Forvaltning af rigkær i Helnæs Made
|
|
- Mathilde Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forvaltning af rigkær i Helnæs Made Vurdering af muligheder for hydrologisk genopretning af grundvandspåvirkede rigkær Rasmus Ejrnæs & Dagmar Kappel Andersen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Ole Munch Johansen Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet
2 Baggrund Hovedparten af den beskyttede lysåbne natur i Helnæs Made kan beskrives som rigkær habitattype Der er dog et betragteligt overlap mellem rigkær og kalkrige kildevæld (habitattype 7220), og den følgende gennemgang kan i høj grad betragtes som fælles for de to naturtyper. Rigkær er en lysåben naturtype, der kan opstå hvor næringsfattigt, kalkholdigt grundvand presses op til jordoverfladen og danner et fugtigt til vådt miljø, for eksempel i ådale, i klitlavninger, på skråninger, eller andre steder, hvor undergrunden er gennemtrængelig for det opstigende grundvand. Vegetationen i rigkæret er almindeligvis lavtvoksende, artsrig med mange kalkkrævende arter og oftest domineret af halvgræsser og mosser. Der vil ofte være et ret stort islæt af sjældne arter (Wassen et al. 2005). Den konstante gennemstrømning af grundvand er af afgørende betydning for opretholdelsen af de særlige økologiske forhold i rigkærsområderne, og ligegyldigt i hvilket habitat rigkæret er opstået, er der en række vandkemiske og hydrologiske forhold, der er meget ens (Grootjans et al. 2006):Vandstanden er meget stabil hen over året sammenlignet med regnvandsbetingede mosetyper, og den vandmættede zone befinder sig ofte indenfor 10 cm fra overfladen med et mindre fald hen over sommermånederne (Boomer & Bedford 2008a). Indholdet af calcium i grundvandet er højt, og det medvirker til at stabilisere ph mellem 5,5 og 8 afhængig af undergrundens beskaffenhed og forholdet mellem grundvand og overfladevand i området (Almendinger & Leete 1998b). Foruden calcium vil indholdet af ioner som jern og mangan også være højt, og det er med til at binde fosfor, så det bliver utilgængeligt for planterne, og der skabes et næringsbegrænset miljø (Boomer & Bedford 2008b, van der Welle et al. 2008). Antropogene påvirkninger af hydrologi og vandkemi har gjort rigkær til en truet naturtype i Danmark. De fleste vådområder er i større eller mindre omfang drænet, så dyrkning eller græsning er blevet mulig. Tilførsel af næringsstoffer via luft, overfladevand og tilmed grundvand forskubber balancen i rigkærene, så mere konkurrencestærke arter vinder indpas og udkonkurrerer de karakteristiske lavtvoksende arter. Dræning og indvinding af grundvand til drikkevand eller markvanding medfører selvsagt en sænkning af vandstanden og derved iltning af den ellers vandmættede tørv, der så kan nedbrydes og måske frigive næringsstoffer (Grootjans et al. 2006; Wassen and Olde Venterink 2006). De fleste danske rigkær har behov for pleje i form af græsning, slæt eller rydning af vedplanter for at bibeholde den lysåbne struktur. Samtidig er optrædning af kreaturer med til at skabe en varieret struktur med en gradient i fugtighed og åbninger i vegetationen, hvor nye planter kan etablere sig. Projektområdet Projektområdet er i dette projekt Helnæs Made, med fokus på de grundvandspåvirkede arealer, som findes i kanten af maden. Områderne kan opdeles i et ganske lille område mod nord, en klynge af rigkær vest og nord for Åledyb og et område i den sydøstlige del af maden. De bedst bevarede rigkærsområder findes vest og nord for Åledyb, og her forekommer blandt andet en bestand af mygblomst, som er indikator for ekstremrigkær, og som er beskyttet og opført på Habitatdirektivets bilag II (se figur 1).
3 Figur 1. Oversigtskort over Helnæs Made med kortlagte rigkær (7230) og kildevæld (7220) For gennemgangen i det følgende er rigkærene ved Åledyb opdelt i fem delområder (A-E, se figur 2). I basisanalysen for habitatområdet (prior.dmu.dk) vurderes naturtilstanden som gunstig (god), men dette dækker over at artstilstanden vurderes som gunstig (høj), mens strukturtilstanden vurderes som ugunstig (moderat). Ser man på indikatorerne for forvaltningen, peger basisanalysen på, at græsning/slæt er utilstrækkelig, og at der tillige er tilgroning med vedplanter og en ikke-optimal hydrologi i områderne. Denne vurdering blev bekræftet under besigtigelsen i marts 2011, hvor det tydeligt fremgik at græsningstrykket mange steder var for lavt med markant ophobning af førne fra forrige års vækst.
4 Figur 2. Oversigt over rigkær nord og vest for Åledyb (delområde A-E) Ved besigtigelse 22. marts 2011 blev der taget vandprøver i piezometerrør, grøfter samt et drænrør (figur 3A-C). Der blev udelukkende fundet høje værdier for nitrat i drænrøret. Økohydrologiprojektet (Ejrnæs et al. 2010) foreslår en grænseværdi for nitrat-n i rigkær og kildevæld på 0,3 mg/l, og højeste værdi målt i grøfterne som omkranser rigkærene er 0,6 mg/l. For fosfat i vand, er grænserne mindre klare, men økohydrologiprojektet tyder på at værdien helst skal ligge under 1 mg P/l (Ejrnæs et al. 2010). Ingen af de målte prøver ligger over denne grænseværdi. Det var altså ikke muligt i marts 2011 at konstatere næringsbelastet overfladevand i nogle af de undersøgte grøfter. Det skal dertil siges at prøverne blev indsamlet efter en tør periode, og ingen af grøfterne bar præg af nogen stor afstrømning. Figur 3A-C. Oversigt over analyseresultater af vandkemien i området. A=Ammonium (μg/l), B=nitrat (mg/l), C=fosfat (μg/l). Mygblomst Mygblomst er fundet i områderne A, B og E med den største og mest stabile bestand i område B. Vi har undersøgt, om det er muligt at forudsige, hvilke områder som er egnet for mygblomst ved at bruge information om vegetationen fra overvågningsfelterne i NOVANA. Til modellen anvendte vi data fra 700 prøvefelter (gentagelser fra forskellige år medtaget) fra seks overvågningsstationer, hvor der har været fundet mygblomst. I modellen har vi forsøgt at forudsige forekomst af mygblomst i prøvefelterne ud fra felternes vegetationshøjde, vedplantedækningsgrad samt en række mål afledt af sammensætningen af plantearter i felterne: Antal typiske rigkærsarter (både mosser og karplanter), Ellenberg-gennemsnit for ph-tal, næringstal, fugtighedstal og ratioen mellem Ellenbergs næring og ph (i det følgende refereret til som næringsratio). Næringsratio har vist sig at være en god indikator for næringsbelastningen i rigkær. Vegetationshøjde og tilgroningsgrad var ikke signifikante, men det var Ellenberg-variablerne samt antallet af typiske arter. Figur 4 viser hvordan sandsynligheden afhænger af næringsratio, fugtighed og ph. Sandsynligheden falder med stigende næringsratio (næringsbelastning), stiger med fugtigheden til et vist punkt, hvorefter den falder, og stiger med stigende ph.
5 Figur 4. Effekten af næringsratio (nutrat), fugtighed (moist) og ph (ph) på sandsynligheden for at finde mygblomst. De stiplede linjer angiver usikkerhedens størrelse, og usikkerheden afhænger typisk af antallet af observationer, som vises som streger i bunden af figurerne. Figur 5 viser, hvordan rigkærsområderne indenfor NOVANA-stationen i Helnæs Made egner sig for mygblomst, baseret på modellen for mygblomst på alle NOVANA-stationer. Modellen fra de 6 danske NOVANA-stationer med mygblomst er fint i stand til at forudsige forekomsten i Helnæs Made. Efterfølgende er det undersøgt hvordan forekomsten af mygblomst i Helnæs Made fordeler sig i forhold til koten, beregnet ud fra den detaljerede digitale højdemodel. Sandsynligheden for at finde mygblomst i Helnæs Made er signifikant størst i prøvefelter ved laveste kote. Effekten af kote er stadigvæk signifikant når modellen inkluderer effekten af næringsratio.
6 Figur 5. Ekstrapolation af forudsigelserne af sandsynligheden for forekomst af mygblomst I Helnæs Made baseret på en model af sandsynligheden vurderet ud fra vegetationens nuværende sammensætning. Prøvefelterne er vist på luftfotoet, og det er angivet i hvilke prøvefelter der er registreret mygblomst under overvågningen. Forvaltningsforslag Rigkær og kildevæld er begrænset af forekomsten af kalkrigt, baserigt og næringsfattigt grundvand, som gennemstrømmer tørven. Hydrologisk genopretning vil derfor i første omgang være målrettet, at grundvandet ikke ledes bort fra kæret via grøfter, men siver langsomt gennem kærområdet ved at følge terrænets naturlige fald. Det er blandt andet hollændernes erfaring, at det ofte er mere perspektivrigt at undgå afledning af grundvandet i selve kærområdet end at regulere vandindvinding eller arealanvendelse i oplandet, selvom dette også kan være påkrævet. Hvis man kigger på oplandet til rigkærene i mygblomstområdet, så er det ikke stort sammenlignet med mange andre udstrømningsområder, simpelthen pga. øens størrelse. Bedømt ud fra oplandets topografi er det næppe større end 35 ha. Arealet af rigkærene er 10 ha. Der dannes maksimalt 1 mm grundvand pr dag i oplandet hvilket bliver til 3,5 mm pr dag hvis alt vandet kommer gennem rigkærene. Realistisk set er det nok kun 1-2 mm pr dag, der i gennemsnit kan forventes at strømme til rigkærene. Til sammenligning fordamper der ca. 5 mm pr. dag på en varm sommerdag. Altså har vi med et område at gøre, hvor grundvandstilførslen er i den lave ende eller i hvert fald ikke ligefrem springer frem af skrænten. Derfor er der særlig grund til opmærksomhed for at undgå, at grundvandet ledes udenom rigkæret via drængrøfter.
7 På den anden side er det også vigtigt at sikre, at grundvand og regnvand kan sive gennem og ud af rigkærsområdet i perioder med overskydende vand. Den eneste passage ud af området A og B er via den lille lavning i det sydlige hjørne af område B, hvorfra vandet kan passere med terrænet til Åledyb. Udover ovenstående overvejelser, er projektforslaget baseret på, at vandet i drængrøfterne gennem og omkring rigkærene ikke var mærkbart belastet af næringsstoffer under prøvetagningen i marts Figur 6 viser forslaget til hydrologisk genopretning af rigkærene. Vi foreslår følgende: 1) Lukning af de interne og omkringliggende grøfter i rigkærsområderne. 2) Fældning af enkeltstående vedplanter omkring grøfterne, samt to mindre bevoksninger. 3) Grøfterne kan med fordel kastes til med materiale fra afskrabning af det øverste tørvelag omkring grøfterne, hvorved koten kan bringes i niveau med mygblomstområderne. 4) Etablering af en kompenserende lav grøft eller grøblerende, etableret fra det sydlige hjørne af område B i retning mod Åledybet. 5) Sikring af områdets græsning ved en helårsgræsning med lette og robuste kvægracer, som kan færdes i kærområderne. Figur 6. Projektforslag med skitsering af grøfter som foreslås tilkastet (rød) og grøft/grøblerende som foreslås etableret. Endvidere er markeret to områder med potentielt rigkær, som foreslås ryddet
8 for vedplanter. Endelig er marker hvorfra der kunne forekomme næringsstofudvaskning til rigkærsområderne markeret med rød skravering. I praksis kan projektforslaget med fordel gennemføres etapevis, ved start i område A, efterfulgt af E, C+D og endelig B, og med monitering af effekterne på områdets hydrologi og vegetation. Den foreslåede nye grøft fra B har som formål at sikre at grundvandet kan sive langsomt gennem området og videre ud i Åledyb. Grøften skal derfor være netop så dyb at stuvning undgås, men ikke så dyb at kæret udtørres. Ved lukning af grøften langs områderne C, D og E forventes det at grundvandet kan løbe naturligt med terrænet ned til Åledyb. Det kunne være hensigtsmæssigt at gennemføre en forundersøgelse af vandgennemstrømning og vandkemi i de grøfter, som planlægges afbrudt med henblik på at forudsige effekterne på områdets hydrologi, gerne med flere målinger over en længere periode, end det har været muligt i indeværende projekt. Tilsvarende ville det være hensigtsmæssigt at undersøge risikoen for overfladisk eller drænført afstrømning og deraf følgende næringsstofbelastning fra tilgrænsende marker til rigkærsområderne (se figur 6). I givet fald vil det være nødvendigt at håndtere denne forureningskilde, idet det ikke vurderes muligt at lede næringsbelastet overfladevand udenom rigkæret uden samtidigt at afvande kæret. Bufferzone kan etableres enten ved udlæg af udyrkede bufferarealer, eller ved opsamling af drænvand i et konstrueret vådområde. Skovrejsning eller fri succession på arealerne vil give en effektiv tilbageholdelse af næringsstoffer, men udyrkede græsarealer (overdrevssuccession) vil give tillige give en større infiltrering af regnvand til grundvandsmagasinerne. Det anbefales ikke at hæve vandstanden i Helnæs Made yderligere ved ændret pumpning, da dette kan forårsage stuvning af overfladevand, og forværring af bevaringsstatus for områdets rigkær. Det nordlige rigkær Mod nord ligger et ganske lille rigkærsområde, som afvandes ved en lav grøblerende. Rigkæret forekom tørt ved besigtigelsen i marts 2011, og det foreslås at tilkaste grøblerenden for at stoppe afvandingen af området. Det sydlige rigkær Mod syd forekommer et lidt større rigkærsområde. Området forekom vådt under besigtigelsen i marts 2011, og med mere stagnerende vandstand end rigkærene ved Åledyb. Vandstanden i området svinger muligvis mere end ved Åledyb, og i så fald kunne man med fordel tilkaste områdets grøblerender uden at rigkæret bliver for vådt til sommergræsning. Referencer Almendinger, J. E. & J. H. Leete. 1998b. Peat Characteristics and Groundwater Geochemistry of Calcareous Fens in the Minnesota River Basin, U.S.A. Biogeochemistry 43:17-41.
9 Boomer, K.M.B. & B.L. Bedford 2008a. Influence of nested groundwater systems on reduction oxidation and alkalinity gradients with implications for plant nutrient availability in four New York fens. Journal of hydrology 351: Boomer, K.M.B. & B.L. Bedford 2008b. Groundwater-induced redox- radients control soil properties and phosphorus availability across four headwater wetlands, New York, USA. Biogeochemistry 90: Ejrnæs, R., Andersen, D. K., Baattrup-Pedersen, A., Damgaard, C., Nygaard, B., Dybkjær, J. B., Christensen, B. S., Nilsson, B., Johansen, O. M Notat til By og Landskabsstyrelsen angående hydrologi, vandkemi og naturtilstand i de grundvands-afhængige terrestriske økosystemer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Grootjans, A.P., E.B. Adema, W. Bleuten, H. Joosten, M. Madaras & M. Janáková Hydrological landscape settings of base-rich fen mires and fen meadows: an overview. Applied Vegetation Science 9: van der Welle, M.E.W., J. G.M. Roelofs & L. P.M. Lamers Multi-level effects of sulphur iron interactions in freshwater wetlands in The Netherlands. Science of the total environment 406: Wassen, M. J., H. OldeVenterink, E. D. Lapshina & F. Tanneberger, Endangered plants persist under phosphoruslimitation. Nature 437: Wassen, M. J. and H. OldeVenterink Comparison of nitrogen and phosphorus fluxes in some European fens and floodplains. Applied Vegetation Science 9:
Samspillet mellem grundvand, rigkær og oversvømmelser
Samspillet mellem grundvand, rigkær og oversvømmelser Grundvandets betydning for økosystemer i moser og på enge skal vurderes i Vandplanerne. Grundvandsforholdene er afgørende for, om rigkær kan opnå en
Læs mereRigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Læs merePlejeplan for Bagholt Mose 2014-2019
Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereAktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.
26. februar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato:
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs mereSmag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereBIODIVERSITY AND CONSERVATION FAGGRUPPEN FOR BIODIVERSITET. Rasmus Ejrnæs (FG koordinator) og Bettina Nygaard
BIODIVERSITY AND CONSERVATION FAGGRUPPEN FOR BIODIVERSITET Rasmus Ejrnæs (FG koordinator) og Bettina Nygaard FAGGRUPPE FOR BIODIVERSITET Hvem er vi? 40 medlemmer 6 phd-studerende 10 AC/TAP 6 rådgivere/undervisere
Læs mereErfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70
Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Indhold Om LIFE70projektet Projekteksempler på genopretning og drift - af rigkærene ved Arreskov Sø - af områder til rigkær ved Brændegård Sø - af rigkærene
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereNatura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereNatura 2000-handleplan Storelung
Natura 2000-handleplan Storelung Natura 2000-område nr. 119 Habitatområde H103 1 Kolofon Titel Udgiver Natura 2000-handleplan, Storelung Faaborg-Midtfyn Kommune Natur og Landskab Nørregade 4 5600 Faaborg
Læs mereGodkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i
Herlev Kommune Center for Teknik og Miljø Herlev Bygade 90 2730 Herlev Att. Kirsten Høi 3. juli 2014 Journalnr. 163-2014-9417 Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereRisikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk
Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk
Læs mereBiodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger
Læs merekolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 LOGO1TH_LS_POSrød NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1
LOGO1TH_LS_POSrød kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1 2 NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse....
Læs mereFattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mereNatura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge
Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Habitatområde H248 Natura 2000-område nr. 216 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område
Læs mereVandindvindingstilladelse
Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Boderne Vandværk Bodernevej 28 B 3720 Aakirkeby Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø CVR: 26 69 63 48 1. januar 2016 J. nr. 13.02.01G01-0028 Vandindvindingstilladelse
Læs mereForslag til Natura 2000-plan 2009-2015
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster
Læs mereNatura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131
Natura 2000-handleplan 2012-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 1 Indholdsfortegnelse Vedtagelse af naturhandleplan... 3 Baggrund... 4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereVelkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereVurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer
Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar
Læs mereFredning af Holmegårds Mose
Danmarks Naturfredningsforening Fredning af Holmegårds Mose Ikke-teknisk resumé af forundersøgelserne for naturpleje og naturgenopretning Oktober 2003 DDO99, copyright COWI Fredning af Holmegårds Mose
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Læs mereAFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. september 2013 J.nr.: NMK-510-00210 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet
Læs mereBIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereÅdalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC
Ådalshydrologi Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC 1 Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC Disposition Vandets vej til ådalen Ådalstyper Strømningsvarianter Grundvandsafhængige
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereNatura 2000 December 2010
Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,
Læs mereForsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring
Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation
Læs mereSønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB
Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse
Læs mereTilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereSkema til brug for intern høring i Skanderborg Kommune
Skema til brug intern i Skanderborg Kommune har ret og pligt til at høre alle relevante afdelinger. Ved bagatelagtige hold, kan med den hørte afdeling/person beslutte, at holdet er under bagatelgrænsen,
Læs mereHøringsnotat for Natura 2000-plan
Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 117 Habitatområde H101 Kajbjerg Skov Udkast til Natura
Læs mereDrænvandsvirkemidler i et delopland
Drænvandsvirkemidler i et delopland Af Frank Bondgaard og Sebastian Piet Zacho Når der arbejdes med drænvandsvirkemidler, er det vigtigt at vide hvor stort et opland der afdræner til det enkelte miljøtiltag,
Læs mereBillund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014
Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde enge, moser og heder ved Ansager Å Billund Kommune har på vegne af lodsejere
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereForslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle
Læs mereNørholm Enge Etablering af naturlig hydrologi
Nørholm Enge Etablering af naturlig hydrologi Denne forundersøgelse er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Rekvirent Projektnavn Aalborg Kommune Nørholm Enge etablering
Læs mereDIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING
MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereKvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
Læs mereHermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 12 Store Vildmose. Habitatområde nr. 12. Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereTilladelse til afledning af dræn- og regnvand til drængrøft med udledning til mose 26. januar 2016
Kristoffer Jarl Kristensen Rugbjergvej 43 7250 Hejnsvig Tilladelse til afledning af dræn- og regnvand til drængrøft med udledning til mose 26. januar 2016 Billund Kommune meddeler hermed tilladelse til
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan Husby Sø og Nørresø Natura 2000-område nr. 72 Habitatområde H188 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan. Husby Sø og Nørresø. Natura 2000-område nr. 72 Habitatområde H188 Emneord:
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan Vasby Mose og Sengeløse Mose Natura 2000-område nr. 140 Habitaområde H124 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...
Læs mereBindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.
Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereGrejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:
Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l
Læs mereVIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE
VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE MYNDIGHEDERNES NATURDATA MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/12 2013 Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder 2010-2011 16.000 300.000
Læs mereBidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet
Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. oktober 2017 Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard & Christian
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej
Læs mereNatura 2000-plan 2010-2015. Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248
2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248 Emneord: Habitatdirektivet,
Læs mereKalvebod fælled Genopretning af 3-beskyttet mosenatur i område med opfyldning. Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
NOTAT Projekt Kalvebod fælled Genopretning af 3-beskyttet mosenatur i område med opfyldning Projektnummer 3621800119 Kundenavn Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Dato 16. marts 2018 Fra
Læs mereNæringsstoffer, græsning og natur
Næringsstoffer, græsning og natur Hvorfor er næringsstoffer et problem? Hvor stort er problemet? Hvor og hvordan kommer næringsstofferne derud? Tålegrænser Kan græsning afhjælpe problemet? Politik og viden
Læs mereRegional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg
Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse
Læs mereNatura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov
Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr.130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan for Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Udgiver: Helsingør
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereOG KAN VI DET? HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN AARHUS
HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN OG KAN VI DET? KLIMATILPASNING OG NATURBESKYTTELSE: CENTRALE SPØRGSMÅL: Hvor længe, hvor tit og hvornår kan vandløbene oversvømme
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet
Læs mereAMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet
AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR Effekter på overdrev, heder og klitter Knud Erik Nielsen ken@dmu.dk Bioscience Aarhus Universitet total NO y Kvælstofnedfald 1980 2007 total NO y 10 kg N /ha total NHx total
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mereStrandenge. Planter vokser i bælter
Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs merePilotområdebeskrivelse - Lammefjorden
Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereTør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Læs mereNatur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Kysing Fjord. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30
Natur og Miljø Aarhus Kommune Natura 2000-handleplan Kysing Fjord Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 December 2012 2 2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Baggrund...
Læs mereSønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse
Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje...
Læs mereBilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereHVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER?
HVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER? Annette Baattrup-Pedersen EMNER Ganske kort om udviklingen af DVPI DVPI i praksis DVPI og plantesamfundene DVPI og påvirkninger Virkemidler
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs merePilotområdebeskrivelse - Gjøl
Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mere