Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Transkript

1 Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at se nærmere på i denne artikel. Det hele starter med det tørre frø. Vi køber det hos en frøhandler og hvad så? Hvis det er hirse så indeholder det 12 % vand, 10 % protein, 4 % fedt, 70 % sukkerstoffer (kulhydrater) og omkring 1 % fibre. Alle disse værdier skal tages som gennemsnitstal. Hvis vi ser på nogle forskellige frøsorters indhold (angivet i %): Frøsort Fedtindhold Kulhydrater Protein Mineraler Hvede Afskallet havre Senegalhirse Kanariefrø Valmuefrø Hørfrø Hamp Nigerhirse Rybs Så passer de jo ikke for alle med de første tal, jeg opgav, men indenfor frø skal man skelne mellem 2 typer (mindst): de mere almindelige - som hirse og kornsorter og de ret fedtholdige, der desuden for de flestes vedkommende også indeholder ret meget protein. Spiringen. Frø er hygroskopiske, og det vil sige, at de let trækker vand ind i sig. Vægten kan hos visse frø stige op til 7 gange fra tørt frø til samme frø efter et par dage i vand. Når frøet er vandmættet, begynder kimen at vokse, og derved sker der en omdannelse af de forskellige stoffer, der er indeni frøet. Der kommer ingen til udefra. Olieholdige frø laver fedtdelen om til kulhydrater, der så via enzymer bliver omdannet til opløselige sukkerstoffer. Forudsætningen for denne proces er en vis mængde varme og dertil adgang fil ilt. Derefter indtræder "strækningsudviklingen af kimen", og det kræver også vand. Resultatet heraf er, at kimen bryder skallen. Råproteinet i frøet bliver omsat til aminosyrer, og der bliver via en enzymomdannelse dannet de essentielle aminosyrer (essentielle betyder, at de er livsnødvendige for modtagerorganismen og ikke kan dannes i denne). Hvis man spirer hvede ved 25 grader i 3 dage stiger indholdet af aminosyren lysin med 38 % og threonin med 37 %.

2 Begge er essentielle aminosyrer. Ser vi på spiring af mungobønnen, så bliver der 24 % mere lysin, 19% mere threonin, 29 % mere alanin og 7 % mere phenylalanin, der alle er vigtige mursten i proteindannelsen og også essentielle aminosyrer. Man regner med et sted mellem 9 og 16 essentielle alt efter hvilken organisme, de skal anvendes i. Nu er det ikke kun ovenstående omdannelse, der finder sted. Bliver vi ved mungobønnen, så stiger dens vitaminindhold også kraftigt (ved en 4 dages spiring), og det er en særdeles vigtig faktor i spiringen: Vitamin A 208% Vitamin B1 (thiamin) 285% Vitamin B2 (riboflavin) 515% Vitamin B3 (niacin) 256% VitaminBI2 150% Vitamin C 1300% Indholdet af vitaminer i andre frøsorter: Vitamin B2 Vitamin B3 Vitamin B1 Biotin (vitamin H) Frøsort uspiret spiret uspiret spiret uspiret spiret uspiret spiret Byg , ,9 0,4 1,2 Majs 1, ,2 5,5 3 7 Havre 0,6 12, ,5 1,2 1,8 Sojabønner 2 9, ,7 9,6 1,1 3,5 Vi kan også se på vitaminindholdet ved spiring af hvede på 2 måder: alt efter hvor lang tid det er under spiring og ved hvilken varme det er sat til spiring. Begge dele har indflydelse på indholdet af vitaminerne: Vitaminer 30 grader 25 grader 12 timer 120 timer Thiamin 50% -4% Riboflavin 65% 211% Pyridoxin 48% 33% Niacin 10% 25% Pantotensyre 40% 25% Vitamin C 190% 225% Biotin 14% 59% Vitamin E 116% 94% For at forstå hvor vigtig vitaminindholdet er, kan vi lige repetere, hvilken gavn vitaminerne gør: A: virker på vækstfunktionen og fremmer synet B1: styrer kulhydratomsætningen og muskelopbygningen B2: styrer omsætningen af næringsstoffer og fremmer væksten B3: omsætter sammen med enzymer fedt, kulhydrater og æggehvider, hjælper desuden på funktionen af mave og tarm B6: styrer væksten og er med til at danne blodet B12: deltager i omsætningen af fedt, kulhydrater og proteiner og fremmer væksten hos unger

3 C: styrker vævet og aktiverer hormoner, styrker kroppens forsvar mod sygdomme E: er en antioxidant og hos visse dyr styrker det kønsfunktionen H: styrker hud og fjerdannelsen samt nervecellerne. Det var vitaminforøgelsen, men det viser sig minsandten, at også mineralindholdet stiger, og da mange mineraler har betydning i den levende organisme, ser vi lige på nogle af dem og stigningen under spiring af mungobønnen: Stigning Calcium 34% Kalium 80% Natrium 69% Jern 40% Fosfor 56% Calcium bruges til knogleopbygningen og muskelbevægelser. Kalium til transport cellerne imellem og styrker væksten hos unger. Fosfor er sammen med calcium vigtig i de rette forhold til knogleopbygningen Natrium har indvirkning på mave tarmfunktionen hos fugle Jern er nødvendig til dannelse af blod. Det var så forøgelserne af indholdet af de forskellige typer, men det koster jo noget at lave dem om, og det viser sig ifølge undersøgelser, at kalorieindholdet i mungobønner falder med 15 % ved spiring. Det vil faktisk sige, at fra at være et fedende foder bliver det til et sundt, righoldigt og "slankende" foder. Det kunne måske være årsagen til, at det er populært hos visse mennesketyper at spise spirede produkter (bønnespirer og lignende)! Hvad er godt til spiring? Nu er det sådan, at nogle frø spirer hurtig og andre langsomt. Frø, der skal spire til forårsvækst, har længere spireperiode end frø, der skal spire til vintervækst: eksempelvis spirer forårshvede langsommere end vinterhvede. Der er frø, der er op til 8 dage om at spire (i frøblandingen), og det er for lang tid i fugleholdet. Der kan laves nogle spireblandinger til de forskellige grupper af fugle, men kun enkelte kræver helt specielle forhold, så jeg har noteret nedenstående som værende gode spireblandinger: Kanarier og skovfugle: sommerrybs, bønne, negerhirse, kanariefrø, milo, dari og sølvhirse. Pragtfinker og lignende: Sølvhirse, Senegalhirse, japanhirse, negerhirse, kanariefrø, rød hirse. Papegøjer og parakitter: Havre, sølvhirse, rød hirse, kanariefrø, dari, bønne, boghvede, byg, Senegalhirse, milo, solsikke Køb af frø. Når man køber frø, kan man lige så godt gøre sig det til en regel efter hjemkomsten at teste frøet. Man tager 100 frø af samme slags og sætter dem til spiring. Det er bedst, hvis man lægger frøene spredt på noget vat, så de er lette at tælle. Vattet holdes fugtigt, og frøene får lov at spire, indtil der er en grøn udvækst

4 på frøet. Alle disse grønne spirer tælles, og er der til eksempel 72 frø med grønne spirer, så har frøet en spireevne på 72 %. Når landmanden køber såsæd kræves en spireevne på måske 94 %, så hvorfor ikke kræve nogenlunde det samme for vores frø. Det frø, der ikke spirer, kan man faktisk godt betegne som værdiløst (ikke helt, men det har ikke samme værdi for fugleholderen, som det der kan spire. Koster 25 kg. frø 180 kr. så vil 25 kg med en spireevne på 72 % reelt koste (i forhold til 100 % spireevne): 250 kr.!! Det frø med en spireevne på 94 % koster reelt 191,50 kr. Det vil sige, at man for samme næringsindhold har betalt næsten 60 kr. for meget i det ene tilfælde. Det er da nemme penge at spare, og du vil overraskes over, hvilke frøblandinger (firmaer), der pludselig har dyrt frø - hvor man ellen troede, det var billigt) Når frøet høstes, bliver det i nogle tilfælde tørret maskinelt, og her gælder det om for producenten ikke at bruge for høj varme. Høj varme dræber spireevnen hos frøet. Yderligere kan frø, der indeholder for megen fugtighed, være vanskelig at opbevare, så ret meget over 15 % fugtighed i frøet er ikke godt (det kan spire og mugne). Endelig er frøet udsat for en noget hårdhændet behandling under høst, flytning, tørring, rensning og pakning. Det kan beskadige frøet, så det heller ikke kan spire. Alle disse faktorer er uinteressante for os købere Vi bør stræbe efter at få frø, der har en spireevne på mindst 90 % eller derover og så lade være at gå efter de billige tilbud, for de er måske slet ikke billige, når det kommer til stykket. Det at spire frø. Det er da nemt nok, vil nogle sige. Frø i noget vand og 4 dage efter hældes vandet fra, og så får det lov at stå i 3 dage, indtil spirene er et par centimeter. Var det ikke sådan?? En bedre metode - bedre, fordi så får man det bedste indhold i frøet, er at skylle det tørre frø under lunkent vand (25-30 grader) godt og grundigt. Frøet hældes i en beholder, og der hældes 20 grader varmt vand over. Frøet får lov at stå i 12 timer, og så skylles det igen, og det hele gentages. Efter endnu 12 timer skylles frøet, og vandes sies fra. Det fugtige frø hældes i en beholder, og der lægges et låg ovenpå. Låget må ikke slutte tæt, men dog så tæt, at vandet ikke fordamper helt. Frøet vil nu kunne optage ilt, og det er vigtigt for processerne. 12 til 24 timer senere kan frøet bruges, efter det endnu engang er skyllet. Når man skyller frøet så tit, skyldes det, at frøskallen "nedbrydes" i vandet, mens der trækker vand ind i frøet. Under denne proces udskilles der nogle stoffer, der gør vandet surt. Samtidig kan man se, at det er urent og svagt grønlig gult. Når man så begynder at skylle frøet 1. gang, vil der komme en lidt syrlig muggen lugt fra vandet, men kort efter lugter det friskt og "som spiret frø nu skal lugte". Der findes spireautomater i handlen, men hvor godt de virker, ved jeg ikke. Efter reklamerne skulle de få spiret frøet lidt hurtigere end på ovenstående måde. Det er særdeles vigtigt at få frø af nogenlunde samme spiretid i blandingen, der bruges. Det er dog ikke ønskeligt, at frøet sætter spirer, idet indholdet i frøet straks falder drastisk. Spiren må kun lige bryde frøskallen - det er bedst. Fodring med spiret frø. Man fodrer ligesom med tørt frø: i en skål, der gøres ren jævnligt, helst daglig

5 Man kan blande det spirede frø i en universalblanding eller en blanding man selv laver, og endelig kan det blendes, som man ønsker, med diverse ting. Man skal huske, at blandingen er frisk og rigtigt spiret, når man bruger den. Test og anbefalinger. Jeg vil anbefale, at man ind imellem lige smager på blandingen, det spirede frø eller det købte universalfoder. Kan man selv godt spise det, kan fuglene også - hvis det er bittert, og man skynder sig at spytte det ud igen, så er det nok et spørgsmål, om fuglene vil have det. Har man lidt besvær med at få fuglene til at tage sin blanding, kan man komme lidt druesukker i, det giver en sød smag, og fugle er lige så store slikmunde som vi mennesker! Det skal være druesukker, da fuglene kan optage det. Det sukker, som vi kommer i kaffen, skal spaltes af et enzym, før det kan optages, og man ved, at en del fugle ikke har dette enzym. Sukkeret går derfor ufordøjet ned i mave tarmsystemet, og her kan der være mikroorganismer, der kan anvende sukkeret og give diarré. Druesukker er ikke meget dyrere end almindeligt sukker. Ved at spire frøet kan man forøge værdien af det med mellem 25 og 50 % Ud over denne forøgelse giver spiret frø mindre affald samt nemmere optagelse. Brug dog ikke spiret frø året rundt, idet fuglene så holdes på for højt foderniveau. I naturen veksler året for de fleste fugle: foråret med masser af god mad, sommeren med en del, efteråret med begyndende smalkost og vinteren med sult. Denne vekselvirkning er naturlig for fuglene, og det bør vi lægge os på sinde i fugleholdet - og så er det da også noget billigere!! J Møller Hansen 1997