SPECIFIKKE FORHOLD FOR
|
|
- Anita Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TILLÆG TIL REKRUTTERING AF KVINDER TIL POLITI OG FORSVAR SPECIFIKKE FORHOLD FOR REKRUTTERING AF KVINDER TIL POLITIET 1
2 2
3 Specifikke forhold for rekruttering af kvinder til politiet Tillæg til Rekruttering af kvinder til politi og forsvar Susanne Branner Jespersen 3
4 Specifikke forhold for rekruttering af kvinder til politiet Tillæg til rapporten Rekruttering af kvinder til politi og forsvar Susanne Branner Jespersen 1. udgave 2004 ISBN: Omslag: Tallat Shakoor Sats: Vibeke Lihn Tryk: Roskilde Universitetscenters Trykkeri, 2004 Rapporten er udgivet af Center for Ungdomsforskning Institut for Uddannelsesforskning Roskilde Universitetscenter Undersøgelsen er udarbejdet for Forsvarets Værnepligt og Rekruttering og Rigspolitiet af Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter 4
5 Indhold 1. Indledning Metode Rekrutteringsstrategier Hvervemøder og andre opsøgende aktiviteter Rekrutteringsmateriale: brochurer og internettet Betydningen af rollemodeller Kvinders tilvalg af politi Forventninger til arbejdets karakter og art Arbejdsmiljøet Gennemgang af afslag Det overordnede billede Kønsspecifikke forskelle Anbefalinger
6 6
7 1. Indledning Hermed har vi fornøjelsen af at præsentere tillægget Specifikke forhold for rekruttering af kvinder til politiet. Nærværende tillæg fokuserer på politiets rekruttering af kvinder og er blevet til på baggrund af en udvidelse af rapporten Rekruttering af kvinder til politi og forsvar foretaget ved Center for Ungdomsforskning. Tillægget indeholder information og oplysninger fremkommet ved yderligere interview med kvinder, der søger optagelse til og er ansat ved politiet, og bør læses som et appendiks til ovennævnte rapport. Da meget relevant materiale for rekruttering af kvinder til politiet allerede forefindes i denne rapport, vil der her kun blive fokuseret på forhold, der på afgørende vis enten bekræfter eller udvider perspektivet på specifikke forhold. Undersøgelsen er gennemført i april-maj 2004 af antropolog Susanne Branner Jespersen under ledelse af centerleder Birgitte Simonsen. Figurer og tabeller samt gennemgangen af det statistiske materiale er udarbejdet af cand.scient.soc. Niels-Henrik M. Hansen. 1.1 Metode Der er foretaget telefoninterview med ni kvindelige ansøgere til politiet, inden disse ansøgere var blevet behandlet og sorteret ved Rigspolitiet. Kvinderne blev udvalgt fra Rigspolitiets ansøgninger i en tilfældig periode på tre uger i april-maj måned i indeværende år. Derudover er der foretaget et fokusgruppe interview med en gruppe kvinder på et AOF forskolekursus, samt et fokusgruppe interview med en gruppe politibetjente på prøve 1. Ud af disse tilsammen 18 kvinder, var der 4 med en anden etnisk baggrund end dansk. To ressourcepersoner ansat ved Rigspolitiets personaleafdeling er desuden blevet interviewet om ansættelsesprocedurer og rekrutteringsstrategier. 1 Alle optagne på Politiskolen er ansat på prøve. Gruppen bestod af lige dele betjente på Politiskolens Grundkursus 1 og Politiskolens Grundkursus 3 det vil i dette tilfælde sige en halvdel med kun en uges praktisk erfaring med politiarbejdet og en halvdel med et års praktisk politiarbejde bag sig. 7
8 8
9 2. Rekrutteringsstrategier I dette afsnit vil vi fokusere på de rekrutteringsstrategier Rigspolitiet benytter sig af hvervemøder, brochurer og internettet. Fokus vil være på de deltagende kvinders oplevelse og opfattelse af politiets mangfoldighedspolitik eller sagt på en anden måde: Kommer politiet igennem til de unge med budskabet om at alle uanset køn og baggrund er velkomne i politistyrken? 2.1 Hvervemøder og andre opsøgende aktiviteter Den enkelte politikreds er ansvarlig for at afholde opsøgende møder og deltage i lokale uddannelsesmesser. Landets 54 politikredse har derfor hver sin standard og sine aftaler med lokale tekniske skoler, handelsskoler og gymnasier, men da det er vedtaget fra Rigspolitiets side at sådanne møder skal afholdes sker det også stort set i alle politikredse (interview med ressourceperson fra Rigspolitiets personaleafdeling). Rigspolitiet deltager desuden i Uddannelseskaravanen, der hvert år besøger over 100 af landets handels- og gymnasieskoler, samt andre uddannelsesmesser rundt om i landet. Fra Rigspolitiets side tilstræbes det, at der på alle hvervemøder deltager både en mand, en kvinde og en betjent med en anden etnisk oprindelse end dansk, hvilket af personalemæssige årsager ikke altid er muligt. Der er således også kun én af de adspurgte kvinder i undersøgelsen, der kan huske at have mødt både mandlige og kvindelige betjente på et hvervemøde, og ligeledes kun én af de adspurgte, der kan huske at have snakket med en mandlig betjent med anden etnisk baggrund end dansk på en uddannelsesmesse. Flere kvinder undrede sig over at de ikke havde mødt politiet i forbindelse med deres uddannelsesforløb på for eksempel handelsskoler, tekniske skoler og gymnasier, og mente at politiet godt kunne være mere opsøgende. Lige så mange kvinder syntes at politiet var synlige på de steder hvor andre uddannelser var synlige, og mente ikke at politiet kunne eller skulle være mere opsøgende. De forskellige oplevelser af synligheden af politiets rekrutteringsstrategi kan forklares med at ansvaret for mange af sådanne 9
10 opsøgende møder ligger i den enkelte politikreds, og at der derfor på landsplan er vidt forskellige procedurer og praksisser for at arrangere og deltage i disse. 2.2 Rekrutteringsmateriale: brochurer og internettet I politiets hvervefolder og på hjemmesiden for interesserede ansøgere til styrken forefindes der billeder af både mandlige og kvindelige betjente. 2 Hjemmesiden opleves som meget positiv af deltagerne i denne undersøgelse. Alle adspurgte pointerede at den information man kunne finde på internettet fuldt ud levede op til deres forventninger, og at de dér havde kunnet finde svar på de fleste af deres spørgsmål. Flere understregede dog, at man på forhånd skulle være interesseret for at søge information om uddannelsen, men som én interviewdeltager påpegede, er det ofte vilkåret: Der er selvfølgelig en begrænsning i at man skal være tilpas interesseret til at hente det selv det er jo ikke materiale der kommer ind med Kvicklykataloget, vel? Som andre uddannelsesinstitutioner skal man opsøge det og selv finde ud af hvor man kan få information. (Kvinde, 26 år, ansøger) På spørgsmålet er politiet gode nok til at komme ud med budskabet om at alle kan søge mente næsten samtlige kvinder, at politiet var gode til at sælge sig selv som en organisation med plads til mangfoldighed. I den forbindelse blev brugen af billedmateriale ofte fremhævet. En af undersøgelsens deltagere udtaler: Jeg tror ud fra brochurerne, at det er vigtigt for dem at få kvinder og nogen med anden etnisk baggrund ind. Der er mange af dem på billederne, så der må være en lille lusket baggrund med at de sætter dem ind og det er helt kanon, synes jeg. (Kvinde, 21 år, ansøger) 2 Se Hjemmesiden er blevet ændret pr. 1. maj 2004 (efter denne undersøgelse fandt sted) med væsentlige opdateringer og udvidelser af informationsmængden. De i dette tillæg omtalte elementer findes også på den nye hjemmeside, og ændringen har derfor ikke betydning for undersøgelsens konklusioner. 10
11 Vi kan konkludere, at der blandt undersøgelsens deltagere var generel enighed om at politiet fremstod som en organisation hvor alle uanset køn og baggrund kunne søge. 2.3 Betydningen af rollemodeller I den forbindelse vil vi gerne fremhæve specielt ét element på blivpolitibetjent.dk. Nederst på siden ligger der billeder af 12 betjente på politiskolen, heraf tre kvinder. Alle adspurgte havde læst mindst et par af de personlige beretninger, og havde umiddelbart læst dem, de identificerede sig mest med. En kvinde med anden etnisk baggrund end dansk fortæller således: Det første jeg læste var de to mørke personer, for at læse om det var svært for dem at komme ind på nogle punkter i forhold til danskerne, altså for at sammenligne dem og så skulle jeg se om jeg havde noget til fælles med dem. (Kvinde, 26 år, på forskolekursus) En etnisk dansk kvinde fortæller: Jeg har hovedsageligt været inde på pigernes. De virker som almindelige mennesker, slet ikke som nogle supermennesker, som jeg troede at man skulle være. Der var piger, der havde siddet på kontor, ligesom mig, og det fik mig til at sige at så kunne jeg sagtens skrive min ansøgning. At det var helt almindelige mennesker fik mig til at søge. (Kvinde, 22 år, ansøger) Der er to interessante perspektiver i disse to citater. Det ene er, at det i undersøgelsen blev tydeligt at kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i forhold til politiet først og fremmest identificerede sig som etnisk minoritet, og at etnisk danske kvinder i forhold til politiet identificerede sig som kønsmæssig minoritet. Det tyder altså på, at man kunne have fordel af at sammentænke kvinder og etniske minoriteter i en samlet mangfoldighedsstrategi ikke kun hvad angår rekruttering, men også hvad angår rummelighed på arbejdspladsen. I den forbindelse er det værd at bemærke at der i Forsvars- 11
12 kommandoen længe har været ansat en ligestillingskonsulent, der beskæftiger sig med overordnede strategier for en øget mangfoldighed i organisationen. Det andet perspektiv er betydningen af rollemodeller. Det er tillige nævnt i rapporten Rekruttering af kvinder til politi og forsvar, men er værd at gentage. I citatet ovenfor påpeger den etnisk danske kvinde at hun søgte politiet i samme øjeblik hun opdagede, at der var kvinder ligesom hende i korpset at de også havde siddet på kontor ligesom hende selv. Den anden kvinde fortalte at hun havde set på de mørke personer for at sammenligne sig selv med dem. Et andet sted fortalte hun at hun håbede der ville komme flere personer med en anden hudfarve ind i politiet. Direkte adspurgt viste det sig at hverken hende eller de andre kvinder med anden etnisk baggrund end dansk havde tænkt over det at være kvinde i politiet det, de forholdt sig til handlede om at være etnisk minoritet i politiet. Forekomsten af positive rollemodeller kan ikke overvurderes, hvorfor man fra Rigspolitiets side godt kunne øge indsatsen for at sikre, at begge køn var repræsenteret ved alle hvervemøder, uddannelsesmesser og deslige. Antallet af personer med anden etnisk baggrund end dansk er endnu så lavt i politistyrken, at det vil være umuligt at vedtage en politik om at også disse skal være repræsenteret på sådanne møder. Med tiden må man formode at antallet øges, og at man i samme tempo som dette derfor kunne inkorporere som standard at også etniske minoriteter skal være repræsenteret ved disse møder. 12
13 3. Kvinders tilvalg af politi I dette afsnit vil vi gennemgå typiske forklaringer på hvorfor kvinder vælger at søge ind til politiet, samt sammenligne disse forestillinger med udsagn fra kvinder, der allerede er blevet ansat på prøve som politibetjent. 3.1 Forventninger til arbejdets karakter og art Der er mange fælles forventninger for kvinder, der søger politi og forsvar. Forventningerne til arbejdets karakter og art var også blandt de til tillægget adspurgte kvinder generelt høje, og fokuserede på at arbejdet som politibetjent ville byde på en forskelligartet hverdag, afvekslende opgaver og et aktivt, fysisk arbejde. De adspurgte kvinder fremhævede, at de ligesom de kvinder der søger ind til forsvaret var grænsesøgende og gerne ville afprøve sig selv, fysisk såvel som psykisk. Derudover fremhævede de en lang række andre begrundelser, der handlede om hvad de forestillede sig at arbejdet som politibetjent indeholdt: Man hjælper andre mennesker og sørger for at alle får den hjælp de skal have, fra det ene samfundslag til det andet. Der er ikke to dage der er ens og du bliver udfordret både fysisk og psykisk. Man lærer at tackle sociale problemer og løse dem. Det er et varierende arbejde og man kommer til at møde mange forskellige mennesker. Du er med til at hjælpe og bevare Danmark. Det uforudsigelige i hverdagen tiltaler mig, og så det at man er en del af et stort fællesskab, hvor man skal arbejde meget sammen. Man kan altså sige, at kvinder der søger politiet i højere grad end kvinder der søger forsvaret, er tiltrukket af det samfundsengagement, der ligger i en stor del af politiarbejdet: At man kommer ud i mange forskellige samfundslag og er med til at hjælpe 13
14 folk. Halvdelen af de interviewede betjente under uddannelse havde ligeledes været i militæret, 3 og én af dem udtalte: At kunne arbejde med mennesker og at kunne gøre en forskel lyder så fint, men jeg ville gerne kunne bruge de ting jeg lærte, til noget konstruktivt i stedet for bare at lege det, som jeg følte jeg gjorde inde ved forsvaret. (Kvinde, 24 år, betjent på prøve) De fleste af de adspurgte kvinder forventede også at der ville være mange forskellige muligheder for videreuddannelse indenfor politiet, og at man på længere sigt ville prøve kræfter med en række forskellige arbejdsområder. Denne form for udvikling og afveksling fandt de tiltalende. 3.2 Arbejdsmiljøet Samme tendens som viste sig i Rekruttering af kvinder til politi og forsvar, viste sig også i denne tillægsundersøgelse: Nemlig at de kvinder der tiltrækkes af politiet i høj grad ønsker at arbejde sammen med mænd. Det er for dem et bevidst valg om at komme ind i et arbejdsmiljø, der er mandsdomineret. Det er kvinder, der udtrykker at de trives bedst sammen med mænd, at de godt kan lide tonen og den kammeratlige omgang samt de interesser, der ifølge deres opfattelse dominerer i et udpræget mandemiljø. På politiskolen er der i år typisk 2-3 kvinder i hver klasse, og de kvinder der deltog i undersøgelsen virkede ikke som om det at være kvinde i politiet var noget, de havde forholdt sig specielt meget til. Akvariesyndromet og 200%-reglen som omtales i rapportens kapitel 6 var ikke særlig udtalt blandt de kvindelige betjente på prøve. Der er stor forskel på forsvaret og politiet. Specielt i forsvaret skulle man vise noget mere der var ikke så mange boglige fag som vi har her nu, der 3 Denne del var tilsyneladende ikke repræsentativ for kvinder i politiet generelt, selvom der er en betydelig andel af kvinderne i politiet, der også har været en tid i forsvaret. 14
15 var mere fokus på øvelser og på hvem der kunne slæbe mest, gå længst og løbe hurtigst. Her ligger der ikke nogle undertoner om at vi skal præstere noget ud over det sædvanlige. Man føler sig ikke presset til at man skal præstere det helt exceptionelle for at blive respekteret, og det synes jeg er positivt. (Kvinde, 22 år, betjent på prøve) Dette er en kende i modstrid med udtalelser fra ældre kvindelige betjente, 4 og forskellen må forklares ved at antallet af kvindelige betjente på politiskolen er langt større end den tilsvarende procentdel af den samlede arbejdsstyrke (se figur 1 og 2 i rapporten). Kvinder på politiskolen er således i mindre grad en minoritet i deres hverdag, hvilket ændrer sig en del når de kommer ud fra skolen, da der stadig kun er lidt over 7% kvinder blandt landets politibetjente som helhed. Derudover viser det nærværende materiale, at de unge kvindelige betjente på prøve i høj grad forholder sig til deres køn udadtil at det altså ikke så meget drejer sig om interne kollegiale relationer, som om hvordan offentligheden reagerer på dem som betjente. Om de kan få den fornødne autoritet og respekt som kvindelige betjente er i langt højere grad på dagsordenen for unge kvindelige betjente end det er tilfældet både for potentielle ansøgere og for kvinder i forsvaret. Én havde på sit praktikophold oplevet at blive raget grundigt på af en mandlig tilskuer, og havde valgt at anholde manden for at statuere et eksempel. Manden skulle efterfølgende betale et antal dagbøder 5. En anden fortalte følgende: Ude på gaden ser jeg det som en fordel at man kører mand og kvinde sammen hvis der er en kvinde med bliver situationen som regel lidt mere afdæmpet. Generelt slår mænd ikke på en kvindelig betjent hvis jeg går hen og taler med en mand der er oppe at køre kan jeg måske nemmere få ham ned end hvis min mandlige kollega gør det. (Kvinde, 28 år, betjent på prøve) 4 5 Jf. Rekruttering af kvinder til politi og forsvar. Han blev dømt efter straffelovens paragraf 121 hvor der står at den, der med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfalder en person med offentlig tjeneste eller hverv, kan straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder. 15
16 De kvindelige betjente under uddannelse oplever altså både positive og negative aspekter af deres køn i udførelsen af deres erhverv. I forhold til relationerne internt i politiet var kvinderne på skolen bevidste om at de ville kunne møde modstand fra mandlige kolleger på stationer i det mørke Jylland, som én af dem udtrykte det. En anden havde oplevet på sit praktikophold at mandlige kolleger havde været nedladende overfor at køre patrulje sammen med en kvinde, der så lidt lille ud. Men ellers var deres oplevelse, at det var mere holdninger og adfærd end køn, der udgjorde markante skillelinjer mellem forskellige betjente. Kvinderne på politiskolen var således for nylig blevet meget overraskede over at erfare, at man først det seneste år havde kunnet få skudsikre veste og kampuniformer, der passede til kvinder: Og skudsikre veste først NU er der blevet taget mål til kvinder til skudsikre veste, ellers har de rendt rundt med dem til mændene, hvor man næsten ikke kan trække pistolen og det er det samme med brynjerne, ikke. Nu kan man få veste og brynjer til kvinder, men det er da tankevækkende at det først er sket nu. Jeg troede sådan set at politiet var mere moderne der har jo været kvindelige betjente i jeg ved ikke hvor mange år. (Kvinde, 25 år, betjent på prøve) Ellers var der stor enighed om at kvinderne trivedes i miljøet, følte sig respekterede, men samtidig en gang i mellem blev nødt til at sige fra overfor hvad de kaldte sjofel snak : Jeg er nu lidt skuffet jeg havde forventet en større grad af modenhed. Man kan godt undre sig lidt det er fint nok at der er sjofel snak, det kan jeg også selv være med på, men stadigvæk.. at kunne opleve at gå op ad trappen og der så bliver piftet efter én og råbt og skreget god røv og sådan noget. Vi er altså ældre end at vi går og råber god røv efter kollegaer. (Kvinde, 24 år, betjent på prøve) 16
17 Kvinderne på politiskolen havde forståelse for at det for nogle kvindelige betjente kunne være nødvendigt at indgå i det kvindenetværk, der er sat i gang fra Rigspolitiets side, men var samtidig glade for at det i modsætning til f.eks. i Norge var frivilligt om man ville være medlem af et kvindenetværk eller ej. Samtidig med at tillægsundersøgelsen viser at kvinder ved politiet forholder sig mere til deres køn udadtil end indadtil i organisationen, bekræfter den også rapportens ( Rekruttering af kvinder til politi og forsvar ) overordnede konklusioner om ambivalens i forhold til og blandt kvinder som kønsmæssig minoritet i både politi og forsvar (se kapitel 6). 17
18 18
19 4. Gennemgang af afslag I dette afsnit vil den tilgængelige statistik omkring afslag på politiuddannelse blive gennemgået med særlig fokus på eventuelle kønsspecifikke forskelle. Det skal bemærkes at de tal, der bliver gennemgået i det følgende er politiets egne opgørelser og de dækker kun de tilfælde, hvor der er givet afslag, herunder dog også de tilfælde, hvor ansøgeren selv har trukket ansøgningen tilbage. De anvendte tal dækker årerne 2001 til 2003 begge år inklusive. 4.1 Det overordnede billede Ses der overordnet på hvilke steder aspiranterne falder fra undervejs i forløbet er de tre væsentligste faktorer for de tre år, der er medtaget, den skriftlige prøve, at aspiranten selv trækker ansøgningen og endeligt pga. helbredet. Disse tre faktorer alene står for 67% (2/3) af alle afslagene i årerne 2001 til og med Årsager til afslag Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Efter modtagelsen 2% 1% 1% 2% 3% 3% Inden skriftlig prøve 0% 0% 1% 0% 0% 0% Skriftlig prøve 33% 36% 29% 31% 26% 24% Fysisk prøve 12% 5% 10% 6% 12% 7% Holdopgave 2% 5% 4% 7% 5% 7% Afsluttende samtale 2% 1% 3% 2% 2% 3% Endelig udvælgelse 2% 4% 5% 5% 5% 7% Trukket ansøgning/udeblevet 32% 26% 33% 28% 31% 28% Pga. fortid 1% 11% 3% 8% 3% 9% Pga. helbredet 11% 8% 9% 9% 11% 12% Pga. alderen 2% 3% 2% 2% 2% 1% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 19
20 Den fysiske prøve har ikke samme vægt i denne forbindelse. Set samlet over de tre år er det kun 7% af aspiranterne, der har fået afslag i forbindelse med den fysiske prøve. Dette tal stiger dog, hvis de tilfælde, hvor ansøgeren har fået afslag grundet helbredet, til 17%. Om den høje andel af ansøgere der trækker deres ansøgning kan tilføjes, at behandlingstiden fra en ansøgning indsendes til optagelsesprocessen er færdig kan strække sig fra 6 måneder til et helt år. Dette er lang tid at vente på en afgørelse, og Rigspolitiet arbejder for tiden på at nedbringe perioden til 4 måneder. I indeværende år forventes optagelsesproceduren nedbragt til 6 måneder, og det kan da være at antallet af ansøgere, der trækker deres ansøgning tilbage, vil falde. 4.2 Kønsspecifikke forskelle Ses der igen samlet på alle tre år, så er de væsentligste forskelle på kvinderne og mændene, at kvinderne i højere grad end mændene falder fra ved den fysiske prøve og ved at de selv trækker deres ansøgning tilbage. Der er næsten dobbelt så mange kvinder som mænd (6% vs. 11%), der får afslag pga. den fysiske prøve. Denne forskel er stort set konsistent over alle tre år. Et andet punkt, hvor der er forskel på mændene og kvinderne er, at kvinderne i større grad end mændene selv trækker deres ansøgninger tilbage. Over den treårige periode er det næsten en tredjedel af de kvindelige aspiranter, der falder fra her. Der er som nævnt flere kvinder end mænd, der vælger selv at trække sig, men forskellen er 5% over en treårig periode, så der er egentligt ikke tale om en voldsom forskel. Mændene er til gengæld mere tilbøjelige til at falde fra, når det gælder deres samarbejde med andre i holdopgaven og deres fortid, hvor der tilsyneladende er nogle forhold i deres tid, der forhindrer en optagelse som aspirant. Nedenstående tabel viser den samlede oversigt af afslag for perioden 2001 til 2003, fordelt på kvinder og mænd. 20
21 Kvinder Mænd Efter modtagelsen 2% 2% Inden skriftlig prøve 0% 0% Skriftlig prøve 29% 30% Fysisk prøve 11% 6% Holdopgave 4% 7% Afsluttende samtale 2% 2% Endelig udvælgelse 4% 5% Trykket ansøgning/udeblevet 32% 27% Pga. fortid 3% 9% Pga. helbredet 10% 10% Pga. alderen 2% 2% Samme fordeling, vist grafisk og kun for kvinderne: Pga. helbredet 10% Kvinder Pga. alderen 2% Efter modtagelsen 2% Pga. fortid 3% Inden skriftlig prøve 0% Skriftlig prøve 29% Trykket ansøgning/udeblevet 33% Endelig udvælgelse 4% Afsluttende samtale 2% Fysisk prøve 11% Holdopgave 4% 21
22 Der kan ikke konstateres de store ændringer i perioden, når man ser på de forskellige afslagsårsager for kvinderne. Nedenstående tabel viser afslagsårsagerne for kvinderne, fordelt på årstal. De mest markante ændringer i perioden er, at andelen, der får afslag qua den skriftlige prøve, stiger med 7%, mens andelen, der får afslag grundet holdprøven, reduceres fra 5% til 2% Efter modtagelsen 2% 1% 3% Inden skriftlig prøve 0% 1% 0% Skriftlig prøve 33% 29% 26% Fysisk prøve 12% 10% 12% Holdopgave 2% 4% 5% Afsluttende samtale 2% 3% 2% Endelig udvælgelse 2% 5% 5% Trykket ansøgning/udeblevet 32% 33% 31% Pga. fortid 1% 3% 3% Pga. helbredet 11% 9% 11% Pga. alderen 2% 2% 2% Holdopgaven spiller en stor rolle i politiets udvælgelse, og en undersøgelse af frafald fra uddannelsen viste, at frafaldet efter indførsel af holdopgaven i optagelsesproceduren 6 faldt fra 12 til 4 procent (samlet for begge køn). Endvidere bekræftes her en forsigtig konklusion i rapporten, nemlig den at der ikke er forskel på mænds og kvinders adgang til politiuddannelsen der er på baggrund af det fremlagte materiale for afslag ikke noget der tyder på at politimænd vælger andre mænd når de udvælger aspiranter til ansættelse. 6 Hvilket skete omkring Interview med ressourceperson fra Rigspolitiets personaleafdeling. 22
23 5. Anbefalinger På baggrund af foreliggende tillæg kan det anbefales: At politiet styrker sin rekrutteringsindsats overfor kvinder ved i højere grad at sikre at der på alle hvervemøder, uddannelsesmesser og lignende tiltag er både en mandlig og en kvindelig betjent til stede. Det er vigtigt for potentielle ansøgere at opleve at politibetjente er forskellige og at alle, uanset køn og baggrund, kan søge og komme ind til politiet. Den hidtidige praksis med at signalere dette i alt billedmateriale kan siges at have haft denne ønskede effekt, og kunne derfor med fordel søges styrket i de konkrete og personlige møder mellem politiet og de unge, der kommer på hvervemøder og uddannelsesmesser. At igangværende bestræbelser på at nedbringe optagelsesprocessens længde er positive set i forhold til det store antal ansøgere (mænd og kvinder), der i løbet af processen trækker deres ansøgning tilbage. Det skal endvidere endnu engang understreges at disse anbefalinger skal ses i sammenhæng med og bør suppleres med den bredere vifte af anbefalinger der findes i Hovedrapporten: Rekruttering af kvinder til politi og forsvar foretaget ved Center for Ungdomsforskning. 23
Rekruttering af kvinder til politi og forsvar
Rekruttering af kvinder til politi og forsvar 1 2 Rekruttering af kvinder til politi og forsvar Susanne Branner Jespersen 3 Rekruttering af kvinder til politi og forsvar Susanne Branner Jespersen 1. udgave
Læs mereGuide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre
Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.
Læs mere- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER
- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen
Læs mereInterview med Thomas B
Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.
Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereDanskerne er blevet mere demensvenlige.
Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereRollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereTillæg til LEKS-Longitudinal
1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse
Læs mereLedelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene
Læs mereUndersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore
Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive
Læs mereEn kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer
En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede
Læs mereDET HAR GJORT INDTRYK
STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereIndledning. Baggrund for undersøgelsen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereAldersfordeling. Indledning. Data
Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereBilag 8. Interview med Simon
Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereFOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup
Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009 FOKUSGRUPPER Afrapportering Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel +45 39 16 27 00 www.bysted.dk Kontaktperson Adm.dir. Bo Søby Kristensen bsk@bysted.dk
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereRollespil it support Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mere350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre
35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.
Læs mereSelvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.
Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker
Læs mereUndersøgelse om ros og anerkendelse
Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereMIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG
MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereSUPPLERENDE SPØRGESKEMA B
ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereHjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012
Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereResultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet
Retur Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet I perioden d.. september til 3. november har borgere, der har været til møde i rehabiliteringsteamet, fået udleveret et spørgeskema om deres oplevelser
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereVold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016
Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.
Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereKarriereudvikling resultat af undersøgelse
Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereMANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI
MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI KVINDE 32 ÅR KRISTEN-ARMENIER TO BØRN PÅ HHV. 2 OG 4 ÅR UDDANNET REGNSKABSMEDARBEJDER INGEN ARBEJDSERFARING ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1)
Læs merePsykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.
20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereStatistisk oversigt Spørgeskema resultater
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereUndersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt
FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt FOA har i perioden fra 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse gennem forbundets elektroniske
Læs mere19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE
120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,
Læs mereHvordan kommer man i Himlen?
Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare
Læs mereUNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED
UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:
Læs mereFri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører
Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering
Læs mereNYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen
NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereUdkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.
Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med
Læs mereStykket mellem den første og den anden samtale
Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]
Læs mereForsvarets uddannelser Elitekampagne 2009. IIA prisen 2009
Forsvarets uddannelser Elitekampagne 2009 IIA prisen 2009 Baggrund Kunden: Forsvaret Vigtig baggrundsviden: Forsvaret uddanner og udsender soldater til deltagelse i de internationale aktioner, som Danmark
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs mereKommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund
Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mereAPV 2011 Arbejdspladsvurdering
APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mere