Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog

Transkript

1 Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog - med særlig henblik på behandling af kulturbundne tekstkonventioner Cand.ling.merc.-speciale af Anja Ebild, Vejleder: Sandro Nielsen, Engelsk Institut Handelshøjskolen i Århus Januar 2005

2 1 Abstract The English title of this paper is "Lexicographical considerations in creating a draft version of an internet-based Danish-English sub-field dictionary of law with special reference to the treatment of culture-specific textual conventions". The purpose of the paper is to prepare the underlying concept for a bilingual translation dictionary covering a sub-field of law which takes account of the linguistic and factual information needed by a dictionary user when translating legal texts. The concept is illustrated in practice by way of a draft version of an internet-based Danish-English law dictionary covering the sub-field of family law and compiled for native Danish speakers. The aim of the draft version of the dictionary is: - to illustrate how a field introduction in the form of a comparative description can help the dictionary user - to demonstrate how culture-specific textual conventions should ideally be treated and presented in an internet-based translation dictionary. The subject of bilingual legal lexicography has been chosen because so far only two Danish- English law dictionaries have been compiled, and with the field of law being so broad, they do not cover enough sub-fields and do not present all the information required by a dictionary user when translating legal texts. Furthermore, the translation of culture-specific textual conventions is an aspect which has not previously been treated in bilingual dictionaries. The focus in this paper lies not on the technical solution, but on the lexicographical treatment of such conventions. The paper has been divided into two parts: a theoretical part which accounts for the preconceptual work, and a practical part presenting the draft version of the internet-based dictionary.

3 2 The lexicographical considerations are based on relevant principles and theories for compiling specialised bilingual dictionaries. These theories, however, deal with printed dictionaries. This paper discusses whether there are parts of the existing theories that cannot be applied when compiling an internet-based dictionary and concludes that the electronic medium changes the way in which the information can be structured.

4 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og emneafgrænsning... 5 TEORETISK DEL: 2 Teoretisk grundlag Kritik af bilingvale juridiske ordbøger Dækning af fagområdet Leksikalske oplysninger Faglig indledning Oversættelse af sproglige og ikke-sproglige tekstkonventioner Fastlæggelse af ordbogens koncept Ordbogstype Funktion Brugerprofil Fagsystematik Ekstern fagsystematik Intern fagsystematik Termsystematik Empirisk basis Selektion Lemmaselektion Ækvivalentselektion Oplysninger i ordbogen Sproglige oplysninger Grammatiske oplysninger Ordforbindelser Eksempler Synonymer og antonymer Oplysninger om oversættelse af tekstkonventioner Faglige oplysninger Faglige forklaringer Faglige markeringer Faglig indledning...36

5 4 8 Ordbogsstrukturer Rammestruktur Fordelingsstruktur Makrostruktur Mikrostruktur Henvisningsstruktur Tilgangsstruktur Konklusion PRAKTISK DEL: 10 Udskrift af udkast til den internetbaserede ordbog Forside Brugervejledning Faglig indledning Søg på opslagsord Ordliste Oversættelsesvejledning Litteraturliste Skærmprint af alle opslagsord Bibliografi Bilag: Den danske ægteskabslov... 97

6 5 1 Indledning og emneafgrænsning Når man skal oversætte juridiske tekster, finder man ud af, at udbuddet af bilingvale juridiske ordbøger er særdeles sparsomt, ikke mindst mellem sprogparret dansk og engelsk. Det skyldes flere forhold. For det første er dansk et af de små sprog, hvilket begrænser brugergruppen og gør det økonomisk uattraktivt at udarbejde ordbøger inden for specialfag. For det andet er fagområdet jura utroligt omfattende, hvilket gør det vanskeligt at behandle alle aspekter af dansk og engelsk ret og juridisk sprog i en ordbog. Dette faktum tvinger leksikografen til at vægte enkelte delfag inden for det juridiske område. For det tredje er jura en kulturbunden disciplin, hvilket gør, at leksikografen skal have en meget stor viden om begge kulturers fag for at kunne udarbejde brugbare ækvivalenter til kulturspecifikke lemmata. Det er selvsagt meget tidskrævende at tilegne sig denne viden, og derfor også meget dyrt at producere bilingvale juridiske fagordbøger. Ovennævnte forhold betyder, at de eksisterende ordbøger ikke altid kan tilbyde en løsning på et specifikt oversættelsesproblem, enten fordi de ikke dækker faget i dybden og derfor ikke har medtaget det søgte lemma, eller fordi de ikke indeholder de nødvendige faglige og lingvistiske oplysninger. Oversætteren må derfor ofte bruge meget tid på selv at sætte sig ind i de komparative forskelle mellem de to kulturers fag for at kunne oversætte en juridisk tekst. Udover de rent terminologiske vanskeligheder, der er ved oversættelse af kulturbundne fagtekster, skal man ofte også behandle problemet med at oversætte kulturbundne genrekonventioner. Det ville derfor være optimalt, hvis de juridiske ordbøger ydede hjælp til oversættelse af kulturbundne fænomener såsom sproglige og ikke-sproglige tekstkonventioner (jf. Nielsen 2000: ). Når man har taget højde for alle disse faglige, sproglige og genrebestemte aspekter, bør man også vælge at tilgodese den praktiske side af oversætterens arbejde ved at gøre informationerne tilgængelige i digital form, således at informationssøgningen bliver så hurtig og effektiv som muligt.

7 6 Formålet med dette speciale er at udarbejde det bagvedliggende koncept for en bilingval oversættelsesordbog inden for et juridisk delfag, som så vidt muligt tilgodeser de lingvistiske og faglige behov, en bruger har ved oversættelse af juridiske tekster. Konceptet illustreres i praksis i form af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk ordbog inden for delfaget familieret, som henvender sig til danske brugere. Ordbogsudkastet skal vise, hvordan en komparativ præsentation af et kulturspecifikt emne kan hjælpe oversætteren ved at give ham en indføring i de faglige forskelle mellem de to kulturer, samt illustrere, hvordan kulturbundne tekstkonventioner ideelt set bør behandles i en internetbaseret oversættelsesordbog. Her fokuseres der ikke på den tekniske løsning, men på principperne bag den leksikografiske behandling af sådanne tekstkonventioner. Den teoretiske fagleksikografi, som ordbogskonceptet skal bygge på, er baseret på trykte ordbøger. Internetbaserede ordbøger er et relativt nyt fænomen, og der er derfor endnu ikke udarbejdet nogen teorier, som er rettet mod det elektroniske medie. Jeg vil derfor søge at belyse, om der er dele af den eksisterende teori, som ikke kan anvendes ved udarbejdelsen af den internetbaserede ordbog. For at begrænse det empiriske grundlag vil lemmata til de enkelte ordbogsartikler blive udvalgt fra den danske ægteskabslov. Den komparative, faglige fremstilling vil dreje sig om betingelserne for separation og skilsmisse i henholdsvis Danmark og England, og skal tjene som eksempel, eftersom det ville blive for omfattende at behandle alle emneområder under delfaget familieret. Ligeledes er behandlingen af kulturbundne tekstkonventioner ikke en generel gennemgang af juridiske tekstkonventioner, men omhandler specifikt de konventioner, som knytter sig til lovteksten. Tekstkonventionerne behandles i en selvstændig oversættelsesvejledning, som præsenterer de sproglige og ikke-sproglige konventioner, som knytter sig til danske og engelsk lovtekster. Oversættelsesvejledningen skal også hjælpe brugeren med at håndtere de problemer, som disse konventioner kan volde ved oversættelse fra dansk til engelsk. Endvidere behandles forskellige eksempler på sproglige strukturforskelle mellem danske og engelske lovtekster.

8 7 Specialet er opdelt i en teoretisk og en praktisk del: Den teoretiske del vil primært være baseret på Manual i fagleksikografi: Udarbejdelse af fagordbøger - Problemer og løsningsforslag af Bergenholtz/Tarp Formålet med den teoretiske del er at beskrive den del af den fagleksikografiske teori, som er relevant for ordbogens udarbejdelse, samt at belyse, om der er dele af den eksisterende teori, som er rettet mod trykte ordbøger, som ikke kan anvendes ved udarbejdelsen af en internetbaseret ordbog. Den praktiske del, som er selve udkastet til den internetbaserede ordbog, viser resultatet af de teoretiske overvejelser, og kan ses på websiden I dette speciale dækker betegnelsen "internetbaseret ordbog" over en ekstern database med et antal opslagsord, som man får adgang til via websiden. Søgningen foregår som udgangspunkt ved at indtaste et søgeord i et søgefelt, hvorefter resultatet bliver vist i browseren. Dette skal ses i modsætning til en rent HTML-baseret ressource, hvor ordlisten foreligger i HTML-format. Rent teknisk bygger den internetbaserede ordbog på en enkelt Microsoft Access database, hvilket begrænser brugervenligheden en del. Søgefunktionen er således ikke optimal, idet der kun kan søges på begyndelsen af eller hele opslagsordet, men ikke på dele af et ord. Rent visuelt er layoutet heller ikke optimalt, idet tomme felter af tekniske årsager medtages i detaljevisningen, og fordi det ikke er muligt at veksle mellem forskellige skrifttyper inden for hvert enkelt oplysningsfelt, som hentes fra databasen. Dette bevirker blandt andet, at eksempelsætningerne i den enkelte ordbogsartikel kan virke uoverskuelige. Det skal også bemærkes, at det heller ikke er teknisk muligt at aktivere de elektroniske links, som fungerer som krydshenvisninger fra en ordbogsartikel til en anden ordbogsartikel eller til andre steder i ordbogen. Henvisningerne skal derfor ses som en illustration af, hvordan man ønsker at linke til andre steder i ordbogen. Alle disse tekniske aspekter ville dog kunne løses af en it-kyndig, og det ligger uden for rammerne af dette speciale at præsentere den optimale tekniske løsning. Som udgangspunkt for den teoretiske del vil der i kapitel 2 blive gjort rede for specialets teoretiske grundlag. I kapitel 3 uddybes førnævnte kritik af eksisterende juridiske bilingvale ordbøger ved hjælp af en række eksempler taget fra Helle Pals Frandsens Juridisk ordbog dansk-engelsk fra 1996.

9 8 I kapitel 4 beskrives de overvejelser, som er forbundet med udarbejdelsen af ordbogens koncept. Valg af ordbogstype begrundes, og det fastlægges hvilke funktioner, ordbogen skal varetage, samt hvilken profil, den intenderede brugergruppe har. Sidst i kapitlet afgrænses fagområdet ved hjælp af en ekstern og en intern fagsystematik. I kapitel 5 gennemgås ordbogens empiriske basis. Kapitel 6 er en beskrivelse af den metodiske fremgangsmåde ved lemmaselektion og ækvivalentselektion. I kapitel 7 vurderes det, hvilke sproglige og faglige oplysninger, ordbogen skal indeholde. Som afrunding på den teoretiske del beskrives i kapitel 8 de forskellige ordbogsstrukturer, som knytter ordbogens forskellige bestanddele sammen. Her er specielt rammestrukturen, makrostrukturen, henvisningsstrukturen og tilgangsstrukturen interessante at se nærmere på, idet den eksisterende leksikografiske teori om disse strukturer ikke kan overføres direkte til en internetbaseret ordbog. Kapitel 9 indeholder specialets konklusion. Udkastet til den internetbaserede ordbog kan ses på webadressen og et udskrift af indholdet af de enkelte websider er vist i kapitel 10. Specialet indeholder ca tegn, svarende til 52 normalsider a tegn.

10 9 2 Teoretisk grundlag Selv om der er en lang tradition for praktisk leksikografi, dvs. udarbejdelse af ordbøger, er den teoretiske leksikografi, dvs. den almensproglige ordbogsforskning, først for alvor blevet udviklet inden for de sidste 30 år (Bergenholtz/Tarp 1994: 5). Fagleksikografien, som er den fagsproglige ordbogsforskning, er endnu yngre, idet den første lærebog for fagordbogsforfattere, Manual i fagleksikografi: Udarbejdelse af fagordbøger Problemer og løsningsforslag af Henning Bergenholtz og Svend Tarp, udkom i Den teoretiske del af dette speciale vil primært være baseret på denne bog. Med hensyn til juridisk sprog som specifikt fagleksikografisk område har Sandro Nielsen i 2003 desuden skrevet et udkast til en almen teori om bilingval juridisk leksikografi, Towards a General Theory of Bilingual Legal Lexicography, som beskriver hvilke overvejelser, man skal gøre sige ved udarbejdelsen af den optimale bilingvale juridiske ordbog, og desuden præsenterer og forklarer hvilke bestanddele, som bør medtages. Denne artikel er et sammendrag af bogen The Bilingual LSP Dictionary - Principles and Practice for Legal Language fra 1994, og vil ligeledes blive inddraget som teoretisk udgangspunkt for opbygningen af den internetbaserede ordbog. Nedenstående skema illustrerer de praktiske og teoretiske dele af leksikografien. LEKSIKOGRAFI Udarbejdelse af ordbøger Ordbogsforskning Nedskrivning/ Feltarbejde Redigering/ Beskrivelse Publicering/ Præsentation Historisk ordbogsforskning Ordbogstypologi Brugerforskning Ordbogskritik Ordbogsstrukturer andet Figur 1: Retninger inden for ordbogsforsking (frit oversat efter Hartmann 2003: 2)

11 10 Kassen "andet" til højre i diagrammet skal illustrere, at ordbogsforskningen kan indeholde andre elementer end de fem nævnte. Et sådan element kunne være "informationsteknologi" eller "dataleksikografi", idet dette område er så nyt, at der endnu ikke eksisterer nogen standardrammer, som beskriver strukturen af opslagsværker, som er elektronisk produceret og/eller som man har elektronisk adgang til (Hartmann 2003: 2). Det teoretiske grundlag for dette speciale, som primært er Bergenholtz/Tarp 1994 og Nielsen 2003, indeholder således heller ingen teorier, som er direkte henvendt på udarbejdelsen af internetbaserede ordbøger, idet de udelukkende er udarbejdet med henblik på trykte ordbøger. Det betyder dog ikke, at de ikke kan anvendes ved udarbejdelsen af en internetbaseret ordbog, idet mange af de indledende overvejelser og det leksikografiske forarbejde følger samme principper, som hvis der var tale om en trykt ordbog. Jeg vil i dette speciale søge at belyse, om der er dele af den eksisterende teori, som ikke kan anvendes ved udarbejdelsen af den internetbaserede databaseordbog. Der er således ikke tale om at belyse emnet internetordbøger generelt, eftersom der findes mange forskellige typer internetordbøger.

12 11 3 Kritik af bilingvale juridiske ordbøger Til belysning af den kritik af eksisterende bilingvale juridiske ordbøger, som indledningsvis blev nævnt i kapitel 1, kan nævnes eksemplerne i afsnit Der findes p.t. to danskengelske juridiske ordbøger, Helle Pals Frandsens Juridisk ordbog dansk-engelsk (HPF) fra 1996 og den internetbaserede CISG-ordbogen af Sandro Nielsen fra Eftersom fokusset i dette speciale er på sprogkombinationen dansk-engelsk og delfaget familieret, er de udvalgte eksempler taget fra HPF, som er den af de to juridiske ordbøger, som behandler det familieretlige område. HPF er en god og brugbar ordbog med mange gode eksempelsætninger - de nævnte kritikpunkter skal blot ses som eksempler på oplysninger, som kan forbedres. 3.1 Dækning af fagområdet Fagområdet for den internetbaserede ordbog er familieret. Dette delfag er et af de fagområder, som er medtaget i HPF. Ved oversættelse af en dansk tekst om ægteskabets opløsning opdager man dog, at der er en del termer, som ikke er medtaget i HPF, f.eks.: Statsamt, Overpræsidiet, forældremyndighedsloven, og fuldstændigt særeje. Disse termer er ikke medtaget, fordi en hovedfagsordbog som HPF kun medtager de vigtigste termer for hvert delfag og derfor ikke dækker fagområdet i dybden. 3.2 Leksikalske oplysninger Som nævnt, er der mange gode leksikalske oplysninger i HPF. Et eksempel herpå er, hvis man skal oversætte termen stævning: stævning subst., civ.pr. writ (of summons), [i engelsk county court den civile underret] summons, [ved retslig inkasso] default summons; [i anerkendelsessøgsmål] originating summons; [i skilsmissesag] divorce petition; US complaint (and summons), EU application

13 12 Her får man alle de nødvendige juridiske oplysninger, som gør, at man kan foretage det rigtige ækvivalentvalg. Man får nemlig oplyst, at man skal sondre mellem, om stævningen er udtaget i en engelsk county court, ved retslig inkasso, i anerkendelsessøgsmål eller i en skilsmissesag. Derudover får man oplyst, at man i forbindelse med en stævning i en ægteskabssag anvender forskellig terminologi på henholdsvis britisk engelsk, amerikansk engelsk og inden for EU. Det skal dog nævnes, at i henhold til det nye Civil Procedure system i engelsk ret, hedder en stævning i en ægteskabssag ikke længere divorce petition, men claim form. Oplysningen var dog korrekt på det tidspunkt, da HPF blev udgivet. Slår man i HPF op under lemmaet forældremyndighed, får man oplyst, at ækvivalenten er custody, men at man i UK efter 1989 nu anvender en ny terminologi, nemlig parental responsibility, parental rights og parental authority, hvilket er en vigtig oplysning: forældremyndighed subst. fam.r. custody, [i UK, efter the Children Act 1989:] parental responsibility; parental rights; parental authority -, aftale om fam.r. parental responsibility agreement -, aftale om fælles fam.r. written agreement on joint parental authority, parental responsibility agreement -, fælles fam.r. joint custody, shared custody - alene, have fam.r. have sole custody.. - forældremyndighedsafgørelse fam.r. custody award, custody decision Man får dog ikke at vide, at ækvivalenten stadig er custody på amerikansk engelsk. Den britiske terminologi anvendes ved de to følgende sammensætninger, aftale om forældremyndighed og aftale om fælles forældremyndighed, men når man kommer ned til sublemmaet fælles forældremyndighed og sammensætningen have forældremyndighed alene, er ordbogen ikke konsekvent, idet HPF her har anvendt den amerikanske terminologi, henholdsvis joint custody/shared custody og have sole custody. Brugeren burde få oplyst, at der ved oversættelse af lemmaet forældremyndighed er forskel på den terminologi, som anvendes på henholdsvis britisk og amerikansk engelsk. Desuden kan det være svært for brugeren at finde frem til lemmaet forældremyndighedsafgørelse, idet det (formodentlig ved en fejl) er anført sidst i

14 13 ordbogsartiklen som en afledt sammensætning med opslagsordet, men burde have været selvstændigt lemmatiseret. Slår man i HPF op under lemmaet domsmand, får man oplyst, at den engelske ækvivalent er lay judge: domsmand subst., proc.r. lay judge Slår man tilsvarende op under lemmaet lægdommer, er ækvivalenten også her lay judge: lægdommer subst. lay judge Her oplyses brugeren ikke om, at den danske term lægdommer, udover at være det modsatte af en juridisk dommer, også anvendes som overbegreb/fællesbetegnelse for termerne domsmand og nævning. På engelsk findes der ikke en tilsvarende fællesbetegnelse for disse to termer (som på engelsk hedder lay judge og juror), hvorfor der ikke er nogen oplagt engelsk ækvivalent. Eftersom brugeren ikke bliver gjort opmærksom herpå, kan sondringer, der kan være vigtige i en given kontekst, gå tabt i oversættelsen. 3.3 Faglig indledning HPF indeholder ikke en komparativ faglig indledning, hvilket kan skyldes, at ordbogen behandler et stort antal juridiske delfag, lige fra aftaleret og arveret, over ejendomsret og erstatningsret, til strafferet og søret. Det er selvfølgelig vanskeligt at udarbejde en overskuelig komparativ faglig indledning, når ordbogen indeholder så mange delemner, men ikke desto mindre ville brugerne have stor fordel af en faglig indledning, fordi den kan hjælpe dem til at få et bedre overblik over faget (Nielsen 1997: 210). 3.4 Oversættelse af sproglige og ikke-sproglige tekstkonventioner Udover de rent terminologiske vanskeligheder, der er ved oversættelse af kulturbundne fagtekster, skal man ofte også behandle problemet med at oversætte kulturbundne tekstkonventioner.

15 14 Kulturbundne tekstkonventioner kan bestå af rent sproglige elementer og af ikke-sproglige elementer, såsom brugen af tegn, symboler eller andre typografiske midler. En bruger af en fagordbog, herunder en juridisk fagordbog, har derfor behov for hjælp ved oversættelsen af disse fænomener. Hvis man fokuserer på lovteksten som genre, så eksisterer der en række formaliserede tekstkonventioner, både i det danske og det engelske juridiske system, som man skal være opmærksom på i oversættelsesprocessen (Nielsen 2000: 152). En dansk lov er inddelt i typografiske afsnit kaldet paragraffer. Hver paragraf indledes med symbolet, efterfulgt af et nummer skrevet med arabertal, f.eks. 44. Dette er en ikke-sproglig tekstkonvention. En paragraf kan yderligere inddeles i underafsnit kaldet stykker, og hvert stykke indledes med forkortelsen Stk., efterfulgt af et nummer skrevet med arabertal, f.eks. Stk. 2. Dette er en sproglig tekstkonvention. Derudover fordrer tekstkonventionen brugen af henholdsvis fed skrift og kursiv skrift. Dette kaldes tekstuelle suprasegmenter. Disse tekstkonventioner forekommer desuden i henvisninger inde i den løbende tekst og fungerer også som overskrifter i teksten, hvor symbolet repræsenterer en hovedoverskrift, og forkortelsen Stk. repræsenterer en underoverskrift. (Nielsen 2000: 154). Til illustration heraf vises et uddrag af den danske ægteskabslov: 18. Adgang til at blive borgerlig viet står åben for alle. Vielsen foretages af de myndigheder, der er nævnt i 13, stk. 1. Stk. 2. Den myndighed, der foretager prøvelsen af ægteskabsbetingelserne, kan bemyndige en eller flere personer til på sit ansvar at foretage vielse. Hvis man skal oversætte det ikke-sproglige element 18 fra dansk til engelsk, kan man starte med at lede efter -tegnet i ordbogen. Det ikke-sproglige element er dog ikke selvstændigt lemmatiseret i HPF. Dette skyldes sandsynligvis, at ordlisten, ligesom i de fleste andre ordbøger, er alfabetisk, og at det derfor ikke er indlysende, hvor dette ikke-sproglige element skulle placeres. Brugeren kan dog slå op under den sproglige ækvivalent paragraf, hvor -tegnet er anført i parentes efter lemmaet: paragraf ( ) subst. [i lov] section (s/s.), [i lovforslag] clause (cl/cl.); [i bekendtgørelse eller anordning] regulation (reg/reg.), article (art/art.); [i kontrakt mv.] clause (cl/cl.), article (art/art.)

16 15 Oversætteren kan derfor vælge enten at beholde det ikke-sproglige element i sin oversættelse eller oversætte det til det sproglige element section, med mulighed for at forkorte det til s. Artiklen fortæller ikke brugeren, hvordan suprasegmentet (fed) i den danske tekst skal behandles. Derudover indeholder artiklen ingen eksempelsætninger, som kunne hjælpe med en mulig løsning. Uanset om brugeren vælger den ene eller den anden løsning, vil resultatet blive en kildesprogsorienteret oversættelse, dvs. at der fokuseres på det semantiske indhold af udgangstekstens lingvistiske materiale (Nielsen 2002: 156). Når man skal oversætte den sproglige tekstkonvention Stk., er denne forkortelse lemmatiseret som en henvisningsartikel, der henviser til den uforkortede form stykke: stykke (stk.) subst. [i lov] subsection; [i bekendtgørelse (order)] paragraph; [i konvention, traktat samt EU-lovgivning] paragraph; [i kontrakt mv.] subclause/sub-clause, subarticle/ sub-article. Artiklen giver én mulig løsning på oversættelsen af konventionen Stk. 2, nemlig subsection 2. Denne løsning er igen en kildesprogsorienteret oversættelse, da den ikke svarer til den måde, hvorpå stykker angives i engelske lovtekster. Heller ikke her fortæller ordbogsartiklen brugeren, hvordan suprasegmentet (kursiv) i den danske tekst skal behandles. Man kan heraf konkludere, at ordbogen har valgt en kildesprogsorienteret oversættelsesstrategi med hensyn til sproglige elementer, men at der ikke er nogen oversættelsesstrategi for så vidt angår ikkesproglige elementer og suprasegmenter (Nielsen 2002: ).

17 16 4 Fastlæggelse af ordbogens koncept Når man skal udarbejde en ny ordbog er det interessant at definere, hvad en ordbog egentlig er. Man kan se på tre væsentlige egenskaber ved en ordbog: potentiale, data og strukturer (Kastberg 2003: ). Potentiale: Ordbogens grundlæggende egenskab er, at den generelt skal opfylde en eller flere funktioner. Data: Ordbogen indeholder materialiserede leksikografiske data, som er blevet selekteret med det formål at opfylde ordbogens funktion(er). Strukturer: Ordbogens leksikografiske strukturer samler og forbinder de leksikografiske data med det formål at opfylde ordbogens funktion(er). Inden man påbegynder den praktiske del af ordbogsarbejdet, er det vigtigt at gøre sig en lang række overvejelser vedrørende ordbogens funktioner, data og strukturer. Ellers risikerer man, at ordbogen kommer til at bestå af en række tilfældigt udvalgte lemmata med tilhørende ækvivalenter, men uden de leksikalske og faglige informationer, som er nødvendige for at opfylde brugerens behov. For at være så anvendelig som muligt skal ordbogen udarbejdes til en bestemt målgruppe med sigte på nogle bestemte behov. Disse behov er med til at afgøre hvilke oplysninger, der skal medtages i ordbogen. Derudover skal man afgøre hvilken type ordbog, det skal være og hvilket fagområde, der skal dækkes. Man kan f.eks. vælge et bestemt fagområde, fordi det ikke er dækket af andre ordbøger, eller fordi det er utilstrækkeligt dækket og der derfor er et behov for en bedre dækning af området. Formålet med ovennævnte overvejelser er naturligvis at udarbejde den optimale ordbog til den valgte brugergruppe inden for det valgte fagområde. For at gøre dette må man støtte sig til den eksisterende fagleksikografiske teori, samt kaste et kritisk blik på eksisterende ordbøger inden for det behandlede fagområde (hvis sådanne findes) for at undersøge, om de indeholder de nødvendige leksikalske og faglige oplysninger (se kapitel 3).

18 Ordbogstype Inden for fagleksikografien skelner man mellem to overordnede typer ordbøger. Den ene er flerfagsordbogen, som dækker to eller flere overordnede fagområder, f.eks. en erhvervsordbog, som omhandler selvstændige fagområder, såsom økonomi, forsikring og transport. Den anden er enkeltfagsordbogen, som kun dækker et enkelt fagområde, f.eks. jura eller økonomi. Når det drejer sig om en bilingval juridisk ordbog er det selvfølgelig kun relevant at beskæftige sig med enkeltfagsordbogen, som kan underopdeles i yderligere to typer. En ordbog, som dækker et enkelt fagområde generelt, f.eks. jura, kaldes en hovedfagsordbog, og en ordbog, som dækker et juridisk delfag, f.eks. kontraktret eller strafferet, kaldes en delfagsordbog. En delfagsordbog kan desuden dække flere delfag, f.eks. strafferet og straffeproces (van Sterkenburg 2003: 156). En hovedfagsordbog vil almindeligvis indeholde flere ord end en delfagsordbog, eftersom den skal dække et større område. Til gengæld vil den normalt kun dække en begrænset del af ordforrådet, f.eks. de hyppigst anvendte termer. En delfagsordbog giver mulighed for at dække en større del af ordforrådet inden for det pågældende område og kan desuden give en mere udførlig og detaljeret behandling af ordforrådet i form af flere kollokationer og eksempelsætninger. Derfor er en delfagsordbog mere velegnet, hvis man ønsker en udtømmende behandling af alle faglige og sproglige aspekter inden for et begrænset fagområde. Den foretrukne model ved udarbejdelse af en bilingval juridisk ordbog er derfor at lave en maksimerende delfagsordbog (van Sterkenburg 2003: 156). 4.2 Funktion Efter at have placeret ordbogen i en typologi i henhold til hvilket fagligt område, den skal dække, er næste skridt fastlæggelsen af de funktioner, fagordbogen skal varetage. Her er det igen nødvendigt at placere ordbogen i en typologi. Traditionelt har man opdelt leksikografiske opslagsværker i henhold til om deres intenderede formål var af sproglig eller af saglig art, eller en kombination heraf, dvs. i henhold til om det var en sprogordbog, en sagordbog eller en encyklopædisk ordbog (Bergenholtz/Tarp 1994: 27). Ifølge en ny typologi udarbejdet af Bergenholtz/Kaufmann (1997), opdeles leksikografiske opslagsværker nu i henhold til deres funktion. Som vist i figur 2, skelner man mellem to forskellige funktioner - de tekstafhængige

19 18 og de tekstuafhængige funktioner. Disse funktioner kaldes i henhold til Bergenholtz/Tarp (2003) nu for henholdsvis de kommunikationsorienterede og de vidensorienterede funktioner. Figur 2: Funktionsopdelt typologi (Bergenholtz/Kaufmann 1997: 100) De tekstafhængige funktioner, som en ordbog kan varetage, omfatter reception af tekster fra modersmål og fra fremmedsprog, produktion af tekster på modersmål og på fremmedsprog, oversættelse af tekster til modersmål og til fremmedsprog, samt revision af tekster. De tekstuafhængige funktioner omfatter tilegnelse af encyklopædisk og/eller lingvistisk viden. Typologien omfatter således tre forskellige typer ordbøger: 1) En tekstafhængig ordbog, som skal hjælpe brugeren med at forstå, udarbejde, oversætte eller revidere en tekst. 2) En tekstuafhængig ordbog, som skal bibringe brugeren information i tekstuafhængige sammenhænge, såsom mundtlig kommunikation. 3) En ordbog, som varetager begge funktioner på én gang, dvs. en tekstafhængig og tekstuafhængig ordbog, også kaldet en multifunktionel ordbog.

20 19 Den optimale bilingvale juridiske ordbog indeholder information, som kan hjælpe brugeren med så mange funktioner som muligt, og er derfor en multifunktionel ordbog (jf. Nielsen 2003: 167). Den internetbaserede ordbog skal opfylde behovet for oversættelse af tekster fra modersmål til fremmedsprog samt produktion af tekster på fremmedsproget, og den er derfor primært en tekstafhængig fagordbog. Derudover har den en tekstuafhængig funktion, idet den vil indeholde encyklopædiske oplysninger i form af en komparativ faglig indledning. Den er derfor en multifunktionel ordbog og opfylder således kravene til den optimale bilingvale juridiske ordbog. 4.3 Brugerprofil Efter at have fastlagt ordbogens funktioner er det vigtigt at fastlægge en profil af den tilsigtede brugergruppe og gøre sig klart, i hvilke situationer brugeren kan anvende ordbogen, og hvilke typer informationer, det kræver at opfylde brugerens behov. Her må man se på fire forskellige forhold hos brugeren, nemlig modersmål, faglig indsigt, modersmåls-kompetence og beherskelse af fremmedsproget (Bergenholtz/Tarp 1994: 17). Brugerens modersmål har indflydelse på det sprog, som ordbogens informationer skrives på, og på de sproglige oplysninger, som gives til de enkelte lemmata. Derudover har det indflydelse på de faglige forklaringer, som gives, når det drejer sig om kulturbunden viden. Med hensyn til brugerens faglige indsigt opererer fagleksikografien med en model, hvor man skelner mellem tre slags brugere: fagfolk, halv-fagfolk og lægfolk (Bergenholtz/Kaufmann 1997: 101). Graden af faglig indsigt har betydning ved udarbejdelsen af de faglige forklaringer, hvor fagfolk og lægfolk naturligvis stiller forskellige krav. Brugerens faglige kompetence sammenholdes med brugerens beherskelse af fremmedsproget og giver således fire hovedtyper af brugere:

21 20 FAGLIGHED 3. stor faglig og lille fremmedsproglig fagfolk indsigt 4. stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt lægfolk 1. lille faglig og lille fremmedsproglig indsigt ikke kyndig 2. lille faglig og stor fremmedsproglig indsigt kyndig FREMMEDSPROGLIG INDSIGT Figur 3: Hovedtyper i brugerprofilen (Bergenholtz/Tarp 1994: 18) Ovennævnte opdeling er tilstrækkelig, hvis ordbogens fagområde er kultur-uafhængigt, men ikke hvis det drejer sig om et kulturbundent fag som jura, hvor man må skelne mellem den faglige og sproglige kompetence inden for begge kulturer, altså både inden for fremmedsproget og modersmålet. Det vil sige, at man skal have 2 diagrammer: ét for hvert kulturområde og det tilhørende sprog (Nielsen 2003: 169). Hvis man relaterer dette til den internetbaserede dansk-engelske ordbog, som udarbejdes til danske brugere, så vil man se, at en bruger, som på fremmedsproget befinder sig i gruppe 1, har et lille kendskab til engelsk ret og engelsk juridisk sprog. Det kunne for eksempel være en dansk jurist eller en dansk stud.ling.merc. Inden for den danske kultur, som jo også er modersmålet, ville den danske jurist til gengæld befinde sig i gruppe 4, fordi han har stor indsigt i dansk jura og dansk juridisk sprog. Den danske studerende ville derimod formodentlig have en lille viden om dansk jura og dansk juridisk sprog og derfor stadig befinde sig i gruppe 1, eller muligvis gruppe 2. Dette viser, at en brugerprofil kan placere en bruger i samme gruppe inden for de to kulturer, hvilket er tilfældet med den studerende, eller i forskellige grupper inden for de to kulturer, hvilket er tilfældet med juristen. Formålet ved at skelne mellem brugerens faglige og lingvistiske kompetencer både på modersmålet og på fremmedsproget, er at oplyse leksikografen om, hvilke typer oplysninger, der skal medtages i ordbogen. For eksempel bør en juridisk ordbog indeholde oplysninger om

22 21 jura og juridisk sprogbrug inden for begge kulturer, eftersom en dansk stud.ling.merc. ikke kan forventes at vide ret meget om disse emner (Nielsen 2003: 170). Den internetbaserede ordbogs primære målgruppe er brugere, som inden for både den danske og den engelske kultur befinder sig i gruppe 1 og 2, dvs. brugere med lille faglig indsigt kombineret med større eller mindre grad af sproglig kompetence inden for dansk og engelsk juridisk sprog. Denne gruppe består eksempelvis af cand.ling.merc.-studerende og uddannede translatører. Derudover vil den sekundære målgruppe være jurister, som skal vejlede udlændinge om danske familieretlige forhold på engelsk, og som derfor vil have brug for at anvende ordbogen. Som fagfolk befinder juristerne sig i gruppe 4 inden for den danske kultur, idet de har stor faglig viden om danske juridiske forhold og dansk juridisk sprogbrug, men til gengæld befinder de sig i gruppe 1 inden for den engelske kultur, idet de (formodentligt) har lille indsigt i engelske juridisk forhold og engelsk juridisk sprogbrug. 4.4 Fagsystematik Når ordbogens funktioner er blevet sammenholdt med en analyse af de forventede brugeres behov, skal der fastlægges en fagsystematik, som skal danne udgangspunkt for valget af materiale til ordbogen. Fagsystematikken skal dække ordbogens emneområde, således at det relevante materiale medtages og man ikke breder sig til andre fag. Inden for fagleksikografien er systematikken opdelt i tre niveauer; en ekstern fagsystematik, en intern fagsystematik og en termsystematik (Bergenholtz/Tarp 1994: 84) Ekstern fagsystematik Formålet med den eksterne fagsystematik er at strukturere fagområdet, således at det afgrænses i forhold til tilgrænsende områder. Herved kan man afgrænse det tekstmateriale, som skal danne empirisk basis for lemma og ækvivalentselektionen. Ved selektion af tekstmateriale til en delfagsordbog er det nødvendigt at danne sig et overblik over hele enkeltfaget med henblik på at frasortere delfagseksterne værker eller dele af værker, samtidig med at det sikres, at det pågældende delfag dækkes i hele dets udstrækning (Bergenholtz/Tarp 1994: 85). Fagsystematikken er opbygget efter et hierarki, hvori indgår dels en vertikal relation i form af et over- og underordningsforhold, dels en horisontal relation i form af et sideordningsforhold

23 22 mellem de elementer, der befinder sig på samme trin i systematikken (Bergenholtz/Tarp 1994: 87). I nedenstående vinkeldiagram fremgår det, hvordan den internetbaserede ordbogs fagområde, som er familieret, er afgrænset i forhold til tilgrænsende områder. Det overordnede fag, jura, består selvfølgelig af mange underordnede delfag, men for overskuelighedens skyld er kun fire af disse delfag medtaget i diagrammet. Delfaget familieret består desuden af en lang række sideordnede emneområder, hvoraf kun nogle af disse områder er medtaget. JURA Personret Familieret Arveret Procesret... ægtefællers formueforhold separation og skilsmisse ægtepagter ægteskabsret særeje... Figur 4: Afgrænsning af fagområde Når man opstiller fagsystematikken, skal man igen tage højde for, om fagområdet er kulturbundet eller ikke-kulturbundet. Ved ikke-kulturbundne fag, såsom maskinteknik, er den eksterne såvel som den interne fagsystematik fælles for de to sprog. Ved kulturbundne fag er det derimod kun muligt at udarbejde en fælles ekstern fagsystematik, idet den om nødvendigt udarbejdes i en så generel form, at den kan anvendes til en fælles strukturering af de involverede landes litteratur - og dermed til endelig tekstselektion (Bergenholtz/Tarp 1994: 89) Intern fagsystematik Den interne fagsystematik er en videre udbygning i dybden af den eksterne fagsystematik og skal medvirke til at sikre en systematisk fremstilling af faget i ordbogen (Bergenholtz/Tarp 1994: 86). Eftersom kulturbundne fag sædvanligvis er struktureret forskelligt inden for de to

24 23 forskellige kulturer, er det ikke muligt at lave en fælles intern fagsystematik. Man må i stedet opstille en selvstændig systematik for hvert af de pågældende sprog. En hensigtsmæssig måde at gøre dette på, er at lave en komparativ fremstilling af fagområdet for de involverede lande. Formålet med denne fremstilling er at beskrive de vigtigste forskelle og ligheder inden for det pågældende område, således at brugeren får den faglige viden om begge retssystemer, som er nødvendig for at lave en korrekt oversættelse. I en komplet ordbog i familieret ville det være hensigtsmæssigt at lave en komparativ fremstilling af alle de emneområder, som hører under familieretten. I udkastet til den internetbaserede ordbog vil der dog kun blive fokuseret på emneområdet separation og skilsmisse ved udfærdigelse af den komparative fremstilling. Strukturen for den komparative fremstilling er vist i afsnit Termsystematik En termsystematik er en systematiseret oversigt over områdets fagterminologi og skal sikre, at alle fagtermer indfanges, således at det ikke beror på tilfældigheder, hvilke termer der medtages i ordbogen (Bergenholtz/Tarp 1994: 84). Når det drejer sig om flerfagsordbøger, skal termsystematikken sikre, at det centrale ordforråd inden for hvert enkelt af ordbogens fagområder lemmatiseres. For enkelt- og delfagsordbøger, skal den derimod tjene til at indfange samtlige fagtermer. Til kulturbundne fag må der ligeledes udarbejdes en termsystematik for hvert af de involverede sprog. Eftersom formålet med dette speciale er at udarbejde et koncept for og et udkast til en delfagsordbog, vil der ikke blive udarbejdet en termsystematik. Ordbogsudkastet indeholder udvalgte termer fra ægteskabsloven (lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, LBK nr. 147 af ).

25 24 5 Empirisk basis Den empiriske basis er det materiale, som ordbogen skal udarbejdes på baggrund af, og som derfor skal danne grundlag for udvælgelsen af lemmata og ækvivalenter til ordbogsdelen. Den empiriske basis kan bestå af følgende grundlæggende elementer (Bergenholtz/Tarp 1994: 91): - introspektion - foreliggende beskrivelser - tekster Ved udarbejdelse af en bilingval ordbog, skal disse elementer ses i relation til tre forskellige sproglige sammenhænge: - basis for beskrivelse af det ene sprog - basis for beskrivelse af det andet sprog - basis for beskrivelse af relationen mellem de to sprog Ved introspektion forstås leksikografens egen faglige og lingvistiske kompetence (Bergenholtz/Tarp 1994: 91). Det er imidlertid de færreste personer, der besidder en høj kompetence inden for begge disse felter, og da slet ikke inden for begge felter på såvel modersmål som fremmedsprog. Derfor er det selvfølgelig ikke nok kun at benytte introspektion. Derudover ville det også være utilstrækkeligt at nøjes med at benytte introspektion som eneste empiriske basis ved produktion af kollokationsangivelser, sætningseksempler, ækvivalentangivelser, m.m. (Bergenholtz/Tarp 1994: 92). Begrebet foreliggende beskrivelser dækker over ordbøger, leksika, encyklopædier, lærebøger, videnskabelige artikler m.m. (Bergenholtz/Tarp 1994: 93). Disse beskrivelser kan selvfølgelig indeholde unøjagtigheder eller fejlagtige angivelser, hvorfor de også er forbundet med usikkerhed.

26 25 En mere sikker empirisk basis fås derfor ved brug af et eksemplarisk tekstkorpus, dvs. et korpus, som indeholder et antal typiske tekster, som dækker det pågældende fags delområder, og som medtager de teksttyper, som er relevante i forhold til de funktioner, som ordbogen skal opfylde (Bergenholtz/Tarp 1994:94-95). Ved udarbejdelse af bilingvale fagordbøger bør man opbygge parallelle tekstkorpora, således at begge sprog dækkes ind. Ved et kulturbundet fag som jura kan forskelle i fagsystematikken dog betyde, at dette ikke altid er muligt (Bergenholtz/Tarp 1994: 97). Eftersom den empiriske basis bør sammensættes på en sådan måde, at den indeholder de teksttyper, som brugerne kommer til at beskæftige sig med, vil tekstkorpuset til en komplet internetbaseret ordbog i familieret skulle bestå af lærebogstekster, lovtekster, artikler fra fagblade samt juridiske dokumenter i form af f.eks. skilsmissebevillinger og -domme, stævninger, ægtepagter, testamenter m.m. Disse tekster ville selvfølgelig skulle dække alle delområder inden for delfaget familieret. Derudover ville det også være relevant at supplere med en række foreliggende beskrivelser i form af monolingvale og bilingvale juridiske ordbøger, samt relevante flerfagsordbøger. Til selve ordbogsudkastet vil den danske del af den empiriske basis til lemmalisten som nævnt begrænse sig til ægteskabsloven. Den empiriske basis til de engelske ækvivalenter består af relevante fagordbøger og kilder fra internettet. Den empiriske basis til ordbogsdelens faglige indledning og oversættelsesvejledning består af relevant faglitteratur på begge sprog, samt juridiske ordbøger.

27 26 6 Selektion Det er nødvendigt at fastlægge en metodisk fremgangsmåde med henblik på udvælgelse af opslagsord (lemmaselektion) og udvælgelse af oversættelsesforslag (ækvivalentselektion) (Bergenholtz/Tarp 1994: 99). 6.1 Lemmaselektion Ved delfags- og enkeltfagsordbøger vil termsystematikken, som er den systematiserede oversigt over områdets fagterminologi, udgøre det væsentlige grundlag for lemmaselektionen (Bergenholtz/Tarp 1994: 102). Der skelnes mellem to forskellige selektionsmetoder; den maksimerende lemmaselektion, som medtager en størst mulig del af ordforrådet inden for fagområdet (enten kun fagtermer eller tillige fællesord), og den minimerende lemmaselektion, hvor kun de vigtigste termer medtages (Bergenholtz/Tarp 1994: ). Efter at have valgt selektionsmetode, kan leksikografen vælge at selektere (Bergenholtz/Tarp 1994: 103): (a) rene fagtermer, (b) både rene fagtermer og andre udtryk, som ikke er fællessproglige, (c) alle udtryk, om hvilke det antages, at de forekommer regelmæssigt, (d) udtryk, som forekommer med en fastlagt mindstefrekvens i et givet fagsprogligt korpus Der er forskellige fordele og ulemper ved ovennævnte modeller, afhængig af hvilke primære funktioner, ordbogen vil dække. Ifølge konceptet for den internetbaserede ordbog er dens funktioner at yde hjælp ved oversættelse af tekster fra modersmål til fremmedsprog samt produktion af tekster på fremmedsproget. Derfor vil en kombination af model (a) og (d) være at foretrække. Ved brug af model (a) udvælges termerne på baggrund af fagsystematikken, som gør det muligt at skelne mellem

28 27 termer, som er specifikke for delfaget familieret og termer fra andre (del)fag. Ved samtidig brug af model (d) medtages desuden udtryk, som forekommer med en fastlagt mindstefrekvens inden for delfaget familieret, således at brugeren ikke eller kun i ringe grad skal foretage yderligere opslag i en almensproglig ordbog. Model (b) og (c) skønnes uegnede til selektion af fagtermer, fordi de indebærer introspektive skøn, som ikke sikrer en systematisk og konsekvent selektion (Bergenholtz/Tarp 1994: 104). Under hensyntagen til, at den foretrukne model ved udarbejdelse af en bilingval juridisk ordbog er en maksimerende delfagsordbog, vil lemmaselektionen til en komplet internetbaseret ordbog skulle være maksimerende. Til illustration af konceptet er der til ordbogsudkastet dog kun udvalgt et lille antal lemmata fra den danske ægteskabslov. 6.2 Ækvivalentselektion For at udvælge egnede ækvivalenter, er det nødvendigt at definere hvad en ækvivalent er. En simpel definition inden for bilingval leksikografi er, at en ækvivalent er et ord på ét sprog (målsproget) som betyder det samme som et ord på et andet sprog (udgangssproget). Det vil sige, at der er semantisk ækvivalens mellem de to ord (Nielsen 1994: 156). Angivelsen af ækvivalenter spiller selvfølgelig en afgørende rolle, når ordbogens primære funktioner er oversættelse til og tekstproduktion på målsproget. Samtidig er betegnelsen ækvivalent problematisk, når det drejer sig om ækvivalenter i bilingvale juridiske ordbøger, fordi jura som kulturbundet fag netop er struktureret forskelligt inden for forskellige kulturer. Eftersom dansk ret bygger på germansk ret, og engelsk ret bygger på common law og equity, vil lemma og ækvivalent afspejle to forskellige begrebsverdener, og det kan derfor være vanskeligt eller helt umuligt at finde en ækvivalent med samme betydningsmæssige indhold som lemmaet. Man må derfor fastlægge indholdet af begrebet på udgangssproget for at finde den ækvivalent på målsproget, som betydningsmæssigt svarer bedst til det pågældende begreb (Svensén 1993: 142). Her opererer man med forskellige grader af ækvivalens (Bergenholtz/Tarp 1994: 110 og Nielsen 1994: 162), nemlig:

29 28 - fuld ækvivalens - delvis ækvivalens - nulækvivalens Fuld ækvivalens betyder, at ækvivalenten har præcis samme semantiske og pragmatiske indhold som lemmaet (Nielsen 1994: 162). Det kan grafisk illustreres således: A = B Figur 5: Fuld ækvivalens (Felber 1984: 153) Som nævnt ovenfor er der inden for juridisk sprog sjældent fuld ækvivalens mellem to begreber på henholdsvis dansk og engelsk. Delvis ækvivalens forekommer langt hyppigere end andre former for ækvivalens. Delvis ækvivalens betyder, at ækvivalenten besidder mindst én af lemmaets semantiske og/eller pragmatiske egenskaber, dvs., at der er delvis overensstemmelse mellem de to begreber. Der kan også være mere end én ækvivalent til samme lemma, hvorfor det i ordbogsartiklen er vigtigt at angive hvilke semantiske og pragmatiske egenskaber, hver enkelt ækvivalent besidder (Nielsen 1994: 163). Man skelner mellem to former for delvis ækvivalens, nemlig implikation og intersektion. Implikation forekommer, når den leksikalske enhed på sprog A indeholder de samme karakteristika som den leksikalske enhed på sprog B plus en eller flere yderligere karakteristika (Nielsen 1994: 163). Det vil sige, at ækvivalentens semantiske og pragmatiske egenskaber er en delmængde af lemmaets semantiske og pragmatiske egenskaber eller omvendt, som vist i følgende figur:

30 29 A B Figur 6: Delvis ækvivalens - implikation (Felber 1984: 153) Intersektion forekommer, når de leksikalske enheder på sprog A og B indeholder en række fælles karakteristika, samt en række egenskaber, som ikke er fælles. Her er en del af ækvivalentens semantiske og pragmatiske egenskaber altså lig med en del af lemmaets semantiske og pragmatiske egenskaber (Nielsen 1994: 164). Grafisk ser dette forhold således ud: A B Figur 7: Delvis ækvivalens - intersektion (Felber 1984: 153) Hvis der på målsproget ikke findes en term, som indeholder mindst én af lemmaets semantiske og pragmatiske egenskaber, er der tale om nulækvivalens. A B Figur 8: Nulækvivalens (Felber 1984: 153) Nulækvivalens mellem danske og engelske juridisk termer forekommer, fordi der til visse danske juridiske begreber ikke eksisterer tilsvarende engelske juridiske begreber (Nielsen 1994: 168). Eftersom der i en oversættelsesordbog kræves et oversættelsesforslag/en hjælpeækvivalent, findes der forskellige løsningsmuligheder i tilfælde af nulækvivalens (Grindsted 1988: 31-32):

31 30 - Transskription, hvor lemmaet overføres til målsproget som fremmedord. Et eksempel herpå er den danske term ombudsmand, som nu også bruges på engelsk om skandinaviske forhold, dog med den engelske staveform ombudsman. - Låneoversættelse, hvor termen på udgangssproget oversættes direkte til målsproget. - Nydannelse af et ord, hvor leksikografen opfinder et nyt ord på målsproget, som skal fungere som ækvivalent til en term på udgangssproget. - Definitorisk oversættelse, som er en så kompakt oversættelse, at den kan indsættes i sin helhed i en kontekst. - Analog oversættelse, dvs. at en begreb på målsproget minder så meget om begrebet på udgangssproget, at de kan erstatte hinanden, uden at det fremkalder forkerte associationer. Ækvivalentselektionen til ordbogsudkastet er baseret på eksisterende ordbøger, lærebøger og offentlige myndigheders hjemmesider.

32 31 7 Oplysninger i ordbogen Ved udarbejdelsen af en bilingval juridisk ordbog bør man overveje at medtage følgende typer oplysninger (Nielsen 2003: 171): 1. Faglige oplysninger 1.1. Faglige oplysninger om retssystemet i kultur Faglige oplysninger om retssystemet i kultur 2 2. Sproglige oplysninger om udgangssproget 2.1. Oplysninger om lemmaets form 2.2. Syntagmatiske oplysninger om lemmaet 2.3. Paradigmatiske oplysninger om lemmaet 3. Sproglige oplysninger om målsproget 3.1. Oplysninger om ækvivalentens form 3.2. Syntagmatiske oplysninger om ækvivalenten 3.3. Paradigmatiske oplysninger om ækvivalenten Oplysninger om lemmaets og ækvivalentens form kan f.eks. være grammatiske oplysninger, herunder ordklasse, bøjningsmønster, stavelsesdeling, og oplysninger om udtale. Syntagmatiske oplysninger er ordforbindelser såsom kollokationer, fraser, eksempler og citater, og siger noget om, hvordan lemmaet eller ækvivalenten bruges i den juridiske kontekst. Paradigmatiske oplysninger vedrører synonymi, antonymi og homonymi. Ved at relatere ordbogens funktion til målgruppens leksikografiske behov, kan leksikografen medtage de oplysninger, som er nødvendige. Således vil én målgruppe have behov for flere sproglige og faglige oplysninger end en anden målgruppe. 7.1 Sproglige oplysninger Da den internetbaserede ordbogs primære funktioner er tekstproduktion og oversættelse, bør den indeholde de sproglige oplysninger, som gør brugeren i stand til at producere sprogligt korrekte tekster. Kun de oplysninger, som skal medtages i den internetbaserede ordbog er