikke umiddelbart kunne se det, som noget der kunne lade sig gøre på din efterskole. Dette undervisningsforløb beskriver en ramme, hvor man arbejder med Grønt Flag konceptet på en efterskole, hvor der er taget udgangspunkt i temaet affald. Som det kan ses på er der mange måder, processen kan forløbe på. Dette forløb er således blot ét bud på, hvordan det kan gøres. Du og din skole kan derfor gå til opgaven, som I finder det mest hensigtsmæssigt. Min uddannelsesmæssige baggrund er læreruddannelsen fra Odense Seminarium og en Master i Naturfagsundervisning på Syddansk Universitet. Jeg har gennem en årerække undervist i natur/teknik og fysik/kemi. I skrivende stund er jeg lærer på Ryslinge efterskole, hvor jeg underviser i fysik/kemi, linjefaget science, biologi på valghold og valgholdet Gør en Grøn forskel. Eleverne på valgholdet Gør en Grøn forskel er de bærende kræfter bag Det Grønne Flag på Ryslinge Efterskole. Alle elever og lærere har været involveret i projektet gennem et KINNE døgn. Som sagt er der mange måder at få det Grønne Flag på. Men inden arbejdet går i gang, er det naturligt at spørge - hvorfor? Fælles for efterskolen som institution er, at vi profilerer os på at være en dannelsesinstitution. En dannelsesinstitution som både tager uddannelse og almen dannelse dybt seriøst. Jeg mener derfor, at vi på den ene eller anden måde er forpligtet til at give de unge mennesker en mulighed for at tage stilling til miljøproblematikker i eget liv, lokalt og globalt. Konceptet Grønt Flag giver en mulighed for at løfte opgaven og skabe følelsen af fællesskab og fællesskabets nødvendighed, hvis vi vil gøre en grøn forskel. Det er uden tvivl muligt at gå til denne opgave uden at involverer Grønt Flag skole, men der findes rigtig mange gode argumenter for at gøre det. Synliggørelsen af elevernes arbejde ved at kunne

3 hejse Det Grønne Flag på skolen er bare ét argument, flere argumenter vil uddybes i nærværende artikel. God fornøjelse med arbejdet for Det Grønne Flag. Stine Caspersen Hvad er Grønt Flag Grøn Skole? Grønt Flag Grøn Skole er et miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling. Det Grønne Flag er med til at give din skole en synlig grøn profil og er undervisning, som gør en forskel. Målet er at bidrage til, at børn og unge bliver aktive medborgere, der kan tage hånd om vores natur og miljø. Grønt Flag Grøn Skole er en fleksibel ramme, som skolen udfylder på den måde, som det passer ind. Skolen planlægger selv hvornår, hvilke klasser, hvilket indhold m.m. Miljøråd Skolen skal nedsætte et miljøråd med deltagelse af bl.a. elever. Miljørådet planlægger og rådgiver om skolens grønne arbejde. Miljørådet kan også tage initiativer til at gøre skolen mere bæredygtig. Undervisning Så mange klasser som muligt gennemfører et undervisningsforløb med udgangspunkt i Grønt Flagtemaerne. Mindst 15 % af eleverne skal deltage i et undervisningsforløb for, at skolen kan erhverve Det Grønne Flag. Kort fortalt Kort fortalt skal skolen gøre følgende for at opnå Det Grønne Flag: Tilmelde sig Grønt Flag Oprette et miljøråd Miljørådet organiserer arbejdet med at udarbejde en miljørevision og en miljøhandleplan Miljørådet kan selv tage initiativer til at gennemføre handlinger Mindst 15 % af eleverne gennemfører et undervisningsforløb Miljørådet organiserer, at rapporten indsendes til Friluftsrådets sekretariat Når rapporten er godkendt sendes Det Grønne Flag til borgmesteren. Skolen og borgmesteren aftaler en dag for flaghejsning.

4 Centrale begreber Her finder du en kort oversigt over nogle af de væsentlige begreber, som Grønt Flag bygger på. Begreberne er yderligere forklaret på Miljøundervisning Miljøundervisning handler om menneskets udnyttelse af naturens ressourcer - problemer og løsninger. Uddannelse for bæredygtig udvikling Uddannelse for bæredygtig udvikling understreger, at økonomiske, sociale, økologiske og kulturelle perspektiver skal inddrages, hvis vi skal arbejde frem mod en mere bæredygtig fremtid. Handlekompetence Grønt Flag vil være med til at udvikle mennesker, der på baggrund af viden og indsigt er i stand til sammen med andre at handle i et demokratisk samfund. Viden og indsigt, visioner og alternativer, kritisk tænkning og refleksion samt deltagelse og handling er vigtige elementer i udvikling af handlekompetence. Interessemodsætninger og dilemmaer Når vi skal søge løsninger på spørgsmål om miljø og bæredygtighed, så skal vi søge dem i interessemodsætningerne i udnyttelsen af naturens ressourcer og i de dilemmaer, som vi som enkeltindivider og samfund står over for. Undervisning, der tager udgangspunkt i interessemodsætninger og dilemmaer, er med til at gøre undervisningen spændende og vedkommende. Deltagelse og medborgerskab Det er vigtigt at kunne deltage aktivt og konstruktivt i udviklingen af samfundet. I miljørådet og i undervisningen arbejder eleverne med, hvordan de sammen med andre kan skabe forandringer. Innovation Innovation står centralt. Vi har brug for, at de kommende generationer kan finde kreative og innovative løsninger på de spørgsmål om miljø, natur og bæredygtighed, som de møder i deres liv. Grønt Flag Grøn Skole fremmer elevernes egne ideer og forslag til processor og tekniske løsninger. Globale perspektiver Gennem det store netværk af skoler i Eco-Schools programmet har vores elever mulighed for at få kontakt med elever i andre verdensdele. Eco-Schools er et netværk med over skoler i hele verden. Grønt Flag Grøn Skole er den danske del af det internationale miljløundervisningsprogram Ecoschools. Der er over skoler i hele verden, som arbejder med Eco-Schools, hvilket giver din skole en unik mulighed for at inddrage internationale perspektiver i miljøundervisningen. Hvis du ønsker at få kontakt med Eco-Schools i andre lande, kan du kontakte Friluftsrådets

5 sekretariat, så hjælper de med at formidle kontakten. Du kan læse om, hvilke lande der deltager i programmet på Eco-Schools hjemmeside. Dannelsesmål I efterskolen rummer vi mange elever, rigtig mange meget forskellige elever, men fælles er at: Efterskolen er et udblik for alle der vil hjemmefra s. 12 (Oettingen 2011) Idet eleverne er hjemmefra, bliver det særdeles tydeligt, at efterskolen både må danne, uddanne og opdrage. Vi kan ikke ændre den enkelte elevs historie. Vi har dem blot en kort del af deres lange liv, og det er her, vi må gribe chancen for at lede eleverne hen mod at opleve, at de er skabere i eget liv og ikke blot en marionetdukke skabt af livets omstændigheder. Almen dannelse omtales i mange diskurser og defineres generelt set meget bredt og vidtløftigt. Og at definerer den almene dannelse i denne kontekst vil være naivt. Dog er der ikke tvivl om, at efterskolen bidrager til den almene dannelse på sin egen særlige måde. Oettingen skriver: Efterskoleuddannelsen er ikke lig med almen dannelse, men et særligt og vigtigt bidrag til kommende genrationers dannelses og uddannelsesvej. s. 15 (Oettingen 2011) Oettingen åbner derved for en hel særlig refleksion om, hvad der præcis gør, at efterskolen kan noget helt specielt. I nærværende artikel forholder jeg mig dog helt konkret til mulighederne i at inddrage miljøundervisning i en kreativ, innovativ og entreprenant ramme, hvor læreren spiller en helt særlig rolle. I projektarbejdet om en grønnere efterskole, synes lærerens rolle at bevæge sig indenfor to samværsformer. Ifølge Oettingen har efterskolen tre samværsformer, hvor arbejdet med Det Grønne Flag kombinerer de to. For det første; det undervisende samvær som kan udfoldes i en vejledningssituation og i den

6 undervisningssituation, hvor eleverne arbejder selv, mens læreren er tilstede i rummet. læreren er undervisende og didaktisk tilstede og formidler seriøs og meningsfyldt omgang med viden og holdninger. s. 19 (Oettingen 2011) For det andet indgår lærerene og eleverne i et vejledende samvær, hvor svarene og løsningerne ikke er givet på forhånd for nogen af parterne. Dialektikken mellem de to samværsformer betyder ifølge Oettingen, at eleverne møder en mening med undervisning, de ikke før har mødt, som skaber myndighed og frihed. En myndighed og frihed der i denne senmoderne tid med en flygtig ungdomskultur i høj grad er brug for. I arbejdet med Grønt Flag konceptet vil eleverne tilmed kunne bevæge sig på flere niveauer: internationalt, nationalt, lokalt og helt hjemme på eget efterskoleværelse. Sigtet er, at eleverne får en bred forståelse for, at alle elementer i verden er forbundet, og at eleven rent faktisk kan handle i eget liv på noget så uoverskueligt og frygtindgydende som global opvarmning. Ryslinge Efterskoles KINNE-model Den overordnede ramme for arbejdet med det Grønne Flag er Ryslinge Efterskoles projektlederuddannelse. Projektlederuddannelsen er en udvidet model af KIE (kreativitet, innovation og entreprenørskab) nemlig KINNE modellen (Kreativitet, innovation, naturvidenskab, netværk og entreprenørskab). Kreativitet er at være skabende. Det er den enkeltes eller gruppens evne til at skabe nye udtryk, associationer og ideer. Det er en indre mental konstruktion hos den enkelte eller fælles i gruppen det kan være kendt viden, der kombineres på nye måder eller skabelse af helt ny viden kreativiteten er altså en idégenerering (s. 20. Jensen og Andersen 2009)

7 Tabel 1 Elever i den kreative fase Innovation er kreativitet, der italesættes, systematiseres og belyses fra flere perspektiver. Ideer skal konkretiseres, underbygges og videreudvikles. Den valgte idé eller emne kategoriseres og analyseres og den tilgives eller forbindes med en værdi.(s. 20 Jensen og Andersen 2009) En væg af ideer før værdisætning. Naturvidenskab er at inddrage (natur)videnskaben som redskab, analysemodel og dokumentationsform. Herunder at anvende naturvidenskabelig arbejdsmetode og systematik som der kan reflekteres, argumenteres og dokumenteres på baggrund af (Ryslinge Efterskole).

8 Netværk er at anvende eget og andres netværk til at finde relevante samarbejdspartnere i forhold til den valgte idé. Her indgås konkrete samarbejdsaftaler med eksterne ressourcepersoner og der ydes netværkspleje (Ryslinge efterskole). Væggen her bruges til at netværke på. Entreprenørskab er det handlende aspekt. Her gælder det om at være foretagsom og føre innovationerne de gennemarbejdede og værdifulde idéer ud i livet. De skal sættes i værk. (S.21. Jensen og Andersen 2009) Energizere Det er altid en god idé at starte den kreative proces med et par energizere. Energizere er små lege, hvor eleverne er i bevægelse og bruger krop, sprog og handlig i bred forstand. Målet er at skabe et trygt rum, hvor man tør dumme sig og opretholder den gode stemning. Læs meget mere om energizere på

9 Lærerens rolle Læreren er organisator og har ansvaret for at opsætte rammer, hvori eleverne kan arbejde. I rammesætningen er det vigtigt, at læreren sikrer, at eleverne mentalt er bevidste om hvilke af de 5 læringsrum, de befinder dig i. Det er en mulighed at opbygge 5 fysiske rum for at tydeliggøre de forskellige faser. I alle 5 faser af KINNE modellen fungerer læreren som vejleder og ildpisker. Læreren møder eleverne anerkendende og katalyserende i forhold til eleven som menneske og projektmager. Det er væsentligt, at læreren er vejleder og ikke samarbejdspartner. Tegn hos den innovative lærer: Lader faget åbne sig for nye muligheder Sætter akademisk, kreativ og praksis viden i spil. Bruger og udvikler fagligheden ved at lytte og følge elevernes ideer Stille spørgsmål i forlængelse af elevernes ideer Bruge eleverne som medspillere Åben for idérigdom og forandring Skaber struktur i kaos

10 Er åben, leger og viser glæde. (s. 73 Jensen og Andersen 2009) Tabel 2 Èn udgave af den innovative lærer Renovation - et konkret sted at starte en case Det grønne døgn Det grønne døgn bygger på KINNE modellen, og indeholder opdrag som er udvalgt fra (se bilag 1) Efter 36 timer gennemføres et oplæg for skolens bestyrelse, skolekredsen, forældre og lokalpolitikere samt andre relevante mennesker fra lokalbefolkningen. Målet er, at eleverne præsenterer anbefalinger for miljø og økonomiske besparelser på skolen, som valgholdet tag et grønt ansvar (miljørådet) kan arbejde videre med. Eleverne arbejder i mindre grupper, som er sammensat af lærerne. For at eleverne får indsigt i KINNE modellens rum, arbejder grupperne konstant i skolens hal, der er fysisk opdelt i modellens 3 rum. Naturvidenskaben og networking er integreret i det innovative og det entreprenante rum. Eleverne flytter sig fysisk mellem rummene alt efter projektets fremskridt. Det anbefales, at lærerne specialiserer sig i hver sit rum, for at eleverne undervises ens i dette skoleeksempel. Gennem døgnet bliver eleverne ført gennem forskellige typer at energizere. Vejledning foregår

11 løbende og efter elevernes behov. Elevmål: Eleverne skal: - Nedsætte et kompetent miljøråd på skolen - Kende til kommunens renovationsplan/vision - Konkret iværksætte en handling i lokalområdet - Kende til affaldshåndtering på skolen Lærings begreber: Nedbrydning Affaldssortering Genbrug Kredsløb Tidsplan for projektlederdøgn 1. dag 8.00 Kort læreroplæg om det kreative rum med udgangspunkt i KIE-modellen Eleverne sætter sig i grupper i et mørkt rum med niveauopdelte øer med spot på. Rumindretningen er lavet for at bryde den sædvanlige mødekultur. Hver gruppe har ubegrænset adgang til post-it til idé-generering. Idéerne påklistres borde og lamper PAUSE

12 10.30 Læreroplæg om det innovative rum med udgangspunkt i KIE-modellen Eleverne arbejder i det innovative rum enten i en rundkreds omkring en giga post-it eller staffelier med en rundkreds af stole omkring. Således er der i det innovative rum stole til alle men ingen borde. Alle skal kunne se hinanden, og ingen må gemme sig bag et bord. Der lægges op til fysisk bevægelse ved at rejse sig op for at skrive på den store post-it FROKOST Læreroplæg om det entreprenante rum med udgangspunkt i KIE modellen Eleverne præsenteres for forventninger til et slutprodukt nemlig en brochure, der sammen med en elevatortale skal overbevise skolens bestyrelse og valgholdet Tag et grønt ansvar om, at netop deres idé skal realiseres. Derefter stilles de opgaven at skrive en elevatortale, som skal sælge idéen til resten af elevflokken. Der arbejdes med talerne i det entreprenante rum Grupperne mødes til Energizer 1. Energizer - "Din dag bagfra" (find sammen med en med samme farve undertrus) Gruppemøde med fokus på hvad der præcist er gruppens projekt - Gruppen skal med en sætning beskrive gruppens projekt på en måde, at udefrakommende forstår det. Dette skrives på en stor post-it og hænges op Grupperne holder dagens afsluttende gruppemøde, hvor gruppen holder første udkast til elevatortalen og præsenterer første udkast til overleveringsbrochuren Dagen er slut 2. dag Grupperne mødes i Det Entreprenante Rum 1. Enegizer Føre hinanden rundt i hallen (alle med samme størrelse hånd går

13 sammen) (Post-it) 2. Refleksion Sid med ryggen til hinanden og skriv det bedste ved jeres projekt 3. Rød løber God dag min far (se hvordan på fortæl om det bedste ved dit projekt Kort uddybning af "elevator-talen" samt indhold til gruppemødet Grupperne holder statusmøde for at nå deadline Første elevator-tale med stille-feedback (eleverne skriver feed back på gule post-it) Deadline og evaluering send i PDF til en lærer som står for at printe ud Middagsmad Alle mødes! Fælles afslutning - oprydning Område - gang- og køkkenrengøring Tjek af rengøring Generalprøve på elevatortale! Alle klar med sangbog vi starter med en sang Præsentation af eksternt panel Overrækkelse af anbefalinger med Pitch-taler Fælles afslutning i Foredragssalen Aftensmad og TUSIND TAK FOR TO FANTASTISKE DAGE Viderebehandling Eleverne fra valgholdet tag et grønt ansvar, som nu er skolens miljøråd afholder møde, hvor eleverne selv stiller en mødefacilitator og ordstyrer. Holdet udvælger de idéer de brænder for at arbejde videre med. Efterfølgende inddrages bestyrelse, ledelse, køkkenpersonale og pedeller til en diskussion om, hvad der skal føres konkret ud i livet. Hvor mange tiltag der skal iværksættes afhænger af holdets størrelse, tidsramme mm. Kvaliteten af elevernes arbejde støttes af kriterierne

14 fra Grønt Flag, idet der sideløbende med iværksættelse af grønne tiltag skrives på rapporten, som senere sendes til Friluftsrådet. I 2013 blev det endelige produkt for Ryslinge Efterskole en udbygning af pedellernes værksted, som anvendes til en lille renovationsplads. Ved renovationspladsen står en flagstang, hvor Det Grønne Flag vejrer. Der er opsat ekstra affaldskurve til affaldssortering i hver en krog. Der er indkøbt en pappresser så affaldet fylder mindre, og vi modtager nu penge ved afhentning i stedet for at betale for at komme af med pappet. Alt dette er en væsentlig forbedring set i lyset af at ALT affald tidligere kom i én stor rød container. Afslutning At arbejde med miljø og dannelse ved brug af KINNE-modellens rammer og Grønt Flag som opdragsgiver har været en positiv erfaring for Ryslinge Efterskole. For det første har kriterierne hjulpet os på vej i forhold til at have en faglig målsætning i den metodiske KINNE ramme. For det andet er det tydeligt, at miljødebatterne har sat refleksioner i gang hos eleverne. Det høres f.eks. under måltiderne, hvor deres forhold til madspil og vegetarer ofte diskuteres. Hver gang de passerer det Grønne Flag i gården bliver de mindet om miljøet og deres egen succes i projektet. Sidst men ikke mindst har det vist sig, at eleverne er meget gode til at motiverer hinanden til at få sorteret affaldet korrekt og gå de ekstra meter. KIE og KINNE er populære modeller, og det skaber meget godt, men det er særdeles centralt, at vi som undervisere og vejledere formår, at fylde rammen ud med noget der er meningsgivende for eleverne. Det gøres ved at give dem en reel oplevelse af at gøre en forskel. Eleverne skal opleve at være en del af et større Grønt fællesskab og mærke, at de selv har været med til at gennemføre deres idéer. Konceptet Grønt Flag bidrager væsentligt til en meningsfuld måde at arbejde med KINNE modellen på. Måske kan denne model tilpasses din skole måske skal der en helt anden ramme til. Uanset rammen er det mit håb både på egne og miljøets vegne, at mange flere efterskoler vil kaste sig ud i miljøundervisning og modtage Det Grønne Flag.

15 Litteratur Jensen, Irmelin Funch. Andersen, Ebbe Kromann. KIE-modellen innovativ undervisning i gymnasierne. Erhvervsskolernes forlag 2009 Oettingen, Alexander Von. Andersen, Christina Hvas. Hansen, Niels Buur. Komischke-Konnerup, Leo. Dannelse der virker efterskolens pædagogik. Klim Bilag 1 Eksempler på grønne opdrag Stigende forbrug giver større mængder affald. Hvordan nedbringer vi mængden af affald? Stigende forbrug giver større mængder affald. Hvordan håndterer vi bedst vores affald? Stigende forbrug giver større mængder affald. Hvordan kan affald blive en ressource? Det er gruppens opgave at udarbejde et dokumenteret- og argumenteret forslag til et vegetarisk køkken Det er gruppens opgave at udarbejde et dokumenteret- og argumenteret forslag til ET ØKOLOGISK KØKKEN Det er gruppens opgave at udarbejde et dokumenteret- og argumenteret forslag til, hvordan vi kan bidrage til at nedsætte CO 2 mængden Det er gruppens opgave at udarbejde et dokumenteret- og argumenteret forslag til, hvordan vi i højere grad kunne udnytte alternative energiformer Det er gruppens opgave at udarbejde et dokumenteret- og argumenteret forslag til, BRUGBARE MILJØ- OG ØKONOMIBESPARENDE MÅDER AT REDUCERE SKOLENS STRØMFORBRUG PÅ Det er gruppens opgave at udarbejde et dokumenteret- og argumenteret forslag til, hvordan vi kan nedsætte vandforbruget

16 Det er gruppens opgave at udarbejde et dokumenteret- og argumenteret forslag til, hvordan vi kan anvende regnvand som en ressource

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller

Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller KIE-modellen Det kreative læringsrum Idéer skabes Værktøjer: fx Ordtombola Billedtombola Idéstafet Elevatortale Værktøjer: fx Tænkepapirer Rolletombola Idé videreudvikles

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Skole/virksomhedsarbejde. for. en bæredygtig fremtid

Skole/virksomhedsarbejde. for. en bæredygtig fremtid Skole/virksomhedsarbejde for en bæredygtig fremtid Af Eigil Larsen konsulent i Grønt Flag Grøn Skole, Friluftsrådet, august 2014 Indhold 1. Formålet... 3 2. Baggrund... 3 3. Verdens udfordringer... 3 4.

Læs mere

Innovation. et brugbart læringsredskab. Af Thomas Rose Innovationslærer

Innovation. et brugbart læringsredskab. Af Thomas Rose Innovationslærer Innovation et brugbart læringsredskab Af Thomas Rose Innovationslærer 52 Verden er under stor forandring. Vi har, om vi kan lide det eller ej, fået en ny børne- og ungdomskultur, og har dermed også fået

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Børn og unges læring og trivsel i en global verden

Børn og unges læring og trivsel i en global verden September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

30-08-2013. 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 1. Introduktion til dagens program og arbejdsformer

30-08-2013. 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 1. Introduktion til dagens program og arbejdsformer 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 1 Introduktion til dagens program og arbejdsformer 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 2 1 Rammeprogram Tid Tema 09.00 Velkomst til det fælles udviklingsarbejde

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

STRATEGI 2012-16. Fællesskab. faglighed. mangfoldighed

STRATEGI 2012-16. Fællesskab. faglighed. mangfoldighed STRATEGI 2012-16 Strategi GHG 2012-16 * Værdier * Vision * Strategiske mål * Handleplan værdier Faglighed Fællesskab Mangfoldighed Et miljø præget af høj faglighed med tilbud om udfordringer og udvikling.

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING Velux-fondens seminar 19. August 2014 Jeppe Læssøe Aarhus Universitet i Emdrup Uddannelse for bæredygtig udvikling Et verdensomspændende årti Ikke kun om miljø

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011

Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011 DREJEBOG Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011 Program 09.00 Møde i Foredragssalen, Porthusvej 71, 5700 Svendborg 09.10 Morgenmad 09.40 Introduktion til dagen 10.00 Idéudvikling 12.30 Frokost 13.00 Klargøring

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Hørsh lm Lille Skole. Visionsplan 2013. Indhold. 2 Hørsholm Lille Skole. 4 Lilleskolen beder om hjælp. 5 Energioptimering

Hørsh lm Lille Skole. Visionsplan 2013. Indhold. 2 Hørsholm Lille Skole. 4 Lilleskolen beder om hjælp. 5 Energioptimering Hørsh lm Lille Skole Visionsplan 2013 Indhold 2 Hørsholm Lille Skole 4 Lilleskolen beder om hjælp 5 Energioptimering 9 Opgradering af undervisningsmiljøer 11 Visionsplaner 15 Konkrete renoveringsopgaver

Læs mere

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere