Uddannelsesprogram. Oftalmologi

Transkript

1 Uddannelsesprogram hoveduddannelsesstilling i Oftalmologi Odense Universitetshospital & Sygehus August 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Uddannelsens opbygning Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne...5 Øjenafdelingen, Odense Universitetshospital...5 Øjenafdelingen, Sygehus Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted...24 Øjenafdelingen Odense Universitetshospital...24 Øjenafdelingen i Obligatoriske kurser, fokuserede ophold og forskningstræning Uddannelsesvejledning...29 Øjenafdelingen OUH...29 Øjenafdelingen i Evaluering af den lægelige videreuddannelse Evaluer.dk Inspektorrapporter Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg Nyttige kontakter

3 1. Indledning Specialet oftalmologi er beskrevet i målbeskrivelsen ( hvor også speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktions- og hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af uddannelsesbog/ portefølje. Denne udleveres ved første ansættelse i forløbet. Når den elektroniske udgave er etableret, vil lægen blive introduceret til denne ved starten af ansættelsen. I porteføljen findes adgang til; - målbeskrivelse, - relevante uddannelsesprogrammer, - elementer, der understøtter læringsprocessen, samt - skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske kompetencemål og - skemaer til dokumentation for godkendelse af kurser, der er betingelse for at opnå speciallægeanerkendelse. Specielle regionale forhold I Videreuddannelsesregion Syd, som omfatter Region Syddanmark, er der øjenafdelinger i Sønderborg, og Odense. På nuværende tidspunkt er der ingen uddannelsesfunktioner tilknyttet til øjenafdelingen i Sønderborg. Introduktionsstillinger i oftalmologi er fordelt mellem øjenafdelingen i og øjenafdelingen på Odense Universitetshospital (OUH). I Region Syd opslås der 5 hoveduddannelsesstillinger i oftalmologi årligt. Alle hoveduddannelsesforløb er af 4 års varighed og er sammensat af forløb mellem øjenafdelingen i, øjenafdelingen på OUH samt ½ år i en øjenlægepraksis. Alle dele af hoveduddannelsesforløbet foregår inden for Videreuddannelsesregion Syd. 3

4 2. Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen (link). Dette uddannelsesprogram angiver, hvordan forløbene udmøntes i hoveduddannelsesforløb i Region Syd. Forløb A: 1. ansættelse (fase 1) 2. ansættelse (fase 2) 3. ansættelse 4. ansættelse (fase 3) Ansættelsessted: Øjenafdelingen Odense Universitetshospital Ansættelsessted: Øjenafdelingen Sygehus Lillebælt Øjenlægepraksis Ansættelsessted: Øjenafdelingen Odense Universitetshospital Varighed: 12 mdr Varighed: 18 mdr Varighed: 6 mdr Varighed: 12 mdr Forløb B: 1. ansættelse (fase 1) 2. ansættelse (fase 2) 3. ansættelse 4. ansættelse (fase 3) Ansættelsessted: Øjenafdelingen Sygehus Lillebælt Ansættelsessted: Øjenafdelingen Odense Universitetshospital Øjenlægepraksis Ansættelsessted: Øjenafdelingen Sygehus Lillebælt Varighed: 12 mdr Varighed: 18 mdr Varighed: 6 mdr Varighed: 12 mdr 4

5 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Nedenfor findes en kort beskrivelse af de ansættelsessteder lægen skal ansættes på i denne del afspeciallægeuddannelsen. Øjenafdelingen, Odense Universitetshospital Ansættelsesstedet generelt Øjenafdeling E er lokaliseret på Odense Universitetshospital (OUH), som er et universitetshospital under Syddansk Universitet og det største og mest specialiserede hospital i Region Syddanmark. På øjenafdelingen fungerer overlægerne og afdelingslægerne i betydelig grad på subspecialiseringsniveau, og afdelingen dækker alle hoved- og regionsfunktioner i specialeplanen herunder medicinske og kirurgiske vitreo-retinale tilstande, børneoftalmologi, neurooftalmologi, elektrofysiologi, katarakt, glaukom, eksterna og skelen. Ydermere varetager afdelingen højt specialiserede funktioner så som; kirurgisk behandling af diabetisk traktionsamotio, kirurgisk behandling af skader på øjeæblet med gennemgående læsion bag hornhinden samt fremmedlegemer i øjets bagerste afsnit og diagnostisk af trykaflastning i øjenhulen hos patienten med stofskiftesygdommen (TAO). Afdelingen deltager i alle faser af speciallægeuddannelsen, bortset fra tiden i speciallægepraksis. Afdelingen deltager også i den prægraduate undervisning af medicinstuderende på Syddansk Universitet (SDU). Organisation af faglige arbejdsfunktioner de lægelige opgaver som uddannelseslægen skal varetage. Lægelige opgaver i hoveduddannelsesstilling Som ansat i en hoveduddannelsesstilling har man den primære opgave at dygtiggøre sig i et bredt udsnit af basale og mere specielle oftalmologiske færdigheder. De første dage er generelt vagtfrie, men med deltagelse i alle funktioner, der klargør den yngre læge til at indgå i almindeligt dagarbejde i afdelingen samt at kunne indgå i vagten som forvagt. Har man været ansat på øjenafdelingen OUH tidligere (i-stilling eller hoveduddannelsesstilling) vil man hurtigt blive tildelt vagter. Efter en kort introduktion til de lokale forhold vil man deltage i kataraktforundersøgelser, kataraktkontroller, få et selvstændigt ambulatorium med et stigende antal patienter og med patienter med stigende grad komplekse af sygdomsbilleder, indgå i AMD-funktionen (først til iviinjektioner og siden til vurdering af behandlingsindikation), få flourescein-angiografi-moduler og efter en introduktion deltage i div. laserambulatorier. Arbejdsfunktionerne og graden af selvstændighed i funktionen justeres efter vejledersamtalerne. Det forventes at den yngre læge i tvivlstilfælde samt i forbindelse med erhvervelse af nye kompetencer konfererer patienterne med ældre kolleger. 5

6 I hvert rul er der indlagt et par dage uden planlagt dagarbejde (undervisningsdag), som den yngre læge selv kan anvende til uddannelsesformål. Disse dage vil dog vil blive inddraget ved evt. sygefravær af kollega eller anvendt til afspadsering, hvis normtiden overskrides på grund af ekstraarbejde. Vagten Øjenafdelingen har to vagtlag med 10-skiftet vagt i forvagtslaget og 8-skiftet vagt i bagvagtslaget. Forvagten varetages af introduktionsreservelæger og hoveduddannelseslæger i første del af uddannelsen. Der er tale om døgnvagter fra kl til kl Læger i hoveduddannelsens sidste år dækker bagvagtslaget i dagtiden. Efter kl. 15 samt i weekender og på helligdage dækkes bagvagten af speciallæger. I vagten modtages på hverdage patienter fra Fyn og omkringliggende øer. På helligdage og i weekenden modtager øjenafdelingen OUH patienter fra hele Region Syddanmark. Undervisning Morgenkonference foregår på hverdage klokken 08:00 08:10, hvor alle læger deltager. Afgående bagvagt aflægger rapport fra vagten med fremlæggelse af de vigtigste patienter og drøftelse af uafklarede problemstillinger fra vagten. Eftermiddagskonference afvikles fra kl. 14:45 til kl. 15:00. Stuegang afrapporteres af den stuegangsgående yngre læge, og en plan for de indlagte patienter fremlægges og diskuteres med de seniorer læger. Her opøves kompetencer i at fremlægge problemstillinger, drage konklusioner og lægge behandlingsplaner. Ved konferencerne deltager alle læger og her er rig mulighed for at se sjældne sygdomme og fremlægge problempatienter. Røntgenkonference foregår den 2. onsdag i hver måned kl. 14:45 i neuroradiologisk afsnit på røntgenafdelingen (rum 6, 1.sal), hvor så mange læger som muligt deltager. De billeddiagnostiske undersøgelser, der er foretaget den foregående måned bliver gennemgået. Her opnår man kompetencer inden for billeddiagnostik, bl.a. hvilke undersøgelser der er bedst til hvad, tolkning af fund, planlægning af evt. supplerende undersøgelser og evt. inddragelse af andre specialer. Onsdagsundervisning kl :45 forestås af en speciallæge og en yngre læge. Speciallægen vælger artikel/emne som den yngre læge forbereder og fremlægger for de øvrige kolleger. Herigennem udvikles kompetencer inden for akademikerrollen, især undervisning og formidling. UKYL står for tilrettelæggelsen af emnerne og foredragsholderne. Emnerne spænder vidt og kan f.eks. bestå af præsentation af oversigtsartikler, cases som bruges som udgangspunkt for gennemgang af et bestemt område inden for oftalmologien, systematisk gennemgang af et emne eller præsentation af projekter (evt. fra forskningstræning). 6

7 Kurser og kongresser Generelt er der under hoveduddannelsen ikke megen plads til kongresser og kurser ud over de obligatoriske A-kurser (se målbeskrivelsen: link), da kompetenceerhvervelsen er tidsmæssigt komprimeret. Økonomisk er der kun finansiering af obligatoriske kurser. Der kan søges om støtte til deltagelse i andre kurser og kongresser gennem FAYO (Foreningen Af Yngre Oftalmologer) og DOS (Dansk Oftalmologisk Selskab). Forskning Forskningen på øjenafdelingen OUH superviseres af afdelingens professor og en post doc. Der er 5-7 yngre forskere tilknyttet afdelingen (phd-studerende, postgraduate forskere og medicin studerende). Under ansættelse i afdelingen er der rig mulighed for deltagelse i forskningsprojekter af større eller mindre omfang, som ikke er led i forskningstræningen. 7

8 Øjenafdelingen, Sygehus. Øjenafdelingen, Sygehus, er beliggende i Region Syddanmark og varetager sammen med øjenafdelingen, OUH, og øjenafdelingen, Sønderborg Sygehus, regionens øjenpatienter. Optageområdet for øjenafdelingen, Sygehus, er en stor del af regionens jyske del, hvor patienterne henvises fra praktiserende øjenlæger, skadestuer, andre hospitalsafdelinger og private øjenklinikker. På øjenafdelingen er alle basis-specialer repræsenteret. Udover hovedfunktion varetager afdelingen regionsfunktion på følgende områder: - kirurgisk grøn stær-behandling - tårevejskirurgi - børne- og handicap-oftalmologi - neurooftalmologi - våd AMD/anti-VEGF-behandling - uveitis i øjets bagerste afsnit (samarbejdsaftale med OUH) - højdeskelen (samarbejdsaftale med OUH) Afdelingen deltager i alle faser af speciallægeuddannelsen, bortset fra tiden i speciallægepraksis. Ansatte: 8 overlæger, 4 afdelingslæger, 7 reservelæger i speciallægeuddannelsen hovedforløb og 3 reservelæger i introduktionsstilling. 1 ortoptist 28 sygeplejersker 10 sekretærer 1 kvalitetsmedarbejder Afdelingsstruktur: Afdelingen er opdelt i - ambulatorium - operationsafsnit - sengeafsnit Ambulatorium: I ambulatoriet ses årligt ca patienter. Faste klinikker varetager patientbehandlingen indenfor subspecialerne : Katarakt, AMD, diabetes/medicinsk retina, eksterna/tåreveje og børneoftalmologi. I disse klinikker tilrettelægges arbejdsprogrammerne således, at en uddannelsessøgende og en erfaren læge arbejder parallelt mhp. mulighed for umiddelbar supervision af den uddannelsessøgende. 8

9 Operationsafsnit: Der opereres dagligt på 4 operationsstuer. På den ene af disse stuer foretages øjenlågskirurgi og anden ikke- intraokulær kirurgi f.eks. diodelaser-behandling og temporalisbiopsi. Herudover ligger i relation til AMD-klinikken en operationsstue, som udelukkende benyttes til antivegf-injektioner. Der foretages i afdelingen årligt ca operative procedurer. Heraf ca kataraktoperationer, ca øjenlågsoperationer og ca anti-vegf-injektioner. Sengeafsnit: Øjenafdelingen råder over 1 sengeplads på otologisk sengeafdeling. Samarbejdende afdelinger: Øjenafdelingen har i udredning og behandling af patienter et tæt samarbejde med andre afdelinger på Sygehus, herunder otologisk, neurologisk, medicinsk, onkologisk, patologisk og røntgenafdeling. Herudover samarbejder afdelingen med Øjenafdelingen, OUH, omkring vagtfunktionen, og afdelingen samarbejder i øvrigt med relevante afdelinger efter specialeplanens kompetencefordeling. Akutfunktion: Øjenafdelingen varetager akutfunktion i tidsrummet mandag kl til fredag kl Herefter overgår denne til Øjenafdelingen, OUH, som også varetager akut-funktionen på helligdage. Dagvagten varetages af alle uddannelsessøgende læger, dog først efter ca. 4 måneders ansættelse for introduktionslæger. Vagten efterfølgende ( ) fra vagtværelse varetages af uddannelseslæger i hovedforløb og afdelingslæger. Er den vagthavende ikke speciallæge, varetager en overlæge bagvagtsfunktion. Vagthavende øjensygeplejerske kan tilkaldes af den vagthavende læge. Undervisning: Den tredje torsdag i hver måned fra afholdes staff-meeting i Overhuset for alle læger på Sygehus. De øvrige torsdage kl afholdes undervisning i øjenafdelingens konferencelokale. Undervisningen varetages primært af afdelingens uddannelsessøgende læger, men referater fra kongresser og andre relevante emner formidles også her. I forlængelse af ovenstående torsdagsundervisning kl skemalægges apparatur-lære, hvor de uddannelsessøgende underviser hinanden i brug af afdelingens forskellige apparatur som f.eks. OCT, argon-laser og B-scan. Onsdag morgen kl til 8.20 i konference-lokalet afholdes læsegruppe efter AAO-bøgerne. Tilstede er den uddannelsesansvarlig overlæge, og en speciallæge indenfor det aktuelle læste subspeciale. Gennemgangen af det læste pensum foregår som en uformel drøftelse med svar på evt. spørgsmål. Afdelingens undervisningen planlægges af uddannelseskoordinerende yngre læge og uddannelsesansvarlig overlæge. 9

10 Konferencer: Daglig afdelingskonference afholdes fra kl i konferencelokalet. Her gennemgår den vagthavende læge dagens akutte patienter ved en kort fremlægning med behandlings / udredningsplan. Konferencen giver også mulighed for at fremlægge interessante patient-cases mhp. vidensdeling, og ligeledes mulighed for at diskutere problempatienter i et større forum. Røntgen-konference afholdes 1. torsdag hver 2. måned kl på røntgenafdelingen. Yngre-læge-fællesmøde afholdes hver anden måned kl i konferencelokalet. Arbejdsplaner: Arbejdsplaner udarbejdes 2-3 måneder frem af skemalæggende læge og ledelsessupporter. Arbejdet tilrettelægges for de uddannelsessøgende under hensyntagen til kompetencegrad og behov for kompetenceopnåelse i henhold til opfyldelse af målbeskrivelsens krav. Den uddannelsessøgende og hovedvejleder kan i samarbejde med ovenstående planlæggere tilrettelægge et mere differentieret forløb i arbejdsplanen i så fald der i uddannelsesforløbet er et særligt behov mhp. kompetenceopnåelse. De uddannelsessøgende læger har 1 skemalagt formiddag om måneden, som kan anvendes til selvvalgte uddannelsesformål. Selvstudier: Alle PC-arbejdsstationer har internetadgang. Afdelingens vejledninger og instrukser findes på afdelingens Infonet. I konferencelokalet findes veludbygget fagbibliotek, som også omfatter de mest velanskrevne oftalmologiske tidsskrifter. Afdelingen er tilkoblet Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, DEFF-net. Forskning: Afdelingen har en tradition for forskningsaktivitet, og der er mulighed for forskning i afdelingens regi. Yderligere er der mulighed for øjenrelateret forskning under vejledning af professorer på Klinisk Genetisk- og Medicinsk afdeling på Sygehus. Kurser og kongresser: Øjenafdelingen betaler yngre lægers deltagelse i enten DOS-efteruddannelses-kursus eller FAYO s årsmøde. Desuden kan der ansøges om afholdelse af udgifter til øvrige kurser og kongresser. Den nyansatte uddannelsessøgende læge: Forudgående tiltrædelse tilsendes den uddannelsessøgende et individuelt tilpasset introduktionsprogram og afdelingsbeskrivelsen. Introduktionsprogrammet er et program for den første uge i afdelingen. I programmet er indeholdt både en skemalagt introduktion til afdelingens forskellige arbejdsfunktioner, herunder besøg i de enkelte ambulante klinikker og på operationsgangen, og en skemalagt introduktion for alle sygehusets nyansatte. Yderligere er der skemalagt samtale med den uddannelsesansvarlige overlæge, hvor den uddannelsessøgende får tildelt hovedvejleder og den overordnede ramme for uddannelsen i afdelingen drøftes. 10

11 Den tilsendte afdelingsbeskrivelse har til hensigt at give den uddannelsessøgende et forhåndskendskab til afdelingen, som kan være medvirkende til at facilitere overgangen til den nye ansættelse. De uddannelsesmæssige forhold aftales efterfølgende med hovedvejleder. Der forventes et fagligt tæt forhold mellem uddannelsessøgende og hovedvejleder i det daglige arbejde, og der skemalægges uddannelsessamtaler mellem uddannelsessøgende og hovedvejleder 1 gang hver måned, hvor de individuelle uddannelsesplaner udfærdiges med kopi til uddannelsesansvarlig overlæge. Yderligere information for de uddannelsessøgende læger findes i de relevante uddannelsesprogrammer, som udleveres ved tiltrædelse. Disse kan også findes 11

12 3. Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings- og kompetencevurderingsstrategier. I uddannelsesprogrammer for oftalmologi i Region Syd angives ikke et tidspunkt for forventet erhvervelse af de enkelte kompetencer, da flere kompetencer er meget komplekse og indeholder såvel kirurgisk som medicinske aspekter, krav om godkendelse af A-kursus, fokuseret ophold på AUH (Århus Universitetshospital) mm. Et givet kompetencemål kan først underskrives, når kompetencerne er erhvervet via udfyldt kompetencekort, godkendt A-kursus (fokuseret ophold) og mm. I oversigten fremgår hvem der skal attestere kompetenceerhvervelsen i på øjenafdelingen i Odense. På øjenafdelingen i attesterer hver enkelt vejleder alle kompetenceerhvervelserne.

13 CHECKLISTE Målnummer og kompetencemål 11 Kunne udføre avancerede oftalmologiske undersøgelser 12 Kunne varetage forskellige typer af glaukom Konkretisering af kompetencemål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Herunder: 1. Undersøgelse af syn, øjne og øjenomgivelser. 2. Undersøgelse af visus hos personer uden sprog. 3. Farvesynstest. 4. Neurooftalmologisk undersøgelse. 5. Ortoptisk undersøgelse. 6. Autorefraktionsmåling. 7. Spaltelampefotografering 8. Fundusfotografering. 9. Fluoresceinangiografi 10. OCT. 11. Automatisk perimetri. Kunne redegøre for medicinsk og kirurgisk behandling af forskellige typer af glaukom inklusive komplikationer. Kunne foretage laserbehandling af glaukom med YAG iridotomi. Assisteret til 1 filtrerende operation. Mesterlære. Casepræsentation. Litteraturstudier. Superviseret dagligt arbejde Mesterlære. Casepræsentation. Litteraturstudium. kursus. Superviseret dagligt arbejde. Case-baseret diskussion. Mesterlære.. Godkendt kompetencekort for YAG iridotomi Sted for godkendelse af kompetence (OUH, eller ) Sted Særlige bemærkninger Del-elementer indhentes i flg amb. på OUH 1. externa 2. børneamb. 3. neuroamb. 4. neuroamb. 5. skeleamb. 6. kat. forus. 7. corneaamb. 8. med. retina 9. med. retina 10. med/kir retina 11. glaukomamb. Underskriver på OUH vejleder NE/PR/TS 13

14 Målnummer og kompetencemål 13 Kunne diagnosticere og behandle kongenitte misdannelser og akvisitte forandringer i øjenomgivelserne herunder tumorer 14 Kunne varetage lidelser i orbita Konkretisering af kompetencemål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Kunne erkende kongenitte misdannelser og akvisitte forandringer i øjenomgivelserne og foretage relevant behandling eller henvisning. Kunne erkende øjenlågstumorer, planlægge udredningsprogram, foretage biopsi, fortolke biopsisvar og foretage relevant behandling eller henvisning Kunne foretage biopsi af a.temporalis. Kunne redegøre for kirurgiske behandlingsprincipper for lidelser i øjenlågene, samt indikationer og komplikationer for plastikkirurgiske indgreb i øjelågene. Kunne fortolke symptomer og kliniske fund, samt planlægge udredningsprogram og foretage relevant henvisning ved mistanke om lidelse i orbita. Mesterlære. Litteraturstudium kursus. Mesterlære Litteraturstudium kursus Godkendt kompetencekort for øjenlågstumor herunder biopsitagning evt. som stansebiopsi. Godkendt kompetencekort for chalazion, herunder incision i lokal bedøvelse Godkendt kompetencekort for biopsi af a. temporalis. Godkendt kompetencekort for kirurgisk aktivitet. Godkendt kompetencekort for Graves orbitopati Fokuseret ophold AUH Sted for godkendelse af kompetence (OUH, eller ) Sted Særlige bemærkninger Kompetencekort for biopsi af a. temporalis erhverves i Kompetencekort for Graves orbitopati erhverves på OUH Underskriver på OUH MK/NG/ DB NG 14

15 Målnummer og kompetencemål 15 Kunne varetage lidelser i tårevejene Konkretisering af kompetencemål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Kunne fortolke symptomer og kliniske fund, samt planlægge udredningsprogram og foretage relevant henvisning ved mistanke om lidelse i tåreveje. Gennemskylle og sondere tåreveje. Mesterlære Litteraturstudium kursus Godkendt kompetencekort for akvisit tillukning af tårekanalen inklusiv sondering af kanalikkel (ikke ductus) med Bowman sonde Sted for godkendelse af kompetence (OUH, eller ) Sted / Særlige bemærkninger Underskriver på OUH MK/NG/ DB 16 Kunne varetage kongenitte og akkvisitte lidelser i øjets forreste afsnit 17 Kunne varetage lidelser i sclera 18 Kunne varetage lidelser i øjets linse og linseapparat Kunne diagnosticere og behandle keratit. Kunne redegøre for corneatransplantation og operation for refraktionsanomalier, herunder refraktiv laserbehandling. Diagnosticere scleritis Kunne foretage forundersøgelse til operation for grå stær Kunne redegøre for kataraktoperation og komplikationer Kunne foretage YAG-laser membranektomi Ophold i øjenlægepraksis Ophold i øjenlægepraksis. Mesterlære Litteraturstudium kursus Mesterlære Litteraturstudium Mesterlære Litteraturstudium kursus Assistere til 5 kataraktoperationer Godkendt kompetencekort for keratitis. Fokuseret ophold AUH Godkendt kompetencekort for kataraktforundersøgelse Godkendt kompetencekort for kirurgisk aktivitet Corneatransplantation skal ses på AUH. Refraktiv laserbehandling skal ses på OUH. LY/BJ JW/JV/ BWJ LY 15

16 Målnummer og kompetencemål 19 Kunne varetage uveale lidelser Konkretisering af kompetencemål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Foretage uveitudredning. Kunne behandle akutte og kroniske uveale inflammationer, herunder forskellige administrationsformer af steroid. Diagnosticere uvealt malignt melanom Mesterlære Litteraturstudium kursus Sted for godkendelse af kompetence (OUH, eller ) Sted Særlige bemærkninger Pt. med bagre uveit skal ses på OUH Underskriver på OUH JW/BWJ/ JV 20 Kunne varetage lidelser i retina og corpus vitreum Diagnosticere og behandle aldersrelateret makuladegeneration, diabetisk retinopati og retinale karokklusioner. Deltage i screeningsprogram for diabetisk retinopati. Redegøre for kirurgisk behandling af sygdomme i nethinde og glaslegeme, herunder komplikationer. Kunne foretage laserbehandling af retinale rifter samt panretinal laserbehandling. Mesterlære Litteraturstudium kursus Assisteret til 5 bagre afsnits operationer Foretaget 5 intravitreale injektioner Foretaget peribulbære/retrobulbære injektioner Godkendt kompetencekort for laserbehandling af retina Godkendt kompetencekort for kirurgisk aktivitet. Vær opmærksom på løbende at få udfyldt kompetencekort for kirurgisk aktivitet JV/BWJ + Kir. retina 16

17 Målnummer og kompetencemål 21 Kunne varetage traumer i relation til øjet og øjenomgivelserne Konkretisering af kompetencemål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Kunne behandle hyphæma medicinsk. Kunne suturere simple læsioner i øjenlåg. Litteraturstudier kursus Mesterlære Wetlab Sted for godkendelse af kompetence (OUH, eller ) Sted OUH Særlige bemærkninger Underskriver på OUH MK/NG/ DB 22 Kunne varetage refraktionsanomalier 23 Kunne varetage manifest og latent skelen Kunne foretage subjektiv refraktionering. Kunne foretage objektiv refraktionering. Kunne redegøre for kirurgisk og optisk behandling af refraktionsanomalier Kunne foretage ortoptisk behandling inklusive amblyopibehandling, konvergenstræning og prismebehandling. Kunne redegøre for kirurgisk behandling af skelen inklusive komplikationer Litteraturstudier kursus. Mesterlære Superviseret dagligt arbejde Litteraturstudier kursus Mesterlære Superviseret dagligt arbejde Godkendt kompetencekort for subjektiv refraktionering Godkendt kompetencekort for kirurgisk aktivitet. På OUH vil undervisning i refraktionering foretages af optikere LY MK/LM 17

18 Målnummer og kompetencemål 24 Kunne varetage neurooftalmologiske lidelser 25 Kunne varetage øjenlidelser hos børn Konkretisering af kompetencemål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Diagnosticere parese af nn. III, IV, VI. Diagnosticere opticusneurit. Udrede for pupilabnormiteter. Anvende anmeldelsespligten af blinde og svagsynede børn og unge Litteraturstudier. kursus. Mesterlære. Superviseret dagligt arbejde. Litteraturstudier kursus Mesterlære Fokuseret ophold på neurologisk afdeling i Sted for godkendelse af kompetence (OUH, eller ) Sted Særlige bemærkninger Underskriver på OUH LM/PR/NE EG/BJ 26 Kunne redegøre for synsfysiologi, farmakologi og anatomi Kunne redegøre for normal synsudvikling. Kunne redegøre for patologisk synsudvikling hos børn og voksne Superviseret dagligt arbejde Litteraturstudier. kursus. EG/BJ 27 Kunne varetage øjenmanifestationer ved genetiske lidelser Kende til kromosomundersøgelser og DNA analyser ved arvelige øjensygdomme Litteraturstudier kursus Mesterlære EG/BJ 18

19 Målnummer og kompetencemål 28 Kunne iværksætte tiltag for at hjælpe blinde og svagsynede børn og voksne 29 Kunne varetage de almindeligste funktioner i det lægelige arbejde i en øjenlægeklinik Konkretisering af kompetencemål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Iværksætte foranstaltninger ved pludseligt synstab. Iværksætte foranstaltninger ved snigende synstab. Iværksætte pædagogiske tiltag. Visitering af uselekterede patienter Diagnosticering og behandling af de almindeligt forekommende øjensygdomme i øjenspeciallægeklinik. Kunne udfærdige henvisning til øjenafdeling og give vejledning om undersøgelser og behandling, herunder operationer for øjensygdomme. Kunne indgå i et gensidigt samarbejde mellem den oftalmologiske primær- og sekundærsektor Kunne organisere og gennemføre screening, kontrol og medicinsk behandling af glaukom efter European guidelines Kunne organisere og gennemføre screening af enkeltpatienter for diabetisk retinopati og indberette regelret til database. Kunne redegøre for de vigtigste regler for den praktiserende øjenlæges pligter som arbejdsgiver og som entreprenør for regionen Litteraturstudier kursus Mesterlære Litteraturstudier Mesterlære Ophold i speciallægepraksis med superviseret dagligt arbejde Godkendt ophold i speciallægepraksis. Sted for godkendelse af kompetence (OUH, eller ) Sted Praksis Særlige bemærkninger Underskriver på OUH EG/BJ 19

20 Målnummer og kompetencemål 30 Kunne indgå i tværfaglige team med respekt for de øvrige teammedlemmers meninger og roller i samarbejdet og samtidig bidrage med egen faglig ekspertise Konkretisering af kompetencemål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Kunne søge råd og vejledning hos kolleger og samarbejdspartnere. Kunne søge råd og vejledning fra lægelige og ikke-lægelige specialister Mesterlære 360 graders feedback som udføres efter 12 til 18 måneders ansættelse i h-stilling. Speciallæger, uddannelsessøgende læger, sygeplejersker og sekretærer skal være respondenter. Sted for godkendelse af kompetence (OUH, eller ) Sted Særlige bemærkninger Underskriver på OUH der 31 Kunne opretholde og udvikle faglig kompetence 32 Kunne håndtere konfliktfyldte forhold over for patient, pårørende og personale Anvende informationsteknologi til optimering af patientbehandling Interessekonflikter Ressourceallokering Videnskabsetik Mesterlære. Casepræsentation. Litteraturstudier. Superviseret dagligt arbejde. Mesterlære. Casepræsentation. Superviseret dagligt arbejde. Rollespil 360 graders feedback, som udføres efter måneders ansættelse i h-stilling. Speciallæger, uddannelsessøgende læger, sygeplejersker og sekretærer skal være respondenter. 360 graders feedback, som udføres efter måneders ansættelse i h-stilling. Speciallæger, uddannelsessøgende læger, sygeplejersker og sekretærer skal være respondenter. der der 20

21 Målnummer og kompetencemål 33 Kunne anvende reglerne for erhvervsbetingede synskrav 34 Kende til regler for anmeldelsespligten til nationale registre 35 Kunne anvende og redegøre for bestemmelserne vedrørende patientklager, patienterstatning, livstestamente og organdonation. 36 Kunne udnytte og prioritere afdelingens og egne ressourcer inden for afgrænsede områder i relation til det lægelige arbejde Konkretisering af kompetencemål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode I trafikken, alle kørekortskrav og krav i transporterhverv. de patienter i, hvor oplysninger om synskrav til et erhverv kan findes. Cancerregistret, Synsregistret for svagsynede og blinde børn og unge, Bivirkningsnævnet, Embedslægeinstitutionen, Statens Seruminstitut, Arbejdsskadestyrelsen, sociale myndigheder og politi Redegøre for principper og krav vedr. kvalitetssikring og -udvikling. Kunne redegøre for principperne for Medicinsk teknologivurdering. Kunne korrespondere med andre kolleger og myndigheder, inklusive klageinstanser kursus. Superviseret dagligt arbejde. Litteraturstudier kursus. Superviseret dagligt arbejde. Litteraturstudier. kursus. Superviseret dagligt arbejde. Litteraturstudier. Tværfagligt kursus i ledelse og administration. Superviseret dagligt arbejde. Udforme instrukser 360 graders feedback, som udføres efter måneders ansættelse i h-stilling. Speciallæger, uddannelsessøgende læger, sygeplejersker og sekretærer skal være respondenter. Sted for godkendelse af kompetence (OUH, eller ) Sted Særlige bemærkninger Underskriver på OUH der der der der 21

22 Målnummer og kompetencemål 37 Kunne bidrage til ledelsen af et team Konkretisering af kompetencemål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Kunne udforme instrukser for arbejdsgange, vagttilrettelæggelser og behandlingsrutiner for medicinsk virksomhed Tværfagligt kursus i ledelse og administration. Mesterlære. Casepræsentation. Superviseret dagligt arbejde. 360 graders feedback, som udføres efter måneders ansættelse i h-stilling. Speciallæger, uddannelsessøgende læger, sygeplejersker og sekretærer skal være respondenter. Sted for godkendelse af kompetence (OUH, eller ) Sted Særlige bemærkninger Underskriver på OUH der 38 Kunne etablere kontakt og kommunikere med patienter, kolleger, andet sundhedspersonale og øvrige samarbejdspartnere på niveau tilpasset situationen. Indsamle og anvende relevant information om sygdom og forhold som har indflydelse på patientens situation. Kunne forelægge en problemstilling mundtligt eller skriftlig vedrørende en patient på en sådan måde, at det kan danne grundlag for en beslutning. Kunne informere patienter og pårørende om kirurgiske procedurer og medicinske behandlinger herunder forventet effekt, normale per- og postoperative forløb, bivirkninger, komplikationer og risici på et niveau og i en detaljeringsgrad, der er tilpasset den enkelte patient. Kunne vejlede patienter og pårørende i beslutninger om valg af behandling. Kunne informere patienter og pårørende om alvorlig, syns- og/eller livstruende sygdom på et niveau og i en detaljeringsgrad, der er tilpasset den enkelte patient. Kunne sikre at patient og pårørende har forstået en given information Tværfagligt kursus i ledelse og administration. Mesterlære. Casepræsentation. Superviseret dagligt arbejde. 360 graders feedback, som udføres efter måneders ansættelse i h-stilling. Speciallæger, uddannelsessøgende læger, sygeplejersker og sekretærer skal være respondenter. der 22

23 Målnummer og kompetencemål 39 Kunne håndtere krisereaktioner hos patienter og pårørende i forbindelse med synsskade eller maligne lidelser. 40 Kunne redegøre for principperne ved informeret samtykke og indhente denne. 41 Kunne vurdere videnskabelig litteratur, lærebøger og foredrag kritisk og uddrage essensen heraf. 42 Kunne formidle et videnskabeligt budskab samt undervise studenter, kolleger og andet personale. 43 Kunne udarbejde en projektbeskrivelse/protokol og stå for afvikling af projektet. Konkretisering af kompetencemål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Kunne foretage en litteratursøgning Kunne redegøre for og anvende den basale medicinske statistik. Kunne forberede og holde et videnskabeligt foredrag. Kunne redegøre for bestemmelserne for anmeldelser af videnskabelige projekter til de videnskabsetiske komite. Mesterlære. Casepræsentation. Litteraturstudier. Mesterlære. Casepræsentation. Litteraturstudier. Tværfagligt forskningstræningskursus. Superviseret dagligt arbejde. Deltage i intern undervisning. Forskningstræningsforløb Undervisning af andre Forskningstræningsforløb 23 Godkendt forskningstræningskursus eller opnået ph.d. eller dr. med. Godkendt forskningstræningsforløb eller opnået ph.d. eller dr. med. Godkendt forskningstræningsforløb eller opnået ph.d. eller dr. med. Sted for godkendelse af kompetence (OUH, eller ) Sted OUH OUH OUH Særlige bemærkninger Kan først erhverves efter endt forskningstræningsmodul Kan først erhverves efter endt forskningstræningsmodul Kan først erhverves efter endt forskningstræningsmodul Underskriver på OUH der der Ansvarlige for forsk. træning Ansvarlige for forsk. træning Ansvarlige for forsk. træning

24 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Øjenafdelingen Odense Universitetshospital De lærings- og kompetencevurderingsmetoder, der anvendes under ansættelse i Øjenspecialet, på øjenafdelingen, Odense Universitetshospital, kan ses i målbeskrivelsen. (link) Hvem vejleder I løbet af de første ugers ansættelse er der skemalagt et introduktionsprogram, hvor uddannelseslægen kommer gennem de fleste funktioner i afdelingen med planlagt vejledning ved rutineret personale, det være sig læger, sekretærer, sygeplejersker og fotografer. Derefter er der skiftende arbejdsopgaver med forskellige vejledningsniveauer. Afhængigt af uddannelseslægens rutine i arbejdsopgaverne vil der være tildelt en navngiven læge i et parallelambulatorium, en navngiven back-up, eller uddannelseslægen må på eget initiativ og efter behov opsøge vejledning hos særligt kyndige kolleger eller hos bagvagten Skemalægning dning er skemalagt den første tid afhængigt af den uddannelsessøgendes kompetenceniveau. Derefter er der planlagt vejledning, når nye funktioner skal læres. Herefter foregår vejledning efter oplevet behov på uddannelseslægens initiativ og efter nærmere aftale ved justeringssamtaler med hovedvejleder Initiativ til kompetencevurdering Initiativ til kompetencevurdering udgår fra uddannelseslægen og fra justeringssamtalerne med hovedvejleder Hvem godkender kompetenceerhvervelser Overordnet princip: Det er den uddannelsesansvarlige overlæge (UAO), der skal godkende YL s kompetencer og underskrive de nødvendige dokumenter. Underskriften på klinisk adfærd skal gives på baggrund af at underskriveren har observeret den relevante kliniske adfærd på et passende rutineniveau. Underskriften på vidensniveau skal gives efter passende diskussion om emnet. Retningslinjer for uddelegering: Speciallæger kan, som daglige kliniske vejledere, godkende kompetencer inden for deres subspecialer og skal i disse tilfælde underskrive de nødvendige dokumenter. Bagvagter kan, som daglige kliniske vejledere, godkende kompetencer opnået i vagtarbejdet. Den af UAO udpegede hovedvejleder kan godkende kompetencer. Den daglige kliniske vejleder, der underskriver en kompetence, har ansvar for at kontrollere i relevant grad, før underskriften gives. 24

25 Øjenafdelingen i Som del af kompetencevurderingen i afdelingen anvendes flg.: graders evaluering: Denne kompetencevurdering er en retrospektiv evaluering i skemaform foretaget af relevante personalegrupper, som evaluerer den uddannelsessøgende på lægeroller omfattende: Kommunikator, leder/administrator, samarbejder og professionel. I hoveduddannelsen gennemføres 360 graders evalueringen i hhv. den midterste del af fase 1 ansættelsen og den midterste del af fase 2 ansættelsen. Dvs. at evalueringerne foretages i de 2 uddannelsesafdelinger. Derfor er der etableret et formelt samarbejde mellem de to uddannelsesafdelingers uddannelsesansvarlige overlæger mht. evalueringsmetode og deling af evalueringsoplysninger. Dermed kan den anden udførte 360 graders evaluering vurderes som en opfølgning på den først udførte. Yderligere information om 360 graders evaluering gives den uddannelsessøgende ved tiltrædelse. - MiniCEX (minimal clinical evaluation excercise): Formålet med MiniCEX er i en standariseret form at kompetencevurdere den uddannelsessøgende på et bredere udsnit af de 7 lægeroller. Evalueringen foretages som en observation af den uddannelsessøgende i en klinisk ambulant patientkontakt. I denne evaluering indgår således en vurdering af medicinsk ekspert-rollen, men også de sværere evaluerbare lægeroller som især kommunikator, samarbejder og leder/administrator/organisator er omfattet af evalueringen. I hoveduddannelsen gennemføres MiniCEX i den første del på øjenafdelingen, Sygehus. Yderligere information om MiniCEX gives den uddannelsessøgende ved tiltrædelse. Herudover kan de lærings- og kompetencevurderingsmetoder, der anvendes under ansættelse på øjenafdelingen, Sygehus, ses i målbeskrivelsen Hvem vejleder Den uddannelsessøgende tildeles af den uddannelsesansvarlige overlæge en hovedvejleder ved ansættelsens begyndelse. Under ansættelsen forventes et tæt samarbejde mellem uddannelsessøgende og hovedvejleder. Hovedvejlederen vil have mentor-funktion, og sammen med den uddannelsessøgende fastlægge den individuelle uddannelsesplan, og dermed strukturere det specifikke uddannelsesforløb målrettet med henblik på kompetenceopnåelse i overensstemmelse med målbeskrivelsen. I den daglige klinik med forskellige arbejdsopgaver fungerer afdelingens øvrige læger som vejledere på forskellige kompetenceniveauer. Således har alle afdelingens læger et uddannelsesansvar overfor uddannelsessøgende, der befinder sig på et lavere uddannelses / kompetence-niveau Skemalægning Der er skemalagt en times vejledersamtale mellem den uddannelsessøgende og hovedvejleder en gang i hver måned. Der lægges vægt på, at disse samtaler overholdes. 25

26 Ved disse samtaler udfærdiges hver måned en individuel uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Hvis denne uddannelsesplan nødvendiggør nogle planlægningsrelaterede forhold, er dette et fælles ansvar for den uddannelsessøgende og hovedvejleder, at dette tilrettelægges sammen med skemalæggende læge/ledelsessupporter med ansvar for patientprogrammer. Efter hver vejledersamtale udfærdiger den uddannelsessøgende en sammenfattende individuel uddannelsesplan. Kopi heraf gives til den uddannelsansvarlige overlæge. Afdelingen elektroniske skemaer til brug ved vejledersamtalerne kan benyttes Initiativ til kompetencevurdering Initiativ til kompetencevurdering pålægges den uddannelsessøgende, som dermed har det primære ansvar for få en løbende kompetencevurdering i henhold til målbeskrivelsens krav Hvem godkender kompetenceerhvervelser Hovedvejlederen er overdraget ansvaret for underskrift på den uddannelsessøgendes kompetencer i logbogen. Hovedvejlederen vil relevant kontrollere de kliniske kompetencer og indhente information fra ansvarlig overlæge indenfor det relevante subspeciale vedrørende kompetenceopnåelse før underskrift. - underskrift relateret til klinisk adfærd gives på baggrund af, at hovedvejleder har observeret den pågældende kliniske adfærd. - underskrift relateret til vidensniveau gives på baggrund af diskussion mellem uddannelsessøgende og hovedvejleder af det pågældende emne. Den uddannelsesansvarlige overlæge giver den endelige godkendelse af den uddannelsessøgendes kompetencer ved underskrift. 26

27 3.3 Obligatoriske kurser, fokuserede ophold og forskningstræning Specialespecifikke kurser Til hoveduddannelsen hører 13 specialespecifikke kurser (A-kurser). Disse er beskrevet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (link) og i flere detaljer på Dansk Oftalmologisk Selskabs hjemmeside (link). Generelle kurser De generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Kurserne udmøntes og planlægges hovedsageligt regionalt, af det regionale videreuddannelsessekretariat og af Sundhedsstyrelsen. Der er derfor forskel på kursernes opbygning og varighed samt tilmeldingsprocedure. Lægen skal selv holde sig orienteret om de regionale vilkår, inklusiv vilkår for tilmelding. Der gennemføres 3 generelle kurser i Sundhedsvæsnets Organisation og Ledelse (SOL 1, 2 og 3). SOL 1 og 3 arrangeres regionalt. Tilmelding til disse kurser sker via evaluer.dk. Oplysninger om formål og indhold mv. findes på videreuddannelsen hjemmeside: SOL 2 arrangeres af Sundhedsstyrelsen. Tilmelding og yderligere oplysninger findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: aege/generelle%20kurser.aspx Fokuserede ophold i hoveduddannelsen Under hoveduddannelsen ligger der flg. fokuserede ophold; 3 dage på Neurologisk afdeling + 1 dag på Røntgenafdelingen på Sygehus. Opholdet er placeret under uddannelsestiden på øjenafdelingen i. Opholdet på Neurologisk afdeling har til sigte at give kendskab til; neurologiske undersøgelser (inkl. neurofysiologiske undersøgelser) samt neurologiske lidelser med øjenmanifestationer. Opholdet på radiologisk afdeling har til sigte at give kursisten kendskab til div. neuroradiologiske undersøgelser. 2 dage på øjenafdelingen i Århus. Målet med opholdet er at opnå kompetencer indenfor corneale lidelser (spec. corneatransplantation) samt diagnostik og behandling af okulære tumorer. Opholdet er placeret i det sidste år af hoveduddannelsen. 27

28 Forskning Under hoveduddannelsesstillingen skal man gennemføre et forskningstræningsmodul. Sundhedsstyrelsens vejledning fra juni 2005 om Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen findes på via flg. link Den overordnede tidsmæssige ramme, der er afsat til et forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen, er tyve dage (heraf 10 dage til selvstændigt arbejde). Den nuværende forløbsbeskrivelse for oftalmologi er; Grundkursus I Grundkursus II (DOS) Selvstændigt arbejde + vejl. Evaluering (tværfaglig) (specialespecifikt) (10 dage) Arbejdet skal munde ud i en mindre opgave som skal fremlægges i afdelingen til godkendelse af den forskningsansvarlige overlæge/professor i oftalmologi i Region Syd. Uddannelsessøgende læger med dokumenteret forskningserfaring i form af et gennemført ph.dforløb eller doktordisputats kan få dispensation for deltagelse i forskningstræningsmodulet. Se flg. link. på videreuddannelsens hjemmeside ( 28

29 4. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen gives der uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen. Øjenafdelingen OUH Organisering af den lægelige videreuddannelse Der er 1 uddannelsesansvarlige overlæger (UAO) og én uddannelseskoordinerende yngre læger (UKYL) i afdelingen. Yngre Læger har en tillidsrepræsentant (TR), der alene dækker øjenspecialet, og som indgår i reservelægerådet. TR vælges for ca. to år ad gangen. TR deltager i de lokale samarbejdsudvalgsmøder. Hver uddannelseslæge har en hovedvejleder, der har et uddannelsesniveau mindst et niveau højere. Alle hovedvejlederne i afdelingen har været på et relevant vejlederkursus. Rammer for uddannelsesvejledning Der afholdes introduktionssamtale i løbet af de første to uger af ansættelsen. Samtalen foregår mellem den tildelte vejleder, hoveduddannelseslægen og måske den uddannelsesansvarlige overlæge(uao). Indholdet af samtalerne er individuelt, men kommer på sigt til at følge en fælles skabelon for OUH. Justeringssamtaler planlægges med tre måneders mellemrum og afholdes en mandag eftermiddag i et *modul. Mødet planlægges ved den foregående samtale. Samtaler kan afholdes hyppigere ved behov. deren for en læge i introduktionsstilling kan være en læge i hoveduddannelsesstilling, men vil hyppigst være en afdelingslæge eller en overlæge. Udarbejdelse af uddannelsesplan Til udarbejdelse af uddannelseslægens personlige uddannelsesplan tages der udgangspunkt i det generelle uddannelsesprogram for hoveduddannelseslæger. Den enkelte uddannelseslæges uddannelsesplan søges inkorporeret i det daglige arbejde af afdelingens skemalægger, der tilrettelægger arbejdsplaner efter input fra ledelsen, de uddannelsessøgende, UAO og vejlederne. Den personlige uddannelsesplan individualiseres i forhold til den uddannelsessøgendes kompetenceniveau. Det vil bl.a. sige, at eventuelle kompetencer erhvervet i tidligere ansættelser ikke behøver at generhverves. Ved hyppige vejledersamtaler (justerings-samtaler), evt. med deltagelse af UAO, rettes uddannelsesplanerne og dagsprogrammerne til, og der planlægges ambulatorier, der sikrer erhvervelse af de kompetencer, som er de næste i rækken, der skal erhverves, eller som mangler på det pågældende tidspunkt. Uddannelsesplaner skal fremsendes og godkendes af den UAO, som ligeledes skal have en kopi af referatet fra hver vejledersamtale. Observation, supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Alle læger deltager i daglig klinisk vejledning og supervision. En rigtig stor del af instruktion, supervision og daglig klinisk vejledning sker helt konkret ved, at en mere erfaren læge ser med på uddannelseslægens patienter. Det kan i det daglige udspille sig i forbindelse med f.eks. parallelambulatorier og superviserede procedurer. Det tilstræbes, at der afsættes tid i de daglige programmer til, at uddannelseslægen kan opsøge supervision i forbindelse med udredning og behandling af patienten. I dagligdagen vil speciallægerne, når det er muligt, foretage formaliseret observation af og give feedback til de yngre læger. 29

30 Der er i hoveduddannelsesforløbet fastsat en række dage, hvor uddannelseslægen har mulighed for at følge en mere erfaren kollega. Dette kan være mhp. oplæring i et specifikt ambulatorium eller i vagtfunktionen. Det kan også være under oplæring i specifikke indgreb eller med henblik på at tilegne sig viden om specialiserede, operative indgreb. Ved konferencerne og under vagtarbejde gives der ligeledes feedback og problemstillinger drøftes. Alle speciallæger kan godkende kompetencer inden for deres hovedfunktionsområder. Konferencer/møder Yngre-læge-møde: Afholdes ca. hver 2. måned fra kl. 08: Alle uddannelsessøgende læger i afdelingen deltager. Øjenafdelingens uddannelsesudvalg Der er nedsat et uddannelsesudvalg i afdelingen bestående af den UAO, den UKYL samt en læge i hoveduddannelsesstilling og en læge i introduktionsstilling. Udvalget arbejder med at fremme uddannelsesmiljøet i afdelingen og mødes ca. 4 gange årligt. 30

31 Øjenafdelingen i Under uddannelse gives der uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen. Organisering af den lægelige videreuddannelse. Der er 1 uddannelsesansvarlig overlæge (UAO) og 1 uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL) i afdelingen. Yngre læger har en tillidsrepræsentant (TR), der alene dækker øjenspecialet, og som indgår i reservelægerådet. TR deltager i de lokale samarbejdsudvalgsmøder. Alle uddannelsessøgende læger har en tildelt hovedvejleder. Alle hovedvejledere gennemfører derkursus. Rammer for uddannelsesvejledning Alle uddannelsessøgende læger gennemgår ved ansættelse et introduktionsprogram, som skemalægger de første 5 dage i afdelingen. Heri er skemalagt samtale med den uddannelsesansvarlige overlæge, hvor der udleveres uddannelsespapirer, informeres om overordnede uddannelsesmæssige forhold, tildeles hovedvejleder og udfyldes supplerende uddannelsesplan (se nedenfor). Foreligger der hos den uddannelsessøgende særlige uddannelsesmæssige forhold, drøftes disse og der lægges en overordnet handlingsplan til opfølgelse af hovedvejleder ved 1. vejledersamtale. dersamtaler er skemalagt med hovedvejleder 1 gang hver måned af 1 times varighed. Udarbejdelse af individuelle uddannelsesplaner: Tager udgangspunkt i målbeskrivelsen. Der udarbejdes ved hver vejledersamtale en individuel uddannelsesplan. Kopi heraf gives til den uddannelsesansvarlige overlæge. Afdelingen tilrettelægger de uddannelsessøgendes kliniske arbejde i overensstemmelse med deres kliniske kompetencer. Til brug i denne planlægning har hver uddannelsessøgende en supplerende uddannelsesplan i papirform, som i et skema registrerer uddannelseslægens procedure-relaterede kompetencer. Denne supplerende uddannelsesplan udfyldes af den uddannelsessøgende ved den ovennævnte første samtale med den uddannelsesansvarlige overlæge. Planen hænger på uddannelsesopslagstavlen på den uddannelsesansvarlige overlæges kontor. Kopi af planen gives til både den medarbejder, som udarbejder arbejdsplaner for lægerne, og til den sekretær, som varetager indkaldelse og planlægning af de enkelte patientdagsprogrammer for lægerne. Gradvist tilføjer den uddannelsessøgende flere kompetencer på sin plan, og de planlæggende sekretærer ajourføres med uddannelseslægens kompetencer. Ud fra den individuelle uddannelsesplan, som udfærdiges efter hver vejledersamtale, tages stilling til om der er behov for ændret skemalægning for den uddannelsessøgende. Dette foregår i så fald i et samarbejde mellem uddannelsessøgende, hovedvejleder og de relevante skema/programlæggere. 31