Udviklingshæmmede og demokrati

Transkript

1 Charlotte Ringsmose, lektor og Leif Buch-Hansen, Projekt- og forskningsmedarbejder, Danmarks Pædagogiske Universitet Udviklingshæmmede og demokrati I Projekt VUL (Voksenspecialundervisning Udviklingshæmmede Livsvilkår) var fokus rettet mod livsvilkår 1 for mennesker med udviklingshæmning. Gennem fokusgruppeinterview fik 40 udviklingshæmmede lejlighed til at udtale sig om deres livsvilkår vedrørende bolig, arbejde, uddannelse og fritid. Hensigten var, at specialundervisningen for voksne skulle få indsigt gennem de udviklingshæmmede selv, og dermed blive inspireret i forhold til mål og indhold i undervisningen, der har aktiv samfundsdeltagelse som formål. De udviklingshæmmede gav meget klart udtryk for, at de følte sig hæmmet af andre. De udviklingshæmmede kommer i klemme i spændingsfeltet mellem sig selv, deres forældre og de professionelle hjælpere. Mange føler sig diskrimineret og savner reel indflydelse på egne livsvilkår. De føler sig diskrimineret og deres autonomi krænket af såvel forældre, professionelle som politikere. 2 Deltagerne udtrykte ønske om personlig udvikling. De vil gerne uddannes, og de vil gerne være en aktiv del af samfundslivet og yde en indsats. De pegede derfor på målrettede uddannelsesforløb, bestående af faglige, jobrelaterede og kvalificerende uddannelser på specialundervisningscentrene. De ønskede sig større indsigt i og erfaring med de demokratiske processer i brugerråd, bestyrelser og i samfundet i øvrigt. Mange ønskede job på det almindelige arbejdsmarked. Med udgangspunkt i VUL, har vi fundet anledning til at undersøge andre forhold omkring muligheder og rettigheder for mennesker med udviklingshæmning i samfundslivet. I denne undersøgelse fokuserer vi på de udviklingshæmmedes demokratiske muligheder og rettigheder i de lovbefalede råd og nævn inden for Lov om Specialundervisning for Voksne. Vi ønsker at undersøge, om mennesker med udviklingshæmning får indflydelse. 2

2 Inklusion må ikke misopfattes derhen, at alle særlige tiltag skal ophæves, samt at viden er unødvendig. Mennesker med udviklingshæmning I en tid med afkategorisering, bevægelse væk fra psyko-medicinsk paradigme og tale om diagnoser, er det vanskeligt at rette fokus mod en gruppe af mennesker med udviklingshæmning. Vi har valgt at fastholde dette, idet der fortsat er hindringer for mennesker med funktionshæmning, der kræver at blive synliggjort. Hvis vi stopper med at tale om mennesker med sindslidelse, mennesker med erhvervet hjerneskade, mennesker med udviklingshæmning, så bliver det samtidig vanskeligt at give tilstrækkelig støtte til at sikre inklusionen i samfundslivet. Inklusion må ikke misopfattes derhen, at alle særlige tiltag skal ophæves, samt at viden er unødvendig. For at inklusionen kan lykkes, er antagelsen ikke, at vi bare skal lade som om, vi ikke lægger mærke til forskellighederne. Antagelsen er, at det er nødvendigt at have viden om børn, unge og voksne med særlige behov, for at inklusionen lykkes. Endvidere, at det er nødvendigt med en individuel og differentieret indsats, således at det er med udgangspunkt i viden om den enkeltes forudsætninger og behov og hvordan disse kan påvirke den enkeltes deltagelse. Inklusion er således en bevidst strategi, der må baseres på viden og indsigt 3. Mennesker med udviklingshæmning har netop som følge af udviklingshæmningen vanskeligt ved at gøre deres demokratiske rettigheder gældende. Den enkeltes kognitive funktionsniveau og begrænsede kommunikative færdigheder kan medføre særlige vanskeligheder i relation til at gøre sig gældende i demokratiske processer. Man ved fra forskning om mennesker med udviklingshæmning som informanter i relation til evnen til at opfatte og besvare spørgsmål, at udviklingshæmmede 4 er tilbøjelige til at svare ja (acquiescence), når de blev stillet spørgsmål der krævede ja/ nej svar, samt at dette er sammenhængende med personens IQ. Udviklingshæmmede sammenlignet med en kontrolgruppe har en stærkere tilbøjelighed til at imødekomme de opfattede forventninger hos en autoritet. 5 Mennesker med udviklingshæmning er således en gruppe, der er i fare for at lade sig tilpasse og stå uden for demokratisk indflydelse. Tilpasning eller dannelse i moderniteten Jon Hellesnes skrev i 1976 i bogen Socialisering og Teknokrati om forholdet mellem tilpasning og dannelse. 6 Tilpasning går ud på, at folk bliver socialiseret på plads i det sociale system, at de lærer spillereglerne, uden at erkende, at spillet kan diskuteres og forandres. Tilpasningssocialliseringen reducerer mennesker til ob jekt for politiske processer, som de ikke erkender som politiske; et tilpasset menneske er således mere genstand for styring og kontrol end et tænkende og handlende subjekt. Dannelse går ud på, at folk bliver 3

3 socialiseret ind i problemstillinger, som angår forudsætninger for det, som sker rundt om dem og med dem. Dannelsessocialiseringen emanciperer mennesker til at være politiske subjekter. Hellesnes beskriver den veltilpassede som en pligtopfyldende person, der udfører de funktioner der er tildelt Antagelsen er, at hvis man gennem barndommen er blevet udsat for en tilpasningssocialisering, så vanskelig gøres mulighederne for som voksen at gøre sin demokra tiske indflydelse og ret gældende. uden at tænke over, hvilke magtforhold, der derved opretholdes 7. Han finder sig til rette i en verden, som er ordnet og tilrettelagt af andre, dvs. at der måske findes nogen, som ordner og tilrettelægger, det tænker han ikke meget over. Den veltilpassede er venlig, positiv og accepterende. Han er ikke åben for det negatives kraft. Han accepterer tingenes tilstand, således som den er, uden at forestille sig, at den kunne være anderledes Han er mennesket uden alternativ. Hvis man fremmer tilpasning, modvirker man dannelse og omvendt. Mennesker med udviklingshæmning er i særlig risiko for at blive tilpassede. Birgit Kirkebæk forklarer om dette i en artikel i Kognition og Pædagogik, 8 hvor hun postulerer, at børn med handicap i videre omfang end andre børn bliver afkrævet ensidig tilpasning. Hun beskriver, hvordan vi har fået et nyt dannelsesparadigme i forståelsen af børn, men når det vedrører handicappede børn fastholder vi et tidligere tilpasningsparadigme. Dette bevirker at samspil, social kompetence, udvikling af egenidentitet og selvværd underbetones. Herved underbetones børnenes kompetencer, interesser, initiativer og valg, hvorved dannelsesprocessen indskrænkes. 9 Birgit Kirkebæk mener, at forklaringen kan være sammenhængende med øget fokus på træning af det kognitive niveau, hvorved det bliver træningen og at læreren eller behandleren ved, hvad der er bedst, snarere end opdragelsen der bliver problemet. I denne undersøgelse har vi fokus på voksne mennesker med udviklingshæmning. Antagelsen er, at hvis man gennem barndommen er blevet udsat for en tilpasningssocialisering, så vanskeliggøres mulighederne for som voksen at gøre sin demokratiske indflydelse og ret gældende. Ser man på det socialiserende projekt i moderniteten, forklarer sociologen Jens Rasmussen, at vi er gået fra et fornuftstyret samfund til et samfund uden samlende fornuft. Et postmoderne postindustrielt risikosamfund. Set i denne sammenhæng er det mere nødvendigt end nogensinde at tænke i en dannelsesorienteret socialisering. 10 I dag er den enkelte overladt til at bestemme sig selv ud fra sig selv. 11 Der er ikke længere et universelt normsæt. Den enkelte er overladt til at konstruere sin måde at forstå sig selv og sin omverden ud fra de allerede opbyggede konstruktioner. I det centerløse samfund har hvert område og hvert individ sit eget grundlag, hvorved den enkelte er overladt til at træffe valg. 12 4

4 Jo mere samfundet moderniseres, des mere behøver dets medlemmer institutioner såvel som enkeltpersoner at udvikle evnen til at reflektere over de sociale betingelser for deres eksistens. Normer og værdier kan ikke overføres, men vælges og konstrueres. Det betyder på den ene side, at viden og værdier ikke kan overføres til individet, men udvikles gennem socialiseringen. Man bliver demokratisk ved at være i et demokratisk miljø. Endvidere, at det at reflektere og træffe valg er afgørende for det moderne menneske. De erfaringer man har, er afsæt for nye valg og nye erfaringer. I det refleksivt moderne må læring forstås som et gensidigt forhold mellem eleven og dennes omverden, hvori læreren og andre elever befinder sig. Dette er nødvendigt, fordi elevens læring forudsætter stadig stimulering fra omverden for ikke at gå i stå, og fordi eleven hele tiden må have mulighed for at efterprøve sin egen forståelse, henvist som den er til hans eller hendes egne konstruktioner. En sådan efterprøvning forudsætter en omverden af gode kommunikationspartnere. 13 I sammenhæng med Hellesnes politiserende syn, så taler han om at vække til eftertanke, så folk forstår deres egen situation med egen fornuft og stoler på egen erfaring. I den dannende og politisk bevidstgørende socialisering får man tillid til egen fornuft, samt at tingene er diskutable. Man bliver demokratisk ved at være i et demokratisk miljø. Demokrati i Lov om Specialundervisning for Voksne Ordet demokrati findes ikke i Lov om Specialundervisning for Voksne, men loven kan siges at have et demokratisk sigte, idet der i lovbekendtgørelsens 1, stk. 2 står, at undervisningen og den specialpædagogiske bistand skal fremme mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. Aktiv deltagelse i samfundslivet er vel også at gøre sin demokratiske indflydelse gældende. I danske undervisningslove er der generelt indbygget demokratisk indflydelse til elever/studerende, til de ansatte og til interesseorganisationer. I Lov om Specialundervisning for Voksne 14 er det således også lovfæstet, at deltagerne vælger en repræsentant til institutionens bestyrelse. der i øvrigt består af et medlem valgt af amtsrådet, et medlem valgt af kommunerne (kommuneforeningen), to medlemmer valgt af de handicappedes organisationer og to medlemmer valgt af de ansatte. I loven er der mulighed for at oprette deltagerråd, og hvis et sådant findes, vælger det deltagerrepræsentanter til institutionens bestyrelse. Undersøgelsens design og resultater indflydelse i lovbefalede råd og bestyrelser for mennesker med udviklingshæmning Ifølge Lov om Specialundervisning for voksne er dannelse af deltagerråd en mulighed, hvorimod bestyrelsen er lovpligtig. Specialpædagogik

5 Den forstående forskningstype er karakteristisk for sociale og humanistiske videnskaber. Med henblik på at belyse indflydelse i lovbefalede råd og bestyrelser for mennesker med udviklingshæmning har vi valgt et forstående forskningsdesign, der placerer sig inden for de humanistiske og sociale videnskaber. En forstående undersøgelse har til hensigt at skabe ny indsigt og nye forståelsesmåder. 15 Det er menneskers mål og hensigter der er i fokus. Undersøgelsen er dobbelt hermeneutisk, idet både forskeren og den udforskedes perspektiv er i fokus. Forskeren fortolker og kortlægger den andens forståelse. Den forstående forskningstype er karakteristisk for sociale og humanistiske videnskaber. Der lægges vægt på udvikling af nye forståelsesrammer og nye fortolkninger 16. Det problematiske i denne forskningstype, kan være, at der kan danne sig mangelfulde billeder af de mekanismer og sammenhænge, der gælder for forskningsfeltet, og som styrer de menneskelige handlinger. Resultaterne af fortolkningerne kan ikke verificeres, men gøres til genstand for argumentation og diskussion med de involverede. Kvaliteten vurderes således af flere - forskeren, ikke-forskere/de udforskede. Forskningstypen formidler nye forståelser, læring, udvikling og forandring 17. Den forstående forskningstype er karakteriseret ved, at der ikke er fastlagte specificerede fremgangsmåder 18. Vi har valgt at udsende et spørgeskema med mulighed for at kommentere svarene til centrene, der tilbyder undervisning i henhold til lov om specialundervisning for voksne. Der er udsendt 34 skemaer. 27 institutioner har besvaret skemaerne. Der er således syv institutioner, der ikke har svaret. På spørgsmål om der er dannet deltagerråd, svarer 16 institutioner ja, 11 svarer nej. Det er således ikke alle centrene, der har benyttet den mulighed som ligger i loven, og som kan støtte deltagernes demokratiske udvikling, muligheder og indflydelse på institutionens virksomhed. De 16 centre der har dannet deltagerråd har givet hjælp til at danne deltagerrådet. Endvidere yder de en særlig hjælp og indsats for at få deltagerrådet til at fungere. Dette kunne tyde på, at deltagerne ikke selv tager initiativ til at danne råd eller får rådene til at fungere. Det er nødvendigt med den støtte, centrene giver. Det er nødvendigt at gøre en særlig indsats fra institutionens side. De centre, der svarer nej til at have dannet et deltagerråd, begrunder dette 6

6 med, at deltagerne er på institutionen i få timer, eller at deltagergruppen er uhomogen. På de centre, hvor andelen af udviklingshæmmede på institutionen er stor, er der som regel dannet deltagerråd. Det tyder på, at centrene er bevidste om de særlige behov, mennesker med udviklingshæmning har ift. at udvikle demokratisk dannelse. Med hensyn til repræsentation i det lovbefalede bestyrelsesarbejde, så ser billedet således ud. Udviklingshæmmedes repræsentation i lovbefalede bestyrelser. 19 Centrene giver udtryk for, at der tages særlige hensyn, når der er udviklingshæmmede medlemmer i bestyrelserne. Dagsordenen kan ikke ændres, men møderne bliver tilrettelagt, så der tages hensyn, endvidere kan der gives særlig hjælp til forberedelse og forståelse. Det er på meget få institutioner der tilrettelægges særlige kurser i bestyrelsesarbejde for mennesker med udviklingshæmning. I det hele taget tilrettelægges der ikke kurser for bestyrelsesmedlemmer. Ca. halvdelen af institutionerne kunne ønske sig dette. Samlet er der sammenhæng mellem andelen af mennesker med udviklingshæmning på institutionen, dannelse af deltagerråd og mennesker med udviklingshæmning repræsenteret i bestyrelsen. På centre med mange udviklingshæmmede ( %) er der dannet deltagerråd, og der er mennesker med udviklingshæmning repræsenteret i bestyrelsen. Deltagerrådsarbejde beskrives som en del af undervisningen. På de centre, hvor der er mennesker med udviklingshæmning i bestyrelsen gives forskellige former for støtte. Det kan være en lærer, der deltager i bestyrelsesmøderne som særlig støtte, det kan være gennemgang af dagsorden og referatet, og det kan være en fast kontaktperson, der varetager støtten omkring opfølgning mv. kontakt og dialog mellem deltagerråd og bestyrelse. De centre, der svarer nej til dannelse af deltagerråd, begrunder med, at forløbene er af kortere varighed, eller at deltagergruppen er uhomogen. Enkelte institutioner med meget uhomogene deltagergrupper og få undervisningstimer (10-35 % af undervisningstilbudet om året) til mennesker med udviklingshæmning har dannet deltagerråd og har udviklingshæmmede i bestyrelsen. Der gøres her en særlig indsats for at sikre oprettelse af deltagerråd og for at sikre udviklingshæmmedes repræsentation i bestyrelser. Disse institutioner er tydeligvis bevidste om, at der må ydes en sær Der foregår undervisning i demokratiske processer. 7

7 lig indsats. Der foregår undervisning i demokratiske processer. Der gives særlig støtte ved indkaldelse til møder. Man tager hensyn og bruger ekstra tid på at forklare et dagsordenspunkt. Konklusioner konkretiseres, så der er vished om, hvad der stemmes om. mv. Nogle lærere har det som deres forpligtelse og står til rådighed med rådgivning og vejledning. Et særligt område er VUC, hvor specialundervisning for voksne er en del af centrets tilbud, og hvor man har dannet deltagerråd, (og hvor specialundervisning for voksne er en del af VUC s andre tilbud). Der er ikke mennesker med udviklingshæmning i disse deltagerråd. De tre år, hvor specialundervisning for voksne har været en del af VUC har der ikke været mennesker med udviklingshæmning i bestyrelsen. VUC giver udtryk for, at ingen har meldt sig, men at man ville tage de nødvendige hensyn, hvis der var medlemmer i bestyrelsen med udviklingshæmning. Det er sandsynligt, at det er vanskeligt for mennesker med udviklingshæmning at gøre sig gældende i forbindelse med valghandlinger, og derfor sjældent eller aldrig bliver valgt, når det drejer sig om centre med mange forskellige deltagergrupper og VUC er, hvor speciaundervisning for voksne er en del af tilbudene. Undersøgelsen tyder på, at det kræver en særlig indsats, hvis mennesker med udviklingshæmning skal have mulighed for at gøre deres demokratiske indflydelse gældende. Afrunding Undersøgelsen tyder på, at det kræver en særlig indsats, hvis mennesker med udviklingshæmning skal have mulighed for at gøre deres demokratiske indflydelse gældende. Det er antagelsen, at bestyrelser og deltagerråd ud over at give demokratisk indflydelse er velegnede pædagogiske værktøjer i bestræbelserne på at udvikle muligheder for aktiv deltagelse i samfundslivet og om demokrati i praksis. Man kan sige, at specialundervisning for voksne har en særlig opgave i at modvirke, at mennesker med udviklingshæmning tilpasser sig og at tilbyde dem dannelsessocialisering. Lov om Specialundervisning for voksne har aktiv samfundsdeltagelse som mål. Inden for loven er der mulighed for at arbejde konkret og eksemplarisk med demokrati, idet loven giver mulighed for at danne deltagerråd. I denne undersøgelse har vi set på muligheder for mennesker i de lovbefalede bestyrelser og deltagerråd samt på forudsætningerne for at gøre demokratisk indflydelse gældende i centrene. I den demokratiske proces må der tages højde for personens kommunikative færdigheder 20. Det gør centrene ved at tage forskellige hensyn og imødekomme den udviklingshæmmedes behov. Undersøgelsen viser, at centre med mange mennesker med udviklingshæmning er bevidste om at arbejde med deltagernes dannelsesmæssige udvikling i relation til at praktisere den demokratiske indflydelse. Endvidere tages der på disse centre udgangspunkt i deltagernes behov gennem særlige undervisningsprojekter, støtte og opbakning. 8

8 Enkelte centre med større mangfoldighed i målgrupperne skiller sig ud ved at gøre en indsats for at få de udviklingshæmmede involveret i demokratiske processer. Nogle centre prioriterer således arbejdet med at skabe muligheder for deltagerråd og særlige muligheder for at sikre at mennesker med udviklingshæmning får indflydelse. Disse centre har tilsyneladende en særlig bevidsthed om de udviklingshæmmedes behov på trods af mange forskellige målgrupper og behov på institutionen. Alle steder, hvor der er dannet del tager råd, har institutionerne givet støtte til dette. På centre, hvor udviklingshæmmede er repræsenteret i bestyrelsen, er der givet støtte til dette. Man kan sige, at hvis man lader det være op til deltagerne selv at danne deltagerråd, eller til selv at vælge repræsentanter, er det vanskeligt for mennesker med udviklingshæmning at medvirke i de demokratiske processer. Specialundervisning for voksne tilbydes i Danmark på amtskommunale centre. I nogle amter er der skabt centre, der udelukkende henvender sig til mennesker med udviklingshæmning, og på andre centre er mennesker med udviklingshæmning en af mange deltagergrupper. Centre med mange forskellige deltagergrupper giver en anden dynamik og struktur, der har fordele og ulemper. Men jo flere forskellige grupper der kommer ind på et specialundervisningscenter for voksne, des vanskeligere bliver det for mennesker med udviklingshæmning at få sine synspunkter repræsenteret. Den forstående forskningstype har været anvendt. Hensigten er at udvide meningshorisonten, at skabe indsigt og vække til debat. Her om forhold, der vedrører mennesker med udviklingshæmnining og deres mu lig heder for at få indflydelse i de lov befæstede råd og nævn. Den forstående forskningstype har været anvendt. Noter 1 Ringsmose og Buch-Hansen, VUL Rapporten 3 Ringsmose, Kognition og Pædagogik, Sigelman et al. 1980, Sigelman og Heal, Perlman et al, 1994 side Hellesnes, side 18 7 Ibid s Kognition og Pædagogik, nr Kirkebæk, Kognition og Pædagogik 1998 side Rasmussen, Rasmussen, 1997 side 8 12 Rasmussen, 1997 side Rasmussen, 1997 side Undervisningsministeriets hjemmeside, Rossmann og Rallis, Rossman & Rallis, Launsø og Rieper, Rossman & Rallis, besvarelser. 14 ja, 12 nej 20 Flynn, 1986 Litteratur Flynn, M.C: Adults who are mentally handicapped as consumers: issues and guidelines for interviewing. Journal of Mental Deficiency Research, 30 side Hellesnes, Jon: Socialisering og teknokrati, Gyl dendals pædagogiske bibliotek. Kirkebæk, Birgit: Det nye spædbarnsparadigme og dets betydning for specialpædagogisk praksis. Kognition og Pædagogik, 27, Launsø, Laila og Olaf Rieper: Forskning om og med mennesker. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, Rasmussen, Jens: Socialisering og læring i det refleksivt moderne. Unge Pædagoger, 1997 (2. udg.). 9

9 Ringsmose, C og L. Buch-Hansen: VUL. Vokse nspecialundervisning, Udviklingshæmmede og Livsvilkår. Danmarks Pædagogiske Universitet Rossman, Gretchen B. & Sharon F. Rallis: Learning in the field. USA: Sage Publications, Sigelman C. K, Winer J., Schoenrock C. J: The responsiveness of mentally retarded persons to questions. Education and Training of the Mentally Retarded 17, b. n 10