4. Samtalen med familien 4.1 Visitation Visitationssamtalen med familien skal gerne forløbe som den plejer.

Transkript

1 1. Centrale præmisser for effektstudiet Dette studie kan kun gennemføres med jeres opbakning. I er et yderst vigtigt led i studiet, da det jo er jer, der skal formidle studiets præmisser til familien. Vi vil forsøge at hjælpe jer gennem denne proces så godt som muligt bl.a. ved dette notat. I er også altid velkomne til at kontakte os på eub@sfi.dk eller Kresta Sørensen tlf Vi skal gerne måle effekten af den vante praksis. I skal derfor som udgangspunkt ikke ændre praksis men gøre, som I plejer. Der vil dog være nogle undtagelser, som vi beskriver i de følgende undersider. Det er helt frivilligt for familien at deltage, og familien kan til enhver tid trække tilsagn om deltagelse tilbage uden at dette må påvirke den nuværende eller fremtidige behandling. 2. Studiets forløb Studiet kommer til at forløbe på følgende måde: 1. Familien bliver vurderet af sagsbehandler til at have behov for enten Hjemmehos eller Familiebehandling og til at falde indenfor studiets inklusionskriterier (se nedenfor). 2. Familien får tilbud om at være med i studiet af sagsbehandler, og familien siger (forhåbentlig) ja til at deltage. Familien skal dernæst underskrive samtykkeerklæring, hvilken de skal have en kopi af. Sagsbehandler sender denne samtykkeerklæring til SFI. 3. Der trækkes lod om foranstaltningen ved SFI, og sagsbehandler informeres om, hvilken foranstaltning den enkelte familie skal tildeles. Dette videreformidles af sagsbehandler til familien. 4. Oplysningsskema om familiens baggrund (både deltagende og ikke-deltagende familier) og behandling udfyldes af behandler og sagsbehandler og sendes til SFI af sagsbehandler. 5. Moderen besøgsinterviewes senest 14 dage efter visitationen af SFI-Survey 6. Behandlingen iværksættes 7. Efter 6 mdrs. behandling interviewes moderen igen over telefonen af SFI-Survey 8. Beskrivelse af evt. ændringer i behandlingen udfyldes af sagsbehandler med hjælp fra behandler og sendes til SFI. 3. Inklusionskriterier Hvilke familier indgår? - Alle familier, som vurderes at have brug for familiebevarende foranstaltninger, enten Hjemmehos (praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, 52, stk. 3, nr. 2) eller Familiebehandling/behandling af barnets eller den unges problemer ( 52, stk. 3, nr. 3) - Familier som har børn mellem 5-12 år - Familierne må gerne modtage andre forebyggende foranstaltninger samtidigt med Hjemmehos eller Familiebehandling. - Der må endvidere gerne være flere børn i familien udover den fastsatte aldersgrænse. Har familien flere børn, er det alderen på det barn, som er i fokus, der er afgørende for, om familien kan deltage. Hvilke familier kan ikke indgå i studiet? - Familier som bliver revisiteret til enten Hjemmehos jf. 52, stk. 3, nr. 2 eller Familiebehandling jf. 52, stk. 3, nr. 3 mindre end 6 mdr. efter sidste behandling efter samme paragraffer. - Familier som udelukkende har brug for andre foranstaltninger end 52, stk. 3, nr. 2 eller 52, stk. 3, nr. 3.

2 - Familier med akutte problemer, hvor det vurderes, at der skal sættes ind med en indsats inden 14 dage efter visitationen. - Familier som har sagt nej til at deltage i studiet. - Familier, hvor sagsbehandler vurderer, at det vil være direkte til skade for barnet eller familien at deltage i studiet. (Vi minder dog om, at effekten af foranstaltningen ikke tidligere er blevet målt, og at der derfor ikke er en evidensbaseret grund til at udelukke en familie fra en bestemt foranstaltning.) 4. Samtalen med familien 4.1 Visitation Visitationssamtalen med familien skal gerne forløbe som den plejer. Men, da du som sagsbehandler endnu ikke ved, hvilken foranstaltning familien vil få, bedes du dog om IKKE at lade visitationssamtalen pege på en bestemt foranstaltning. Vi foreslår, at sagsbehandler oplyser familien om, at de vil blive tilbudt en foranstaltning efter 52, stk. 3, som har et familiebevarende formål, men at den eksakte udformning vil følge senere. 4.2 Præsentation af studiet til familierne Når visitationssamtalen med familien er gennemført, skal studiet præsenteres for familien, og de skal tilbydes at deltage. I forbindelse med præsentationen af studiet skal familien have udleveret SFI s familienotat med skriftlig information om studiet. Dette notat findes under punktet i venstre kolonne, som hedder Dokumenter til downloads. Det er afgørende for undersøgelsen, at så mange familier inden for målgruppen som muligt deltager, således at undersøgelsen kommer til at afspejle virkeligheden ude i kommunerne. I din præsentation af studiet til familierne er det således vigtigt, at familien får en forståelse af vigtigheden af deres deltagelse. Nogle familier vil givetvis stille spørgsmålstegn ved, hvorfor at det er så vigtigt, at de deltager i studiet. Svaret på dette spørgsmål er, at vi har brug for familiens hjælp, hvis vi skal blive klogere og bedre til at hjælpe familier i tilsvarende situationer. Undersøgelsen kan således i fremtiden også komme den pågældende familie til gode. Som det er nu, anses begge foranstaltninger for at være en god støtte til familierne, men det er ikke undersøgt, om den ene foranstaltning rent faktisk er bedre end den anden. Dette kan vi kun finde ud af ved familiernes hjælp. Familien vil givetvist også spørge til det etiske i at trække lod. Vi ved, at det er en ganske ny praksis på det sociale område, men det er den bedste måde at efterprøve effekten på. I kan evt. henvise til afprøvning af ny medicin indenfor lægevidenskaben, hvor lodtrækning er den vante praksis. Vi foreslår, at I lægger vægt på, at begge foranstaltninger har samme overordnede formål: At sikre at familien kan blive sammen, og at vi rent faktisk ikke ved, om den ene foranstaltning er bedre end den anden. Der er derfor ingen vindere eller tabere i studiet. 4.3 Samtykke fra familien Når familien er blevet informeret om studiet, skal de tage stilling til, om de vil deltage. Hvis de gerne vil deltage, skal familien underskrive en samtykkeerklæring, som giver os tilladelse til at interviewe dem.

3 Samtykkeerklæringen findes her på hjemmesiden under punktet i venstre kolonne, der hedder Dokumenter til downloads. 5. Lodtrækning Afgørelsen om, hvilken foranstaltning familien vil modtage, forløber ved, at sagsbehandler kontakter Kresta Sørensen på tlf.nr eller eub@sfi.dk. Vi trækker med det samme lod mellem foranstaltningerne, og meddeler sagsbehandler resultatet, så sagsbehandler kan give en hurtig tilbagemelding til familien. I denne sammenhæng får sagsbehandler udleveret et IP-nummer (interview person nummer) for familien, som senere hen skal noteres når oplysninger om familien afrapporteres. 6. Afrapportering 6.1. Baggrundsoplysninger om familien og oplysninger om behandlingen Når familien har fået tildelt en foranstaltning, bedes sagsbehandler udfylde det elektroniske afrapporteringsskema med nogle baggrundsoplysninger om familien senest 30 dage efter visitationssamtalen. Afrapporteringsskemaet findes under punktet Afrapporteringsskemaer i venstre kolonne. Vi har brug for disse baggrundsoplysninger både for familier, som deltager, og familier, som ikke deltager. På denne måde sikrer vi, at de deltagende familier er repræsentative for alle familier, som kommer i betragtning til foranstaltningerne. Det vil tage ca. 10 min at udfylde skemaet. Vi har også brug for informationer om behandlingen. Disse kan nok bedst besvares af behandleren men skal indtastes af sagsbehandler (se nedenfor under procedure). Besvarelsen vil tage ca. 10 min Oplysninger om evt. ændringer i behandlingen Når der er gået ca. 6 mdr. fra behandlingens opstart vil sagsbehandler modtage en fra SFI om, at skemaet om evt. ændringer i behandlingen skal udfyldes. Det er muligvis lettest for behandleren at besvare nogle af spørgsmålene i dette skema, men vi vil igen gerne have, at det er sagsbehandleren, der indtaster besvarelsen. I skemaet oplyses også, om familien har afbrudt behandlingen før tid, fx pga. flytning til anden kommune. Udfyldelsen vil tage ca. 10 min. 6.3 Procedure for udfyldning af de elektroniske afrapporteringsskemaer Vi foreslår følgende procedure: Max. 30 dage efter visitation: Hvis familien deltager 1. Sagsbehandler printer skema A ud om baggrundsoplysninger for familier, som deltager, og udfylder det. 2. Sagsbehandler printer skema B om behandling ud og sender dette til behandleren, som udfylder og returnerer det til sagsbehandler. 3. Sagsbehandler printer også skema D, som er en generel opfølgning på behandlingen, hvor evt. ændringer bliver beskrevet. Dette sender sagsbehandler til behandleren til senere udfyldelse, så behandleren ved hvilke spørgsmål, der skal besvares senere (se nedenunder) 4. Sagsbehandler indtaster alle oplysninger til skema A og B på SFI hjemmesiden. Når sagsbehandler har udfyldt og sendt skemaet til SFI, vil han/hun modtage en med en kopi af det udfyldte skema og kan opbevare det i sagsmappen. Hvis familien ikke deltager: 1. Sagsbehandler indtaster baggrundsoplysninger om familien i skema C. Vi beder om disse oplysninger for at sikre, at de familier, som deltager er repræsentative for alle familier, som kommer i betragtning til en Hjemmehos eller Familiebehandling foranstaltning.

4 Vi foreslår denne procedure, da indtastningen kun kan ske af én omgang, og man kan derfor ikke først indtaste baggrundsoplysninger og senere oplysninger om behandlingen. Efter ca. 6 mdrs. behandling: 1. Sagsbehandler og behandler udfylder skema D om ændringer i behandling. Dette er en generel opfølgning på behandlingen. Den del, som behandleren udfylder, skal sendes til sagsbehandler, som derefter taster det hele ind Adgang til elektroniske afrapporteringsskemaer Alle skemaer findes på her på hjemmesiden under punktet Afrapporteringsskemaer - både printervenlige versioner af spørgeskemaerne, og de elektroniske versioner til udfyldning. 7. Behandlingen Behandlingen skal gerne forløbe, som den plejer, også selvom behandlingen er kortere eller længere end de 6 måneders interventionsperiode, som studiet undersøger. Plejer I at have elementer af familieterapi i det praktiske og pædagogiske arbejde eller omvendt, skal I fortsætte med det. Dog skal behandleren være opmærksom på ikke at blande foranstaltningerne unødigt, fx hvis man vurderer, at den behandling, familien har fået tildelt, ikke er den rigtige, eller fordi man er vant til at yde en anden behandling. Elementer af begge foranstaltninger skal kun indgå, hvis det er den normale praksis. Vi minder om, at studiet gennemføres, fordi vi jo ikke ved, hvilken foranstaltning der er den bedste. Hvis behandlingen afbrydes, kontaktes SFI. Også afbrudte behandlingsforløb vil indgå i effektstudiet. Hvis en afbrudt Hjemmehos behandling erstattes med en familiebehandling, eller omvendt, kan effekten af de to behandlinger dog ikke adskilles, og familien vil udgå af studiet 8. Måling af effekt 8.1 Evalueringskriterier Projektet ser på, om behandlingerne medfører ændringer i børn og familiens problemprofil samt på anbringelser udenfor hjemmet. Ændringer i problemprofil måles ved i interview at anvende internationale psykometriske screeningsredskaber, inden behandlingen starter op (senest 14 dage efter visitation) og efter start (6 mdr. efter behandlingsstart). Screeningsredskaberne er udvalgte spørgsmål fra The Eyberg Child Behavioral Inventory (ECBI) om børns adfærdsvanskeligheder, Strenghts & Difficulties Questionaire (Sdq) om barnets styrker og vanskeligheder, Becks Depression Index, som screener for depression, Sense of Coherence (SoC), som måler følelsen af sammenhæng i livet, Ladder of life som måler fremtidsoptimisme og Familieklimaet, som ser på graden af nærhed, distance og kaos i livet. Interviewet gennemføres som besøgs- og telefoninterview af en varighed af 1 time. Effekten ift. anbringelse måles ved simpel sammenligning af andelen af anbragte børn ved de to behandlingsformer. 8.2 Informant Det er altid en overvejelse, hvem man vælger som informant i studiet. Hvem skal afgøre om behandlingen har virket? Vi har valgt at benytte nogle internationalt anerkendte screeningsinstrumenter, som fokuserer på én forælder, i dette tilfælde moderen. I andre studier har

5 screeningsinstrumenterne vist sig at være meget brugbare til at vurdere effekten af en bestemt intervention. Valget af moderen skyldes, at mange af de familier, som modtager foranstaltningerne, består af eneforsørgere, og i de fleste tilfælde moderen. Men vi spørger også både sagsbehandler og behandler, om de vurderer, at behandlingen har virket. 9. Hvordan kan forskningen bruges i praksis? 9.1. Hvad med den kommunale erfaring? Effektstudier vurderes at kunne give den bedste evidensbaserede viden om hvilke foranstaltninger, der virker, men det betyder ikke at jeres faglighed og erfaring skal tilsidesættes. Viden fra dette studie skal udgøre et supplement til sagsbehandlers og behandlers erfaring med brugen af de to foranstaltninger. For at sikre at jeres faglige synspunkter også bliver hørt undervejs, vil vi løbende samle op på jeres erfaringer med at deltage i studiet og andre generelle overvejelser I måtte have ang. effektstudiet. Vi vil også spørge til sagsbehandlerens vurdering efter visitationssamtalen af hvilken behandling, der burde gives. 9.2 Hvad får I ud af dette studie? For det første vil dette studie kortlægge og beskrive, hvad foranstaltningerne Hjemmehos jf. 52, stk. 3, nr. 2 og Familiebehandling jf. 52, stk. 3, nr. 3 rent faktisk indebærer i din kommune. I samarbejde med jer ønsker vi at få en viden om, hvad I gør i jeres kommuner samt hvilke typer af familier, der visiteres til foranstaltningerne. I vil således få en mere systematisk viden om praksis i jeres egen kommune, samtidig med at studiet vil give jer indblik i, hvordan andre kommuner arbejder med disse foranstaltninger. For det andet har studiet, som nævnt, til formål at finde ud af, om den ene foranstaltning er bedre end den anden, eller om foranstaltningerne er lige gode. Alle, som er involveret i arbejdet med disse familier, har en interesse i at få en viden om effekten af foranstaltningerne. Denne viden vil være til gavn for både sagsbehandlere og behandlere i deres fremtidige arbejde med foranstaltningerne. Vi vil ikke kunne sige noget om hvordan foranstaltningerne virker specifikt for din kommune. Til dette formål er antallet af familier for lille. Vi kan heller ikke sige noget om, hvordan nogle behandlingsformer virker bedre end andre, eller hvad det er for en komponent i behandlingen, som har en effekt. Hertil kræves jeres erfaring og indsigt. Vi vil til gengæld sandsynligvis kunne karakterisere bestemte behandlingsforløb, fx korte versus lange behandlingsforløb, og vurdere effekten af disse. De nærmere analysemuligheder i forhold til dette vil imidlertid afhænge af data.