GymCulture Kroatien

Transkript

1 GymCulture Kroatien

2 GymCulture går til Kroatien er blevet udarbejdet af eleverne i Team 100 i forbindelse med deres afrejseprojekt til Kroatien. Team 100 vil gerne takke alle vores samarbejdspartnere: Billederne er fra o Skaven Foto v. Gudrun Clausen o Reklamebureauet Marginal o Brejninggaard Efterskole Kroatien Rejser for godt og tæt samarbejde Sport24 for præcis levering af tøj og tryk PE-redskaber for den altid gode og ærlige rådgivning og kvalitet Forældre for den uundværlige støtte og inspiration Alle medarbejdere på Brejninggaard for den store tålmodighed GymCulture er en del af 10. klasse på Brejninggaard Efterskole. Brejninggaard Efterskole er en Grundvigst efterskole liggende ved Spjald mellem Herning og Ringkøbing. Brejninggaard Efterskole er fra 1942 og ligger i den gamle herregaard Brejninggaard fra I dag er Brejninggaard en fuld moderne efterskole med værksteder, idrætshal og et af Danmarks mest moderne springcentre. Brejninggaard Efterskole byder på kvalitetsløftende og motiverende faglig undervisning i 9. og 10. årgang. 8. klasser er meget velkomne og er samlæst med 9. årgang. Brejninggaards profilfag, ud over den stærke boglige del af skolelivet, er; Gymnastik, musik, krea og kunst, boldspil og værkstedsfag. GymCulture Kroatien

3 Indholdsfortegnelse Vore sponsorer... 4 Fakta om Kroatien... 5 Kroatiens historie... 6 Samfundsforhold og EU... 8 Samfundsforhold og EU... 9 Naturen Adriaterhavet Undervandslivet i Kroatien Bjergkæder Klima og vejrforhold i Kroatien Kulturen i Kroatien Sporten i Kroatien Mandag og Tirsdag Onsdag og Torsdag Onsdag og Torsdag Pakkeliste til Kroatien Hverdagsparlør Værd at vide, Kroatien GymCulture Kroatien

4 Vore sponsorer Tusind tak for støtten til vores sponsorer Brejning El Rimmerhus Maskinforretning DLG Nr. Vium Vestjysk A/S it firma Kibæk Maskinstation TKZ Skolen Bjerregaard i Fjelstervang Jyllands Park Zoo Fjelstervang Børnehave Fjelstervang Skole Murerfirmaet Clausen og Jespersen FTM Byg Sport24 GymCulture Kroatien

5 Fakta om Kroatien Hovedstad: Zagreb (højlandet) Indbyggertal: 2001 anslået folketælling Areal: Km2 Valuta: Kuna Nationalparker: Kroatien råder over 8 nationalparker, og derudover 10 beskyttede naturparker. Alt i alt er 450 områder beskyttede, heraf 79 særreservater (botaniske, ornitoliske, geomorfologiske, hav- og skovresevater). Områdernes areal på km2 svarer til ca. 10 % af landets landareal. - Brijuni - Kornati - Slapovi rijeke krek - Mljet - Paklenica - Plitvicka jezera - Risnjak - Sjeverni velebit Største byer: Zagreb, Split, Rijeka, Osijek, Zabar, Slavonski Bord, Pula, Karlovac, Dubrovnik, Varazdin, Sisak, Sibenik, Vinkovci, Vukovar, Dakovo, Knin, Rovinj, Opatija, Hvar. Tidszoner: Tidszonen i Kroatien, er præcis det samme som i Danmark. Priser: Priserne er meget forskellige i Kroatien. En vandmelon kan fx koste fra 2 kr. pr kg, til 8 kr. pr. kg, alt efter hvor man befinder sig i landet. Det dyreste sted er i Istrien. Istrien: Istrien (på kroatisk Istra) er den region i Kroatien, hvor der kommer flest turister. Istrien var en del af Romerriget, som man også kan se på bygningerne. I den sydligste by, Pula, er der en romersk arena af samme type som Colosseum. Arenaen er den næststørste i Europa. Istrien er kendt for flot natur, rent vand, varme somre og delfiner. GymCulture Kroatien

6 Kroatiens historie I år 925 blev Kroatien grundlagt som stat under Tomislav den 1., som var den daværende konge. De havde en stærk militær stat. Tomislavs efterfølgere måtte kæmpe hårdt, for at bevare selvstændigheden mod stormagter som Ungarn, Byzans og Venezia. I 1907 mistede Kroatien sin selvstændighed, og blev underlagt Ungarn og senere det Østrigungarske rige, styret af en vicekonge der også styrede Bosnien. Kroatien og Bosnien var underlagt Østrig-Ungarn indtil den 28. juni 1914, hvor den Østrigske tronarving Franz Ferdinand blev myrdet, og 1. verdenskrigs udbrud var en realitet. Tomislav 1 Af Kroatien I år 925 da Kroatien blev grundlagt var Kroatien selvstændige, men Kroatien er blevet erobret utallige gange i løbet af de mange århundrede. Derfor har Kroatien en meget stor nationalistisk følelse, da de endelig har fået deres land tilbage og ikke er under diktatur længere. I 800-tallet fandtes der to kroatiske fyrstedømmer, der begge mente at de skulle eje Kroatien. De valgte at dele landet op, Pannonisks fyrstedømme fik indland af Kroatien, og Dalmastisks fyrstedømme styrede over kystområderne. I 400-tallet begyndte det osmanniske rige at erobre dele af Kroatien fra ungarerne. I 1529 blev det ungarske territorium delt mellem de østrigske habsburgere og tyrkerne. Det nordlige, indre Kroatien blev en del af det habsburgske kongerige Ungarn, mens de sydlige egne og det meste af Slavonien kom under osmannisk styre. Kroatien blev dermed grænseland mellem det kristne vesten, og den muslimske verden mod øst. Det betød at flere familier i Kroatien blev splittet. Flere familier snakkede ikke sammen i flere år, fordi deres religion var forskellige og derfor ikke kunne enes. I 1880 erne fik Kroatien et vist selvstyre, men kroaterne begyndte i større omfang at kræve fuld selvstændighed. Da Ungarn i slutningen af det 19. århundrede igen forsøgte at indføre ungarske skikke, voksede modstanden. Det fik den gamle rivaliseren mellem kroater og serbere til at slå over i en sydslavisk jugoslavisk solidarisk fornemmelse af, at de sydslaviske folk hørte sammen og burde indgå i den samme stat. Storriget Østrig- Ungarn faldt fra hinanden i 1. verdenskrig, og i 1918 blev Serbernes, kroaternes og slovenernes kongerige udråbt under Serbiens kong Aleksandar. GymCulture Kroatien

7 I 1934 blev kongen myrdet under et besøg i Frankrig, formodentlig af Ustasabevægelsen. I april 1941 blev Jugoslavien invaderet af tyske, italienske, ungarske og bulgarske styrker. I Kroatien blev der dannet en tysk stat med Ustasalederen, Ante Pavelic, i spidsen. Denne såkaldt uafhængige stat Kroatien omfattede også størstedelen af Bosnien- Hercegovina og dele af Serbien. Regimet blev berygtet på grund af barbariske forfølgelser af jøder, sigøjnere og politiske modstandere, og under dække af at forsøge at omvende de ortodokse kristne til katolicismen, begik man folkemord på serbere. To rivaliserende modstandsgrupper kæmpede mod de nazistiske besættelsesmagter og mod Ustasaregimet: dels den nationale befrielseshær under det jugoslaviske kommunistpartis leder, kroaten Josip Broz Tito. Det var Titos partisaner, der havde størst held i denne kamp. Fascistregimet i Kroatien faldt i 1944, og Kroatien blev en af seks delrepublikker i den socialistiske forbudsrepublik Jugoslavien med Tito som præsident. Efter Titos død i 1980, dukkede de nationalistiske strømninger i Jugoslavien atter op til overfladen i Kroatien under ledelse af Franjo Tudman, historiker og general i Titos befrielseshær og også flere gange fængslet for sin nationalisme. I maj 1991 holdt Kroatien en folkeafstemning om selvstændighed, hvor 94 procent stemte ja. De fleste serbere boykottede afstemningen. Den 25. juni erklærede Kroatien sig selvstændig, ligesom naborepublikken Slovenien. Der udbrød omgående kampe i Slovenien, men de var ovre efter ti dage. Derefter flyttede den serbiskdominerede jugoslaviske forbundshær (Jugoslavenska Narodna Armija, JNA) sine aktiviteter fra Slovenien, der kun havde et ubetydeligt serbisk mindretal, og koncentrerede sig om at forhindre Kroatien i at bryde ud af føderationen. JNA fik hjælp af serbiske grupper i landet. I november 1991 havde JNA og kroatiskserbiske styrker taget kontrol med en tredjedel af Kroatiens territorium. Da, der udbrød krig i Bosnien-Hercegovina i foråret 1992, støttede Kroatien den muslimskledede regering dér mod de serbiske styrker. Kroaterne i det vestlige Hercegovina fik direkte hjælp fra Kroatiens hær. Den flygtningestrøm, som nu kom fra Bosnien- Hercegovina, forværrede sammen med de høje udgifter til krigsførelsen den allerede store økonomiske krise i Kroatien, der bl.a. skyldtes udeblevne turistindtægter. I januar 1993 generobrede den kroatiske hær den vigtige Maslenica bro ved Zadar. I Bosnien-Hercegovina kom der i 1993 også til krig mellem bosniere (muslimer) og kroatere, der tidligere havde dannet en fælles front mod serberne. Kroatien støttede de bosniske kroater mod bosniakkerne og FN, og EU kritiserede stærkt Kroatiens indblanding. I februar ændrede Tudman dog kurs og indgik efter amerikansk tilskyndelse en aftale om en muslimsk-kroatisk føderation i Bosnien- Hercegovina. I februar 2003 indleverede ministerpræsident Racan Kroatiens formelle ansøgning om medlemskab af EU. Kroatien har været igennem mange krige og borgerkrige, derfor er deres nationalfølelse meget stor for deres land. GymCulture Kroatien

8 Samfundsforhold og EU GymCulture Kroatien

9 Samfundsforhold og EU Kroatiens Demokrati Kroatien er et parlamentarisk demokratisk land i Centraleuropa, før hen har Kroatien været med i en republik i Jugoslavien. Kroatien blev uafhængig i De første år efter Kroatien blev uafhængig, var de meget domineret af de krige der var i Vest Balkan. Krigende i Vest Balkan sluttede i Efter Kroatien mistede deres præsident Franjo Tudman som døde i 1992, har Kroatien udviklet sig til et meget vestligt demokrati. De havde i et stykke tid kørt med forhandlinger om at kunne få medlemskab i EU, forhandlingerne afsluttede i juni 2011, og i Juli 2013 blev Kroatien EU s 28. Medlemsland. Samfund Kroatiens samfund er stadig ramt, af den krig der var i 90 erne. Det kan man se ved at folket er i opgør med sig selv, men de fleste kroatere prøver at glemme det ved at beskrive Kroatien som et normalt land. Når Kroatien spiller håndbold kommer det især til udtryk at de har et stort temperament, som måske stammer fra krigene i 90 erne. Økonomi, industri og indtægter Før opløsningen af Jugoslavien var Kroatien den mest velstående og stærkest industrialiserende del af Jugoslavien. Økonomisk blev Kroatien stærkt svækket af krigen og særligt den vigtigste indtægtskilde som var turismen. Fra år 2000 har landets økonomi haft en positiv udvikling, blandt andet på grund af ny vækst i turisme. Turisme er Kroatiens største industri, og sommerens indtægter varmer i den kroatiske statskasse, da landet er blevet hårdt ramt af den internationale finanskrise. Hovedparten af turisterne kommer fra Tyskland, Slovenien og Østrig, men også danskerne har fået øjnene op for landets smukke adriaterhavskyster. EU osv. I 1950 startede det EU-samarbejde, vi kender i dag. Samarbejdet blev grundlagt den 9. maj af Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland. I 1973 blev Danmark en del af unionen. I 2013 blev Kroatien som det 28. land medlem af EU. Vejen til EU-medlemskab Inden Kroatien kunne blive optaget i EU, måtte de tilpasse mange af deres regler og administrative procedurer. De har f.eks. måttet lave hele deres retssystem om. Men hvad får Kroaterne ud af det? Kroatiens befolkning har nu alle fordelene af EU-borgerskabet. Hvis de bliver syge i et andet EU-land, har de ret til samme sundhedspleje som lokalbefolkningen. GymCulture Kroatien

10 Naturen Kroatien har noget af det mest velbevarede natur i Europa. Det er et område, hvor farverne af den solbeskinnede og ophedede Middelhavsregion vellykket forenes med bjergenes fred og friskhed og Pannoniens gyldne kornbesåede, flade områder. Det er en region fuld af smuk inspiration, et sjældent europæisk landskab, som på så lille et område kan prale med hele 8 nationalparker. Med Risnjak, Paklenica og Plitvice søerne og det nordlige bjergområde Velebit, øgruppen Kornati, øerne Mljet og Brioni og Krkas vandfald i kystområdet, er Kroatien en ægte perle af uberørt naturskønhed. Med to arboreter (en slags botanisk have med forskellige træer) i Trsteno nær Dubrovnik og Opeka nær Vinica, et stort antal historiske parker og fredede naturparker, er dette område et veritabelt grønt område med hele plantearter og ligeså mange dyrearter. Fra familiestrande med rolige bugte, belagt med runde småsten, til fremkommelige klipper, som man kan finde næsten overalt på Adriaterhavets kyst, over velordnede by-badestrande og mondæne strande - til vandreture og forlystelser som naturstranden, Zrće, på øen Pag helt over til nudiststrande, som Koversada og Valalta i Istrien, Punta og Baška på øen Krk, eller Lokrums strand ved Dubrovnik. Med de øde og svært tilgængelige strande på småøerne, samt flotte sandstrande, som dem på øen Sušak, såkaldte Saharun, på øen Dugi Otok, Lumbarda på øen Korčula, Orebić og Kukljica på øen Ugljan, råder Kroatien over alle slags strande. Et stort antal af strandene i Kroatien er herudover kronet med de blå økologiske flag, som, når de er hejst, giver garanti ikke kun for havets og kystens upåklagelige renhed, men også for fuld sikkerhed og service. GymCulture Kroatien

11 Adriaterhavet Adriaterhavet er den del af Middelhavet, som ligger mellem den italienske halvø og Balkanhalvøen. Navnet stammer fra den romerske by Adria. Adriaterhavet har et areal på km 2. Adriaterhavet har en længde på 783 km, hvis man regner hele kyststrækningen og øerne med (7.868 km), hvoraf 74%, (5.835 km) tilhører den kroatiske del. Havvandet har en gennemsigtighed og klarhed på det åbne hav helt ned til en dybde af 56 m, mens den ved kysten går ned til 5 m. Nordpå, langs med Istriens kyst, er havets dybde mindst 50 m, mens dybden ved øen Palagruža er på hele 250 m. Og ved den fjerneste kroatiske ø, Jabuka (Æblet), når dybden helt ned til m. Havets gennemsnitstemperatur er i sommermånederne mellem 22 og 27 0 C på overfladen, mens den laveste vintertemperatur er på omkring 7 0 C og om foråret - behagelige 18 0 C. Et stort antal af strandene i Kroatien er herudover kronet med de blå økologiske flag, som, når de er hejst, giver garanti ikke kun for havets og kystens upåklagelige renhed, men også for fuld sikkerhed og dertil hørende service. Haj-angreb er sjældne i Kroatien, hvis farvande normalt kun huser mindre hajer, der ikke er farlige for mennesker, men større hajer forvilder sig fra tid til anden ind i Adriaterhavet efter at have fulgt efter skibe. Spredt ud som perler i det krystalklare, blå og rene vand er der øer, småøer og rev, som findes i den kroatiske del af Adriaterhavet. De ligger langs med kysten ikke længere ude end 10 sømil og er næsten ideelt fordelt langs den 5.835,30 km lange kyst i en række, som strækker sig fra Istrien til Dubrovnik. Helt tilbage til antikken har Adriaterhavet været blandt de vigtigste søveje for de gamle kulturer. Havet er uden de helt store bølger og uden stærke havstrømme, og den største dybde er på meter i den sydligste del. GymCulture Kroatien

12 Undervandslivet i Kroatien Et af de vigtigste næringsmidler og mest populære spise i Kroatien er uden tvivl fisk, for de fleste Kroatere er der frisk fisk på bordet mindst en gang om ugen. Frisk fisk købes som regel i de større byer på fiskemarkederne eller i de mindre, direkte fra fiskerbådene. Pikarel (Gira) En Pikarel er en hvid fisk, der hører til Centracanthidae familien. Den kan blive op til 20 cm lang, og veje op til 0,08 kg. Hannerne er længere end hunnerne. Pickarelen er en fisk, der lever i små flokke. Den øverste halvdel af kroppen er sort og brun og den har en lysegrå underside, mens siderne har en sort firkantet brun plet. Kendte fiskeområder er omkring de fleste af Adriaterhavets øer, men især hele området ved Zadar. Pikarel er en meget lille fisk og den spiser kun plankton. I Kroatien opdeler man fisk i to grupper, blå fisk og hvide fisk, de blå fisk er de fede og olieholdige fisk, som f.eks. makrel eller tun. De hvide fisk er fisk med større muskelmasse i kødet og mindre olie. De hvide fisk regnes for at være de fineste fisk. Fiskearter i Kroatien Palamida (Pelamid) En Palamida er en sort blå fisk, der hører til i Scomberomolidae familien, den bliver op til 70 cm lang, og veje op til 9 kg. Fiskens farve er mørkeblå med grå bagdel, den øverste halvdel af kroppen har skrå linjer. Den lever over hele Adriaterhavet, er dog mest almindelig i det sydlige og den centrale del af Dalmatien. Tandbrasen (Zubatac) Er en hvidfisk. Der hører til Sparidae familien. En af de mest populære fisk til kommerciel og fritids fiskeri. Den kan blive op til 1 meter i længden og veje op til 16 kg. Den lever i mindre grupper eller individuelt, og kan findes i kystområder ved Adriaterhavet. Tandbrasens krop er langstrakt med en let forhøjet del af rygraden. Den er tæt bygget, især foran og har meget store, skarpe hugtænder Den har også store og kraftfulde finner. Farven er rødmosset brun med blålig grå og sorte pletter, og en bleg grå hale. Den lever hovedsagelig af fisk, men kan også spise krebsdyr, blæksprutter, orme samt fiskeaffald. GymCulture Kroatien

13 Andre fisk i Adriaterhavet Sardin (Srdela) - Sardinen er den vigtigste fisk i Adriaterhavets fiskeri. Brisling (Papalina) - Det er den mindste fisk blandt de små pelagiske fisk, og den bliver ikke længere end 14 centimeter og vejer højest 0,02 kg. Ansjos (Inćun) - Ansjos undgår nærhed af andre fisk og andre fisk undgår dem, især sardiner. Hestemakrel (Šnjur) - Hestemakrellen er kendt som en grådig fisk, og den spiser mindre fisk, skaldyr, krebsdyr og blæksprutter. Tunfisk (Tuna) - (Stor blå fisk) Er den mest populære fisk blandt de store blå finnede fisk. Hornfisk (Iglica) - er et fremragende rovdyr og lever af alt, hvad der kan fanges, for det meste mindre fisk. Guldbrasen (Komarča) - (hvid fisk) Den kan blive op til 60 cm og 10 kg. Makrel (Skuša) - Den bliver op til 45 cm og 0,90 kg. Havrude Spidssnudet (Pic) - hvid fisk. Havrude almindelig (Kantar) - hvid fisk. Havrude sort hale (Ušata) - hvid fisk. Spansk Makrel (Lokarda) - stor blå fisk. Tunge (List) - hvid fisk. Havål (Ugor) - hvid fisk. Skorpionsfisk (Škarpina) - hvid fisk. Havbars (Lubin) - hvid fisk. Kulmule (Oslić) - hvid fisk. Fjæsing (Pauk) - hvid fisk. Ravfist (GOF) - stor blå fisk. Sanktpetersfisk (Kovač) - hvid fisk. Stribet Mulle Trlja - hvid fisk. Multe tyklæbet (Cipal) - hvid fisk. Havrude (Spar) - hvid fisk. Lille Tun (Luc) - stor blå fisk. Bjergkæder Den vestlige del af Kroatien domineres af det op til 1500 m høje system af bjergkæder, Dinariderne eller De Dinariske Alper langs Adriaterhavet og omfatter bl.a. landskabet Dalmatien. Hele området Dalmatien rummer smuk natur og fine sandstrande. Dinariderne er et system af bjergkæder langs Montenegros kyst, hvor der længst mod sydvest er et smalt bælte af bjerge som er op til 1500 m høje. Som i kan se på billedet for oven ligger bjergkæden lige ud til kysten. GymCulture Kroatien

14 Klima og vejrforhold i Kroatien Hvis vi tager udgangspunkt i Kroatien generelt, så er der to forskellige slags klimaer. I de sydlige kystområder ved Adriaterhavet er der subtropisk middelhavsklima, hvilket vil sige at det er forholdsvis tørt om sommeren, mildt vejr om vinteren, og generelt varmere end vi er vant til her i Danmark. I resten af landet er der tempereret fastlandsklima, hvilket vil sige det minder Crikvenica Vi (10. klasse 14/15 på Brejninggaard efterskole) skal en tur til Kroatien, og vi skal bosætte os i byen Crikvenica. Byen ligger ud til Adriaterhavet, og derfor vil vi komme til at opleve det subtropiske middelhavsklima. Da vi skal være i Kroatien i starten af juni, vil vi komme til at have forholdsvis godt vejr. Nedenfor ses et billede af byen i sommermånederne, og det er forhåbentligt sådan vi vil opleve byen Crikvenica. meget om det vi kender til her i Danmark. Somrene er forholdsvis varme, og strækker sig over lidt længere tid. Derimod er vintrene også hårdere end den er ude ved kysten. Vejret i Kroatien er varmere end vi er vant til. Ved kystområderne er det varmere året rundt, end det er på landområderne. Det er på grund af det subtropiske klima, som er ved kysten. Her kan man se hvordan det ser ud i løbet af året i en by på fastlandet(zagreb) og i en by ved kysten(split) JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Zagreb Dagtemp Nattetemp Nedbør (mm) Split Dagtemp Nattetamp Nedbør(mm) Det er som sagt en by ud til Adriaterhavet og der er derfor masser af bademuligheder. Eftersom vi skal være der i juni bliver det aktuelt at bade, da vejret lover at være med os det meste af tiden. Ovenfor kan i se vejrudsigten i juni måned. GymCulture Kroatien

15 Kulturen i Kroatien Kroatisk kultur spænder vidt. I arkitekturen kommer landets imponerende historie tydeligt til udtryk, og de fleste byer har et historisk centrum med sit eget arkitektoniske særpræg med store forskelle mellem kystområderne og indlandet. Indenfor tegnefilm, spillefilm og billedkunst males der med brede pensler, glade farver og et glimt i øjet. Du husker sikkert Zlatko Grgi s næsten psykedeliske film om Professor Baltezar og hans vidundermaskine, mens du blandt Kroatiens nye unge animationstalenter finder Ana Hušman, der på raffineret vis sætter den kroatiske patriotisme under lup. Kroatiske spillefilm er ofte præget af sort tragikomik og et gennemgående tema om borgerkrigens eftervirkninger se blot f.eks. Fine Dead Girls af Dalabor Matani og Forest Creatures af Goran Vitez. Flagskibet for kroatisk kultur er dog den naivistiske billedkunst, der har sine rødder blandt bønder og simple folk, hvor de bedste kunstnere som f.eks. Franjo Mraj, Franjo Gaži samt Ivan og Josef Generali har formået at gøre kunsten til et levebrød og en karriere. Kroatiens musikscene favner bredt og omfatter både kontorversielle popstjerner som Severina Vukovi, farverige divaer som Josipa Lusac og inciterende new wave grupper som Haustor og Azra. I de seneste år har Kroatien også sat flere internationalt anlagte musikfestivaller på benene, hvor du kan opleve de nyeste progressive bands inden for rytmisk musik. GymCulture Kroatien

16 Sporten i Kroatien Sport er en vigtig del af Kroatiens kultur, hvor både lokale klubber og nationale hold har mange fans. De mest populære individuelle sportsgrene i Kroatien er tennis, alpint skiløb og svømning. Mens der indenfor holdsport er stor tilslutning til håndbold, basketball og vandpolo. Men sporten over dem alle er fodbold. Fremgangen for det kroatiske fodboldlandshold tog sin begyndelse i 1996, da Kroatien eftertrykkeligt smed Danmark ud af EM og efterfølgende kunne fejre deres første slutrunde med en kvartfinale. Blot to år senere slog Kroatien sig for alvor fast i international sammenhæng, da de vandt bronze ved VM. På ganske få år gik Kroatien fra at være nr. 125 på verdensranglisten til en flot tredieplads ikke mindst pga. stjernespilleren David Šukor og den dygtige træner Miroslav Blaževi. Prva HNL er top divisionen i den kroatiske fodbold-føderation, og her er det mest succesrige hold Dinamo Zagreb, der har hele 13 mesterskaber med i bagagen. En flot andenplads indtages af Hajduk Split, der har vundet seks mesterskaber. Rivaliseringen mellem de to klubber er en evig strid, og tilsammen har de vundet samtlige kroatiske mesterskaber, der nogensinde er blevet afholdt med en enkelt undtagelse. GymCulture Kroatien

17 Mandag og Tirsdag Mandag 7.00 Morgenmad 8.00 Afgang til gymnasie i Crikvenica Opvisning + wokshop Kører hen til det nærmeste supermarked, for at handle ind og spise ved supermarkedet Akvarium i Crikvenica Gåtur i den gamle by/ souvenir-shopping og is-spisning Return to basecamp Egen tid Aftensmad Opvisning ved Ter Mainsquare i Crikvenica Godnat Tirsdag 7.00 Morgenmad 8.00 Afsted til børnehjemmet Dom Izvor (kildehjem) i Selce Opvisning + wokshop + overlevering af legetøj Middagsmad (Spiser evt. På skolen og kører derefter på stranden) Strandtur (City beach, Crikvenica) Return to basecamp Aftensmad Kørsel til opvisning Klargøring til opvisning og opvisning (Novi Vinodolski) Gåtur til Frankopan Castle Hjemkørsel Godnat GymCulture Kroatien

18 Onsdag og Torsdag Onsdag 7:00-8:00 Morgenmad Afgang Ankomst Bådtur Bådtur Bådtur Bådtur Bådtur Bådtur Bådtur Bådtur slut Return to basecamp Aftensmad Fritid i byen Fritid i byen Godnat Torsdag 7:00-8:00 Morgenmad Fritid i byen/hotellet Fritid i byen/hotellet Afgang til Nationalpark Mad i bussen Ankomst Tid i nationalpark Afgang 15: Return to basecamp Aftensmad Klargøring til opvisning Opvisning on the Beach Workshop Fælles hygge på hotellet Godnat GymCulture Kroatien

19 Onsdag og Torsdag Onsdag skal vi ud på en bådtur som starter klokken 10:00 og slutter klokken 18:00. På denne bådtur vil vi se en masse kyststrækninger og natur. Undervejs på turen vil der være et par stop, hvor der vil være mulighed for at hoppe i vandet. Der vil også være et stop i byen Njivice hvor vi stopper for at spise middagsmad. Derefter går turen hjem mod hotellet til aftensmad. Efter aftensmad vil der være fritid i Crikvenica hele aften. Torsdag starter vi dagen ud med morgenmad og et par timers fri, hvor vi kan udforske byen. Derefter skal vi besøge et af Europas største nationalparker, Plitvice. Plitvice rummer utrolig mange flotte søer, floder og flere end 1000 vandfald. Parken har en utrolig flot natur. Vi ankommer om eftermiddagen, hvor vejret forhåbentligt er lækkert og solrigt. I alt får vi ca. 3 timer i den store nationalpark, hvor vi selv får tid til at kigge på parkens frodige omgivelser. Turen går derefter hjem til hotellet hvor vi skal have aftensmad. Efter aftensmad går turen mod endnu en opvisning og workshop som vil vare hele aften. Det er den blå rute vi skal ud på. GymCulture Kroatien

20 GymCulture Kroatien

21 Pakkeliste til Kroatien Bussen pakkes i håndbagage: Turen pakkes i en taske: Pas Høretelefoner Powerbank Drikkedunk Pude og tæppe Tandbørste Kortspil, gameboy eller nintendo Solbriller Euro til rasteplads toiletter Blyant (køresyge piller) (snacks) (downloade stickman golf, flappygolf) Din madpakke Evt. støttestrømper Håndsprit Peronlige toiletsager og medicin Forlængerledning Badetøj måske bade t-shirt Snorkel udstyr (vi kan dykke) Solcreme Tøj Myggespray Nattøj Badehåndklæde Lommepenge Gode gå sko Opvisningssko Sandaler Opvisningstøj (skal være i tasken) Skoledragt GymCulture-tøj Oplader Blå og gult sygesikringsbevis Begrænset mængde tøj GymCulture Kroatien

22 Hverdagsparlør Hej - Bok Vi - mi Er - je Fra - iz Brejninggaard Performance team -ucinak momcadi Kig på din navle - pogled na vas pupak Stræk armene - ispruzi ruke Lidt spredte ben - Malo rasirenim nogama Kig lige frem - gledati ravno Hør efter - slusajte Rundkreds - krug Læg jer ned - i leci Gør efter ham - cini ga Spænd i kroppen - siri u tijelu Find samme 2 og 2 - Provjeriti u parovima Hvor er toilettet? - Gdje je kupaonica Ha en god dag - ugodan dan Farvel - zbogom Dig- vi Mig - mene Købe - kupiti Pris - cijena Pas på - cuvati Hjælp - Pomoci GymCulture Kroatien

23 Værd at vide, Kroatien Vil du være en god gæst i Kroatien? Vink og smil når bilister holder tilbage for dig i trafikken. Det er normalt, at give drikkepenge til både taxachauffører, hoteller og restauranter. Vær gæstfri. Sig aldrig nej hvis du får tilbudt/serveret mad/drikke. Dette er uhøfligt. Forhold dig roligt, råb ikke. Pas på Miner Gå aldrig ind på afspærrede steder Lommetyve Hav altid dine værdigenstande i en taske eller i lukkede lommer (evt. lynlås) Kroaterne går meget op i høflighed. Man vinker pænt, hvis der er en bil der holder tilbage Borgerkrigen er et følsomt emne, så man er nød til at udvise, en vis respekt for deres historie. Den ældre generation kan have visse vanskeligheder, ved at tale engelsk. Behandl de ældre ting (som fx huse) med respekt, Kroaterne er meget følsomme omkring deres historie. Prisen i Kroatien kan variere meget alt efter hvilket område du befinder dig i. Har du brug for hjælp? For at tilkalde hjælp i Kroatien skal du ringe på følgende numre: (Tast altid 01 inden) Politi (92) Brandvæsen (93) Ambulance (94) Autohjælp (987) Kroatiens egen telefonkode (+385) Vil du fotografere? Der er ingen grund til specielle forholdsregler omkring fotografering. Tag dog aldrig billeder af folk i færd med at praktisere deres religion, dette kan skabe en del problemer. Er du tørstig? Vandet fra håndvasken kan i princippet nemt drikkes, smagen vil dog ikke være helt den samme som i Danmark, ellers kan almindeligt flaskevand købes til billige penge. Skal du betale? Den kroatiske møntfod hedder Kuna, og svarer til værdien af den danske krone. Det er også muligt, at betale med Euro de fleste steder i Kroatien, vi vil dog anbefale den lokale Kuna på grund af kursen. Det er muligt, at veksle penge i de fleste banker, vekselbureauer og postkontorer, dog forlanger de gebyr, det er her vigtigt, at huske sit pas. GymCulture Kroatien

24 GymCulture på Brejninggaard Efterskole er et af de tre overordnede fag 10. klasse oplever i perioden efter jul. I GymCulture bruger vi gymnastikken som en icebreaker i et tværkulturelt møde mellem de unge mennesker på Brejninggaard Efterskole og mennesker i lande, vi besøger. Gymnastikopvisningen skaber nysgerrigheden og de efterfølgende workshops skaber fællesoplevelsen mellem os og vore værter. Vores opvisning og workshop er skabt af de studerende i 10. klasse i tæt samarbejde med deres instruktører. Opvisningen tager udgangspunkt i årets skoleopvisning med mange nye detaljer. Workshop er en del af vores foreningslederuddannelse i samarbejde med DGI. I GymCulture arbejdes der, også med andre facetter og faglige indgangsvinkler til rejsen. Dette hæfte, du sidder med nu, er skabt ud fra tanken om at bruge de mange kompetencer, et ungt menneske har tilegnet sig gennem ni års skolegang. I dette hæfte kan du læse om Kroatiens historie, samfund natur, kultur vores rejseplan og meget mere. 10. klasse på Brejninggaard Efterskole skiller sig ud fra andre 10. klassetilbud ved, at alle elever afslutter engelsk dansk, og matematik til jul ved Undervisningsministeriets FP10 prøver. Efter jul arbejdes der målrettet med faglig fordybelse i ungdomsuddannelsernes fag med fokus på faglige overgange. Udover GymCulture og Fagperioder gennemfører de unge mennesker også en projektlederuddannelse. Her lærer de at være ideskabende og iderealiserende. Deres projekter skal blive til virkelighed i tæt samarbejde med samfundet omkring os. Brejninggaard Efterskoles 10. klasse er i 2015 udtaget til foregangseksempler for kommende 10. klasser og følges tæt af DEA. GymCulture Kroatien