Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning
|
|
- Anna Maria Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning Systematisk sikkerhedstræning i virksomheden NUL ARBEJDSULYKKER
2 NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd koordineret af AT, DI og CO-I. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af: Holstberg Management Hersegade 7 E 4000 Roskilde Tlf.: Fax: Hjemmeside: rosk@holstbergmanagement.dk Forfatter: Anne Gram, direktør
3 Indholdsfortegnelse Introduktion Hvad får man ud af det? Metode Konceptets faser Fase 1: Planlægning Fase 2: Kursus for alle ansatte Overordnet om kurset Kursusprogram Gennemgang af kurset Fase 3: Igangsættelse af aktiviteter
4 Introduktion Hæftet beskriver et uddannelses-koncept, hvis primære mål er at træne samtlige ansatte i virksomheden i at observere og forudse farlige situationer og uheld, før de opstår. Konceptet består af en planlægningsfase, en kursusfase og en opfølgningsfase. I det følgende vil hver af disse faser blive detaljeret gennemgået. Omdrejningspunktet er et kursus, som samtlige ansatte skal deltage i, men kurset og dermed konceptet bliver kun en succes, hvis også både planlægnings- og opfølgningsfasen bliver gennemført med stor omhu. Konceptet kan anvendes af både store og små virksomheder. Hvad får man ud af det? Erfaringerne fra de virksomheder, der har gennemført konceptet, er meget positive. Medarbejdere og ledere er blevet motiverede for at skabe forandringer og forbedringer og de er blevet fortrolige med teknikker og værktøjer til det løbende forbedringsarbejde. Det er en forudsætning for udbyttet, at konceptet følges, og kurserne gennemføres professionelt. 4
5 Metode Konceptets succes er meget afhængig af ledelsens engagement i projektet. Kort fortalt skal ledelsen: Tage en klar beslutning om at gennemføre konceptet for alle ansatte Følge op på de aktiviteter og den udvikling, der bliver sat i gang Formulere og kommunikere formål med konceptet samt mål for forbedring Deltage aktivt i alle konceptets faser Ledelsens deltagelse i forberedelser, kurser og opfølgning er altafgørende, og vil i det følgende blive gentaget og beskrevet flere gange. Konceptets faser Konceptet har 3 faser, der ligger i forlængelse af hinanden. Varigheden af hele forløbet afhænger af organisationens størrelse samt af muligheden for at afvikle kurserne i hurtig rækkefølge. Fase 1: Planlægning Planlægning af kursusrække, samt definition af ansvar og roller før, under og efter afviklingen af kurser. Fase 2: Kursus for alle ansatte Afvikling af 1-dags kurser for samtlige ansatte. Fase 3: Igangsættelse af aktiviteter Iværksættelse af forbedringstiltag. Faserne beskrives i det følgende. 5
6 Fase 1 Planlægning Nedenstående er en checkliste, der skal gennemgås og afklares af ledelsen. Punkterne gennemgås i det følgende. Alt på listen skal mere eller mindre direkte anvendes/omtales i forbindelse med afviklingen af kurserne: Ledelsens rolle før, under og efter kursusforløbet Målsætning og mål Håndtering af kursusudbytte Registrerings-/observationssystem Hvem skal med på kurserne? Holdenes sammensætning Tidsplan Synliggørelse af kursusplan og kursusudbytte Statistik over ulykker, uheld og farlige situationer Billeder Andet kursusmateriale Ledelsens rolle før, under og efter kursusforløbet Ledelsens deltagelse og engagement er altafgørende for succes. Før kurserne skal ledelsen som nævnt gennemgå og afklare checklisten. I forbindelse med afviklingen skal ledelsen medvirke på samtlige kurser. Efter kurserne skal ledelsen håndtere alle de forslag og kommentarer, der er resultatet af kurserne. Målsætning og mål Ledelsen skal diskutere og opnå enighed om den langsigtede målsætning og om mere umiddelbare mål med hensyn til sikkerhed, både for kurset og overordnet for virksomheden. Målene vil oftest have med antallet af arbejdsulykker at gøre, men målsætninger om kommunikation, orden og vedligehold kan være meget relevante. Som udgangspunkt er konceptet udviklet med henblik på at mindske eller minimere antallet af arbejdsulykker, eller evt. holde fast i et lavt antal arbejdsulykker. Håndtering af kursusudbytte Udbyttet af kurserne vil bl.a. være en række flipovers, hvor deltagerne har givet deres bud på, hvor virksomheden kan forbedre sikkerhedsindsatsen. 6
7 Dette skal behandles af ledelsen efterfølgende. Dvs. at der forud for kurserne skal være taget stilling til, hvem der skal være ansvarlig for at sortere og tage stilling til de forskellige forslag, samt hvordan dette skal gøres. Registrerings-/observationssystem Forud for kurserne skal et registrerings-/observationssystem tilrettelægges, såfremt det ikke allerede eksisterer. Flg. skal besluttes: Skal der laves systematiske sikkerhedsrunder? Hvis ja, hvor ofte? Af hvem? Skal sikkerhedsrunderne suppleres med alle medarbejderes mulighed for at lave ad hoc observationer? (Det er erfaringsmæssigt den bedste model) Hvordan skal observationsblanketten eller rapporten se ud? Skal det foregå anonymt? Hvordan skal observationen komme videre rundt i virksomheden? Hvordan meldes tilbage til medarbejderne? Hvem skal med på kurserne? Holdenes sammensætning Det anbefales at sammensætte holdene på tværs af organisationen og således, at alle kurser har deltagelse fra ledelsen. Tidsplan Der skal laves en tidsplan for afviklingen af kurserne. Det bedste resultat opnås, hvis kurserne afvikles i løbet af forholdsvis kort tid, fx 2-3 kurser om ugen. Synliggørelse af kursusplan og kursusudbytte Forud for kursusrækken skal hele kursusplanen offentliggøres, så alle medarbejdere kan se, hvornår de skal på kursus. Undervejs og efter kurserne skal udbyttet fra kurserne offentliggøres, så medarbejderne kan se, at deres bidrag er blevet modtaget og behandlet. Statistik over ulykker, uheld og farlige situationer Til brug for kurserne skal der skaffes statistikker fra fx de sidste 3 år over: 7 Ulykker med fravær Ulykker uden fravær Farlige situationer (næsten-uheld) Sygefravær
8 Ofte vil virksomheden ikke have alle disse oplysninger tilgængelige, hvorfor der også skal tages stilling til, hvordan dette kan afhjælpes i fremtiden. Billeder Som et væsentligt led i forberedelserne til kurserne skal der tages billeder af situationer i virksomheden, som er relevante for emnet. Det kan være billeder af rod, af farlige situationer, af medarbejdere, der ikke anvender personligt værneudstyr, og meget mere. Andet kursusmateriale Til sidst skal der udvikles og fremstilles kursusmateriale. Dvs.: Handouts, overheads e.l. Skemaer/blanketter/rapportformularer Kursusbeviser Evt. navneskilte Mapper e.l. Evt. kursusevalueringsskemaer (til intern dokumentation) Derudover skal der indkøbes videoer, bestilles lokaler, arrangeres frokost og en lang række andre praktiske foranstaltninger. 8
9 Fase 2 Kursus for alle ansatte Når planlægningsfasen er overstået, og samtlige punkter på checklisten er afklaret, skal kurserne gennemføres. I det følgende beskrives kursets form og indhold. Der forudsættes en høj grad af interaktivitet fra deltagernes side. Afviklingen er et stort arbejde, og det kræver en erfaren person internt i virksomheden, hvis man selv vil løfte opgaven. Den, der afvikler kurserne, skal være fortrolig med væsentlige kommunikations- og præsentationsteknikker, være udadvendt, engageret i emnet og fortrolig med undervisning. Det at undervise er langt mere end blot at gennemgå materialet. En god underviser kan engagere sine tilhørere og få dem til at ønske at skabe forandringer. En god underviser gør, at en lang dags undervisning føles som en kort og interessant oplevelse. Der kommer som regel meget godt ud af at anvende eksterne kursusholdere. Det er bl.a. en fordel, at kursusholderen ikke er en del af organisationen til hverdag. På den måde kan både deltagere og kursusholdere nemmere diskutere virksomhedens problemer. Overordnet om kurset Kurset varer 1 dag, ca. 7 1 /2 time, og der bør ikke deltage mere end 20 ansatte på hvert kursus. Hvis der er flere, bliver det svært for kursusholderen at opnå god kontakt med samtlige deltagere. Kurset består af to halvdele: 1. halvdel, formiddag: Adfærdsbevidsthed i teori og praksis 2. halvdel, eftermiddag: Praktiske værktøjer til at indføre en ulykkesforebyggende adfærd Kurset fokuserer først og fremmest på de ansattes adfærd. Her er det vigtigt, at ledelsen går forrest og selv viser den adfærd, som man ønsker, at de ansatte skal udvise. Allerbedst er det, hvis den administrerende direktør går forrest, og i et vist omfang deltager i alle kurser, fx ved start og slutning hver dag. Hvis der er tale om en meget stor virksomhed, er dette dog ikke altid muligt. 9
10 En alternativ løsning kan være at indspille en video med ledelsens budskab. Hvis dette bliver leveret med overbevisning og fulgt op af systematisk og synlig handling, kan det være en udmærket løsning. 1. halvdel, formiddag Adfærdsbevidsthedsdelen tager udgangspunkt i, at der altid er en årsag til et uheld. Disse årsager kan være mere eller mindre farlige situationer, fx forkert stablede paller. Eller helt udramatiske situationer, som fx værktøj på gulvet. Det er alle disse årsager, der under uheldige omstændigheder kan udvikle sig til, at en medarbejder kommer så alvorligt til skade, at vedkommende ikke kan komme på arbejde dagen eller dagene derefter. Deltagerne på kurserne skal lære at observere, analysere og komme med forslag til forbedringer og forebyggende aktiviteter. Intet er for småt til at blive rettet. Når uheldet sker, skal de have og anvende det korrekte sikkerhedsudstyr, fx nødstop-anordninger, pulverslukkere, personligt værneudstyr, e.l. De skal have den rigtige viden og de rigtige foranstaltninger inden for rækkevidde. 2. halvdel, eftermiddag Den praktiske del af kurset indeholder værktøjer til registrering af observationer og en konkret afprøvning af værktøjet på virksomheden i forbindelse med kurset. Der er lagt op til, at sikkerhedsorganisationen samt et evt. ledelsessystem gennemgås på kurset. Sikkerhedsorganisationen kan med fordel spille en central rolle både i forbindelse med kurset og det efterfølgende arbejde. 10
11 Kursusprogram Tiderne er cirkatider. Der skal være tid og plads til dialog, men programmet skal helst ikke overskride mere end 7 1/2 time inkl. frokost (inkl. pause) (inkl. frokost) 1. Velkomst og introduktion 1.a Baggrund for kurset 1.b Ulykkes-isbjerget 1.c Styr på sikkerhedsniveauet 2. Teori 2.a Sikkerhedshjørnesten 2.b Sikkerhedselementer Pause Sikkerhedsadfærd 3.a Video og gruppearbejde 3.b Orden og vedligehold 4. Design af sikkerhedssystemer 4.a Video og diskussioner 4.b Sikkerhedsledelse 4.c Sikkerhedsorganisationen Læg evt. en ekstra pause ind kort tid efter frokost, hvor de fleste bliver trætte og uopmærksomme Sikkerhedsværktøj 5.a Observere og analysere 5.b Billeder 5.c Sikkerhedstur, teori 5.d Sikkerhedstur, praksis 5.e Evaluering af observationer 6. Afslutning 11
12 Gennemgang af kurset I det følgende beskrives hver enkelt del af kurset. 1. Velkomst og introduktion 1.a Baggrund for kurset Der bydes velkommen. Hvis ikke alle kender alle, er det altid en god idé at lave en navnerunde. På en lille virksomhed vil det selvfølgelig være unødvendigt. En repræsentant fra ledelsen (helst den administrerende direktør) fortæller om baggrunden for, og hensigten med, at man har iværksat de initiativer, kurset er en del af. Fx et ønske om at mindske antallet af arbejdsulykker, eller at holde ulykkerne på et stabilt lavt antal. 1.b Ulykkes-isbjerget Virksomhedens sikkerhedsstatistik gennemgås og plottes ind på Ulykkes-isbjerget. Der findes mange versioner af dette isbjerg. Her anvendes følgende simple version: For hver arbejdsulykke med fravær (inkl. dødsfald) sker der statistisk 100 andre uheld (uden fravær). Forud herfor har der været 1000 farlige situationer (inkl. næsten-uheld) Hvis man anvender denne model med virksomhedens egne tal, bliver det hele pludselig meget interessant. 12
13 Eksempel: Lad os sige, at en virksomhed med 100 ansatte i løbet af de sidste 3 år har haft 10 arbejdsulykker med fravær så kommer isbjerget til at se ud på følgende måde: Der er registreret 10 arbejdsulykker med fravær. Der skulle så have været 1000 uheld uden fravær. Så mange vil der helt sikkert ikke være registreret, og man vil aldrig kunne forvente, at alle uheld bliver registreret. Det skyldes, at mange små uheld slet ikke bliver betragtet som uheld, men blot som hvad der sker Ikke desto mindre vil det være en fordel at få så mange småuheld som muligt registreret. Det kan jo være meget tæt på, fx: havde kniven skåret lidt dybere, var en sene måske skåret over, i stedet for at den gav et harmløst snitsår. Der findes givetvis masser af den slags småuheld i langt de fleste virksomheder. I denne kategori er også trælåret, der kommer af, at man er stødt ind i et bordhjørne, og den slags uheld vil nok sjældent blive registreret. Men det mest interessante ved isbjerget er den nederste del, de 90% der ikke umiddelbart kan ses gange gik det godt! De fleste vil reagere med nej, det er ikke rigtigt eller det er helt overdrevet. Faktisk er det nok ikke helt ved siden af. Det kan selvfølgelig godt være, der kun har været 8000 situationer, der ikke udviklede sig til uheld, men der kan også have været
14 Det er alle de gange, der er glemt et stykke værktøj på gulvet eller spildt en klat olie eller maling. Alle de gange, hvor en medarbejder ikke har anvendt sine beskyttelsesbriller. Alle de gange en sikkerhedsanordning er sat ud af funktion af en eller anden grund. Alle de gange en flugtvej er spærret. Der findes tusindvis af eksempler. Det er selvfølgelig også de mere dramatiske situationer, næsten-uheldene, fx en kasse der falder fra en høj reol, og rammer ned lige ved siden af en person. Den slags sker ikke ret tit, men alle disse potentielle ulykkesårsager, de mere eller mindre farlige situationer, indtræffer og findes overalt. Kernen er, at de færreste virksomheder har overblik over niveauet. I vores eksempel er konklusionen, at hvis der med kun 100 ansatte er sket 10 arbejdsulykker med fravær på 3 år, så er der gået rigtig meget galt i form af uheld uden fravær og næsten-uheld. Det kan også ses af ulykkesfrekvensen, der beregnes på følgende måde: antal arbejdsulykker x 10 6 Ulykkesfrekvens = det totale antal arbejdstimer* * arbejdstimer kan være enten med eller uden funktionæransatte Ulykkesfrekvensen fortæller hvor mange ulykker, der sker pr. arbejdstime. Den kan bruges til at sammenligne afdelinger i en virksomhed, to virksomheder eller to brancher. Sammenligningen må dog ikke ske helt ukritisk, idet der kan være store forskelle i virksomhedernes situation. Bunden af isbjerget er hovedgenstand for hele konceptet. Det er bunden af isbjerget, medarbejderne skal lære at se og fjerne. Billedligt talt skal isbjerget smeltes nedefra. Jo færre situationer, jo færre uheld og jo færre ulykker. 14
15 1.c Styr på sikkerhedsniveauet Forbedringstiltag skal baseres på viden, erfaring og fakta. Dvs. at virksomheden skal være god til at holde styr på status for sikkerhedsniveauet og lave målinger herpå. Når det drejer sig om sikkerhed, er målingerne for det meste registreringer af ulykker, uheld og farlige situationer, der blot ikke medførte uheld. Se også punkt Teori 2.a Sikkerhedshjørnesten De fire sikkerhedshjørnesten, som gennemgås nedenfor, er: Ledelsens beslutning og engagement Fælles ansvar Forebyggelse Målinger og mål Ledelsens beslutning og engagement er nævnt tidligere, men det kan ikke siges for ofte: Ledelsen skal afsætte ressourcer, ikke kun til at gennemføre kurset, men også til at følge op og lave nødvendige forandringer. Fælles ansvar er nødvendigt: Man kan ikke overlade hele ansvaret til ledelsen. Alle har et ansvar både for sig selv og for deres kolleger. Hvis der fx ligger et stykke værktøj på gulvet, og jeg ser det, så kan jeg sikre mig selv ved at gå udenom. Jeg har været min egen sikkerhedschef, men den næste ser måske ikke værktøjet, fordi vedkommende bærer på noget, eller bliver kaldt på. Denne person falder måske. Hvis vedkommende ikke kommer til skade, så er det et uheld i midterkategorien på isbjerget. Men måske brækker han benet! Budskabet er: Selvom det ikke er mig, der har lagt værktøjet på gulvet, så kan jeg godt samle det op eller i det mindste sparke det ind til væggen. 15
16 Forebyggelse er bedre end helbredelse, når det drejer sig om arbejdsulykker. Det er mere behageligt, og det er bestemt også billigere. Man kan forebygge rigtig meget, inden det begynder at koste lige så meget, som en arbejdsulykke. Målinger og mål man er nødt til at kende det aktuelle sikkerhedsniveau, før man kan træffe de rigtige beslutninger og føre dem ud i livet. 2.b Sikkerhedselementer Sikkerhedselementerne kan fx være: Sikkerhedsorganisationen, sammensætning og ansvar (generelt) Ledelsens ansvar, inkl. linieansvar Sikkerhedsledelse (generelt) Måling og audit, formål og typer Uddannelse og træning, eksempler Kommunikation, eksempler Orden og vedligehold På dette tidspunkt i programmet er det kun meningen at give en kort, generel gennemgang af de forskellige elementer. Flere af dem vil blive taget op igen undervejs i kurset. 3. Sikkerhedsadfærd 3.a Video og gruppearbejde For at skabe variation i dagen er det godt at anvende videofilm. Problemet er at finde én, der dur. De færreste danske sikkerhedsvideoer er egnede til undervisning. Den video, man vælger, skal være egnet til at blive efterfulgt af gruppearbejde. Desuden skal den være nogenlunde relevant for branchen. Målet er at få medarbejderne til at se med friske øjne på deres egen situation, så de kan udpege de områder, hvor der bør ske forbedringer. Et eksempel på en udenlandsk film er den amerikanske The Safety Deck. Sproget kan være et problem, men erfaringsmæssigt får de fleste dog tilstrækkeligt ud af filmen til at kunne deltage i det tilhørende gruppearbejde. 16
17 Til denne specifikke video kan man udvikle et skema, som medarbejderne kan arbejde med undervejs i videoen. Fx kan man bede dem om at tage stilling til, hvor gode de medvirkende er til fx at løfte korrekt, at håndtere kemikalier korrekt, at holde orden m.m. 3.b Orden og vedligehold En god måde at tale om orden og vedligehold på, er at lave en brainstorm med spørgsmålet: Hvordan skaber vi bedre orden? Der kommer som regel mange gode forslag, alt lige fra flere skraldespande til bedre planlægning af arbejdet. Fra både 3.a og 3.b kommer der et udbytte (nogle forslag), der efterfølgende skal bearbejdes. I første omgang skal forslagene sorteres, så det bliver muligt at se, om der er en trend i medarbejdernes forslag og holdninger det er der som regel. Efterfølgende skal der tages stilling til, hvad der skal realiseres, hvad der ikke skal realiseres, og hvad der evt. skal udskydes til senere. Beslutningerne skal offentliggøres, så alle kan se, hvad der sker i virksomheden. En del af beslutningerne kan træffes lokalt af sikkerhedsgrupperne, arbejdsledere og andre budgetansvarlige, men nogle beslutninger skal nødvendigvis tages af topledelsen. 4. Design af sikkerhedssystemer 4.a Video og diskussioner Hele denne del af kurset handler om at have og tage ansvar for sikkerheden i virksomheden. Ledelsens rolle og ansvar skal derfor være emnet i den valgte videofilm. Valget af film giver samme problemer som tidligere nævnt, men en god film er Qualified to Manage?. Her får kursisterne mulighed for at diskutere, hvem der har ansvaret, når en medarbejder kommer til skade eller får en arbejdsbetinget lidelse. Er det medarbejderens eget ansvar, er det arbejdsgiverens ansvar, eller måske en kombination? Det kan give nogle meget interessante diskussioner, der også åbner mulighed for at fortælle om ledelsens ansvar, både juridisk og moralsk. Videoen kan også lede videre til næste element, sikkerhedsledelse. 17
18 4.b Sikkerhedsledelse Hvis virksomheden allerede har et ledelsessystem, er det dette, der gennemgås og diskuteres. Hvis virksomheden ikke har et ledelsessystem, kan formålet med og strukturen i et sådant system præsenteres. Forhåbentlig kan det lede til, at virksomheden beslutter sig for at implementere et system. 4.c Sikkerhedsorganisationen Virksomhedens egen sikkerhedsorganisation gennemgås: Hvem er med? Hvad er deres rolle? Hvordan kommer man i kontakt med dem? Osv. Det er også en god idé at spørge kursisterne, hvordan de synes, sikkerhedsorganisationen virker, og få en lille diskussion ud af det. 5. Sikkerhedsværktøj 5.a Observere og analysere Nu er kursusprogrammet nået frem til den mest praktiske side, nemlig en afprøvning af selve værktøjet. Udgangspunktet er, at alle medarbejdere skal deltage i arbejdet med at se potentielle årsager, inden de udvikler sig til uheld, og være med til at fjerne dem, hvis det er muligt. Nogle årsager kan fjernes med det samme, fx det føromtalte stykke værktøj på gulvet, men andre situationer er ikke så lette at løse, fx en defekt branddør. I det tilfælde er man nødt til at registrere observationen og gøre problemet synligt og så selvfølgelig sikre, at der bliver tilkaldt en håndværker. Man skal altså gennemgå, hvordan observationerne fremover skal foretages i overensstemmelse med de beslutninger, der er blevet taget forud for kurset (se punkt 4 i checklisten). Det er vigtigt også at informere om flowet, dvs. hvad der sker med observationerne. Man skal tilskynde til, at alle observationer bliver registreret, uanset om man løser problemerne på stedet eller ej, idet registreringen jo danner baggrund for permanente løsninger. 18
19 I praksis vil man aldrig få alle observationer registreret (det er jo trods alt fejl, der er tale om). Men hvis man begynder at lave bagatelgrænser, er det næsten sikkert, at man vil få for få registreringer. Det skal være helt klart for alle, at jo flere observationer/registreringer jo bedre. Man er ikke en negativ person, fordi man laver registreringer, man er tvært imod med til at forhindre, at ens kolleger kommer til skade. Det er i øvrigt en god idé at sætte mål for hvor mange observationer/registreringer, man ønsker sig hvert år. På den måde signalerer ledelsen, at registreringerne opfattes som noget positivt. Det kan være en god idé at vise medarbejderne, hvordan de kan lave risikobedømmelser af deres observationer. En risikobedømmelse kan åbne øjnene for situationer, som tidligere er blevet ignoreret. Der findes mange forskellige metoder til risikobedømmelse. [Emnet er uddybet i metodebeskrivelserne for område 8: Identificering af risici]. Figur 1. Blanket til registrering af observationer Firma: Afdeling: Observatør (frivilligt): Dato: Observation: Årsag: Forslag til forebyggende handling: 19
20 5.b Billeder Nu vises de billeder, der blev taget i forbindelse med planlægningen af kurset (Fase 1, pkt. 9). Man bør vise mellem 10 og 20 billeder. I første omgang skal kursisterne blot øve sig i at se farlige situationer ved at udpege dem. Man kan derefter vælge et eller to billeder ud, som man øver risikobedømmelse af. 5.c Sikkerhedstur, teori Sikkerhedsturen aftales, dvs.: Inddeling i hold på 4-5 stykker Identifikation af observationsområder (afdelinger, afsnit, bygninger, udenomsarealer, osv.) Sikring af, at hver gruppe har udpeget en sekretær, og at denne har papir og kuglepen Gentagelse af, at holdenes opgave er at finde så meget som muligt Returtidspunkt aftales 5.d Sikkerhedstur, praksis Holdene sendes afsted. Kursusholderen kan deltage eller blive tilbage. 5.e Evaluering af observationer Når holdene kommer tilbage, skal alle observationer overføres til plancher, så de kan blive gennemgået, og alle kan lære af de enkelte holds erfaringer. Hvert hold kan evt. identificere den observation, de syntes var mest kritisk, og de kan lave en risikobedømmelse på en eller to af de fundne observationer. Som afrunding kan der summes lidt over oplevelsen. Blev de overraskede over det, de fandt? Fandt de mere end forventet eller evt. mindre? Osv. 6. Afslutning Som afslutning kan man lave et kort resume af de vigtigste elementer i kurset, og man kan evt. have en kort spørgerunde, der får ekstra pondus, hvis ledelsen stiller op til at besvare spørgsmålene. Det er en god idé at have et kursusevalueringsskema, så man senere kan vurdere, om der skal ændres i kurset, eller om man har ramt lige i plet. 20
21 Fase 3 Igangsættelse af aktiviteter Når kurserne er afviklet, er det vigtigt, at der igangsættes nogle aktiviteter med afsæt i de forslag medarbejderne er kommet med på kurserne. Det første der skal ske er, at alle forslag skal samordnes og analyseres. Som regel vil det vise sig, at medarbejderne er nogenlunde enige om, hvad der bør gøres, og det er som regel heller ikke nogen stor overraskelse for ledelsen. Forskellen er blot, at nu har alle haft mulighed for at udtale sig, og udover at dette er en styrke i sig selv, så er det også forpligtende. Hvis man selv har været med til at foreslå en forbedring, kan man dårligt lade være med at arbejde med den. Der kan være et utal af forslag, men et godt gæt er, at de bl.a. vil omfatte følgende: Ledelsessystem Registrerings-/observationssystem Sikkerhedsrunder Uddannelse, træning, information (om nærmere angivne emner) Beredskabsplan Procesplanlægning Sikkerhedsorganisation Det er vigtigt, at man efter kurserne laver en ordentlig tilbagemelding til hele organisationen. Det skal meddeles, hvad man nu går i gang med, og det skal også meddeles, hvad der sker med de forslag, der ikke umiddelbart bliver medtaget i første omgang. Der kan naturligvis også være forslag, der aldrig kommer i betragtning, fordi de ikke er rimelige, overkommelige, eller forsvarlige på anden vis. Dette skal også meddeles. Ledelsen og sikkerhedsorganisationen skal til sidst evaluere effekten af forløbet og tage stilling til opfølgning. 21
22 De gode metoder NUL ARBEJDSULYKKER udgiver 30 metoder til brug i det forebyggende arbejde. Metoderne er anvendt med succes i danske og udenlandske virksomheder. Beskrivelserne er lavet af konsulenter, der har brugt metoderne i praksis. Hæfterne bestilles på kampagnens hjemmeside 1. Sikkerhedsledelse og -politik 1.1 Sikkerhedsledelse og sikkerhedspolitik 1.2 Sikkerhedsledelse elementer og arbejdsformer 1.3 Forandringsledelse og orkestrering 1.4 Målstyring og måldialog 2. Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2.1 Intern sikkerhedsdokumentation 2.2 Virksomhedens anvendelse og vedligeholdelse af sikkerhedsdokumentation 2.3 ISOBAR intern sikkerhedsgennemgang 2.4 Mønsterarbejdspladsen metode til intern sikkerhedsdokumentation 3. Økonomisk vurdering af sikkerhed 3.1&2 Økonomisk vurdering af arbejdsulykker 4. Sikkerhedskultur 4.1 Ændring af sikkerhedskulturer 4.2 Analyse af sikkerhedskulturer 5. Læring af ulykker 5.1 Tabsårsagsmodellen 5.2 Tripod metode til læring af ulykker 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker 6. Medarbejderinvolvering 6.1 Sikkerheds Element Metoden 6.2 ERFO inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker 6.3 RIV inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker 6.4 Systematisk orden og ryddelighed, 5 S 7. Sikkerhedstræning 7.1 Sikkerhedstræning for ledere 7.2. Systematisk sikkerhedstræning i virksomheden 7.3 Sikkerhedstræning med fokus på organisatorisk adfærd 8. Identificering af risici 8.1 Arbejdssikkerhedsanalyse 8.2 Risikovurdering af maskiner og tekniske hjælpemidler 8.3 Vejledning i risikoanalyse 8.4 Identificering af farekilder og vurdering af ulykkesrisici 9. Krav til leverandører 9.1&2 Virksomhedens arbejdsmiljøkrav til maskiner og tekniske hjælpemidler 9.3 Kundekrav til tjenesteyderes sikkerhedsarbejde 10. Beredskab 10.1 Planlægning af beredskab herunder beredskabsplan for krisehjælp
23 Hæftet beskriver et uddannelses-koncept, hvis primære mål er at træne samtlige ansatte i virksomheden i at observere og forudse farlige situationer og uheld, før de opstår. Konceptet har tre faser: Fase 1: Planlægning af en kursusrække samt fordeling af ansvar og roller før, under og efter kurset. Fase 2: Afvikling af 1-dags kurser i ulykkesforebyggende adfærd for samtlige ansatte i virksomheden. Fase 3: Aktiviteter til forbedring af sikkerheden i forlængelse af fase 1 og 2. Konceptets omdrejningspunkt er de kurser, som samtlige ansatte skal deltage i. Den omhyggelige planlægning og opfølgning skal sikre, at kurserne og hele konceptet bliver en succes. NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd koordineret af AT, DI og CO-I.
Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering
Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.4 Systematisk orden og ryddelighed, 5 S NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Overblik
Forebyggelse af arbejdsulykker Overblik Sikkerhedsarbejdet og 30 gode metoder NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker
Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker 5 5.2 Tripod metode til læring af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici
Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici 8 8.3 Vejledning i risikoanalyse NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyg arbejdsulykker!
Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs mereTips til færre ulykker på arbejdspladsen
Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Indledning Ulykker kan have store konsekvenser. Det gælder ikke mindst for dem, der bliver ramt, men også for familien, virksomheden og hele samfundet. I værste
Læs mereArbejdsmiljøuddannelsen
2010 Arbejdsmiljøuddannelsen Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse Grundlæggende uddannelse for arbejdsmiljø-/sikkerhedsorganisationens medlemmer. Opbygget på baggrund af bekendtgørelsen om sikkerhedsgruppens
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning 7 7.3 Sikkerhedstræning med fokus på organisatorisk adfærd NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereSådan gør I: Forberedelse og introduktion
Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal
Læs mereVelkommen til Kaffemøde
Velkommen til Kaffemøde Høj svarprocent Høj svarprocent, højt engagement - det forpligter Scandi Standard total 87% Danpo total 94% Group Operations, Danpo 96% Group Procurement 100% HR 100% Ledergruppen,
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur 4 4.2 Analyse af sikkerhedskulturer NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang
2 Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2.3 ISOBAR intern sikkerhedsgennemgang NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mere4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer
4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører
Forebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører 9 9.1&2 Virksomhedens arbejdsmiljøkrav til maskiner og tekniske hjælpemidler NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereTosprogede børn i dagtilbud
26. januar 2016 Tosprogede børn i dagtilbud 4 ud af 5 medlemmer i dagtilbud har inden for de seneste to år haft tosprogede børn i deres børnegruppe. Blandt disse medlemmer er hver tredje helt eller delvist
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering
Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.3 RIV inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering
Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.2 ERFO inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereSamlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser
Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereTilbagemeldinger fra kurset. Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012
Tilbagemeldinger fra kurset Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012 6 7 timer på et kursus lørdag er noget af en mundfuld, men tiden blev udnyttet på en fornuftig
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering
Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.1 Sikkerheds Element Metoden NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2
At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,
Læs mereSign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013
Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag
Læs mereUlykkesforebyggelse på mellemstore virksomheder gennem arbejdsmiljøledelse
Drejebog Ulykkesforebyggelse på mellemstore virksomheder gennem arbejdsmiljøledelse Introduktion til undervisere November 2005 Drejebog Ulykkesforebyggelse på mellemstore virksomheder gennem arbejdsmiljøledelse
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereRådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark
Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse for SDE 2013-2016
Arbejdsmiljøredegørelse for SDE 2013-2016 Indhold 1. Arbejdsmiljøsystemet... 2 2. Arbejdsmiljøpolitik... 2 3. Konkrete mål og handlingsplan for arbejdsmiljøet på SDE 2013-2016... 4 4. Overordnet beskrivelse
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Salg og service i gæstebetjening Nr. 47 692 Udviklet af: Hanne Koblauch Christensen Ole Robert Hansen HANSENBERG Skovvangen 28 6000 Kolding juni 2013
Læs mereVi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.
Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereArbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen
Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006. Denne At-vejledning
Læs mereLean giver tid til børnene
Lean giver tid til børnene Normeringer kan der ikke lige laves om på. Alderen på børnene, der starter i dagsinstitution er også politisk bestemt og heller ikke noget, som de enkelte daginstitutioner har
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs meretrin for trin Tjeklis te Reser vedelslage r
AUTO APV trin for trin Tjeklis te Reser vedelslage r Vejledning til udfyldelse Spørgsmålene er udformet som Ja/Nej spørgsmål. Hvis spørgsmålet ikke er relevant, kan det overstreges. Hvis der svares Ja
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereMedarbejdertilfredshedsanalyse 2005
Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller
Læs mereDI s Guide til Leanledelse 13-04-04
Kom godt i gang med DI s Guide til Leanledelse DI har samlet en værktøjskasse til dig, der vil have produktivitetsforbedringer med lean. DI s Guide til Leanledelse bygger på modellen Leanrejsen, der er
Læs mereMJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ
Læs mereLeder i en sammenlægningsproces
Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale
Læs mereEvaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted
Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I perioden oktober november 2011 blev kampagnen Snyd ikke dig selv / Snyd ikke virksomheden gennemført. Bag kampagnen stod de lokale beskæftigelsesråd
Læs mereRedegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder humant vævs biomekaniske egenskaber og teorier om fysisk stresspåvirkning (LM 1)Kan du:
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 8? Dårligt (0%) Mindre godt (23%) Særdeles godt (23%) Godt (54%) Særdeles godt Godt Mindre godt Dårligt Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs mereOVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk
OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereArbejdstilsynet succes eller fiasko?
DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereEvalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen
Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider
Læs mereManagement of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici
Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne overordnet set har et positivt syn på kvaliteten af
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereSådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereVejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys
Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
Læs mereIntroduktion, instruktion, oplæring og tilsyn
Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn Gode råd og værktøjer, når medarbejdere skal introduceres, instrueres, oplæres i virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet
Læs mereBilag 1 til. 6.1 Sikkerheds Element Metoden
Bilag 1 til 6.1 Sikkerheds Element Metoden 1 Bilag 1 Virksomhed, afdeling... Stilling og eventuelle hverv... SIKKERHEDS ELEMENT METODEN - HOVEDTABEL Sæt i kasserne ud for det trin, hvor du mener virksomheden
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereWorkshop 1. Hvad er Arbejdsmiljøledelse og hvorfor fokus på ulykkesforebyggelse?
Workshop 1 9.30 15 Velkommen, præsentation af program og deltagere 30 Forventninger og indsats Hvad er Arbejdsmiljøledelse og hvorfor fokus på ulykkesforebyggelse? Runde om forventninger. Introduktion
Læs mereAftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand
Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,
Læs mereBeredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009
Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens
Læs mereDe bedste markedspladser i Skandinavien tager samfundsansvar
De bedste markedspladser i Skandinavien tager samfundsansvar STEEN & STRØM... er repræsenteret i 3 lande drifter 54 shoppingcentre har 400 ansatte.har 5.000 leverandører har 3.300 butikker har 25.000 medarbejdere
Læs mereModel til forandringer i almen praksis
Model til forandringer i almen praksis Kom godt i gang Det afklarende møde Målsætnings- og planlægningsmøde Udviklingsarbejdet Tydelige tovholdere med klare beføjelser Brug af projektets værktøjer og konsulenter
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereåbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer
åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste
Læs mereBygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012
Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens
Læs mereJeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.
Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereOpdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008
ISSN 1901- Nr. 7 2008 Tema: Medarbejder-udvikling eller -afvikling Når afvikling sker ud fra en god etik Ledelse af medarbejdere er en kongedisciplin for ledere. Medarbejder-udvikling er et plus-ord. Afvikling
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen
Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereSelvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole
Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mere21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015
21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereSikkerhed og arbejdsmiljø
Taastrup Hovedgade 28 2630 Taastrup Tlf.: 43 71 58 33 Fax: 43 71 58 65 E-mail: john@jpk.dk www.jpk.dk Sikkerhed og arbejdsmiljø Taastrup Hovedgade 28 2630 Taastrup Tlf.: 43 71 58 33 Fax: 43 71 58 65 E-mail:
Læs mereMSSM 2011 Sikkerhedsorganisationen, hvad sker der, og hvad kan du gøre?
MSSM 2011 Sikkerhedsorganisationen, hvad sker der, og hvad kan du gøre? Hvordan understøtter arbejdsmiljøreglerne rederiernes sikkerhedsorganisation Kontorchef Per Sønderstrup, Center for Maritime Regulering,
Læs mereGUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER
GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige
Læs mereEVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?
EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold
Læs mereDREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB
DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB INDHOLD Start din jobsøgning med at klarlæg dit/dine jobmål 3 Læg en plan 3 Her gik det særligt godt 3 Kom godt i gang med din ansøgning og CV 4 Dine faglige kompetencer
Læs mereFortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -
Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang
Læs mere