Billund Lufthavn A/S. Miljøredegørelse

Transkript

1 Billund Lufthavn A/S Miljøredegørelse Billund September

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Basisoplysninger... 3 Ledelsens beretning... 5 Billund Lufthavns anlæg og aktiviteter... 5 Miljøstyring og medarbejderinddragelse... 5 Miljøpolitik... 6 Miljøkortlægning... 6 Væsentlige miljødata og nøgletal Energi... 9 Vand Hjælpestoffer og kemikalier Leverandørkrav Luftforurening Lugt og støv Spildevand Affald og genanvendelse Støj Beskyttelse af grund- og overfladevand samt jord Driftsforstyrrelser og uheld Udledninger til jord Naturpleje på Billund Lufthavn Overholdelse af miljølovgivningen Mål og handlingsplan Kommende udfordringer og fokusområder Vurdering og prioritering Vurdering af miljøpåvirkninger Prioritering af fokusområder Mål og handlingsplan Bilag

3 Indledning Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed. Der betinger, at vi ikke alene opfylder de krav og vilkår, som myndighederne har stillet os, men også har fokus på at opnå løbende forbedringer på de områder, som ikke er reguleret af miljølovgivningen. Dette er en af årsagerne til, at Billund Lufthavn er medlem af Miljønetværk Syd. Formålet med denne rapport er dels at dække miljønetværkets krav om indsendelse af miljøredegørelse, dels at informere bredt, internt såvel som eksternt, om virksomhedens arbejde på miljøområdet. Rapporten, der omfatter data for perioden , indeholder: Ledelsens beretning Lufthavnens miljøpolitik Trafikken til og fra Billund Lufthavn Miljøkortlægning af lufthavnens aktiviteter Status på mål og handlingsplan Mål og plan for Basisoplysninger Basisoplysninger om virksomheden Billund Airport A/S fremgår af det efterfølgende. Virksomhedens navn og adresse Billund Airport A/S Passagerterminalen Billund Telefon og Fax Web adresse CVR-nr P-nr Branchekode og -betegnelse Serviceydelser i forbindelse med luftfart Hovedaktivitet Hovedaktiviteter er lufthavnsdrift, herunder leverandør af serviceydelser til passagerer og flyselskaber samt drift af Cargo Center Billund. Listepunkt 1 H 101 Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser Miljømyndighed Billund Kommune, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted (indtil var Ribe Amt miljømyndighed) Antal ansatte 682 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i 2009 (årsgennemsnit). Derudover er der et ikke ubetydeligt antal ansatte i de øvrige firmaer, der opererer på lufthavnen. Ansvarlig ledelse og miljøansvarlig Lufthavnschef, adm. direktør Kjeld Zacho Jørgensen Ansvarlig for miljøområdet, projekt- & udviklingschef Anders Nielsen Miljøkontakt Projektmedarbejder Jette Gelsbjerg Sidste miljøredegørelse August Jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13/12/2006 med senere ændringer om Godkendelse af listevirksomhed 3

4 Næste miljøredegørelse Oplysninger om miljøgodkendelser og spildevandstilladelser August 2013 (statusrapporter i de mellemliggende år) Lufthavnen fik i 1999 en samlet miljøgodkendelse og i 2007 en spildevandstilladelse. Miljøgodkendelsens støjdel blev revurderet i Resten af miljøgodkendelsen er p.t. ved at blive revurderet. Risikobekendtgørelsen 3 Kvalitativ beskrivelse af de væsentligste miljø- og ressourcemæssige forhold De væsentligste parametre i reguleringen af lufthavnens miljøforhold omfatter i korte træk: Støj fra fly i forbindelse med starter og landinger, skoleflyvning, støj fra motorafprøvninger og terminalaktiviteter. Direkte udledning til recipient (Billund Bæk) samt nedsivning af overfladevand fra lufthavnens arealer. Tankning af fly samt køretøjer. Afledning af processpildevand og sanitært spildevand til det offentlige spildevandssystem. Intern håndtering, opbevaring og bortskaffelse af affald. Indvinding af grundvand til henholdsvis køling og vanding samt brandslukning. Billund Lufthavn er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Lufthavnens største ressourcetræk sker i form af forbrug af energi (el, fjernvarme og brændstof) og vand. Desuden anvendes en ikke ubetydelig mængde hjælpestoffer (afisningsmidler til fly og bane samt produkter til rengøring, opvask og tøjvask). Lufthavnen har hovedsagelig fokus på energi, overfladeog grundvand, støj og affaldshåndtering. 2 Kravet til udarbejdelse af redegørelse er fra 2009 ændret fra aflevering hvert 2. til hvert 3. år. Lufthavnens redegørelse skulle derfor først afleveres i 2010, men eftersom vi afleverer den første arbejdsmiljøredegørelse til Miljønetværk Syd i september 2010 samkøres miljøredegørelsen med denne. 3 Jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 med senere ændringer om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Risikobekendtgørelsen). 4

5 Ledelsens beretning Mangler Billund Lufthavns anlæg og aktiviteter Billund Lufthavn blev indviet i 1964 med en start- og landingsbane på en længde af 1660 meter. I de følgende år udbyggedes lufthavnen i takt med den stigende trafik. Efter flere forlængelser nåede banen i 1974 sin nuværende længde på m. Den nuværende terminalbygning blev taget i brug i Lufthavnen ejer cirka 550 hektar i alt, hvoraf 280 hektar indenfor hegnet. En mindre del af jorden er lejet ud til landbrugsformål. Af de 550 ha. er 170 hektar befæstet (bygninger, bane, rulleveje, platform m.v.). Oversigtskort over lufthavnen ses i bilaget. Billund Lufthavn varetager selv de fleste opgaver omkring servicering af passagerer og luftfartsselskaber. Det betyder, at der finder mange forskellige aktiviteter sted. Aktiviteterne kan kort opdeles i følgende områder: Vedligehold af bygninger, materiel, baner og lufthavnens arealer i øvrigt samt teknisk udstyr Vintertjeneste (snerydning, afisning af bane og fly) Handling (servicering af passagerer og håndtering af bagage) Sikkerhedskontrol (security) Håndtering af gods (cargo) Catering Butikker Rengøring Administration Miljøstyring og medarbejderinddragelse Lufthavnen har ikke et certificeret miljøledelsessystem, men arbejder med en stadig udbygning og forbedring af miljøstyringen på lufthavnen. I praksis foregår det overordnede arbejde med miljøspørgsmål i flere mere eller mindre formaliserede netværk. Den uformelle fremgangsmåde er valgt under hensyntagen til stedets kultur og ud fra en vurdering af, at det er på den måde, vi kommer længst. Der er nedsat en energigruppe, og der arbejdes på at få en indkøbsgruppe op at stå. 5

6 Forankring af miljøarbejdet sker bl.a. gennem information og dialog. Information sker via medarbejderbladet Open Air og intranet. Lufthavnen har desuden en elektronisk idé-bank, hvor medarbejdere kan aflevere forslag, f.eks. om energibesparelser. Dialogen foregår på kryds og tværs i organisationen og involverer mange af lufthavnens afdelinger. Det er desuden vigtigt at have fokus på den direkte kommunikation, ligesom ledelsen er en vigtig aktør i forhold til at sikre forankring af en miljøbevidst adfærd. Miljøpolitik Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed, og stræber efter at være blandt de førende lufthavne, når det gælder miljømæssige løsninger. Lufthavnens miljøpolitik har følgende ordlyd: Vi vil - sammen med myndighederne - forudse forandringer og være parate til at tackle nye miljømæssige udfordringer Vi vil - sammen med flyselskaber og øvrige aktører i lufthavnen - skabe løbende forbedringer Vi vil aktivt arbejde for indførelse af ny teknologi og viden, således at påvirkninger af natur og omgivelser nedbringes/minimeres Vi vil åbent - både internt og eksternt - orientere om udviklingen i Billund Lufthavns påvirkning af miljøet Vi vil gennem oplysning og træning øge medarbejdernes miljøbevidsthed, således at miljømæssige hensyn vægtes højt i det daglige arbejde, både når det gælder indkøb, vandog energiforbrug samt emissioner af støj, røg, partikler og lugt Miljøkortlægning Kortlægningen beskriver de påvirkninger Billund lufthavns aktiviteter har på miljøet, herunder aktiviteter som: Flyoperationelle aktiviteter: Handling, afisning af fly og bane samt snerydning. Passagerafledte aktiviteter i terminalen. Drift af lufthavnens anlæg, værksteder, fragtafdeling og øvrige bygninger. Den efterfølgende oversigt viser lufthavnens aktivitetsniveau i perioden og en del af påvirkninger, det har medført. 6

7 Lufthavnens aktiviteter omfatter en række input og output. Væsentlige miljødata og nøgletal Den følgende tabel viser miljødata samt nøgletal for perioden

8 Parameter Enhed Ændring fra 2005 til 2009 Trafik Passager x % Flyoperationer % Luftfragt tons 52,1 56,0 59,0 55,8 45,5-13% Antal passagerer pr. operation 36,9 37,3 42,9 47,9 47,1 28% Brændstof Benzin 1000 l % Diesel 1000 l % Brændstof i alt 1000 l % El MWh % Varme (graddagekorrigeret) MWh % Energiforbrug i alt El GJ % Brændstof (benzin, diesel) GJ % Varme (fjernv., naturgas, olie) GJ % Samlet energiforbrug GJ % Vand Vandforbrug i alt m % Vandforbrug pr. passager liter 10,1 10,6 10,8 9,2 9,2-8% Affald Affald i alt tons % Affald prod. pr passagerer kilo % Andel til genbrug % Støj TDENL-Billund db(a) 132,0 131,3 132,1 131,5 130,6 TDENL-Total db(a) 137,0 136,5 136,2 135,1 134,4 Emissioner CO 2 tons % NO X kg % SO 2 kg % Oversigt over trafikken i lufthavnen samt udvalgte miljødata og nøgletal for perioden

9 Energi Energiforbruget er målt. Så vidt det er muligt, er kun angivet lufthavnens eget forbrug. For enkelte lejere sker ikke særskilt måling af forbrug, specielt ikke af varme og vand. Lufthavnen har generelt et stort grundforbrug af energi. Dette forhold er ikke yderligere belyst i det følgende, men er et emne der bør dyrkes yderligere. Energibesparelser på Billund Lufthavn I begyndelsen af 2008 iværksatte lufthavnen en energisparekampagne med det formål at nedsætte forbruget af energi med 5 % i løbet af to år. Kampagnen, som blev søsat i samarbejde med et energirådgivningsfirma, involverede medarbejderne, som kom med utallige besparelsesforslag. En del besparelser skete ved at ændre på tekniske forhold, mens andre krævede ændret adfærd. Der er indberettet besparelser på knap kwh/år. Kampagnen resulterede i en nedgang i energi- og vandforbrug. Mest markant faldt forbruget af brændstof og vand, men også resultaterne for el og varme var pæne. Parameter Ændring > 2009 Flyoperationer -7,6 % Passagerer 1,7 % Brændstof -13 % El -3 % Vand -13 % Fjernvarme - 4 % Oversigt over reduktioner i forbruget af energi- og vand, som følge af sparekampagnen El El anvendes til en række formål på lufthavnen, primært: Ventilationsanlæg Belysning af landingsbane, rulleveje, forplads og interne veje samt parkeringsarealer (incl. 2 parkeringshuse) Bygningsbelysning Hertil kommer en del teknisk materiel (GPU ere, elektronisk udstyr, bagagesorteringsanlæg, m.m.). Driften af parkeringshuse og arealer varetages af ekstern, og lufthavnen har derfor ikke direkte indflydelse på dette energiforbrug. Forbruget hertil indgår ikke i det følgende. Hovedparten af strømmen bruges i den nye terminalbygning (cirka 70 %). De største strømforbrug står terminalens ventilationsanlæg (der også er bygningens varmekilde) og belysningen for. Forbruget er stort set uafhængigt af trafikken. Banelysets energiforbrug udgør beskedne 4 % af det samlede strømforbrug. 9

10 Brændstofforbrug (1000 l) Elforbrug (mwh) Billund Lufthavns samlede elforbrug Strømforbruget steg fra 2005 til 2007 (6 %), hvorefter forbruget er faldet (3 %). Der er fra 2008 til 2009 sket reduktion i strømforbruget til ventilation, belysning på bl.a. fjernstandpladser og i fragten. Nedgangen i strømforbruget i fragten hænger sammen et lavere aktivitetsniveau. Brændstof Brændstof anvendes til køretøjer og materiel af forskellig art, som bruges på lufthavnen i forbindelse med handling af fly og gods, transport internt på lufthavnen, samt transport udenfor lufthavnens område. Eksterne operatørers brændstofforbrug i forbindelse med transport på lufthavnen indgår ikke Lufthavnens samlede forbrug af brændstof til materiel og transport (egne køretøjer) i perioden Det samlede brændstofforbrug er faldet med 24 % fra 2005 til Hovedparten af lufthavnens brændstof bruges af de såkaldte Ground Power Units (GPU), der leverer strøm til de parkerede fly, og af lufthavnens køretøjer (henholdsvis 26 og 25 % i 2009). En del af de dieseldrevne GPU ere er med tiden blevet erstattet af mere brændstoføkonomiske udgaver eller med de mere miljøvenlige, eldrevne GPU ere. 10

11 Brændstof (liter) Heater Vinterbekæmpelsesudstyr Øvrigt materiel Brandmateriel Handling (forplads / parkering) Biler alle kategorier GPU Forbruget af brændstof i perioden fordelt på materiel. Brændstofforbruget til udstyr til vinterbekæmpelse bestemmes af vejret. Vinteren 2009/2010 var streng, og forbruget i 2009 lå da også 89 % over forbruget i Heatere s (mobilt oliefyr til fly) forbrug er ligeledes styret af vejrforholdene (13 % større forbrug i 2009 end i 2008). GPU ernes forbrug af diesel faldt med 28 % fra 2008 til Tidsrummet for anvendelse af GPU spiller her ind. Det skal forstås således, at det ikke er usædvanligt, at fly kan stå på en standplads i 2-3 timer (med GPU tilsluttet), førend det letter igen. Imidlertid har lavprisselskaber en anden praksis, idet turn around-tiden er væsentlig mindre (eksempelvis 25 minutter), hvormed brugen af GPU mindskes tilsvarende. Det er derfor i højere grad turn around-tiden, som er afgørende for brændstofforbruget, frem for hvor vidt der er tale om en stor eller lille flyver. Det markante fald fra 2008 til 2009 tilskrives også den øgede fokus på at bruge de mere miljø- og arbejdsmiljøvenlige eldrevne GPU ere frem for dieseldrevne, når det kan lade sig gøre. Brandbilernes brændstofforbrug var i øvrigt også væsentligt lavere i 2009 end i det foregående år (- 24 %). Sættes brændstofforbruget i forhold til aktiviteten, i form af antallet af starter og landinger, ses en jævn faldende tendens. Trods et større dieselforbrug i 2009 til vinterbekæmpelse og opvarmning af fly (heatere) lå forbruget pr. flyoperation på samme niveau som det foregående år. 11

12 Energiforbrug (mwh) Brændstofforbrug pr. flyoperation (liter) Brændstofforbruget pr. flyoperation i perioden De dieseldrevne GPU ere er langt mindre energieffektive end de eldrevne, og omregnes energien, der er forbrugt af de to GPU-typer i årene til samme enhed, ses et nogenlunde ensartet energiforbrug de første fire år, og derpå et markant fald i forbruget (- 22 %) Diesel El Ground Power Units energiforbrug i perioden Energien leveres via el eller diesel. En granskning af praksis omkring brugen af GPU i 2009 viser, at de eldrevne, solid state GPUs bruges i 80 % af tiden, og mobile, dieseldrevne GPUs i de resterende 20 %. Ses på energiforbruget (opgjort som mwh) stod de eldrevne for 30 % af forbruget og de dieseldrevne 70 %. I 2007 lå fordelingen af driftstimerne på 75 % på el og 25 % på diesel. En mere simpel måde at sammenligne de to GPU-typers energiforbrug på, er at se på deres energiforbrug pr. driftstime: De dieseldrevne GPUs bruger 10 gange så meget energi pr driftstime som de eldrevne. Rent økonomisk (forstået som udgift til drift, vedligehold og afskrivning pr. driftstime) er der også omtrent en faktor 10 til forskel på de to GPU-typer. Det er derfor et emne, som fortsat bør have stor opmærksomhed. Transport Kørslen på lufthavnen er opgjort dels som antallet af kørte kilometre, dels brændstoføkonomien (km/l). Lufthavnen råder over mange køretøjer af forskellig art. Der er ikke redegjort for 12

13 Brændstoføkonomi (km/l) Gns. antal kørte km pr. dag sammensætningen eller miljøklasse (euro-norm). Lufthavnen har en del køretøjer af ældre dato, som med tiden vil blive skiftet ud med mere miljøvenlige modeller. Lufthavnen har netop indkøbt 2 nye brandbiler med euronorm 5. Opgørelsen omfatter transport i egne køretøjer, internt på lufthavnen samt transport udenfor lufthavnens område. Kørsel udenfor lufthavnens område kan være både korte og lange ture, for eksempel er det ikke atypisk at køre langt for at se på nyt materiel eller hente reservedele. Eksterne operatørers brændstofforbrug i forbindelse med transport på, samt til og fra, lufthavnen indgår ikke Omfanget af transport i lufthavnens egne køretøjer i perioden , - opgjort som det gennemsnitlige antal kørte km. pr. døgn. Der blev tilbagelagt færre kilometre i 2009 end i de foregående år. Til gengæld var brændstoføkonomien i 2009 ringere end ,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Brændstoføkonomien i perioden , opgjort som det gennemsnitlige antal kørte km. pr. køretøj. Varme Der benyttes tre kilder til opvarmning: 13

14 Energi til varme (mwh) Fjernvarme til den nye terminal, incl. administration, vaskehal og servicebygninger samt den gamle terminal i syd og håndværkergården (sidstnævnte to forsynedes dog med naturgas indtil 1. juli 2005). Fyringsolie anvendes i tårnet og til opvarmning af de-icer. Fyringsolie anvendes også i mindre omfang til nødgeneratorer. Servicebygningen i vest var tidligere olieopvarmet, men overgik i udgangen af 2007 til fjernvarme, Fyringsolie til opvarmning af de-icer og til nødgeneratorer indgår ikke i det følgende. Naturgas anvendes i en del af den gamle terminal (fragten). Hovedparten af det naturgasforsynede område er lejet ud. Kun et mindre areal (780 m 2 ) råder lufthavnen selv over. Lufthavnens samlede forbrug af energi til rumopvarmning og opvarmning af vand i vist i figuren, der følger. Energiforbruget til opvarmning af vand bør i princippet ikke graddagekorrigeres, men det vurderes, at dette energiforbrug er relativ lille i forhold til det samlede forbrug Energiforbrug til varme i perioden Forbruget er graddagekorrigeret. Fra 2003 til 2007 er lufthavnens forbrug af energi til opvarmning halveret. De lavthængende frugter er for længst plukket. Det er derfor svært at finde yderligere besparelser. Vand Lufthavnen forsynes med vand fra Billund Vandværk. Tårnet forsynes med vand fra boring placeret ved tårnet. Lufthavnen anvender desuden grundvand som kølemedie i sommerhalvåret til regulering af temperaturen i terminalen i nord. Grundvandskøleanlægget fødes med vand fra egne boringer placeret på lufthavnens areal. Lufthavnens vandforbrug, excl. vand til tårnet og grundvandskøl, er beskrevet i det efterfølgende. 14

15 Vandforbrug pr. passager (liter) Vandforbrug (m3) Vandforbruget på lufthavnen i perioden Langt hovedparten af vandet anvendes i terminalen i nord (ca. 80 %). Der er i 2009 brugt cirka 9 % mindre vand end i Sættes vandforbruget i forhold til antallet af passagerer lå forbruget på samme niveau. 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Vandforbrug i perioden opgjort pr. passager. Hjælpestoffer og kemikalier Der anvendes forskellige hjælpestoffer og kemikalier i forbindelse med driften af lufthavnen. De anvendte stoffer kan grupperes således: Midler til afisning af bane og fly Desinfektionsmidler til toilet- og vandvogne Midler til rengøring af bygningsarealer, inventar og fly samt tøjvask Rengøringsmidler til inventar og service i Café & Restaurant Midler til rengøring af køretøjer og materiel Hjælpestoffer i Brand og Redning (skumvæske samt midler til desinfektion af udstyr) Produkter til vedligehold af bygninger og udstyr Midler til afisning af fly og bane 15

16 Forbrug af flyafisningsmidler (liter) Forbruget af midler til afisning af fly og bane opgøres pr. afisningssæson. Sæsonen er vejrafhængig, men svarer typisk til perioden november-marts. Denne periode er identisk med perioden for overfladevandsmonitorering. Flyafisning Flyene skal afises for at sikre, at de er fuldt manøvredygtige. Flyafisning foregår enten med en de-icervæske eller en anti-icervæske. Ofte anvendes de to i kombination. De-iceren bruges til flyafisning umiddelbart før start. Anti-iceren anvendes forebyggende på parkerede fly for at forhindre eller begrænse isdannelser. Begge produkter indeholder propylenglycol. De-icing sker på de-icerplatformen, hvor der er afløb til separat opsamlingstank. Enkelte fly (primært mindre fly) afises på platform 25, som ligeledes er indrettet med afløb til opsamlingstank. I praksis vil det sige, at de-icervæske og efterfølgende 3 mm nedbør ledes til opsamling. Den opsamlede glycolholdige væske er tidligere blevet transporteret til kommunalt renseanlæg (som en attraktiv kulstofkilde), men blev i 2009/2010 afsat til biogasanlæg. I 2009 skiftede lufthavnen flyafisningsprodukt, primært på grund af ønsker fra kunder, men også ud fra et ønske om leveringssikkerhed. Begge produkter indeholder glycol og anvendes i samme forhold (forbrug er sammenlignelige) / / / / /10 De-icing (Kilfrost) Anti-icing (Kilfrost) De-icing (Safewing) Antiicing (Safewing) Forbrug af midler til afisning af fly (de- og antiicing) i perioden 2005/ /2010. Den lange vinter 2009/2010 afspejledes i forbruget af de-icer, idet forbruget heraf var markant højere i 2009/2010 end i de foregående fire sæsoner, mens forbruget af anti-icer ikke viser det samme billede. Flere fly, som er hjemhørende på Billund Lufthavn, trækkes i nu hangar, hvorved behovet for anti-icing mindskes. 16

17 Gennemsnitligt forbrug pr. fly (liter) / / / / /10 De-icing Anti-icing Det gennemsnitlige forbrug af afisningsmiddel pr. fly i perioden 2005/ /2010. Det gennemsnitlige forbrug af de-icer pr. fly har et noget varieret mønster. Forbruget af antiicer følger omtrent udviklingen i størrelsen af flyene. Baneafisning For at sikre en tilstrækkelig god bremseevne og vejgreb på baner, rulleveje og forpladsen, hvor flyene parkeres, skal der i lighed med almindelige veje saltes. Da metallerne på fly ikke tåler almindeligt vejsalt, er der udviklet andre produkter, der har samme egenskaber, men uden at gøre skade på flyene. Til afisning af baner, rulleveje og forplads, hvor flyene er parkeret, anvendes afisningsmidlet Aviform som supplement til den mekaniske fjernelse af sne og is. Aviform anvendes både i væske- og granulatform. Aviformen på væskeform (Aviform L50) er i øvrigt svanemærket. Det aktive stof Aviform i flydende form er kaliumformiat, mens det i Aviform i fast form er natriumformiat. Overfladevand fra platformen ledes til bassin, hvor vandet hovedsageligt nedsives. Overfladevand fra lufthavnens øvrige befæstede områder (bane, rulleveje) afledes til den nærliggende recipient, Billund Bæk. Langs banen er anlagt faskiner, hvorved en del af den nedbør, der falder på banen, vil nedsive, og en del udledes til recipient. Rulleveje og den vestlige banedel afledes til udligningsbassin inden udløb i recipient. Overfladevand fra den østlige banedel nedsives hovedsageligt, men der vil ved større nedbørshændelser ske overløb til hovedkanal, der gennemstrømmer lufthavnens område, inden udløb i Billund Bæk. Faskinerne, hvori vand fra den østlige banedel nedsives, kan dog i perioder være påvirket af høj grundvandsstand. Der er opstillet et kontrolprogram til overvågning af overfladevand samt grundvand. Resultater af egenkontrollen er omtalt senere i redegørelsen. På grund af den lange vinter 2009/2010 steg forbruget af Aviform. 17

18 Midler til rengøring og vask (liter) Forbrug af baneafisningsmidler (liter/kg.) / / / / /10 Avi-form S (kg) Avi-form L (liter) Forbrug af afisningsmiddel anvendt på bane, rulleveje og platform i perioden 2005/ /2010. Rengøring i bygninger og fly samt tøjvask Rengøringen på Billund Lufthavn bliver, med få undtagelser, foretaget af Rengøringsafdelingen, også hos lejerne. Ligeledes gøres der rent i en stor del af de fly, der serviceres i lufthavnen Håndsæbe Tøjvask Flyrengøring Sanitet, gulvvask m.m. Forbruget af midler til rengøring af inventar, bygningsarealer og i fly, vask af hænder samt tøjvask i perioden Der sker løbende en optimering af forbruget af sæber og rengøringsmidler, og der udarbejdes hvert år en intern rapport til dokumentation af de overvejelser, der har været omkring forbruget af sæber og rengøringsmidler. Der er tidligere anvendt skumsæbe til håndvask, hvilket forklarer, at forbruget af håndsæbe er faldet fra 2006 til på trods af et stigende antal gæster. Der er generelt fokus på manuel dosering, da der har været mindre stigninger af enkelte produkter, hvilket bl.a. skyldes at enkelte produkters sammensætning og emballagers udformning ændres (produkt gøres mere flyden- 18

19 de eller emballagen får større åbning, hvorved forbruget automatisk stiger). Produkterne anvendt i 2009 er blevet vurderet i forhold til ovenstående og det har ikke givet anledning til nogen udskiftninger. Håndsæben er i 2009 blevet udskiftet til anden type (ikke skumsæbe). Overordnet set har forbruget af rengøringsmidler til bygningsrengøring ikke fulgt udviklingen i aktiviteten. Det skyldes, at omfanget af rengøringen i udgangspunktet sker uafhængigt af passagerantallet. Det øgede forbrug af håndsæbe i 2009 skyldes givetvis influenza-epidemien H1N1 og den deraf øgede fokus på hygiejne. Ét er at se på hvilke mængder, der er anvendes. Et andet og nok så væsentligt forhold er at se på indholdsstoffer i de anvendte produkter. Hvor miljøvenlige er de anvendte produkter, set i forhold til arbejdsmiljø og det ydre miljø? Øvrige kemikalier Desinfektionsmidlet Idu-flight tilsættes flyenes toiletter, og midlet eksporteres dermed. Til gengæld modtager lufthavnen kemikalier fra fly, som ønsker tømning af toiletter. Mængde og indhold af disse desinfektionsmidler er ukendte. Spildevand fra flyene ledes til det offentlige spildevandssystem. Miljøvurdering af kemikalier Det er siden 2004 sket en registrering og kortlægning af kemikalier anvendt på lufthavnen. Registrering sker i KEMIguiden. Der er en intern procedure for kemikaliestyring på lufthavnen, med fokus på den arbejdsmiljømæssige vurdering af brugen af de enkelte produkter. Primo 2008 blev der anvendt 55 produkter indeholdende uønskede stoffer (LOUS). I 2010 er dette reduceret til 48. Nedenstående oversigt viser omfanget af dels produkter, der indeholder problematiske stoffer (dvs. stoffer, som - med den farvekode-klassificering, der er indbygget i Kemiguiden - er markeret med farven rød), dels omfanget af disse produkter med et betydeligt forbrug (opgjort/målt eller anslået). Forhold omkring anvendelse (hvordan, hyppighed m.m.) og mængde bør dog indgå i en samlet risikovurdering af produkterne. Afdeling Antal produkter indeholdende problematiske stoffer Antal produkter med et forbrug > 50 kg eller liter årligt Anvendelse Catering 2 2 Maskinopvask Rengøring (bygning og fly) Brand- og Redningstjenesten Afkalker 1 1 Grundrenser 1 1 Desinfektionsmiddel, tøjvask Materiel 22 1 Afrensningsmiddel 19

20 Portørafdelingen 2 2 Desinfektionsmidler til henholdsvis vand til fly og toiletvogne Mark og Miljø 7 1 Hærder (epoxy) Malerafdelingen 10 0 Tømrerafdelingen 2 0 Elafdelingen 5 0 VVS 6 0 Laboratoriet 2 0 Omfang af anvendte produkter på lufthavnen indeholdende problematiske stoffer, jfr. KEMIGuiden. Dvs. stoffer, som figurer på LOUS, Liste 1, REACH A eller 1669-listen.4 Leverandørkrav Som følge af lufthavnens miljøpolitik og medlemskabet af Miljønetværk Syd, skal lufthavnen tage miljøhensyn i forbindelse med indkøb. Det kan ske enten i form af specifikke krav til produkterne eller til leverandørerne (jfr. miljønetværkets krav for anerkendelse af redegørelse). Lufthavnen har en meget decentral indkøbsstruktur. Indkøbet af rengøringsmidler og aftørringspapir sker generelt i tæt dialog med leverandører, idet der er fokus på at indkøbe produkter, som er velegnede til den pågældende opgave med et minimum af belastning, miljø- og arbejdsmiljømæssigt. Dialogen er imidlertid ikke formaliseret i form af skriftlige, kontante leverandørkrav. Det samme gælder indkøb af papir og kontorartikler. Ledelsen har besluttet, at der skal laves en grøn indkøbspolitik. I første omgang fokuseres på et antal udvalgte varegrupper. Det er hensigten, at der samtidig med den øgede fokus på miljø også sættes fokus på andre forhold, f.eks. hvordan der købes ind (nethandel, samle indkøb etc.). Som eksempel kan nævnes, at lufthavnen i 2008 overgik til et mere miljøvenligt printerpapir, som var lidt dyrere i indkøb, men ved samtidig at sætte fokus på printervaner, er det samlede papirforbrug reduceret med 30 % fra 2007 til Luftforurening Billund Lufthavns udledning af kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofoxider (NO x ) er beregnet for perioden og illustreret i de efterfølgende figurer. Det skal bemærkes, at 4 LOUS: Liste over uønskede stoffer. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8/2004. Liste 1: Liste over uønskede stoffer. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8/2004 (opdateret ). REACH A: Kandidatlisten (EU's kemikalielovgivning) 1669-listen: Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. Bilag 1, 2 og 3. 20

21 CO2-belastning (tons) bidrag fra købt transport (eksempelvis shuttlebus) samt eksterne operatørers transport ikke er medtaget i beregningerne. Der skal desuden knyttes enkelte kommentarer til beregningerne: Til beregning af udledninger fra fjernvarme er fra og med 2006 anvendt data fra det lokale varmeværk (i 2005 er landsgennemsnit brugt). Med hensyn til transport afhænger CO 2 - og SO 2 -udledningen direkte af brændstofforbruget, hvorfor emission kan beregnes direkte. Det er ikke tilfældet for NO x, og der bør anvendes emissionsberegningsmodeller. Dette er ikke sket og den hidtidige, mere simple, metode for beregning af NO x (jf. Green Network) er anvendt i hele perioden. Der er sket en væsentlig ændring i beregningsmetoden for el i forhold til 2005, idet der for 2006 ændres i beregningsmetoden for miljøbelastningen mellem el og varme fra 200 % til 125 % varmevirkningsgrad. Således er miljødeklarationen fra og med 2006 baseret på en varmevirkningsgrad på 125 %. Denne metodeændring betyder, at miljøpåvirkninger fra kraftvarmeværkernes produktion af el ligger på et lavere niveau end ved 200 %-metoden 5. Nøgletal for el for beregning af SO 2 -udledning er noget større i 2007 end de foregående år, hvilket også fremgår af efterfølgende figur. Årsagen til, at nøgletallet (gennemsnitstal for Vestdanmark) er forholdsvis højt i 2007 skyldes en relativ stor produktion på et enkelt anlæg uden afsvovlingsanlæg. Lufthavnens elforbrug er den største kilde til CO 2 -udledning. Billund Varmeværk tog i 2009 en ny flis-kedel i brug, hvilket slår igennem i beregningen af lufthavnens CO 2 -belastning for Transport, diesel Transport, benzin Fyringsolie Fjernvarme Naturgas El Beregnet CO2-belastning , som følge af lufthavnens forbrug af energi. SO 2 -udledningen i 2009 var den laveste i perioden Kilde: Key2Green

22 NOX-belastning (kg) SO2-belastning (kg) Flaskegas Transport, diesel Transport, benzin Fyringsolie Fjernvarme Naturgas El Beregnet SO2-belastning , som følge af lufthavnens forbrug af energi. Lufthavnens NO x -udledning er faldet siden Faldet skyldes en kombination af NO x - reducerende tiltag på de centrale kraftværker og faldende energiforbrug Flaskegas Transport, diesel Transport, benzin 6000 Fyringsolie 4000 Fjernvarme Naturgas El Beregnet NOx-belastning , som følge af lufthavnens forbrug af energi. Lugt og støv I forbindelse med udarbejdelse af lufthavnens miljøgodkendelse samt tilhørende VVMredegørelse i 1999 blev det vurderet, at der med den pågældende trafikmængde ikke var behov for måling af lugt- og partikelforurening. Lufthavnen har et mindre træværksted, hvor der er et spånsugningsanlæg med posefiltre monteret for at undgå støvproblemer. Spildevand På lufthavnen generes sanitært spildevand samt processpildevand. Spildevandet stammer primært fra lufthavnens egne aktiviteter, men også eksterne operatører på lufthavnen bidrager. Spildevandet kan groft inddeles i tre typer: Sanitært spildevand (afløb fra toiletter, håndvaske, bad) Processpildevand fra afisning af fly og bane 22

23 Affald (tons) Processpildevand fra øvrige aktiviteter (vask af fly/materiel/køretøjer, værkstedsaktiviteter, produktionskøkken, vask af beklædning m.v.) Lufthavnens sanitære spildevand samt spildevand fra øvrige aktiviteter ledes til Billund Renseanlæg. Renseanlægget udleder til Billund Bæk, der er en del af Varde-Å-systemet med udmunding i Ho Bugt (Vadehavet). Lufthavnen har fem tilslutningssteder til det kommunale spildevandssystem, 1 i nord samt 4 i syd, og har tilladelse til afledning af m 3 spildevand årligt. Resultater af egenkontrollen er omtalt senere i redegørelsen. Affald og genanvendelse Billund Lufthavn har til opgave at sikre sortering og bortskaffelse af affald fra egne aktiviteter samt en del eksterne virksomheder på lufthavnen. Der er to affaldsgårde på lufthavnen, der fungerer som midlertidige depoter for sorteret affald inden videre bortskaffelse. Derudover er opsat affaldscontainere m.v. på udvalgte steder for at lette affaldshåndteringen. Da Billund Lufthavn har status af grænsestation gælder særlige regler for håndtering af affald fra 3. lande. 3. lande er som udgangspunkt lande udenfor EU. De særlige regler har baggrund i EU's veterinære bestemmelser og har til formål at regulere indførslen af animalske fødevarer til EU. Det betyder, at denne type affald skal bortskaffes ved destruktion, som for lufthavnens vedkommende sker ved forbrænding på affaldsforbrændingsanlægget i Esbjerg under nøje tilsyn af Fødevareregionen. For at have et enkelt, men sikkert system, har lufthavnen valgt at sende affald fra alle fly til destruktion. 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0, Genanvendelse Specialbehandling Forbrænding Deponering Bortskaffelse af indsamlet affald på Billund Lufthavn i årene Affaldsmængderne er steget de seneste år. Sættes affaldsmængderne i forhold til aktivitetsniveauet, ser billedet lidt anderledes ud, jf. efterfølgende figur. 23

24 Affaldsandel til genbrug (%) Affald prod. pr passager (kg) Den samlede affaldsproduktion i årene sat i forhold til antallet af passagerer. Lufthavnen har fokus på sortering og genanvendelse af affald. Andelen, der bortskaffes til genbrug, er steget i Andel af affald bortskaffet til genanvendelse i årene Regeringens mål for 2012 for behandling af indsamlede affaldsmængder, bredt set, er mindst 65 % genanvendelse og højest 6 % deponering 6. I 2009 gik 36 % af lufthavnens affald til genanvendelse og 1 % til deponering. Det vurderes ikke at være muligt at opnå 65 % genanvendelse af lufthavnens affald på grund af de veterinære bestemmelser om destruktion af affald fra 3. lande. Støj Støj fra fly er en af de største miljøpåvirkninger fra lufthavnen. Som følge deraf har lufthavnen stor fokus på dette emne. En stor del af støjen skyldes fly, der lander eller starter. En anden væsentlig støjkilde er motorafprøvninger af fly. Taxikørsel med fly bidrager ligeledes til det samlede støjbillede. Andre støjende kilder på lufthavnen er: Intern transport, feje- og snerydningsmaskiner, Ground Power Units (GPU), airstarters, brandslukningskøretøjer og græsslåmaskiner. Lufthavnens aktiviteter giver dog ikke anledning til påvirkning med vibrationer. 6 Regeringens Affaldsstrategi , 1. delstrategi, 18. marts

25 Trafikken i form af omfanget og typen af operationer (flytype, flyveprocedure) har indflydelse på lufthavnens støjbelastning. Den samlede støjbelastning fra lufthavnen har vist en nedadgående tendens i de senere år, mens der ikke synes at være nogen ændringer i støjbelastningen over Billund by. Dette skal ses i sammenhæng med, hvilken bane der benyttes. Trafik i vestlig retning forsøges minimeret, men da fly skal lande og lette mod vinden, er de fremherskende vinde afgørende for, om det kan lade sig gøre. Støjbelastningen, der opgøres som TDENL-værdi (Total-Day-Evening-Night-Level) for henholdsvis den samlede belastning (total) og belastningen over Billund by blev beregnet til henholdsvis 134,4 og 130,6 for 2009, hvilket ligger fortsat pænt under de fastsatte grænseværdier på 138,9 og 135,7 db(a). Resultater af egenkontrollen for støj omtales senere. Der blev i april 2008 indgået en aftale med et enkelt flyselskab, som benytter de mere støjende fly af MD80-typen, om at bruge det såkaldte Cut Back system ved starter i natperioden kl lokal tid, - en procedure, som er med til at reducere støjen. Der blev i 2007 etableret en permanent motorafprøvningsplads i lufthavnens sydlige område. Det er lufthavnens opfattelse, at pladsens benyttelse ikke giver anledning til gener for de omkringboende (f.eks. boliger ved ferie- og oplevelsescenteret Lalandia). Lufthavnen har ikke modtaget klager over støj fra beboere i lufthavnens nærområde. Beskyttelse af grund- og overfladevand samt jord Billund Lufthavn opererer i et område med både almindelige drikkevandsinteresser samt et mindre område med særlige drikkevandsinteresser. Lufthavnen ligger i oplandet til Billund Bæk, som er en del af Varde Å-systemet med udmunding i Ho Bugt (Vadehavet). Bækken er målsat som gyde- og yngelvækstområde for laksefisk (B1), mens Varde Å og Ho Bugt er udpegede som internationale naturbeskyttede områder. Derudover er der på lufthavnen en række naturbeskyttede områder ( 3-områder). En del af lufthavnens areal er kortlagt som muligt forurenet. I alt er cirka m 2 kortlagt på vidensniveau 1, hvilket svarer til, at der er kendskab til aktiviteter på lokaliteten, der muligvis kan have forårsaget jordforurening (eksempelvis nedgravede olietanke). Driftsforstyrrelser og uheld Der foregår på lufthavnen en række aktiviteter, som kan medføre uheld. Lufthavnen har procedurer og instrukser for håndtering af udvalgte områder, bl.a. med det formål at begrænse omfanget af driftsforstyrrelser og uheld. Som eksempel kan nævnes: Tankanlæg Olieudskillere Afisning af fly og bane Overfladevand (udledning af overfladevand indeholdende afisningsmiddel) Grundvand (nedsivning af overfladevand indeholdende afisningsmiddel) Affald 25

26 Antal registrerede miljøuheld Lufthavnen har et beredskab, som rykker ud i tilfælde af miljøuheld, med det formål at begrænse skaden og forhindre, at der sker udslip til jord, grund- og overfladevand. Beredskabet omfatter også eksterne virksomheder placeret på lufthavnens område. Der blev i 2009 registreret 18 miljøuheld, hvilket er det højeste i perioden I 11 tilfælde skete uheldet i forbindelse med tankning af fly (enten pga. overfyldning eller svigtende teknik på fly), med fuelspild til følge. I de resterede 7 tilfælde blev der spildt hydraulikolie, motorolie, diesel eller de-icervæske. I 13 tilfælde var et flyselskab involveret i uheldet. I 5 tilfælde var det andre (lufthavnen eller eksterne virksomheder). Antallet af uheld bør sammenholdes med aktivitetsniveauet, og dette taget i betragtning var der forholdsvis mange uheld i > 50 liter <= 50 liter Antallet af registrerede miljøuheld på Billund lufthavn i perioden Uheldene er inddelt i to kategorier: Uheld, der forårsagede spild på mere end 50 liter (fuel, olie, e.a.) og uheld med spild på 50 liter eller derunder. Uheldene har ikke givet anledning til forurening af det omgivende miljø. Lufthavnen har primo 2010 været i dialog med ét flyselskab, som har været involveret i mange uheld, og praksis i forbindelse med tankning er efterfølgende ændret. Desuden er takster for udført oprydning i forbindelse med miljøuheld er blevet revideret (regning tilsendes den ansvarlige for uheldet). Selv om forhold som større bevidsthed omkring vigtigheden af at indberette uheld (selv de mindste uheld) også kan spille ind, er det en udvikling som fortsat bør følges. Med tanke for at beskytte jord og grundvand samt overfladevand, bør der foretages en form for risikovurdering af miljøuheld på platformen, og lufthavnens beredskabsplan evt. justeres. F.eks. bør der foretages en vurdering af responstid for udløb i vandløb. Udledninger til jord Der er ikke registreret driftsforstyrrelser eller uheld på lufthavnen i 2008 og 2009, som har givet anledning til forurening af jord. I det følgende beskrives udledninger til jord med tilladelse. Ajle og vaskevand fra stalde Billund lufthavn er grænsestation for import og eksport af dyr og har i den forbindelse en karantænestald. Ajle samt vaskevand opsamles og udspredes på lufthavnens arealer. Der er givet 26

27 en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19 til bortskaffelse af affaldet (husdyrgødning) fra dyretransporterne. Aktiviteterne er af begrænset omfang. Afisningsmidler anvendt til fly og bane Der er krav om opsamling af spildt de-icervæske og til bortskaffelsen. En del afisningsmidler anvendt til fly og bane vil blive afledt med overfladevand til enten nedsivning eller udledning til recipient. Tilladelser til udledning og nedsivning af afisningsmidler er meddelt med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 33. Nedsivning af regnvand Billund Lufthavn ligger i et område, som er separat kloakeret. Spildevand ledes til renseanlæg (bortset fra overfladevand med baneafisningsmidler, som nedsives eller udledes). Regnvand nedsives lokalt. Lufthavnen nedsiver vand fra befæstede arealer, bygninger og parkeringspladser (der er overløb på enkelte faskiner). Naturpleje på Billund Lufthavn Der er lavet en dyrkningsplan for Billund Lufthavn. Planen er lavet med baggrund i bestemmelser fastsat af Statens Luftfartsvæsen om forholdsregler til nedsættelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr på flyvepladser. Generelt skal plejen af lufthavnens arealer forebygge kollisioner mellem fly og fugle/pattedyr under hensyntagen til arten og omfanget af det lokale fugle- og pattedyrliv. Af områder af naturmæssig interesse kan nævnes: Hede, moser og søer, samt fredede områder: Fortidsmindet Firhøje og en ældre sanke-skov. Pleje af Firhøje indgår i lufthavnens vedligeholdelsesrutiner. Det samme vil ske for de 3-beskyttede naturtyper, som netop er blevet gennemgået og registreret af Billund Kommune Lufthavnens arealer på landside er generelt anlagt med bevoksning, som ikke er meget vedligeholdelseskrævende. For eksempel bruges flis som bunddække i en del områder. Vedligeholdelsen af lufthavnens grønne arealer sker primært ved mekanisk løsning (håndhakke/kultivator). Bekæmpelse af ukrudt og stærke angreb af sygdomme og skadedyr sker i et vist omfang med pesticider. Handelsgødning anvendes i begrænset omfang. En del landbrugsareal, der tidligere blev lejet ud, har de senere par år ligget i brak (eneste pleje er klipning af vegetationen). Årsagen er et ønske om at begrænse tilholdet af fugle for dermed at minimere risikoen for birdstrikes. Overholdelse af miljølovgivningen Det er lufthavnens intentioner at overholde de rammer, der er os givet, i medfør af den generelle lovgivning på miljøområdet samt godkendelser og tilladelser meddelt lufthavnen direkte. Det er lufthavnens opfattelse, at krav og vilkår i al væsentlighed overholdes. I det følgende skitseres kort forhold omkring overholdelse af miljølovgivningen 2009, herunder resumé af lufthavnens egenkontrol samt omfanget af klager. Fravigelse af vilkår Lufthavnen har fraveget et vilkår, idet afvandingen fra et nedsivningsbassin blev ændret fra nedsivning året rundt til udledning til bæk i sommerperioden (men fortsat nedsivning i vinter- 27

28 halvåret, dvs. afisningssæsonen) uden tilladelse. Bassinet ligger i indflyvningen til lufthavnen og på trods af overdækning med net tiltrak det fortsat fugle. Af hensyn til flyvesikkerheden så lufthavnen sig nødsaget til at afvande bassinet i maj Det skal nævnes, at lufthavnen søgte om tilladelse til at ændre afvandingen primo 2008, men ansøgningen er endnu ikke behandlet, idet det vil ske som et led i den igangværende revurdering af lufthavnens miljøgodkendelse. Egenkontrol - spildevand Egenkontrollen omfatter i hovedtræk registrering af vandforbrug, udtagning af spildevandsprøver, indberetning af antallet af flyvask og forbrug af produkter anvendt til kloring og desinfektion (vand- samt toiletvogne). Spildevandskravene er overholdt, med undtagelse af følgende: Ved ét prøveudtagningssted (i nord) er kravene til bundfældeligt stof og olie/fedt fundet overskredet. Ved ét prøveudtagningssted (syd) er kravet til spildevandets maksimale ph-værdi fundet overskredet i begge udtagne prøver. Ved ét prøveudtagningssted (flyvask) er det vejledende krav til spildevandets indhold af cadmium fundet overskredet i én af de udtagne prøver. Som følge overskridelserne er følgende foranstaltninger er iværksat: Hyppigere tømning af fedtudskillerne i nord. Der foretages supplerende ph-målinger i afløbssystemet i syd med henblik på en bedre kortlægning af spildevandsafledningen. Egenkontrol - støj Egenkontrollen består i en opgørelse af lufthavnens samlede støjbelastning (på årsbasis samt de 3 mest støjende måneder), banebenyttelse, redegørelse for anvendelse af APU, taxikørsler, motorafprøvninger, omfanget af flystarter om natten samt særlige flyveaktiviteter, herunder skoleflyvning. Egenkontrollen 2009 medførte ingen indskærpelser. Der var dog behov for præcisering af procedurer for journalføring i forbindelse med motorafprøvning over for enkelte aktører. Egenkontrol - overfladevand Lufthavnens egenkontrol af overfladevand består i hovedtræk i udtagning af et antal prøver i udløbsledninger til Billund Bæk, registrering af forbrug af midler til afisning af bane og fly, antal afisede fly, nedbørsmængder samt opsamlet de-icervæske. Kravene er overholdt, - med undtagelse af: at enkelte målte ph-værdier er lavere end minimumskravet, og at kravet til iltmætning på 60 % generelt ikke er overholdt. Der er ikke foretaget afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger, men det forventes, at der gøres op med dette tilbagevendende resultat i forbindelse med revurderingen af miljøgodkendelsen. Egenkontrol - grundvand Egenkontrollen omfatter udtagning af grundvandsprøver. Derudover anvendes parametre, der indgår i overfaldevandskontrollen, ligeledes i lufthavnens afrapportering af kontrolprogrammet for grundvand. Egenkontrollen i 2009 medførte en indskærpelse, idet lufthavnen ikke har kunnet 28

29 udtage det påkrævede antal prøver fra én boring pga. tilstopning. Lufthavnen har etableret en erstatningsboring for den pågældende overvågningsboring. Klager Billund Lufthavn har i 2009 modtaget to støjklager; en henvendelse fra en borger i Jelling samt en fra en person med bopæl 3 km. øst for lufthavnen. Begge klager er blevet vurderet og kommenteret, men har ikke ført til ændringer af praksis. Eksterne virksomheder omfattet af lufthavnens miljøgodkendelse Det er lufthavnens opfattelse, at de eksterne, lufthavnsrelaterede virksomheder, der er omfattet af lufthavnens miljøgodkendelse, generelt overholder godkendelsen. 29

30 Mål og handlingsplan Status på mål og handlingsplanen for fremgår af den følgende oversigt. Mål nr. 1 Kemikalier - Desinfektionsmidler til vandvogne (vand til fly) Indsatsområde Mål Handling Tidsplan Status 7 2 Kemikalier - og vandmiljøet 3 Kemikalier - REACH Undersøge muligheder for at nedsætte kemikalie- og vandforbrug ved at anvende anden teknologi Reducere udledningen af uønskede stoffer til vandmiljøet Sikre at vore leverandører nye produkter overholder EU's kemikalielogivning om præregistrering Undersøge markedet for vandbehandlingsanlæg Indføre rutine for vurdering af indholdsstoffers påvirkning af vandmiljøet. Reduktion / substitution af uønskede stoffer i det omfang det lader sig gøre Indføre rutine i forbindelse med indkøb af nye produkter. Overholdes krav om præregistrering m.v.? December 2008 December 2009 December 2008 Kemikalie til desinfektion af vandvogne samt kloring af vand til fly er udskiftet til et mere miljøvenligt. Samtidig er praksis omkring desinfektion af vandvognene ændret med vandbesparelser til følge. Der er imidlertid et hængeparti omkring indarbejdelse af rutiner for håndtering af vandvognene. I forbindelse med indkøb af kemikalier foretages en vurdering af produktet for at sikre, at det ikke indeholder stoffer, som er problematiske i forhold til enten arbejdsmiljø eller det eksterne miljø. Lufthavnen anvender ITsystemet KEMIguiden til kemikalieregistrering og styring. Lufthavnen er opmærksom på de nye krav, men anvender ikke i nævneværdig grad resurser på at undersøge, om alle leverandører overholder kravene om præ-registrering. 4 Leverandørkrav /-dialog 5 Miljøhensyn ved indkøb Mål for leverandørkrav/-dialog skal formuleres og efterleves Sikre miljøhensyn ved indkøb generelt 6 El Vurdere indsatsmuligheder beskrevet af energirådgiver Afholde møde med lufthavnens indkøbsansvarlige med henblik på at finde vores ben i forhold til leverandørdialogen Afholde møde med indkøbsansvarlige med det formål at lave plan for, hvordan denne vinkel på indkøb generelt sikres Indsatsmuligheder vurderes i energigruppen Juli 2009 Juli 2009 December 2008 Der er holdt møde med en kreds af indkøbere på lufthavnen. For enkelte områder er der indført rutine for leverandørdialog. Der skal udarbejdes en grøn indkøbspolitik (nyt mål). Energispareforslag (besparelser i terminalbygningen i N) er gennemgået. 7 Med farver er status for opfyldelse af mål angivet (Grøn: Målet er nået. Gul: Handling iværksat, men målet ikke nået i perioden. Rød: Målet er ikke nået). 30