TEOLOGER PSYKOLOGER. Illustrationer: Lisbeth E. Christensen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEOLOGER PSYKOLOGER. Illustrationer: Lisbeth E. Christensen"

Transkript

1 Debatartikel Af Bo Jacobsen Når TEOLOGER ser på PSYKOLOGER Illustrationer: Lisbeth E. Christensen 8 Nr

2 Teologerne kan lære os om Gud, men ikke om de nærmenneskelige relationer. En artikel i sidste nummer af Psykolog Nyt har været udsat for Bo Jacobsens kritiske briller og pen. Redaktionen har bedt om et fagpsykologisk svar på teologen Vivian Linnebjergs debatartikel Verden uden for navlen, PN 20/01. Det leverer jeg gerne. Artiklen belyser, hvordan andre til tider ser på os psykologer og vores virksomhed. Denne diskussion er vigtig, for jo mere ydre succes, der er for psykologfaget, desto mere vil der blive rettet kritiske briller mod udøvernes tænkning og praksis, på samme måde som vi har set det med lægefaget. Denne kritik er formentlig dårligt nok begyndt endnu, men den skal nok komme. Og så gælder det om, at faget har en gennemtænkt og velfunderet selvopfattelse. Derfor er andres syn på faget næsten altid værd at forholde sig til. Jagten efter selvet Det moderne individ bruger megen tid og mange kræfter på at finde ud af sig selv. Dette gør de fleste yngre mennesker af egen drift, og derudover bliver mange presset til det af deres arbejdsplads eller familie. Psykologen er sammen med beslægtede faggrupper blevet en væsentlig samtalepartner i denne søgen efter eller konstruktion af den egne identitet. Den nævnte selvsøgende eller selvudviklende aktivitet har igennem årtier været velkendt i psykologien (se fx Erikson, 1971 eller Jung, 2001), men er senere også beskrevet af sociologer, som et nødvendigt led i det moderne samfundsliv (Giddens, 1996). Denne selvsøgende aktivitet huer ikke Vivian Linnebjerg. Hun tager den medicinske terminologi til hjælp og kalder det en folkesygdom. Hun tager afstand fra udtryksformer som der hvor jeg er nu. Og hun tager afstand fra, at en patient, hun kender, udtrykker sig i vendinger som jeg ser mig selv og jeg føler lige nu. Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor den pågældende depressive patient ikke må beskæftige sig med, hvordan han ser sig selv. Det er uhyre veldokumenteret inden for den kognitive terapeutiske tradition, at depressive patienter bl.a. lider under at de ser sig selv på en urealistisk negativ måde. Kan man hjælpe dem til at moderere dette negative selvsyn, får de det klart bedre. Må jeg opfordre til lidt næstekærlighed over for manden i stedet for denne fordømmelse af ham for at være for selvoptaget. Når det er sagt, er der naturligvis stadig et principielt problem tilbage. Når en psykolog hjælper en klient med at udvikle sit selv, er det et afgørende led i arbejdet, at klienten bringes til at undersøge relationen mellem selvet og verden. Gennemarbejdningen af ens relationer og ens relateren sig til såvel de nærmeste som til den store verden er det centrale. Relationsperspektivet er helt afgørende i de allerfleste psykoterapeutiske retninger, tænk blot på objektrelationsteoretikerne, systemikerne, de eksistentielle terapeuter og mange andre. Problemet er her, at et sådant arbejde tager mange timer. For nylig er det her i bladet med god ret blevet påpeget, hvor uheldigt det er, at der har bredt sig en bestemt misopfattelse i befolkningen: Mange henvisere synes at tro, at en grundlæggende rekonstruktion af personligheden kan lade gøre på 12 timer. Det er helt absurd. Risikabel opskrift Vivian Linnebjerg har fat i et tilgrænsende problem. I en del af den populærpsykologiske litteratur ser det ud, som om man kan arbejde med selvet som en helt isoleret størrelse. Tilsyneladende trives denne opfattelse også i forfatterens bekendtskabskreds. Hun har hyppigt mødt den opfattelse, at man må elske sig selv, før man kan elske en anden. Det tager hun med god grund afstand fra. Men hun skævvrider balancen til den anden pol. Hun påstår, at hvis man fra teologien lærer at elske andre, så lærer man derigennem at elske sig selv. Det er sandt for dyden en risikabel opskrift! De fleste af os har mødt folk, der har læst virkelig meget i Biblen, men som er meget ubehagelige at være i stue med. Og selv om der i den religionspsykologiske litteratur findes ganske enkelte fine eksempler på, at et møde med Guds kærlighed (på samme måde som andre usædvanlige oplevelser) kan være personlighedstransformerende, er der endnu ingen, der har kunnet bringe et sådant møde på receptform. Vivian Linnebjerg har ikke løsningen, men hun indkredser dog et samtidsproblem, vi er fælles om: Individets balance mellem selv og anden er ramt i vor tid, og mange individer har en for svag forbindelse til andetheden. Dette er bestemt et problem, men det er fælles for psykologer, teologer og andre. Forkælede klienter? Vivian Linnebjerg opfatter ikke alene klienterne som selvoptagede. De er også forkælede. Skal man have lov til at lægge sig på psykologens briks på grund af barndomserindringer om afvisning?, spørger hun retorisk. Det mener hun tydeligvis ikke man skal. Men hvorfor kan hun ikke lade folk selv finde frem til, hvad de gerne vil stille op med deres liv, og hvilke værdier de vil bruge deres tid og penge på at realisere? Nr

3 Hun anklager psykologien for at have været med til at fremelske de forkælede og navlebeskuende klienter, den nu skal forestille at helbrede, ved at godtage ethvert navlebeskuende tudefjæs, som man måske burde have givet rådet om at tage sig sammen. Samt for ikke at ville diskutere, om visse småproblemer falder under bagatelgrænsen. Forestiller hun sig, at psykologen skulle inspicere tudefjæsene ved indgangsdøren til konsultationslokalet for dernæst at bortvise de tudefjæs, der ligner forkælede søndagsproblemer? Måske forestiller hun sig en sådan øjeblikkelig domfældelse, så vi kan få skilt fårene fra bukkene. Men hvad hun åbenbart ikke kan forestille sig, er det fuldstændigt almindelige faktum i sjælelivet, at de små og de store problemer er vævet sammen i et tæt netværk, samt at det som hovedregel er de små problemer, der er adgangsbillet til de store. Inden for den eksistentielle terapi taler man om den ontisk-ontologiske forbindelse: Klienten ankommer og taler om bitte små hverdagsting, men de leder systematisk hen til tilværelsens største spørgsmål: Jeg er stresset og har for travlt leder hen til spørgsmålet om tidens gang og livets endeligt. Manglende overskud kan være forbundet med manglende blik for, at andre grundlæggende vil give én noget godt. Andre retninger og teorier har andre betegnelser for dette sammenhængsfænomen. Blandt psykologer er det velkendt, at det små og det store hænger sammen, men måske er det ukendt for Linnebjerg. Derfor er manglende overskud til sig selv som hovedregel ikke et forkælelsesproblem, som Linnebjerg antager. Det er et relationsproblem, som egner sig fint til et terapeutisk forløb, fordi det blandt andet ofte bunder i, at man ikke kan se og modtage, det gode, som andre har at give én på grund af nogle indvendige spærringer, som kognitiv-terapeuterne kalder basic assumptions. Forargelse Linnebjerg skriver ærligt og redeligt, at hun ikke kender meget til psykologi, men alligevel gerne vil i debat med psykologerne. Det er fint nok. Men hun fremviser også sine holdninger til det emne, hun vil debattere. Her er der noget at forholde sig til, som måske kan lede til principielle synspunkter på samarbejdet mellem psykologer og teologer. Når hun skriver om forkælelse og tudefjæs og navlebeskuelse, er det muligvis god teologisk debat. Men det er også noget mere: Det er udtryk for forargelse over verdens tilstand. Hendes holdninger til nutidens unge og til de psykisk syge er efter mit bedste skøn ikke præget af høj accept og tolerance, endsige høj næstekærlighed. De er prægede af forargelse. Og man kan følgelig rejse spørgsmålet: Siger denne forargelse noget om den typiske teologiske tilgang til menneskelivet? Et samarbejde Linnebjerg plæderer for, at psykologien kan lære af teologien. Dette er absolut muligt. Det virker i hvert fald helt åbenlyst rigtigt, at psykologien kan lære af religionsvidenskab og religionsfilosofi i bredere forstand, al den stund menneskets religiøse og spirituelle dimensioner synes at spille en voksende rolle for den enkelte i disse år. Så godt som alle psykologer vil formentlig hævde, at psykologiens livssyn skal være i religiøs forstand udogmatisk, og at det bør følge og respektere klientens forståelse. Psykologen bør være i stand til at følge klientens livssyn, hvad der kræver en vis kulturel og historisk, herunder religionsvidenskabelig indsigt. Hvad enten klienten er kristen, muslim eller ateist, bør psykologen kunne bringe sig i dialog med personens trosopfattelse. Men der går også mange påvirkninger den anden vej: fra psykologien til teologien. Dels er der et antal præster og andre teologer, der går i terapi hos 10 Nr

4 psykologer, ligesom deres familiemedlemmer nogle gange gør det. Dels medvirker psykologer til tider i uddannelsen af præster til sjælesørgere ved at undervise præsterne og supervisere deres samtalearbejde. Jeg har selv haft den glæde, at supervisere præstesamtaler på denne måde igennem en periode. Det var en fornøjelse, fordi man kunne fornemme, hvor meget den teologisk-filosofiske baggrund har at bibringe en almindelig dagligdags samtale med et menneske i nød. Men også en udfordring, fordi man kunne fornemme, hvor kæmpestor afstand der er fra at kunne udlægge de bibelske og kirkehistoriske tekster i al deres fylde til at kunne gennemføre en ganske almindelig, accepterende og ikke fordømmende, samtale med et medmenneske. Bo Jacobsen er psykolog, dr. phil., leder af Center for Forskning i Eksistens og Samfund, Københavns Universitet, samt medlem af styringsgruppen i Forum for Eksistentiel Psykologi og Terapi Referencer Beck, A.T. (1976) Cognitive Therapy and the Emotional Disorders. N.Y.: IUP. Boss, M. (1994) Existential Foundations of Medicine and Psychology. N.J.: Aronson. Erikson, E. H. (1971) Barnet og samfundet. Giddens, A. (1996) Modernitet og selv-identitet. Jacobsen, Bjarne (2000). Den helbredende sygdom. Kbh.: Dansk psykologisk Forlag. Jacobsen, Bo (1998). Eksistensens psykologi. James. W. (1963). Religiøse erfaringer. Kbh.: Jespersen og Pio (ny udg. undervejs). Jung, C.G. (2001) To skrifter om analytisk psykologi. Kbh.: Gyldendal. Spinelli, E. (1998) Terapi Magt og mystifikation. Nr

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd DET ETISKE RÅD 2002 Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd ISBN: 87-90343-84-0

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død?

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? 1 Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? Helle Nordestgaard Matthiesen Klinisk sygeplejespecialist, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Læs mere

Steen Bonde: Ud af skammen

Steen Bonde: Ud af skammen Steen Bonde: Ud af skammen Som jeg beskrev i kapitlet Skam, er både skyld og skam særdeles relevante størrelser i forbindelse med at have en kronisk sygdom eller et handicap. Selvom begreberne er almenmenneskelige,

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hvordan bliver man social?

Hvordan bliver man social? Af Carsten Hegnsvad seminarielærer Hvordan bliver man social? Et af de store spørgsmål, der aktuelt rejses i forskellige pædagogiske sammenhænge, er hvordan man lærer at være social. Ofte rejses spørgsmålet

Læs mere

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer]

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer] 21 Tema om handleplaner D A N S K S O C I A L R Å D G I V E R F O R E N I N G TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG NR. 21. 2010 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 21, 11.

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

Af Byron Katie med Stephen Mitchell

Af Byron Katie med Stephen Mitchell Et ekstrakt fra Elsk det som er Fire spørgsmål der kan ændre dit liv Af Byron Katie med Stephen Mitchell Ingen andre end dig selv kan give dig frihed. Denne lille bog vil vise dig hvordan. Byron Katie

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

3.4 Giv dit lederskab karakter

3.4 Giv dit lederskab karakter Visionær Ledelse Forlaget Andersen 3.4 Giv dit lederskab karakter Af direktør Michael Jensen, Colea Consult michaelj@colea.dk Indhold Denne artikel har følgende indhold: 1. Hvad er karakterbaseret ledelse

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til?

Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til? Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til? Af Alain Topor Mennesker kommer sig Psykiatrien har længe formidlet en vis håbløshed når det gælder muligheden for at komme

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk Hvad med børnene..? 2 Med en bevilling fra Sygekassernes Helsefond har Socialt Udviklingscenter SUS sat fokus på børn som pårørende. Dette arbejde har vist, at mange

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Den lille Prins og Ræven I Antoine de Saint-Exupérys eventyr om Den lille Prins, der forlader sin asteroide for at finde nogle venner på de andre planeter, møder

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression Tekst: Alex Kjær Foto: Michael Bo Rasmussen NÅR LYKKEN IKKE MELDER SIG Præst Therese Strand Nielsen efterlyser åndelig hjælp og støtte til gravide med ondt i livet Der er fokus på faldende dåbstal i folkekirken.

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere