Isumaginninnermut peqqissutsimullu tunngasut Sociale forhold og sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Isumaginninnermut peqqissutsimullu tunngasut Sociale forhold og sundhed"

Transkript

1 Isumaginninnermut peqqissutsimullu tunngasut Sociale forhold og sundhed.1 ISUMAGINNINNERMI AAQQISSUUSSAANERMUT TUN NGASUT Isumaginninnermut tunngasut ulloq 1. januar 1980-mi Namminersornerullutik Oqartussat tiguaat akisussaaffigilerlugulu. Kalaallit Nunaanni sulisoqarnermut inunnillu isumaginnittoqarnermut inatsit nr november 1978-meersoq naapertorlugu suliassat tassaapput: isumaginninnikkut ajornartorsiutit pinaveersimatinniarneqassasut, isumaginninnikkut ajornartorsiuteqartoqalernerani ikiorsiisoqassasoq aamma kalaallit Danmarkimiittut immikkut ittumik ikiorsiivigineqartassasut. Isumaginninnermut tunngasunut akisussaaffik Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfimmiippoq. Tamanna pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: www. nanoq.gl/emner/landsstyre/departementer/departe - ment_for_sociale_anliggender.aspx Kommunit najukkami isumaginninnikkut sulineq akisussaaffigaat. Isumaginninnermi suliassat nunaqarfimmi aqutsisunut suliassanngortinneqarnissaat kommunalbestyrelsip aalaja - ngiif figisinnaavaa..1.1 Isumaginninnermut Naammagittaalliuuteqartarfik Isumaginninnermut Naammagittaalliuuteqartarfik isumaginninnikkut kommunit Naalakkersuisulluunniit aalajangiiffigisaanut naammagittaalliuuteqartarfiuvoq. Naammagittaalliuteqarfik pillugu adressemi sukumiine ru - su mik takuuk: - naevn/ social_ an ke naevn.aspx.1 ORGANISATORISKE FORHOLD PÅ SOCI- ALOMRÅDET Grønlands Hjemmestyre overtog den 1. januar 1980 ansvaret for det sociale område. Ifølge Lov nr. 580 af 29. november 1978 om arbejds- og socialvæsenet i Grønland er opgaven at: forebygge sociale vanskeligheder, afhjælpe opståede sociale vanskeligheder og gennemføre særlig bistandsvirksomhed for grønlændere i Danmark. Ansvaret for det sociale område er placeret i Departementet for Sociale Anliggender. Se nærmere herom på adressen: nan - oq.gl/emner/landsstyre/departe menter/ - Departement_for_sociale_anliggender.aspx Kommunerne har ansvaret for den sociale indsats på lokalt plan. Kommunalbestyrelsen kan lægge opgaver på det sociale område ud til bygdebestyrelserne..1.1 Det Sociale Ankenævn Det Sociale Ankenævn er klageinstans i forhold til sociale afgørelser truffet af en kommune eller af Landsstyret. Se nærmere om ankenævnet på adressen: http: // dk.nanoq.gl/emner/erhverv/raad_og_ - naevn/social_ankenaevn.aspx.2 ISUMAGINNINNIKKUT ISUMANNAALLISAATIT Isumaginninnikkut isumannaallisaatit tassaapput aningaasatigut aningaasaanngitsutigullu ikiorsiissutaasartut. Angaasatigut ikiorsiissutit arlallit inuit ataasiakkaat pisariaqartitsinerat tunngavigalugu tunniunneqartartut, allat inatsisit tunngavigalugit aningaasanngorlugit tunniunneqartartut, isumaginninnikkut isumannaallisaatitut ikiorsiissutigineqartartut. Isumaginninnikkut ikiorsiissutaasartut siunertaat pi ngaar - ne rit tassaapput ajornartorsiutinik ikiorsiinissaq pinaveersaartitsinerlu..2.1 Pinaveersaartitsineq ikiorsiissuteqartarnerlu Meeqqat inuusuttullu Meeqqat inuusuttullu ineriartornerannut, atugaannut nam - mineersinnaanerannullu atugassarititaasut pilersinnissaannut Kommunalbestyrelsi akisussaasuuvoq. Suliniutini suniluunniit.2 DET SOCIALE SIKKERHEDSNET Det sociale sikkerhedsnet består af en række økonomiske og ikke-økonomiske ydelser. Nogle økonomiske ydelser gives skønsmæssigt ud fra individuelle behov, mens andre udbetales efter objektive kriterier, de såkaldte sikringsydelser. Det overordnede formål med sociale ydelser er at forebygge og afhjælpe et socialt problem..2.1 Forebyggende og afhjælpende indsats Børn og unge Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe vilkår, der fremmer børn og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Ethvert tiltag skal tage ud- UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 305

2 meeqqat pisariaqartitaat aallaavigineqassapput, meeqqat isumassorneqarnerat qitiutillugu. Kommunalbestyrelsip suliassaraa meeqqat inuusuttullu atugaannik nakkutilliissalluni. Pinaveersaartitsinermi ikiorsiinermi ikiorsiiniarnermiluunniit uku suliassaraat: ilaqutariinnik inuussutissarsiutigalugu paarsisartunik pilersitsinissaq, meeraq angerlarsimaffiup avataanut inissinneqaraangat tamatigut iliuusissamik pilersaarusiortoqartarnissaq, meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaliortoqassasoq, meeqqap ulloq unnuarlu paaqqinnittarfimmit aamma inuussutissarsiutigalugu ilaqutariinni paaqqinniffiusumit aninera pillugu oqaaseqaasiortartussamik. Meeqqanik inuusuttunillu angerlarsimaffiup avataanut inissiisarneq Meeqqanik sumiginnaaneq allatulluunniit isumaginninnikkut ilungersunartorsiortitsineq pissutigalugu meeqqat peqqissusiat ineriartorneralluunniit ilungersunartumik ersarissumik navianartorsiortinneqarpat kommunalbestyrelsi aalajangiisinnaavoq meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnissaanik. Tamanna aamma atuuppoq annersaanermi allatulluun niit atornerluinerit, atornerluinermik ajornartorsiutit pinerluttuliornerit isumaginninnikkulluunniit ilungersunartorsiortitsinernut atatsillugu. Annertuumik innarluutillit Inuit tarnikkut timikkulluunniit annertuumik innarluutillit sapinngisamik naammaginartumik atugassaqartinniarneqassapput. Innarluuteqarneq apeqqutaatillugu innarluutilik ikiuutinik tunineqarsinnaavoq, kisiannili imminut pilersorsinnaanermut tapiisoqarsinnaanngilaq. Malittarisassat atuuttut periarfissiipput 63 ataallugit ukiullit innarluuteqarnermut atatillugu aningaasartuutiginerusartagaannut tamangajalluinnarnut ikiorsiissuteqarnissamut. Innarluutilik tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit inuussutissarsiorsinnaanngitsutut isigineqarpat siusinaartumik pensionisiaqalersinneqarsinnaavoq tamakkununnga aalajangersakkat malillugit. Annertuumik innarluutilik pisariaqartitani naapertorlugit imminut isumagisinnaanngitsoq ulloq unnuarlu paaqqinniffimmut, najugaqaqatigiiffimmut assigisaannul - luun niit inissinneqarnissaanik neqeroorfigineqarsinnaavoq. Taa matut isumassuinermi akisussaaffik kommunit ataasiakkaat tigummisaraat. Utoqqaat Nalakkersuisuni anguniagaavoq, utoqqaat angerlarsimaffimminni sivisunerpaamik najugaqarsinnaanissaat tamanna naammaginarpat illersorneqarsinnaappallu. Pineqartup nammineq angerlarsimaffimmini naammaginartumik paarineqarnini naammaginngikkuniuk, utoqqaat illuannut assigisaanulluunniit imaluunniit peqqinnissaqarfimmi paaqqinnittarfimmut nuunnissaminik qinnuteqaateqarsinnaavoq. Utoqqaap paarineqarnissaannut isumassorneqarnisaannullu pisariaqartitaa ima annertutigippat kommunit utoqqaat illuutaanni tamanna naammassineqarsinnaanani, peqqinnissaqarfiup ataani paaqqinniffimmut nuunneqarsinnaavoq. gangspunkt i barnets behov, så barnets tarv sættes i centrum. Det er kommunalbestyrelsens opgave at føre tilsyn med børn og unges vilkår. Ved en forebyggende og/eller afhjælpende indsats er opgaven at: etablere en professionel familiepleje, udarbejde en handlingsplan ved anbringelse af et barn uden for hjemmet, etablere et centralt børnesagkyndigt udvalg, hvis opgave er at afgive udtalelser i sager om udskrivning af et barn fra en døgninstitution og professionel familiepleje. Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Kommunalbestyrelsen kan beslutte at anbringe barnet uden for hjemmet, når der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet. Det samme gælder ved vold eller andre alvorlige overgreb, misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre sociale vanskeligheder. Personer med vidtgående handicap Personer med et vidtgående psykisk eller fysisk handicap skal sikres en tilværelse så nær det normale som muligt. Der kan ydes hjælpeforanstaltninger efter handicap og funktionsniveau, men der kan ikke ydes hjælp til forsørgelse af den handicappede. Det gældende regelsæt giver mulighed for at yde næsten enhver form for hjælp til merudgifter i forbindelse med handicappet til personer under 63 år. Anses den handicappede for at være helt eller delvist erhvervsudygtig, kan tildeling af førtidspension ske efter bestemmelserne herom. Er personen ude af stand til at drage den nødvendige omsorg for sin person, kan der tilbydes plads på en døgninstitution. Ansvaret for forsorgen påhviler den enkelte kommune. Ældre Selvstyret tilstræber, at ældre kan blive i eget hjem længst muligt, når det er rimeligt og forsvarligt. Når den nødvendige pleje ikke kan ydes i eget hjem, kan den ældre søge om flytning til en kommunal ældreinstitution. Ældre med behov for pleje og omsorg i et omfang, der ikke kan opfyldes på en kommunal ældreinstitution, kan flyttes til en institution under sundhedsvæsenet. 306 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

3 Titartagaq mi nunani aqqanilinni inuit agguaqatigiissillugu inuusarnerisa sivisussusiat Figur.1 Middellevetid i udvalgte lande Angutit / Mænd Arnat / Kvinder 0 Island Sverige Canada Schweitz Norge Danmark Litauen Letland Grønland Estland Rusland Malugiuk: 2003-p 2007-illu akornani kisitsisit kisitsisaagallarput. Titartakkap takutippaa nunani tallimani Europa-mi Ameerikkamilu avannarlermi angutit agguaqatigiissillugu inuunerusartut nalunaarneri, Qallunaat Nunaanni aammalu Kalaallit Nunaanni taamatullu Europa-mi Ameerikkamilu avannarlermi nunani siuliani taaneqartuni tallimani agguaqatigiissillugu angutit inuunikinnerusartut. Najoqqutaq: Eurostat, Statistics Canada, Russian Federal State Statistics Service aamma Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Anm.: Grønlandske tal er for perioden Figuren viser de fem lande i Europa og Nordamerika med højst middellevetid for mændene, Danmark og Grønland samt de fem lande i Europa og Nordamerika med lavest middellevetid for mændene. Kilde: Eurostat, Statistics Canada, Russian Federal State Statistics Service og Grønlands Statistik Pisortanit ikiorsiissutit Kinaluunniit Kalaallit Nunaanni najugaqartoq pisariaqartitsinermini pisortanit ikiorserneqarnissaminut pisussaaffeqarpoq. Ikiorsiineq tassaasinnaavoq siunnersuineq aningaasatigullu ikiorsiineq. Ingerlaavartumik ikiorsiisarnissaq pisariaqarpat pisariaqavissuinnarnut ikiorsiissutit, pisariaqartitat annertusisanillu ikiorsiissutit aammalu ataasiaannakkamik ikorsiissutit tunniunneqarsinnaapput. Pisariaqavissuinnarnut ikiorsiissutinik pisartagaqarlernerup kingorna, kingusinnerpaamik qaammatit pingasut qaangiunneranni suliaq nalilersorneqaqqittassaaq. Tassanilu aalaja - nger neqassaaq ikiorsiineq ingerlaqqissanersoq, taamaatinneqassanersoq imaluunniit allatut ikiorserneqassanersoq, assersuutigalugu siusinaarluni sulisinnaajunnaarnersiuteqalissanersoq imaluunniit annertusisamik pisariaqavissumik ikiorsiissuteqassanersoq, taanna annertunerusumik ikiuutaavoq, siunissaq sivisunerusoq isigalugu nammineersinnaalernissamut pisussaaffinnullu eqqortitsinissamut qinnuteqartumut periarfissiissammat. Ataasiakkamik ikiorsiissutit, akiligassanut immikkut ittunut ataasiakkaanut atugassatut tapiissutaasinnaapput. Pisortanit ikiorsiissutit pisut immikkut ittut pitillugit ilaatigut utertitassanngorlugit tapiissutaasinnaapput. Qimarnguiit Nuummi, Qaqortumi, Narsami, Paamiuni, Sisimiuni, Aasianni Ilulissanilu qimarngueqarpoq. Qimarnguiit najugaqarfiugallarfiupput arnanut aamma angutinut meerai ilaatillugit annersartissimasunut, annersartinnissamulluunniit siorasaartissi- Hjælp fra det offentlige Som udgangspunkt har alle, der opholder sig i Grønland, krav på hjælp fra det offentlige, når der opstår behov for det. Hjælpen kan dels bestå i råd og vejledning, dels i økonomiske ydelser. Er løbende hjælp nødvendigt, kan der udbetales trangsvurderet hjælp, udvidet behovsvurderet hjælp samt engangshjælp. Senest tre måneder efter påbegyndelse af trangsvurderet hjælp, skal sagen tages op til ny vurdering. Der tages stilling til, om hjælpen kan fortsætte, skal ophøre, eller om der bør ydes anden form for hjælp, fx førtidspension eller udvidet behovsvurderet hjælp, som er en mere rummelig hjælp, der skal skabe mulighed for, at ansøgeren på længere sigt sættes i stand til at klare sig selv og sine forpligtelser. Engangshjælp kan ydes til dækning af særlige enkeltudgifter. Offentlig hjælp kan i særlige tilfælde ydes med pligt til tilbagebetaling. Krisecentre Krisecentre findes i Nuuk, Qaqortoq, Narsaq, Paamiut, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Krisecentrene er midlertidige bosteder for kvinder eller mænd og deres børn, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende kriser i relation til familie eller samlivsforhold. Under opholdet modtager de rådgivning, omsorg eller anden form for hjælp. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 307

4 masunut imaluunniit taakkununnga assingusunut ilaqutaa - riin ni inooqatigiinnermiluunniit ajornartorsiutilinnut. Najugaqarnerup nalaani siunnersortittarput, isumagineqarlutik allatulluunniit ikiorneqarlutik..2.2 Isumagiinninermi isumannaallisaatitut tunniunneqartartut Tunniunneqartartut amerlassusii Tabel.1-mi takutinneqarput. Isumagiinninnermi isumannaallisaatitut tunniunneqar - tartut pisut ilaanni inuit ataasiakkaat pisariaqartitaannik naliliineq tunngavigalugu amerlassusilerneqartunik taperneqarsinnaasarput. Erninerup nalaani sulinngiffeqarallartarneq ullormusiallu Anaanaasoq erninissaq sioqqullugu sapaatit akunneri marluk erninerullu kingorna sapaatit akunneri 15 sulinngiffeqarsinnaavoq. Ataataasoq erninermut atatillugu sap. akunnerinik pingasuni sulinngiffeqarsinnaatitaavoq. Sap. akunnerit 15 pingasullu saniatigut anaanaasup ataataasullu sap. ak. 17-nit namminneq piumasartik naapertorlugu avissinnaavaat. Marlulinermi amerlanernilluunniit ataatsikkut erninermi angajoqqaat katillugit sap. ak. 21 sulinngiffeqarsinnaatitaapput. Meeravissiartaartut angajoqqaarsianngortullu meeravissiartaap meerarsiartaallu tiguneranut atatillugu sulinngiffeqarallartinneqarsinnaapput. Ullormusiaqarsinnaatitaanermilu sulinikkut akissarsialiinnaat pineqanngillat, aammali namminersorlutik inuussutissarsiortut aammalu namminersorlutik inuussutissarsiortut ikior - tii nut, tassunga ilanngullugit aalisartut, piniartut aamma sa - vaa tillit. Ilinniakkaminnik naammassinnerlaat kiisalu atuartut ilinniagaqartut aamma sulinngiffeqarsinnaatitaapput. Meeqqanut tapiissutit aamma meeqqanut akilersuutit il.il. Ilaqutariinnut meeralinnut immikkut tapersersuutitut qaammatit pingasukkaarlugit meeqqanut tapiissutit meeqqanut inorlugit ukiulinnut tunniunneqartarput. Meeqqanut tapiissutit tunniunneqartarput ilaqutariit isertitaasa killissarititaasoq erseqqinnerusumik aalajangersaavigineqarsimasoq akimorsimanngikkaangassuk. Pisortanit pensionit Inuit 63-llu akornanni ukiullit siusinaartumik pensionisiaqartinneqarsinnaapput, kiisalu pilersuisut inorlugit ukiullit. Utoqqalinersiuteqalersinnaapput aamma inuit 63 taakkulu sinnerlugit ukiullit. Tamakku saniatigut pensionisiaqartitsisoqarsinnaavoq Isumaginninnermi Isumannaallisaatit pillugit Nunat Avannarliit isumaqatigiissutaat malillugit. Kommunalbestyrelsi akilersukkanut aalajangersimasunut ingerlaavartunut atugassanik imaluunniit ataasiaannartumik immikkut akiligassanut matusissutissanik inummut tapiutinik akuersissuteqarsinnaavoq. Tamanna pisarpoq pensionisiallip taamatut pisariaqartitsinera naliliivigineqareerpat mi ukiakkut ataatsimiinnermi Isumaginninnikkut Isumannaallisaaneq pillugu Nunat Avannarliit Isumaqatigiissutaat Inatsisartut akueraat, tamatumalu kinguneralugu nunani avannarlerni allani innuttaasut sivikinnerpaamik ukiuni.2.2 Sikringsydelser Størrelsen af de kontante sociale ydelser er vist i Tabel.1. Sikringsydelser kan i visse situationer suppleres med individuelt udmålte ydelser på baggrund af konkrete behov. Barselsorlov og dagpenge Moderen har ret til to ugers orlov før forventet fødsel og 15 uger efter fødslen. Faderen har ret til tre ugers orlov i forbindelse med fødslen. Ud over de 15 og 3 ugers barselsorlov kan moderen og faderen dele yderligere 17 ugers forældreorlov mellem sig. Ved forældreorlov til to eller flere samtidigt fødte børn har forældrene ret til i alt 21 ugers orlov. Adoptiv- og plejeforældre kan bevilges orlov i forbindelse med modtagelse af et adoptiv- eller plejebarn. Retten til orlov og dagpenge omfatter ikke kun lønmodtagere, men også selvstændige og medhjælpende partnere til selvstændige, herunder fiskere, fangere og fåreholdere. Desuden har nyuddannede samt visse skole- og uddannelsessøgende ret til orlov. Børnetilskud og underholdsbidrag mv. Som en særlig støtteordning til børnefamilier udbetales hvert kvartal et børnetilskud til børn under år. For at opnå børnetilskud må familiens skattepligtige indkomst ikke overstige en nærmere fastsat grænse. Offentlig pension Førtidspension kan tilkendes personer mellem og 63 år samt forsørgere under år. Alderspension kan tilkendes personer på 63 år og derover. Der kan i øvrigt tilkendes pension efter Nordisk Konvention om social sikring. Kommunalbestyrelsen kan bevilge personlige tillæg til hjælp til løbende faste udgifter eller som engangshjælp til særlige udgifter. Dette sker ud fra en individuel vurdering af behovet. Landstinget har i 1993 tiltrådt Nordisk Konvention om Social Sikring, hvilket har medført, at reglerne om pension giver mulighed for udbetaling af pensionsandele til statsborgere i de øvrige nordiske lande, når betingelserne herfor er opfyldt. Den. marts 2003 underskrev de nordiske social- og sundhedsministre en ny konvention om Nordisk Konvention om Social Sikring. Landstinget tiltrådte den nye konvention på efterårssamlingen i STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

5 pingasuni Kalaallit Nunaanniissimagunik pensionisiaqalersinnaatitaalernerat. Martsip -at 2003-mi nunani avannarlerni peqqinnermut ministeriisa Isumaginninnikkut Isumannaallisaaneq pillugu Nunat Avannarliit Isumaqatigiissutaat atsiorpaat. Inatsisartut 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnerminni isumaqatigiissut nutaaq atuutilersippaat. Tilskud til adoption Adoptionstilskud kan ydes til dækning af rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med modtagelse af et adoptivbarn. Tilskuddet kan maksimalt udgøre tre gange det årlige løbende normalbidrag til børn. Meeravissiartaarnermut atatillugu tapiissutit Meeravissiartaarnermut atatillugu tapiissutit meeravissiartaassap tiguneranut atatillugu angalanermut unnuinermullu aningaasartuutinut matussutissatut tunniunneqarsinnaapput. Tapiissutit amerlanerpaaffimmikkut meeqqanut akilersuutit nalinginnaasut ukiumut amerlassusiat pingasoriarlugu amerlassuseqarsinnaapput..3 KALAALLINUT DANMARKIMIITTUNUT IKIORSIISARNEQ Namminersorlutik Oqartussat kalaallinut Danmarkimiittunut ikiorsiisarnermik ingerlatsinissamut pisussaaffilerneqarsimapput. Ikiorsiisarneq taanna qallunaat najukkani ataasiakkaani oqartussaat suleqatigalugit ingerlanneqarpoq, najukkanilu ataasiakkaani Kalaallit Illui qitiusumillu Namminersorlutik Oqartussat Københavnimi allaffeqarfiata isumaginninnermut immikkoortortaqarfia aqqutigalugit ingerlanneqartarluni. Danmarkimi Kalaallit Illui Aalborgimi, Århusimi, Odensemi Københavnimilu inissisimapput. Illut Namminersornerullutik / Namminersorlutik Oqartussanit, kommuninillu inissisimaffigisaminnit tapiissuteqarfigineqartarlutik. Ukiuni sisamani ikaarsaariarfittut piffissaliussami tassalu 2007-miit 2010-mut naalagaaffimmiit aamma tapiiffigineqartassapput. Kalaallit Illuini isumaginninnermut immikkoortortat suliassaraat danskit kommuniini oqartussaasut makkunatigut sullitissallugit: Kalaallit Nunaanni pissutsit pillugit paasissutissat, suliniutit kalaallinut najukkani ataasiakkaani najugaqartunut tunngassuteqartut suliassat kalaallinut Danmarkimi najugaqavissunut tun - ngas suteqartut, tassunga ilanngullugu oqalutseqartitsinissamik innersuussuteqarnerit. Suliassat taakku saniatigut Kalaallit Illuisa kalaallinut Danmarkimi najugaqavissunut ammasumik siunnersuineq ingerlatissavaat..4 ISUMAGINNINNIKKUT IKIORSIISSUTISISARTUT Inuit ikiorsiissutinik annertussusilikkanik, pisariaqavissumik ataasiaannarlutillu ikiorserneqarsimasut amerlassusii Takussutissiami.1-mi aamma.2-mi takuneqarsinnaapput. Erninermusiallit Takussutissiami.3-mi qanoq amerlatigineri siusinaartumillu pensionisiallit Takussutissiami.4-mi takuneqarsinnaapput..3 BISTAND TIL GRØNLÆNDERE I DANMARK Selvstyret er forpligtet til at yde bistand til grønlændere bosat i Danmark. Bistanden ydes i samarbejde med lokale danske myndigheder og udøves lokalt af de grønlandske huse i Danmark og centralt af Departementet for Sociale Anliggenders sociale afdeling i Grønlands Repræsentation i København. De grønlandske huse i Danmark er beliggende i Aalborg, Århus, Odense og København. Husene drives ved tilskud fra Selvstyret og den kommune, hvor husene er placeret. I en 4-årig overgangsperiode fra ydes endvidere tilskud fra staten. De sociale afdelinger i de grønlandske huse har til opgave at betjene de danske kommunale myndigheder på følgende områder: oplysninger om forhold i Grønland, bistand til projekter med sigte på grønlændere i lokalområdet bistand i enkeltsager vedrørende fastboende grønlændere, herunder anvisning af tolke. Derudover skal de grønlandske huse drive åben rådgivning for fastboende grønlændere..4 MODTAGERE AF SOCIALE YDELSER Antallet af personer, der modtager taksmæssig hjælp, trangsvurderet hjælp og en-gangshjælp, fremgår af Oversigterne.1 og.2. Antallet af modtagere af barselsdagpenge fremgår af Oversigt.3 og antallet af førtidspensionister af Oversigt.4. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 309

6 Takussutissiaq.1 Annertussusileriikkanik ikiorsiissutsisiartut Oversigt.1 Modtagere af takstmæssig hjælp Suliffissaaleqineq katillugit Ved arbejdsløshed i alt ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år 60+ / ukiullit / år 63+ ukiullit år Ilisimatitsissutigineqanngillat Uoplyst Napparsimaneq ajutoorneq il.il. katillugit Ved sygdom, ulykke m.v. i alt ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år 60+ / ukiullit / år 63+ ukiullit år Ilisimatitsissutigineqanngillat Uoplyst Malugiuk: Ukiut tamaasa 31. december ukiut naatsorsorneqarsimapput. Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Anm.: Alderen er hvert år opgjort pr. 31. december. Kilde: Grønlands Statistik.5 ANINGAASAQARNIKKUT KISITSIT PINGAARNERIT Isumaginninnermut aningaasartuutit ataatsimut isigalugit amerliartorput. Tamatumanilu ilaatigut patsisaavoq isumaginninnikkut/isumannaallisaanikkut ikiorsiissutit ingerlaavartumik piorsarneqarlutillu pitsanngorsarneqartuarnerat. Tamanna pingaartumik innarluutilinnik aamma ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik ingerlatsinermi malunnarpoq, taakkunanimi suliniutit katsorsaanissamillu neqeroorutit nutaat pingaartinneqartorujussuummata. Isumaginninnikkut isumannaallisaatitut tunniunneqartartut ilarpassui piumasaqaatit aalajangersimasut tunngavigalugit naatsorsorneqartarput, tamatumalu kinguneraa, ilaatigut innuttaasut ukiumikkut katitigaanerat isumaginninnikkut aningaasartuutit amerliartornerannut sunniuteqarnera. Namminersorlutik Oqartussat kommunillu akornanni isumaqatigiissut tunngavigalugu tunngaviusumik aningaasartanut meeqqanullu tapiissutinut kommunit aningaasartuutaasa 90 pct-ii utertinneqartassapput. Siusinaartumik pensioninut piginnaanngorsaaqqinnermullu aningaasartuutit 50 pct-ii kommuninut utertittassapput..5 ØKONOMISKE NØGLETAL De sociale udgifter er generelt stigende. Det skyldes bl.a. den vedvarende udbygning og forbedring af hjælpeapparatet omkring social bistand og sikring. Dette gør sig specielt gældende i forhold til handicappede og de dertil knyttede døgninstitutioner, hvor nye tiltag og behandlingstilbud prioriteres højt. Mange sociale sikringsordninger er ydermere baseret på objektive kriterier, hvilket bevirker, at udviklingen i befolkningens alderssammensætning påvirker det sociale udgiftsniveau. I henhold til en aftale mellem kommunerne og Selvstyret refunderes 90 pct. af kommunernes udgifter til grundbeløb og børnetillæg. På området for førtidspension refunderes kommunerne 50 pct. af udgifterne til førtidspensioner og revalidering. 310 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

7 Takussutissiaq.2 Pisariaqartitsineq naapertorlugu annertusisamik ataasiaannartumillu ikior - siissutinik tunineqartartut Oversigt.2 Modtagere af udvidet behovsvurderet, trangsvurderet og engangshjælp Pisariaqartitsineq naapertorlugu Udvidet behovsvurderet ikiorsiissutit annertusisat katillugit hjælp i alt ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år 60+ / ukiullit / år 63+ ukiullit år Ilisimatitsissutigineqanngillat Uoplyst Pisariaqavissuinnarnut ikiorsiissutit katillugit Trangsvurderet hjælp i alt ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år 60+ / ukiullit / år 63+ ukiullit år Ilisimatitsissutigineqanngillat Uoplyst Ataasiartumik ikiorsiissutit katillugit Engangshjælp i alt ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år 60+ / ukiullit / år 63+ ukiullit år Ilisimatitsissutigineqanngillat Uoplyst Malugiuk: Ukiut tamaasa 31. december ukiut naatsorsorneqarsimapput. Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Anm.: Alderen er hvert år opgjort pr. 31. december. Kilde: Grønlands Statistik UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 311

8 Takussutissiaq.3 Erninermut atatillugu ullormusianik tunineqartartut il.il. Oversigt.3 Modtagere af barselsdagpenge mv Katillugit I alt -20 ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år 45+ ukiullit år Ilisimatitsissutigineqanngillat Uoplyst Malugiuk: Ukiut tamaasa 31. december ukiut naatsorsorneqarsimapput. Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Anm.: Alderen er hvert år opgjort pr. 31. december. Kilde: Grønlands Statistik Takussutissiaq.4 Siusinaartumik pensionisiallit aamma pensionisiallit Oversigt.4 Førtidpension og alderspension Siusinaartumik pensionisiat katillugit Førtidspension i alt -25 ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år 60+ / ukiullit / år 63+ ukiullit år Ilisimatitsissutigineqanngillat Uoplyst Utoqqalinersiat katillugit Alderspension i alt ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år 85+ ukiullit år Ilisimatitsissutigineqanngillat Uoplyst Malugiuk: Ukiut tamaasa 31. december ukiut naatsorsorneqarsimapput. Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Anm.: Alderen er hvert år opgjort pr. 31. december. Kilde: Grønlands Statistik 312 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

9 Takussutissiaq.5 Isumaginninnikkut siusinaartumik pensionisisarnermi utoqqalinersiaqarnermilu aningaasartuutit Oversigt.5 Sociale udgifter til førtidspension og alderspension kr. Sulisinnaajunnaarnersiutit, Førtidspension, tunngaviusumik annikillisamillu grund- og aningaasartuutit katillugit reduceret beløb Angutit Mænd Arnat Kvinder Sulisinnaajunnaarnersiutit, Førtidspension, meeqqanut tapit børnetillæg Angutit Mænd Arnat Kvinder Sulisinnaajunnaarnersiutit, Førtidspension, inummut tapit personligt tillæg Angutit Mænd Arnat Kvinder Utoqqalinersiutit, tunnga- Alderspension, viusumik annikillisamillu grund-og aningaasartuutit katillugit reduceret beløb Angutit Mænd Arnat Kvinder Utoqqalinersiutit, Alderspension, meeqqanut tapit børnetillæg Angutit Mænd Arnat Kvinder Utoqqalinersiutit, Alderspension, inummut tapit personligt tillæg Angutit Mænd Arnat Kvinder Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Kilde: Grønlands Statistik UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 313

10 Takussutissiaq.6 Isumaginninnikkut aningaasartuutit ikiorsiissutit suiaassusii naapertorlugit agguataarlugit Oversigt.6 Sociale udgifter opgjort på ydelsestype og køn kr. Erninermut atatillugu ullormusiat Dagpenge ved barsel Angutit Mænd Arnat Kvinder Annertussusileriikkamik ikiorsiissutit, Takstmæssig hjælp, suliffissaaleqineq arbejdsløshed Angutit Mænd Arnat Kvinder Annertussusileriikkamik Takstmæssig ikiorsiissutit, napparsimanermi hjælp, sygdom aamma ajutoornermi og ulykke Angutit Mænd Arnat Kvinder Pisariaqartitsineq naapertorlugu Udvidet ikiorsiissutit annertusisat behovsvurderet hjælp Angutit Mænd Arnat Kvinder Pisariaqavissuinnarnut ikiorsiissutit Trangsvurderet hjælp Angutit Mænd Arnat Kvinder Ataasiartumik ikiorsiissutit Engangshjælp Angutit Mænd Arnat Kvinder Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Kilde: Grønlands Statistik 314 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

11 Pensionisiat tunniunneqartartut eqqarsaatigissanngikkaanni pisariaqartitsivinnermi ikiorsiissutit isumaginninnikkut ikior - siis suteqartarnermi aningaasartuuteqarfiit annersaraat. Tamatumunnga aningaasartuutit Takussutissiami.6-mi taku ne - qarsinnaapput. Erninermi ullormusiat, napparsimanermi ajutoornermilu ikiorsiissutit annertussusileriikkat, annertusisamik pisariaqartitsinermi ikiorsiissutit, pisariaqartitsivinnermi ikiorsiissutit ataa siaannarlunilu ikiorsiissutit tunniunneqartartut amerla - ner tigut arnanut tunniunneqartarput, suliffissaaleqinermilu annertussusileriikkanik ikiorsiissutit amerlanertigut angutinut tunniunneqartarlutik. Ses der bort fra pensionsydelserne, er trangsvurderet hjælp den største udgift blandt de sociale ydelser. Udgifterne hertil fremgår af Oversigt.6. Dagpenge ved barsel, takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke, udvidet behovsvur-deret hjælp, trangsvurderet hjælp og engangshjælp udbetales primært til kvinder, mens takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed typisk udbetales til mændene. Takussutissiaq.7 Ukiukkuutaartumik agguaqatigiissillugu sioqqutsilluni soraarnerussutisialinnut utoqqalinersiutisialinnullu pisartagaritinneqartut Oversigt.7 Gennemsnitlig årlige udbetalinger til førtidspension og alderspension Kr. Sulisinnaajunnaarnersiutit, Førtidspension, tunngaviusumik annikillisamillu grund- og reduceret aningaasartuutit katillugit beløb i alt Angutit Mænd Arnat Kvinder Sulisinnaajunnaarnersiutit, Førtidspension, meeqqanut tapit børnetillæg Angutit Mænd Arnat Kvinder Sulisinnaajunnaarnersiutit, Førtidspension, inummut tapit personligt tillæg Angutit Mænd Arnat Kvinder Utoqqalinersiutit, tunngaviusumik Alderspension, annikillisamillu aningaasartuutit grund- og reduceret katillugit beløb Angutit Mænd Arnat Kvinder Utoqqalinersiutit, Alderspension, meeqqanut tapit børnetillæg Angutit Mænd Arnat Kvinder Utoqqalinersiutit, Alderspension, inummut tapit personligt tillæg Angutit Mænd Arnat Kvinder Malugiuk: Ikiorsiissutit ataasiakkaat agguaqatigiissinneri ikiorsiissutinut aningaasartuutit tamakkiisut ikiorsiissutisisartunut tamakkiisunut agguarlugit naatsorsorneqarput. Taamaattumik kisitsisit ikiorsiissutisisartut tamakkiisut agguaqatigiissillugit aningaasanut tigusartagaannut takussutissaavoq taakkununnga aamma ilaapput inuit qaammatinik aqqaneq marlunnik sivikinnerusumi ikiorsiissutisisarsimasut. Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Anm.: Gennemsnittet for de enkelte ydelser er beregnet ved at dividere den totale udgift til ydelsen med det samlede antal modtagere. Tallene er således et udtryk for alle modtageres gennemsnitlige beløb og inkluderer også personer, der har fået ydelsen i mindre end 12 måneder. Kilde: Grønlands Statistik UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 315

12 Takussutissiaq.8 Ikiorsiissutit assigiinngitsut pisartakkat ukiukkuutaartumik agguaqatigiissillugit Oversigt.8 Gennemsnitlig årlige udbetalinger fordelt på forskellige ydelsestyper Kr. Erninermut atatillugu ullormusiat Dagpenge ved barsel Angutit Mænd Arnat Kvinder Annertussusileriikkamik Takstmæssig hjælp, ikiorsiissutit, suliffissaaleqineq arbejdsløshed Angutit Mænd Arnat Kvinder Annertussusileriikkamik Takstmæssig hjælp, ikiorsiissutit, napparsimanermi sygdom og aamma ajutoornermi ulykke Angutit Mænd Arnat Kvinder Pisariaqartitsineq naapertorlugu Udvidet ikiorsiissutit annertusisat behovsvurderet hjælp Angutit Mænd Arnat Kvinder Pisariaqavissuinnarnut ikiorsiissutit Trangsvurderet hjælp Angutit Mænd Arnat Kvinder Ataasiartumik ikiorsiissutit Engangshjælp Angutit Mænd Arnat Kvinder Malugiuk: Ikiorsiissutit ataasiakkaat agguaqatigiissinneri ikiorsiissutinut aningaasartuutit tamakkiisut ikiorsiissutisisartunut tamakkiisunut agguarlugit naatsorsorneqarput. Taamaattumik kisitsisit ikiorsiissutisisartut tamakkiisut agguaqatigiissillugit aningaasanut tigusartagaannut takussutissaavoq taakkununnga aamma ilaapput inuit qaammatinik aqqaneq marlunnik sivikinnerusumi ikiorsiissutisisarsimasut. Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Anm.: Gennemsnittet for de enkelte ydelser er beregnet ved at dividere den totale udgift til ydelsen med det samlede antal modtagere. Tallene er således et udtryk for alle modtageres gennemsnitlige beløb og inkluderer også personer, der har fået ydelsen i mindre end 12 måneder. Kilde: Grønlands Statistik Ikiorsiissutit assigiinngitsut ukiumut tunniunneqartartut agguaqatigiissinneri, soorlu erninermi ullormusiat, suliffissaaleqinermi napparsimanermi/ajutoornermi annertussusileriik - kanik ikiorsiissutit, annertusisamik pisariaqartitsinermi ikior - siis sutit, pisariaqartitsivinnermi ikiorsiissutit kiisalu ataasiaannarluni tunniunneqartartunik ikiorsiissutit Takussutissiami.8-mi takuneqarsinnaapput. Den gennemsnitlige årlige udbetaling, fordelt på forskellige ydelser, såsom dagpenge ved barsel, takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed og sygdom/ulykke, udvidet behovsvurderet hjælp, trangsvurderet hjælp samt engangshjælp fremgår af Oversigt STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

13 Takussutissaq.9 Isumaginninnermi ikiorsiissutit Oversigt.9 Sociale udgifter kr. Isumannaallisaatitut tunniussat katillugit Sikringsydelser i alt Utoqqalernersiutit Alderspension Siusinaartumik pensionit Førtidspension Pisortatigut ikiuutit 1) Offentlig hjælp 1) Meeqqanut tapiissutit Børnetilskud og meeqqanullu akilersuutit underholdsbidrag Ineqarnermut tapiissutit ikiorsiissutillu Boligsikring og boligstøtte Ineqarnermut meeqqanut tapiissutit Boligbørnetilskud Isumaginninneq katillugu 2) Forsorg i alt 2) Meeqqanut isumaginninneq Børneforsorg Meeqq.inuusuttunullu paaqqinniffiit Børne- og ungdomsinstitutioner Ulluunerani meeqqanut Daginstitutioner for inuusuttunullu paaqqinnifffiit børn og unge Innorluutilinnut isumaginninneq Handicapforsorg Utoqqarnut isumaginninneq Ældreforsorg Nassuiaat: 1) Imarai suliffissaaleqinermi pisortatigut ikiuutit, napparsimanermi, erninerup nalaani sulinngiffeqarnermi, ullormusiat ataasiarlunilu pisartakkat, innor - luutilinnut tapiissutit, ikiorsiissutit, meeravissiartaarnermi tapiissutit, isumaginninnermut tapiissutit il.il. 2) Paaqqinniffinnut ingerlatsinermi aningaasartuutit kisimik. Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Noter: 1) Indeholder udbetaling af understøttelse ved arbejdsløshed, sygdom, barselsorlov, dagpenge og engangsydelser, persontilskud til handicappede, hjælpemidler, adoptionstilskud, tilskud til sociale formål mv. 2) Vedrører alene driftsudgifterne i institutionerne. Kilde: Grønlands Statistik.6 NAPPARSIMASUT NAPPARSIMAVINNI UNINNGASUT 2007-mi Kalaallit Nunaanni napparsimaveqarfiit 15-upput, nuna tamakkerlugu napparsimavissuaq ataaseq Nuummilu nakorsiartarfik ataaseq. Napparsimaveqarfiit tamarmik nakorsaqarput, peqqissaasoqarput kiisalu peqqissaasunik sulisoqarlutik. Sisamaagaangata minnerpaamik ataaseq ukiumut unitsinneqartarpoq Inuit missaat imaluunniit innuttaasut 25 pct.-ii ukiumut ataasiarlutik arlaleriarlutilluunniit napparsimavimmut unitsinneqartarput. Tabel.19-mi takuneqarsinnaapput innuttaasut napparsimavinni unitsinneqarsimasut amerlassusii. Unitsitsinermut peqqutaakkajunnerpaasartut Arnanik angutinillu unitsitsinermut peqqutaakkajunnerpaasartoq tassaavoq pinaveersaartitsineq siunertaralugu unitsitsinerit. Tulliulluni arnanut tunngatillugu naartuersinnermut erninermullu atatillugu unitsitsinerit. Angutinut tunngatillugu eqqarsartaatsikkut nappaateqarnermut ersiutinillu nassuiaruminaatsunut atatillugu unitsitsinerit. Tabel.20-mi takuneqarsinnaapput unitsitsinernut peq - qu taakkajunnerpaasut..6 PATIENTER PÅ SYGEHUSENE I 2007 havde Grønland femten distriktssygehuse, et landshospital og en lægeklinik i Nuuk. I samtlige distrikter findes en læge, en sygeplejerske samt et sundhedsfagligt personale. Hver fjerde indlægges mindst én gang årligt Ca personer eller omkring 25 pct. af befolkningen er årligt indlagt én eller flere gange på et sygehus. Andelen af befolkningen, som har været indlagt, fremgår af Tabel.19. De hyppigste indlæggelsesårsager Den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelse for både mænd og kvinder er forebyggende undersøgelser. Herefter følger for kvindernes vedkommende abort og fødsler. For mændene følger sindssygdomme og symptomer og mangelfuldt definerede tilstande. En specifikation af de hyppigste årsager til indlæggelse kan ses i Tabel.20. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 317

14 .7 PEQQINNISSAQARFIK Peqqinnissaqarfik Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfimmit aqunneqarpoq. Peqqinnissaqarfiup ingerlanneqarnera Peq - qissutsimut Naalakkersuisoqarfimmit isumagineqarpoq, peq - qinnissaqarfimmullu tunngasut oqartussaaffiit qullersaralugu. Tamanna pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: nt_for_sundhed.aspx Peqqinnissaqarfiup sullissinera inunnut kalaallit inuit allattorsimaffiani nalunaarsorsimasunut kommunillu killeqarfiisa iluanni najugalinnut akeqanngilaq. Tamanna aamma takornarianut nunanit EU-mut ilaasunut kiisalu Norgemeersunut, Savalimmiuneersunut Schweitzimeersunullu atuuppoq nappaat katsorsartariaqavippat Kalaallit Nunaanniitilluniluunniit ajoqusersimappat..7 SUNDHEDSVÆSNET Sundhedsområdet administreres af Landsstyreområdet for Sundhed. Departementet for Sundhed varetager driften af sundhedsvæsnet og er øverste myndighed på sundhedsområdet. Se nærmere herom på adressen: na - noq. g l/ Emner/Landsstyre/Departe menter/ Depar te - ment _for_sundhed.aspx Sundhedsvæsnets ydelser er gratis for personer, der er tilmeldt det grønlandske folkeregister og bo siddende inden for den kommunale inddeling. Dette gælder også turister fra EU-landene samt Norge, Færøerne og Schweiz ved akut sygdom eller ulykke under ophold i Grønland. Titartagaq.2 Peqqinnissaqarfiup aaqqissugaanera Figur.2 Sundhedsvæsnets opbygning Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed Departementschef Ministersekretær Professorat Kontorchef Ledelsessekretariat Afdelingschef Sundhedsafdelingen Chefkonsulent Økonomiafdelingen Kontorfuldmægtig Kontorfuldmægtig Lægefaglig Konsulent AC Fuldmægtig AC Økonomi og Regnskab Sundhedsfaglig Konsulent AC Fuldmægtig Specialkonsulent AC Fuldmægtig Jura Specialkonsulent Jura Informationsmedarbejder Departement for Sundhed Sundhedsledelsen Personale & HR Kursusafdeling Ledelsessekretariatet Drift Økonomi & Plan IT & Kvalitet Paarisa & Inuuneritta Region Nord Region Sermersooq Medicinsk Område Teknik og Service Region Disko Region Syd Kirurgisk Område Landsapoteket Region Midt Tandområdet Psykiatrisk Område Det grønlandske Patienthjem Regioner - Kysten & Tandområdet Akut Område Qaqiffik Dronning Ingrids Hospital Najoqqutaq: Pqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Kilde: Departement for Sundhed 3 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

15 Nunatsinni nakorsaaneqarfik Nunatsinni nakorsaaneqarfiup nappaatit tunillaassortut tunillaassuutinnginnissaat nakkutigisarai nappaatinillu akiuiniar - nermut aaqqissuusseqataalluni. Nunatsinni nakorsaaneqarfik suliani avatangiisinut tunngasuni peqqissutsimut tunngasutigut nalilersuisarpoq. Taakku saniatigut eqqartuussisut poli - tii nilu oqartussaasut pisariaqartitsinerat malillugu Nakorsaa - ne qarfik kiffartuussisarpoq. Nunatsinni nakorsaaneqarfiup Peqqinnissaqarfimmut Naammagittaalliuteqartarfik sinnerlugu napparsimasut naam magittaalliutaasa suliarineqarnerat aallartittarpai, suliaqarfik taanna arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsoq, peqqinnissaqarfiup sulisuinik naammagittaalliutit suliarisarai. Dronning Ingridip Napparsimavissua Peqqissartullu Illuat Dronning Ingridip Napparsimavissuani nakorsaasersuisarfeqarpoq, meeqqanut nakorsaasersorneqartunut immikkoortortaqarfik, nakorsiartarfik, pilattaavik, tarnikkut napparsimasunut immikkoortortaqarluni nakorsiartarfilimmik, pilattaavik sinitsitsisarfik, peruluttunik nakkutilliivik, tarrarsuisarfik, ernisitsisarfik, pillorissaasoqarfik, timigissaasut, aaversittarfik kiisalu ullormut nakorsartittarfik/akunnittarfillu. Brønshøjimi Kalaallit Peqqissartut Illuat napparsimasunut Danmarkimi misissortikkasuarnissamut suliaritinnissamullu innersuunneqarsimasunut akunnittarfiuvoq. Dronning Ingridip Napparsimavissua pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: Landslægeembedet Embedslægeinstitutionen overvåger forekomst og spredning af smitsomme sygdomme og deltager i tilrettelæggelsen og bekæmpelsen af sygdomme. Embedslægeinstitutionen foretager en sundhedsfaglig vurdering ved miljøsager. Desuden bistår institutionen rets- og politimyndighederne efter behov. Embedslægeinstitutionen varetager den indledende sagsbehandling af klager fra patienter på vegne af Sundhedsvæsnets Patientklagenævn, der er et uafhængigt organ, som behandler faglige klager over sundhedsvæsnets personale. Dronning Ingrids Hospital og Det grønlandske Patienthjem På Dronning Ingrids Hospital findes en medicinsk afdeling med integreret børneafsnit, dagmedicinsk afsnit og et ambulatorium, kirurgisk og psykiatrisk afdeling med tilknyttet ambulatorium, operations-, anæstesi- intensiv, billeddiagnostisk- og føde afde - ling, ergoterapi, fysioterapi, centrallaboratorium samt et daghospital/patienthotelfunktion. Det grønlandske patienthjem i Brønshøj, Kalaallit Peqqissartut Illuat benyttes som transithospital for patienter henvist til ambulante undersøgelser og behandling i Danmark. Se mere om Dronning Ingrids Hospital på adressen: Titartagaq.3 Kræft-imik uummatillu taqaasigut nappaateqarnikkut toqusut Figur.3 Dødsfald som følge af kræft- og hjertekarsygdomme Amerlassusaat / Antal 250 Uummatip taqaasigut nappaateqarneq / Hjertekarsygdomme Tinumasoq / Svulster Najoqqutaq: Nunatsinni nakorsaaneqarfik Kilde: Landslægeembedet i Grønland UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 319

16 Peqqissaaveqarfiit Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfiup aquppai peqqissaaveqarfiit 15-it kiisalu napparsimaviit tassunga ilan - ngullugit kigutileriffiit. Napparsimaviit sullissinerata annertussusianut illoqarfiup eqqaatalu angissusia apeqqutaasarpoq. Illoqarfinni annerusuni angerlarsimaffimmi peqqissaasoqarpoq, peqqissaasoq, ernisussiortoq, aaviisartoq timimillu sungiusaasoq. Nunaqarfiit annerusut peqqissaaveqarput peqqissaasunillu sulisoqarlutik illoqarfinnilu minnerusuni peqqissaanermut ikiortinik aamma sulisoqarluni. Nunaqarfinni 70-nik inukinnerusuni peqqissaasoqarpoq, sivikinnerusumik peqqissutsimut tunngasumik pikkorissarsimasumik. Napparsimaveqarfiit nakorsanit immikkut ilisimasalinnit Dronning Ingridip Napparsimavissuaneersunit imaluunniit Danmarkimeersunit tikinneqartarput. Peqqissaaveqarfiit tamarmik kigutileriffeqarput. Peqqissaaveqarfinni annerusuni kigutileriffiit kigutinut nakorsaanermit aqunneqarput minnerusunilu kigutit nakorsaanit. Qaanaami Ittoqqortoormiinilu ukiup ilaannaani kigutinut nakorsaqartarpoq. Nunaqarfiit amerlanerpaat atortunik atuarfimmilu peqqissaaveqarfimmiluunniit inissinneqarsinnaasunik nassarluni tikinneqartarput. Nunaqarfinni annerusuni maanna peqqissaaveqarfiit kigutileriffeqartiterput. Kigutilerinermi ukiukinnerusut sullissinermi salliutinneqarput. Nukissat pissutaallutik inersimasunut aaqqissuussamik kigutigissaanermik ingerlatsisoqarsinnaanngimmat. Taamaattumik innuttaasut inersimasut namminneq kigutilerisunut saaffiginnittariaqarput. Tassani nalinginnaasumik pinaveersaartitsineq kigutilerinerlu neqeroorutigineqartarput. Sundhedsdistrikter Styrelsen for sundhed og forebyggelse varetager ledelsen af de 15 sundhedsdistrikter samt sygehusene og tandplejen herunder. Sygehusenes ydelser afhænger af distriktets størrelse. I større distrikter findes en hjemmesygeplejerske, en sundhedsplejerske, en jordemoder, en bioanalytiker og en fysioterapeut. I større bygder findes en sundhedsfaglig enhed bestående af en sygeplejerske og i mindre byer af en sundhedshjælper. I bygder med mindre end 70 indbyggere findes en bygdesundhedsarbejder, der har gennemgået et kortvarigt sundhedsfagligt kursus. Distrikterne besøges regelmæssigt af speciallæger fra Dronning Ingrids Hospital og/eller fra Danmark. I hvert sundhedsdistrikt findes en tandklinik. I større distrikter ledes tandplejen af en chefdistriktstandlæge og i mindre distrikter af en tandlæge. I Qaanaaq og Illoqqortoormiut findes kun tandlægebetjening en del af året. De fleste bygder betjenes med transportabelt udstyr, der kan opstilles i skolen eller på sygeplejestationen. I større bygder indrettes nu tandklinikker i bygdekonsultationerne. I tandplejen prioriteres de yngre aldersgrupper. Af ressourcemæssige årsager er det ikke muligt at yde den voksne befolkning en systematisk tandpleje. Den voksne befolkning må derfor selv henvende sig til tandplejen. Her tilbydes almen forebyggelse og tandbehandling. 320 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

17 Takussutissaq.10 Peqqinnissaqarfimmut peqqinnissaqarfinnillu ingerlatsinermi aningaasar - tuutit Oversigt.10 Driftsudgifter til sundhedsvæsen og sundhedsadministration Mio. kr. Ingerlatsinermi aningaasartuutit Driftsudgifter katillugit (allat ilanngunnagit) i alt (netto) Peqqinnissaqarfinnut ingerlatsinermi Driftsudgifter i aningaasartuutit katillugit sundhedsdistrikter i alt Nakorsaqarfinnut aningaasartuutit (netto) Udgifter i lægedistrikter (netto) Akissarsianut aningaasartuutit Lønudgifter Kalaallit Nunaata avataani Behandling af patienter napparsimasunut aningaasartuutit 1) uden for Grønland 1) Ingerlatsinermi aningaasartuutit allat 2) Øvrige driftsudgifter 2) Napparsimasunik paaqqinninnermi Indtægter isertitat plejepatienter Isertitat allat Øvrige indtægter Tapiissutit 3) Tilskud 3) Kigutit nakorsaqarfiimmut Udgifter i aningaasartuutit (netto) tandlægedistrikter (netto) Akissarsianut aningaasartuutit Lønudgifter Ingerlatsinermi aningaasartuutit allat Øvrige driftsudgifter Isertitat 4) Indtægter 4) Qitiusumik peqqinnissamut ingerlatsinermi Udgifter central sundhedsaningaasartuutit (allat ilanngunnagit) 5) administration (netto) 5) Akissarsianut aningaasartuutit Lønudgifter Ingerlatsinermi aningaasartuutit allat Øvrige driftsudgifter Isertitat Indtægter Malugiuk: Peqqinnissaqarfimmut aningaasartuutinut ilaanngillat PI aamma Qaqiffinnut Nassuiaatit: 1) Napparsimasut katsorsarnerqarnerini, Kal. Illuanni, Rigshospitalimi, il.il., tarnimikkut katsorsarneqarnerminni, Islandimi katsorsaanerni il.il. toqqaannartumik aningaasart. Aamma kigutit nakors. suliarineqarnerit. Kal. Nun.-iit - Kal. Nunaannullu angallassinerit ilaapput. 2) Aqutsinermi aningaasartuutit allat, soorlu nakorsaatinik, atortussanik, siniffinnik il.il. 3) Ilisimatusarnermi nalunaarusianut tun - ngasut. 4) Kigutit nakorsaasa napparsimasunik sulinermik avataasigut sulinerminni isertitaannut tunngasut, taakkunannga 50% peqqinnissaqarfimmut akilerneqartartut. 5) Taamaallaat peqqinnissaqarfiup qitiusumik aqunneqarnera, Pinaveersaartitsinermi immikkoortortaqarfik kiisalu 1998-p kingorna aamma Peqqinnissakkut nakkutilliisoqarfik, imaappoq napparsimmavinnik kigutileriffinnillu aqutsinermi ani - ngaa sartuutit pinnagit. Peqqinnissakkut nakkutiliisoqarfiup aningaasartuutai, tassa imaap poq napparsimmavinni kigutileriffinnilu allaffissornikkut aningaasartuutit pinnagit. Najoqqutaq: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Anm.: Udgifter til sundhedsvæsen er ekskl. den centrale vedligeholdelseskonto, Center for Sundhedsuddannelser og Alkoholbehandlingscentre. Noter: 1) Omfatter direkte udgifter til behandling af patienter til Det grønlandske Patienthjem, Rigshospitalet mv., psykiatrisk behandling, behandling i Island mv. Indeholder også udgifter vedr. tandlægebehandling. Udgifterne er inkl. udgifter til transport til og fra Grønland. 2) Øvrige driftsudgifter, fx: patienttransport, indkøb af medicin, apparatur, senge, el, vand, varme, vedligehold og reparation mv. 3) Vedr. forskningsbekendtgørelsen. 4) Vedr. bl.a. tandlægernes indtægter ved behandling af patienter uden for arbejdstid, hvoraf 50 pct. betales til sundhedsvæsenet. 5) Kun den centrale sundhedsadministration: Direktoratet for Sundhed, Kystledelsen, Forebyggelsesafdelingen, dvs. excl. udgifter til administration på sygehuse og tandklinikker. Kilde: Departementet for Sundhed Peqqissaanermik Ilinniarfik Peqqissaanermik Ilinniarfiup peqqissaasunngorniat, peqqissaasutut ikiortinngorniat, kigutigissaasut, peqqinnissamut assitstentit kiisalu ilinniaqqittarnerit isumagisarai. Tamanna pil - lu gu kapitel 16 takuuk. Center for Sundhedsuddannelser Center for Sundhedsuddannelse Peqqissaanermik Ilinniarfik varetager uddannelsen til sygeplejerske, sundhedshjælper, klinikassistenter til tandplejen og sundhedsassistent samt efteruddannelse af sundhedspersonalet. Se herom i Kapitel 16. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 321

18 .8 PAARISA.8.1 Pinaveersaartitsinermi suliat Najugaqarfinni pinaveersaartitsimi ataatsimiitsitaliat kommunini pinaveersaartitsinermi peqqinnissamillu siuarsaanermi sulineq nukittorsartussaavaat. Pinaveersaartitsinermut ataatsimiititaliat kommunimi peq - qin nissamik siuarsaanermut pinaveersaartitsinermullu tunngasunik ukiumut ataasiarlutik iliuusissanik pilersaarusiorneq suliassaasa ilagaat. Inuuneritta - Innuttaasut peqqissuunissaannut suliniut aqqutigalugu pinaveersaartitsinermi peqqinnissamillu siuarsaanermi suliniutit annertusineqarnissaat ataqatigiissaarnissaallu Naalakkersuisunit siunniunneqarpoq, Inatsisartut 2006-mi ukiakkut ataatsimiinneranni Naalakkersuisut Inuu - nerittamut akuersineratigut, suliniutit 2007-miit atuutilerput. Innuttaasut peqqissuunissaannut pilersaarut pillugu adres - se mi sukumiinerusumik takuuk: Inuu ne - ritta.aspx Naalakkersuinikkut ingerlatsinermi anguniakkanut atatillugu PAARISA pinaveersaartitsinermi arlalissuarnik sammisaqarpoq. Innuttaasut peqqissuunissaannut sullissivik pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: Kommunini amerlanerni pitsaaliuinermut siunnersortimik atorfinitsitsisoqarsimavoq. PAARISA kommunimut pitsaaliui - nermullu siunnersortimut illoqarfimmi suliniutinut aamma peq qinnissamut siuarsaaneq pinaveersaartitsinermilu sulineq nukittorsarniarlugu suliassanik pilersaarusiornermi peqqinnissakkut perorsaanermik siunnersuinikkut ikiuussinnaavoq. Nunatsinni pitsaaliuinermut siunnersortinut ilinniartitaaneq nanginneqaqattaartoq ukiuni marlunni ingerlanneqartoq 2007-mi naammassivoq. Ilinniartitaaneq Peqqissaanermik Ilinniarfik suleqatigalugu aaqqissuunneqarsimavoq..8.2 Pujortartarneq pillugu pinaveersaartitsineq Pujortartarnerup akiornissaanut pisortat suliffeqarfiisa siut - tuu nissaat Naalakkersuisunit malunnartinniarneqarsimavoq. Inatsisartut peqqussutaat nutaaq naapertorlugu meeqqat atuarfiini, timersortarfinni, naluttarfinni kiisalu meeqqanut inuu suttunullu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni illut iluini silataanilu pujortarneq inerteqqutaavoq. Aamma inunnut inor lugit ukiulinnut tupanik tunisinissaq inerteqqutaavoq tunisinerlu taamaallaat inunnik pisiniartitsinikkut pisinnaalluni. Peqqinnissaqarfik aamma suliffeqarfiit arlallit pikkorissartitsinernik ingerlataqarsimapput, inunnut ataasiakkaanut arla - riin nullu, pujortartarunnaarnissamut ilitsersuisoqarsimalluni. Pujortartarnerup ajortumik sunniuteqartarnera pillugu suliffeqarfiit arlalissuit oqallittalersimapput, tassunga ilanngullugu suliffeqarfimmi pujortartarneq pillugu politikeqalernissaq. Ilutigisaanik pujortartarnerup ajortumik sunniuteqartarneranut atatillugu nalinginnaasumik ammasoqarnerulersimavoq. Misissuinerit takutippaat, inuusuttut nik ukioqarlutik pujortartarlutik aallartikkajuttartut. Unammisitsinikkut klassit pujortarfiunngitsut PAARISAp meeqqat atuarfiini atu-.8 PAARISA.8.1 Forebyggende opgaver Lokale forebyggelsesudvalg har til opgave at styrke arbejdet omkring forebyggelse og sundhedsfremmende arbejde i kommunerne. Opgaven for forebyggelsesudvalgene er bl.a. at udarbejde handlingsplaner en gang årligt for det sundhedsfremmende og forebyggende område i kommunen. Med Inuuneritta - Folkesundhedsprogrammet lægger Landsstyret op til en forstærket og koordineret indsats på det forebyggende og sundhedsfremmende område. Landstinget tilsluttede sig ved efterårssamlingen 2006 Inuuneritta og programmet implementeres fra Se mere om folkesundhedsprogrammet på adressen: I sammenhæng med de politiske målsætninger beskæftiger centeret for folkesundhed, PAARISA, sig med en lang række emner på det forebyggelsespolitiske område. Se mere om centeret for folkesundhed på adressen: I de fleste kommuner er der ansat en forebyggelseskonsulent. PAARISA stiller sundheds-pædagogisk konsulentbistand til rådighed for kommunen og forebyggelseskonsulenten i forbindelse med lokale aktiviteter og handlingsplaner for at styrke den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. I 2007 afsluttedes en 2-årig modulopbygget uddannelse for landets forebyggelseskonsulenter. Uddannelsen var tilrettelagt i samarbejde med Peqqissaanermik Ilinniarfik..8.2 Forebyggelse af rygning Selvstyret har ønsket at markere, at de offentlige arbejdspladser skal gå foran i bekæmpelsen af rygning. Efter den nyeste landstingsforordning er rygning ikke tilladt, hverken indendørs eller udendørs ved og i folkeskoler, sportshaller, svømmehaller samt i dag- og døgninstitutioner for børn og unge. Desuden blev det forbudt at sælge tobaksvarer til personer, der er under år, og vedtaget at salget kun må ske ved personlig betjening. Sundhedsvæsnet og flere arbejdspladser har gennemført kurser, både individuelt og for grupper, hvor der gives vejledning i at holde op med at ryge. Desuden er mange arbejdspladser begyndt at diskutere rygningens skadelige virkninger, herunder indførelse af en egentlig rygepolitik på arbejdspladsen. Samtidig er der større åbenhed i forbindelse med en erkendelse af rygningens skadelige virkninger. Undersøgelser viser, at unge ofte begynder at 322 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

19 artut angajulliit immikkut suliniarfigai. Unammisitsinermi siunertaavoq atuartut peqqinnermut siuarsaataasumik sammisassanik toqqaanissamut ilisimasaqarnerulersinnissaat. ryge i års alderen. Med konkurrencen Røgfri klasser retter PAARISA fokus mod elever i folkeskolens mellemste og ældste trinsklasser. Formålet med konkurrencen er at styrke elevernes bevidsthed om at vælge det sunde liv gennem sundhedsfremmende aktiviteter. Titartagaq.4 Sikaritsinik atuineq Figur.4 Forbrug af cigaretter 60 Sikaritsit pujortakkat sapaatip ataatsimi inummut ataatsimut / Cigaretter pr. uge pr. Person 50 Kalaallit Nunaat / Grønland Danmarki / Danmark Malugiuk: Titartakkap takutippaa sapaatip akunnerani ataatsimi sikaritsit pujortakkat amerlassusaat inummut 14-leereersimasumut. Najoqqutaq: Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik aamma Naatsorsueqqissaartarfik Anm.: Figuren viser antal cigaretter pr. uge pr. person over 14 år. Kilde: Skattestyrelsen og Grønlands Statistik.8.3 Imigassamut tunngatillugu suliniutit Imigassaq Ikiaroornartorlu pillugit Siunnersuisoqatigiit januar 1999-mi pilersinneqarput. Anguniagaq tassaavoq pinaveersaartitsineq, katsorsaaneq nakkutilliinerlu pineqartillugit Inatsisartunut naalakkersuisoqarfinnullu pineqartunut ilisimasalittut siunnersuisutut ingerlataqarnissaq. Taassuma saniatigut atornerluinermut ataatsimut suliniutit pitsaanerusumik ataqatigiissaarnissaannut iluaqutaasumik siunnersuisoqatigiit ineriartornermut malinnaassapput. Sapaatit akunnerisa -at tassaavoq, imigassamik atuineq pillugu oqallittarfik. Sapaatit akunnerisa -annut, piffissami 2008-miit 2012-mut ukiuni tallimani sammisaq tassaavoq aanngajaarutinik atornerluinermi ajoqutaasartut pillugit inuit ilisimasaasa annertusineqarnissaat..8.3 Indsats på alkoholområdet Alkohol- og Narkotikarådet blev etableret i Målet er at fungere som sagkyndigt rådgivende organ over for såvel Landstinget som de involverede landsstyreområder, når det gælder forebyggelse, behandling og kontrol. Desuden skal rådet følge udviklingen samt bidrage til en forbedret koordination af den samlede indsats mod misbrug. Uge er ugen, hvor der sættes fokus og debat på alkoholvaner og drikkemønster. Temaet for uge i den 5-årige periode fra 2008 til 2012 er at øge befolkningens viden om skadevirkninger ved misbrug af rusmidler. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 323

20 Titartagaq.5 Imigassamik atuineq Figur.5 Forbrug af alkohol 25 Ataasitukkat sapaatip akunneranut inummut ataatsimut / Genstande pr. uge pr. person Kalaallit Nunaat / Grønland Danmarki / Danmark Malugiuk: Titartakkap takutippaa sapaatip akunnerani ataatsimi sikaritsit pujortakkat amerlassusaat inummut 14-leereersimasumut. Najoqqutaq: Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik aamma Naatsorsueqqissaartarfik Anm.: Figuren viser antal cigaretter pr. uge pr. person over 14 år. Kilde: Skattestyrelsen og Grønlands Statistik Titartakkami.5-mi inummut ataatsimut 14 sinnerlugit ukiulimmut Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu sapaatit akunneranut imigassat qassit imerneqartarnersut takutinneqarput. Danmarkimut sanillersuussigaanni kalaallit imigassamik atuinerat nikerangaatsiarpoq..8.4 Cigaritsinik imigassanillu atuineq Titatartakkami.4-mi takutinneqarpoq Kaallit Nunaanni Danmarkimilu inuup 14 sinnerlugit ukiullip sapaatit akunne - ra nut sikaritsinik atuisarnera. Danmarkimi atuinermit Kalaallit Nunaanni atuineq qaffasinnerungaatsiarpoq. Ukiunili ki ngul - lerni Kalaallit Nunaanni sikaritsinik atuineq annikilliartorpoq. Statens Institut for Folkesundhed mi misissuinermit takuneqarsinnaavoq, Kalaallit Nunaanni kræftimik nappaateqarnermi tupamik peqquteqartumik anersaartuutikkut puakkullu kræfternerit akulikinnerpaasut, pujortartar - nermillu tupallu pujuanik najuussuisarnermik peqqutilimmik inuit sisamaagaangata ataaseq toqussuteqartartoq. Meeqqat atuarfiini atuartut aqqanilinninngaanniit 17-nik ukiullit peqqissuuniarlutik iliuuserisartagaat pillugit (takuuk ataani tamanna pillugu) Health Behaviour in School-aged Children WHO-mi nunat tamalaat misissuinerannut Kalaallit Nunaat peqataavoq mi misissuinermi kingullermeersumi ilisimaneqarpoq, meeqqani apersorneqartuni 40 procentit pujortarneq misilissimanngisaannaraat. Pujortarnermik misi - lii simasut tamarmiusut ukiut ingerlanerini ikiliartorsimapput, pingaartumik nukappiaqqat akornanni. Taamaattorli misissui - nerup takutippaa, atuartut angajulliit affaat ullut tamaasa pujortartartut. I Figur.5 vises det ugentlige antal genstande pr. person over 14 år i Grønland og Danmark. Sam - men lignet med Danmark varierer det grønlandske forbrug af alkohol betragteligt, dog er forbruget i 2008 blevet mindre end det samlede forbrug..8.4 Forbrug af cigaretter og alkohol I Figur.4 vises det ugentlige forbrug af cigaretter pr. person over 14 år i Grønland og Danmark. Forbruget i Grønland ligger over niveauet i Danmark. I de senere år er forbruget af cigaretter i Grønland faldet. I undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed fremgår det, at tobaksrelateret kræft i luftveje og lunger er den hyppigste kræftform i Grønland, og at andelen af dødsfald forårsaget af rygning og passiv rygning skønnes at udgøre mere end hver fjerde dødsfald. Grønland deltager i WHO s internationale undersøgelse Health Behaviour in School-aged Children (se herom nedenfor) om sundhedsadfærd blandt skoleelever i alderen 11 til 17 år. Fra den seneste undersøgelse i 2006 ved man, at 40 pct. af de adspurgte elever aldrig havde prøvet at ryge. Den samlede andel, der havde prøvet at ryge, har været faldende gennem årene, specielt blandt drengene. Undersøgelsen viser, at halvdelen af de ældste skoleelever ryger hver dag. 324 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

21 .9 Imigassamik atornerluinermut katsorsaasarneq 1995-mi Nuummi imigassamik atornerluisunut katsorsaasarfimmik Qaqiffimmik taaguuteqartumik pilersitsisoqarpoq mi aamma Ilulissani Qaqiffimmik pilersitsisoqarpoq Frederiksberg Centeret ApS aamma Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatigiissuteqarnerisigut. Katsorsaasarfik pillugu adressemi sukumiinerusumik ta - kuuk: Qanittorisami katsorsaanissamut kommunit pisariaqartitsinerannik naapinnissaat siunertaralugu atornerluisunik katsorsaasarneq pillugu isumaqatigiissutaasimasut maannakkut nutarterniarneqarput. Anguniagaq tassaavoq inunnut ataasiakkaanut katsorsaasarnerup sunniuteqarnerulernissaa, ilutigi - saa nillu katsorsaanissamut neqeroortoqarsinnaassalluni, pi - ngaar tumik ilaqutariinnut najugaqarfik qimannagu..9 BEHANDLING MOD MISBRUG AF ALKOHOL I 1995 oprettedes et behandlingscenter mod misbrug af alkohol i Nuuk under navnet Qaqiffik, der betyder det sted, hvor man kommer op. I 1998 oprettedes der ligeledes et center i Ilulissat gennem en aftale mellem Frederiksberg Centeret ApS og Grønlands Hjemmestyre. Se mere om centeret på adressen: Med henblik på at imødekomme kommunernes behov for behandling i nærmiljøet er de indgåede aftaler omkring behandling af misbrug for øjeblikket under revision. Målet er at effektivisere behandlingen både i forhold til den enkelte, samtidig med at der kan tilbydes behandling, specielt af familierne, i det lokale miljø..10 HEALTH BEHAVIOR IN SCHOOL-AGED CHILDREN (HBSC) HBSC tassaavoq meeqqat inuusuttullu peqqissuunerat peq - qinnissakkullu ileqqui pillugit nunani tamalaani ilisimatusar - ner mi ingerlataq. Misissuineq Nunarsuarmi peqqinnissaq pillugu suleqatigiiffik WHO-mit ataqatigiissarneqarpoq, euro pa - mi lu nunani arlalinni kiisalu Israeilimi aamma amerikami avan narlermi ukiut sisamakkaarlugit ingerlanneqartarluni. HBSC-mik misissuineq Kalaallit Nunaanni 1994-mi, mi, 2002-mi aamma 2006-mi ingerlanneqarsimavoq mi misissuineq Inussuk Issittumik ilisimatusarneq pillugu atuagassiaq 1, 2007-mi saqqummersinneqarpoq. HBSC pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: www. - hbsc. org/overview.html.10 HEALTH BEHAVIOR IN SCHOOL-AGED CHILDREN (HBSC) HBSC er et internationalt forskningsprojekt om børn og unges sundhed og sundhedsvaner. Undersøgelsen koordineres af Verdenssundhedsorganisationen WHO, og den gennemføres hvert fjerde år i en lang række europæiske lande samt Israel og Nordamerika. HBSC-undersøgelsen er gennemført i Grønland i 1994, 1998, 2002 og Undersøgelsen 2006 er præsenteret i Inussuk Arktisk forskningsjournal 1, Se nærmere om HBSC på adressen: ATOQATIGIITTARNEQ PAARISA ukiuni arlalinni isumannaatsumik atoqateqarneq naartunaveersaatinillu atuineq pillugu qaammarsaanernik aamma paasissutissanik nassiussisarneq ingerlassimavaa. Pinaveersaartitsiniarluni sulinermi siunertaavoq naartunerit tamarmik kissaatigineqarlutik pisimanissaat inuillu ataasiakkaat kinguaassiutitigut nappaatinik aamma HIV/AIDS-mik pinaveersaartitsinermut peqataanissaat. Ilutigisaanik inuit illoqarfimminni peqqinnartumik atoqatigiittarneq pillugu paasisimasanik ujartuinissamut periarfissaqassapput. Kinguaassiutitigut nappaatit pinaveersaartinneqarnerat PAARISAp kinguaassiutitigut atoqateqartartunut usuup puuisa pissarsiariuminarnissaat sulissutigaat. Pitsaaliuinermik siunnersortit suleqatigalugit akeqanngitsumik usuup puuinik Torrak agguaassorneqartarpoq. Inuusuttuaqqanut isumannaatsumik kinguaassiutitigut atoqateqartarnissaq pillugu paasissutissat PAARISAp nittartagaani innersuussutigineqarput. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK.11 SEXLIV PAARISA har i en årrække afviklet kampagner og udsendt informationsmateriale om sikker sex og beskyttelse. Det er målet for det forebyggende arbejde, at alle graviditeter er ønskede, og at det enkelte individ er med til at forebygge kønssygdomme og HIV/AIDS. Samtidig skal befolkningen have mulighed for at søge viden om sunde sexvaner i deres lokalsamfund. Forebyggelse af kønssygdomme PAARISA arbejder for, at kondomer er tilgængelige, hvor de seksuelt aktive færdes. Der uddeles gratis kondomer Torrak i samarbejde med de lokale forebyggelses konsulenter. PAARISA har på sin hjemmeside henvisning til oplysninger om sikker sex for unge i teenage-alderen. 325

22 Titartagaq.6 HIV-mik nappaateqalersut nutaat Figur.6 Nye tilfælde af HIV Amerlassusaat / Antal Najoqqutaq: Nunatsinni nakorsaaneqarfik Kilde: Landslægeembedet i Grønland Titartagaq.7 Gonoré aamma chlamydia Figur.7 Gonoré og chlamydia Amerlassusaat / Antal Gonoré Chlamydia Najoqqutaq: Nunatsinni nakorsaaneqarfik Kilde: Landslægeembedet i Grønland Inuusat atorlugit suliniut Suliniummi inuusuttut angajoqqaajunermik piviusorsiortumik paasisaqarnissaat siunertaavoq. Tassunga ilanngullugu siunertaavoq inuusuttut angajoqqaajuneq pillugu isummernissaat kiisalu kinguaassiutitigut atoqateqartarnerminnik akisussaaffimmik tigusinissaat. Taamaalilluni aamma kissaatiginngisamik naartulersarnerneq pinaveersaartinneqarpoq kissaatigisanillu meeqqiortarnissaq siuarsarniarneqarluni klassemi atuartut ulluni marluni pingasuni atuartitsinermi peqataapput, naalungiarsunnik paaqqutarinninnermik angajoqqaajunermillu atuartinneqarlutik, kingornalu atuartut inuusamik paaqqutarisassamik tunineqarlutik. Inuusaq naa lu - ngi arsuttulli paaqqutarisassaallunilu paarisassaavoq, tassa imaappoq, nerisittariaavoq, taarsersugassaavoq, nissaatsitassaavoq kissumiagassaavoq il.il. Inuusaq paarineqareerpat atuartut kinguaassiutitigut atoqatigiinnermi illersuutit pillugit atuartinneqassapput. Tabel.16-mi Naartuersittartut amerlassusii takutinneqarput. Dukkeprojekt Formålet med projektet er at give unge mennesker et realistisk billede af, hvad det vil sige at være forældre. I forlængelse heraf er formålet at få de unge til aktivt at tage stilling til forældrerollen samt tage ansvar for deres seksuelle adfærd. Dermed er formålet også at forebygge uønskede graviditeter og at fremme graviditeter med ønskebørn. Eleverne i klasse deltager i et undervisningsforløb over 2-3 dage, hvor der undervises i spædbarnspleje og forældrerollen, hvorefter eleverne får udleveret en elektronisk RealCare-dukke. Dukken kræver pleje og pasning som et rigtigt spædbarn, dvs. den skal mades, skiftes, bøvse, vugges med mere. Efter pasning af dukken deltager eleverne i seksual- og præventionsundervisning. Antallet af legale aborter fremgår af Tabel STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

23 Titartagaq.8 Inatsisinik tunngaveqartumik naartuersinnerit arnat ugaangata Figur.8 Legale aborter pr kvinder Amerlassusaat / Antal Kalaallit Nunaat / Grønland Danmarki / Danmark Najoqqutaq: Nunatsinni nakorsaaneqarfik Kilde: Landslægeembedet i Grønland Ilaqutariinnut naartusunut siusissukkut suliniuteqarneq Nuna tamakkerlugu Inuunerittami suliniut Ilaqutariinnut naartusunut siusissukkut suliniuteqarneq -mi siunertaavoq meeqqanik sumiginnaasarnerup pinaveersaartitsinermi suliniutit nukittorsarneqarnissaat, ilaqutariit naartusortallit immikkut pisariaqartitsisut ikorfartornerisigut. Innuttaasut peqqissuunissaannut pilersaarut pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: Inuu ne rit ta. - aspx.12 IMMINUT TOQUTTARNEQ PILLUGU PINAVEERSAARTITSINEQ PAARISA ukiuni arlaqartuni suliniutit pilersaarutillu assigiin - ngit sut aqqutigalugit imminut toquttarnermik pinaveersaartitsinissamik suliniuteqarsimavoq. Pinaveersaartitsineq tamanna pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: imminor ner mik_ - pi naveersaartitsineq.aspx MIPI, Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfik suleqatigalugu inuusuttut imminut toquttarnermi pissuserisartagaat pillugit aamma inuusuttut pitsaasumik atugaqartut pillugit paasissutissat immikkut saqqummersinneqarput Statens Institut for Folkesundhedip misissuineraniit Inuusuttut Kalaallit Nunaanni atugaat 2004 tiguneqarsimasut. MIPI pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: Aamma atugarissaarneq pillugu misissuineq adressemi takuuk: departementer/ de - partement_for_kultur/forskning/unge_trivsel_i_gl_2004.aspx Tidlig indsats overfor gravide familier Det overordnede formål med det landsdækkende Inuuneritta-projekt Tidlig Indsats overfor Gravide Familier er en styrket indsats i forebyggelsen af om sorgssvigtede børn ved at yde støtte til gravide familier med særlige behov for støtte. Se mere herom på adressen: - Inuuneritta/ilaqutariinnut_meerartaartussanut_pia artumik_iliuuseqarneq.aspx.12 FOREBYGGELSE AF SELVMORD PAARISA har i en årrække arbejdet med forebyggelse af selvmord gennem forskellige initiativer og projekter. Se mere om denne forebyggelse på adressen: saartitsineq.aspx I samarbejde med MIPI, Videnscenter om Børn og Unge er der udkommet ekstra udtræk af data om unge med selvmordsadfærd og unge med god trivsel fra undersøgelsen Unges Trivsel i Grønland 2004 fra Statens Institut for Folkesundhed. Se mere om MIPI på adressen: Og om trivselsundersøgelsen på adressen: dk.nanoq.gl/ emner/landsstyre/ depar te men - ter/departement_for_kultur/forskning/unge_trivsel _i_gl_2004.aspx UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 327

24 Titartagaq.9 Imminortarneq Figur.9 Selvmord Amerlassusaat / Antal Arnat / Kvinder Angutit / Mænd Najoqqutaq: Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik Kilde: Embedslægeinstitutionen i Grønland.13 MEEQQANIK ISUMASSUINEQ PILLUGU SULINIUTIT Meeqqanik isumassuineq qulequtsiullugu PAARISA ukiuni arlalinni meeqqanik kinguaassiutitigut atornerluinermik pina - veer saartitsinissamut immikkut siunnerfeqartumik suliniutinik aal lartitsisarsimavoq. Tamanna pillugu adressemi takuuk: www. paa risa. gl/ su li ni - u tit/vold/kampagne_mod_sexmisbrug_af_boern.aspx.13 INDSATS OMKRING BØRNEOMSORG Under overskriften børneomsorg har PAARISA i en årrække iværksat projekter, der tager særligt sigte mod forebyggelsen af seksuelt misbrug af børn. Se herom på adressen: suliniu - tit/ Vold/kampagne_mod_ sexmisbrug_ af_ boern. - aspx.14 MEEQQANUT INUUSUTTUNULLU TELEFONIKKUT SIUNNERSUINEQ Meeqqat Inuusuttullu oqarasuaataat kinaassutsimik isertuiffiusoq 134 akeqanngilaq, meeqqat inuusuttullu ullut tamaasa nal. 19 aamma 21-ip akornanni apeqqutinik ajornartorsiutinillu eqqarsaatigisat pillugit siunnersorneqarsinnaallutillu akissuteqarfigisinnaasaat mili siunnersuisarneq inger lalerpoq. Pinaveersaartitsineq tamanna pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: imminornermik_ - pi na veer saartitsineq.aspx.15 NERISAQARNERMUT SIUNNERSUISOQATIGIIT SULE- QATIGALUGIT NERISAT AALANERLU Nerisat aalanerlu isiginiarlugit PAARISA pinaveersaartitsinermik peqqinnissamillu siuarsaanermi suliaqarpoq. Tamanna Nerisaqarnermut Siunnersuisoqatigiit, PAARISAp allattuuffigisaa suleqatigilluinnarlugit ingerlanneqarpoq. Suliat pillugit adressemi sukumiinerusumik takuuk: www. - paa risa.gl/suliniutit/nerisat_aalanerlu.aspx.14 TELEFONRÅDGIVNING FOR BØRN OG UNGE Børne-Ungetelefonen 134 er en gratis, anonym rådgivning, hvor børn og unge dagligt mellem kl. 19 og 21 kan få rådgivning og et svar på de spørgsmål og problemer, de går og spekulerer over. Rådgivningen har eksisteret siden Se mere om børne-ungetelefonen på adressen: KOST OG BEVÆGELSE I SAMARBEJDE MED ERNÆRINGSRÅDET PAARISA arbejder med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser med fokus på kost og bevægelse. Dette sker i et tæt samarbejde med Ernæringsrådet, som PAARISA har sekretariatsfunktion for. Se mere om indsatserne på adressen: www. paa - r i sa.gl/suliniutit/nerisat_aalanerlu.aspx 328 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr.

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik Det Sociale Ankenævn Sags nr. 40.72.03 xxxx Postboks 689 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

Qaasuitsup Kommunia Angerlarsimaffimmi ikiorteqartitsisarneq pillugu malittarisassat ilitsersuutit / Vejledende retningslinjer om hjemmehjælp

Qaasuitsup Kommunia Angerlarsimaffimmi ikiorteqartitsisarneq pillugu malittarisassat ilitsersuutit / Vejledende retningslinjer om hjemmehjælp Qaasuitsup Kommuniani angerlarsimaffimmi ikiorteqartitsisarneq pillugu malittarisassat ilitersuutit Vejledende retningslinjer om hjemmehjælp i Qaasuitsup kommunia 1). Atuunnera: Matumani malittarisassat

Læs mere

2014-imut missingersuut

2014-imut missingersuut 2014-imut missingersuut Kommuneqarfik Sermersuumit ineriartorneq qulakkeerneqarniarpoq inissialiortitsisoqarlunilu, innuttaasunut sullissineq ajornerulersinngikkaluarlugu. Naalakkersuisut Kommuneqarfik

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11 Inatsisartut Allattoqarfiat 25. november 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 10. november 2011 Bureau for Inatsisartut 2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland 2011 TIPS OG LOTTOMIDLERNE Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Videnscenter

Læs mere

Immikkoortumut pilersaarut

Immikkoortumut pilersaarut Kommuneqarfik Sermersooq Immikkoortumut pilersaarut Utoqqarnut suliassaqarfik Erseqqissaaneq Utoqqarnut suliassaqarfimmik ingerlatsinermik takussutissiaq Immikkoortoq 1 Ineriartorneq Utoqqarnut suliassaqarfiup

Læs mere

Kapitali 1. AALLAQQAASIUT

Kapitali 1. AALLAQQAASIUT Kapitali 1. AALLAQQAASIUT Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup inatsisitigut tunngavissarisaa tassaavoq Peqqinnissaqarfiup aqunneqarnissaa aaqqissugaanissaalu pillugit Inatsisartut Peqqussutaat nr. 3,

Læs mere

2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************

2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 9. oktober 2012 Bureau for Inatsisartut 2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 155. Siull. / 1. beh. 6/11 Nunatsinni avatangiisinut aningaasaateqarfimmik

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Kalaallit Nunaata avataani ilinniarnernut ilinniartuunersiutit/immikkut tapiissutinut qinnuteqaat Ansøgning om uddannelsesstøtte/særydelser til uddannelser uden for Grønland 1. Namminermut paasissutissat

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

LEJEKONTRAKT for beboelse. Autoriseret af Grønlands Hjemmestyre den 1. juli 2005

LEJEKONTRAKT for beboelse. Autoriseret af Grønlands Hjemmestyre den 1. juli 2005 Ineqarnermi ATTARTORNERMUT ISUMAQATIGIISSUT 2005-imi juulip aallaqqaataani Namminersornerullutik Oqartussanit akuerineqartoq LEJEKONTRAKT for beboelse. Autoriseret af Grønlands Hjemmestyre den 1. juli

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27. maj 2014 Sanaartukkat Anlæg Sanaartornerluttoqaraangat kukkussutinut amigaatinullu

Læs mere

2. Naalakkersuisunut ilaasortat Naalakkersuisunut ilaasortat tamanna kissaatigunikku akeqanngitsumik oqarasuaateqartinneqassapput.

2. Naalakkersuisunut ilaasortat Naalakkersuisunut ilaasortat tamanna kissaatigunikku akeqanngitsumik oqarasuaateqartinneqassapput. Namminersornerullutik Oqartussat Naalakkersuisut Allattoqarfiat Aqutsinermut Allattoqarfik J.nr. 21.16+1999 Ulloq 18. januar 1999 Qitiusumik allattoqarfimmi oqarasuaatit angallattakkat angerlarsimaffimmilu

Læs mere

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 26. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 30. Siull. / 1. beh. 13/4 Aappass. / 2. beh. 30/4 Pingajuss.

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

ISUMAGINNINNERMI NAAMMAGITTAALLIUU- TEQARTARFIUP 2008-MUT NALUNAARUSIAA

ISUMAGINNINNERMI NAAMMAGITTAALLIUU- TEQARTARFIUP 2008-MUT NALUNAARUSIAA ISUMAGINNINNERMI NAAMMAGITTAALLIUU- TEQARTARFIUP 2008-MUT NALUNAARUSIAA 1 Imaasa allattorsimaffiat Siulequt. 3 Naammagittaalliuuteqartarfiup inatsisitigut tunngavigisai. 4 Naammagittaalliuuteqartarfiup

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2014-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut paassissutissat pillugit quppersagaq

kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut paassissutissat pillugit quppersagaq atlantikup avannaani suleqatigiit The North Atlantic Group in the Danish Parliament Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut

Læs mere

Kalaallit peqqissartut Illuannut tikilluarit

Kalaallit peqqissartut Illuannut tikilluarit Kalaallit peqqissartut Illuannut tikilluarit Kalaallit peqqissartut Illuat/ Det grønlandske Patienthjem Omøgade 3 2100 København Ø. Tlf. 3826 4600 Fax: 3826 4601 På dansk/qallunaatut: side/qupp. 17-25

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2006 blev registreret 845 fødte med 832 fødsler (13 sæt tvillinger). Dette svarer til en fødselsrate på 57,2 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 1549 år. Dette er et lille

Læs mere

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut Inatsisartut Akileraartarnermut Akileraarusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat Maani Nuummi ulloq 15. marts 2007 UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut akissuteqaatit

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 21. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 14. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./pkt. 37-5: Sul. / Beh. 16/5 Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq

Læs mere

Isumaalunnermi uuttuut. Bekymringsbarometer

Isumaalunnermi uuttuut. Bekymringsbarometer 1 Isumaalunnermi uuttuut Bekymringsbarometer Nalinginnaasumik ingerlassaaq Nammineq aaqqiivigineqassaaq Generel indsats - Klares i det daglige rum Ajortoqarunarpoq Ikiorteqarluni aaqqiivigineqassaaq Risiko

Læs mere

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Samtlige prøveafholdende skoler Samtlige skoleforvaltninger Samtlige beskikkede censorer til de mundtlige prøver Ulloq/dato Allat/init. Journal nr. Brev

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, Marsip 19-anni 2015, nal. 9.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr. Olsen, Stephen Heilmann, Karl Møller, Eva Møller Thomassen Erninermut atatillugu sulinngiffeqartoq:

Læs mere

Ullut ataatsimiiffiusut 28-iat, pingasunngorneq decemberip aappaat 2015, nal. 11:00 28. mødedag, onsdag den 2. december 2015, kl.

Ullut ataatsimiiffiusut 28-iat, pingasunngorneq decemberip aappaat 2015, nal. 11:00 28. mødedag, onsdag den 2. december 2015, kl. Inatsisartut Allattoqarfiat 1. september 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Ineqarneq. Boliger. Inissianik nammineq pigisallit peqatigiiffiliornissaat Naalakkersuisut/namminersorlutik

Ineqarneq. Boliger. Inissianik nammineq pigisallit peqatigiiffiliornissaat Naalakkersuisut/namminersorlutik Ineqarneq Boliger.0 INEQARNEQ NALINGINNAASUMIK Kalaallit Nunaanni inissiat amerlanerpaartaat pisortanit pigi - ne qarput, inissianillu ineriartortitsineq politikkikkut aalajangiinernik tunngaveqarpoq.

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2015-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

INUUNERITTA. Ukiumoortumik nalunaarusiaq 2006-2007

INUUNERITTA. Ukiumoortumik nalunaarusiaq 2006-2007 PAARISA Ilaqutariinnermut Pitssaaliuinermullu Aqutsisoqarfik/Familie og Forebyggelsesstyrelsen Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfik /Departement for Familie og Sundhed Namminersornerullutik

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 26. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./pkt. 37-5: Sul. / Beh. 16/5 Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Uunga Tillie Martinussen, Demokraatit Inatsisartunut ilaasortaq

NAALAKKERSUISUT. Uunga Tillie Martinussen, Demokraatit Inatsisartunut ilaasortaq Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarllk Departementet for Sundhed NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Uunga Tillie Martinussen, Demokraatit Inatsisartunut ilaasortaq Allakkatigut akissut 37 naapertorlugu

Læs mere

Siusinaartumik pensionit annertussusaat aamma isertitanut killissarititaasut pillugit kaajallaasitaq, 1. januari 2010-imeersoq

Siusinaartumik pensionit annertussusaat aamma isertitanut killissarititaasut pillugit kaajallaasitaq, 1. januari 2010-imeersoq Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Nr. 265 Siusinaartumik pensionit annertussusaat aamma isertitanut killissarititaasut pillugit kaajallaasitaq, 1. januari 2010-imeersoq

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

2013 statistik årbog. Sociale forhold og sundhed. Det sociale sikkerhedsnet. Forebyggende og afhjælpende indsats

2013 statistik årbog. Sociale forhold og sundhed. Det sociale sikkerhedsnet. Forebyggende og afhjælpende indsats 2013 statistik årbog Sociale forhold og sundhed Organisatoriske forhold på socialområdet Ansvaret for det sociale område er placeret hos Departementet for Familie og Justitsvæsen. Kommunerne har ansvaret

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II Immikkoortoq Q. (sulisartut suliamik ilinniagallit ilinniagaqanngitsullu Qaammammusiallit S 1K) NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II 21 MRS. 2013 ISUMAQATIGIISSUT Naalakkersuisut, Finansministeriap

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 9. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014 1 Imarisai Paasissutissat kommunimut tunngasut 3 Siulequt 4 Kisitsisit pingaarnerit 6 2014-imi pisimasut pingaarutillit 8 Aqutsisut atsiornerat 10 Aqutsisut nalunaarutaat

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2010

Modtagere af sociale ydelser 2010 Socialstatistik 2011:2 Modtagere af sociale ydelser 2010 Side 1 Modtagere af sociale ydelser 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2009-2010 4 3. Lovgrundlag

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasai MIO s viden om børn og unge Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 Allaaserinnittut Tekst Clara Klint Jentzsch Aaqqissuisut

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Kapitali 7. NAKKUTILLIINEQ MAALAARUTILLU

Kapitali 7. NAKKUTILLIINEQ MAALAARUTILLU Kapitali 7. NAKKUTILLIINEQ MAALAARUTILLU Nakkutilliineq Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup ingerlanneqarnera pillugu Namminersornerullutik Oqartussat peqqussutaanni nr. 1-imi 4. januar 1996-imeersumi

Læs mere

Isumassuineq Uummarinnarpoq

Isumassuineq Uummarinnarpoq Der er i omsorgen Isumassuineq Uummarinnarpoq Ilagiit akornanni pisariaqartitsisunut isumassuisunut katuffeqatigiit pillugu 2 VÆRESTEDER Væresteder eller sognets dagligstue bliver ofte stedet, hvor voksne

Læs mere

Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004

Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004 Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004 Kisitsisit qulaajaanertallit Kommenteret statistik MIPI - Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik MIPI - Videnscenter om Børn

Læs mere

Cirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 1. juli 2008

Cirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 1. juli 2008 Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie og Sundhed Nr. 257 Cirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 1. juli 2008 Nærværende cirkulære opsummerer de satser,

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

Oqaluuserisassat / Dagsorden:

Oqaluuserisassat / Dagsorden: Oqaluuserisassat / Dagsorden: Ataatsimiinnerup ammarneqarnera (IMM. / DOP 1) Mødets åbning Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat (IMM. / DOP 2) Redegørelse for dagsordenen Eqimattak / Gruppe 1: (IMM. /

Læs mere

Isertitat, atuineq akillu. Indkomster, forbrug og priser

Isertitat, atuineq akillu. Indkomster, forbrug og priser Isertitat, atuineq akillu Indkomster, forbrug og priser Kapitalimi matumani isertitaqarnermi annertussutsit ineriartornerlu, nioqqutissianik sullissinermillu atuinerit taakkualu akii allaaserineqarput.

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Ilinniartitaaneq. Uddannelse

Ilinniartitaaneq. Uddannelse Ilinniartitaaneq Uddannelse ILINNIARTITAANEQ Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanerup aaqqissuussaanerani siunertaavoq, inuusuttut ilinniartitaanissaat, siunissami sulinissamut tunngaviliisussamik, imminut

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Ilisimatusarneq il. il. Forskning med videre

Ilisimatusarneq il. il. Forskning med videre Ilisimatusarneq il. il. Forskning med videre Inuiaqatigiit alliartornerannik atugarissaarneranillu ineriartortitsinermut ilisimatusarneq ullumikkut pingaaruteqarluinnartutut isigineqarpoq. Taamaattumik

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Sammenskrivningen er ikke retlig bindende. Sammenskrivningen

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Sociale forhold og sundhed 1. Organisatoriske forhold på socialområdet Afsnittene Organisatoriske forhold og socialområdet, Det sociale sikkerhedsnet, Forbyggende og afhjælpende indsats,

Læs mere

Aningaasanik aningaasaatinillu niuerneq

Aningaasanik aningaasaatinillu niuerneq Aningaasanik aningaasaatinillu niuerneq Penge- og kapitalmarked Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera ammasorujussuuvoq ani - ngaasaatit killeqanngitsumik nuunneqarsinnaallutik. Ta man - na isumaqarpoq nunani

Læs mere

Ullut ataatsimiiffiusut 28-iat, pingasunngorneq decemberip aappaat 2015, nal. 11:00 28. mødedag, onsdag den 2. december 2015, kl.

Ullut ataatsimiiffiusut 28-iat, pingasunngorneq decemberip aappaat 2015, nal. 11:00 28. mødedag, onsdag den 2. december 2015, kl. Inatsisartut Allattoqarfiat 20. november 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema TAKUUK!/ BEMÆRK! Immersuinnginnermi ilitsersuut atuaruk! Læs vejledning før udfyldelse! Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema 1. Qinnuteqartoq/Ansøger

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

Helbredserklæring til brug ved adoption Peqqissuseq pillugu nalunaarut qitornavissiartaartitsinermi atugassaq

Helbredserklæring til brug ved adoption Peqqissuseq pillugu nalunaarut qitornavissiartaartitsinermi atugassaq RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND / KALAALLIT NUNAANNI RIGSOMBUDSMANDI Postboks 1030, 3900 Nuuk, Telefon: 321001, Fax: 324171 E-mail: riomgr@gl.stm.dk Udfyldes af adoptionsafdeling Qitornavissiartaartitsisarfimmit

Læs mere

Inuusuttut ilinniagaqarfiini ilinniagaqartut angajoqqaavinut Til forældre til unge på ungdomsuddannelse

Inuusuttut ilinniagaqarfiini ilinniagaqartut angajoqqaavinut Til forældre til unge på ungdomsuddannelse Inuusuttut ilinniagaqarfiini ilinniagaqartut angajoqqaavinut Til forældre til unge på ungdomsuddannelse Inuuneritta II - pujortarneq, imigassaq hashilu - rygning, alkohol og hash Kakkersagaq una Innuttaasut

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Socialstatistik 2006:1 Modtagere af sociale ydelser 2004 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq

Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq Peter Bjerregaard Ilanngussisoralugit Inger Katrine Dahl-Petersen, Christina Viskum Lytken Larsen, Birgit Niclasen, Anni Brit Sternhagen Nielsen, Cecilia

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Inatsimmit piviusumut. Fra lov til praksis. Meeqqanik inissiinerup nalaani isumaginninnermi sullissinermi pissutsit

Inatsimmit piviusumut. Fra lov til praksis. Meeqqanik inissiinerup nalaani isumaginninnermi sullissinermi pissutsit Inatsimmit piviusumut Meeqqanik inissiinerup nalaani isumaginninnermi sullissinermi pissutsit Fra lov til praksis en undersøgelse af vilkårene for det sociale arbejde med børn Meeqqat pisinnaatitaaffii

Læs mere

Ullut ataatsimiiffiusut 30-iat, sisamanngorneq 28. maj 2015, nal. 13:00 30. mødedag, torsdag den 28. maj 2015, kl. 13:00

Ullut ataatsimiiffiusut 30-iat, sisamanngorneq 28. maj 2015, nal. 13:00 30. mødedag, torsdag den 28. maj 2015, kl. 13:00 Inatsisartut Allattoqarfiat 28. maj 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse for

Læs mere

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 30. januar 2015 FM 2015/98 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI FORSLAG TIL NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT

Læs mere

Utoqqalinermi pensionit annertussusaat aamma isertitanut killissarititaasut pillugit kaajallaasitaq, 1. juuli 2007-imeersoq

Utoqqalinermi pensionit annertussusaat aamma isertitanut killissarititaasut pillugit kaajallaasitaq, 1. juuli 2007-imeersoq Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Nr. 253 Utoqqalinermi pensionit annertussusaat aamma isertitanut killissarititaasut pillugit kaajallaasitaq, 1. juuli 2007-imeersoq Utoqqalinermi pensionisiat

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 0m alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den l. januar

Læs mere