Historier på baggrund af Story Board Workshop m. Erik Lehrdahl S02. Opvarmningsøvelse: Hvordan kan hospitalet gøre brug af de 4 ydelser?
|
|
- Christina Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Historier på baggrund af Story Board Workshop m. Erik Lehrdahl S02 Opvarmningsøvelse: Hvordan kan hospitalet gøre brug af de 4 ydelser? (postit-opsamling?) Deles i hovedpunkter Hospitalet: Information og koordination: Information, overdragelse og koordinering. Et sted hvor data er samlet, og de kan sprede det derfra. Noget omkring triagering/algoritme i forhold til det, der ligger. Koordinering på fagniveau hvilken data er der, og hvem skal have adgang til det? Hospitalet: Teknisk Support og logistik: It-support, fjerne teknisk bøvl (struktur til at håndtere den tekniske bøvl), koncentrere sig om kerneydelsen (fortolkning), øge effektiviteten i forhold til indkøb (udfordring) Hospitalet: Personlig agent og selvbetjening: Patient empowerment, større viden om deres sygdom, hjælp til at opnå denne viden og svar på spm. (eksempler: hjælpe borgeren med at udfylde digitale spørgeskemaer, hjælpe patienten med webbooking og med at forstå sundheds.dk) Mere sammenhængende forløb fælles led mellem hospital og kommune, holistisk syn. Effekterne: reduktion af indlæggelser, færre fejl, fokus på kernekompetencer. Hospitalet: Udvikling og videnscenter: opsamle generel viden om telemedicin og sygdomsforløb. Potentiale for nye tiltag og driftsoptimering. Bidrage til ledelsesrapportering, som kan bruges til udviklingsforløb. Kommune og de andre: (gentager ikke, kun nye tanker) B(orger), K(ommune), V(irksomheder), P(raksislæge) S03 Grupperes i hovedpointer. Selvbetjening og personlig agent: B: empowerment adgang til kalenderfunktion, koordinere eget forløb, vejleder/støtte udenfor normal åbningstid, f.eks. ved angst, mulighed for sociale netværk, K: booke en tid ved hjemmepleje, motivere borgere til at være aktive, kronikere kan selv styre forløbet indenfor fastlagte værdier. Praksislægerne vil gerne levere den personlige agent. Information og kommunikation: Shared service delt service på tværs af aktør. Oplyse selvkørende borgere, borgere har adgang til data. Praksislæge får bedre adgang til specialisterne på hospitalet,
2 praksislægen kan være single point of contact kan tage det holistiske syn, det kan de ikke i dag, fordi de ikke har adgang til information. (praksislæger er ikke kun mellem 8 og 9). Overblik over hvilken teknologi, der er forskellige steder, så der kan koordineres på det også. Teknisk support og logistik: Borger: 24/7 tilgængelighed, det personlige besøg i hjemmet, first line support. Videnscenter og udviklingscenter: Opbygger viden dokumenterer og analyserer på data og arbejdsgange. Sætter viden i spil a) kogebog, som folk kan forholde sig til b) konsulentvirksomhed c) kursusforhold. Udviklingsramme i forhold til virksomheder både servicedesign og teknologidesign. 5 min pause Virtuel Genoptræning Borger har fået planlagt operation (ny hofte) Der er noget planlægning før operationen, men casen starter for kommunens vedkommende ved udskrivningen, f.eks. ligger forberedelsen af operationen under hospitalet, det er ikke kommunens bord i dag. Opgaven er at se, om forløbet kan optimeres med et fælles service center, først kigges på hvordan det er i dag. Ved udskrivelse sender hospitalet en (kortfattet) genoptræningsplan til kommunen. Det er terapeuten på hospitalet, som gør det. Udover Episkrise. Her kan gå op til 5 dage fra kommunen modtager genoptræningsplanen til man tager kontakt til borgeren. I dag: kommunen kan ikke reagere, før de har genoptræningsplanen fra sygehuset. Det er kommunens myndigshedafd som modtager henvendelsen. Kommunens fysioterapeuten kontakter borgeren, og borgeren kommer ind til træning og bliver vurderet, og i det her tilfælde vurderes borgeren at være egnet til virtual rehab, så her bliver borgeren informeret om det og giver samtykke. Fysioterapeuten udarbejder en individuel træningsplan for borgeren, både i rehab systemet og i kommunens system. S04 I snakken med borgeren bliver borgeren oplært i hvilke øvelser, der skal laves, og hvordan man bruger systemet. Så oprettes borgeren i systemet af fysioterapeuten midlertidig aftale med hjælpemiddeldepot om at de kører ud og opsætter systemet. De er privat firma men igennem en kommunal aftale med dem på hjælpemiddelområdet. Bestilles via af fysioterapeuten. Når det er sat op hjemme hos borgeren, og der ligger en test inde i systemet, som automatisk popper op med de øvelser hun skal gøre. Så træner hun selv derhjemme.
3 Så kunne der være en fejlrapport, hvis der er nogle ting i systemet der skal rettes. Ellers hvis borgeren ikke træner rigtigt. Den fejlrapport ( ) modtager fysioterapeuten fra systemet. Der er lagt nogle værdier ind, f.x. mellem 30 og 70, og så går der besked, hvis værdierne er udenfor så der kan rettes ind er øvelserne for nemme eller for svære fx. Så går de ind i administrationssystemet, ser data vurderer hvorfor der kom en besked, er det fordi der ikke er trænet i 3 dage fx. og så reagere på det. Borgeren får også en tilbagemelding på skærmen med, hvor godt øvelserne er gået, for hver øvelse. Så der kan også være en rådgivning, hvor fysioterapeuten ringer til borgeren eller tager fat i vedkommende ved næstkommende holdtræning. Og så træner borgeren videre. Support på det træningsfaglige og det tekniske, f.eks. hvad der skal være af plads og lysforhold. Her er det fysioterapeuten, som yder support. Fysioterapeuten tilretter fortløbende borgerens træningsforløb, så det passer til situationen. Når forløbet er slut (standard 8 uger, men en vurderingssag i forhold til hvilket mål, der er sat), (Genoptræning bliver afregnet pr. forløb og ikke pr. time, så hvis forløbet kan forkortes, er der en gevinst ved det. ), sender fysioterapeuten en til Sealand Care, som kører ud og henter udstyret. Rengøring og lagerføring ligger his fysioterapeuterne, firmaet henter blot udstyret. MED FSC Hvis vi udfordrer forløbet med servicecenteret Man kan starte med at kommunen kontakter FSC: vi kunne tænke os at lave noget virtuel genoptræning, hvad har I af erfaringer, hvilket udstyr skal vi købe, hvilke patienter virker det på osv. Videncenteret leverer en pakke, f.eks. vi har gode erfaringer fra Holbæk kommune eller hvad det nu er. Så udvikler man den løsning i samarbejde med kommunen og får tegnet en kontrakt med virksomheden, der leverer løsningen. Og alle borgere med den og den diagnose modtager virtuel genoptræning, med mindre de afviger på én eller anden måde men alle inkluderes op front, før den planlagte operation og så oplæres man allerede før operation. Og der kan også laves en teknologiafklaring. Hvem står for inklusion, kommunen ved jo ikke at borgeren skal opereres på dette tidspunkt? Det skal være en del af standardforløbet alle borgere, der får ny hofte skal genoptræne så virtuel rehab skal være del af den standard. (realistisk plan?) Beslutningslaget skal med i processen hvis en kommune f.eks. gerne vil lave virtuel rehab, hvordan sikres det så at hospitalet informerer dem om forestående operationer, der kan tage udgangspunkt i? Og hvordan sikrer man at folk gør brug af den viden, der findes, f.eks. om relaterede systemer? Så man kunne lang tid før operationen have informeret borger og kommune Og fundet ud af, hvilken myndighedskategori, der skulle tage den. FSC kunne via inf&koord måske sende en liste til kommunen med de borgere, der skal opereres den næste måned, så kommunen kan tage en snak med dem om genoptræningen.
4 Virtuel rehab bruges som supplement til holdtræning. For nogle borgere gør det en forskel at kunne træne hjemme. Røde og gule lapper sættes på... Især Systematic og Falck sætter mange lapper på (og kommunen sætter nogle Rasmus-modsat sedler) Inddeles i grupper, der kigger på delforløb. (Jeg antager at de indledende betragtninger bliver indfanget af grupperne.) S05 Igen: de indledende kommentarer bliver (forhåbentligt) løftet ind i gruppernes arbejde Vi har skrevet den sundhedsfaglige kompetence ud af FSC i forhold til hvordan projektet artede sig i starten. Eksempel på at processen har snævret ind. Udfordrer vi sundhedssystemet, hvis centeret er helt autoarbejde? Falck mener vi kan løfte barren, men de 4 ydelseskategorier er bl.a. vokset ud af diskussionen om ikke at opfinde den 4. sektor. Gruppearb S06 1. Opstart af Virtuel Genoptræningsprojekt Tiltag Styrker Svagheder Drive og certificere best practice løsninger - Større end enkelt kommune (skal/bør) og kræver de rette ejerforhold i forhold til FSC - Principielt telemedicinsk indsats på blot 1 borger Udvikle løsninger baseret på nye behov (kan) Implementere og udrulle FSC (skal) Anbefale løsninger til indkøb (bør) SLA i forhold til aktører (skal) (instruere om genoptræning og kirurgi) (kan) Drift Udvikling - Borger hurtigere i genoptræning - SKAL forholde sig til andres løsninger. - Kommunalt selvstyre for mange løsninger - Økonomi uafklaret (kommune, region, borger, virksomheder) - Yderligere aktør ved opstart Kommentarer Skal kommunen købe udstyr eller fx lease/låne hos FSC? Hvem definerer best practice? Sundhedsfaglige/økonomiske? Kan man trække udvikling ud af kerneorganisationen. Fx en virksomhed i DK opretter udviklingsafdeling i Kina = dur ikke
5 Indkøb? nogle ting skal på plads: Aftale budget fokus Drift og udvikling: koblingen skal ske i en ny enhed, da kriteriet ikke skal være at få nye dimser i drift (og dermed optimal indtjening for firmaerne), men at sikre de dimser, der skaber mest værdi for sundhedssektoren. Kunne det være en fondsstruktur, der ejer FSC? FSC skal ikke monopolisere løsninger, men skal kunne håndtere flere løsninger efter forventningsvurdering. Så kan man efterhånden vurdere, aligne og opbygge best practices. Hvem gør hvad for at det lykkes? - Fælles Servicecenter - Ledelse - Sundhedsfaglige Hvilke kommuner tilbyder telemedicinske tiltag? Region/kommune. Der findes i dag ikke noget i ydelesesbeskrivelsen - Kig på at få FSC med i sundhedsaftaler Disse blev ikke omtalt: Indhente samtykke til datadeling 2 veje for TM indsats: - Udviklingsplatform - Plug and play Forholde sig til mange løsninger nødvendigt i opfølgningsfase! Drive/certificere: afhænger af ejer struktur F06->F07 2. Indlæggelse, behandling, udskrivning (operation) Tiltag Styrker Svagheder Klinisk/teknisk Forundersøgelse: Inklusion, ved opsamling af info fra - Tid (starte genoptræning hurtigere). borger: Teknik, motivation, ydre rammer, forvaltning, - Bedre indsigt i forhold til valg af genoptræning. visitation til tilbud, samtykke. (skal) (hvem skal? En kombination af klinikere og FSC, måske via spørgeskema) - Bedre tid til forberedelse af teknisk opsætning. Kursus: Indsigt i træningsprogram. Hvordan i forhold til teknisk opsætning og brug. Information om andre borgeres erfaring. (kan) - Borger er bedre klædt på. - Indsigt og genkendelighed. - Tryghed. - Borger/patient kan ikke forholde sig til tilbud på hospitalet - Forpligter det i forhold til valg? - Ved frafald: Spild af tid i forhold til tiltag som ikke vil blive taget i brug efter operation. - Dårligere evner til at modtage læring og indsigt i træning (på grund af sygdomssituation) Alt klargøres i borgers hjem (udstyr) inden operationen. (skal) - Tid - Spild af ressourcer, hvis tiltag ikke anvendes efter operationen. Efter operation men inden - Genkendelighed. - Udskrivning samme dag
6 udskrivning, skal der foregå træning på hospitalet med samme træningsprogram (bør) Ordination af løsningen til Fælles Servicecenter med det samme (skal) - Vurdering af brug af løsning. - Hurtigere i gang med opsætning (tid) - Udstyr skal hentes tilbage Kommentarer Post-operations vurdering af om borgeren kan gennemføre træningen kan vel ikke være en FSC-vurdering Det skal sygehuset (eller kommunen?) gøre. Stor kompleksitet, da der er mange handlinger inden operation. Risiko for spildt arbejde, hvis folk ikke skal med. Men i Silkeborg gør man aktivt brug af fx visualisere operationen. Man kan skrive nogle af spørgsmålene ind i det spørgeskema, man udfylder ved indlæggelse, så det er en automatisk del af arbejdsgangen. Projektledelse. Hvad siger projektet til at blive gået i bedene? Det skal mere være en driftsituation end et projekt Indsats i forhold til forebyggelse ved udskudt operation. Ny service/indsats Fælles Servicecenters rolle. Borgerens mulighed i forhold til at sige ja/nej og så hvis de først har sagt ja, og efter operation bagefter mener nej? Fra start kan der ligge en model for segmentering, så man rammer flest muligt rigtigt. (best practice) Businesscase, hvordan arbejder vi med den? Hvad er parametrene, og hvad skal borgertilfredsheden veje? - Regionalt - Kommunalt - Virksomhed - Samfundsøkonomisk Disse blev ikke omtalt: Skal det være FSC, som står for afprøvning postoperativt? Eller nogle aftaler som lægges ind i forløbsprogrammet? Hvad med startøvelser inden operationen? Data omhandlende vurdering af fx fysiske rammer og telerehabilitering kan indgå i det digitale indkaldelsesbrev. Spørgsmål kan skrives ind her. Videnopsamlingsstruktur bagved automatisk -intelligent hvordan? (A,B,C gruppe karakteristika) 3. Inklusion, genoptræningsplan, møde med borger Tiltag Styrker Svagheder Indhente samtykke (bør/skal) - Alt data samlet 1 sted - Oplysning/samtykke
7 Vurdering/revurdering: (dvs. revurdere på baggrund af den vurdering, der bliver lavet før operationen) Standardskema/spørgeskema/tje kliste godkendt af sundhedsfaglige i alle sektorer til screening af borgerens egnethed til at bruge telemedicin kan laves inden operationen (vurdering af deres parathed/kunnen). Herunder hvad har borgeren af teknologi i forvejen (have 3 standard personas som borgerne vurderes i forhold til kategori/personas a,b,c) OBS: Sundhedsfaglig person. (bør) Der laves palette af genoptræningsplaner, som er fordelt efter vurdering A,B,C. Dertil er der tillægsspørgsmål, som kan hjælpe fysioterapeut til at vælge den endelige træningsplan. (kan) på tværs af sektorer. - Sundhedsprofessionelle skal ikke bruge tid på det. - Spare tid i forhold til opstart af borger, så borger kommer hurtigere i gang. - Fælles sprog blandt sundhedsfaglige borger oplever et sammenhængende sundhedsvæsen. - Oplister forskellige muligheder for fysioterapeuter, der skal lave genoptræningsplanen. - Fys. Ved hvilke andre kompetencer/ressourc er, der er tilgængelige i sundhedssektoren. (fx er kommunen måske billigere end hospitalet) skal ind i EOJ, EPJ, praksisjournal. Eller de skal kunne se, at borgeren har givet samtykke til FSC - Standardisering kan føre til, at der er borgere, der bliver tabt/falder mellem to stole. - Standardvare i stedet for udgangspunkt i den enkelte borger Kommentarer Kan de selvhjulpne borgere ikke selv bidrage til, hvilken standardpakke man skal have? (delte meninger) Vigtigt, der er fokus på et fælles sprog som borgeren forstår Samtykke bør indhentes ved opstart (a la organdonation), men kan ændres under vejs. Samtykke til datadeling på denne måde ikke telemedicin eller oprationen. Forskellige samtykker på forskellige tidspunkter i forløbet. ABC-vurderingerne skal udvikles af kommuner og regioner Kan revurdering tage udgangspunkt i borgerens brug af telemedicinsk genoptræning? 4. Oplæring evaluering
8 Tiltag Styrker Svagheder Sundhedsfaglige (fysioterapeuter) som en del af FSC (bør) Oprettelse i TM løsning (flyttes til præoperativt) (skal) Standardproces, som per definition inkluderer alle til TM (kliniske retningslinjer, forløbsprogram): Der bør skabes evidens. Ændret ansvarsfordeling skal undersøges (bør) Standardproces (forløbsprogram). (skal) - Rutine opgaver kan outsources til generalistfysioterapeute r (Der er allerede et filter indbygget i systemet, kun de alvorlige fejl fremkommer). - De tekniske og praktiske ting afklares tidligt, så patienten er klar til genoptræning med det samme efter udskrivelse. - Flere borgere vil blive inkluderet end nu. - Styrken i standarder borger tilbydes det bedste forløb. - Giver borger et mere glidende forløb. - Uklar ansvarsfordeling mellem FSC fysioterapeut og offentlig terapeut. - Man kommer til at oprette patienter/borgere, som ikke skal bruges alligevel. - Man kan komme til at forvirre nogle borgere, som alligevel ikke skal have TM - Hvem har ansvaret for genoptræningen? (I dag kommunen) - Det kliniske blik kan ofte se mere end standardkriterier umiddelbart kan afsløre på forhånd - Hvem fremover entydighed tabes. - Vi piller ved sundhedsaftalerne - Borger kan blive forvirret hvem skal borger henvende sig til? - Mere gennemsigtighed - Individuelle hensyn nedtones. Kommentarer Tilgang til sundhedsfaglig ekspertise via virtuelt netværk IKKE fremmøde i FSC! Skal FSC også løse nogle af de problemer borgeren ønsker at få hjælp til? (Testen må ikke kun tage udgangspunkt i hvilke forløb, vi gerne vil have) 5. Afslutning + fortsætte træning
9 Ikke evalueringsdelen, om hvorvidt borgeren er færdig, det må være en vurdering fra den kommunale fysioterapeut Tiltag Styrker Svagheder Aktør Indgå aftale om afhentning af genoptræningsudstyr fx via webbooking (skal) - Dato der passer borger og FSC Aftale om opfølgende opkald, fx efter et halvt år (bør) Indgå aftale om mulighed for fortsat virtuel genoptræning i FSC regi. Mulighed for at starte dette forbyggende op før evt. operation. (bør) Leje af udstyr ved FSC (hvis ovenstående: skal) Afhente, bringe, rengøre, lagerføre (skal) Kontakt til ligesindede/ community (kan) Opfølgende opkald til borgeren (hvis ovenstående: skal) - Hvis arbejdet foregår ved siden af afslutning af genoptræning, bliver der nødt til at være flere opkald til borger Behandlingsfysioterapeut + borger (når forløbet alligevel skal afsluttes, kan fys. på vegne af FSC hjælpe borgeren med dette) - Forebyggelse Fys. på vegne af FSC. - Forebyggelse/ vedligeholdelse - Omkostningseffektivt, hvis der er koordinering med aktører, der allerede kommer i hjemmet eller er i nærheden af hjemmet, eller hvis borger selv kan aflevere udstyret på en pakkecentral - Borger kan opnå kontakt til ligesindede - Patient empowerment - Konkurrence mellem borgere (bedre træning) - Forebyggelse - Hvis forværring kan det opdages - Udstyr for dyrt FSC - Ikke omkostningseffektivt, hvis der skal ekstra biler ud at køre, for at hente udstyr hjem. - Styringen af koordineringen kan blive omkostningstung. - Dårlige råd spredes ligeså hurtigt som gode råd. Fys. på vegne af FSC evt. i samarbejde med privat fysioterapeut/træn er FSC koordinerer, ellers kommune, private virksomheder eller borgeren selv. FSC FSC
10 her Kommentarer Hvordan undgår man lighed i sundhed diskussionen ved tilbud, der skal finansieres ved egenbetaling fra borger, fx ved leje af udstyr. Eller f.eks. på et motionscenter. Værdiskabning: S08-S09: Hvor vil Fælles Servicecenter være mest værdiskabende i forhold til virtuel genoptræning: Forebyggelse/opstart Forebyggelse/efter forløb Forebyggelse inden, der er behov for operation. Måske der ikke bliver behov for operation, hvis forebyggelsen bliver bedre/sker tidligere? Screening af borgere Ved inkludering af borger tidligere, så de kan komme hurtigere i gang med genoptræningen Bedre/mere effektive/kortere forløb ved hurtigere opstart Ikke-kliniske opgaver Praktiske opgaver, logistik, support Ikke kliniske opgaver placeres hos ikke-sundhedsfaglige Opsætning af udstyr + koordination Oplæring: Billigere forløb Udvikling og viden Viden og best practice et sted Koordineret/sammentænkt udvikling og serviceproduktion på tværs af sektorer Opstart af telemedicinsk forløb: Anskaffelse af bedste løsninger klinisk og TCO Patient empowerment Patient empowerment via adgang til selvbetjening Uddannelse af borger/patient så vedkommende kan/vil mere Koordinering og måling Gennemtænkning af hele forløb med fokus på - Større effekt af indsats - Bedre livskvalitet Måleparametre: - Kroner - Tid Borgeren
11 Mere sammenhæng for borgeren Mindre transport for borgeren Rette hjælp til rette tid Bedre genoptræning af borgeren - Funktionsniveau - Oplevet livskvalitet Hos borger: som support Afslutning: Hurtigere frisk Andet Tilbudsoversigt dialog mellem borger og sundhedsfaglige Udviske gråzone Opstart af telemedicinsk forløb: Præhospitalet Afslutning: Genbrug Nye sekvenser påf rehab-scenariet Postkort rykkes frem S09 svært at høre pga. snakken i munden. Opsummering: S011: Vi har fjernet nogle ting senere i forløbet, som er flyttet frem, så det hurtigere kan afklares hvem der har brug for det, og så borgeren kan vende sig til tingene før genoptræningsstart de første dage er vigtigste, så det kan betyde hurtigere tilbage på arbejde. Så har vi overvejet at nedlægge myndighedsafdelingen, men det blev de ikke, de blev dog rykket frem. Til sidst, når man afslutter fra offentlig side kan man fortsætte i centeret, det er noget man køber selv. Den frivillige træning er også rykket op foran, f.eks. kan de praktiserende læger foreslå træning selv nogen gange kan man helt undgå en operation, hvis man træner, det kan f.eks. give færre smerter. Kan man lade FSC tjene ved win-back, hvis borgeren bliver bedre forebygget? S012: Horsens på forkant. Udgangspunkt i diabetes patient, konstateret enten type1 og 2 (for hospitalet: komplekse diabetespatienter). Dette er inklusionstidspunktet. Før det har vi oplært den sundhedsfaglige i at bruge udstyret, der er indkøbt udstyr. Falck står for at stille udstyret op. Next Step Citizen har udstyret, men det er Falck der har kontakten til borgeren. Vi har vidensopsamling. Vi har en ledelsesbeslutning (tværsektoriel) om at bruge det til brogere med kronisk
12 forløb diabetes, KOL, den ældre medicinske patient, hjerteinsufficiens. Vidensmedarbejdere i forhold til at sikre forløbet på tværs betales af hele organisationen og er fx personer i styregruppen. Nu har praksislægen med, selvom vi mangler 2-aftale, men i hvert fald lægen på hospitalet og sygeplejersken på hospitalet (ambulatorium), samt hjemmesygeplejersken (vi a et uddannelsesforløb for borgere på sundhedscenter) som vurderer inklusion af en borger ud fra inklusionskriterierne. De snakker med borgeren om det og indhenter informeret samtykke. Det er Falck som håndterer samtykkerne, så de ikke ligger rundt omkring. Der bliver sendt besked til alle om at borgeren er inkluderet. Lidt fremtidsmæssigt, så kunne det være at kommunen reagerer på at hospitalet inkluderer en borger, og siger at der skal kobles nogle flere ting på. Lige nu er det blot video og målinger, men på sigt skal der flere ting på, f.eks. registrere tilstand, medicin, kalender, dagbog. Borgeren kan kalde op selv, på sigt måske også pårørende. De inkluderede borgere randomiseres, da det er et forskningsprojekt med en kontrolgruppe, der følger almindelig procedure. Call centeret (Falck) for besked på at (interventionsgruppe-)borgeren skal oprettes i systemet. De sikrer at alt er på plads med samtykke og anden information. Derefter tages en teknologi-afklaring A,B og C kategorier for hvor godt kørende borgeren er mht. selvhjulpethed og teknologi (fx eget internetopkobling), vurderingen kan justeres når man har haft et besøg ude ved borgeren og kan se mere præcist. Opsætning tager længere eller kortere tid alt efter hvilken kategori, borgeren er i. Hvis borgeren f.eks. har eget internet tager det 2 dage, men længere hvis der skal sættes internet op. Aftale med borgeren og giver besked om at de sundhedsfaglige skal tage ud til borgeren.??? hvornår gør den sundhedsfaglige det??? Falck tager ud og sætter op og oplærer borgeren. De har ansvar for alt logistikken. De ved hvilket udstyr der skal sættes op for en diabetes-patient. Klarmelding via senere via systemet. Så ved de sundhedsprofessionelle at alt er klar (de bliver informeret løbende). Så er vi klar og det er med borgeren i centrum, at de kan lave videoopkald og målinger (blodsukker, blodtryk og vægt), og de har aftalt med de sundhedsfaglige, hvor tit de skal ringe op. Der er indsat grænseværdier for den enkelte borger, også hvor mange gange den må slå ud, før der gives en advarsel. De kører så i et forløb, lidt forskelligt men ca. mellem 3 og 6 måneder, og med en aftale om hvor tit de skal mødes virtuelt med den sundhedsfaglige. Hvis der er noget der ikke virker, skal borgeren eller de sundhedsfaglige tage kontakt til centeret, og så tager de over i forhold til at sikre at måleudstyret virker igen og klarmelder igen. Der logges på, hvor tit der tages kontakt, også om der tages kontakt på tværs mellem sundhedsprofessionelle. Der opsamles fejlrapporter, så der kan følges op overfor leverandøren. Effektmåling med hvor tit er de på, hvor mange målinger laver borgeren antagelsen er at jo mere de bruger det, jo mere virker det. (og hvis det aldrig bliver brugt, skal det ikke blive stående). Så når borgeren er afsluttet det laves der en aftale om, så tager Falck ud og henter udstyret og står for at rengøre det og lagerført. Afslutningskriteriet er at de har fået en bedre egenmestring. Lige nu er det de
13 sundhedsfagliges vurdering, men hospitalet kører et fast forløb, men der er forskellige i borgernes behov. De kan ikke få et år, hvad kan man nå inden for 3-6 måneder for en given borger? Der sættes nogle mål op. Det vides ikke, om det på sigt er noget, som folk skal have lov til at beholde. Business casen beror på færre indlæggelser, færre udkørende besøg, hurtigere overgange mellem hospital og praksislæge m.m. På sigt er det en generisk platform, hvor man skal kunne koble alle mulige på, men lige nu er det et forskningsprojekt, hvorfor der er valgt 4 diagnosegrupper. Det kan også tænkes at der sker ændringer i hvilket udstyr de har undervejs, hvis der f.eks. puttes flere aktiviteter på. Så laver man et loop tilbage. Storyboardet forsøger at tage udgangspunkt i en drift-situation, selvom projektet pt. er et forskningsprojekt. S013 Røde post-its på snart sagt alle postkort Der arbejdes med faserne. S014 Tiltag Indkøb: Åben bog leverandører og indkøbere har helt åbne regnskaber Screening af hvor og til hvad telemedicin kan bruges og hvilken BC, der kan forventes Én indgang for industrien til at anvende platformen til test + evidens Opstille vision/mission Forankring Sælge viden Bør/Skal /kan Bør Skal Bør Skal Opstart ens for alle TM projekter Styrker - Tæt samarbejde, derved opnås gode aftaler - Identisk metode til at vurdere på - Let at teste nyt og påvise besparelser/ effekt / evidens - Alle ved hvad man vil - Udfordrer det eksisterende - Hvis man ikke går efter det, når man det ikke Svagheder - Svært for nye spillere at komme ind - Hvordan får vi tænkt nyt? det fryser for tidligt - Monopolisme - Pas på at standarterne ikke bliver forældet - Den kan stå i vejen for, at vi kommer i gang - Nogle er bange for at
14 En vidensbank i værdiskabende innovation (Exit-option indbygget fra start) - Eksport - Meget værdifuldt - Viden skal ejes mellem det offentlige og det private sælge data - Forretningsmodellen - Hvad hvis virksomheden opbygger viden, men hvis virksomheden ændrer strategi? Roadmap. Det organisatoriske set-up skal overvejes spilleregler Kommentar til opstart: Hvad med de 1000 blomster? (der skal stadig være plads til at projekter vokser/skabes lokalt fx på hospitalerne eller i kommunen) 2 projektmodeller (den ene er en driftsmodel) et udviklingsspor og et plug-and-play spor Minus MAST vurdering Skal IPR ligge i centeret? Hvem skal eje FSC? Inklusion Tiltag Bør/Skal/kan Styrker Svagheder Markedsføre telemedicinske forløb Bør BYOD (Bring your own device) - Lette brugen af telemedicin - Omkostningstungt for FSC afklaring af rammer Administration af registrering Samling af ydelseskatalog Opsætning af løsning (lade det indgå i inklusionskriteriet, hvis den ikke bliver brugt, så hentes den igen ) Koordinere i forhold til forløb Skal Skal Bør/Skal Bør Kan - Bredere inklusion - tilgængelighed - Entydig opgavefordeling - Mere målrettet brug af telemedicin (ikke nødvendigvis efterspørgsel efter ydelserne) - Kompleks koordinering - For mange kokke multisyge (Note: COMMUNITY) Kommentar til inklusion: Hvor tit skal der måles
15 Hvad skal der måles/ rapporters Hvor tit skal man have svar/ respons fra hospital/ kommune/ praktiserende læge Hvem Tiltag Bør/Sk al/kan Call-center + Sygeplejerske + Borger Systematisk borgerafklaring - Borgerens telemedicinske parathed - Adgang til internet + tekniske devices i borgerens hjem - De sundhedsprofessionelles vurdering af borgerens telemedicinske behov Call-center Ved indlagte borgerere opsættes udstyret i borgerens hjem, så det er klart når borgeren kommer hjem (i hvert fald skal internetforbindelsen være klar) Sygeplejersk e Oplæring af (/præsentation for) borgeren i udstyret inden borgeren udskrives (evt. opstart af hjemmesygeplejerske via. telemedicin). Forberedelse Skal Styrker Den telemedicinske løsning tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Svagheder - Ikke standartpakker - Borgeren kan opleve forskellige typer af løsninger forvirret? Skal Hurtigt i gang Den rette placering af udstyr i borgerens hjem? (pårørende kan evt. låse op) Skal - Styrker tværsektorielt samarbejde - Mere læring til borgerne (+ sundhedsfaglige) Rengøring af udstyret? Afklaring af forløbet, hvor tit skal der måles fx Sociale medier grupper af borgere Kan Snak med nogen som mig Forkerte løsninger
16 med samme (telemedicinske) løsning + frivillige Kommentarer til forberedelse: (Note: rart for borgeren at snakke med nogen i samme situation) spredes lige så hurtigt, som gode løsninger Er Community en femte ydelseskategori for FSC? (ja ) Ligeså med gråzone-kliniske beslutninger/vurderinger En kiosk-tankegang, hvor det er borgeren der skal vælge, hvad der er relevant. FSC dikterer ikke indhold i kiosken men kan via selvbejteningsdelen - formidle relevante ydelser fra andre aktører og fra klinikerne. FSC skal tage noget arbejde fra andre, det skal ikke være en serviceudvidelse samlet set. Tiltag First line support 24/7 (Teknisk) Kontaktliste ifm. kliniske spørgsmål, således supportcenteret kan sikre besvarelse. Triagering af målinger. Grænseværdier bestemmer hvem der skal tage action (regler for antal overskrivelser) Behandling af data opsamlet ved brug af telemedicin. Indrapportering til ledelsen Kig besøg fra servicecenter f.eks. 1 Telemedicin (+ tekniske problemer) Bør/Skal/ kan Skal Skal Kan Bør Kan Styrker - Optimeret forløb/ kommunikation for borgeren (overskueligt) - Opleve fælles forløb - mindske forstyrrelser for sundhedsfaglige. - Tryghed for borgeren - Spare tid for de sundhedsfaglige -Kan FSC tage action selv? Ansvar? - Big data/ viden om telemedicin - Beslutningsgrundlag - Forebyggende - Spare Svagheder - Sikre rette kompetencer for supportmedarbejder - Vil borgere opleve mange kontaktpersoner? - Hvordan sikres korrekte grænseværdier ved ændring af borgerens tilstand -ansvar? Tidskrævende - ok, med virtuelt besøg? - forskellige personer
17 gang om ugen. Dialog og opfølgning ved borger. hjemmeplejetid skaber utryghed (sikre plan herfor). (Kommentar fra gruppen: dette kunne måske også glæde for opfølgende hjemmebesøg) Stuegang morgenmøde på tværs af sektorer, som koordineres af fælles servicecenter Kan - Sikre kommunikation - Blødere overgange Borgere/ pårørende adgang til sundhedshotspot - Kan kontakte FSC ved almene spørgsmål, som ikke besvares af info. Kan - Forebyggende - Vidensdeling FSC ansvar Kommentar til telemedicin: S015 Skal alle have 24/7? Forskellige grupper har forskellige behov. Evt. åbningstid uden for folks arbejdstid. Sundhedsfaglig rådgivning Hvis ikke: - utryg - akut Standard-svar, kan evt. håndteres af HK er, som det ses ved praksislægen med egen telemedicinsk praksis? Hvem Tiltag Bør/Sk al/kan Sundhedsfagl ig Ikke afslutning: borgeren får lov at køre videre selv evt. egenbetaling. Man afslutter klinikernes Kan Afslutning? Styrker - Tryghed borgeren - Forebyggelse - Kontinuitet, hvis borgeren får tilbagefald Svagheder - Økonomien er uafklaret - Gråzone-ansvar
18 pligt til at kigge på data, men borgeren får lov at køre videre selv. FSC Ansvar på sikkerhedsnet niveau Kan - Gråzone for klinisk ansvar Personlig agent? - på flere niveauer: Personlig/Call-center - Forebygge Teknisksupport? - Risiko for falsk negativ FSC/ computer Forebygge tilbagefald via automatisk data analyse / big-data Kan FSC Opsamle eksempelvis KPI Bør Opbygge viden om f.eks. besparelse FSC Rengøring, lagerstyring, etc. Skal Aflaste sundhedsfaglige på tværs af sektorerne Ekstra ture til borgeren, hvis eksempelvis en hjemmesygeplejers ke alligevel køre ud til borgeren Kommentar til Afslutning: Det skal være en strategisk beslutning, at man vil arbejde med BigData S015:04:34 Der ændres på sekvensen / pause S016 Identificering af hvad det er for et hjem, man behøver ikke spørge om det samme 5 gange, det kunne være det var dokumenteret et sted. Skal kommunen evt. kunne se borgerens plan-tegning af hjemmet? (for meget overvågning ) Der laves en cirkulær model, hvordan sikrer man at der både kan laves revurdering og at man ikke skal spørge om det samme igen og igen?
19 Processen tegnes rundt en detour ved tekniske problemer, en tilkørselsrampe og en exit efter en evaluering. Centergravitationen udgøres af borgerens motivation. Den første cykel er dyr, men derefter kan man bygge oven på det gør det mere effektivt. Cash-flow hvad hvis nogle dele er egenbetaling og andre er offentlig ydelse? Telemedicin som sundhedsfaglig behandling er en offentlig ydelse. Når behandlingen ikke er indikeret mere, er det ikke længere på offentlig regning, men hvis der er nogle ting i den ydelse som har hjulpet dig, og som du gerne vil fortsætte med, så kan man købe det selv. Og når man så bliver syg igen, og der igen er sundhedsfaglig indikation, så betaler man ikke i den periode.. Hvordan med data skal den lægges på sundhed.dk? S016:16:30 hvilke værdier skal FSC bygge på? Ikke mange kommentarer og silent structuring S017 Gruppering af post-its.. HAR VI NOTE PÅ VÆRDI-postits? Tanker om vejen videre. (S017:01:41) 1 Udarbejde et storyboard mere på sår 2 Definere en vision hvad vil man med FS? 3 Gå ned i scenarierne i forhold til operationalisering - Økonomisk perspektiv hvad koster det? Hvad er billigt og har stor værdi Hvad er dyrt og har lille effekt Etc. 4 Hvordan skal projektet sælges ind / forankres - Hvordan overbeviser vi, hvilke argumenter - Workshop få ejerskab over det materiale vi har 5 Konkretisere besparelses potentiale 6 Kritiske værdier / masse - Hvad er vigtigst at få med - sundhedsaftalerne 7 Undersøg mere om projekt EPITALET -Lyngby-Tårbæk, TCN. Det er de samme tanker, der går igen. 8 Hvem skal eje FS? 9 Hvem skal FS skabe værdi for? Formål, business case 10 Plan for det videre forløb 11 Konkretisering af konceptet og den værdi det skal skabe 12 Formulér hel konkrete services for at kunne prissætte det
20 - Forventninger og krav for alle 4 ydelseskategorier 13 Ansætte en udviklingskonsulent.. komme i gang 14 Start med 3-4 cases og prøv af med prototyper, samtidigt med at der laves en BC 15 Skabe et match mellem interessenterne og opgaverne, ædruelig BC på generelt niveau (de færreste TM projekter har data om tidsforbrug ) - Skab en bæredygtig fremtidig ejerform 16 Borgerne hvad vil de? - Skab et fremtidsbillede, være skarpere på den drivkraft, som ligger hos borgeren 17 Skab dokumentation for storyboard dagen - Måle værdien for borgerperspektivet, funktionsorienteret 18 Afdække de udfordringer, der skal håndteres - Hvad er der af allerede indgåede kontrakter - Forskelle mellem skjern og aarhus etc. - Hvilke barrierer er der? indsat Kommunikation, som overbeviser om at vi skal have penge til at fortsætte? Business case: Hvilke parametre skal indgå i den? Organisatorisk forankring, scenarier og forslag på det. Virkelighedstro test i Simplificering af konceptet Undgå at skære visionerne fra vi skal finde en model, hvor vi kan gå videre med de ting der ligger til højrebenet samtidigt med at vi arbejder med en større vision. 20 Supplere storyboard med prototyper Indsat Indsat Indsat Det skal udkrystaliseres, hvad FSC egentligt skal gøre. Ambitionen er meget høj (urealistisk høj? Man kan dårligt nok håndtere multisygdom i sundhedsvæsenet, hvordan skal FSC gøre det?) Ok at løfte barren Dele de forskellige indsatser ud på de 4 ydelseskategorier, og så gradere dem efter om de er fase 1 eller 3. Hvad kan vi gå i gang med at konkretisere? Hvis der skal kød på nogle af de konkrete opgaver, hvordan kan vi så involvere folk i det (inden udbud i 2068 ) Borgerperspektivet spørge raske personer det kan være at deres ønsker kan være drivende for de økonomiske snakke, hvad gør at man vil betale 19 kr om måneden?
21 Indsat Brugerundersøgelse i forbindelse med Region Sjællands portal. Aarhus egen call center til at understøtte nogle projekter, med nogle sundhedsstuderende har regnet på BC, de mener at der er tilbagebetaling under 2 år, hvis der kommer 25 patienter på. Så: en BC kan godt laves på foreløbigt grundlag 21 ikke forklaret på videoen 22 ikke forklaret på videoen 23 ikke forklaret på videoen Det er behandlingens effekt, der udgør den største værdi, men vi kommer tit til at retfærdiggøre vores BC i de processer og omkostninger vi har i dag og så bliver den næsten altid for lille. Og det er få pilotprojekter, der kan fremvise klinisk effekt Kvalifikationsniveauet hos medarbejdere i FS - Niveau dele fx 1, 2 og 3 Spørg samarbejdspartnere, om de kan se en forretningsmodel - Hvordan kan vi konkretisere og komme tættere på hinanden Husk det forebyggende perspektiv i FS - Spørg forskellige grupper: kronikere, raske, andre etc.. - Helbredsprofilen har lavet et stort arbejde 24 Simulation af FS man skal kunne se, hvordan ting spilles ind i FSC. Projekterne er endnu ikke blevet presset op i skala. Så længe ildsjælene klarer ærterne er der måske ikke udtalt behov for FSC. Evaluering af dagen: Det har både været innovativt og konkret. Story boards har været godt værktøj for at diskutere på begge niveauer.
22 S018 Metodikken kan bruges fremadrettet. Tak for i dag.
Click to edit Master title style
Fælles Servicecenters forretningsmodel og de fire ydelseskategorier Dette afsnit beskriver kort den metode, der er blevet anvendt til at udvikle forretningsmodellen for et Fælles Servicecenter. Arbejdet
Læs mereFælles Forside Servicecenter
Fælles Forside Servicecenter 7. Maj 2015 Gitte Kjeldsen og Nanna Skovgaard Sørensen Indhold Introduktion til Fælles Servicecenter Konceptet De fire servicekategorier Samarbejde på tværs? Hvad kan vi forvente
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereTeleCare Nord Resultater og erfaringer
TeleCare Nord Resultater og erfaringer Hvorfor Global udfordring med øget antal kronikere Pilot og forskningsprojekter viste potentiale Kronisk sygdom udgør en stor og stigende del af sundhedsbudgettet
Læs mereFælles Servicecenter for Telesundhed. Et tværsektorielt samarbejde mellem kommuner og hospitaler i Region Midtjylland
Fælles Servicecenter for Telesundhed Et tværsektorielt samarbejde mellem kommuner og hospitaler i Region Midtjylland 1 Fælles Vision Fælles Servicecenter fundamentet til enkel og tryg telesundhed for borgere
Læs mereårjournalen Pleje.net understøtter nu også kommunikation om stomier. Fælles Servicecenter hjælper også med supporten af denne del af systemet.
Nyhedsbrev juni 2016 Nye cases i Fælles Servicecenter giver nyttig viden Fælles Servicecenter leverer nu både support til telemedicinsk sårvurdering og stomi-delen i journalen, pakker tasker med telemedicinsk
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereKvalitetskontrakter 2013 for Pleje og Træning
Kvalitetskontrakter 2013 for Pleje og Træning Opgaveområde Pleje og træning Kode: SO15 Hjemmeplejen Forebyggelse af fald hos borgere i hjemmeplejen Mål At reducere antallet af fald hos borgere. At der
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereSammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed
Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens
Læs mereTværsektorielt samarbejde om og med patienten
Tværsektorielt samarbejde om og med patienten TeleCare Nord - storskala Alle nordjyske KOL-patienter, der er meget besværet af KOL, og som kan have gavn af projektets løsning skal have den tilbudt. Uanset:
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereSammendrag af input fra workshop d. 29.09.15
Sammendrag af input fra workshop d. 29.09.15 Deltagere: 5 borgere og 6 sundhedsfaglige/medarbejdere fra region og kommuner Principper for en borgerportal På workshoppen fremkom der følgende overordnede
Læs mereBilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb
Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb (Bilag til dagsordenspunkt 2, Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse
Læs mereHorsens På Forkant med Sundhed
Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds Hotspot v/ Direktør Karin Holland, Horsens Kommune Agenda Projektet: Sundheds-Hotspot Partnerskabet Horsens På Forkant med Sundhed Praktiske råd
Læs mereHorsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt
Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereNetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter
NetKOL Brugernes erfaringer Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015 Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH projektet Gravide m. komplikationer
Læs mereSamarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet
Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej
Læs mereKOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen
KOL Kompetencecenter Rådgivning telefonen Rådgivning Anonym og uvildig rådgivning til både borgere med KOL og sundhedsprofessionelle, der arbejder indenfor området. Åben alle hverdage kl. 8-15 Borgerne
Læs mereHorsens på Forkant med Sundhed
Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereHorsens På Forkant med Sundhed
Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereWorkshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde?
Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde? Hvem er vi Hospitalsenheden Horsens Sygeplejerske på hjerte amb. Berit Falkesgaard Nørgaard Horsens Kommune Sygeplejerske i Horsens Kommune Trine
Læs mereNational udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL
National udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Mette Harbo, digitaliseringschef, Københavns Kommune Christian Boel, koncerndirektør, Region Midtjylland esundhedsobservatoriet
Læs mereTeleCare Nord Telehomecare i fuld skala
TeleCare Nord Telehomecare i fuld skala Forskningsmæssigt afsæt Forskningsprojektet Telekat v/ Aalborg universitet Reduktion I antallet af indlæggelser Reduktion af gennemsnitlig indlæggelsestid Fald i
Læs mereFælles Servicecenter
Fælles Servicecenter fra tegnebræt til virkelighed Gitte Kjeldsen, Project Manager, Hospitalsenheden Horsens Medtech Innovation Center Nanna Skovgaard Sørensen, Konsulent Center for Telemedicin, Region
Læs mereKIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.
Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereTemanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereLogistik, service og support i udbredelsen af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL
Logistik, service og support i udbredelsen af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Britta Ravn, centerleder Center for Telemedicin, Region Midtjylland og Mogens Kahr Nielsen centerchef
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Indsatsområde: Sundheds-IT Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Nordjylland og Kommuner i Region
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mere1. Projektbeskrivelse
Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereIndsatsteori og mulige indikatorer
Benchmarkanalyse og udvikling af serviceindikatorer på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommune Indsatsteori og mulige indikatorer Notat Dette notat beskriver for det første den indsatsteori
Læs mereCaretech Innovation Hemolab@Home
1 Projektevaluering Caretech Innovation Hemolab@Home Deltagere/partnere: Caretech Innovation, v. Alexandra Instituttet A/S Unisensor A/S Århus Sygehus, Hæmatologisk afdeling R Dato: d. 26.1 2012 Version:
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereTelemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom
Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Et klinisk randomiseret, kontrolleret studie til vurdering af den kliniske effekt og de økonomiske konsekvenser af telemedicinsk service
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1
Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger
Læs mereUdviklingen indenfor sygeplejeydelser:
Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,
Læs merePatientinformation. TeleCare Nord
Patientinformation TeleCare Nord patientinformation TeleCare Nord TeleCare Nord er et telemedicinsk projekt for KOL-patienter i Nordjylland. Projektet baserer sig på gode resultater fra tidligere telemedicinske
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereSygebesøg i Region Sjælland
Sygebesøg i Region Sjælland Del II Modeller & tiltag i forhold til sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Baggrund for analyse og
Læs mereHorsens på forkant med sundhed Et sundheds-hotspot ser dagens lys
Innovationsdag Horsens på forkant med sundhed Et sundheds-hotspot ser dagens lys Wenche Svenning, Projektleder Hospitalsenheden Horsens & Horsens Kommune Christina Egelund Antonsen, Innovationskonsulent
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs merePatient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under
Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende
Læs mereKARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.
»Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region
Læs mereNOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereI Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:
Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så
Læs mereCancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis
Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis
Læs mere27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU
Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.
Læs mereÅrsberetning 2015 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER
Årsberetning 2015 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER Indledning Der har igennem 2015 været fokuseret yderligere på udvikling af det tværkommunale genoptræningssamarbejde.
Læs mereSagsnr.: 2014/0006967 Dato: 4. september 2014. Ældrepuljen uddybning af ansøgninger omkring velfærdsteknologi
Notat Sagsnr.: 2014/0006967 Dato: 4. september 2014 Titel: Ældrepuljen uddybning af ansøgninger omkring velfærdsteknologi Sagsbehandler: Sune Buch-Sloth Udviklingskonsulent Udvalget for Ældre og Handicap
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Albertslund
Læs mereNikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof
4 scenarier Digital tilbagemelding til borgeren på målinger Brugerbetalt Wellness Forebyggende / forsikring Borgeragent EEJ superhelt Praksisintegration? Jonna Jørn Ikke klinisk ansvar, borgerdrev et Hardy
Læs mereTelemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager
Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens
Læs mereKombinationsstillinger
Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereOPGAVE- OG ANSVARSFORDELING
TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereBorgeradgang til E-Journal i Region Hovedstaden Projektleder Mikael Zebbelin Poulsen, Region Hovedstaden
Borgeradgang til E-Journal i Region Hovedstaden Projektleder Mikael Zebbelin Poulsen, Region Hovedstaden 1 e-sundhedsobservatoriet 21.-22. oktober 2009 Kort historik og status på borgeradgang g g i e-journal
Læs mereTeleCare Nord business case mål
TeleCare Nord business case mål Reduktion til 70% af niveauet ved traditionel behandling. Heri indgår bl.a. - Reduktion af genindlæggelser (2,1 ->0,97 indlæggelser) - Reduktion af sengedage (5,5 -> 4,5
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Vikærgården det papirløse omsorgshotel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Alice Jensen E-mail: alije@aarhus.dk Telefon:
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereEVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder
EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder Pilotprojektet er evalueret ud fra en procesbaseret tilgang til virkningsevalueringen. Evalueringsspørgsmålet: Jobcenter Langeland ønskede at
Læs mereFuresø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune
Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereOmråde: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013
Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre
Læs merePå trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen
På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereDet udgående laboratorium
Foreløbig projektbeskrivelse - 2013 Det udgående laboratorium GENERELLE OPLYSNINGER UDARBEJDET af Pierre N. Bouchelouche, led. overlæge Klinisk Biokemisk afd. Køge Sygehus Rasmus Baagland, sundhedschef
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereBilag 3. Drejebog for opstart af cases i Fælles Servicecenter
Bilag 3. Drejebog for opstart af cases i Fælles Servicecenter Version 4. Opdateret 27. Januar 2016 Indholdsfortegnelse Bilag 3. Drejebog for opstart af cases i Fælles Servicecenter... 1 1. Indledende møde
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereImplementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune
Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereHIT HjerteinsufficiensTelemedicin
HIT HjerteinsufficiensTelemedicin Et Offentligt Privat Innovationsprojekt Marianne B. Lauritsen Region Hovedstaden Baggrund Innovationsprocessen Samarbejdet med borgere og virksomheder De gode historier
Læs meresundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.
Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem
Læs mereUdmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)
Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,
Læs mere4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer
4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket
Læs mereEt spørgsmål om tillid
PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket
Læs mereBesøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune
Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets
Læs mere