Ydelsesaftale. mellem. Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup. CVR-nr

Transkript

1 Ydelsesaftale mellem Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup CVR-nr og Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Bygade Søborg CVR-nr I fællesskab benævnt Parterne Bilag 2 til Rammeaftalen mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Danmarks Tekniske Universitet om Forskningsbaseret myndighedsbetjening af Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri med underliggende styrelser december

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Formål Indsatsområder Kemisk fødevaresikkerhed Forskningsbaseret rådgivning Forskningsbaseret monitering, overvågning og databanker Referencelaboratorievirksomhed Forskning Mikrobiologisk fødevaresikkerhed Forskningsbaseret rådgivning Forskningsbaseret monitering, overvågning og databanker Referencelaboratorievirksomhed Forskning Ernæring Forskningsbaseret rådgivning Forskningsbaseret monitering, overvågning og databanker Forskning Fødevarekvalitet Rådgivning Monitering, overvågning og databanker Forskning Tværgående aktiviteter Forskningsbaseret beredskab Beredskabets kapacitet Ansvar for løsning af beredskabsopgaver

3 4.1.3 Betaling for løsning af beredskabsopgaver Kontaktpersoner Internationalt arbejde Samarbejde og opgavevaretagelse Faglig chefstyregruppe Faglige tværgående medarbejdergrupper Risikokommunikation Sagsbehandlingstider Ressourceanvendelse i Tvistigheder Bilag 1: Oversigt over DTU Fødevareinstituttets rådgivning, referencelaboratorievirksomhed og forskning i

4 1. Baggrund Denne aftale er baseret på Rammeaftalen for mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) og Danmarks Tekniske Universitet om Forskningsbaseret myndighedsbetjening af Ministeriet med underliggende styrelser og fastlægger på det grundlag samarbejdet mellem DTU Fødevareinstitut og Fødevarestyrelsen i Aftalen indgår som bilag til Rammeaftalen og tager udgangspunkt i ydelsesaftalen for Aftalen dækker indsatsområderne kemisk fødevaresikkerhed, mikrobiologisk fødevaresikkerhed, ernæring samt fødevarekvalitet. Samarbejdet mellem DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen hviler på princippet om adskillelse af ansvaret for risikovurdering og risikohåndtering. Samarbejdet skal foregå effektivt såvel i normalsituationen som i situationer, der kræver hurtig håndtering. Uanset aftalens indhold vil der løbende over året være fleksibilitet til at omprioritere og inddrage nye opgaver, efter en konkret vurdering og skriftlig aftale herom. DTU Fødevareinstituttets myndighedsbetjening af NaturErhvervstyrelsen, herunder bidrag til styrelsens høringskreds om dyreernæring, prioriteres inden for rammerne af denne ydelsesaftale. NaturErhvervstyrelsen retter direkte henvendelse til DTU Fødevareinstituttet i sager, hvor der er behov for instituttets rådgivning, der herefter sker i en direkte dialog mellem direktoratet og instituttet. Tvivl om prioritering af myndighedsbetjeningen i forhold til fødevaresikkerhed i kæden fra jord til bord kan behandles i ledelsesgruppen. DTU Fødevareinstitut fører løbende regnskab over ressourceforbruget til betjening af NaturErhvervstyrelsen og fremlægger dette til drøftelse i ledergruppen. På baggrund af de løste opgaver i 2013 kortlægger DTU og FVM områdets omfang med henblik på at finde en fremadrettet løsning på prioritering af indsatsen mellem Fødevarestyrelsen og resten af FVM. DTU Fødevareinstituttets betjening af Fødevareministeriets Klagecenter prioriteres ligeledes indenfor rammerne af denne ydelsesaftale. Sekretariatet retter henvendelse direkte til DTU Fødevareinstituttet i sager, hvor der er behov for instituttets rådgivning, der herefter sker i en direkte dialog mellem sekretariatet og instituttet. DTU Fødevareinstituttet fører løbende regnskab over ressourceforbruget til betjening af Fødevareministeriets Klagecenter og fremlægger dette til drøftelse i ledergruppen. Aftalen omfatter ikke gebyrfinansierede ydelser, herunder primært gebyrer i relation til Direktiv 96/23. Det forudsættes, at der indgås separat aftale mellem parterne om disse ydelser. Aftalen omfatter ikke opgaver, som Fødevarestyrelsen i lighed med andre eksterne parter rekvirerer hos DTU Fødevareinstituttet mod betaling efter kontraktlig aftale. 4

5 2. Formål Denne aftale, der er et bilag til den overordnede rammeaftale for samarbejdet mellem FVM og DTU, har til formål at beskrive arten og omfanget af de ydelser, som DTU Fødevareinstituttet forventes at udføre inden for Fødevareministeriets basisbevilling. Aktiviteterne opdeles i fire hovedindsatsområder: Kemisk fødevaresikkerhed, herunder sundheds- og risikovurderinger af kemiske forbindelser i fødevarer de nationale referencelaboratorier i forhold til kontrolforordning 882 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed, herunder zoonoser og antibiotikaresistens samt sundheds- og risikovurderinger af præ- og probiotika Ernæring, herunder kostundersøgelser, ernæringsrådgivning og ernæringsmæssige sundheds og risikovurderinger, samt af sundhedsanprisninger Fødevarekvalitet, herunder sensoriske bedømmelser af især fiskeprodukters, fedtstoffers og funktionelle fødevarers spisekvalitet, sporbarhed, autenticitet, mikrobiologisk fordærv og holdbarhed af fødevarer, m.v. Ydelserne inden for hvert af de 4 indsatsområder omfatter opretholdelsen og udbygning af det fødevaresikkerheds- og ernæringsmæssige beredskab og i varierende grad opgaver vedrørende rådgivning, varetagelse af den nationale referencelaboratoriefunktion samt forskning. Opgaverne og ydelserne, der gennemgås efterfølgende, kan være af mere tværgående karakter eller mere specifikke for de enkelte indsatsområder. DTU Fødevareinstituttet har i Udviklingsmål og Virkemidler (UMV) beskrevet instituttets faglige opgaver og prioriteringer for de kommende år, herunder de overordnede forskningsmæssige mål 2. Parterne er enige om, at FVM s behov for viden og UMV en samt de strategiske perspektivplaner er udgangspunkt for dialogen om mål og indhold af DTU Fødevareinstituttets forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for Fødevareministeriets bevilling. Denne aftale angiver rammerne for DTU Fødevareinstituttets ydelser i 2013 til Fødevarestyrelsen inden for de aftalte indsatsområder. På baggrund af disse rammer udarbejder de berørte enheder i de to institutioner konkrete arbejdsprogrammer for DTU Fødevareinstituttets ydelser til Fødevarestyrelsen. DTU Fødevareinstituttet udarbejder senest den 15. december 2012 forslag til arbejdsprogrammer, der efterfølgende drøftes og aftales endeligt med Fødevarestyrelsen under hensyntagen til den 1 DTU Fødevareinstituttets UMV er tilgængelig via instituttets website på adressen 2 UMV en beskriver instituttets strategiske mål og prioriteringer, og omfatter både områder, der er finansieret af nettoudgiftsbevillingen på finansloven, og områder, der finansieres i kraft af eksterne forskningsindtægter mv. UMV en skelner ikke mellem opgaver, der i nærværende institutkontrakt er omfattet af FVM s basisbevilling, og de opgaver, der ikke vedrører denne bevilling. 5

6 ressourceallokering, der er beskrevet i det efterfølgende afsnit 6. De endelige og af begge parter godkendte arbejdsprogrammer skal foreligge senest den 1. februar Indsatsområder DTU Fødevareinstituttets ydelser til Fødevarestyrelsen falder som beskrevet i afsnit 2 inden for fire hovedindsatsområder: 1. Kemisk fødevaresikkerhed 2. Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 3. Ernæring og 4. Fødevarekvalitet. I forhold til tidligere år blev der i 2012 udarbejdet særskilte arbejdsprogrammer for de enkelte indsatsområder under hensyntagen til de ressourcer, der var til rådighed. Erfaringerne med disse arbejdsprogrammer er positiv og en lignende proces anvendes også for ydelserne i Udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne for det kommende år tager udgangspunkt i den følgende mere summariske gennemgang af ydelserne inden for hvert af de tre aktivitetsområder rådgivning, referencelaboratorievirksomhed og forskning. 3.1 Kemisk fødevaresikkerhed Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter - Fødevarekemisk og toksikologisk beredskab - Monitorering - Risikovurderinger - Referencelaboratorieopgaver - Rådgivning vedrørende effekter af uorganiske og organiske stoffer. Det er karakteristisk for området, at det omfatter en lang række stoffer med meget forskellige kemiske, fysiske og sundhedsmæssige/toksikologiske egenskaber. Typisk vil der være behov for at inddrage både kemisk og toksikologisk ekspertise ved løsning af konkrete fødevaresikkerhedsmæssige spørgsmål Forskningsbaseret rådgivning Rådgivningen omfatter både den løbende sagsbehandling som f.eks. risikovurdering ved fund af kemiske forureninger i fødevarer, hvor der ikke eksisterer grænseværdier, eller hvor grænserne er overskredet samt andre forhold af betydning for fødevaresikkerheden. Desuden ydes rådgivning i forbindelse med regelfastsættelsen i EU og CODEX herunder bidrag i relation til fastsættelse af grænseværdier. Samarbejdet forpligtiger DTU Fødevareinstituttet til at gøre Fødevarestyrelsen opmærksom på vigtige problemstillinger inden for styrelsens ressortområde. Opgaverne udføres inden for alle DTU Fødevareinstituttets kompetenceområder og omfatter bl.a. akut rådgivning/beredskab i forbindelse med fund af uønskede kemiske stoffer i fødevarer eller materialer i kontakt med fødevarer, besvarelse af spørgsmål til ministeren vedr. fødevaresikkerhedsmæssige forhold, bidrag til udarbejdelse af national og international lovgivning, samt vejledninger, spørgsmål fra Fødevarestyrelsen, herunder på områder, hvor Fødevarestyrelsen er kompetent myndighed for en gebyrfinansieret godkendelsesordning, bidrag til formulering af 6

7 handlingsplaner og strategier samt identifikation, prioritering og beskrivelse af nye problemområder, herunder udarbejdelse af risikoprofiler, og opfølgning på de identificerede problemstillinger. DTU Fødevareinstituttet yder på opfordring forskningsbaseret rådgivning i spørgsmål rejst af NaturErhvervstyrelsen eller af Fødevareministeriets Klagecenter Forskningsbaseret monitering, overvågning og databanker DTU Fødevareinstituttet foretager direktiv-bestemt indrapportering af moniteringsdata for kemiske forureninger, herunder pesticider, mykotoksiner m.fl., til EFSA/EU, og instituttet udarbejder forslag til afrapportering af de årlige pesticidundersøgelser ligeledes til EFSA Referencelaboratorievirksomhed DTU Fødevareinstituttet er på en lang række områder inden for kemisk fødevaresikkerhed udpeget af Fødevarestyrelsen som nationalt referencelaboratorium i relation til Kontrolforordningen - Rådets forordning nr. 882/2004/EF, samt på GMO-området i henhold til Kommissionens regulering (EU) No. 1981/2006 Annex II (National Reference Laboratories assisting the EURL). Endvidere er DTU Fødevareinstituttet EU-referencelaboratorium (European Reference Laboratory, EURL) for pesticider i cerealier og foderstoffer 3 og WHO Collaborating Centre for monitering af kemiske fødevareforureninger 4. Det overordnede formål for referencelaboratorievirksomheden er ifølge kontrolforordningen at sikre den analytiske kvalitet af de nationale laboratorieundersøgelser, medvirke til opbygning af en fornuftig kontrolplan, så er sikres et troværdigt grundlag for styrelsens beslutninger og administrative tiltag. Referencelaboratorierne giver instituttet adgang til et international netværk af forsknings- og laboratoriekontakter, der på visse af disse områder er uundværlige. Som en forudsætning for varetagelsen af referencelaboratoriefunktionen opretholder DTU Fødevareinstituttet en ISO/IEC17025 akkreditering, der er udstedt af DANAK. Indenfor ernæring og kemisk fødevaresikkerhed 5 omfatter akkrediteringen en lang række metoder indenfor kemiske forureninger, GMO og næringsstoffer samt fleksibel akkreditering for metoder der udføres ved GC-MS/MS, GC/MS, LC/MS/MS og GMO). DTU Fødevareinstituttet er desuden akkrediteret af DANAK til udbud af præstationsprøvninger 6 for pesticidrester i korn, kornprodukter og foderstoffer. Aktiviteten som nationalt referencelaboratorium indebærer en række opgaver herunder varetagelsen af et analytisk beredskab, jf. kontrolforordningen, og gennemførelsen af offentlige kontrolopgaver på særlige analytisk-kemiske opgaver. Endvidere omfatter referencelaboratorieopgaverne verifikation af analyseresultater i nødvendigt omfang, projektdeltagelse/-ledelse af 3 Opgavevaretagelsen som EURL finansieres af EU gennem en kontraktlig aftale mellem EU Kommissionen og DTU Fødevareinstituttet. 4 Instituttets aktiviteter som nationalt referencelaboratorium har hidtil været rettet mod fødevareområdet, medens Plantedirektoratet har varetaget opgaven i relation til foderstoffer. I lyset af Fødevareministeriets reorganisering og overførelsen af Plantedirektoratets laboratorier til Fødevarestyrelsen, er det aftalt, at styrelsen og instituttet i det kommende år vil drøfte og aftale strategien for det fremadrettede samarbejde omkring referencelaboratorievirksomhed på begge områder. 5 DANAK nr DANAK nr

8 Fødevarestyrelsens laboratorieprojekter, herunder projektbeskrivelser og rapporter, rådgivning til Fødevarestyrelsens officielle laboratorier om metoder og laboratorietekniske forhold, herunder som nationalt bindeled til EU's referencelaboratorier med deltagelse i møder, workshops og præstationsprøvninger m.v. arrangeret af disse. DTU Fødevareinstituttet deltager desuden i internationale arbejdsgrupper inden for metodearbejde og standardisering Forskning DTU Fødevareinstituttets forskningsindsats i relation til myndighedsbetjeningen fokuserer på en række strategiske områder, der tager sigte på løsning af konkrete spørgsmål og på at skabe grundlæggende ny viden til brug for instituttets risikovurderinger og rådgivning på området. Sådan ny viden er desuden med til at sætte problemstillinger og løsningsmuligheder på den internationale agenda med et forskningsmæssigt fokus. For at kunne vurdere den samlede sundhedsmæssige betydning af en kompleks blanding af stoffer har den kemiske fødevaresikkerhed bevæget sig fra at fokusere på individuelle stoffer og deres separate effekter til at se på bl.a. kombinationseffekter og risk-benefit analyser ved eksponering for flere stoffer samtidig. Den grundlæggende forståelse af den kemiske fødevaresikkerhed er afgørende både for forbrugernes sikkerhed og sunde valg men også for fødevareerhvervenes muligheder for at levere sikre og bæredygtige produkter og teknologier i en globaliseret verden. Disse udfordringer kan samles i følgende forskningstemaer: 1) Kombinationseffekter: For at kunne vurdere den samlede sundhedsmæssige betydning af en kompleks blanding af stoffer har den kemiske fødevaresikkerhed bevæget sig fra at fokusere på individuelle stoffer og deres separate effekter til at se på bl.a. kombinationseffekter og risk-benefit analyser ved eksponering for flere stoffer samtidig. Det er derfor målet at få et solidt grundlag til vurdering af sundhedskonsekvenserne, når vi udsættes for kombinationer af mange stoffer samtidig (cocktail effekten). 2) Bedre toksikologiske data og metoder: For at opretholde et up-to-date forskningsbaseret beredskab til Fødevarestyrelsen er det nødvendigt, at DTU Fødevareinstituttet har et dybtgående kendskab til de nyeste toksikologiske testmetoder, kan fortolke data der er genereret ved hjælp af de nye teknologier og i visse tilfælde selv råder over teknikkerne. Desuden kan disse nye metoder afdække mekanismer bag de toksikologiske effekter, en viden som er nødvendig f.eks. til beregning af kombinationseffekter. 3) Kemiske analyser, monitorering og eksponering: Fundamentet for al risikovurdering og for at kunne træffe oplyste beslutninger er et solidt fundament af data. Der er stigende krav om flere, mere detaljerede og følsomme kemiske data for indhold af stoffer i fødevarerne. Dette gælder både de kendte altså dem der er beskrevet i regler og love, men også en forventning om at nye stoffer opdages og at sammenhængende data om mange stoffer i en fødevare eller måltid kendes. Detaljeret indholdsinformation er sammen med informationerne fra kostundersøgelserne (se ernæring) fundament for vurdering af eksponering med uønskede stoffer. 4) Risk benefit og helhedssyn: Hvorledes kan man vurdere den samlede effekt af en fødevare? De fleste fødevarer ikke bare er gode eller dårlige, ligesom nogle processer eller stoffer er gavnlige fra en vinkel (f.eks. fremmer mikrobiologisk sikkerhed), men uønsket fra et kemisk synspunkt. Fødevarer, der indgår i kosten, kan have sundhedsmæssige fordele og/eller ulemper. Balancen mellem disse bør vurderes objektivt ved at udføre en såkaldt integreret Risk-Benefit Analyse (RBA) af den pågældende fødevare. Dette kaldes også for en 8

9 helhedsvurdering. Muligheden for udvikling og udførelse af en integreret RBA vil i fremtiden være et vigtigt redskab til at bidrage til håndtering og information af forbrugerne på en objektiv og faglig måde om fødevarers samlede sundhedsmæssige effekt. 5) Nye materialer, processer og teknologier: indføres løbende i fødevareindustrien. Der er behov for at følge denne udvikling tæt både for at sikre forbrugerne og vejlede industrien. Det gælder indenfor områderne fødevareallergi (eksempelvis ved et indsplejset protein i en GMO), anvendelsen af nanomaterialer, fødevarekontaktmaterialer og forarbejdningsprocesser (i hjemmet og i industrien). Specielt fødevarekontraktmaterialer er et stort område præget af en hurtig udvikling, hvor der løbende introduceres nye materialer og stoffer. 6) Nye fødevarekemiske udfordringer: ser på følgerne af bl.a. klimaændringer, bæredygtig udvikling og globalisering, der kan føre til nye fødevaresikkerhedsudfordringer. Dette omfatter bl.a. forekomst af nye mykotoksiner, der som følge af klimaændringer findes i vores fødevarer, men også overførsel af miljøforureninger ved genbrug samt introduktion af nye fødevarer og fødevareingredienser fra andre lande. 3.2 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed Det mikrobiologiske område omfatter bl.a. fødevarebårne patogene mikroorganismer, herunder - Zoonotiske bakterier - Antibiotikaresistens og -forbrug - Fødevarebårne virus samt anvendte mikroorganismer som for eksempel starterkulturer og biokonserverende mikroorganismer. På det fødevaremikrobiologiske område er det centralt, at der løbende foretages en koordineret og repræsentativ, stikprøvebaseret overvågning af de mikrobiologiske sundhedsfarer. Overvågningen bidrager bl.a. til - Udredning af smitteveje og smittekilder - Udarbejdelse af kontrolforanstaltninger - At kunne foretage løbende risikovurderinger i forhold til udbredelsen af f.eks. nye humanpatogene varianter eller antibiotikaresistente bakterier Forskningsbaseret rådgivning Instituttet rådgiver Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriet i forbindelse med både kortsigtede akutte opgaver, hvor tiden er afgørende, (eks. beredskabssituationer og ministerbesvarelser) og i forbindelse med længerevarende indsatser af national og international karakter. Rådgivningen omfatter bl.a. udarbejdelse af risikoprofiler og risikovurderinger, samt bidrag til handlingsplaner og strategier. Ud over rådgivning af den nationale myndighed, deltager områdets medarbejdere løbende i international myndighedsrådgivning, for eksempel i relation til EFSA, Codex og WHO. Ligeledes foretages løbende sagsbehandling indenfor forskellige fødevaremikrobiologiske problemstillinger i produktionsanlæg og vedr. fastsættelse af eksempelvis mikrobiologiske kriterier. Endvidere foretager DTU Fødevareinstituttet indtags- og/eller eksponeringsvurderinger i forbindelse med udbrud af fødevareforgiftninger eller mistanker herom, samt mikrobiologiske analyser, hvis situationen kræver det Forskningsbaseret monitering, overvågning og databanker 9

10 Dansk Zoonosecenter og Zoonose Lab under henholdsvis Afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi (G) og Afdeling for Fødevaremikrobiologi (M) bidrager til den integrerede overvågning af fødevarebårne zoonoser og antibiotikaresistens i Danmark, eftersporer smittekilder, udreder smitteveje m.v. Opgaverne omfatter blandt andet: - Indsamling, generering og analyse af data vedr. zoonoser og antibiotikaresistens - Udarbejdelse af et årligt smittekilderegnskab vedr. Salmonella, statistisk og epidemiologisk databehandling - Udbrudseftersporing i forbindelse med håndtering af sygdomsudbrud forårsaget af zoonoser Endvidere koordinerer og udgiver DTU Fødevareinstituttet den årlige zoonoserapport og den årlige rapport om antibiotikaresistens og -forbrug (DANMAP), der bl.a. er et samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen. Instituttet formidler resultaterne i den årlige rapport Trends and Sources of Zoonotic Agents in Denmark Referencelaboratorievirksomhed Som på det kemiske område er DTU Fødevareinstituttet også udpeget af Fødevarestyrelsen som nationalt referencelaboratorium i relation til Kontrolforordningen - Rådets forordning nr. 882/2004/EF 7. Endvidere er DTU Fødevareinstitut udpeget som EU-referencelaboratorium (European Reference Laboratory, ERL) for antibiotika resistens og WHO Collaborating Centre for antibiotikaresistens i fødevarebårne patogener, der bl.a. står for verdens største Quality Assurance Test system på området (mere end 100 deltagende lande). Som grundlag for referencelaboratorievirksomheden opretholder DTU Fødevareinstituttet sin ISO/IEC17025 akkreditering på det mikrobiologiske område. Disse akkrediteringer 5 omfatter 5 mikrobiologiske analysemetoder og akkreditering til udbud af præstationsprøvninger 6 (ISO/IEC17043) indenfor zoonotiske patogener og indikatororganismer i bakterieisolater (serotypninger, identifikation og resistensbestemmelse). Øvrige krav om akkreditering jf. NRL (Rådets forordning 882/2004) honoreres via samarbejdet med Fødevarestyrelsens laboratorier indenfor Center For Fødevareanalyser 4. Dette center sætter også rammerne for et stadig tættere samarbejde mellem Fødevarestyrelsens mikrobiologiske laboratorium, der i løbet af 2013 alene vil være lokaliseret i Ringsted, og DTU Fødevareinstituttets Zoonose Lab. Også på det mikrobiologiske område er det overordnede formål for referencelaboratorievirksomheden at sikre den analytiske kvalitet af Fødevarestyrelsens laboratorieundersøgelser, så de kan udgøre et troværdigt og pålideligt grundlag for instituttets risikovurderinger samt styrelsens beslutninger og administrative tiltag. Endvidere bidrager instituttet generel såvel som konkret med rådgivning om mikrobiologiske metoder. Aktiviteten som nationalt referencelaboratorium indebærer en række opgaver, der er nærmere beskrevet i arbejdsprogrammet for mikrobiologisk fødevaresikkerhed. 7 Referencelaboratorievirksomheden retter sig også mod private laboratorier, der gennemfører officielle kontrolanalyser, dog finansieret som indtægtsdækket virksomhed. 10

11 3.2.4 Forskning Forskningsaktiviteterne på det mikrobiologiske område har både til formål at løse konkret forskningsopgaver og understøtte den løbende rådgivning af Fødevarestyrelsen. Aktiviteterne retter sig bl.a. mod: - Kontrol og overvågning af fødevarebårne patogener - Udvikling af antibiotika resistens i hele kæden fra jord til bord - Patogene mikroorganismers, herunder antibiotika resistente mikroorganismer, vækst, overlevelse, spredning og evolution i hele kæden fra jord til bord - Sammenhænge mellem antibiotika resistens og -forbrug - Udvikling af molekylærdiagnostiske metoder til hurtigere og mere omkostnings effektiv påvisning, kvantificering og karakterisering (type) af patogene mikroorganismer i fødevarer Endvidere har forskningen til formål at: - Øge forståelsen af sammenhæng mellem kost, herunder tilsatte bakterier, og tarmflorasammensætning samt de afledte effekter på human sundhed, inklusiv tarminfektioner - Indsamle viden om den globale spredning af fødevarebårne patogene mikroorganismers, herunder antibiotika resistente mikroorganismer - Medvirke til udviklingen af temporale og spatiale analyseredskaber til overvågning af fødevarebårne patogener - Udvikle bedre redskaber til modellering af risiko - Udvikle modeller til etablering af smittekilderegnskaber for andre zoonoser end Salmonella Aktiviteterne kan samles i følgende forskningstemaer: 1) Udvikling af nye diagnostiske systemer og paradigmer. Udviklingen af nye diagnostiske systemer og paradigmer forudsætter en forskningsmæssig, tværdisciplinær indsats, der omfatter (a) Udvikling af prøvningsstrategier/prøvningsprogrammer baseret på bl.a. statistiske/epidemiologiske modeller (b) Udvikling af metoder til prøveindsamling og prøveforberedelse (c) Udvikling af nye diagnostiske teknologier for detektion, kvantificering og karakterisering af mikroorganismer (d) Udvikling af bioinformatiske værktøjer til løbende og automatisk analyse af de meget store datamængder, der genereres ved de nye teknologier (e) Udvikling af epidemiologiske modeller og værktøjer til dataanalyse og tolkningsog beslutningsstøtte for brugerne (industri, myndigheder og den globale public health sektor). 2) Understøttelse af fødevaresektorens grønne omstilling. Forskningsmæssig indsats for at finde veje, der dels giver forbrugerne adgang til sunde og sikre fødevarer og reelle valgmuligheder, dels giver erhvervet redskaber til etablering af produktionsformer, der muliggør en både naturressourcemæssig og økonomisk bæredygtig produktion. Behovet for sunde, sikre og tilstrækkelige fødevarer for kommende generationer sammen med ønsket om opretholdelse af en mangfoldig og divers natur er en stor 11

12 udfordring, der kræver forskningsbaserede tværfaglige løsninger også indenfor primær landbrug- og fødevareproduktion. 3) Estimering af den fødevarerelaterede sygdomsbyrde Burden of Disease. I en tid med knappe ressourcer, er det essentielt at have forskningsbaserede og objektive værktøjer til at kunne prioritere indsatser for forebyggelse og kontrol. Estimering af sygdomsbyrden baseret på beregning af Disability Adjusted Life Year for fødevarerelaterede sygdomme er sådan et værktøj. DTU Fødevareinstituttet vil derfor i de kommende år have fokus på at implementere og videreudvikle principper for estimering af den fødevarerelaterede sygdomsbyrde i Danmark. Foruden sygdomme forårsaget af mikrobiologiske patogener, vil vi også inddrage sygdomme forårsaget af kemiske kontaminanter samt ernæringsrelaterede sygdomme, herunder livsstilssygdomme. Målet er at skabe et helhedsbillede over byrden af fødevarerelaterede sygdomme, der kan anvendes af myndigheder og politikere som grundlag for prioritering. 4) Smittekilderegnskaber, risikovurdering og risk-benefit evaluering som værktøjer til prioritering af kontrol. Målet er at opbygge generiske epidemiologiske værktøjer, der med input af de rette data kan besvare specifikke risk management spørgsmål på en systematisk og sammenlignelig måde og må forventes at kunne gøre det hurtigere, fordi en relevant del af datainputtet og datarelationerne er defineret på forhånd. Udviklingen af generiske modeller vil danne grundlag for fremtidige helhedsvurderinger (herunder risk-benefit vurderinger) samt pege på områder, hvor der er behov for indsamling af ny viden inklusiv nye data. 5) Tarmens mikrobiota og relationen til sundhed og sygdom DTU Fødevareinstituttet er en central spiller indenfor dette forskningsområde, nationalt såvel som internationalt. Tværfagligt samarbejde mellem discipliner som mikrobiologi, bioinformatik, genetik, immunologi, ernæringsforskning, lægevidenskab og kemiteknik (kostfiberfremstilling) er nødvendig for at løse opgaven. Nye forskningsresultater vil øge fødevareerhvervenes muligheder for produktion af innovative kostingredienser med sundhedsfremmende egenskaber. Herudover vil forskningsresultaterne kvalificere rådgivningen til forbrugere vedrørende kostens sundhedsfremmende egenskaber yderligere idet den kvalificeres med en forståelse af kostens bidrag til en sund tarmflora. Endelig vil forskningen levere stærkt efterspurgte redskaber til vurdering af effekter og risici ved probiotiske og præbiotiske fødevareingredienser. 6) Nyt system til identifikation af alle mikroorganismer DTU Fødevareinstituttet er af internationale partnere blevet opfordret til at stille sig i spidsen for et initiativ til at opbygge et globalt system til mikrobiel identifikation baseret på genomsekventering. Fremkomsten af hurtige og billige maskiner til totalgenomsekventering og de dramatisk øgede muligheder for datatransport og -behandlings globalt vil inden for den nærmeste fremtid skabe banebrydende nye perspektiver for mikrobiologisk identifikation og epidemiologisk overvågning. Det vil gøre det muligt for alle laboratorier i alle lande at analysere, karakterisere og monitorere alle bakteriologiske, virologiske og parasitologiske prøver i real-time til konkurrencedygtige priser. Et globalt, open-source system til at samle, dele, undersøge og oversætte genomsekvensdata fra mikroorganismer med henblik på national klinisk diagnostik og international 12

13 3.3 Ernæring sygdomsovervågning er et realistisk mål. Et sådant system vil åbne enorme muligheder for den videnskabelige verden samt for sundheds-, fødevare- og miljøsektorerne. Åben adgang til en identifikations-platform vil gøre det muligt at få svar på alle mikrobiologiske undersøgelser i løbet af timer i stedet for uger, give et samlet overblik over alle typer mikroorganismer i verden (bakterier, virus, parasitter) og skabe en helt unik ny mulighed for at følge og dermed forebygge udbredelse af infektiøse herunder fødevareoverførte - sygdomme hos mennesker, dyr og planter. Instituttet har inden for de seneste år været medarrangør af tre internationale konferencer på området og planlægger den fjerde til at finde sted i Lyngby, feb Endvidere er en konference i EU regi planlagt til juni Ernæringsområdet omfatter emneområder som: - Opdateret viden om danskernes kostvaner, herunder fødevareforbrug og næringsstofindtag og fysisk aktivitet relateret til sociodemografiske baggrundsdata - Kostundersøgelsesmetoder - Fødevares indhold af næringsstoffer, herunder opdatering og udvikling af fødevaredatabanken - Viden om stoffernes kemiske former, analysemetoder og biotilgængelighed - Vurdering af sammenhæng mellem kostens sammensætning og sundhed/sygdom - Vurdering af evidens grundlaget for kostråd og næringsstofanbefalinger - Vurdering af sundhedsanprisninger og andet relateret til mærkning af fødevarer - Kost og næringsstofrelaterede strategier til forbedring af kostvaner og ernæringsstatus i befolkningen og bestemte befolkningsgrupper - Effektmålinger af kost og næringsstofrelaterede strategier. Dette omfatter bl.a. maden i skoler, i daginstitutioner og på arbejdspladser, samt berigelse af fødevarer eller brug af kosttilskud Forskningsbaseret rådgivning DTU Fødevareinstituttet rådgiver Fødevarestyrelsen og FVM i forbindelse med både kortsigtede akutte opgaver (eks. Ministerbesvarelser) og i forbindelse med længerevarende indsatser af national og international karakter. Rådgivningen om danskernes kostvaner er central i instituttets arbejde og baseret på monitorering af danskernes kostsammensætning og næringsstofindtag i Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet, ligesom det er tilfældet med viden om fødevarernes indhold af næringsstoffer, der samles i Fødevaredatabanken. Sammen med forskning udgør disse monitoreringsopgaver grundlag for Instituttets øvrige rådgivning indenfor ernæringsområdet. Det gælder udarbejdelse af det videnskabelige grundlag for kostråd og næringsstofanbefalinger, vurdering af kostens sundhedsfremmende og/eller sygdomsforebyggende betydning, faglige bidrag til prioritering og planlægning af oplysningsaktiviteter, identifikation af nye problemområder, prioritering og beskrivelse af disse områder, samt opfølgning på de identificerede problemstillinger. Et mindre område er vurdering af specifikationer for tilsætningsstoffer. Endvidere omfatter rådgivningen på dette område bidrag til Fødevarestyrelsens løbende sagsbehandling, herunder levering af bidrag til beslutninger og afgørelser, der træffes centralt i 13

14 styrelsen og i regionerne, f.eks. vedr. ernæringsmæssige anprisninger, sundhedsanprisninger, levnedsmidler til særlig ernæring, kosttilskud og næringsstofberigelse, samt rådgivning på foranledning af spørgsmål fra Fødevareministeriets Klagecenter samt bidrag til forberedelse og deltagelse i internationalt arbejde, herunder EU, EFSA, CODEX m.m Forskningsbaseret monitering, overvågning og databanker Gennemførelsen af de nationale undersøgelser af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet er en del af Instituttets monitoreringsopgaver. Desuden medvirker DTU Fødevareinstituttet også på ernæringsområdet til planlægning og gennemførelsen af Fødevarestyrelsens kontrol og overvågningsundersøgelser i form af bistand til de centralt koordinerede laboratorieprojekter. Ydelsen er af samme karakter som referencelaboratorieopgaverne i relation til kemisk fødevaresikkerhed (se afsnit 3.2.3) og omfatter bistand til udarbejdelse af projektbeskrivelser for overvågnings- og kortlægningsundersøgelser af indhold af næringsstoffer, vitaminer og mineraler samt andre bioaktive stoffer i fødevarer. Endvidere omfatter ydelsen afrapportering af de gennemførte projekter (de såkaldte tabelprojekter). Estimering af danskernes indtag af næringsstoffer hviler dels på måling af danskernes fødevareindtag i de nationale kostundersøgelser, dels viden om fødevarernes næringsindhold og sammensætning, der er forankret i Fødevaredatabanken. En opdatering og løbende forbedring af vores viden om næringsstofindholdet i vores fødevarer er helt essentiel for kvaliteten af beregninger af hvad danskernes kost indeholder. Data i Fødedatabanken er desuden vigtige for andre forskningsog undervisningsinstitutioner, såvel som andre offentlige myndigheder og fødevareindustrien. DTU Fødevareinstituttets arbejde på området er internationalt anerkendt, både når det gælder indsamlingsmetodikker for fødevarerne, som de analytiske metoder, som benyttes til kvantificeringen Forskning Forskningen på ernæringsområdet skal styrke den ernæringsfaglige baggrund for kostråd og har høj prioritet som en vigtig forudsætning for forskningsbaseret ernærings- og sundhedsmæssige vurderinger af danskernes kost og kostindtag og formulering af evidensbaserede kostråd og næringsstofanbefalinger samt rådgivning om strategier til forbedring af danskeres kostvaner og ernæringsstatus. Forskningen vedr. ernæring kan samles i følgende forskningstemaer: 1) Strategier til fremme af sunde kostvaner i forskellige befolkningssegmenter. Effekter måles overvejende kvantitativt, og kombineres med kvalitative interviews/undersøgelser, hvilket er et område med store udviklingsmuligheder med henblik på at øge viden om adfærd og holdninger i befolkningen som helhed og i særlige udsatte grupper i særdeleshed. Målet er at udvikle dette område med henblik på at forske i specielt innovative strategier rettet mod de mere sårbare grupper i samfundet. For at afdække effektiviteten af de nye strategier, er det nødvendigt med forskningsbaserede effektstudier, der kan afdække de ernærings- og sundhedsmæssige muligheder blandt de udvalgte grupper. Målet er endvidere at udvide vores viden om måltider- og fødevarers effekt på livskvalitet og sundhed samt effekt på sundhed og sygdomme i form af livslængde og livskvalitet 2) Danskernes kost og ernæringsstatus, herunder behov for vitaminer. Forskningen i danskernes kostvaner bygger på resultaterne fra den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet og afdækker sammenhænge mellem måltider, 14

15 fødevareindtag, næringsstofindtag og fysisk aktivitet relateret til anbefalinger og alder, køn og socioøkonomiske parametre. Desuden indgår forskning i motivation og barrierer for sund kost, herunder i kostindtaget relateret til viden og holdning i forhold til mad. Indsamling af data, databehandling og analyse af data er afgørende for korrekt forståelse af sammenhænge mellem kost, næringsstoffer, sundhed og sygdomsudvikling. Derfor er en fortsat forskningsbaseret udvikling af metoder nødvendig. Dette gælder udvikling af kostundersøgelsesmetoder til både den landsdækkende kostundersøgelse og til interventionsundersøgelser. Målet er at udbygge brugen af objektive mål for kostindtag i form af flere og bedre biomarkører for fødevare- og næringsstofindtag. Sideløbende med udvikling af metoder til indsamling af kostdata vil vi udvikle metoder til at sammenkoble indtag af næringsstoffer gennem kosten med biomarkører for danskernes ernæringsstatus. Målet er også at fortsætte arbejdet med vitamin D ved at bestemme D- vitamin status i udvalgte grupper, samt med jod-status, forsyningen med jod og jod berigelse. Det er et tiltag der vil bidrage til ny viden om danskernes ernæringsstatus med fokus på næringsstoffer med risiko for mangelfuldt indtag. Basis for instituttets forskning i vitaminer er, at udvikle og validere præcise analysemetoder for stoffer med vitamin-aktivitet i fødevarer og for biomarkører for indtag af vitaminerne. Der fokuseres på de vitaminer, hvor der er risiko for, at den danske befolkning har et utilstrækkeligt indtag, samt for vitaminer hvor nuværende data i Fødevaredatabanken er unøjagtige, ikke specifikke eller mangler. De nye specifikke metoder har initieret forskning omkring aktivitet af de enkelte vitaminaktive stoffer i såvel dyre- som humane modeller. Gennem arbejdet i forskningsprojekterne søger instituttet at opnå viden om vitaminernes oprindelse, og hvorledes det er muligt at bioberige fødevarer med vitaminer. Med princippet fra jord til bord og fra hav til mav indgår ændringer af indhold af vitaminer som en vigtig brik i instituttets rådgivningskompetence. 3) Danskernes fødevarer hvad er indholdet af næringsstoffer? Indholdet i fødevarer af mange næringsstoffer er regions- og sortsbestemte, ligesom de påvirkes af produktions- og forarbejdningsteknikker. Den form de forskellige vitaminer og mineraler forekommer i fødevarer er af afgørende betydning for biotilgængelighed og deres biologiske funktion. Derfor kræver rådgivning om deres sundhedsmæssige værdi og de bedste kilder til disse mikronæringsstoffer en løbende udbygning af den grundlæggende viden. En del af fundamentet herfor er en løbende analytiske udvikling gør det muligt at bestemme de enkelte aktive stoffer herunder forekomst og funktion af de forskellige former af et vitamin samt deres biotilgængelighed og aktivitet. Specielt for visse vitaminer er det stadig en udfordring i at finde erstatning for de tidskrævende og dermed omkostningstunge biologiske og mikrobiologiske metoder, der anvendes i dag. Endelig er der behov for en stadig standardisering af analysemetoderne således der kan skabes ensartede resultater herunder mål for bl.a. vitaminstatus. Den opnåede viden om de enkelte fødevarers indhold af mikronæringsstoffer vil derudover blive udnyttet i samarbejde med fødevareindustrien, f.eks. i forbindelse med at udvikle bioberigede fødevarer for de mikronæringsstoffer danskerne potentielt har for lavt indtag af. Instituttet vil arbejde for at udvikle nye redskaber til fødevaredatabaserne og beregninger af fødevare- og næringsstofindtag, ikke mindst i forhold til at koble klimadata på vores fødevarer. 15

16 3.4 Fødevarekvalitet Fødevarekvalitet er de samlede egenskaber og karakteristika ved en fødevare, som har betydning for forbrugernes opfattelse af et produkt. Fødevarestyrelsen rekvirerer en række ydelser fra DTU Fødevareinstituttet som falder under betegnelsen fødevarekvalitet. Disse ydelser tjener primært til at understøtte Fødevarestyrelsens arbejde med at beskytte forbrugerne mod vildledning og svindel i forbindelse med fødevarer udbudt i handel. De konkrete ydelser omfatter bl.a. forskningsbaseret rådgivning vedr. sundhedsmæssige konsekvenser af svindel og vildledning, samt udvikling af og rådgivning om laboratoriemetoder og kontrolparadigmer til anvendelse i Styrelsens opsyn med fødevarekvalitet. Sidstnævnte kan indbefatte parametre som oprindelse, produktionsform, holdbarhed og indhold. Fødevarekvalitet blev inkluderet i ramme- og ydelsesaftalen fra 2010, i forbindelse med overførslen af konkrete aktiviteter fra DTU Aqua (ydelsesaftale 3) til DTU Fødevareinstituttet. Området har dog også tidligere været en del af Fødevareinstituttets ydelser til Fødevarestyrelsen, idet det blot har været indeholdt under indsatsområderne fødevaresikkerhed og ernæring. Der vil også fremadrettet være et vist overlap mellem laboratorie- og rådgivningsydelser på områderne fødevaresikkerhed, ernæring og fødevarekvalitet Rådgivning Instituttet rådgiver Fødevarestyrelsen og FVM i forbindelse med både akutte kortsigtede (f.eks. ministerbesvarelser og forespørgsler til Fødevarestyrelsen fra industrien) og langsigtede opgaver. De langsigtede rådgivningsopgaver vedrører især Fødevarestyrelsens indsats for at forbedre forbrugerbevidstheden om fødevarekvalitet. Ydelsen omfatter bl.a. kommentering på Fødevarestyrelsens informationsmateriale om fødevarekvalitet, rådgivning vedr. sammenhængen mellem produktions- og opbevarings-/lagringsbetingelser samt holdbarhed; hvor holdbarhed er relateret til sensorisk spisekvalitet, mikrobiologisk betinget holdbarhed og fordærv samt ændringer i den kemiske sammensætning af fødevaren. Der rådgives også vedr. artsidentifikation af fisk (se også 3.4.2) samt vedr. kvalitet af specifikke funktionelle fødevarer og spiseolier, herunder fiskeolie med særlig fokus på metoder til analyse af harskning Monitering, overvågning og databanker Instituttet fungerer som kontrollaboratorium på artsidentifikation af fisk ved hjælp af protein profilering. Det sensoriske laboratorium er i dag specialiseret til analyser af fisk og fiskeprodukter, men kan udvikles til også at analysere andre fødevarer, som f.eks. forskellige spiseolier Forskning Området fødevarekvalitet beskæftiger sig dels med sensorisk kvalitet (smage-se-høre-lugte-føle) og dels med holdbarhed (kemisk og mikrobiologisk fordærv) gerne under forudsætning af, at fødevarerne også er sunde, og med en grænseflade mod fødevaresikkerheden. DTU Fødevareinstituttets forsknings- og rådgivningsaktiviteter inden for fødevarekvalitet har - fokus på metoder til bestemmelse af fødevarers autenticitet, sensorisk kvalitet og holdbarhed 16

17 - til formål at øge forståelsen af, hvordan forskellige produktionsteknologier og produktsammensætninger påvirker kvalitet og holdbarhed - til formål at udvikle teknologier til at optimere holdbarhed, spisekvalitet og sundhedspotentiale af fødevarer Samlet kan forskningen på kvalitetsområdet kan sammenfattes i følgende forskningstemaer: 1. Bedre udnyttelse af ressourcer og råvarer samt grøn omstilling i relation til fødevarekvalitet. Temaet omfatter forskning i: - Øget ressourceudnyttelse og mere bæredygtig produktion gennem fuld råvareudnyttelse, med fokus på udnyttelse af biprodukter og råvareaffald, til den størst mulige værdi - Effektiv filtrering af procesvandet, samt hvor i produktionen vandet skal fjernes og renses for samtidig at kunne udnytte de bioaktive stoffer, der måtte være i procesvandet - Vurdering af fødevaresikkerheden i forbindelse med recirkulering af procesvand - Materialeudvikling, hygiejnisk design og rengøring både af produktionsudstyr til proceslinjerne i fødevareindustrien og til transport af fødevarer - Udvikling af nye målemetoder til identificering af uønskede stoffer og/eller egenskaber af betydning for fødevarekvalitet og holdbarhed - Udvikling af anbefalinger til råvarernes håndtering i fødevareindustrien - Udarbejdelse af matematiske modeller og software til forudsigelse af holdbarhed samt af algoritmer, der kan anvendes i måleinstrumenter - Videreudvikling af Food Spoilage and Safety Predictor (FSSP) softwareprogrammet til at omfatte endnu flere fødevarer og fordærvelses mikroorganismer/reaktioner, til gavn for beredskab og erhverv. - Havets uudnyttede ressourcer, eksempelvis tang, med baggrunden i trend mod traditionel nordiske mad og en øget asiatisk påvirkning af forbrugernes madvaner 2. Globalisering og klimaforandringer i relation til fødevarekvalitet Temaet omfatter forskning i viden om, hvordan disse organismer vil påvirke spisekvalitet og holdbarhed under forskellige opbevaringsbetingelser gennem nye mikrobiologiske detektionsmetoder og videreudvikling af prædiktive modeller og software (FSSP) til forudsigelse og styring af kvalitet og holdbarhed. 3. Nanoteknologi, molekylærbiologiske og IT-værktøjer Temaet omfatter en række forskellige værktøjer og metoder, der kan og vil kunne finde anvendelse til sikring af fødevarekvaliteten både i hele produktionskæden frem til forbrugerne og i myndighedernes tilsyns- og kontrolfunktion, og omfatter forskning i: - Udvikling af analysemetoder til identificering af snyd og svindel bl.a. vedrørende. autenticitet og anprisninger, herunder angående råvarens eller produktets oprindelsesland og fremstillingsmetode, hvor de angives at være produceret/høstet, og om de er fremstillet som anført. 17

18 - Nyttiggørelse af mulighederne med nanoteknologi at beskytte vigtige fødevarekomponenter mod nedbrydning og sikring af at komponenterne de gøres tilgængelige for den menneskelige organisme netop der, hvor de kan gøre bedst gavn 4. Tværgående aktiviteter 4.1 Forskningsbaseret beredskab DTU Fødevareinstituttet er en essentiel del af det samlede nationale fødevareberedskab og yder nødvendig bistand til Fødevarestyrelsen i forbindelse med akutte og/eller alvorlige hændelser af samfundsmæssig relevans (f.eks. trusler mod folkesundheden eller væsentlige politiske emner) uanset tidspunkt og i hvor høj grad, styrelsen i forvejen har gjort brug af instituttets bistand. DTU Fødevareinstituttet kan om nødvendigt omstille aktiviteterne til at indgå i beredskabssituationer. Beredskabsaktiviteter går om nødvendigt forud for alle andre opgaver i instituttet, der er finansieret af FVM (rådgivning, overvågning, risikovurdering og strategisk forskning). Det er en klar målsætning, at beredskabet bygges på den nyeste viden, hvilket kræver at DTU Fødevareinstituttet deltager aktivt i det internationale samarbejde på området, herunder inden for EFSA, FAO og WHO, og at instituttets forskningsmæssige netværk indgår som en del af beredskabet. DTU Fødevareinstituttet tilstræber at tilgodese Fødevareministeriets og Fødevarestyrelsens behov i alle internationale fora og aktiviteter. I det omfang instituttets deltagelse i internationale fora påvirker Fødevarestyrelsens mulighed for at gøre brug af DTU Fødevareinstituttets ydelser, kan dette bringes op i chefstyregruppen med henblik på en nærmere prioritering. Beredskabet omfatter alle de menneskelige og faglige ressourcer som DTU Fødevareinstituttet råder over, herunder alle instituttets kompetencer og viden, der er indsamlet over mange år gennem egen forskning og i samarbejde med Fødevarestyrelsen gennem årlige kontrol-, overvågnings- og kortlægningsundersøgelser. Beredskabet indenfor fødevareområdet kan også anvendes i relation til foderstoffer, når der er behov for det. Beredskabet består af tre grundpiller : Medarbejdere Fagligt og teknisk kompetente medarbejdere, der gennem en aktiv deltagelse i forskning er opdateret om de seneste udviklinger inden for deres fagområde, og som gennem internationale og nationale faglige netværk effektivt og hurtigt kan indsamle aktuel information om nye trusler og/eller muligheder. Infrastruktur Tekniske og laboratoriemæssige ressourcer i form af akkrediterede laboratorier, nedskrevne protokoller og procedurer samt de fornødne apparater, instrumenter og materialer til at udfører kemiske, toksikologiske og mikrobiologiske analyser i et passende omfang og med kort varsel. Det indbefatter endvidere formaliserede mødegrupper og nedskrevne procedurer til håndtering af beredskabssituationer og sikring af kommunikation og koordination af beredskabsaktiviteten samt kompetencen og evnen til, i fornødent omfang, at påvise og karakterisere ukendte eller sjældne smitte- og/eller giftstoffer, ligesom det inkluderer muligheden for epidemiologisk 18

19 analyse af situationen (f.eks. indsamling af telefoninterviews, statistisk/matematisk analyse, m.v.). Overvågning Medvirke til en løbende overvågning af sikkerheden af fødevarer på det danske marked gennem passende indsamling af relevante data eller diagnostisk - og analytisk materiale, som er erhvervet gennem passiv eller aktiv overvågning, og/eller gennem forsknings og udviklingsprojekter. Samarbejdet med Fødevarestyrelsen og regionslaboratorierne om styrelsens kontrol og indsatsprojekter er en af hjørnestenene i dette arbejde. I princippet indgår alle DTU Fødevareinstituttets analyser samt data om analyseresultater fra offentlige, herunder EFSA, og private institutioner i den samlede overvågning af situationen i Danmark. En moderne analytisk platform og de bedste analytiske kompetencer er en vigtig ressource for instituttet og en central del af beredskabet indenfor alle fire hovedindsatsområder. Det analytiske beredskab omfatter kvalitativ og kvantitativ detektion og karakterisering af kemiske og mikrobiologiske fødevareforureninger og undersøgelser af næringsstoffer, vitaminer og bioaktive forbindelser samt karakterisering af kvaliteten, herunder sensorik og autenticitet, af fødevare og fødevareprodukter. Beredskabet vil både kunne sættes ind ved løsning af overvågnings- og kontrolundersøgelser af hastende karakter og ved mere langsigtede målrettede forskningsbaserede undersøgelser, hvor det drejer sig om indsamling af data til nærmere belysning og løsning af højt prioriterede fødevareproblemer. I forbindelse med akut opståede behov for analytiske undersøgelser vil analysearbejdet kunne igangsættes umiddelbart og gennemføres med svartider, der vil variere fra få timer op til flere uger alt afhængig af den konkrete parameter, der skal bestemmes. Instituttets metodemæssige beredskab sikrer, at svartiderne i en beredskabssituation kan holdes så korte, som det er teknisk muligt. Det laboratoriemæssige beredskab omfatter diagnostiske og analytiske aktiviteter, herunder epidemiologiske analyser, til brug ved opklaring af fødevarebårne sygdomsudbrud. Nogle diagnostiske aktiviteter som f.eks. serotypning og fagtypning af salmonella samt antibiotikaresistensbestemmelser udføres rutinemæssigt og akkrediteret. Andre analyser, eksempelvis traditionel påvisning af mikroorganismer i fødevarer udføres kun som en del af konkrete forsknings eller udviklingsprojekter. Beredskabet omfatter også faciliteter til brug for reagensglasundersøgelser, klinisk kemiske undersøgelser og dyreforsøg. Kapaciteten varierer afhængig af den konkrete problemstilling der skal undersøges. Endvidere omfatter beredskabet et sensorik laboratorium fuldt udstyret med forsøgskøkken, røgovn, autoklaver, multivac pakke-udstyr m.v. til karakterisering af fødevarers sensoriske kvalitet. Sundheds- og risikovurdering af befolkningens indtag af kemiske stoffer gennem kosten og eksponering for mikrobiologiske forureninger er en vigtig del af beredskabet inden for de fire hovedindsatsområder. I den forbindelse er indsamling af data for danskernes kostvaner og fødevareforbrug, og i tilknytning hertil registrering af danskernes fysiske aktivitet, højde og vægt, en vigtig del af beredskabet og indgår som en vigtig forudsætning for disse vurderinger. 19

20 Instituttet vedligeholder, opdaterer og står for præsentation af den danske fødevaredatabank over næringsstofindholdet i fødevarer. Beredskabet gør det muligt, at overvåge den ernæringsmæssige sammensætning af danskernes kost, udpege ernæringsmæssige risikoområder og på den baggrund formulere pålidelige kostanbefalinger. Viden om danskernes kostmønster også afgørende for estimeringer af det humane indtag af kemiske fødevareforureninger og dermed for risikovurderingerne af befolkningens eksponering for uønskede stoffer gennem maden. Endvidere er generering af pålidelige og opdaterede data om fødevarernes indhold af ønskede og uønskede kemiske forbindelser en af instituttets vigtige opgaver. Sammen med udvikling og kalibrering af modeller til estimering af befolkningens indtag af stofferne danner disse data grundlag for sundheds- og risikovurderingerne og for den forskningsbaserede rådgivning. Instituttet medvirker ved kortsigtede og akutte opgaver, hvor tiden er afgørende, herunder beredskabssituationer og ministerbesvarelser. Arbejdet kan f.eks. omfatte indtagsvurderinger i forbindelse med udbrud af fødevarebåren sygdom eller mistanker herom. Beredskabet er også afgørende for at andre opgaver som vurdering af frivillig og obligatorisk berigelse af fødevarer med næringsstoffer kan løses inden for en rimelig tidsfrist. Beredskabet opbygges og vedligeholdes ikke mindst med henblik på at imødegå nye problemer (emerging risks), der kan opstå i forbindelse med nye produktionsformer, ændrede markedsbetingelser, ny teknologi eller på anden vis. Det gælder blandt andet i relation til berigede fødevarer, GMO, afsmitning fra nye typer materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og importeret frugt og grønt, som i produktionen er behandlet med nye pesticider. Enhver ændring i fødevareproduktionen og fødevareimporten samt befolkningens præference for bestemte fødevarer kan medføre, at nye problemer opstår, eller at tidligere kendte problemstillinger vender tilbage, som det bl.a. er set ved opstået allergi på grund af hydrolyseret melprodukter Beredskabets kapacitet Ressourcer til beredskabet trækker - om nødvendigt - på den samlede kapacitet i instituttet, uafhængig af finansieringskilden. Det inkluderer kompetence og kapaciteter, der er erhvervet gennem eksternt finansieret forskning og rådgivning. Beredskabet omfatter DTU Fødevareinstituttets seks afdelinger: Afdeling E - Afdeling for Ernæring Afdeling G - Afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi Afdeling I - Afdeling for Fødevareindustriel Forskning Afdeling K - Afdeling for Fødevarekemi Afdeling M - Afdeling for Fødevaremikrobiologi Afdeling T - Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Alle afdelinger i DTU Fødevareinstituttet er etableret sig så eksisterende faciliteter og udstyr kan anvendes i en krisesituation. Beredskabskapaciteten kan udvides til at omfatte andre ressourcer ved DTU, hvis det er nødvendigt. Kapaciteten af DTU Fødevareinstituttets samlede beredskab omfatter pr. 1. oktober 2012 i alt 423 medarbejdere heraf 272 AC-medarbejdere, inklusiv PhD studerende (se tabel 1) Ansvar for løsning af beredskabsopgaver 20