Studieordning for Laborantuddannelsen. ved. Professionshøjskolen University College Nordjylland Teknologi og Business

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Laborantuddannelsen. ved. Professionshøjskolen University College Nordjylland Teknologi og Business"

Transkript

1 Studieordning for Laborantuddannelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Teknologi og Business August 2009

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for studieordningen ) Formål og mål ) Adgangskrav ) Uddannelsens struktur ) Uddannelsens indhold ) Uddannelsens 1., 2. og 3. semester ) Valgdelen ) Eksamen ) Beståelseskriterier ) Reeksamen ) Dispensation ) Merit ) Åben uddannelse ) Klager...23 Side 2 af 23

3 Indledning Denne Studieordning for Laborantstudiet (AK) ved University College Nordjylland, Teknologi & Business, august 2009 er en revision af Studieordning for Laborantstudiet, august Studieordningen beskriver først Laborantstudiets tre obligatoriske semestre der foregår på University College Nordjylland, og derefter virksomhedsuddannelse i en offentlig eller privat virksomhed. I denne studieordning er terminologien fra Bekendtgørelsen om Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet bibeholdt. Uddannelsesinstitutionens navn, Professionshøjskolen, University College Nordjylland, Teknologi & Business, forkortes efterfølgende UCN T&B. Uddannelsen er sammensat af obligatoriske fag på 80 ECTS og en valgdel på 40 ECTS. Valgdelen er opdelt i et specialeforløb på 30 ECTS og et afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTS. Fordelingen af ECTS på semestrene er således, at der optjenes 90 ECTS på de første 3 semestre, hvor 80 ECTS udgør de obligatoriske fag og 10 ECTS er en del af valgdelen. Virksomhedsuddannelse udgør 30 ECTS og inkluderer det afsluttende eksamensprojekt, i alt et halvt år. Uddannelsesforløbet er betinget af, at den studerende ansættes i en virksomhed og aflønnes efter overenskomsten. I virksomhedsuddannelsen udvikles den studerendes praktiske færdigheder og der opøves nogen rutine inden for specifikke områder. Side 3 af 23

4 Grundlaget for studieordningen 1) Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for laboratorieområdet BEK nr. 619 af 18. juni ) Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser LOV nr. 207 af 31. marts ) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr. 782 af 17. august ) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr. 262 af 20. marts ) Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. BEK nr. 145 af 9. marts ) Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser BEK nr. 106 af 9. februar ) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne BEK nr. 635 af 30. juni Studieordningen gælder for alle studerende, der er optaget efter BEK nr. 619 af 18. juni Side 4 af 23

5 1) Formål og mål Formålet med uddannelsen til laborant er: At kvalificere den uddannede til at kunne planlægge og løse arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorieområdet i forbindelse med produktion, udvikling, rådgivning og kontrol i såvel private som offentlige virksomheders tekniske laboratorier. Målet er, at den uddannede kan: Kombinere viden om tekniske, miljømæssige og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning, udførelse, dokumentation og kvalitetsvurdering af arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter. Samarbejde med andre faggrupper herunder indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forskning. Tilegne sig ny viden i relation til området og tilgrænsende områder. Indgå i samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden forskellig uddannelsesmæssig, sproglig, og kulturel baggrund. 2) Adgangskrav Adgangskrav til uddannelsen er: En gymnasial uddannelse med Matematik på C niveau og enten Kemi på C niveau eller Bioteknologi på A niveau En erhvervsuddannelse som mejerist eller procesoperatør med Matematik på C niveau og enten Kemi på C niveau eller Naturfag på C niveau Adgangseksamen på ingeniøruddannelserne med Matematik på C niveau og enten Kemi på C niveau eller Bioteknologi på A niveau Ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene, men som har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, vurderes individuelt. 3) Uddannelsens struktur Laborantstudiet er normeret til 2 år, svarende til 120 ECTS-point. Uddannelsen består af en obligatorisk del, der har et omfang svarende til 80 ECTS-point og en valgdel svarende til 40 ECTS-point. I valgdelen tilrettelægges 30 ECTS-point som lønnet virksomhedsuddannelse. Uddannelsesforløbet kan forlænges med en 6-måneders traineeperiode. Den obligatoriske del består af 3 emneområder: 1) Alment (27 ECTS) 2) Kemiteknologi (26 ECTS) 3) Bioteknologi (27 ECTS) Valgdelen består af: 1) Specialeforløb (30 ECTS) 2) Afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS) Side 5 af 23

6 Uddannelsens forløb er ud fra bekendtgørelsen planlagt således: Obligatoriske del Alment 27 ECTS Kemiteknologi 16 ECTS Bioteknologi 17 ECTS Valgdel Kemiteknologi 10 ECTS Specialeforløb Afsluttende eksamensprojekt Bioteknologi 10 ECTS Valgdel ECTS ECTS* Specialeforløb 10 ECTS *Kan evt. placeres i en efterfølgende traineeperiode. 1år 1½ år 2 år 4) Uddannelsens indhold Uddannelsens obligatoriske del indeholder følgende emneområder: 1) Alment, der skal kvalificere den studerende til på et teoretisk og praktisk grundlag at kunne løse tekniske og dokumentationsmæssige problemer inden for laboratorieområdet. I området indgår følgende emner: Kemi, IT, sikkerhed, kvalitetsstyring, matematik, kommunikation samt grundlæggende laboratorieteknik. 2) Kemiteknologi, der skal kvalificere den studerende til både selvstændigt og i samarbejde med andre faggrupper at kunne planlægge, udføre, dokumentere samt vurdere arbejde i det kemiske laboratorium. I området indgår følgende emner: Apparatteknik samt analysemetoder. 3) Bioteknologi, der skal kvalificere den studerende til både selvstændigt og i samarbejde med andre faggrupper at kunne planlægge, udføre, dokumentere og vurdere arbejde i det biologiske laboratorium. I området indgår følgende emner: Mikrobiologi samt grundlæggende bioteknologi. Uddannelsens valgdel bygger på den obligatoriske del. Den består af et specialeforløb og et afsluttende eksamensprojekt. 1) Valgdelens specialeforløb, skal kvalificere den studerende til at opnå dybere kunnen og viden om specifikke forhold af særlig interesse for den studerende i relation til uddannelsens formål. 2) Afsluttende eksamensprojekt, hvor den studerende skal dokumentere evnen til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle komplekse problemstillinger i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål. Side 6 af 23

7 5) Uddannelsens 1., 2. og 3. semester Emneområde ECTS-point Obligatorisk del Alment 27 Kemiteknologi 26 Bioteknologi 27 Valgdel Speciale 10 Uddannelsens obligatoriske del på 80 ECTS og valgdelens 10 ECTS udgør tilsammen 1., 2. og 3. semester. 5.1 Målet for 1., 2. og 3. semester Efter afslutningen af 2. semester er det målet, at den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan udføre opgaver inden for det kemiske og biologiske laboratorium under hensyntagen til kvalitets- og sikkerhedsmæssige aspekter. Herunder: At kunne planlægge, forberede og udføre kemisk og biologisk arbejde At kunne redegøre for de tilhørende principper for såvel metoder som apparatur At kunne beregne og dokumentere resultater Med udgangspunkt i de på 1. studieår erhvervede kvalifikationer og kompetencer, er det målet at den studerende efter 3. semester kan analysere, resonere og vurdere inden for og på tværs af emner. 5.2 Studieformen UCN T&B har én tilgang til læring og pædagogik, og målsætningen er at opnå Det Hele Menneske med både hoved, hjerte og ben. Det er vigtigt, at Det Hele Menneske har en god balance mellem faglig og personlig udvikling. Med Hoved menes Viden, refleksion og evne til at få ideer Med Hjerte menes Personlig indsigt og udvikling, relationer og samarbejde Med Ben menes Handlekraft og ansvarlighed På laborantuddannelsen er undervisningen tilrettelagt i tværfaglige temaer, og der veksles mellem teori og praktisk laboratoriearbejde. De enkelte temaer indledes med teori efterfulgt af forberedelse til praktiske analyser og eksperimenter med tilhørende afrapportering. Side 7 af 23

8 Der lægges stor vægt på, at den enkelte studerende erhverver sig de basale færdigheder i laboratoriet, og at teori kædes tæt sammen med praktiske analyser. Samtidig tilstræbes der en styrkelse af den personlige udvikling af den studerende, idet undervisningens tilrettelæggelse tilgodeser, at den studerende udvikler sine samarbejdsevner i større og mindre grupper og sin selvstændighed ved studier og laboratoriearbejde. Arbejdsformen er fra studiestart overvejende lærerstyret. Arbejdsformen ændrer gennem studiet karakter og bliver mere deltagerstyret med projektformen som endeligt mål på 3. semester. Ved gruppearbejde på 1. semester sammensætter underviserne grupper. På 2. og 3. semester sammensætter studerende selv grupper under hensyntagen til begrænsninger af gruppernes størrelse og antal. 5.3 Semesterplaner Hvert semester er på ca. 20 uger, som inddeles i temaer: 1. Semester: Introduktionsperiode ca. 7 uger bestående af 2 ugers teoriundervisning 11 ECTS 2 ugers blandet teori og kemisk laboratoriearbejde 1 uges blandet teori og mikrobiologisk laboratoriearbejde 2 ugers blandet teori og apparatteknisk laboratoriearbejde Drikkevand ca. 6-7 uger bestående af 1-2 ugers teori om drikkevand og 11 ECTS drikkevandsanalyser 2 ugers blandet teori og kemisk laboratoriearbejde 1 uges blandet teori og mikrobiologisk laboratoriearbejde 2 ugers blandet teori og apparatteknisk laboratoriearbejde Levnedsmiddel I ca. 6-7 uger bestående af 3 ugers teori om levnedsmidler og 8 ECTS levnedsmiddelanalyser 3-4 ugers mikrobiologisk og kemiteknisk laboratoriearbejde Side 8 af 23

9 2. Semester: Fermentering ca. 5-6 uger bestående af 2 ugers teori om mikrobiologisk vækst og 10 ECTS produktion 3-4 ugers bioteknologisk og apparatteknisk laboratoriearbejde Synteser ca. 5-6 uger bestående af 1-2 ugers teori om fremstilling og 10 ECTS renhedsbestemmelse af synteseprodukter 3-4 ugers laboratoriearbejde med fremstilling og karakterisering af synteseprodukter Miljø ca. 5-6 uger bestående af 1 uges teori om jord-, spildevand- og luft- 8 ECTS analyser 1-2 uges blandet mikrobiologisk teori og laboratoriearbejde 3 ugers blandet kemiteknisk teori og laboratoriearbejde 1. års prøve 1 uge bestående af 1 uges laboratoriearbejde og rapportering 2 ECTS 3. Semester: Genteknologi ca. 6 uger bestående af 2-3 ugers teori om genteknologi 9 ECTS 2-3 ugers bioteknologisk laboratoriearbejde Levnedsmiddel II ca. 8-9 uger bestående af 3 ugers teori om avancerede 13 ECTS levnedsmiddelanalyser og kvalitetsstyring 3-4 ugers apparatteknisk laboratoriearbejde 2 ugers bioteknologisk laboratoriearbejde Skoleprojekt ca. 5 uger bestående af 5 ugers projektarbejde 8 ECTS Side 9 af 23

10 5.4 Temabeskrivelser 1. semester: Introduktion til laboratoriearbejde: 11 ECTS Mål: At den studerende får indsigt i indledende apparattekniske, kemiske og mikrobiologiske grundprincipper, og kan udføre grundlæggende laboratoriearbejde indenfor de tre fagområder. Undervisningsemner: Apparatteknik: UV/VIS spektrofotometri Elektroder Konduktivitet ph Densitet Fortyndinger Kemi: Mikrobiologi: Statistik: Sikkerhed: IT: Periodiske system Atomer og molekyler Syrer, baser og salte Syre/basereaktioner Redoxreaktioner Kemiske laboratorieberegninger Grundlæggende adfærd i kemisk laboratorium Fremstilling af reagenser Fremstilling og indstilling af syrer og baser Fremstilling og indstilling af redoxtitranter Renhedsbestemmelse og genfinding Bakteriecellens opbygning Grundlæggende adfærd i mikrobiologisk laboratorium Fremstilling af substrater Kimtælling ved pladespredning Udpodningsteknik Mikroskopi Gennemsnit, standardafvigelse, CV%, RF% Normalfordeling Konfidensintervaller Outlayer test Generelle sikkerhedsregler Introduktion til lokalt sikkerhedsudstyr Introduktion til UCNs netværk Rapporter: Evaluering: Der afleveres korte laboratoriejournaler over de enkelte øvelser. Introduktionsforløbet evalueres internt ved en skriftlig prøve. Side 10 af 23

11 Drikkevand: 11 ECTS Mål: At den studerende får kendskab til drikkevand og drikkevandsanalyser, og at den studerende kan udføre relevante analyser efter standardforskrifter Dansk Standard (DS) samt vurdere vandets kvalitet i henhold til gældende lovgivning. Undervisningsemner: Apparatteknik: Flammefotometri Atomaborptionsspektrofotometri flammeteknik (AAS) Ionselektive elektroder Turbidimetri Spektrofotometri Flow Injektion Analysis (FIA) Konduktivitet Kemi: Mikrobiologi: Statistik: Sikkerhed: Carbonatsystemet ph Komplekser Drikkevandsmikrobiologi Systematisk bakteriologi Indikatorbakterier Kimtællingsmetoderne: pladespredning, MPN og membranfiltrering Tests på middelværdi en og to variable. Tests på spredning en og to variable. Statistisk vurdering af mikrobiologiske resultater. Mærkning Affaldshåndtering Førstehjælp Rapporter: Der afleveres en samlet rapport med dokumentation og vurdering af det undersøgte vands kemiske og mikrobiologiske kvalitet. Ved gruppearbejde afleverer hver gruppe én fælles rapport, hvori det klart skal fremgå, hvilke dele den enkelte studerende har udarbejdet. Evaluering: Temaet evalueres internt ved en skriftlig prøve samt ved kommentarer til de rettede rapporter. Side 11 af 23

12 Levnedsmiddel I: 8 ECTS Mål: At den studerende får kendskab til levnedsmidler og basale levnedsmiddelanalyser, og kan udføre analyserne efter standardforskrifter Nordisk Metodikkomité for Næringsmidler (NMKL). Undervisningsemner: Kemi: Mikrobiologi: Statistik: Sikkerhed: Organisk kemi Fedtstoffer, kulhydrater og proteiner Vand og aske Ekstraktion af fedt Proteinbestemmelse (Kjeldahl) Fedtstoffers kendingstal Vækst og forskellige faktorers indflydelse på vækst Levnedsmiddelmikrobiologi Systematisk bakteriologi Levnedsmiddelbårne sygdomme Bakteriologisk undersøgelse af et levnedsmiddel efter NMKL Selektive og indikative substrater Identifikation af bakterier Ensidet variansanalyse Regression og korrelation Arbejdspladsbrugsanvisninger Rapporter: Der afleveres en samlet rapport med dokumentation og vurdering af det undersøgte levnedsmiddels kemiske og mikrobiologiske kvalitet. Ved gruppearbejde afleverer hver gruppe én fælles rapport, hvori det klart skal fremgå, hvilke dele den enkelte studerende har udarbejdet. Evaluering: Temaet evalueres internt ved en skriftlig prøve samt ved kommentarer til de rettede rapporter. Side 12 af 23

13 2. semester: Fermentering: 10 ECTS Mål: At den studerende kan planlægge, udføre og dokumentere praktiske fermenteringsforsøg. Undervisningsemner: Apparatteknik: Bioteknologi og mikrobiologi: Chromatografiske metoder: GC, intern standard Kinetikprogrammer til UV/VIS spektrofotometri Mikroorganismernes sammensætning, ernæring og metabolisme. ATP Enzymer og enzymkinetik Vækstkinetik (Monod) Fermenteringsteori Styring og regulering Måling af relevante parametre på ferment Proteinoprensning Rapporter: Der afleveres en samlet rapport over de udførte fermenteringsforsøg. Ved gruppearbejde afleverer hver gruppe én fælles rapport, hvori det klart skal fremgå, hvilke dele den enkelte studerende har udarbejdet. Evaluering: Afhængig af semesterets aktuelle planlægning kan temaet evalueres ved en skriftlig prøve eller en mundtlig prøveeksamen (som tager udgangspunkt i den afleverede rapport). Side 13 af 23

14 Synteser: 10 ECTS Mål: At den studerende opnår kendskab til og kan udføre både uorganiske og organiske kemiske synteser. Ligeledes skal den studerende kunne anvende forskellige metoder til identifikation samt kunne dokumentere udbytte og renhed. Undervisningsemner: Apparatteknik: Introduktion til IR spektrofotometri Smeltepunkt Kogepunkt Chromatografiske metoder: GC/HPLC, ekstern standard AAS flammeteknik Kemi: Statistik: Uorganisk og organisk syntese Opløselighed Ligevægte og faktorers indflydelse derpå Omkrystallisation Udkrystallisation Filtrering Dekantering Destillation Katalysatorer Teoretisk udbytte og begrænsende faktor Udbytteberegning Repetition og opgaveregning Rapporter: Der afleveres en samlet rapport over de udførte synteser med identifikation og dokumentation af udbytte og renhed. Evaluering: Afhængig af semesterets aktuelle planlægning kan temaet evalueres ved en skriftlig prøve eller en mundtlig prøveeksamen (som tager udgangspunkt i den afleverede rapport). Side 14 af 23

15 Miljø: 8 ECTS Mål: At den studerende får kendskab til og kan udføre miljøanalyser i vand, jord og luft. Undervisningsemner: Apparatteknik: Chromatografiske metoder: Ionchromatografi AAS grafitovnsteknik FIA Kemi: Mikrobiologi: Sikkerhed: Statistik: Redox Buffere Ionbytning Ligevægte Eukaryote cellers opbygning Systematisk svampelære (skimmel- og gærsvampe) Grænseværdier Substitution Repetition og opgaveregning Rapporter: Det udførte laboratoriearbejde rapporteres. Ved gruppearbejde afleverer hver gruppe én fælles rapport, hvori det klart skal fremgå, hvilke dele den enkelte studerende har udarbejdet. Evaluering: Temaet evalueres internt ved kommentarer til de rettede rapporter. Side 15 af 23

16 3. Semester: Genteknologi: 9 ECTS Mål: At den studerende får kendskab til genernes virkemåde, samt både teoretisk og praktisk kendskab til grundlæggende genteknologi. Undervisningsemner: DNA- og RNA-molekylers opbygning Replikation Transskription Translation Proteinsyntese Genregulering Oprensning af DNA og RNA Agarosegelelektroforese Restriktionsenzymer og vektorer Gensplejsning Etik Lovgivning Rapporter: Det udførte laboratoriearbejde rapporteres. Evaluering: Indgår i skriftlig 4-timers prøve, se afsnit om eksamen (Prøve 2). Side 16 af 23

17 Levnedsmiddel II: 13 ECTS Mål: At den studerende opnår kendskab til avancerede levnedsmiddelanalyser. At den studerende kan udføre og vurdere kemiske analyser ved HPLC og GC samt prøveforberedelse i forbindelse hermed. At den studerende kan udføre og vurdere mikrobiologiske analyser og bioteknologiske analyser ved immunologiske metoder og PCR. Undervisningsemner: Apparatteknik: Mikrobiologi: High Performance Liquid Chromatograhpy (HPLC) GC Enhedsoperationer ved ekstraktion Chromatografisk databehandling Mikroorganismer og sygdom hos mennesker og dyr Immunologi og immunologiske analysemetoder PCR Salmonella og principper for påvisning af Salmonella Anvendelse af tidsbesparende systemer som f.eks. Petrifilm (til kimtælling) og API (til identifikation) Kvalitetsstyring: Kvalitetsstyringssystemer Metodevalidering Kvalitetsovervågning (kontrolkort) Rapporter: Det udførte laboratoriearbejde rapporteres. Evaluering: Indgår i skriftlig 4-timers prøve, se afsnit om eksamen (Prøve 2). Side 17 af 23

18 Skoleprojekt: 8 ECTS Mål: Arbejdsform: Rapporter: At den studerende kvalificeres til selvstændigt at kunne tilegne sig ny viden i et udvalgt emne af mere kompleks karakter i det kemiske og/eller det bioteknologiske/mikrobiologiske laboratorium. Det er ligeledes et mål at den studerende selvstændigt gennemfører projektarbejdet under hensyntagen til kvalitets- og sikkerhedsmæssige aspekter. Temaet består af ca. 5 ugers projektarbejde, hvor den studerende selvstændigt skal søge litteratur, udarbejde problemformulering, afgrænse projektet, planlægge og gennemføre praktisk laboratoriearbejde samt udarbejde en rapport over det udførte arbejde. Der kan arbejdes individuelt eller i mindre grupper. Der afleveres en samlet rapport med dokumentation og vurdering af det gennemførte projektarbejde. Ved gruppearbejde afleverer hver gruppe én fælles rapport, hvori det klart skal fremgå, hvilke dele den enkelte studerende har udarbejdet. Evaluering: Projektet evalueres ved en mundtlig prøve, se afsnit om eksamen (Prøve 3). Side 18 af 23

19 6) Valgdelen Valgdelen på 30 ECTS (se skema side 6) foregår som virksomhedsuddannelse af 6 måneders varighed (beskrevet i 6.1). Virksomhedsuddannelsen er betinget af en lønnet ansættelse i en virksomhed. 6.1 Virksomhedsuddannelse Formålet med virksomhedsuddannelsen er, at den studerende uddyber sin viden og praktiske kompetence indenfor kvalitetssikring, dokumentation, arbejdsmiljø, indkøbsprocedurer, informationsteknologi og laboratoriemetoder. Desuden er det formålet, at den studerende opnår kendskab til arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen. Virksomhedsuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt, der tager udgangspunkt i en problemstilling relevant for virksomheden Virksomhedsuddannelse Målet er at den studerende opnår praktisk erfaring med laboratoriearbejde i en virksomhed, således at virksomhedens opgaver i laboratoriet kan udføres med rutine. Arbejdspladsens organisering: 2 ECTS Målet er, at den studerende har et sådant kendskab til virksomhedens organisering, samarbejdsformer, indkøbsprocedure og samspil med omverdenen, at: Den studerende kan forstå de kommunikationsprocesser, der forekommer i virksomheden, og på den baggrund løse opgaver ved samarbejde/gruppearbejde. Den studerende kan forstå begrebet kultur og virksomhedskultur, som udtryk for forskellige sæt af værdier, normer og adfærdsmønstre. Den studerende kan overskue virksomhedens organisationsstruktur. Den studerende har kendskab til virksomhedens indkøbsprocedurer. Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø: 4 ECTS Målet er, at den studerende har et sådant kendskab til virksomhedens sikkerhedsprocedurer, at: Den studerende kan planlægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt. Den studerende kan medvirke ved udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger. Den studerende kan foretage valg af personlige værnemidler. Den studerende kan medvirke ved arbejdspladsvurdering. Den studerende har kendskab til virksomhedens affaldshåndteringsprocedurer, således at kemikalier kan bortskaffes korrekt. Side 19 af 23

20 Kvalitetssystemer: 4 ECTS Målet er, at den studerende har et sådant kendskab til virksomhedens kvalitetssystem, at: Den studerende kan medvirke til vedligeholdelsen/udbygningen af virksomhedens kvalitetssystem. Den studerende kan dokumentere eget arbejde i henhold til systemet, herunder registrering, journalisering og arkivering efter de stillede krav. Den studerende kan medvirke i virksomhedens praktiske validering af apparater og metoder. Laboratorietekniske metoder: 10 ECTS Målet er, at den studerende har et sådant kendskab til virksomhedens laboratoriearbejde, at: Den studerende kan planlægge, gennemføre og vurdere et bredt udsnit af laboratoriets analyser og metoder Uddannelsesplan for virksomhedsuddannelsen Ved virksomhedsuddannelsens start udarbejder virksomheden og den studerende i fællesskab en uddannelsesplan, der sikrer at målene for specialeforløbet nås. Skolen kan inddrages som konsulent ved tilrettelæggelse af planen, hvis der er behov for dette. I løbet af den første uge fremsendes planen til godkendelse på skolen, hvor den studerende har gået på 3. semester. Hvis der opstår problemer med godkendelsen, revideres planen efter rådgivning fra skolen. Planen skal være endelig godkendt i løbet af de første 14 dage af virksomhedsuddannelsen. Side 20 af 23

21 7) Eksamen Interne prøver og andre bedømmelser Som afslutning på et tema evalueres den studerende ved en intern skriftlig eller mundtlig prøve og/eller ved en skriftlig rapport. Alle temaer skal af underviserne vurderes som godkendte, før den studerende kan indstille sig til de efterfølgende eksamener. Ved bedømmelsen lægges vægt på: Afleverede temarapporter og journaler Afleverede hjemmeopgaver Interne prøver, som afslutter de enkelte temaer Laboratoriefærdigheder Fremmøde, se nedenfor Der er pligt til at følge undervisningen, og dette medfører at forsømmelser registreres uanset årsagen til fraværet. Der gennemføres fraværsregistrering både for undervisningslektioner og aflevering af skriftligt arbejde. Hvis fraværet af skolen vurderes til at være for stort, har skolen denne fraværsprocedure: 10 % fravær er retningsgivende for, hvad der anses for stort. Først indkaldes til en samtale med studievejleder, hvis fremmødet ikke forbedres væsentligt gives en skriftlig advarsel, og hvis mødepligten fortsat tilsidesættes (og den studerende dermed ikke er studieaktiv) bortvises den studerende. 1. års prøven (ekstern bedømmelse): Prøven er tidsmæssig placeret som afslutning på 1. studieår. 1. års prøven består af to delprøver en 4-timers skriftlig prøve og en skriftlig rapport med mundtlig fremlæggelse. Der gives én samlet karakter efter vægtning af de to delkarakterer. Ved prøven er alle hjælpemidler tilladt. Brug af PC er tilladt, idet der henvises til regler angivet i Eksamensreglement for UCN T&B. Den skriftlige delprøve vægtes 50 %, der testes i: Rapport med mundtlig fremlæggelse vægtes 50 %: Prøvegrundlag: apparatteknik kemi kemiske beregninger mikrobiologi og bioteknologi statistik sikkerhed 1 uges praktisk laboratoriearbejde rapporteres og evalueres ved en mundtlig prøve af 30 minutters varighed (inkl. votering). Der gives én delkarakter beroende på en helhedsvurdering. Alle temaer i 1. studieår. Den studerende får laboratorieopgaven tildelt ved lodtrækning. Der kan arbejdes i mindre grupper eller individuelt. Ved gruppearbejde afleverer hver gruppe én fælles rapport, hvori det klart skal fremgå, hvilke dele den enkelte studerende har udarbejdet. Side 21 af 23

22 Prøve 2 (ekstern bedømmelse): Prøven er placeret i 3. semester og er en skriftlig 4 timers prøve. Ved prøven er alle hjælpemidler tilladt. Brug af PC er tilladt, idet der henvises til regler angivet i Eksamensreglement for UCN T&B. Prøvegrundlaget er Levnedsmiddel II og Genteknologi. Prøve 3 (ekstern bedømmelse): Prøven er placeret som afslutning på 3. semester, og prøvegrundlaget er skoleprojektet. Prøveformen er skriftlig rapport og mundtlig prøve. Prøven varer 30 minutter inkl. votering, og der gives én karakter beroende på en helhedsvurdering. I skoleprojektet kan der arbejdes individuelt eller i mindre grupper. Ved gruppearbejde afleverer hver gruppe én fælles rapport, hvori det klart skal fremgå, hvilke dele den enkelte studerende har udarbejdet. Afsluttende eksamensprojekt: Målopfyldelse for det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en prøve, hvor den studerende skal dokumentere evnen til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle komplekse problemstillinger i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål. Der afholdes eksamen i fem årlige eksamensperioder. Seneste indsendelse af problemformulering samt seneste aflevering af projektrapport er fastsat i Uddannelsesdokumenter for Laborantuddannelsen i Danmark. Opgaven skal have et omfang svarende til 10 ECTS, og den studerende skal i samråd med en vejleder fra virksomheden udarbejde en problemformulering. Problemformuleringen sendes herefter til godkendelse af en vejleder fra uddannelsesinstitutionen. Afsluttende eksamensprojekt danner grundlaget for en mundtlig prøve. Bedømmelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af projektet og den mundtlige fremlæggelse. Der gives én samlet karakter beroende på en helhedsvurdering. Ved vurdering af projektrapporten vægtes det faglige med 2/3 og kommunikationsværdien med 1/3. Eksamensreglement: Vedrørende regler for eksamen henvises i øvrigt til eksamensreglement for UNC T&B. 8) Beståelseskriterier Alle eksterne prøver skal bestås med mindst karakteren årsprøven skal være bestået inden der kan indstilles til de efterfølgende prøver og senest 2 år efter studiestart. 1. årsprøven, prøve 2 og prøve 3 skal være bestået inden der kan indstilles til det afsluttende eksamensprojekt. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. 9) Reeksamen Den studerende har ret til 3 eksamensforsøg. 2. eksamensforsøg gives i umiddelbar tilknytning til 1. forsøg. Dumper den studerende til en prøve kan undervisningen fortsat følges. Side 22 af 23

23 Dumper den studerende til 1. årsprøven skal begge delprøver tages om. Delprøver kan ikke tages om, hvis den samlede prøve er bestået. 10) Dispensation Skolen kan dispensere fra reglerne i studieordningen, hvis det skønnes hensigtsmæssigt og ikke strider mod reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelser. Der kan ydes orlov fra studiet efter skriftlig ansøgning. 11) Merit Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelser. Ved godkendelse efter BEK nr. 619 af 18. juni stk. 3 anses et uddannelseselement for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. 12) Åben uddannelse De enkelte temaer kan udbydes som enkeltfag og kan følges af laboranter, der ønsker at efteruddanne sig. 13) Klager UCN T&B s afgørelser i henhold til bekendtgørelse om Laborantuddannelse (AK) kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Frist for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Side 23 af 23

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7 BEKENDTGØRELSE OM ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE (AK)INDEN FOR LABORATORIEOMRÅDET (laborant AK) BEK nr. 636 af

Læs mere

Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 8 OBS: Nedenstående retningslinjer er tilpasset studerende fra Cphbusiness. Ændringer vil være skrevet med rødt. Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen

Læs mere

Stud labo. Erhvervsakad. August 2012

Stud labo. Erhvervsakad. August 2012 Stud dieordning for labo orantuddannelsen 2012 Erhvervsakad demiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Sciencee August 2012 Indhold INDHOLD... 2

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 udarbejdet 15.01.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser

Læs mere

Studieordning 2014-2015 Fællesdel

Studieordning 2014-2015 Fællesdel Studieordning 2014-2015 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Laborant AK AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Version 1.0 e Side 0 af 24 Indhold Fælles del 1. Studieordningens

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK). AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science. Laborant Side 1 af 23 Fællesdel Laborantskolen

Læs mere

Studieordning Laborantuddannelsen. Fællesdel

Studieordning Laborantuddannelsen. Fællesdel Studieordning Laborantuddannelsen Fællesdel 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Studieordningens rammer... 4 2.1 Indledning... 4 2.2 Uddannelse og titel... 4 2.3 Formål... 4 2.4 Omfang...

Læs mere

Studieordningen gælder for studerende, der optages august 2004. Sidst opdateret August 2004. Laborantuddannelsen 2

Studieordningen gælder for studerende, der optages august 2004. Sidst opdateret August 2004. Laborantuddannelsen 2 6WXGLHRUGQLQJ IRU /DERUDQW XGGDQQHOVHQ UHYLGHUHWDXJXVW 6WXGLHRUGQLQJIRU/DERUDQW$. Studieordningen beskriver overordnet hvordan laborantuddannelsen er sammensat på Erhvervsakademiet. Den er udarbejdet med

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Gældende fra september 2013 INSTITUTIONSDEL Side

Læs mere

Studieordning for Laborantuddannelsen

Studieordning for Laborantuddannelsen Studieordning for Laborantuddannelsen revideret januar 2009 Studieordning for Laborant (AK) Studieordningen beskriver overordnet hvordan laborantuddannelsen er sammensat på Erhvervsakademiet på Selandia-ceu,

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

ErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

ErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2011

Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science September 2011 Indhold INDHOLD... 2 DEL

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2012 FÆLLES DEL Indhold INDHOLD...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...

Læs mere

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Eksamensordning for Københavns Erhvervsakademi Bygningskonstruktører, byggeteknikere, kort- og landmålingsteknikere, produktionsteknologer, installatører, automationsteknologer og energiteknologer Tilmelding

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2012 INDHOLD DEL 1: FÆLLES DEL...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning Professionelt overblik og fagligt overskud i arbejdet Formel og reel kompetence som praktiklærer

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013. Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Version 2: Målene for 3.semesterprøven (15.3.2)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2012 - Jun 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen,

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) 5. februar 2015 Styrelsen for Videregående Uddannelser, j. 14/023209 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1 og 4, i

Læs mere

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv. Modulbeskrivelse Modul 14: Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Professionsbachelorprojekt (herefter PBP) 2. Beskrivelse I dette modul arbejder du i en gruppe

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Lokal studieordning for Adgangskursus. Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Herning

Lokal studieordning for Adgangskursus. Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Herning aug. 2015/mrl Lokal studieordning for Adgangskursus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Herning Denne lokale studieordning er et supplement til Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011. Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017 Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017 Gældende for efterårs-/forårssemestret 2017/2018 og efterårs/forårssemestret 2018/2019 01-09-2017

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Anføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen

Anføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen Eksamenskatalog for OPBLF17ED Udarbejdet 1-08-2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2017 HTX

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Studieordning for laborant

Studieordning for laborant Studieordning for laborant Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) Academy Profession Degree Programme in Chemical and Biotechnical Science Godkendt 25. august 2014, beskrivelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science FÆLLES DEL Gældende fra februar 2010 Indhold

Læs mere

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig! Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland LÆRER en klasse for sig! Ekspert i undervisning Med en læreruddannelse bliver du ekspert i undervisning. Hovedformålet med uddannelsen er at

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2014

Studieordning for laborantuddannelsen 2014 Studieordning for laborantuddannelsen 2014 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2014 Foreløbig Indhold 1. Studieordningens

Læs mere

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Modulbeskrivelse præsenterer de studerende til bioanalytikerprofessionen og har fokus på basale laboratoriefærdigheder herunder den til grundlæggende naturvidenskabelige teori. Undervisningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi

Læs mere

Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser.

Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser. Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser. fra Laborant AK til Bioanalytiker på: Hospitalslaborantskolen i København Seme Merit i Fagområder/fag Specielle kriterier Supplerende

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Beskrivelse af prøve efter modul 4

Beskrivelse af prøve efter modul 4 Modulprøve: Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve efter modul 4 skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i alle modulets fag og studieelementer Gennemførelse af et lille

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science 1.1. Formål... 4 1.2. Omfang... 4 1.3. Mål

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 2 Overblik over

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 23. april 1992 om uddannelsen som aalisakkerisuuneq (fiskeindustritekniker).

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 23. april 1992 om uddannelsen som aalisakkerisuuneq (fiskeindustritekniker). Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 23. april 1992 om uddannelsen som aalisakkerisuuneq (fiskeindustritekniker). I medfør af 1, stk. 3 i landstingsforordning nr. 1 af 4. maj 1990 om erhvervsuddannelse,

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK.

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Side 1 af 5 Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Laborantuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser Modulbeskrivelse Modul 10: Immunkemiske analyser Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med grundlæggende immunologi og immunkemiske

Læs mere

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009 Indledning Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009 Indledning Indhold Indledning... 4 Deltagende institutioner

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI biologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i biologi. Her er en beskrivelse

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2010

Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science September 2010 INSTITUTIONSDEL Side 1 a

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet (Laborant AK)

Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet (Laborant AK) Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet [Skriv undertitlen på dokumentet] ] DEL 1. FÆLLESDELEN 5 ens rammer... 5 Indledning... 5 Uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling

Læs mere

STUDIEPLAN FOR UDDANNELSEN TIL RIDEPÆDAGOG VED PÆDAGOGUDDANNELSEN NYKØBING F.

STUDIEPLAN FOR UDDANNELSEN TIL RIDEPÆDAGOG VED PÆDAGOGUDDANNELSEN NYKØBING F. STUDIEPLAN FOR UDDANNELSEN TIL RIDEPÆDAGOG VED PÆDAGOGUDDANNELSEN NYKØBING F. Indhold Indledning... 3 Velkommen til Pædagoguddannelsen med speciale i ridning.... 3 Optagelseskrav... 3 Optagelseskrav for

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Fagbilag bioteknologi

Fagbilag bioteknologi fagbilag bioteknologi 1 Fagbilag bioteknologi 1. Identitet og formål 1.1 Siden penicillinets opdagelse for ca. 50 år siden, har der været en rivende udvikling indenfor området bioteknologi. Bioteknologi

Læs mere