2. Undersøgelse af de geologiske forhold ved Gjorslev, Højstrup, Mammen og Grundfør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Undersøgelse af de geologiske forhold ved Gjorslev, Højstrup, Mammen og Grundfør"

Transkript

1 2. Undersøgelse af de geologiske forhold ved Gjorslev, Højstrup, Mammen og Grundfør Knud Erik S. Klint (GEUS) 2.1 Indledning Den geologiske variabilitet inden for undersøgelsesområderne er af afgørende betydning for zoneringstrategien. Det store spørgsmål er om områder med relativt ensartet geomorfologisk opbygning og geologisk lagfølge også har ensartede geokemiske/hydrauliske egenskaber (flow binding og nedbrydning). På forhånd er der udvalgt to områder med meget ensartet geomorfologisk/geologisk opbygning på Stevns (moræneflade domineret af moræneler over kalk) og to områder med relativ ensartede geologiske forhold i Midtjylland (bølget moræneflade med moræneler over smeltevandssand). 2.2 Formål Morænelerets hydrauliske egenskaber bestemmes dels af matrix egenskaber (permeabilitet og porøsitet) og dels af udbredelsen af makropore (sprækker og biopore) i matrix. Makropore har vist sig at have stor betydning for transport af pesticider fra overfladen til underliggende grundvandsmagasiner. Det er derfor nødvendigt at foretage en detaljeret opmåling af makroporeudbredelsen i moræneler for at kunne opstille en realistisk hydraulisk model for et givet område. Formålet med denne del af undersøgelserne er at opstille en overordnet geologisk model for de enkelte områder, samt at beskrive fordelingen og genesen af sedimenter og makroporer (sprækker og biopore) på de enkelte lokaliteter. Disse data indgår i tolkningen af mulige strømningsveje fra overfladen og ned til grundvandet. 2.3 Metode Ved hjælp af lithologiske karakteristika kan moræneler klassificeres og indplaceres i et glacialt aflejringsmiljø. Dernæst kan sprækkerne i første omgang opdeles i systematisk eller ikke-systematiske sprækkesæt ud fra deres orientering og dybdevariation, og endelig kan de overordnede sprækkeparametre (sprækkedensitet og dybde) beregnes. Variationer i opsprækningen af sedimenterne vil ofte hænge sammen med variationer i sedimentets sammensætning, konsolidering lagtykkelse, tektonisk udviklingshistorie og topografiske variationer. Alle disse parametre bør derfor inddrages i vurderingen af sprækkeudviklingen. G E U S 1

2 2.3.1 Geologisk undersøgelsesmetode De geologiske undersøgelser omfatter bjergartsbeskrivelse efter Larsen et al. (1995), og kinetostratigrafiske undersøgelser efter Bertelsen (1978), der indbefatter beskrivelse af bjergarternes kornstørrelsesvariation, tekstur, sedimentære strukturer, farve, kalkindhold samt måling og beskrivelse af deformationer, skurestriber, fabrik m.m Geotekniske undersøgelsesmetoder Specielt de belastningsmæssige forhold anses for at have stor betydning for dannelsen af sprækker, og det er derfor vigtigt, at belyse, om det undersøgte moræneler er afsat foran eller under en gletscher, samt i hvilken retning gletscheren bevægede sig. Til det benyttes en række metoder der indbefatter geomorfologisk analyse af landskabet, geotekniske analyser af morænelerets styrkeparametre, teksturelle og petrografiske analyser af matrix, og sidst men ikke mindst analyser af deformationer i selve moræneleret. Ved hjælp af disse metoder kan moræneleret og dets aflejringshistorie udredes. Til bedømmelse af styrkeforhold blev der udført CPT-test ved hjælp af et såkaldt håndpenetrometer for hver 10 cm fra overfladen til bunden af udgravningerne. Der blev udtaget prøver til sigteanalyse og bestemmelse af kalkindhold i matrix Till klassifikation og stratigrafi Termen moræneler benyttes bredt om lerede dårligt sorterede sedimenter, der er aflejret i et glacialt miljø. Der findes imidlertid mange forskellige glaciale miljøer hvorunder moræneler kan aflejres. Det er derfor nødvendigt at lave en detaljeret analyse af moræneleret og klassificere det. For at kunne lave en yderligere opdeling i specielle aflejringsmiljøer og processer relateret til bestemte isfremstød benyttes her den engelske procesrelaterede term till i stedet for moræneler. Till er sedimenter direkte afsat fra en gletscher (iskontaktsediment), enten som en basal till under gletscheren som deformation till, lodgement-till eller subglacial melt-outtill (bundmoræne), eller oven på isen (supraglacialt), ved udsmeltning og nedglidning fra selve isen som meltout eller flow-till (flydemoræne) Generelt skelnes der i denne opgave ikke imellem de forskellige typer basale tills, men deres interne deformationsmekanisme er afgørende for dannelse af sprækker og der skelnes derfor imellem to typer till: A-type der er deformeret blødt ductile og B-type der er deformeret sprødt Brittle. De fleste till-aflejringer kan henføres til bestemte gletscherfremstød i den sidste istid (Weichel-istiden) der sluttede for ca år siden. Danmark blev i den periode overskredet af gletschere fra flere retninger, men specielt de sidste tre fremstød fra henholdsvis NØ (Hovedfremstødet ca år siden) og SØ (to Ungbaltiske fremstød ca år siden) præger de fleste områder i dag (Houmark-Nielsen, 1987). 2 G E U S

3 2.4 Feltarbejde Alle feltundersøgelser blev foretaget på frisk-gravede profilvægge i store udgravninger der blev specielt designet til formålet. Profilvæggene blev skrabet rene og alle sprækker frigravet ved hjælp af kniv og murske. For at undgå sprækker dannet i forbindelse med udgravningsarbejdet, blev kun sprækker der angiveligt har været hydraulisk aktive beskrevet, dvs. sprækker der har en eller anden form for overfladebelægning eller udfyldning. Sprækkerne opmåltes derefter i forhold til fastsatte referencepunkter og følgende data blev indsamlet på hver sprække: Fysiske data Sprække position (placing): Benyttes til at rekonstruere sprækkerne på et geologisk profil for beregning af sprække frekvens og intensitet (antal parallelle sprækker pr. m). Sprækkkesystem/orden: Det har vist sig praktisk at dele sprækker op i 1 ste, 2 nden og 3 die ordens sprækker samt systematisere tydelige sæt af ensartede parallelle sprækker. Sprækkeorientering: Måles med et kompas og benyttes til rekonstruktion af profil, samt ved beregning af sprækkeintensitet, sprækkefrekvens og opdeling af sprækkesystemer. Sprækkestørrelse: Den synlige minimums størrelse af sprækkerne måles (længde/dybde). Sprækkeform: Beskrives og benyttes til at karakterisere og klassificere sprækker Kemiske og biologiske data Beskrivelse af kemiske og biologiske parametre, der kan have indflydelse på eller afspejle den hydrauliske ledningsevne er vigtige, og derfor beskrives flg. parametre: Dybde til kalkgrænse og redoxgrænse: Afspejler forvitringsgrad/hastighed og hænger ofte sammen med densiteten af makropore. Overfladeudfældninger på sprækker: Afspejler sandsynligvis kemiske forhold og hydraulisk aktivitet i sprækkerne. Rødder på sprækkeoverflader: Afspejler sandsynligvis sprækkers hydrauliske ledningsevne, og dermed åbningsdiameteren. Større rodhuller kan påvirke den hydrauliske ledningsevne i jorden ved at virke som kanaler. Regnormehuller og andre gravegange: Har stor betydning særligt i den øverste meter af profilerne Beregning af sprækkeparametre De væsentligste sprækkeparametre i flowmodeller er sprækkeapertur (åbningsdiameteren) og sprækkeintensiteten. Derudover benyttes orientering, spacing, frekvens og densitet af sprækker, figur 2.1. Sprække orientering har betydning for foretrukne flowretning. Orienteringen illustreres ved hjælp af stereografiske projektioner, figur 2.1. Sprække spacing (S) er den gennemsnitlige afstand imellem sprækker i et sprækkesæt. I områder med tilfældig orientering af sprækker er det vanskeligt at måle en decideret spacing. Sprækkeintensitet (I): 1/S (antal sprækker pr m) spacing omregnes normalt til sin reciprokke værdi sprækkeintensiteten (1/S), der lettere kan illustreres i f.eks. rosediagrammer eller indgå i beregninger. Intensiteten angives normalt som antal sprækker pr/m for et sprækkesæt, men en samlet spræk- G E U S 3

4 keintensitet for et givet jordvolumen kan angives ved at lægge alle intensiteter fra hvert enkelt sprækkesæt sammen og derved angive det totale antal sprækker pr m 3. Sprækkespors frekvens (N/Lw) beskriver antal sprækkespor pr m i et bestemt dybde niveau. Metoden er hurtig og derfor velegnet til at beskrive den generelle variation af opsprækning. North FRACTURE ORIENTATION Stereographic projection Equal Area N (Schmidt) L 2 (vertical scanline)= 5m L 3 =8,5 m System 3 System 2 System 1 Axial N = 15 L 1 (horizontal scanline )= 8 m Data necessary for calculating fracture parameters Strike of wall: 5 0 L 1 Length of horizontal scanline = 8 m L 2 Length of vertical scanline = 5 m L 3 Length of scanline normal to system 3 = 8,5 m Angle between mean fracture strike for system 1 and strike of wall (Always the angle < 90 0 ) Total number of fractures N = 15 System 1: Vertical fractures N 1 = 5 System 2: Horizontal fractures N 2 = 6 System 3: Oblique Fractures N 3 = 4 Fracture Planes (Strike) Rose Diagram N System System 3 N = 9 40 Fracture Spacing (S) Mean distance between fractures in one set of parallel fractures Spacing System 1(S 1 ): Sin x ((L 1 /(N 1 +1)+(L 1 /(N 1-1))/2= S = Sin ( x ((8/(5+1)+(8/(5-1))/2 = 0.96 m Spacing System 2(S 2 ): ((L 2 /(N 2 +1)+(L 2 /(N 2-1))/2 = (Frac. perpendicular to scanline) S = ((6/(5+1)+6/(5-1))/2 = = 0,86 m Spacing System 3(S 3 ): (L 3 (/(N 3 +1) + L 3 /(N 3-1))/2= (Frac. perpendicular to scanline) S = ((8,5/(4+1) + 8,5/(4-1))/2 = 2.27 m Cumulative Spacing (S total ) S total = 1/ I total = 0.38 m Fracture Intensity (I) Number of fractures/ m (1/S) Intensity System 1 I 1 = 1/S 1 : 1/0.96 = 1,05 fracture/m Intensity System 2 I 2 = 1/S 2 : 1/0.86 = 1.16 fracture/m Intensity System 3 I 3 = 1/S 3 : 1/2,27 = 0,44 fracture/m Fracture Bulk Intensity (I total ) I total = I 1 + I 2 + I 3 = 2,65 fractures/m 3 Fracture Trace Frequency (F t ): N vertical/ L 1 + N horizontal/l 2 F t = (9/8)+(6/5) = 1,1 frac. traces +1.2 frac. traces /m = 2,3 frac. traces/m Fracture Trace Density (D t ) Total tracelength/area: 93m/40m 2 (vertical plane facing west) = 2,32 m frac. trace/m 2 Figur 2.1. Beskrivelse af metode til beregning af sprækkeparametre der kan indgå som input parametre i numeriske hydrauliske modeller. 4 G E U S

5 Profil Gjorslev lokaliteten Områdets geologiske opbygning Området omkring Gjorslev er domineret af udstrakt svagt bølget moræneflade, med 7 til 15 meter moræneler direkte overlejrende primært opsprækket Bryozokalk. Denne type moræneflade er karakteristisk for det meste af sydøst Sjælland, herunder Stevns og området omkring Køge. Morænefladen er meget ensartet og plan kun afbrudt af mindre lavninger ned imod specielt Tryggevælde å. Der fornemmes dog en vis strømlining af landskabsformen i en Ø-V retning på topografiske kort. Længere imod nord ved Køge ses flere karakteristiske åse der angiver englaciale/subglaciale flodløb i tidligere gletsjere. Alt i alt kan området betegnes som et klassisk bundmoræneområde. Til belysning af områdets geologiske opbygning blev der udført en ca. 8 x 9 meter stor og 4.5 meter dyb udgravning, figur 2.2. Oversigtskort Gjorslev 8 m ca. 4,5 3 3,5 m.u.t 4 9 m Profil 2 8 m Figur 2.2. Oversigt over udgravning ved Gjorslev Lithologisk beskrivelse 0-0,5 meter under terræn: Muld 0,5-1,4 meter under terræn: Moræneler, siltet, stærkt sandet, gruset, enkelte sten, massivt, olivenbrunt (2.5 Y/5/3) kalkfri. 1,4 4, 5 meter under terræn: Moræneler, siltet, sandet, svagt gruset, stenet, mange kalkklaster, general massiv matrix men optræder fissil i zone fra 2-2,5 meter under terræn olivenbrunt (2.5 Y/5/4) stærkt kalkholdig. G E U S 5

6 > 4, 5 meter under terræn: Moræneler, siltet, svag sandet, svagt gruset, få sten, massiv matrix, olivengrå, stærk kalkholdig Till klassifikation Som det fremgår af figur 2.3 blev der målt fabric analyse i tre dybdeintervaller 2, 3.5 og 5 meter under terræn. Der ses en signifikant orientering af langstrakte klaster med en fortrukken orientering SØ-NW Der blev ligeledes målt skurestriber på større klaster. Også her fremstår en foretrukken retning SØ-NV. Sammenholdt med de interne strukturer såsom udshearede kalkslire og kalkklaster er moræneleret tolket afsat som en basal till under en gletsjer der har overskredet området fra SØ imod NV. Moræneleret kan derfor klassificeres som en basal till. type B (Klint, 2001). Fremstødet korreleres til det såkaldte Ungbaltiske fremstød (Houmark-Nielsen, 1987) Figur 2.3. Lithologisk log med sprække og klast fabrik data fra Gjorslev. 6 G E U S

7 2.5.4 Makroporefordeling Der optræder mange rodgange og regnormehuller i den øverste meter ( m 2 i 75 cm dybde) aftagende fra ca 1 1,4 meter under terræn. I den øverste del og aftagende ned til ca 2 meters dybde optræder vertikale udtørringssprækker med tilfældig strygning, ellers dominere to sprækkesystemer området, figur 2.3 og System 1 består af systematisk orienterede stejlthældende sprækker med en overvejende N-S strygning. Systemet består af to konjugerede sæt hvoraf det ene hælder grader imod øst og det andet er mere eller mindre vertikalt. Sprækkerne optræder systematisk i hele udgravningen med en spacing på ca 10 cm i 2 meters dybde aftagende til ca 50 cm i 4 meters dybde og ca 1,5 meter i 5 meters dybde. 2. System 2 består af subhorisontale sprækker med vekslende spacing. Specielt imellem 1,8-3,5 meters dybde optræder disse sprækker meget tæt med spacing på 1-4 cm. Imellem 3,5 og 4 meters dybde øges spacingen til 4-10 cm og under 4 meter er till'en stort set massiv. Figur 2.4. Makroporer fordeling i profil fra Gjorslev. G E U S 7

8 2.6 Højstrup lokaliteten Områdets geologiske opbygning Området ved Højstrup befinder sig i samme geomorfologiske landskabselement som Gjorslev nemlig morænefladen. Den geologiske lagfølge i området er stort set identisk med Gjorslev med moræneler overlejrende bryozokalk og med stedvise sandlinser indlejret i moræneleren. Til belysning af områdets geologiske opbygning blev der udført en ca. 10 x 10 meter stor og 5 meter dyb udgravning, figur 2.5. Figur 2.5. Oversigt over udgravningen ved Højstrup Lithologisk beskrivelse 0-0,5 meter under terræn: Muldlag 0,5-1,2 meter under terræn: Moræneler, svagt siltet, svagt sandet, svagt gruset, enkelte sten, massivt, mørk olivenbrunt (2.5 Y/5/3) kalkfri. 1,2 3,3 meter under terræn :Moræneler, svagt siltet, svagt sandet, svagt gruset, enkelte sten, mange kalk-klaster, general massiv matrix men matrix optræder fissil i zone fra 1,8-2,3 meter under terræn, olivenbrunt (2.5 Y/5/4) stærkt kalkholdig. > 3, 3 meter under terræn: Moræneler, svagt siltet, svag sandet, svagt gruset, få sten, mange kalk-klaster, massiv matrix, olivengrå, stærk kalkholdig. 8 G E U S

9 2.6.3 Till klassifikation Som det fremgår af figur 2.6 blev der målt fabric analyse i tre dybdeintervaller 1,7 3,4 og 5 meter under terræn. Der ses en signifikant orientering af langstrakte klaster med en fortrukken orientering SØ-NW i de to nederste niveauer imens den øverste måling ikke var signifikant. Der blev ligeledes målt skurestriber på større klaster. Også her fremstår en foretrukken retning SØ-NV. Sammenholdt med de interne strukturer såsom udshearede kalkslire og kalkklaster er moræneleret tolket afsat som en basal till under en gletsjer der har overskredet området fra SØ imod NV. Der blev derudover lavet fingrusanalyse på to prøver i henholdsvis 1,7 m under terræn og 4,5 m under terræn samt kornstørrelses variation for hver 50 cm., figur 2.7. Som det fremgår er der et generelt stort indhold af palæozoisk kalksten i begge prøver hvorimod indholdet af kretasisk kalksten og flint er væsentligt højere i den dybeste prøve. Fingrusindholdet antyder at begge prøver stammer fra et baltisk fremstød og forskellen i indholdet af lokale kalksten kan tilskrives afstanden til den underliggende kalksten, idet der naturligt vil være et større indhold af lokale klaster jo tættere man kommer det underliggende basement. Figur 2.6. Lithologisk log med sprække og klast fabric data fra Højstrup. G E U S 9

10 Moræneleret kan derfor klassificeres som en basal till, type B (Klint, 2001). Fremstødet korreleres til det såkaldte Ungbaltiske fremstød (Houmark-Nielsen, 1987). Der sker et markant skift i siltindholdet ca. 3 m under terræn, og der er en mulighed for at den baltiske till kan opdeles i to underenheder, men dette kan også skyldes en ændring i de hydrauliske forhold under isen i forbindelse med afsætningen af till en. Sprækkernes orientering antyder derimod at der er sket en ændring i isbevægelsesretningen hen imod slutningen af glaciationen, idet sprækkerne antyder en isbevægelsesretning imod NNV i slutfasen af glaciationen. Fingrusanalyse Højstrup Kornstørrelsesfordeling Højstrup meter under terræn 1,7 4-4,5 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0,5 1 1, % 2 STABILE KORN (0-100%) Kvarts Krystaline Flint Sedimentære Skifer USTABILE KORN (>100%) Pal. kalk (grøn) Pal. Kalk (rød) Kret. Kalk Kalksandsten Kalk Uidentificeret 2,5 3 3,5 4 4,5 m u.t. %grus %sand %silt %ler Figur 2.7. Fingrusanalyse samt kornstørrelsesvariation for hver 50 cm med dybden ved Højstrup Makroporefordeling Der optræder mange rodgange og regnormehuller i den øverste meter ( m 2 i 75 cm dybde) aftagende fra ca. 1 1,4 meter under terræn. I den øverste del og aftagende ned til ca 2 meters dybde optræder vertikale udtørringssprækker med tilfældig strygning, ellers dominere to sprækkesystemer området, figur 2.6 og figur System 1 består af systematisk orienterede stejlthældende sprækker med en overvejende NNV-SSØ strygning. Systemet består af to konjugerede sæt hvoraf det ene hælder grader imod Ø-NØ og det andet er mere eller mindre vertikalt. Sprækkerne optræder systematisk i hele udgravningen med en spacing på ca 12 cm i 2 meters dybde aftagende til ca 50 cm i 4 meters dybde og ca 2 meter i 5 meters dybde. 2. System 2 består af subhorisontale sprækker med vekslende spacing. Specielt imellem 1,8-2,3 meters dybde optræder disse sprækker meget tæt med spacing på 1-4 cm. Længere nede øges spacingen til 2-8 cm og under 3,7 meter er till en stort set massiv. 10 G E U S

11 Figur 2.8. Tværprofil ved Højstrup 2.7 Mammen lokaliteten Områdets geologiske opbygning Mammen ligger på en bølget moræneflade tæt på Gudenådalen der strækker sig forbi Bjerringbro syd for området. Landskabet er stærkt præget af de store smeltevandsdale og tunneldale, der dissekere morænefladen ud imod hovedopholdslinien på den midtjyske højderyg ved Weischelisens største udbredelse. De højtliggende områder imellem de store dale fremstår i dag som bakker, men udgør i virkeligheden erosionsrester af den gamle overflade. Landskabet er således inverteret. Denne særegne landskabstyper er karakteristisk for det meste af Østjylland op til Vendsyssel, men kendes stort set ikke fra andre steder i Danmark. Den overordnede geologiske opbygning er moræneflade over smeltevandsslette. Morænefladen bære præg af nærheden på hovedopholdslinien og består overvejende af sandet moræneler eller morænesand med en generelt aftagende mægtig- G E U S 11

12 hed imod vest. Ved Mammen ses talrige raviner, der fremstår som små erosionsdale ned imod Gudenådalen. Områdets beliggenhed afspejles også i grundvandets dybe beliggenhed og den tilhørende store forvitringsdybde og dybde til redoxfronten. Til belysning af områdets geologiske opbygning blev der udført en ca. 10 x 10 meter stor og 5.25 meter dyb udgravning, figur 2.9. Figur 2.9. Oversigt over udgravning ved Mammen Lithologisk beskrivelse 0-0,5 meter under terræn: Muldlag 0,5-2 meter under terræn: Moræneler, stærk siltet, stærkt sandet, gruset, enkelte sten, massivt, mørk olivenbrunt (2.5 Y/5/3) kalkfri. 2 5 meter under terræn: Morænesand, leret, siltet, svagt gruset,, general massiv matrix, mørk olivenbrunt (2.5 Y/5/3) kalkfri. 5 - > 5,5 meter under terræn: Smeltevand sand, udshearet i toppen med lerede bånd, grovere og massiv længere nede, kalkfri. 12 G E U S

13 Figur Lithologisk log med sprække og klast fabrik data fra Mammen Till klassifikation Som det fremgår af figur blev der målt fabric analyse i fire dybdeintervaller 1,7-2,2 3,3 og 4,3 meter under terræn. Der ses en signifikant orientering af langstrakte klaster med en fortrukken orientering fra Ø-NØ imod VSV (70-90 o ). Sammenholdt med de interne strukturer såsom udshearede kalkslire og kalkklaster er moræneleret tolket afsat som en basal till under en gletsjer der har overskredet området fra Ø imod V. Dette kan enten være en subglacial meltout till eller en lodgement/deformation-till type A till. Manglen på sprækker samt den særdeles stærke fabrik antyder at området har været deformeret ductilt (Blødt). Dette kan lade sig gøre under højt porevandstryk. Nærheden på store overordnede dræneringsystemer (Gudenådalen) samt evidens fra tilsyneladende slump strukture ved grænsen til det underliggende smeltevandssand sandsynliggøre ligeledes at till en er blevet afsat basalt under en aktiv is og ikke som en flow-till ved udsmeltning fra en stagneret is. Moræneleret klassificeres derfor som en basal till. type A (Klint, 2001). Det er vanskeligt præcist at korrelere till'en til et bestemt fremstød, da den ekstremt høje forvitringsgrad kunne antyde en ældre alder en Weichel. Den østlige retning afviger også fra den traditionelle NØ retning, der normalt forbindes med Hovedfremstødet i Weichel (Houmark- G E U S 13

14 Nielsen,1987). Der er dog en overvejende sandsynlighed for at till en kan henføres til dette fremstød i betragtning af placeringen som den øverste enhed (Yngste) i området Makroporefordeling Moræneleret optrådte stærkt udtørret ned til ca. 1 meter under terræn. Dette medførte visse vanskeligheder i forbindelse med frigravning af sprækker, samt påvirkede de geotekniske målinger således at der blev målt unormalt høje CPT værdier i de øverste 1,5 meter. Talrige udtørringssprækker dannede polygoner med en typisk diameter på cm ned til ca. 2 meter under terræn. Over 1 meters dybde er polygonerne opsprækkede i 2 nden ordens polygoner med en diameter på 3-4 cm. Et enkelt sted optræder en ca 3 cm tyk sandfyldt kile der tolkes dannet som en iskile under permafrost forhold. Store regnormehuller optræder med en gennemsnits afstand på ca cm på overfladen af udtørrings sprækkerne ned til ca. 1,5 m under terræn Ca. 2 m under terræn optræder et karakteristisk ca 5 cm tykt bånd af stærkt leret diamikt opblandet med sten og grus. I samme dybde optræder en mindre subhorisontal sandslire parallelt med lerbåndet. Under 2 meter bliver sandindholdet markant større og sedimentet under denne dybde må betegnes morænesand. Morænesandet optræder oxideret kalkfrit og stærkt forvitret, med talrige rådne sten (stærkt forvitrede sten der falder fra hinanden ved berøring). Morænesandet optræder generelt massivt med en svag fissil karakter imellem 2-3 meters dybde. Specielt omkring enkelte store sten optræder mange små subhorisontale sprækker med en spacing på 1-2 cm. Matrix virker højporøs med talrige små kanaler (rodgange) med en typisk diameter på ca 1 mm. Hullerne er typisk reduceret (grå) i en 2-3mm bred zone rundt om hullerne. Større kanaler (2-3 mm i diameter) ses ofte stedvist med lerdrapering i selve kanalen og renvaskede sandkorn indikerende hydraulisk aktivitet. Ca 5 meter under terræn strækker et udbredt sandlegeme bestående af smeltevandsand sig i hele gravens udstrækning. Sand legemet optræder stærkt udshearet og består af skiftende lag med lerede bånd og grusede sandede bånd. Ved overgangen til morænesandet ses en tynd sort linie bestående af manganudfældning. Overgangen virker foldet, men kan også være dannet ved slumping. (mobilisering af vandmættet sediment unde højt porevandstryk). Intens isoklinal foldning af lerbånd samt udshearing af samme lerbånd i den underliggende smeltevandsenhed indikere imidlertid en shearbevægelse, der kunne hidrører fra en aktiv fremrykkende gletsjer. De få og dårligt udviklede sprækker i området er alle blevet klassificeret som udtørringssprækker. Dels på grund af deres tilfældige retning og vertikale dip, men også fordi de danner tydelige polygoner og stopper ved overgangen til den mere sandede del under to meters dybde. Den gennemsnitlige afstand (spacing) varierer fra ca 20 cm i den øverste del til over 2 meter ca 2 meter under terræn, som det fremgår af profilet, figur G E U S

15 Figur Tværprofil fra udgravningen ved Mammen. 2.8 Grundfør lokaliteten Områdets geologiske opbygning Området er beliggende umiddelbart vest for motorvejen nær Grundfør. Området er domineret af småbakket moræneflade med mange små dalsystemer. Den geologiske lagserie i området er domineret af en 3-5 meter tyk morænelersenhed overlejrende smetevandssand/grus. Ved udgravningen blev smetevandssandet påtruffet i 3 meters dybde. Udgravningen blev anlagt med de to tracer infiltrationsplot på hver side som det fremgår af figur På grund af moræneenhedens begrænsede tykkelse blev der kun gravet til en dybde af 3,2 meter under terræn, da der herunder kun blev påtruffet smeltevandsand. G E U S 15

16 Figur Oversigt over udgravning ved Grundfør Lithologisk beskrivelse 0-0,3 meter under terræn: Muldlag, mørkebrunt. 0,3-0,7 meter under terræn: Moræneler, siltet, sandet, gruset, få sten, massiv, mørk olivenbrun, oxideret, kalkfri 0,7-2 meter under terræn: Moræneler, siltet, stærkt sandet, gruset, enkelte sten, massivt ned til ca 1,7 m herunder fissil zone ned til ca 2 m., olivenbrun, oxideret, kalkfri ,5 meter under terræn: Moræneler, stærkt siltet, stærkt sandet, gruset, stenet, massivt, olivenbrun, oxideret, kalkfri. 2,5-3 meter under terræn: Morænesand, stærkt leret, siltet, stærkt gruset, enkelte sten, olivenbrun, oxideret, kalkfri. Overgangen imod den underliggende sandlinse er præget gradvist øget indhold af sand og udshearede bånd med ler og grus fra 2 mm til 2 cm tykkelse. 16 G E U S

17 3 - >3,5 meter under terræn: Mellem til groft velsorteret smeltevandssand/grus. Planar krydslejring med forsæt hældende imod Ø-NØ, Farven er stærk rødbrun i toppen (30 cm tyk zone) skiftende til grå længere nede. Sandet er kalkfrit Till klassifikation Der blev opmålt 3 fabrik målinger i 1 1,6 og 2,2 meter under terræn, figur I 1 meters dybde var klasterne mere eller mindre tilfældigt orienterede og først under 1,6 meter optræder en signifikant orientering af klasterne. Fabrik viser en dominans af klaster med en NØ-SV orientering. Sammenholdt med sherplaner og sprækkeorienteringer tyder dette på at den nederste del af till'en kan klassificeres som en basal till type B afsat under en gletsjer der har overskredet området fra NØ. De øverste 1,5 meter moræneler kan være afsat som basal type A till der måske kan være blevet omlejret i forbindelse med cryogene processer i forbindelse med efterfølgende permafrost processer. Den basale till tolkes afsat i forbindelse med Hovedfremstødet fra NØ i sen Weichel of korreleres derfor til the Mid-Danish Till formation (Houmark-Nielsen,1987). Figur Lithologisk log med sprække og klast fabrik data fra Grundfør Makroporefordeling Moræneleret fremstår stærkt forvitret og kalkfrit oxideret i hele sin tykkelse. Der er relativt mange sten heraf en del flintesten i leren. Der er mange store regnormehuller og rodgange i de øverste 1,5 meter ( stk/m 2 i 75 cm under terræn). G E U S 17

18 De øverste to meter er ligeledes gennemsat af sprækker. Disse fremstår som typiske udtørringssprækker der danner karakteristiske polygoner bortset fra enkelte større N-S gående vertikale planare sprækker, der dog også tolkes at være dannet ved udtørring, men fra ca. 2 meter under terræn optræder også glacialtektoniske lavthældende sprækker med en overordnet hældning imod V-SV, samt subhorisontale shearsprækker, der danner et karakteristisk mønster (anastomoserende jointing). Fra 2,5 meters dybde til sandlinsen optræder talrige sub-horisontale shearplaner og sandede shearbånd, figur Sprækkerne optræder generelt med en karakteristisk grå reduceret overflade ned til ca. 2 meter under terræn, herunder optræder sprækkerne med en typisk rød overfladebelægning bestående af jern og mangan oxider (oxideret). Figur Tværprofil fra udgravningen ved Grundfør. 2.9 Geotekniske forhold på de fire undersøgelseslokaliteter Af figur 2.15 fremgår det at der er stærkt varierende forhold i de fire områder. Gjorslev og Højstrup har relativt ensartede værdier, med lav styrke i A-horisonten (0-0,3 m), derunder høj styrke i den øverste delvis udtørrede del (0,3-0,7 m). Herunder lave værdier i den kalkfri zone med en markant stigning ved kalkgrænsen (1,3-1,5 m). I den fissile stærkt opsprækkede zone fra 1,6 til ca 2,1 meter under terræn er der moderat styrke hvorimod den højeste styrke måltes i den massive del under 2,1 m. En markant zone af blød moræneler 18 G E U S

19 optræder under 4,3 meters dybde ved Gjorslev. Denne dybde falder overens med redoxgrænsen, men menes ikke at have nogen naturlig sammenhæng. Ved både Mammen og Grundfør ses ekstremt høje værdier i den øverste del (0,4-1 m). dette skylde klart udtørring p.g.a. den ekstremt tørre sommer og efterår Herunder ses generelt lave værdier der primært kan henføres dels til udvaskning af kalkindholdet i matrix, men muligvis også till typen (A-type Till ved Mammen og B-type fissil till ved Grundfør). Ved overgangen til de underliggende sandlinser falder værdierne markant på begge lokaliteter. Sammenlagt kan det konkluderes at de geotekniske forhold i moræneler tydeligt afspejler kalkgrænsen. Det er svært at skelne imellem fissil type B till (belastet og sprækket) og type A till, hvorimod massiv basal type B-type till synes at have markant større styrke end massiv basal type A till. Der synes ikke at være nogen systematisk forskel på styrkeforholdene over og under redoxgrænsen, og det må anses for vanskeligt at benytte geotekniske parametre til at bestemme denne grænse. Derimod er der god overensstemmelse imellem skiftet i de geotekniske værdier og dybden til grænsen imellem den kalkfri og kalkholdige matrix. Der synes også at være et tydeligt skift i styrken ved overgang til sandlag af en hvis tykkelse. De må anses som overvejende sikkert at type B-type till (opsprækkede) har generelt højere styrke end type A till (blødt deformeret). 0,1 0,4 0,7 1,0 1,3 1,6 1,9 CPT målinger Kg Dybde (m under terræn) 2,2 2,5 2,8 3,1 3,4 3,7 4,0 4,3 4,6 4,9 5,2 5,5 Gjorslev Højstrup Mammen Grundfør Figur De geotekniske forhold ved Gjorslev, Højstrup, Mammen og Grundfør. G E U S 19

20 2.9.1 Generel fortolkning De sjællandske lokaliteter repræsenterede den geologiske model: moræneler over kalk hvorimod de to jyske lokaliteter repræsenterede situationen moræneler over smeltevandssand. Umiddelbart var der stor lighed imellem de geologiske forhold på Stevns hvorimod de jyske lokaliteter varierer noget mere. Der er imidlertid stor forskel på de geologiske forhold imellem Stevns og Jylland. På Stevns er fordelingen af sprækker meget ens, både antallet af sprækkesystemer, deres orientering, oprindelse og udbredelse (densitet og dybde), er meget ens. Dybden til kalkgrænsen og redoxgrænsen er ligeledes ret ens og begge moræneleraflejringer korreleres da også til samme isfremstød. Begge områder er klassificeret som basale tills aflejret på en moræneflade med et relativt lille relief. Der er således god korrelering imellem de to områder der ligger ca 15 km fra hinanden. Det må derfor konkluderes at der er gode muligheder for at vurdere den regionale udbredelse af sprækker, inden for den del af Stevns der er domineret af morænefladen. Der må dog forventes anderledes forhold i de lave områder omkring åer og vandløb specielt Tryggevælde å. I Midtjylland ligger begge lokaliteter øst for hovedopholdslinien. Først og fremmest Mammen, men også Grundfør udmærker sig ved svag opsprækning, men kraftig forvitring og dyb redoxgrænse. Der er tydelige lighedspunkter imellem de to jyske lokaliteter, men de udmærker sig også ved at være meget forskellige fra de lokaliteter der er opmålt i forbindelse med tidligere undersøgelser på Sjælland og Fyn, tabel 2.1, og det må derfor konkluderes at der findes store regionale variationer på makroporefordelingen og dermed de hydrauliske forhold i danske lerede aflejringer Konklusion Kan de lade sig gøre at zonerer for pesticider i danske lerede sedimenter? De foreløbige resultater tyder på, at der på trods af store regionale forskelle i Danmark, er nogle områder med relativ ens fordeling af makroporer inden for samme geomorfologiske ramme. Derfor bør det være muligt at udpege visse områder med karakteristiske nedsivningsforhold inden for visse landskabselementer. Det er imidlertid af afgørende betydning af de indsamlede feltdata kan relateres til eller sammenlignes med eksisterende geologiske og hydrauliske databaser. Det er ligeledes vigtigt at de indsamlede data kan indgå i geologiske og hydrauliske modeller. Et af de vigtigste resultater af de hidtidige undersøgelser er, at der kan ses en sammenhæng imellem morænelers bulk-hydrauliske egenskaber og dybden til henholdsvis kalkgrænsen og til redoxgrænsen. Disse data er netop tilgængelige i boredatabasen. Ved hjælp af disse data kan en minimum tykkelse for utæt moræneler estimeres i visse områder, og sammenlignes med den aktuelle tykkelse af det øverste morænelersdække, der også udledes fra boredatabasen. 20 G E U S

21 Tabel 2.1. Oversigt over sprække opmålinger af områder dækket af moræneler i Danmark. Ler lokaliteter hvor der er opmålt sprækker i Danmark Lokalitet Landskabstype Antal udgravningefiler sprække dybde Antal pro- Maksimal Silstrup Randmoræne 1 4 < 4 m 2 Estrup Moræneflade (Bakkeø) 1 4 > 5 m 3 Ringe Småbakket moræneflade 4 24 > 5 m 3-4 Lillebæk Småbakket moræneflade 1 4 > 4 m 3 Slæggerup Moræneflade over kalksten 1 4 > 5 m 3 Ranzausgade Moræneflade over kalksten 1 4 > 3.5 m 3 Englandsvej Moræneflade over kalksten 1 1 > 6 m 5 Avedøre Moræneflade over kalksten 2 8 > 5.5 m 5 Kamstrup Moræneflade over smeltevandsslette 1 1 > 7 m 3 Havdrup Moræneflade 1 1 > 5 m 3 Haslev Moræneflade over kalksten 1 4 > 9 m 3 Flakkebjerg Moræneflade over smeltevandsslette 3 18 > 6 m 4 Fårdrup Småbakket moræneflade 1 4 > 5 m 3 Antal sprække-systemer Mammen Småbakket moræneflade over smetevandssand (Plateau) 1 4 < 2 m 2 Grundfør Småbakket moræneflade 1 4 > 3 m 2 Gjorslev Moræneflade over kalksten 1 4 >5 m 3 Højstrup Moræneflade over kalksten 1 4 > 5 m 3 Gedserodde Randmoræne kystklint 1 > 6 m 3 I alt på 18 lokaliteter Topografien spiller helt tydeligt en vigtig rolle for dybden af redoxgrænsen. Det er derfor væsentligt at få et overblik over makropores fordeling i forskellige geomorfologiske regioner. Der er således umiddelbart stor forskel på de to lokaliteter i Jylland og på Sjælland, men de befinder sig også på to meget forskellige geomorfologiske regioner. Hvis man sammenholder de fire lokaliteter med eksisterende data fra tidligere undersøgelser, danner der sig imidlertid et mere systematisk billede af fordelingen af makropore i danske lerjorde. På morænefladen i Østdanmark kender vi efterhånden variationen og her er der tydeligvis en sammenhæng imellem, 1. mængden af makropore/sprækker, 2. tykkelsen af morænelersdækket og 3. de hydrauliske forhold under moræneleret. Moræneler overlejrende højpermeable bjergarter som sprækket kalk eller sand/grus er generelt dybere sprækket og med en dybere redoxgrænse end moræneler over mere lavpermeable bjergarter som ler eller moræneler. Bevæger man sig ind i mere kuperet terræn (dødislandskab og randmoræne) er sagen straks mere kompliceret. Ved Mammen, der ligger på et højtliggende plateau, er der næsten ingen sprækker i et relativt tyndt sandet morænelersdække der overlejre en tyk smeltevandssekvens. Til gengæld er der sket en kraftig forvitring og både kalkgrænse og redoxzone ligger meget dybt. Porøsiteten og mængden af makroporer er høj som følge af kraftig bioturbation. Mammen er imidlertid første billede vi har af den særegne landskabstype, der præger syd og midtjylland i et km bredt bælte fra hovedopholdslinien og østpå. Landskabet er her præget af et relativt tyndt dække af moræneler over tykke smeltevandssekvenser, der ligger som plateauer imellem de dybt nedskårne smeltevandsdale. Måske kan manglen på sprækker ved Mammen forklares ved meget højt porevandstryk under isen da den stod helt fremme ved hovedopholdslinien. Djursland og store dele af det nordlige Jylland samt Mors og Salling ligner lidt mere de forhold man også ser på Sjælland og Fyn med en mere generel opsprækning af moræneleret. G E U S 21

22 Kan data skaffes og er det realistisk, hvad kræver det. Med kun to lokaliteter i Østjylland er det svært at udtale sig om variabiliteten, og der er helt klart et behov for flere feltundersøgelser for at belyse variabiliteten inden for områder domineret af dybt nedskårne dale tæt på hovedopholdslinien. De nødvendige data kan skaffes. Er data relevante/nødvendige for zonering? I høj grad, enhver modellering/tolkning af nedsivnings og nedbrydningspotentialet i et område er ikke bedre end den hydraulisk/geologisk model som ligger til grund for vurderingen. Kendskab til den geologiske variabilitet i den geomorfologiske enhed man ønsker at undersøge er selve grundlaget for en hydraulisk model km 1 Silstrup 5. Slæggerup 9. Kamstrup 13. Fårdrup 17. Mammen 2. Estrup 6. Ranzausgade 10. Havdrup 14. Gedserodde 18. Grundfør 3. Ringe 7. Englandsvej 11. Haslev 15. Gjorslev 4. Lillebæk 8. Avedøre 12. Flakkebjerg 16. Højstrup Figur Fordeling af undersøgte lerlokaliteter i Danmark. Implikationer af data og erfaringer for og fra øvrige delprojekter og zonering generelt Som det fremgår af figuerne 2.16, 2.17 og 2.18 hvor de 4 lokaliteter er sammenlignet 14 andre tilsvarende opmålinger i Danmark, er der god korrelering til andre lokaliteter når man ser på Gjorslev og Højstrup hvorimod Mammen og Grundfør adskiller sig markant fra alt hvad der tidligere er blevet undersøgt. Dette understreger blot forskellen imellem Østjylland og resten af den del af Danmark, der er dækket af moræneler. 22 G E U S

KARAKTERISERING AF MORÆNELER

KARAKTERISERING AF MORÆNELER KARAKTERISERING AF MORÆNELER Knud Erik Klint Bertel Nilsson Bjarni Pjetursson Timo Kesseler GEUS Den Nationale Geologiske Undersøgelse for Grønland og Danmark ATV MØDE SCHÆFERGÅRDEN 18 Januar 2012 Formål

Læs mere

Perspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jordstruktur er hensigtsmæssig? ssig? Eksempler påp

Perspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jordstruktur er hensigtsmæssig? ssig? Eksempler påp Perspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jordstruktur er hensigtsmæssig? ssig? Eksempler påp teknisk udnyttelse af jordstruktur til miljøform formål Knud Erik S. Klint

Læs mere

Geologisk karakterisering af

Geologisk karakterisering af Geologisk karakterisering af områder dækket d af moræneler ATV-møde Vingsted 8 marts 2011 Knud Erik S. Klint ; Bertel Nilsson, Timo Kessler, Peter Roll Jakobsen Geological Survey of Denmark and Greenland

Læs mere

Vejledning i geologisk karakterisering af Istidssedimenter

Vejledning i geologisk karakterisering af Istidssedimenter Vejledning i geologisk karakterisering af Istidssedimenter Knud Erik Klint GEUS 2011 Kompendium 3 Indhold Vejledning i geologisk karakterisering af Istidssedimenter 3 Geologisk karakterisering 6 Fremgangsmåde...

Læs mere

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe Danmarks og Grønlan Geologiske Undersøgelse Rapport 2006/9 Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe En 3-D geologisk model af kildeområde og faneområde Ved den forurenede grund ved den tidligere

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Pedologiske og geologiske forhold på feltlokaliteterne

Pedologiske og geologiske forhold på feltlokaliteterne Sammendrag Feltlokaliteter Til brug for de planlagte undersøgelser blev fire feltlokaliteter valgt ud med henblik på forskellige undersøgelser. De to sjællandske lokaliteter, der er placeret ved henholdsvis

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

SprækkeJAGG. Regneark til risikovurdering af sprækker i moræneler

SprækkeJAGG. Regneark til risikovurdering af sprækker i moræneler SprækkeJAGG Regneark til risikovurdering af sprækker i moræneler Teknik og Administration Nr. 2 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord...3 2. Indledning...4 3. Sammenfatning...6 4. Metode og data...8 4.1 Teori

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark

Læs mere

Informationsmøde om SFI

Informationsmøde om SFI Informationsmøde om SFI Informationsmøde om statens udpegning af SFIsprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder i Billund den 24. marts 2015 & Odense den 25. marts 2015 Dagsorden Velkomst Præsentation af

Læs mere

KARAKTERISERING OG STIMULERING AF MORÆNELER/LERJORD

KARAKTERISERING OG STIMULERING AF MORÆNELER/LERJORD KARAKTERISERING OG STIMULERING AF MORÆNELER/LERJORD Seniorforsker Knud Erik Klint Seniorforsker Bertel Nilsson GEUS Den Nationale Geologiske Undersøgelse for Grønland og Danmark Formål 1. Præsenterer en

Læs mere

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel LARS KRISTIANSEN DGF Kristiansen, L.: Measurements of calcium and magnesium a possible glacio Stratigraphic tool. Dansk geol.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi Invitation og program til kursus i geologi og hydrogeologi Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi fra Onsdag den 20. maj 2015 kl. 10:30 til fredag den

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

4. Geologisk oversigt

4. Geologisk oversigt 4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model.

Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model. Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model. Jesper Damgaard, civilingeniør, afdelingen for Vand, Geologi og Geofysik 1 COWIs opgaver

Læs mere

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner Projektleder Steen Kofoed Munch, Orbicon Nina Tuxen, Orbicon Seniorforsker Knud Erik Klint, GEUS Henriette Kerrn-Jespersen, Region

Læs mere

Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet

Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet POUL ERIK NIELSEN DGF Nielsen, P. E.: Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, side 55-62. København, 18.

Læs mere

Bilag 60 Sedimentanalyser

Bilag 60 Sedimentanalyser Bilag Sedimentanalyser Redkap_Hadsten:\0452\Regional-kemi-0452-0002\Rapport\bilag_Sedimentkemi.xls analyse > 0 mækv/l Sediment med reduceret farve Sediment med oxideret farve 78.24 der er grus i sedimentet

Læs mere

Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV FRACFLOW WWW.FRACFLOW.DK Contaminant transport, monitering technique, and remediation strategies

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-5 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. 1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær Noter om vand: Adhæsion og kohæsion Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Vandmolekylet er polær Et vandmolekyle er polær eftersom elektronfordelingen ikke er konstant og at molekylet er V- formet. Det

Læs mere

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,

Læs mere

Boringsdato : 9/ Boringsdybde : 132 meter Terrænkote : 32,62 meter o. DNN

Boringsdato : 9/ Boringsdybde : 132 meter Terrænkote : 32,62 meter o. DNN Udskrevet 2/5 2005 Side 1 Borested : Hjerm Vandværk 7560 Hjerm Kommune : Struer Amt : Ringkøbing Boringsdato : 9/4 2001 Boringsdybde : 132 meter Terrænkote : 32,62 meter o. DNN Brøndborer : Poul Christiansen,Højslev

Læs mere

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2 - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk Projektramme mål og forudsætninger Mål Udvikling af en metode/applikation, der

Læs mere

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse 1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse

Læs mere

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008 M I L J Ø C E N T E R N Y K Ø B I N G F A L S T E R M I L J Ø M I N I S T E R I E T Geologisk model Oplandsmodel for landovervågningsopland 1 Delrapport, 16. september 2008 M I L J Ø C E N T E R N Y K

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

DGF John K. Frederiksen Geolog blandt Geoteknikere

DGF John K. Frederiksen Geolog blandt Geoteknikere Image size: 7,94 cm x 25,4 cm DGF John K. Frederiksen Geolog blandt Geoteknikere Breve vedr DGFs stiftelse Medlemsbevis Efterlysning: Vort fag historie Axel Garboe skrev Geologiens historie i Danmark (1959-61).

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk. Jens Galsgaard, Geo

Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk. Jens Galsgaard, Geo Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk Jens Galsgaard, Geo 1 I Materialet kalksten II Metoder til undersøgelser i kalk III Grænsen mellem kvartær og kalk 2 I Materialet kalksten II Metoder til

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere