Monetær stress i euroområdet og Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Monetær stress i euroområdet og Danmark"

Transkript

1 Monetær stress i euroområdet og Danmark Christian Heebøll September 2014

2 1 Indledning og sammenfatning En række studier har påpeget, at lempelig pengepolitik har bidraget til kraftige boligprisstigninger og økonomisk overophedning i en række vestlige lande frem mod finanskrisen. Det gælder fx for USA, der fører egen pengepolitik, men også for nogle af de lande, der er med i eurosamarbejdet eller som fører fastkurspolitik (jf. fx Taylor (2008)). For sidstnævnte er der typisk fokus på, at den fælles pengepolitik i valutasamarbejdet i perioder har været for lempelig, set ift. den økonomiske udvikling i enkelte lande. Dette vedrører den såkaldte "one size fits all" problematik for fælles monetære regimer (jf. Nechio (2011), Mundel (1961) og Nechio (2011)). For lande, der deltager i eurosamarbejdet eller har fast kurs over for euroområdet, bliver den pengepolitiske rente fastlagt uden for landets grænser med henblik på at sikre en stabil prisudvikling i euroområdet som helhed. Det er derfor nødvendigt at bruge andre økonomiske instrumenter, hvis der i et land opstår et særligt behov for at stabilisere den økonomiske udvikling. I Danmark er arbejdsdelingen, at pengepolitikken skal understøtte fastkurspolitikken, mens finanspolitikken skal sikre mod voldsomme konjunkturudsving, og i øvrigt være troværdig og holdbar 1. Hvis ECB s pengepolitik er for lempelig efter danske forhold, er det således finanspolitikkens opgave at gribe ind og kompensere for det lave renteniveau, hvis det er nødvendigt. De enkelte eurolande (og Danmark) er forskellige på mange måder, ligesom deres konjunkturer kan udvikle sig forskelligt. Derfor vil den pengepolitik, der sikrer stabilitet i euroområdet som helhed, ikke være afstemt med de økonomiske forhold i alle landene samtidig. Den fælles pengepolitik kan således være ude af takt med den (hypotetiske) pengepolitik, der sikrer stabilitet i det enkelte medlemsland en afvigelse der i litteraturen betegnes som monetært stress (jf. Clarida mfl. (1998) og Sturm og Wollmersäuser (2008)). I en situation hvor et land er udsat for monetær stress i form af meget lempelig pengepolitik, er der ikke mindst risiko for kraftige boligprisstigninger, økonomisk overophedning samt lønpres på arbejdsmarkedet. I dette tilfælde er det som nævnt finanspolitikken, der har ansvaret for at kompensere for effekten af pengepolitikken og sikre den makroøkonomiske stabilitet. I dette papir analyseres omfanget af monetær stress i Danmark samt en række eurolande i årene op til finanskrisen. Omfanget af monetær stress måles som forskellen mellem den faktiske pengepolitiske rente og den (hypotetiske) rente som opnås, hvis den var fastsat optimalt med udgangspunkt i de økonomiske forhold i det enkelte land. I analysen fast- 1 Fastkurspolitikken betyder, at Danmark adopterer den pengepolitiske rente og de pengepolitiske målsætninger der bliver sat i ECB. Vi har således ingen monetær politisk autonomi, dvs. frihed. 2

3 lægges denne optimale rente ud fra en pengepolitisk regel, der afspejler ECB s afvejning mellem outputgab og inflation i euroområdet. Analysen finder et betydeligt niveau af monetært stress i flere eurolande, allerede fra eurosamarbejdets start og frem til starten af finanskrisen. Dette gælder specielt for Grækenland, Irland og Spanien, som alle oplevede kraftige prisbobler på boligmarkedet og sidenhen blev hårdt ramt af finanskrisen. For Danmark findes også et væsentligt omfang af monetært stress fra 2003 til I lighed med de nævnte lande var det monetære stressniveau i Danmark på sit højeste i 2005 og 2006, hvor de danske boligpriser steg mest. Samlet peger analysen på, at den pengepolitiske rente var ca. 2 pct.-point lavere, end hvad de økonomiske forhold i Danmark umiddelbart tilsagde. Det afspejler bl.a., at andre dele af den økonomiske politik, herunder finanspolitikken, ikke var tilstrækkeligt stram. En del af det beregnede monetære stress kan dog henføres til, at opsvinget i landene blev stærkere, end man oprindeligt forventede. Der er således sket efterfølgende revisioner af skøn og forventninger. Det gælder specielt outputgabet, som efter OECD s skøn er blevet oprevideret kraftigt. Når Finansministeriets skøn for outputgabet anvendes i beregningerne for Danmark, er revisionerne imidlertid mindre. Ud fra Finansministeriets realtidsforventninger var den pengepolitiske rente knap 1,5 pct.-point lavere i årene 2005 og 2006, end hvad de realøkonomiske forhold isoleret tilsagde (iht. den pengepolitiske regel). Hovedparten af det monetære stress kunne således observeres samtidigt med, at den økonomiske politik blev besluttet. Det understøtter, at finanspolitikken burde være strammet over perioden, specielt med henblik på at kompensere for det lave renteniveau. Monetært stress i Danmark har haft særlig betydning for prisudviklingen på boligmarked. Virkningen af det relativt lave renteniveau blev specielt forstærket af indførelsen af rentetilpasningslån (1999), afdragsfrie lån (2003), samt introduktion af skattestoppet for ejendomsværdiskatten (2002). Disse tiltag har medført, at boligmarkedet er blevet langt mere følsomt over for ændringer i de pengepolitiske renter 2. Virkningerne af monetært stress på boligpriserne er derfor blevet kraftigere. I øjeblikket er ECB s pengepolitik meget lempelig. De pengepolitiske renter er tæt ved 0 pct., og ECB har meldt ud, at renterne vil forblive på de nuværende niveauer i en længere periode. Hvis den nævnte pengepolitiske regel samt Finansministeriets forventninger til outputgab og inflation lægges til grund, skulle den pengepolitiske rente være omkring 2 pct. i Danmark på nuværende tidspunkt. Fremadrettet peger det på et stort behov for at kompensere og stabilisere den økonomiske udvikling vha. finans- og strukturpolitik. Det 2 Jf. fx Badarinza mfl. (2013), Dam mfl. (2011), Heebøll (2014) samt referencer deri. 3

4 gælder ikke mindst på boligmarkedet, hvor specielt Københavnsområdet har vist store prisstigninger igennem de seneste år. Traditionel finanspolitik virker primært via den samlede efterspørgsel og er ikke målrettet mod boligmarkedet. Desuden har boligprisudviklingen ofte en stærk regional dimension. Derfor er det svært at inddæmme store prisstigninger på boligmarkedet (fx som følge af den forøgede rentefølsomhed) med traditionelle finanspolitiske virkemidler. Det kræver strukturelle tiltag, som er rettet mod den måde, boligmarkedet er indrettet på, herunder beskatning, låneadgang mv. Resten af dette notat er opbygget således: I afsnit 2 foretages en kort opsummering af litteraturen ang. monetært stress. I afsnit 3 og 4 præsenteres metode og data til beregning af monetært stress, hvorefter resultaterne præsenteres i afsnit 5. I afsnit 6 analyseres effekterne af monetært stress i lyset af de nye låneformer. I afsnit 7 diskuteres den nuværende situation. 2 Tidligere litteratur Adskillige tidligere papirer har behandlet spørgsmålet om monetært stress. Clarida mfl. (1998) analyserer monetært stress i opløbet til EMS-samarbejdets sammenbrud i slutningen Her finder de, at Storbritannien, Frankrig og Italien, der alle på dette tidspunkt havde fastlåst deres valuta over for D-marken, oplevede et kritisk niveau af monetært stress i starten af 1990'erne, og det konkluderes, at dette bidrog til EMS-samarbejdets sammenbrud. Sturm og Wollmersäuser (2008) og Ahrend mfl. (2008) har fundet et betydeligt omfang af monetært stress i Spanien, Irland, Grækenland og Italien op gennem 00 erne. Yderligere er der argumenteret for, at dette har bidraget væsentligt til opbygningen af boligbobler i nogle af disse lande. Det skal ses i sammenhæng med, at uønskede virkninger af den lempelige pengepolitik ikke blev modvirket af andre økonomisk-politiske instrumenter. For USA som helhed påpeger både Taylor (2008) og Dokko mfl. (2009, 2011), at pengepolitikken har været meget lempelig i perioden fra 2002 til 2005 dvs. at der også her blev opbygget monetært stress i årene før krisen. Taylor (2008) finder, at den lempelige pengepolitik havde væsentlig betydning for den nationale boligboble i USA. Dette kan dog ikke bekræftes af Dokko mfl. (2009, 2011), der finder, at rentepåvirkningen var af mindre betydning. Taylor (2008), Nechio (2011) og Allen og Rogoff (2011) finder, at den amerikanske pengepolitik i midten af 00 erne var særdeles lempelig set ift. den økonomiske situation i nogle amerikanske stater. Dette gælder specielt Californien, Florida, Arizona og Nevada. Taylor (2008) konkluderer, at den lempelige pengepolitik (og fravær af andre 4

5 kompenserende foranstaltninger) har været en afgørende faktor bag udviklingen af boligbobler i opløbet til sub-prime krisen i Et mål for monetært stress I dette papir følger vi Clarida mfl. (1998), i det vi definerer monetært stress som afvigelsen mellem den faktiske pengepolitiske rente og den optimale rente, som fastlægges efter en pengepolitisk regel og under hensyntagen til nationale økonomiske forhold. Det antages, at de enkelte eurolande har samme pengepolitiske målsætninger, som ECB har for hele euroområdet. 3 For hvert land i euroområdet (samt Danmark), er niveauet af monetær stress,, således defineret som afvigelsen imellem den faktiske pengepolitiske rente,, og den rente, der ville være sat i det enkelte land hvis landet havde ført pengepolitik ud fra egen økonomisk situation og ECB s pengepolitiske målsætninger,, (jf. boks 1): (1) Den grundlæggende ide er, at hvis det forventede outputgab fx er større i Danmark end i euroområdet (dvs. der er mere pres på økonomien i Danmark), så vil ECB s rente være for lav efter danske forhold. Det indebærer monetært stress ( <0) og kan dermed stille krav til andre dele af den økonomiske politik. Hvis Danmarks økonomi udvikler sig præcist som euroområdet, vil ECB s rente være godt afstemt med de økonomiske forhold i Danmark, og der vil ikke være problemer med monetært stress ( =0). Endelig, hvis Danmarks økonomi udvikler sig svagere end i euroområdet, vil den danske optimale rente være lavere end ECB s rente ( >0). Udtrykket i (1) kan fortolkes som det forventede niveau af monetær stress på tidspunkt t, dvs. det der kan beregnes på tidspunkt t, givet forventninger til inflation og outputgab på det pågældende tidspunkt. Desuden beregnes et mål for monetært stress, som baseres på endelige/reviderede oplysninger om outputgab mv. Denne sondring er relevant, fordi monetært stress både kan afspejle fejlslagne forventninger og skøn, men også at den fælles pengepolitik ikke er lige godt afstemt med de økonomiske forhold i de enkelte medlemslande. 3 Der skal bemærkes, at ECBs pengepolitiske reaktionsfunktion ikke nødvendigvis er optimal, set ud fra forholdene i det enkelte land. Forskelle i de økonomiske strukturer kan fx medføre, at en given renteændring har forskellige effekter på tværs af lande, dvs. at rentefølsomheden varierer. I sektion 6 ses nærmere på nogle af de forhold, der medfører en ekstraordinær høj rentefølsomhed i Danmark. Herudfra kan der argumenteres for, at ECB s pengepolitiske reaktionsfunktion, om noget, er for lempelig set ift. dansk økonomi. 5

6 Boks 1 Estimation af den pengepolitiske regel i euroområdet Det antages, at ECB fastlægger den pengepolitiske rente med henblik på at minimere det forventede (vægtede) outputgab og afvigelsen mellem inflation og et fastsat inflationsmål. Det svarer til princippet i en Taylor-regel og følger tilgangen i eksempelvis Sauer og Turm (2003). ECB sætter således den nominelle rente efter følgende specifikation: (2) ( ) ( ) hvor angiver den optimale, nominelle pengepolitiske rente til tid t, og er det naturlige nominelle renteniveau, dvs. den pengepolitiske rente, som opnås når outputgabet er 0 og den forventede inflation svarer til inflationsmålsætningen (denne rente antages konstant over tid), idet der er taget hensyn til forskelle i det gennemsnitlige inflationsniveau i landene. er den forventede afvigelse mellem inflationen i næste periode og inflationsmålsætningen, mens angiver det forventede outputgab. De to er angiver de estimerede vægte for hhv. inflations- og output-stabilitetsmålsætningen. I den oprindelige version af Taylor-reglen antog Taylor (1993), at disse vægte var = = ½. De vil dog afhænge af de konkrete pengepolitiske målsætninger. Goodfriend (1991) finder, at den pengepolitiske rente typisk ændres gradvist. Derfor antages det, at tilpasningen af renten til det optimale niveau sker på følgende vis: (3) ( ) hvor er den faktiske pengepolitiske rente til tidspunkt t, imens 1- angiver, hvor hurtigt renten tilpasser sig til et nyt optimalt niveau. Ved at kombinere (2) og (3) fås følgende regressionsfunktion, der estimeres for hele euroområdet under et; (4) ( ) ( ) ( ) hvor ( ). 4 Data Der er visse udfordringer med data til estimation af ECB s pengepolitiske regel. En udfordring er at fastlægge den såkaldt naturlige rente, dvs. den pengepolitiske rente, der er forenelig med et outputgab på 0, samt at den forventede inflation svarer til inflationsmålsætningen. Denne rente antages dog oftest at være relativt konstant, og vi antager derfor, at den er konstant og ens for alle eurolandene. 4 4 Denne rente fastlægges dermed i konstantleddet i estimationen af ligning (4) i boks 1; ( ) 6

7 En anden udfordring knytter sig til at opgøre forventninger til inflation og outputgab på det tidspunkt, hvor den pengepolitiske rente fastsættes. I litteraturen er der forskellige måder at approksimere disse forventninger på (jf. Sauer og Turm (2003) for en oversigt). I denne analyse tages udgangspunkt i Sturm og Wollmersäuser (2008). Inflationsforventningerne opgøres således som den forventede inflation for det kommende år i hht. data fra Consensus Economics 5. Det forventede outputgab opgøres med udgangspunkt i OECD s realtidsmål for outputgabet i det pågældende år, som herefter er fremskrevet med forskellen mellem den forventede 1-års BNP-vækst (fra Consensus Economics) og et mål for den potentielle BNP-vækst året efter 6. Opgørelsen af det forventede outputgab er nærmere forklaret i boks 2, som også gennemgår datakilderne. Boks 2 Approksimation af forventet outputgab og datakilder Som mål for det forventede outputgab anvendes OECD s tal for outputgabet, som de forelå omkring det tidspunkt, hvor den pengepolitiske rente blev besluttet. Disse oplysninger er umiddelbart tilgængelige for 6 større eurolande fra 1990q1 til 2007q4 7. For de resterende eurolande er det antaget, at afvigelserne imellem realtidsskønnene og de senere reviderede tal følger samme mønster som i de 6 større eurolande. Realtidsskøn for outputgab for de øvrige 6 lande (inkl. Danmark) er således approksimeret ud fra de endelige/reviderede tal. Da dette papir især fokuserer på danske forhold, er der imidlertid også foretaget en analyse med udgangspunkt i Finansministeriets skøn for faktiske og forventede outputgab. Realtidsskønnet for outputgabet for euroområdet som helhed er dannet som et vægtet gennemsnit af realtidsskønnene for de enkelte eurolande vægtet med deres befolkningsandele i hvert år. For at komme fra realtidsskøn for outputgabet i det år den pengepolitiske rente fastlægges og til et mål for det forventede outputgab, er der foretaget en fremskrivning baseret på den forventede BNP-vækst det kommende år og den gennemsnitlige BNP-vækst fra 1991 til Sidstnævnte er en proxy for væksten i det potentielle BNP-niveau. De anvendte datakilder fremgår af tabel 1. 5 Consensus Economics indsamler bl.a. inflations- og BNP-vækstforventninger for de fleste OECDlande på månedsbasis. Prognoserne er lavet af en lang række af de største nationale økonomiske analyse-organisationer, banker mv. Denne analyse baserer sig på et gennemsnit af disse skøn. 6 Her afviges dog lidt fra Sturm og Wollmersäuser (2008), som anvender den forventede BNP-vækst som proxy for outputgabet i (4) 7 Dette svarer til de oprindelig offentliggjorte tal i quarterly Economic Outlook (jf. Data findes for Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Finland og Irland. 7

8 Tabel 1 Datakilder Variable Den pengepolitiske rente i euroområdet Den pengepolitiske rente i de enkelte eurolande før 1999 Realtidsskøn for outputgab Reviderede/endelige outputgab Forventninger til inflation og BNP-vækst Nationale skøn for outputgab Datakilder ECBs pengepolitisk rente (refinansieringsrenten), ECB s databank Bloomberg OECD OECD Consensus Economics Diverse Økonomiske Redegørelser Figur 1 viser OECD s senest opgjorte tal for outputgabet samt de beregnede forventede outputgab for de forskellige år. Tallene er vist for euroområdet som helhed, Danmark, samt et udvalg af eurolande fra 1998 til For mange lande er der relativt store afvigelser mellem de realiserede og forventede outputgab. Det gælder også for euroområdet som helhed og i stigende grad frem mod 2007, hvor højkonjunkturen toppede. Figur 1 Realtidsforventninger samt reviderede skøn for outputgab det kommende år for udvalgte eurolande (OECD) 8

9 Anm.: Tallene for fx 2003 viser det forventede samt reviderede tal for outputgabet i Kilde: OECD, Consensus Economics, og egne beregninger. 9

10 I Figur 2 ses skøn for Danmarks outputgab fra Finansministeriet sammen med de skøn, som bygger på OECD s opgørelse. Finansministeriets realtidsforventninger til outputgabet er tættere på de reviderede/seneste tal, end tilfældet er, når OECD s skøn anvendes. Dette kan skyldes, at Finansministeriet anvender nogle opgørelsesmetoder, som lægger mere vægt på data, der ikke revideres så meget efter første offentliggørelse. Desuden er der som nævnt i boks 2 tale om en mere approksimativ opgørelse af forventede outputgab, når OECD s opgørelse anvendes. Figur 2 Realtidsforventninger samt reviderede skøn for outputgab det kommende år for Danmark Anm.: Tallene for fx 2003 viser det forventede samt reviderede tal for outputgabet i Kilde: OECD, Consensus Economics samt diverse Økonomiske Redegørelser og egne beregninger. 5 Resultater: ECB s pengepolitiske regel samt udviklingen i monetært stress Resultaterne fra estimation af ECB s pengepolitiske regel for euroområdet (jf. (4) ovenfor) er vist i tabel 2. ECB har reageret signifikant på det forventede outputgab og på afvigelsen mellem inflationsforventningerne og inflationsmålsætningen. Yderligere har pengepolitikken været strengt inflationsstabiliserende ( > 1). Dette resultat findes typisk i litteraturen, når der anvendes data for forventet inflation (jf. Sauer og Turm (2003)). Endvi- 10

11 dere findes, at ECB tilpasser sin rente gradvist. På kvartalsbasis lukker ECB 41 pct. af spændet imellem den faktiske og den optimale pengepolitiske rente. Tabel 2 Resultater fra estimation af ECBs pengepolitiske regel Forklarende variable i (4) Tegn Estimerede koefficienter Konstant ( ) ( ) Rente udjævningsparameter Reaktion på inflationsforventning Reaktion på forventet outputgab Omregnede forklarende variable i (3) Naturlig rente 3.44 ( ) ( ) ( ) Reaktion på inflationsforventning 1.08 Reaktion på forventet outputgab 0.65 Diagnostik Observationer 35 kvt. ( ) 0.91 Anm.: Tal i parentes er t-værdier. Alle t-værdier og skal tages med forbehold, da visse variable kan forekomme ikke-stationære. Dette vil dog ikke påvirke koefficientestimaterne. Kilde: OECD, Nationalbanken, ECB og egne beregninger. Herefter kan det monetære stressniveau for de forskellige lande beregnes. Det gøres ved først at beregne en pengepolitisk rente ud fra reglen i tabel 2, hvor de nationale tal for outputgab- og inflationsforventninger indgår. Herefter trækkes denne rente fra den observerede pengepolitiske rente, jf. (1). Resultaterne er vist i figur 3 for en række eurolande samt Danmark. I figuren sondres mellem ex-ante og ex-post monetært stress. Ex-ante bygger som nævnt på en beregning, hvor det er det kommende års forventede outputgab og inflation på beslutningstidspunktet, som indgår i den pengepolitiske regel. Denne beregning opfylder pr. definition, at det monetære stressniveau i gennemsnit er tæt på 0 for euroområdet under ét. Ex-post opgørelsen inddrager derimod de reviderede/seneste tal for inflation og outputgab i de relevante år. Denne opgørelse lægger til grund, at inflation og outputgab kunne forudses præcist og forudsætter derfor, at man har mere information, end hvad der var til rådighed, da ECB s pengepolitiske renter blev fastlagt. Afvigelser mellem ex-post og ex-ante opgørelsen afspejler forventningsfejl og reviderede opgørelser af outputgab. I en række lande blev outputgabet kraftigt undervurderet i årene før krisen. Negative værdier af monetært stress er udtryk for, at pengepolitikken har været lempelig ift. hvad de nationale økonomiske forhold tilsiger. I en sådan situation kan der have væ- 11

12 ret behov for andre stabiliseringspolitiske foranstaltninger, som dæmper den økonomiske udvikling fx en strammere finanspolitik 8. Omvendt er en positiv værdi udtryk for en relativt stram pengepolitik ift. hvad de nationale forhold tilsiger. Figur 3 Monetært Stress (MS) for udvalgte lande opgjort med forventede og reviderede skøn for outputgab det efterfølgende år 8 Hvis sådanne foranstaltninger var gennemført, ville outputgab mv. have været mindre, og den estimerede pengepolitiske rente ville dermed have været højere og i de fleste tilfælde tættere på den faktiske pengepolitiske rente. 12

13 Anm.: Kilde: Ex-ante skøn for monetært stress inddrager forventede tal for outputgab mv., mens ex-post opgørelsen inddrager de seneste/reviderede skøn. Negative værdier af monetært stress indikerer, at renteniveauet er for lavt efter nationale forhold. OECD og Consensus Economics samt egne beregninger. Den faktiske pengepolitik har været relativt lempelig for euroområdet som helhed fra 2003 til 2007 (med stigende styrke). Det afspejler, at den forventede udvikling har været anderledes end det faktiske forløb. Blandt andet er OECD s skøn for outputgabet oprevideret en del, siden ECB traf sine beslutninger om pengepolitikken. Der er samtidig stor forskel på graden af monetært stress i de forskellige EU-lande. Pengepolitikken har været rimeligt godt afstemt med forholdene i både Frankrig og (især) Tyskland. Her ligger den pengepolitiske rente ikke langt fra den, som beregnes med udgangspunkt i de nationale forhold. 13

14 Til gengæld har flere af de lande, der havde væsentlige boligbobler, og som blev ramt hårdest af finanskrisen Irland, Grækenland og Spanien været præget af monetært stress i det meste af perioden og allerede fra det tidspunkt, hvor de trådte ind i eurosamarbejdet. Her er der typisk ikke alene tale om forventningsfejl, men snarere at pengepolitikken mere strukturelt har været for lempelig givet de nationale økonomiske forhold. Irland, Grækenland og Spanien oplevede også store rentefald ved overgang til euroen. Det pengepolitiske rentespænd til Tyskland var i 1995 ca. 11, 5 og 3 pct. for hhv. Grækenland, Spanien og Irland. For alle lande blev dette rentespænd inden for ganske få år sænket til nul ved indtrædelsen i euro-samarbejdet. For Danmark er der også klare tegn på monetært stres. I hele perioden fra 2003 til 2007 var ECB s pengepolitik forholdsvis lempelig efter danske forhold, uanset om OECD s eller Finansministeriets tal for outputgab mv. lægges til grund. Det fremgår af figur 4, hvor resultaterne for Danmark er samlet. Det monetære stressniveau var størst i årene 2005 og I disse år var den pengepolitiske rente mere end 2 pct.-point lavere, end de økonomiske forhold (og den pengepolitiske regel) tilsagde. 9 For alle de nævnte lande gælder det, at outputgab er blevet opjusteret i forhold til det, som var forventet. Det gælder også for Danmark. Hvis Finansministeriets forventede outputgab mv. lægges til grund, kan det monetære stressniveau opgøres til ca. 1½ pct.- point. i 2005 og Størstedelen af det danske monetære stressniveau i førkriseperioden var således observerbart i real tid, hvilket understøtter, at der burde være ført en mere kontraktiv finanspolitik. 9 Det skal bemærkes, at de kvartalsvise afvigelser imellem beregninger baseret på OECD s tal og Finansministeriets tal skyldes, at Finansministeriets tal bygger på årlige observationer, imens OECD s tal er kvartalsvise. 14

15 Figur 4 Forventet og realiseret monetært stress for Danmark, baseret på OECD s og Finansministeriets skøn for outputgab Anm.: Kilde: Tallene viser det i realtid forventede samt reviderede niveau af monetær stress. Egne beregninger på makrodata fra OECD og Consensus Economics samt diverse Økonomiske Redegørelser. 6 Effekter af rentetilpasningslån og afdragsfrie lån Danmark var blandt de lande, der oplevede de kraftigste stigninger i boligpriserne i årene før krisen. Dette gælder særligt i de år, hvor det monetære stressniveau var på sit højeste, dvs og Virkningen af det relativt lave pengepolitiske renteniveau blev desuden forstærket af indførelsen af rentetilpasningslån og afdragsfrie lån. Siden 2004 har der været en kraftig stigning i anvendelsen af afdragsfrie lån og rentetilpasningslån. I 2014 udgjorde disse låneformer hhv. 54 og 72 pct. af realkreditfinansieringen af alle boliger i Danmark. Det betyder, at boligejernes økonomi er blevet mere følsom over for ændringer i de korte realkreditrenter, og dermed de pengepolitiske renter. Den store popularitet, som de nye låneformer nyder, peger desuden på, at efterspørgslen efter boliger også påvirkes af, hvor lav en ydelse det er muligt at opnå på sit boliglån (minimum førsteårsydelsen) (jf. også Dam mfl. (2011)). Her har afdragsfrihed stor betydning, fordi afdragsfrihed medfører lavere førsteårsydelse. 15

16 Ændringer i de pengepolitiske renter har større og hurtigere gennemslag på renten for realkreditlån med kort løbetid, fx F1-lån, end lån med lang løbetid. Det fremgår af figur 5 (venstre), som viser den estimerede effekt af en stigning i den pengepolitiske rente på 1 pct.-point på henholdsvis F1-renten og renten på en 30-årig realkreditobligation. Estimationen er forklaret nærmere i bilag 1. Effekten på den korte realkreditrente er næsten 1-til-1 i samme kvartal, som den pengepolitiske rente øges, mens virkningen på den lange rente er langt mere træg. Når den pengepolitiske rente stiger med 1 pct.-point, er den umiddelbare effekt på den lange rente ca. 0,2 pct.-point efter to kvartaler og ca. 0,7 pct.-point efter otte kvartaler. Figur 5 Pengepolitisk rente gennemslag på F1 og lang rente Effekt af et varigt chok til den pengepolitiske rente fra 2 til 3 pct. Monetært stress og gennemsnitlig effekt på realkreditrenter Anm.: Figur til venstre: Perioderne y-q angiver år y og kvartal q. I første kvartal år ét sker et permanent chok til den pengepolitiske rente på 1 pct.-point, fra 2 pct. til 3 pct. Figur til højre: Figuren viser, hvor meget højere renteniveauet i gennemsnit ville have været over perioden , hvis det realiserede monetære stressniveau var nul over hele perioden fra 2004 og frem. Kilde: Egne beregninger som forklaret i bilag 1. Som nævnt var den pengepolitiske rente i 2005 og 2006 ca. 2 pct. point under det niveau, som kunne beregnes med ECB s pengepolitiske regel for Danmark og de seneste oplysninger om outputgab mv. Ifølge den estimerede rentekurvemodel har dette betydet, at den korte realkreditrente (F1) i gennemsnit i 2005 og 2006 var ca. 2 pct.-point lavere, mens den lange realkreditrente (30 år) kun var lidt over 1 pct.-point lavere. Da mange boligkøbere finansierede sig med rentetilpasningslån på dette tidspunkt, har dette tydeligvis betydet, at det monetære stress fik et endnu hårdere gennemslag på boligmarkedet end ellers. De afdragsfrie lån har givetvis også øget boligprisernes rentefølsomhed. Dette skyldes, at nogle boligkøbere fokuserer på minimum førsteårsydelsen ift. til deres indkomst og budget. I boks 3 er det med et regneeksempel vist, hvordan minimum førsteårsydelsen for boligkøbere bliver mere påvirket af ændringer i de korte renter, når der er adgang til af- 16

17 dragsfrie lån. Uden afdragsfrie lån og baseret på tal fra 2003 ville et fald i den pengepolitiske rente på 1 pct.-point medføre et fald i minimum førsteårsydelsen på ca. 5 pct. I eksemplet svarer det til ca kr. ved et lån på 1 mio. kr. Hvis boligen var finansieret med et afdragsfrit lån, ville førsteårsydelsen derimod falde med hele 22 pct., svarende til knap 7000 kr. ved et lån på 1 mio. kr. Disse effekter er formentlig blevet kraftigere sidenhen. Dette er illustreret ved en tilsvarende beregning for 2010, jf. boks 3. De kraftigere effekter skyldes specielt, at rente- og boligskatteniveauet er lavere i 2010 end i Boks 3 Den pengepolitiske rente, førsteårsydelse og afdragsfrihed Bemærk: Dette er en lidt forsimplet illustration af hvordan de afdragsfrie lån øger ydelsernes rentefølsomhed. Minimum førsteårsydelsen for boligkøbere var omkring 5,4 pct. på et realkreditlån i sidste kvartal 2003 (landsgennemsnittet). Heraf var ca. 1,7 pct. rentebetalinger på et F1 lån (efter rentefradrag), ca. 1,4 pct. var boligskatter og ca. 2,3 pct. var afdrag (annuitetslån). Hvis en familie fx ønskede at købe bolig for 1 million kr., skulle de betale en minimum førsteårsydelse på ca kr. årligt, når det forenklende antages, at alt kan finansieres igennem et kort realkreditlån. Betragter vi nu et 1 pct.-point fald i den pengepolitiske rente og antager, at det har fuldt gennemslag ift. renten på et F1 lån, ville de minimale førsteårs rentebetalinger efter rentefradrag falde til ca. 1 pct. Førsteårs afdrag ville omvendte være lidt højere, ca. 2,7 pct. Den samlede minimum førsteårsydelse ville dermed falde fra 5,4 pct. til 5,1 pct. I forhold til en families huskøb på 1 million kr., ville ydelsen falde fra kr. til kr. årligt, svarende til et fald på 5,3 pct. (jf. tabel 3 nedenfor, tal fra 2003, uden AFL). Herefter betragtes situationen, hvor familien får mulighed for at finansiere boligen med et afdragsfrit lån. Da ville familiens minimumsydelse kun bestå af rentebetalinger og boligskatter. Minimum førsteårsydelsen var således ca. 3,1 pct. svarende til kr. (jf. tabel, tal fra 2003, med AFL). Hvis den pengepolitiske rente falder med 1 pct.-point, vil minimum førsteårsydelsen her falde fra 3,1 pct. til 2,4 pct. For et lån på 1 million kr., ville ydelsen falde fra kr. til kr. årligt, svarende til 21,8 pct. Regneeksempelet viser dermed, at pengepolitiske renteændringer har væsentligt større betydning for minimum førsteårsydelsen (relativt set) efter indførelsen af afdragsfrie lån. Til højre i tabel 3 ses et tilsvarende regneeksempel for 2010, hvor både renteniveauet og ejendomsskatter er faldet betydeligt. For ejendomsskatternes vedkommende skyldes dette skattestoppet fra Med 2010-oplysninger ville en 1 pct.-point stigning i den pengepolitiske rente medføre en stigning i minimum førsteårsydelsen på ca. 36 pct. Minimum første- 17

18 pct kr pp pct årsydelsen er således blevet endnu mere rentefølsom i 2010 set ift Flere analyser peger på, at boligkøbere ofte er optaget af minimum førsteårsydelse, når de efterspørger bolig (jf. Badarinza mfl. (2013)). Dette er også bekræftet i både Nationalbankens analyse af det danske boligmarked samt i Krakas analyser (jf. Dam mfl. (2011) og Heebøll (2014)). Derfor vil et større gennemslag på førsteårsydelsen givetvist også medføre en større direkte effekt på prisdannelsen på boligmarkedet. Tabel 3 Estimationsresultater for rentekurvemodellerne (langsigtsdynamik) Tal fra sidste kvartal 2003 Tal fra sidste kvartal 2010 Uden AFL Med AFL Uden AFL Med AFL F. scenarie KF. scenarie F. scenarie KF. scenarie F. scenarie KF. scenarie F. scenarie KF. scenarie Rente efter skat 1,68 1,01 1,68 1,01 0,94 0,27 0,94 0,27 - Rente før skat 2,50 1,50 2,50 1,50 1,40 0,40 1,40 0,40 - Rentefradrag 0,33 0,33 0,33 0,33 0,33 0,33 0,33 0,33 - Kontrafaktisk renteændring - 1,00-1,00-1,00-1,00 Samlede ejendomsskatter 1,40 1,40 1,40 1,40 0,90 0,90 0,90 0,90 Afdrag på 30 års annuitet 2,28 2, ,71 3, MFY 5,35 5,07 3,08 2,41 4,54 4,31 1,84 1,17 Kontrafaktisk ændring 0,28 0,67 0,23 0,67 Beregninger ift. en familie der køber en bolig til 1 million kr. (kun realkredit lån) MFY Kontrafaktisk ændring i MFY Afdrag Kontrafaktisk ændring i afdrag Renter Kontrafaktisk ændring i renter Kontrafaktisk ændring i MFY 5,30 21,79 5,09 36,45 Anm.: Kilde: F. scenarie indikerer det faktiske scenarie hvorimod KF. scenarie indikerer det kontrafaktiske scenarie hvor den pengepolitiske rente og F1 renten var 1 pp. lavere. Mona-databasen, tal fra Dam mfl. (2011) samt egne beregninger. 7 Danmark i den nuværende situation Det er også relevant at vurdere det monetære stressniveau i den nuværende situation. I den seneste Økonomiske Redegørelse fra Finansministeriet, maj 2014, forventes et outputgab i 2015 på -1,75 pct. og en inflation på 1,6 pct. Givet den estimerede pengepolitiske regel i tabel 2 kan det herudfra skønnes, at den optimale pengepolitiske rente i Danmark burde ligge omkring 2 pct. Da den faktiske pengepolitiske rente pt. er 0 pct., får vi altså et monetært stressniveau på -2 pct., hvis det nuværende renteniveau fastholdes. 18

19 I forhold til Danmarks økonomiske udvikling som helhed behøver dette ikke at udgøre et problem, hvis ellers andre dele af den økonomiske politik indrettes hensigtsmæssigt. Konkret peger beregningen på behov for en konjunkturdæmpende finanspolitik i Ifølge den seneste Økonomisk Redegørelse skønnes aktivitetsvirkningen af finanspolitikken (målt ved finanseffekten) at være svagt negativ for Med den høje rentefølsomhed på boligmarkedet, kan der dog være grund til bekymring. I kraft af skattestoppet fra 2002 er boligbeskatningen historisk lav, specielt i Københavnsområdet, og virker destabiliserende på boligmarkedet (jf. Heebøll mfl. (2013)). Finansog strukturpolitikken rammer således meget uheldigt ift. det lave renteniveau, hvilket igen kan medføre kraftige boligprisstigninger som destabiliserer den økonomiske udvikling. ECB har meldt ud, at renterne vil forblive på de nuværende niveauer i en længere periode. Dette er ikke mindst gjort for at tilgodese den økonomiske udvikling i de sydeuropæiske lande. I Danmark er der imidlertid udsigt til pæn vækst de kommende år, og derfor relativt stor sandsynlighed for at renteniveauet vil være for lavt efter danske forhold dvs. monetært stress. Der er tilmed mulighed for en relativ hurtig udvikling, og det er derfor vigtigt, at man er klar til at stramme finanspolitikken yderligere og foretage de nødvendige strukturpolitiske ændringer. Dette gælder specielt ift. at dæmpe udviklingen i boligpriserne, der allerede stiger relativt kraftigt i Københavnsområdet. 19

20 Referencer Ahearne, A., J. Delgado, and J. V. Weizsäcker (2008). How to prick local housing bubbles in a monetary union : regulation and countercyclical taxes. VOX Discussion Paper. Ahearne, A. G., J. Ammer, B. M. Doyle, L. S. Kole, and R. F. Martin (2005). Monetary Policy and House Prices: A Cross-Country Study. Federal Reserve System, International Finance Discussion Papers (841). Ahrend, R., R. Price and B. Cournède (2008). Monetary Policy, Market Excesses and Financial Turmoil. OECD Economic Studies. Allen, F. and E. Carletti (2010, March). An Overview of the Crisis: Causes, Consequences, and Solutions. International Review of Finance 10(1), Allen, F. and K. Rogoff (2011). Asset Prices, Financial Stability and Monetary Policy. In Swedish Riksbank Workshop on Housing Markets, Monetary Policy and Financial Stability. Badarinza, C., J. Y. Campbell, and T. Ramadorai (2013). What calls to arms? International evidence on interest rates and the choice of adjustable-rate mortgages. Working paper (276). Beetsma, R. and M. Giuliodori (2010). The Macroeconomic Costs and Benefits of the EMU and other Monetary Unions: An Overview of Recent Research. Journal of Economic Literature 48 (September), Bernanke, B. S. and M. Gertler (1995). Inside the black box: the credit channel of monetary policy trans mission. The Journal of Economic Perspectives 9(4), Clarida, R., J. Gali, and M. Gertler (1998). Monetary policy rules in practice: Some international evidence. european economic review 42. Dokko, J., B. Doyle, M. T. Kiley, J. Kim, S. Sherlund, J. Sim, and S. Van den Heuvel (2009). Monetary Policy and the Housing Bubble. FRB, Finance and Economics Discussion Series (49). Dokko, J., B. Doyle, M. T. Kiley, J. Kim, S. Sherlund, J. Sim, and S. Van den Heuvel (2011). Monetary policy and the global housing bubble. IMF Economic Policy (April), DØR (2007). De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, forår 2007, Konjunkturer og finanspolitik. 20

21 Goodfriend, M. (1991). Interest Rates and the Conduct of Monetary Policy. Carnegie- Rochester Conference Series on Public Policy (34), Heebøll, C (2014): Regional Danish housing booms and the effect of financial deregulation and expansionary economic policy. Kraka notat. Jf. Heebøll, C, R. Larsen og E. A. Schultz (2013): Regionale forskelle i ejendomsbeskatningen, Kraka notat. Jf. Himmelberg, C., C. Mayer, and T. Sinai (2005). Assessing High House Prices: Bubbles, Fundamentals, and Misperceptions. Federal Reserve Bank of New York Staff Reports 218 (September). Mcquinn, K. and G. Oreilly (2008, May). Assessing the role of income and interest rates in determining house prices. Economic Modelling 25(3), Mundell, R. A. (1961). A Theory of Optimum Currency Areas. The American Economic Review 51(4), Nechio, F. (2011). Monetary Policy When One Size Does Not Fit All. FRBSF Economic Letter 18. Sauer, S. and S. Turm (2003). Using Taylor Rules to Understand ECB Monetary Policy. CESIFO Working Paper Seyfried, B. (2011). Monetary Policy and Housing Bubbles : A Multinational Perspective. Resarch in Business and Economics Journal (1). Sturm, J.-E. and T. Wollmersäuser (2008). The Stress of Having A Single Monetary Policy in Europe. CESIFO Working Paper Taylor, J. B. (1993). Discretion versus policy rules In practice. Carnegie-Rochester Conference Series on Public Policy 39, Taylor, J. B. (2008). The Financial Crisis and the Policy Responses: An Empirical Analysis of What Went Wrong. NBER Working Paper 14631,

22 Bilag 1. Estimation af modeller for rentekurven For at analysere hvordan den 30 årige og den 1 årige realkreditrente (F1) reagerer på ændringer i den pengepolitiske rente, estimeres to enkle fejlkorrektionsmodeller. Den ene model har den nominelle 30-årige realkreditrente som eneste endogene variabel. Den anden model har den nominelle 1-årige realkreditrente (F1) som eneste endogene variabel. I begge modeller inkluderes den pengepolitiske rente som eksogen forklarende variabel. Udgangspunktet er således, at ECB sætter renten ud fra forhold i euro-zonen, hvor Danmark som bekendt ikke indgår. Modellen for den lange realkreditrente estimeres fra 1999 til 2012, mens modellen for den korte realkreditrente estimeres fra 2000 til Begge modeller har en laglængde på l=1 og begge modeller viser sig at indeholde én langsigtsrelation. Resultaterne for modellen er vist i tabel 4. Tabel 4 Resultater fra estimation af ECBs pengepolitiske regel Anm.: Tal i parentes er t-værdier. Den korte rente reagerer mere på ændringer i den pengepolitiske rente på både kort og lang sigt. Hvis den pengepolitiske rente øges med 1 pct.-point, vil den korte realkreditrente stige med 1.1 pct.-point på lang sigt. Tilsvarende vil den lange rente kun stige med 0,8 pct.-point. De præcise koefficienter er knyttet til det sample, som modellen estimeres på, og der er udeladte forhold, som kan påvirke estimaterne. Men billedet er klart. Dette understøttes af kortsigtsestimaterne, som viser, at den korte realkreditrente reagerer betydeligt hurtigere på ændringer i den pengepolitiske rente, end tilfældet er for den lange rente. 22

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet!

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet! AARHUS UNIVERSITY BUSINESS & SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS & BUSINESS HATop'up HOLD41'SUPL Bachelorafhandling.. Enteoretiskogempiriskanalyseafboligmarkedet Studerende: SteffenMøllerMellerup Studienummer:201400104

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år NR. 4 / 13. MAJ 2002 Forventninger til boligkøbernes økonomi i år I denne analyse fra Nykredit Boligindeks sætter vi fokus på forventningerne til boligkøbernes økonomi i 2002. Prisudviklingen i årets 1.

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 Boligpriserne steg fortsat kraftigt i 2. kvartal 2006, selvom stigende renter har reduceret folks købsmulighed

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs

Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs ØKONOMISK SEKRETARIAT 15. september 2016 Det er nu otte år siden Lehman Brothers konkursbegæring den 15. september 2008. Finanskrisen har løbende sat sine spor

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd.

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd. 30.oktober 2008 Af Mie Dalskov, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33557712 EFFEKT AF HØJERE RENTESPÆND TIL EUROOMRÅDET Det danske rentespænd til euroområdet er udvidet betragteligt i forbindelse

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr.

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Den 30. september 2014 Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Finanskrisen har forårsaget store skader på dansk økonomi. BNP faldt kraftigt, og 175.000 lønmodtagere

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Den københavnske boligboble er blæst væk

Den københavnske boligboble er blæst væk . maj 11 Den københavnske boligboble er blæst væk Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Efter de store prisfald på det københavnske boligmarked i kølvandet på finanskrisen, så har

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 31

KonjunkturNYT - uge 31 KonjunkturNYT - uge. juli. ust Danmark Stigende bruttoledighed i juni Faldende boligpriser i Lille stigning i erhvervstilliden i serviceerhvervene, industrien og detailhandlen, men fald i byggeriet Internationalt

Læs mere

Analyse 21. august 2012

Analyse 21. august 2012 21. august 2012. Finanspolitik i 00 erne Hovedkonklusioner Finanspolitikken er samlet blevet lempet med i størrelsesordenen 6 pct. af BNP godt 110 mia. kr. fra 2003 til 2010. Ca. halvdelen af lempelsen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger 135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere