SPECIFIKKE FORHOLD FOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPECIFIKKE FORHOLD FOR"

Transkript

1 TILLÆG TIL REKRUTTERING AF KVINDER TIL POLITI OG FORSVAR SPECIFIKKE FORHOLD FOR REKRUTTERING AF KVINDER TIL POLITIET 1

2 2

3 Specifikke forhold for rekruttering af kvinder til politiet Tillæg til Rekruttering af kvinder til politi og forsvar Susanne Branner Jespersen 3

4 Specifikke forhold for rekruttering af kvinder til politiet Tillæg til rapporten Rekruttering af kvinder til politi og forsvar Susanne Branner Jespersen 1. udgave 2004 ISBN: Omslag: Tallat Shakoor Sats: Vibeke Lihn Tryk: Roskilde Universitetscenters Trykkeri, 2004 Rapporten er udgivet af Center for Ungdomsforskning Institut for Uddannelsesforskning Roskilde Universitetscenter Undersøgelsen er udarbejdet for Forsvarets Værnepligt og Rekruttering og Rigspolitiet af Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter 4

5 Indhold 1. Indledning Metode Rekrutteringsstrategier Hvervemøder og andre opsøgende aktiviteter Rekrutteringsmateriale: brochurer og internettet Betydningen af rollemodeller Kvinders tilvalg af politi Forventninger til arbejdets karakter og art Arbejdsmiljøet Gennemgang af afslag Det overordnede billede Kønsspecifikke forskelle Anbefalinger

6 6

7 1. Indledning Hermed har vi fornøjelsen af at præsentere tillægget Specifikke forhold for rekruttering af kvinder til politiet. Nærværende tillæg fokuserer på politiets rekruttering af kvinder og er blevet til på baggrund af en udvidelse af rapporten Rekruttering af kvinder til politi og forsvar foretaget ved Center for Ungdomsforskning. Tillægget indeholder information og oplysninger fremkommet ved yderligere interview med kvinder, der søger optagelse til og er ansat ved politiet, og bør læses som et appendiks til ovennævnte rapport. Da meget relevant materiale for rekruttering af kvinder til politiet allerede forefindes i denne rapport, vil der her kun blive fokuseret på forhold, der på afgørende vis enten bekræfter eller udvider perspektivet på specifikke forhold. Undersøgelsen er gennemført i april-maj 2004 af antropolog Susanne Branner Jespersen under ledelse af centerleder Birgitte Simonsen. Figurer og tabeller samt gennemgangen af det statistiske materiale er udarbejdet af cand.scient.soc. Niels-Henrik M. Hansen. 1.1 Metode Der er foretaget telefoninterview med ni kvindelige ansøgere til politiet, inden disse ansøgere var blevet behandlet og sorteret ved Rigspolitiet. Kvinderne blev udvalgt fra Rigspolitiets ansøgninger i en tilfældig periode på tre uger i april-maj måned i indeværende år. Derudover er der foretaget et fokusgruppe interview med en gruppe kvinder på et AOF forskolekursus, samt et fokusgruppe interview med en gruppe politibetjente på prøve 1. Ud af disse tilsammen 18 kvinder, var der 4 med en anden etnisk baggrund end dansk. To ressourcepersoner ansat ved Rigspolitiets personaleafdeling er desuden blevet interviewet om ansættelsesprocedurer og rekrutteringsstrategier. 1 Alle optagne på Politiskolen er ansat på prøve. Gruppen bestod af lige dele betjente på Politiskolens Grundkursus 1 og Politiskolens Grundkursus 3 det vil i dette tilfælde sige en halvdel med kun en uges praktisk erfaring med politiarbejdet og en halvdel med et års praktisk politiarbejde bag sig. 7

8 8

9 2. Rekrutteringsstrategier I dette afsnit vil vi fokusere på de rekrutteringsstrategier Rigspolitiet benytter sig af hvervemøder, brochurer og internettet. Fokus vil være på de deltagende kvinders oplevelse og opfattelse af politiets mangfoldighedspolitik eller sagt på en anden måde: Kommer politiet igennem til de unge med budskabet om at alle uanset køn og baggrund er velkomne i politistyrken? 2.1 Hvervemøder og andre opsøgende aktiviteter Den enkelte politikreds er ansvarlig for at afholde opsøgende møder og deltage i lokale uddannelsesmesser. Landets 54 politikredse har derfor hver sin standard og sine aftaler med lokale tekniske skoler, handelsskoler og gymnasier, men da det er vedtaget fra Rigspolitiets side at sådanne møder skal afholdes sker det også stort set i alle politikredse (interview med ressourceperson fra Rigspolitiets personaleafdeling). Rigspolitiet deltager desuden i Uddannelseskaravanen, der hvert år besøger over 100 af landets handels- og gymnasieskoler, samt andre uddannelsesmesser rundt om i landet. Fra Rigspolitiets side tilstræbes det, at der på alle hvervemøder deltager både en mand, en kvinde og en betjent med en anden etnisk oprindelse end dansk, hvilket af personalemæssige årsager ikke altid er muligt. Der er således også kun én af de adspurgte kvinder i undersøgelsen, der kan huske at have mødt både mandlige og kvindelige betjente på et hvervemøde, og ligeledes kun én af de adspurgte, der kan huske at have snakket med en mandlig betjent med anden etnisk baggrund end dansk på en uddannelsesmesse. Flere kvinder undrede sig over at de ikke havde mødt politiet i forbindelse med deres uddannelsesforløb på for eksempel handelsskoler, tekniske skoler og gymnasier, og mente at politiet godt kunne være mere opsøgende. Lige så mange kvinder syntes at politiet var synlige på de steder hvor andre uddannelser var synlige, og mente ikke at politiet kunne eller skulle være mere opsøgende. De forskellige oplevelser af synligheden af politiets rekrutteringsstrategi kan forklares med at ansvaret for mange af sådanne 9

10 opsøgende møder ligger i den enkelte politikreds, og at der derfor på landsplan er vidt forskellige procedurer og praksisser for at arrangere og deltage i disse. 2.2 Rekrutteringsmateriale: brochurer og internettet I politiets hvervefolder og på hjemmesiden for interesserede ansøgere til styrken forefindes der billeder af både mandlige og kvindelige betjente. 2 Hjemmesiden opleves som meget positiv af deltagerne i denne undersøgelse. Alle adspurgte pointerede at den information man kunne finde på internettet fuldt ud levede op til deres forventninger, og at de dér havde kunnet finde svar på de fleste af deres spørgsmål. Flere understregede dog, at man på forhånd skulle være interesseret for at søge information om uddannelsen, men som én interviewdeltager påpegede, er det ofte vilkåret: Der er selvfølgelig en begrænsning i at man skal være tilpas interesseret til at hente det selv det er jo ikke materiale der kommer ind med Kvicklykataloget, vel? Som andre uddannelsesinstitutioner skal man opsøge det og selv finde ud af hvor man kan få information. (Kvinde, 26 år, ansøger) På spørgsmålet er politiet gode nok til at komme ud med budskabet om at alle kan søge mente næsten samtlige kvinder, at politiet var gode til at sælge sig selv som en organisation med plads til mangfoldighed. I den forbindelse blev brugen af billedmateriale ofte fremhævet. En af undersøgelsens deltagere udtaler: Jeg tror ud fra brochurerne, at det er vigtigt for dem at få kvinder og nogen med anden etnisk baggrund ind. Der er mange af dem på billederne, så der må være en lille lusket baggrund med at de sætter dem ind og det er helt kanon, synes jeg. (Kvinde, 21 år, ansøger) 2 Se Hjemmesiden er blevet ændret pr. 1. maj 2004 (efter denne undersøgelse fandt sted) med væsentlige opdateringer og udvidelser af informationsmængden. De i dette tillæg omtalte elementer findes også på den nye hjemmeside, og ændringen har derfor ikke betydning for undersøgelsens konklusioner. 10

11 Vi kan konkludere, at der blandt undersøgelsens deltagere var generel enighed om at politiet fremstod som en organisation hvor alle uanset køn og baggrund kunne søge. 2.3 Betydningen af rollemodeller I den forbindelse vil vi gerne fremhæve specielt ét element på blivpolitibetjent.dk. Nederst på siden ligger der billeder af 12 betjente på politiskolen, heraf tre kvinder. Alle adspurgte havde læst mindst et par af de personlige beretninger, og havde umiddelbart læst dem, de identificerede sig mest med. En kvinde med anden etnisk baggrund end dansk fortæller således: Det første jeg læste var de to mørke personer, for at læse om det var svært for dem at komme ind på nogle punkter i forhold til danskerne, altså for at sammenligne dem og så skulle jeg se om jeg havde noget til fælles med dem. (Kvinde, 26 år, på forskolekursus) En etnisk dansk kvinde fortæller: Jeg har hovedsageligt været inde på pigernes. De virker som almindelige mennesker, slet ikke som nogle supermennesker, som jeg troede at man skulle være. Der var piger, der havde siddet på kontor, ligesom mig, og det fik mig til at sige at så kunne jeg sagtens skrive min ansøgning. At det var helt almindelige mennesker fik mig til at søge. (Kvinde, 22 år, ansøger) Der er to interessante perspektiver i disse to citater. Det ene er, at det i undersøgelsen blev tydeligt at kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i forhold til politiet først og fremmest identificerede sig som etnisk minoritet, og at etnisk danske kvinder i forhold til politiet identificerede sig som kønsmæssig minoritet. Det tyder altså på, at man kunne have fordel af at sammentænke kvinder og etniske minoriteter i en samlet mangfoldighedsstrategi ikke kun hvad angår rekruttering, men også hvad angår rummelighed på arbejdspladsen. I den forbindelse er det værd at bemærke at der i Forsvars- 11

12 kommandoen længe har været ansat en ligestillingskonsulent, der beskæftiger sig med overordnede strategier for en øget mangfoldighed i organisationen. Det andet perspektiv er betydningen af rollemodeller. Det er tillige nævnt i rapporten Rekruttering af kvinder til politi og forsvar, men er værd at gentage. I citatet ovenfor påpeger den etnisk danske kvinde at hun søgte politiet i samme øjeblik hun opdagede, at der var kvinder ligesom hende i korpset at de også havde siddet på kontor ligesom hende selv. Den anden kvinde fortalte at hun havde set på de mørke personer for at sammenligne sig selv med dem. Et andet sted fortalte hun at hun håbede der ville komme flere personer med en anden hudfarve ind i politiet. Direkte adspurgt viste det sig at hverken hende eller de andre kvinder med anden etnisk baggrund end dansk havde tænkt over det at være kvinde i politiet det, de forholdt sig til handlede om at være etnisk minoritet i politiet. Forekomsten af positive rollemodeller kan ikke overvurderes, hvorfor man fra Rigspolitiets side godt kunne øge indsatsen for at sikre, at begge køn var repræsenteret ved alle hvervemøder, uddannelsesmesser og deslige. Antallet af personer med anden etnisk baggrund end dansk er endnu så lavt i politistyrken, at det vil være umuligt at vedtage en politik om at også disse skal være repræsenteret på sådanne møder. Med tiden må man formode at antallet øges, og at man i samme tempo som dette derfor kunne inkorporere som standard at også etniske minoriteter skal være repræsenteret ved disse møder. 12

13 3. Kvinders tilvalg af politi I dette afsnit vil vi gennemgå typiske forklaringer på hvorfor kvinder vælger at søge ind til politiet, samt sammenligne disse forestillinger med udsagn fra kvinder, der allerede er blevet ansat på prøve som politibetjent. 3.1 Forventninger til arbejdets karakter og art Der er mange fælles forventninger for kvinder, der søger politi og forsvar. Forventningerne til arbejdets karakter og art var også blandt de til tillægget adspurgte kvinder generelt høje, og fokuserede på at arbejdet som politibetjent ville byde på en forskelligartet hverdag, afvekslende opgaver og et aktivt, fysisk arbejde. De adspurgte kvinder fremhævede, at de ligesom de kvinder der søger ind til forsvaret var grænsesøgende og gerne ville afprøve sig selv, fysisk såvel som psykisk. Derudover fremhævede de en lang række andre begrundelser, der handlede om hvad de forestillede sig at arbejdet som politibetjent indeholdt: Man hjælper andre mennesker og sørger for at alle får den hjælp de skal have, fra det ene samfundslag til det andet. Der er ikke to dage der er ens og du bliver udfordret både fysisk og psykisk. Man lærer at tackle sociale problemer og løse dem. Det er et varierende arbejde og man kommer til at møde mange forskellige mennesker. Du er med til at hjælpe og bevare Danmark. Det uforudsigelige i hverdagen tiltaler mig, og så det at man er en del af et stort fællesskab, hvor man skal arbejde meget sammen. Man kan altså sige, at kvinder der søger politiet i højere grad end kvinder der søger forsvaret, er tiltrukket af det samfundsengagement, der ligger i en stor del af politiarbejdet: At man kommer ud i mange forskellige samfundslag og er med til at hjælpe 13

14 folk. Halvdelen af de interviewede betjente under uddannelse havde ligeledes været i militæret, 3 og én af dem udtalte: At kunne arbejde med mennesker og at kunne gøre en forskel lyder så fint, men jeg ville gerne kunne bruge de ting jeg lærte, til noget konstruktivt i stedet for bare at lege det, som jeg følte jeg gjorde inde ved forsvaret. (Kvinde, 24 år, betjent på prøve) De fleste af de adspurgte kvinder forventede også at der ville være mange forskellige muligheder for videreuddannelse indenfor politiet, og at man på længere sigt ville prøve kræfter med en række forskellige arbejdsområder. Denne form for udvikling og afveksling fandt de tiltalende. 3.2 Arbejdsmiljøet Samme tendens som viste sig i Rekruttering af kvinder til politi og forsvar, viste sig også i denne tillægsundersøgelse: Nemlig at de kvinder der tiltrækkes af politiet i høj grad ønsker at arbejde sammen med mænd. Det er for dem et bevidst valg om at komme ind i et arbejdsmiljø, der er mandsdomineret. Det er kvinder, der udtrykker at de trives bedst sammen med mænd, at de godt kan lide tonen og den kammeratlige omgang samt de interesser, der ifølge deres opfattelse dominerer i et udpræget mandemiljø. På politiskolen er der i år typisk 2-3 kvinder i hver klasse, og de kvinder der deltog i undersøgelsen virkede ikke som om det at være kvinde i politiet var noget, de havde forholdt sig specielt meget til. Akvariesyndromet og 200%-reglen som omtales i rapportens kapitel 6 var ikke særlig udtalt blandt de kvindelige betjente på prøve. Der er stor forskel på forsvaret og politiet. Specielt i forsvaret skulle man vise noget mere der var ikke så mange boglige fag som vi har her nu, der 3 Denne del var tilsyneladende ikke repræsentativ for kvinder i politiet generelt, selvom der er en betydelig andel af kvinderne i politiet, der også har været en tid i forsvaret. 14

15 var mere fokus på øvelser og på hvem der kunne slæbe mest, gå længst og løbe hurtigst. Her ligger der ikke nogle undertoner om at vi skal præstere noget ud over det sædvanlige. Man føler sig ikke presset til at man skal præstere det helt exceptionelle for at blive respekteret, og det synes jeg er positivt. (Kvinde, 22 år, betjent på prøve) Dette er en kende i modstrid med udtalelser fra ældre kvindelige betjente, 4 og forskellen må forklares ved at antallet af kvindelige betjente på politiskolen er langt større end den tilsvarende procentdel af den samlede arbejdsstyrke (se figur 1 og 2 i rapporten). Kvinder på politiskolen er således i mindre grad en minoritet i deres hverdag, hvilket ændrer sig en del når de kommer ud fra skolen, da der stadig kun er lidt over 7% kvinder blandt landets politibetjente som helhed. Derudover viser det nærværende materiale, at de unge kvindelige betjente på prøve i høj grad forholder sig til deres køn udadtil at det altså ikke så meget drejer sig om interne kollegiale relationer, som om hvordan offentligheden reagerer på dem som betjente. Om de kan få den fornødne autoritet og respekt som kvindelige betjente er i langt højere grad på dagsordenen for unge kvindelige betjente end det er tilfældet både for potentielle ansøgere og for kvinder i forsvaret. Én havde på sit praktikophold oplevet at blive raget grundigt på af en mandlig tilskuer, og havde valgt at anholde manden for at statuere et eksempel. Manden skulle efterfølgende betale et antal dagbøder 5. En anden fortalte følgende: Ude på gaden ser jeg det som en fordel at man kører mand og kvinde sammen hvis der er en kvinde med bliver situationen som regel lidt mere afdæmpet. Generelt slår mænd ikke på en kvindelig betjent hvis jeg går hen og taler med en mand der er oppe at køre kan jeg måske nemmere få ham ned end hvis min mandlige kollega gør det. (Kvinde, 28 år, betjent på prøve) 4 5 Jf. Rekruttering af kvinder til politi og forsvar. Han blev dømt efter straffelovens paragraf 121 hvor der står at den, der med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfalder en person med offentlig tjeneste eller hverv, kan straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder. 15

16 De kvindelige betjente under uddannelse oplever altså både positive og negative aspekter af deres køn i udførelsen af deres erhverv. I forhold til relationerne internt i politiet var kvinderne på skolen bevidste om at de ville kunne møde modstand fra mandlige kolleger på stationer i det mørke Jylland, som én af dem udtrykte det. En anden havde oplevet på sit praktikophold at mandlige kolleger havde været nedladende overfor at køre patrulje sammen med en kvinde, der så lidt lille ud. Men ellers var deres oplevelse, at det var mere holdninger og adfærd end køn, der udgjorde markante skillelinjer mellem forskellige betjente. Kvinderne på politiskolen var således for nylig blevet meget overraskede over at erfare, at man først det seneste år havde kunnet få skudsikre veste og kampuniformer, der passede til kvinder: Og skudsikre veste først NU er der blevet taget mål til kvinder til skudsikre veste, ellers har de rendt rundt med dem til mændene, hvor man næsten ikke kan trække pistolen og det er det samme med brynjerne, ikke. Nu kan man få veste og brynjer til kvinder, men det er da tankevækkende at det først er sket nu. Jeg troede sådan set at politiet var mere moderne der har jo været kvindelige betjente i jeg ved ikke hvor mange år. (Kvinde, 25 år, betjent på prøve) Ellers var der stor enighed om at kvinderne trivedes i miljøet, følte sig respekterede, men samtidig en gang i mellem blev nødt til at sige fra overfor hvad de kaldte sjofel snak : Jeg er nu lidt skuffet jeg havde forventet en større grad af modenhed. Man kan godt undre sig lidt det er fint nok at der er sjofel snak, det kan jeg også selv være med på, men stadigvæk.. at kunne opleve at gå op ad trappen og der så bliver piftet efter én og råbt og skreget god røv og sådan noget. Vi er altså ældre end at vi går og råber god røv efter kollegaer. (Kvinde, 24 år, betjent på prøve) 16

17 Kvinderne på politiskolen havde forståelse for at det for nogle kvindelige betjente kunne være nødvendigt at indgå i det kvindenetværk, der er sat i gang fra Rigspolitiets side, men var samtidig glade for at det i modsætning til f.eks. i Norge var frivilligt om man ville være medlem af et kvindenetværk eller ej. Samtidig med at tillægsundersøgelsen viser at kvinder ved politiet forholder sig mere til deres køn udadtil end indadtil i organisationen, bekræfter den også rapportens ( Rekruttering af kvinder til politi og forsvar ) overordnede konklusioner om ambivalens i forhold til og blandt kvinder som kønsmæssig minoritet i både politi og forsvar (se kapitel 6). 17

18 18

19 4. Gennemgang af afslag I dette afsnit vil den tilgængelige statistik omkring afslag på politiuddannelse blive gennemgået med særlig fokus på eventuelle kønsspecifikke forskelle. Det skal bemærkes at de tal, der bliver gennemgået i det følgende er politiets egne opgørelser og de dækker kun de tilfælde, hvor der er givet afslag, herunder dog også de tilfælde, hvor ansøgeren selv har trukket ansøgningen tilbage. De anvendte tal dækker årerne 2001 til 2003 begge år inklusive. 4.1 Det overordnede billede Ses der overordnet på hvilke steder aspiranterne falder fra undervejs i forløbet er de tre væsentligste faktorer for de tre år, der er medtaget, den skriftlige prøve, at aspiranten selv trækker ansøgningen og endeligt pga. helbredet. Disse tre faktorer alene står for 67% (2/3) af alle afslagene i årerne 2001 til og med Årsager til afslag Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Efter modtagelsen 2% 1% 1% 2% 3% 3% Inden skriftlig prøve 0% 0% 1% 0% 0% 0% Skriftlig prøve 33% 36% 29% 31% 26% 24% Fysisk prøve 12% 5% 10% 6% 12% 7% Holdopgave 2% 5% 4% 7% 5% 7% Afsluttende samtale 2% 1% 3% 2% 2% 3% Endelig udvælgelse 2% 4% 5% 5% 5% 7% Trukket ansøgning/udeblevet 32% 26% 33% 28% 31% 28% Pga. fortid 1% 11% 3% 8% 3% 9% Pga. helbredet 11% 8% 9% 9% 11% 12% Pga. alderen 2% 3% 2% 2% 2% 1% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 19

20 Den fysiske prøve har ikke samme vægt i denne forbindelse. Set samlet over de tre år er det kun 7% af aspiranterne, der har fået afslag i forbindelse med den fysiske prøve. Dette tal stiger dog, hvis de tilfælde, hvor ansøgeren har fået afslag grundet helbredet, til 17%. Om den høje andel af ansøgere der trækker deres ansøgning kan tilføjes, at behandlingstiden fra en ansøgning indsendes til optagelsesprocessen er færdig kan strække sig fra 6 måneder til et helt år. Dette er lang tid at vente på en afgørelse, og Rigspolitiet arbejder for tiden på at nedbringe perioden til 4 måneder. I indeværende år forventes optagelsesproceduren nedbragt til 6 måneder, og det kan da være at antallet af ansøgere, der trækker deres ansøgning tilbage, vil falde. 4.2 Kønsspecifikke forskelle Ses der igen samlet på alle tre år, så er de væsentligste forskelle på kvinderne og mændene, at kvinderne i højere grad end mændene falder fra ved den fysiske prøve og ved at de selv trækker deres ansøgning tilbage. Der er næsten dobbelt så mange kvinder som mænd (6% vs. 11%), der får afslag pga. den fysiske prøve. Denne forskel er stort set konsistent over alle tre år. Et andet punkt, hvor der er forskel på mændene og kvinderne er, at kvinderne i større grad end mændene selv trækker deres ansøgninger tilbage. Over den treårige periode er det næsten en tredjedel af de kvindelige aspiranter, der falder fra her. Der er som nævnt flere kvinder end mænd, der vælger selv at trække sig, men forskellen er 5% over en treårig periode, så der er egentligt ikke tale om en voldsom forskel. Mændene er til gengæld mere tilbøjelige til at falde fra, når det gælder deres samarbejde med andre i holdopgaven og deres fortid, hvor der tilsyneladende er nogle forhold i deres tid, der forhindrer en optagelse som aspirant. Nedenstående tabel viser den samlede oversigt af afslag for perioden 2001 til 2003, fordelt på kvinder og mænd. 20

21 Kvinder Mænd Efter modtagelsen 2% 2% Inden skriftlig prøve 0% 0% Skriftlig prøve 29% 30% Fysisk prøve 11% 6% Holdopgave 4% 7% Afsluttende samtale 2% 2% Endelig udvælgelse 4% 5% Trykket ansøgning/udeblevet 32% 27% Pga. fortid 3% 9% Pga. helbredet 10% 10% Pga. alderen 2% 2% Samme fordeling, vist grafisk og kun for kvinderne: Pga. helbredet 10% Kvinder Pga. alderen 2% Efter modtagelsen 2% Pga. fortid 3% Inden skriftlig prøve 0% Skriftlig prøve 29% Trykket ansøgning/udeblevet 33% Endelig udvælgelse 4% Afsluttende samtale 2% Fysisk prøve 11% Holdopgave 4% 21

22 Der kan ikke konstateres de store ændringer i perioden, når man ser på de forskellige afslagsårsager for kvinderne. Nedenstående tabel viser afslagsårsagerne for kvinderne, fordelt på årstal. De mest markante ændringer i perioden er, at andelen, der får afslag qua den skriftlige prøve, stiger med 7%, mens andelen, der får afslag grundet holdprøven, reduceres fra 5% til 2% Efter modtagelsen 2% 1% 3% Inden skriftlig prøve 0% 1% 0% Skriftlig prøve 33% 29% 26% Fysisk prøve 12% 10% 12% Holdopgave 2% 4% 5% Afsluttende samtale 2% 3% 2% Endelig udvælgelse 2% 5% 5% Trykket ansøgning/udeblevet 32% 33% 31% Pga. fortid 1% 3% 3% Pga. helbredet 11% 9% 11% Pga. alderen 2% 2% 2% Holdopgaven spiller en stor rolle i politiets udvælgelse, og en undersøgelse af frafald fra uddannelsen viste, at frafaldet efter indførsel af holdopgaven i optagelsesproceduren 6 faldt fra 12 til 4 procent (samlet for begge køn). Endvidere bekræftes her en forsigtig konklusion i rapporten, nemlig den at der ikke er forskel på mænds og kvinders adgang til politiuddannelsen der er på baggrund af det fremlagte materiale for afslag ikke noget der tyder på at politimænd vælger andre mænd når de udvælger aspiranter til ansættelse. 6 Hvilket skete omkring Interview med ressourceperson fra Rigspolitiets personaleafdeling. 22

23 5. Anbefalinger På baggrund af foreliggende tillæg kan det anbefales: At politiet styrker sin rekrutteringsindsats overfor kvinder ved i højere grad at sikre at der på alle hvervemøder, uddannelsesmesser og lignende tiltag er både en mandlig og en kvindelig betjent til stede. Det er vigtigt for potentielle ansøgere at opleve at politibetjente er forskellige og at alle, uanset køn og baggrund, kan søge og komme ind til politiet. Den hidtidige praksis med at signalere dette i alt billedmateriale kan siges at have haft denne ønskede effekt, og kunne derfor med fordel søges styrket i de konkrete og personlige møder mellem politiet og de unge, der kommer på hvervemøder og uddannelsesmesser. At igangværende bestræbelser på at nedbringe optagelsesprocessens længde er positive set i forhold til det store antal ansøgere (mænd og kvinder), der i løbet af processen trækker deres ansøgning tilbage. Det skal endvidere endnu engang understreges at disse anbefalinger skal ses i sammenhæng med og bør suppleres med den bredere vifte af anbefalinger der findes i Hovedrapporten: Rekruttering af kvinder til politi og forsvar foretaget ved Center for Ungdomsforskning. 23

Rekruttering af kvinder til politi og forsvar

Rekruttering af kvinder til politi og forsvar Rekruttering af kvinder til politi og forsvar 1 2 Rekruttering af kvinder til politi og forsvar Susanne Branner Jespersen 3 Rekruttering af kvinder til politi og forsvar Susanne Branner Jespersen 1. udgave

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Byrådet anmodede den 27. oktober 2011 om, at der på baggrund af ligestillingsredegørelsen udarbejdes en ligestillingspolitik.

Byrådet anmodede den 27. oktober 2011 om, at der på baggrund af ligestillingsredegørelsen udarbejdes en ligestillingspolitik. Mangfoldighedspolitik Byrådssekretariatet Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 81.00.15-P20-1-11 Ref.: Jesper Poder Olsen Direkte tlf.

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

Forsvarets uddannelser Elitekampagne 2009. IIA prisen 2009

Forsvarets uddannelser Elitekampagne 2009. IIA prisen 2009 Forsvarets uddannelser Elitekampagne 2009 IIA prisen 2009 Baggrund Kunden: Forsvaret Vigtig baggrundsviden: Forsvaret uddanner og udsender soldater til deltagelse i de internationale aktioner, som Danmark

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005 Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 22. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNET MÅLSÆTNING... 2 DELMÅL... 2 GENTOFTE KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS UDADTIL... 2 ANNONCERING... 3 ANSÆTTELSESPROCEDURE...

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Stat og kommuner ansætter flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund Af Ivan Mynster Fredag den 20. november 2015, 05:00

Stat og kommuner ansætter flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund Af Ivan Mynster Fredag den 20. november 2015, 05:00 Stat og kommuner ansætter flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund Af Ivan Mynster Fredag den 20. november 2015, 05:00 Del: Der er overvægt af indvandrere med lav løn og kort uddannelse i det offentlige.

Læs mere

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 24. august 2005 Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens Afdeling Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2012 Oktober 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder Politiet har styrket indsatsen i de særligt udsatte boligområder, der er

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier Selvevaluering 15/16 Emne: KIE værdier Emnebegrundelse og metode: Med selvevalueringen 2016 ønsker vi at sætte fokus på en række af vores kerneværdier nemlig tillid, dialog, medindflydelse og gensidig

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Regler om ansættelse

Regler om ansættelse Regler om ansættelse 2010 Holdning Det er holdningen i Ringsted Kommune, at der skal arbejdes professionelt med rekruttering Rekrutteringsprocessen afspejler, at der i Ringsted Kommune arbejdes efter værdierne

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb Als Research APS marts 2014 EVALUERINGSRAPPORT Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb Notatets baggrund og formål Dansk Flygtningehjælp har i perioden oktober 2010 til december 2012

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI KVINDE 32 ÅR KRISTEN-ARMENIER TO BØRN PÅ HHV. 2 OG 4 ÅR UDDANNET REGNSKABSMEDARBEJDER INGEN ARBEJDSERFARING ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1)

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet

Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. november 2003 Kontor: Sekr. J.nr.: 2003-030-12 Sagsbeh.: SIS Fil-navn: Ligestillingsrapport nov.2003.doc Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Du ved aldrig, hvad der sker om 2 minutter. Men du ved, at du og din makker kommer til at gøre en forskel. Bliv politibetjent

Du ved aldrig, hvad der sker om 2 minutter. Men du ved, at du og din makker kommer til at gøre en forskel. Bliv politibetjent Du ved aldrig, hvad der sker om 2 minutter Men du ved, at du og din makker kommer til at gøre en forskel Bliv politibetjent Er du klar til at gøre en forskel med dit liv? Et af de mest uforudsigelige job

Læs mere

Statens Administration

Statens Administration Statens Administration Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj.

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Værdier for fælles personalepolitik i Distrikt Østerhøj: Respekt anerkendelse Udvikling faglighed Initiativ engagement Loyalitet ærlighed Humor arbejdsglæde

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune Notat Til: Ansættelsesudvalget Den 8. august 2008 Århus Kommune Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer i Århus Kommune Borgmesterens Afdeling I forbindelse med af ansættelse af

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder.

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder. RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame John Hansen Baunegårdsvej 73 Bredegrund 7, 3. tv 2900 Hellerup 2300 Sundby København den 9. september 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Tipstjeneste sendt på TV 2 John

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

KAPITEL 2 SÅDAN HÅNDTERER DU ET AFSLAG

KAPITEL 2 SÅDAN HÅNDTERER DU ET AFSLAG KAPITEL 2 SÅDAN HÅNDTERER DU ET AFSLAG Tak for din ansøgning. Vi har modtaget 239 ansøgninger, og har nu fundet den kandidat, vi mener, er den rigtige til at udfylde stillingen. Vi ønsker dig held og lykke

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Landskursus 27. Januar 2012 8. Juni 2011 Bachelorprojekt 2011 University College Lillebælt Mona Gehrt (Nyborg Sygehus) Brian Seneca Schmidt (Middelfart Sygehus) Bettina Brøndum Jensen (Svendborg Sygehus)

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb Selvevaluering 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb... 1 Gennemsnitlig længde af grundforløb... 3 Undersøgelse af elevernes gennemførelsesprocent

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv KØN PÅ ARBEJDE En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv af Lotte Bloksgaard & Stine Brock Faber Aalborg Universitetsforlag 2004 KØN PÅ ARBEJDE En

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009 FOKUSGRUPPER Afrapportering Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel +45 39 16 27 00 www.bysted.dk Kontaktperson Adm.dir. Bo Søby Kristensen bsk@bysted.dk

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere