I: Hvis vi må starte med sådan lidt grundlæggende information om hvad din jobstilling er?

Transkript

1 Bilag 2 Lotte I: Hvis vi må starte med sådan lidt grundlæggende information om hvad din jobstilling er? Lotte: Jeg er socialrådgiver og jobkonsulent. I: Hvor længe har du været her? Lotte: Jeg har været her i 13 år i kommunen. I: Og hvad er din uddannelsesbaggrund? Lotte: Jamen det er socialrådgiver. I: Okay, og det har du så lavet siden du blev uddannet? Lotte: Ja, i 12 år måske.. ja, 12 år. I: Bor du her i Odense også? Lotte: Nej, jeg bor i Ebberup i Assens kommune. I: Hvor lang tid har du gjort det? Lotte: Hvor lang tid jeg har boet der? Der har jeg boet altid. I: Vi vil starte med at tale om sådan lidt dine forventninger og motivation til kurset. Så hvis du kan prøve at beskrive din indstilling til kurset, da du fik af vide at du skulle af sted. Lotte: Ja, Jeg var sådan lidt irriteret og tænkte egentlig Ååh, hvad er det for et kursus?. Og jeg vidste ikke ret meget om det på forhånd og jeg synes det der med at kommune 3,0 eller hvad det hedder, det synes jeg lyder ret kedeligt. Og så synes jeg at det var med lidt kort varsel, at vi fik det ad vide og halvanden dag skulle rives ud af kalenderen og vi har jo fyldte kalendere tit, ikke, så jeg var sådan lidt, jeg forventede bare ikke så meget. I: Nej, så du var ikke sådan vildt motiveret for..? Lotte: Nej, det var jeg ikke. I: Hvordan kan det være, at du synes det lød kedeligt fra starten? Lotte: Jamen jeg synes ikke, vi fik ikke rigtigt af vide hvad det handlede om. Altså jeg synes ikke, vi fik ikke sendt noget ud om hvad går der her egentlig ud på. Der kunne det have været en kæmpe fordel, hvis vi havde haft de der slides på forhånd, så vi kunne have sat os lidt mere ind i hvad det var. Så jeg tror og det tror jeg egentlig er fælles for os alle sammen Når ja, det 1

2 er noget der skal overstås, sådan tror jeg vi havde det lidt. Fordi det tager vores tid og hvad er det egentlig for noget tørt.. I: Så du følte dig ikke forberedt til det du sådan ligesom skulle i gang med? Lotte: Nej det gjorde jeg faktisk ikke. I: Kunne du give et bud på, nu siger du selv det med slidesne, kunne man forstille sig at der kunne være andre former, sådan så du kunne føle dig forberedt? Lotte: Jamen jeg synes ikke, altså i invitationen kunne der godt stå lidt mere om, jamen hvad handler det her egentlig om? Og måske gøre den lidt mere indbydende, fordi jeg synes at det var et rigtigt godt kursus, men det fremgik slet ikke af den invitation. Jeg tror egentlig at vi alle sammen var positivt overraskede, men vi havde alle sammen tænkt Ååh, ja, det er endnu et eller andet. I: Og hvordan var det, at i fik invitationen til kurset? Var det per mail, eller? Lotte: Ja, det var per mail og så fik vi sådan en kalender-invitation. I: Okay, så der var heller ikke nogen mundtlig fremstilling af hvorfor? Lotte: Nej, det mener jeg ikke, jeg tror måske gangske kort af vores leder, har vi fået af vide at vi skal på sådan 1 ½ dags kursus og om nogle måneder skal vi igen på en ½ dags kursus og han vidste egentlig heller ikke så meget om, hvad det handlede om så.. I: Så det lød ligesom nogle af de almindelige kurser eller hvad? Lotte: Ja, det bliver garanteret kedeligt. I: Hvad er sådan din generelle holdning til kurser? Lotte: Jamen, det vil jeg rigtigt gerne for det giver jo ny energi og ny viden. Ja man får ny energi af at være på kursus tit, men når men melder sig til et kursus, ved man jo tit også hvad det handler om. Og jeg vidste ikke noget om, hvad det handlede om. I: Når du tænker kurser generelt, er der så hvor du tænker, at der er noget du selv vælger eller? Lotte: Nogle gange har jeg jo selv ansøgt om at komme på kurser og nogle gange har vi også kommet på kurser, det er ikke så meget, men det synes jeg at vi har vidst lidt mere om, hvad det handlede om. Altså jeg var ikke klar over, at der var.. jeg troede egentlig måske at vi bare skulle ud og høre noget om kommune 3,0 eller hvad det hedder. Og det.. ja, det synes jeg lød en lille smule kedeligt, fordi det er noget.. nu hedder det noget nyt, men når man har vært her i 12 år, så er det nogen gange de samme ting der kommer på nye flasker. I: Så det var også lidt en indstilling, at det vidste du måske i forvejen eller? 2

3 Lotte: Ja men altså, det var sådan når det er et afbræk og så er det sådan, men det tager også bare tid fra os, ikke. I: Så det betyder meget det der med at, så tænker man okay, så ligger der altså en kæmpe bunke arbejde, når man kommer tilbage? Lotte: Ja, det gør det. Men også man kunne godt have skrevet, hvad handler det om gjort det lidt mere spiseligt for os. Så tror jeg, at jeg havde set anderledes på det. I: Hvad synes du om kursets overordnede titel og tema, før kursets start? Lotte: Jamen Hvad var det det hed? BSF et eller andet Phønix forløb. Hvad er det altså? Det aner man jo ikke noget om. I: Så det er igen sådan uvidenhed? Lotte: Ja, Når det lyder tørt og kedeligt sådan tænkte jeg. I: Hvad så da du kom af sted? Hvad var dit førstehåndsindtryk af kurset? Lotte: Jamen ømm.., det var rigtigt godt. Altså jeg tror at jeg er sådan en der sanser meget, altså sådan.. og jeg kom ind i lokalet og der var skøn musik og så stod der to lærere og bød os velkommen, som havde energi og overskud. Ja, jeg synes det var.. jeg tænkte Når det kan være, at det måske slet ikke bliver så kedeligt alligevel. Jeg var meget positivt overrasket. Det at der var musik og en god velkomst og morgenmad til os, det betyder rigtigt meget. I: Hvordan mærkede du den der energi? Lotte: Jamen ømm, Jeg kan huske at jeg kommer ind i lokalet og siger Ej, sikke noget god musik eller Hvor er det skønt med noget musik og så sagde den ene lærer så, det var ikke Lars, det var ham den anden,.. ja og så fortalte han hvor de havde fundet den musik henne og de synes også at det var meget hyggeligt med musik og altså det var sådan lidt energi eller sådan. I: Så hvordan ændrede din indstilling sig? Lotte: Meget, den ændrede sig meget til det positive og de virkede sådan hyggelige og sådan, altså ikke sådan meget.. også måske uformelle nogle gange og sådan, ikke og det var meget godt, at det ikke bare er sådan nogle, det står i to jakkesæt og informere om et eller andet. I: Kan du huske selve den musik der blev spillet? Selve den musik, gav den dig nogle associationer til et eller andet? Lotte: Jamen det var sådan afslappende, skønt musik, som jeg kunne finde på at høre derhjemme. Hyggeligt musik, altså.. jeg kan ikke huske hvad det var, de kaldte det, det var et eller andet.. jeg tænkte bagefter Ej, hvor er det godt at få folk til at føle sig godt tilpas. 3

4 I: Kunne du mærke blandt de andre kursusdeltagere, at de oplevede eller anden følelse på samme måde? Lotte: Ømm.. det ved jeg ikke, altså vi er meget forskellige, men altså sådan noget musik betyder meget for mig og stemning og sådan. Det er jo ikke alle der reagerer så meget på det. Altså for nogen fyldte det måske mere, at vi ikke var sammen med dem der var vores nærmeste arbejds-/samarbejdspartnere, det blev de måske lidt mere optagede af, hvor jeg tænkte Ja herre gud, altså vi kan jo få noget ud af det alligevel. Men min indstilling den ændrede sig med det samme, da jeg kom ind i lokalet faktisk, fordi der var musik og fordi de virkede søde og rare og rumlige og uformelle på den seriøse måde. I: Og hvad synes du om kursets opbygning i løbet af første dagen? Lotte: Jeg synes det var fint, der var både noget hvor de stod og holdt nogle oplæg og så skulle vi selv arbejde sammen og vi skulle også lidt rundt i lokalet, altså gå lidt rundt og jeg synes faktisk at det var rigtig fint. Det var sådan en god kommunikation, så fortalte den ene og så fortalte den anden, altså så der var sådan lidt variation. Det synes jeg var fint. I: Kan du beskrive nogle af de indlæg eller oplevelser, som gjorde indtryk på dig? Lotte: Ja, altså jeg kan ikke huske dem i hovedet, men der var det der med, det var næsten det jeg tænkte på allermest, bekymringscirklen, altså det der med at vi alle sammen bekymrer os om omstrukturering og så skal der skæres ned og vi får ekstra arbejdsopgaver og sådan nogle ting og der fylder rigtig meget for os alle sammen og det går vi måske og smitter hinanden lidt med. Altså jeg bliver stresset og vi kan stresse hinanden, at der befinder vi os rigtigt meget, men der er også en indflydelsescirkel, hvor man kan komme til selv at handle. Det er faktisk det, der ramte mig mest. At vi går og snakker og snakker og smitter hinanden og vi går og bekymrer os, men vi har et valg, vi kan vi gøre aktivt? I: Hvordan føler du, at i smitter hinanden og kan du komme med et eksempel på det? Lotte: Altså det gør man jo tit, så går man sådan og snakker lidt på gangene og hvis der er en der er bekymret, altså noget kan godt måske blive overdramatiseret nogle gange. Og nogle gange hopper man med på den og nogle gange kan jeg også være den der starter det. Men man kan godt sådan hoppe lidt med på den, for så har vi noget vi er fælles om måske. Eller nogen gange kan det være for at få en fælleskabsfølelse nærmest, at man måske hopper med på vognen og andre gange så er det også en overspringshandling, fordi man ikke lige kan overskue det man har gang i, jamen så er det nemmere lige at hoppe med på vognen. Det tror jeg vi alle sammen vi gør. Men vi smitter hinanden. I: Hvilke følelser mærkede du så, da der kom det her indlæg på? Som du beskriver nu. Lotte: Jamen, Når ja!, sådan en aha-oplevelse, Gud ja, det har jeg egentlig ikke lige selv tænkt på. I: Nu nævner du selv den her aha-oplevelse, kunne du mærke den sådan fysisk i kroppen? 4

5 Lotte: Jamen jeg havde sådan en velvære, hvad kan man sige, jeg følte.. der var meget varmt i lokalet og vi sad meget tæt, men jeg synes det var fint. I: Har du oplevet sådan den samme aha-oplevelse før i forhold til general læring eller kurser? Lotte: Jo, det har jeg. I: Kan du genkende et bestemt øjeblik, som du sådan kan beskrive? Lotte: Jamen det er måske sådan noget med, hvis jeg har haft nogle kurser om socialintelligens f.eks. og sådan noget der. Altså hvor meget det betyder, at man har en god social intelligens for at man kan klare sine arbejdsopgaver også, men også at kunne begå sig og sådan nogle ting. Eller noget omkring psykiske lidelser og alt sådan noget og den motiverende samtale, der har jeg også fået mange gode oplevelser med. F.eks. er det jo ikke os det kan motivere, det er borgeren der skal finde motivationen i sig selv. Ja, jeg synes der har været mange af sådan noget. I: Var der situationer undervejs i løbet af kurset, hvor du følte, at du følte dig utilpas eller overskred nogle personlige grænser? Lotte: Nej, men der var nogle punkter hvor jeg var lidt irriteret på nogle af mine medkursister, fordi de måske ikke levede sig så meget ind i den rolle vi så skulle have, som mig. De var måske lige knap så engagerede eller blev forstyrrede eller et eller andet. Det var mange mennesker i et lille lokale og der var sådan en øvelse, hvor vi skulle sidde og lytte til hinanden, hvor jeg oplevede, at hende der så skulle lytte til mig, hun blev distraheret af noget andet og det blev jeg irriteret over, fordi nu laver vi altså det her, ikke. I: Nu nævnte du selv det med indflydelsescirklen, kunne du på en eller anden måde bruge den, i den situation eller fremadrettet? Lotte: Ja det kunne jeg godt. Altså jeg fik det sagt bagefter, at der generede egentlig min oplevelse eller min læring blev egentlig lidt generet fordi jeg kunne mærke, at hun ikke kunne koncentrere sig. Men det var ikke bevidst, at jeg lige brugte den. I: Nej, men det var sådan at du fik reageret på det? Lotte: Ja. I: Nu nævner du der her med, at andre kursister måske ikke var ligeså engagerede i det, som du var, hvis jeg hører dig rigtig? Lotte: Nogle var, ja. I: Var det sådan igennem hele kurset eller ændrede deres engagement til kurset sig? Lotte: Hmm.. jeg tror det måske var under hele kurset, det var ikke sådan at det var meget voldsomt, men vi har efterfølgende talt om kurset også, hvor der fylder noget for nogle, at det 5

6 var de forkerte samarbejdspartnere vi var sat sammen med. Hvor jeg tænker, ja, men vi lærte noget, altså.. og hvis det var, altså vores nærmeste samarbejdspartnere er syge/dagpenge sagsbehandlere og hvis vi havde været sammen med dem, så tror jeg ikke vi havde fået så meget ud af kurset. Fordi så havde det været vores samarbejdsrelation, der var kommet til at fylde og det gjorde det ikke her fordi vi var sammen med hjerneskade-rådgivningen, som vi ikke har så meget med at gøre til hverdag. Så jeg tror ikke, at vi havde fået så meget ud af kurset, hvis det var dem, for så var det gået for meget snak i den og for meget arbejde. Og det var ikke det vi var der for, det var for at lære noget nyt. Men det fylder noget for nogle kan jeg mærke. At det synes de var skørt og spild af tid eller det var lidt åndssvagt, men det er jeg faktisk uenig i. I: Nu giver du meget udtryk for, at du virkelig følte at du lærte noget. Kan du beskrive lidt om, hvad du er kommet derfra med? Lotte: Jamen jeg synes at der var mange aha-oplevelser, men når man så kommer tilbage så tænker man, ej det skal jeg huske. Men så kommer det nogle gange til at glide lidt i baggrunden. Altså nu her tog jeg det her frem fordi jeg tænkte, nu skal jeg forberede mig på når i kommer og sådan nogen ting og jeg tænkte faktisk, at jeg skulle for at blive med at huske det, altså lave et eller andet og hænge det op, fordi ellers så går det i glemmebogen. Det gør det, desværre. Fordi vi har travlt og det er nemmest, at gøre som vi plejer og ja, vanens magt er for stor. Men jeg tænkte faktisk, at man godt kunne lave en bekymringscirkel og en indflydelsescirkel og hænge op, fordi så husker man på det. Fordi at, det er uanset hvilket kursus man er på, så er der meget der måske, man er helt optaget af det når man lige sidder i det, men så bliver man overhælet af hverdagen og nogen gange er det bare en dum undskyldning kan jeg godt høre, men ja, det er nemmere bare at gøre som man plejer og tænke som man plejer. I: Det tror jeg er meget normalt. Lotte: Man burde highlighte et eller andet og hænge det op, så man bliver mindet om det. Det tror jeg faktisk er en god ide at gøre. I: Nu er der jo været mange der har været på det samme kursus som dig også her i bygningen, taler i så om det kursus nogen gange, sådan på gangene f.eks.? Lotte: Vi har talt om det ved et gruppemøde, personalemøde.. lidt. Men der har det været lidt den der, der fyldte, altså at det var de forkerte vi var sat sammen med. Jeg oplever at mange kollegaer egentlig er meget stressede og fyld op, så det har ikke været det vi har talt så meget om.. desværre. I: Det jeg hører dig sige er, at I taler ikke så meget om kurset sådan på gangene, rent uformelt? Lotte: Ikke sådan fagligt, hvad vi egentlig har fået ud af det. Nej, ikke så meget. I: Kunne det måske være en hjælp til, du nævnte det her med at vedligeholde de ting man har fået af vide til kurset, om det måske er en måde man ville kunne vedligeholde det? 6

7 Lotte: Ja ved at få snakket om det. Ja det synes jeg, men det kræver jo at der er energi og overskud til at få snakket om det. Og der er andre ting der fylder mere, altså som er vigtigere, som vi er nødt til at handle på. Så det kan godt nogen gange være svært at finde de her huller, der gør at vi kan sidde og have faglige diskussioner og når vi har det, så er det fagligheden omkring de sager vi har. Men vi har haft den der trivselsundersøgelse og den er vi ved at snakke om nu og arbejde dybt med. Så kommer noget af det her også op jo og så kommer vi ad sted igen om et par måneder. Men der er ikke det store overskud til det, oplever jeg. I: Hvis du tænker tilbage på kurset, det kan godt være at du ikke måske bruger dem i praksis i dagligdagen, men er der nogle redskaber hvor du tænker at det her kan man egentlig godt bruge i nogle stressede situationer, hvor man måske har meget mellem ørene? Lotte: Jeg tror egentlig jeg bruger meget af det sådan ubevidst. Men nu har jeg bare fået ord på hvad det hedder, eller hvad man kan sige. Altså også det der med, at den måde jeg opfatter verden på er ikke nødvendigvis den måde verden er, det er jo bare det som jeg ser. Men det har jeg altid brugt egentlig. Det var lidt omkring samarbejde. Men jeg oplever egentlig ikke så store samarbejdsproblemer, altså det er meget sådan med at vi ikke kan få fat i sagsbehandleren og mest bare sådan nogle ting. Men der er meget forskellige opfattelser af det, altså jeg opfatter egentlig ikke, at det er så svært. Det med tænkte- og følehjernen og amygdala og sådan nogle ting. Har i også været på kurset, eller hvad? I: Nej, men vi har godt kendskab til det. Lotte: Altså det er ikke noget nyt for mig, det har jeg hørt om mange gange før. I: Så du bruger meget af det sådan ubevidst? Både på dit arbejde og måske også i dit personlige hverdagsliv? Lotte: Ja, det tror jeg egentlig jeg gør. Men jeg tænker det jo ikke i sådan nogle fine cirkeldiagrammer, men ja det tror jeg egentlig. I: Sådan noget med, f.eks. du nævnte lige amygdala, tror du hvis man tænker over det i dagligdagen kan det så måske hjælpe med at nedbryde nogle af de her slags faresignaler det ligesom hæmmer lidt for indlæring? Om man ligesom, hvis man tænker over det, tror du så man ville kunne hjælpe på samarbejdet? Lotte: Jamen jeg tænker det meget i forhold til vores borgere, at hvad hedder det, at vores borgere de virkelig i højeste alamredskab når de kommer ind til os. De tror jo at vi er nogle.. altså de er jo så bange for hvad vi stiller af krav. Men det har jeg altid har med mig, at vi kan ikke forvente at det er alt hvad vi fortæller, at de egentlig får med, fordi hjernen er egentlig blokkeret fordi de er så stressede når de kommer herind. Det første kvarter bruger de måske nærmest på bare at samle sig, nogle af dem i hvert fald, det der har det allerdårligst. I: Hvad gør du så for at få dem til at føle sig bedre tilpas? Lotte: Jamen jeg får hurtig skabt en god tillid eller hvad kan man sige.. altså byder dem velkommen, tager pænt imod og siger Velkommen til og byder dem på noget at drikke og 7

8 beklager, at vi ikke har ret meget plads, så hvis du får det dårligt undervejs så må du sige til, så kan vi holde en pause eller du må rejse dig op og gå lidt rundt. Så fortæller jeg hvad mødet her det går ud på og hvad vi skal snakke om og ved de allerdårligste, kan jeg jo godt sådan skrive ned, bagefter har jeg så ridset op hvad vi har talt om og hvad vi egentlig har aftalt. Fordi det kan de ikke huske. I: Fordi de sidder meget i beredskab? Lotte: Ja det gør de nogen af dem og også det der med at de har ret til.. og nogen gange må vi holde et ekstra møde, hvis det er at de ikke har forstået alt det der blev sagt. Vi ser meget forskelligt på det, men altså det har jeg altid været meget bevidst om fordi at det er en kæmpe trussel for mange at komme herind. I: Så du føler, at du bruger det hele eller meget af det? Lotte: Ja meget af det, det synes jeg at jeg gør. I: Kan du prøve at give en beskrivelse af en læringssituation fra din fortid, hvor virkelig føler at du har lært noget som du har fået implementeret i dit arbejde? På et kursus eller gennem din uddannelse eller hvad det kan være? Lotte: Altså gennem socialrådgiveruddannelsen der har været rigtigt mange ting, men meget af det har jeg også haft med i mig i forvejen synes jeg. Den måde at være empatisk på og lyttende og se tingene i en helhed eller hvad man kan sige. Vi kan ikke nøjes med bare at kigge på beskæftigelse, altså hvis børnene derhjemme er blevet fjernet og sådan nogen ting, så er vi også nød til at det med i vores overvejelser i forhold til hvad krav vi stiller til. Så altså med helhedsforståelse, men det er ikke nyt for mig. Men jeg har da lært rigtigt meget af socialrådgiveruddannelsen, selvfølgelig, men ja.. hvordan skal jeg forklare det.. det er ikke altid at man kan læse sig til det. I: Så meget af det er også sociale kompetencer? Lotte: Ja, altså noget af det har man også med sig fra tidligere jobs og erfaringer og livserfaringer og sådan nogen ting. I: Hvordan synes du, at du lærer bedst generelt? Hvis du tænker tilbage på skolebænken? Lotte: Det som jeg egentlig var lidt irriteret over her på kurset, det var at vi ikke havde der her slides, fordi jeg brugte egentlig meget krudt på, at sidde og skrive ned samtidig med, fordi så lærer jeg godt. Jeg lærer godt ved både at høre og se på tavle og så også have det her foran mig, så jeg selv kan skrive ned og komme med nogle ekstra kommentarer. I: Så det med at få sendt ordene ned gennem hånden og blyanten? Lotte: Praktisk, ja. 8

9 I: Nu har det her kursus jo haft en del fokus på det med at lære igennem forskellige andre læringsformer blandt andet sådan med kroppen og med følelserne osv. Lotte: Ja også det, der hvor vi kom ud og lavede nogle øvelser, det var også fint. I: Ja, så det følte du at du lærer noget af? Lotte: Ja. I: I stedet for måske altid bare at lære med hovedet? Lotte: Ja, bare sidde og lytte, det kan godt blive lidt for meget. I: Hvad motiverer dig til at lære? Lotte: Altså jeg får ny energi af det, eller hvad kan man sige.. Jamen det, jeg tror da vi alle sammen gerne vil lære noget nyt. Altså det giver energi og overskud og det er spænende.. det er jo spændende at lære nogle nye ting. Det ved jeg ikke lige hvordan jeg ellers skal svare på det. I: Nej, det er meget fint. Lotte: Men det vil jeg bare gerne, bare kom med det. Det skal bare være det som jeg synes er spændende og der her synes jeg var spændende. I: Så det er ikke læring generelt? Lotte: Nej altså, ESDH og facit og alt det der. I: Er det vigtigt for dig at se et mål med den læring du får? Eller bare det der med at lære noget nyt.. altså er det målet der er vigtigt eller midlet der er vigtigt eller? Lotte: Selvfølgelig er det godt at have et mål, men jeg har tit oplevet altså at vi har været på mange kurser, hvor målet var, at vi skulle blive bedre til det og det og det.. Men nogen gange har tiden til at udvikle den her metode eller, hvad kan man sige, måske ikke altid været der. Selvfølgelig er det bedst hvis målet er der også, men bare det at jeg lærer noget nyt synes jeg også er spændende. I: Har du haft en god lærer i løbet af dit uddannelsesforløb? Nu tænker jeg hele vejen igennem. Er der en lærer som står ud? Lotte: Ja, egentlig ja. I: Kan du beskrive hvordan den lærer var og hvad der gjorde det specielt? Lotte: Jeg har haft mange gode lærere, men deres engagement, altså i det de underviste os i, at de var ordentlig forberedte og synes det var spændende selv, det de underviste og i, og havde 9

10 tid til at vi kunne diskutere, altså komme med forskellige synspunkter og rumlighed, det var ikke noget der var rigtigt og forkert. Engagementet, altså man kan jo se på folk når de har gejst eller hvad kan man sige og det kunne man se på de her lærere her, at det var noget der var spændende for dem. I: Hvis du tænker sådan på en af de lærere, den der først kommer frem til dig lige nu. Er der en eller anden bestemt situation du så tænker på? Lotte: Altså hvad jeg lige blev undervist i, eller hvad tænker du? I: Det kan være alt, en bestemt situation fra en lærer der lige dukker op for dig. Lotte: Jamen det kunne f.eks. være en som fortalte lidt om hendes egen læring eller hvad kan man sige.. hvad hun selv havde oplevet og hun havde lavet en fejltagelse eller måske gjort noget der var forkert. Men hvad hun egentlig lærte af det, altså.. Det at turde vise lidt af dem selv også. I: Er det en bestemt lærer du tænker på lige nu? Lotte: ja. I: Okay, og var det i folkeskolen eller var det? Lotte: Nej det var på socialrådgiveruddannelsen. I: Så åbenhed betyder meget i forhold til din læringsproces? Lotte: Ja, eller engagement betyder mere. Altså at det er en engageret lærer, altså det andet der er jo totalt dræbende og tidspild. I: Så hvis nu du skulle beskrive, hvis du sidder i et kursuslokale f.eks., hvad føler du din rolle er, når du sidder der? Lotte: At jeg også er engageret. Altså hvis det er en lærer det er engageret og også det der med, at det koster mange penge når vi skal af sted på kursus, altså så har vi også forpligtigelse til at få ud af alt det vi kan. I: Føler du også at du får lov til at give udtryk for dit engagement? Nu tænker jeg på kurser generelt. Får du så lov til at give udtryk for, at du er engageret? Lotte: Ja, det synes jeg. Altså det gør jeg bare, jeg spørger ikke om lov til det. I: Hvordan gør du det? Lotte: Jamen ved at blande mig i debatten og komme med nogle tilbagemeldinger til underviserne f.eks. ej hvor var det godt eller.. det kan jeg ikke lade hver med. 10

11 I: Så hvis du skulle give en tilbagemelding på kurset sådan helt overordnet, helt generelt det du lige har været på, er der så noget du synes skulle laves om eller ændres eller forbedres? Lotte: Jeg synes vi skulle have de her slides før. Og så skulle der måske være en lille smule mindre tid til og snakke sammen i grupper, fordi at nogen gange så går det lidt snak i den og så bliver jeg egentlig lidt irriteret, fordi det er ikke derfor jeg er der. Altså det kan vi jo have herhjemme. Så vil jeg nok hellere have viden af dem end at sidde snakke med mine kollegaer fordi nogen gange er det, det forkerte vi kommer til at snakke om. Og de her mennesker, de er jo specialister i de her ting og dem kan jeg lærer mere af. Det lyder sådan lidt hårdt, men det er der energien er. Nogen gange kan energien godt falde lidt, hvis man kommer til at sidde og snakke og så er der nogen der kommer til at snakke om noget andet og så bliver jeg faktisk irriteret. Så lidt mere undervisning oppe ved tavlen kunne jeg godt bruge. I: Hvad med nogle af de øvelser der blev lavet på selve kurset, kan du beskrive nogen af dem det gjorde indtryk på dig? Udover det med cirklerne der. Lotte: Der var nogen forskellige øvelser, men jeg oplever at vi ser meget forskelligt på tingene. Det som jeg måske ikke oplever som et problem, kan andre se som et problem. I: Ja, og hvordan kom det til udtryk? Lotte: Jamen sådan lidt uenighed, altså vi skulle blandt andet lave noget om relationer eller hvad kan man sige, med forskellige samarbejdspartnere og jeg kan ikke huske hvilke farver det var, men tror grøn var en god relation og jeg synes måske, at der var flere gode relationer end mine kollegaer synes, men så skulle i jo sådan indordne os lidt. Det giver måske et lidt mere negativt billede af, hvordan virkeligheden er end den egentlig er. Jeg synes måske ikke ligefrem at den var så negativ og der bliver jeg måske en lille smule irriteret. Der vil jeg hellere have noget klasseundervisning. I: Så det følte du lidt, at du skulle gå på kompromis? Lotte: Ja, eller sådan energien daler lidt, fordi det bliver lidt negativt. Man er god til at smitte hinanden med noget negativt skidt. Og når der står sådan to mennesker og man kan høre at de ved rigtigt meget og rigtigt mange ting, det vil jeg meget hellere høre på altså. I: Du taler om det er med at smitte hinanden. Føler du der er nogen tidspunkter, hvor du enten selv smitter eller bliver smittet med noget positivt generelt i hverdagene? Det kan være alt. Lotte: Jeg synes jeg er god til at smitte med noget positivt faktisk og jeg kan også godt opleve at blive smittet med noget positivt. Men der er altid nogle mennesker der dræner en for energi og nogen der giver dig energi. Og det gælder om at være i nærheden af dem der giver en energi og holde alle de andre lidt på afstand. I: Følte du, at du gav energi til nogen under kurset? Lotte: Ja. 11

12 I: Kan du beskrive det? En enkelt situation eller en følelse eller? Lotte: Jamen det kunne være under gruppearbejdet der, hvor en begyndte at sidde og snakke om noget helt andet, hvor jeg siger Ej, skal vi ikke lige for det er faktisk ret spændende, skal vi ikke lige samle os om det her?. Nu lyder det som om jeg sidder og pudser min glorie, men jeg er engageret og kigger på dem når de underviser, jeg sidder ikke bare.. altså jeg sidder og skriver lidt op og sådan nogen ting, men jeg sidder ikke og laver alt muligt andet. Og jeg sagde også nogle gange Shhhh! eller det er selvfølgelig ikke at smitte med god energi, men jeg vil gerne høre hvad der bliver sagt. Altså så skal folk ikke sidde og snik-snakke om alt muligt andet. Det ved jeg ikke om er, at smitte med god energi, men ja.. jo det synes jeg, at jeg gjorde. I: Hvordan følte du at reaktionen var på det? Lotte: Jamen der var nogen der blev glade, det var fordi at vi var alle sammen færdige med at spise morgenmad, så inden vi gik i gang, så gik jeg rundt og samlede alt bestikket sammen og det fra de andre som jeg ikke kendte og så Nej, gud hvor dejligt og ej, hvor overskudsagtigt. Jeg tænkte, når ja herre gud, jeg tager jo bare deres tallerken. I: Hvordan oplevede du den generelle stemning eller atmosfære undervejs? Lotte: Jamen rimelig god, altså god. Fint. I: Kan du genkende den stemning i havde eller det sammenhold eller hvad man skal sige i havde på det kursus, i hverdagen? Er der nogen forskel eller er det, det samme? Blev det anderledes fordi i var i et andet rum? Lotte: Desværre var det sådan, at dem som lige var i nærheden de satte sig meget sådan sammen. Det var lidt ærgerligt. Jeg synes egentlig at godt kunne have været delt lidt mere op, sådan på kryds og tværs. For ellers er det sådan meget de samme der snakker sammen og det er det jo også her, og det var egentlig lidt ærgerligt fordi nye input havde måske været bedre. I: Så kunne du forstille dig, at det var noget underviserne på en eller anden måde skulle facilitere? Lotte: Ja, det kunne man godt. For det er altid de samme, der sidder sammen. Og der kommer ikke så meget ny.. man bliver ikke udfordret, ved at sidde og høre på de samme meninger som man altid høre. Så det havde måske været meget godt. Når vi havde sat os alle sammen, så kunne underviseren godt have sagt Og ved I hvad, I flytter lige lidt rundt. Det kunne have været fint. I: Tror du, at det ville være sådan godt modtaget blandt dine kollegaer? Lotte: Jo, det tror jeg egentlig. Det ville være okay. I: Der ville ikke være nogen der 12

13 Lotte: Nej, altså vi kan jeg snakke sammen alle sammen. Men jeg tror tit, at der altid vil være sådan små klikker eller hvad man kan sige, ikke. Og det er ikke nødvendigvis godt og dem man er kommet i klike med, det er jo ikke nødvendigvis dem som man måske har det bedst med. Man har bare ikke lært de andre at kende endnu, på den lidt mere tætte på i hvert fald. Det synes jeg måske havde været godt, hvis vi havde blevet rystet lidt. I: Få skabt noget åbenhed sådan på flere fronter? Lotte: Ja. I: Når man kommer ind til et kursus og sidder mange mennesker sammen og så specielt et kursus med det her, hvor man skal interagere eller tale med hinanden, så er det jo i bund og grund lidt en kunstig opstilling.. altså man bliver sat ind på et kursus og nu skal i tale sammen med den i sidder ved siden af, hvordan oplevede du det? Lotte: Jamen fint nok. Men det kommer meget an på, hvem man lige bliver sat sammen med jo. Altså jeg synes ikke, at det var sådan kunstigt, men der var måske nogen jeg hellere ville have snakket med. Altså der er nogen der spreder energi og der er nogen sluger energi. I: Nu ved jeg ikke om du kan huske om underviserne brugte noget humor og det med fortællingen? Lotte: Jeg synes det var en humoristisk.. men ikke sådan, du ved, Karl smart-agtig. Men lunende, sådan. I: Og gjorde det noget for din læringsoplevelse? Lotte: Ja, altså det er jo hyggeligere at høre på, at der er sådan lidt ping-pong og sådan lidt. Det synes jeg var lige tilpas. Det kan også blive for meget, men det var det ikke. Det var fint. I: Følte du dig mere sådan modtagelig og åben igennem humoren? Lotte: Ja det tror jeg, det bliver meget mere let fordøjeligt jo og sådan, ja. Også ved at de brugte.. Der var sådan en sanseoplevelse. Vi skulle først forklare, hvordan vores morgen havde været og så skulle vi forklare hvordan den havde været sådan ud fra de sanser vi havde. Og der var Lars f.eks. der brugte.. han brugte sig selv og hvordan hans morgen havde været og duften af kaffe eller et eller andet. Det gør det mere spiseligt eller nemmere, det bliver sådan visualiseret for os, hvordan det er vi lige skal gøre og det gør det nemmere. I: Tænker du nogensinde over det i hverdagen, efter du har været på kurset? Det her med sanser. Lotte: Ja, det tænker jeg faktisk på. I: Så det er noget du har taget med efterfølgende? Lotte: Ja. 13

14 I: Hvordan oplever du så det, når du tænker over det? Lotte: Jamen det er jo skønt, men det har jeg måske nok altid gjort meget. Men altså den der glæde ved at tænde et stearinlys når det er mørkt om morgenen når man står op og flammerne der lyser ud og det er mørkt udenfor. Altså der er meget mere glæde i liv, når det er at man formår og kan gøre det. Men jeg bliver i hvert fald lige mindet om det. Altså nogle gange, hvad er det lige der gør mig glad lige nu? Jamen det er måske fordi man sanser alle mulige ting, som måske ikke alle andre lige får sanset. Jeg tror vi er meget forskellige. Men jeg håber, at det var en aha-oplevelse for mange, fordi der er en travl hverdag og sådan nogen ting, men hvis man lige får mærket efter og får sanset, så er det mange gode ting at være glad over. I: Så du har genkaldt mange af de følelser og oplevelser fra kurset sådan efterfølgende? Lotte: Ja, det har jeg. Det der med at sanse, ja. I: Nu med Lars eksempel, når han står op om morgenen, det her med sanser, kan du også genkende det i arbejdslivet? Tænker du også over sanser der? Lotte: Ja, altså hvad hedder det, det med kontakten med borgeren eller hvad man kan sige, det er jo også meget meget givende. Den der stemning man kan få eller.. det lyder måske helt forkert, men det forløb man har med en borger, når det afsluttes eller efter en samtale som måske har været rigtig hård, hvor borgeren sige bagefter Tak for en rigtig god samtale eller man selv kan mærke at der er en rigtig god kemi eller nogen borgere der måske fortæller noget, som de ikke har fortalt til nogen andre, fordi de har været for nervøse. Hvor man kan føle, at det er noget der gør en forskel. Men jeg har måske aldrig tænkt over det før, at det var det.. ja, hvordan skal jeg forklare det.. men hvis man tænker sanseligt, så oplever man, at det giver forklaringer på, hvorfor var det lige, at jeg er så glad for mit arbejde? Det er jo fordi jeg kan mærke, at det går godt og der er noget det lykkes og alle de her ting. Nogen gange kan det være svært at sige, jamen hvorfor er det lige jeg er så glad for mit job. Det er vel hårdt er der mange der siger og Puhaa, men der er jo også mange gode ting og mange gode fornemmelser. I: Tror du så også at man kan, ved at fokusere på sanser, det kan jo både være gode sanser og dårlige sanser, hvad kan man bruge de dårlige sanser til? Lotte: Ja, dem kan man bruge til at blive opmærksom på, hvad skete der lige her? Og hvad kan jeg gøre anderledes en anden gang? Er der noget jeg selv kan gøre ved det? Og det er ikke altid at man kan gøre noget ved det, men at være obs. På at man måske kan gøre noget ved det. Og bare den fornemmelse man får, den er italesat, det frigiver den energi så man ikke føler sig som en dårlig person eller. Det er jo så nemt at gå og slå sig selv oveni hovedet fordi man har gjort et eller andet forkert, men hvis man bliver opmærksom på hvad det er man har gjort forkert, så er man da i hvert fald nået et stykke vej. Nogen gange ved man ikke altid hvad der gik galt, men hvis man fornemmer i kroppen Puuuha der skete et eller andet her selvom det kan være svært at sætte ord på, så tror jeg måske det er lidt nemmere. Det frigiver lidt ressourcer til at tænke anderledes næste gang, når man står i samme situation. 14

15 I: Nu kan man mærke på dig at de her sanser har gjort, eller fylder meget i dit arbejde, har du oplevet på en eller anden måde, at du har handlet anderledes efter du er kommet tilbage fra kurset? I relation til de her sanser. Lotte: Nej, jeg har ikke handlet anderledes, men jeg er måske blevet lidt mere bevidst om det eller.. også det der med, hvordan jeg kan mærke at nu har jeg god energi og nu kan jeg mærke i den her ååh, der er ingen energi. Jeg bliver opmærksom på, hvordan jeg kan få fyldt energi på, men også hvordan min energi den kan smutte væk. I: Synes du at du har fået bedre forudsætninger i forhold til nogen situationer eller er det noget som, ligesom med det andet, du har været bevidst om altid? Lotte: Nej, jeg tror der er mange ting jeg bare har gjort uden at have været bevidst om det. Det med sanserne der, det tror jeg måske har gjort meget indtryk på mig. Men altså jeg har altid gjort det, men jeg er blevet bevidst om, at det er fordi at jeg måske sanser meget eller hvad kan man sige. I: Og du nævnte noget med ligesom at italesætte det eller ligesom at tænkte.. være refleksiv over det? Lotte: Ja, og det er måske især når det går skidt. Når man kan mærke at et eller andet ikke går så godt. I: Tænker du så over hvorfor fik det dårligt? Lotte: Ja, det gør jeg, men det har jeg nu altid tænkt over. Men den der fornemmelse man kan have i kroppen, altså den har jeg måske ikke været så opmærksom på. Jeg har bare tænkt ååh hvor bliver jeg træt eller et eller andet, ikke. Jeg tror at jeg er blevet mere opmærksom på det. Især hvis det er gået dårligt altså. Hvis det har været en dårlig oplevelse. Men det er nu ikke, altså det oplever jeg ikke ret tit. Men de gange hvor man oplever åh nej!, så fylder det også bare rigtigt meget, ikke. Og så kan man jo få dem italesat, det kan man jo sagtens. Vi ser jævnligt de borgere vi har, så man kan sagtens invitere til en snak om det her. Ikke for min skyld, men for borgeren skyld, hvis de også oplever at.. Man kan jo sagtens sige, Hvordan havde du det med den sidste samtale? Havde du det okay bagefter, eller?. Og så er der nogle der kan finde på Ej, det var faktisk.. Jamen det kunne jeg godt mærke, hvad kan vi eller hvad kan jeg gøre anderledes? Hvad har du brug for en anden gang? Vil det være bedre for dig, at jeg gør sådan her? Ikke for at jeg selv skal lære noget af det, men for at borgeren skal.. altså det er jo ikke mig der har brug for.. det er jo ikke mit behov, men borgerens der skal opfyldes. I: Det er jo ofte nogle lidt større følelsesmæssige ting, som man måske tænker eller sanser med, men sådan nogle rutine-ting man laver i hverdagen, der har de fleste job jo også noget hvor man skal sidde og lave noget rutine arbejde. Har du nogensinde sådan sanset over det? Prøvet at tænke på, hvad er det og hvorfor gør jeg det her? Hvad tænker jeg lige nu? Lotte: Nej. 15

16 I: Tror du man fremover kan kigge lidt kritisk på nogle af de rutiner man laver? Hvorfor man egentlig gør det? Og ligesom implementerer de her sanseoplevelser? Lotte: Du tænker på, at rutine kan være noget negativt eller hvad? I: Ja eller positivt. Lotte: Altså der er selvfølgelig altid noget ved alle jobs der er lidt kedeligt. Men det rutinemæssige giver jo også en tryged eller hvad kan man sige. Der er jo sådan en procedure vi skal udfylde, f.eks. nogle blanketter og sådan noget der og det er jo kedeligt. Men det er jo også hurtigt at vinge af eller hvad kan man sige. Når det er væk, så er det væk. Altså kontakt med borgerene også sådan noget der, er ikke noget rutinemæssigt. Jo, det kan det måske lige være indtil, når man sidder og forbereder sig så skal jeg lige huske at spørge om det og det, men i mødet med borgeren bliver det ikke rutine. Ved nogle måske, men tit ikke, fordi det jo er et menneske man sidder overfor, som er helt unikt, ikke. Så det skulle ikke gerne være rutine. Men selvfølgelig nogen gange kan det blive det og nogen gange tænker man åhh nej! Åh, hvor er det kedeligt hvis man er træt, sådan er det jo. Men det er det ikke oftest, sådan er det ikke ret tit. I: Så du føler meget at du bruger både følelser og kroppen osv. I dit arbejde? Lotte: Ja og engagement. I: Føler du så nu, at formålet med kurset det er opnået eller hvad man skal sige? Lotte: Ja, hvis jeg får sat det her op og det ikke bare ligger i en skuffe. Men mange af de ting her, er noget jeg har gjort ubevidst i forvejen. Lige med den der bekymringscirkel, den skal jeg have sat op, men eller mange af de andre ting har jeg gjort i forvejen. I: Vi har talt lidt om det.. Lotte: Det med sanser! Det skal jeg huske. I: Ja, du nævner det her med at du har gjort mange af tingene i forvejen, men at du måske nu har fået lidt nogle ord på, hvad det er man egentlig gør i forvejen. Lotte: Ja, også det der med, at vi kan smitte hinanden til at det bliver noget værre skidt det hele. I: Så det faglige det er spændende nok eller det synes du virker relevant? Lotte: Ja, jeg synes at det er meget relevant. Meget spændende. Men jeg tror, at mange af os vi er jo jævnligt på kurser, heldigvis. Vi har hørt meget af det her mange gange, med lidt andre ord og sådan nogle ting. Men det er vigtigt at få genopfrisket, fordi Når ja, hvor var det egentlig spændende, men så går der fjorten dage og så ja.. ikke.. Så jeg synes at det er vigtig man er på de kurser og det er rigtigt fint at vi kommer på et opfølgnings.. her i marts måned var det vist vi skulle. Fordi så går det jo lidt i glemmebogen. 16

17 I: Men det her med at det ligger sådan i skuffen? Lotte: Ja det skal det ikke. Jeg kan mærke at jeg har brug for, at blive mindet om det. Så jeg skal have det op. I: Så for dig ville der måske virke, at have det hængene op på en væg? Lotte: Ja, det ville det. I: Kan du beskrive om det her kursus skiller sig ud fra alle de andre kurser du har været på, på en eller anden måde? Lotte: Jeg synes jeg har været på mange rigtig gode kurser, men der var en rigtig god stemning, altså jeg synes at de var gode til at skabe en god stemning faktisk. Altså musikken gjorde rigtig meget for mig og så også den der hyggelige facon de havde begge to, sådan lidt uformelle men alligevel ikke useriøse, vel. Og der blev lyttet til alle. Nogle undervisere, kan man nogle gange mærke at de ikke har overskud til at lytte til alle. Altså nogen gange er der nogen der bliver ved med at være insisterende og vil meget gerne diskutere hele tiden og sådan nogle ting, og det skal der selvfølgelig være plads til. Men til en vis grad, fordi.. Men jeg synes egentlig der var tid til at alle blev hørt og der var ikke nogen som blev fejet af. I: Hvordan lyttede de godt? Lotte: Jamen, at spørge ind til og sådan noget der. I: Så opfølgende spørgsmål? Lotte: Ja, så man kan mærke at de gider godt høre på hvad vi siger. I: Du nævnte også sådan en lidt uformel, men ikke useriøs holdning? Lotte: Jamen sådan..ømm.. jeg tror det var Lars der, han sagde: Ja, jeg står op kl. Halv fire om morgenen eller hvad det var og har poser under øjnene og sådan ser man ud når man står op så tidligt. Når ja okay. Fint, uden at det fylder for meget. Der er jo også nogle undervisere der starter med at fortælle om sig selv i en halv time. Det gjorde de ikke, det var sådan lige tilpas. I: Så der var også nogle lidt personlige ting. Lotte: Ja, det synes jeg, det var da fint. Og det skal ikke være for meget, men sådan bare lige lidt skæg det er fint nok. I: Personlig, men ikke privat? Lotte: Nej. 17

18 I: Hvis man skulle forestiller sig, at du selv skulle lave et lignende kursus. Er der så nogle elementer hvor du tænker det her, det vil jeg gerne have med? Lotte: Det med sanser og så det med den her bekymringscirkel og så.. det kommer an på hvem man skulle lave kursus for, fordi at mange af mine kollegaer de ved jo også allerede der her i forvejen, men det er jo ikke os alle sammen der bruger det eller hvad kan man sige. Der var i hvert fald på et tidspunkt jeg tænkte Nu håber jeg at i hører rigtig godt efter. Fordi det der med at verden ikke altid er som vi selv ser den eller verden er ikke nødvendigvis den som vi selv ser. Det med fordomme overfor vores borgere og sådan noget der, altså jeg oplever måske nogle gange at der godt kan være nogle fordomme omkring Når jamen så er det sådan og så er det sådan. Det må vi bare ikke have altså. Det synes jeg godt, at man kunne undervise os noget mere i. Jeg tror alle synes at de er meget fordomsfri, det skal man jo være, ikke. Men det er ikke alle der er det, sådan er det. I: Er der nogle ting på kurset, som man ville kunne tage med altså i forhold til at nedbryde nogle fordomme? Lotte: Så skulle man have gået mere i dybden med det. I: Jeg ved ikke om du kan huske en øvelse, hvor man blev præsenteret for nogle billeder, uden at forelæserne eller underviserne sagde noget? Lotte: Jo det er rigtigt. Kan du sige noget mere? I: Jamen jeg ville egentlig gerne have at du måske prøvede at tænkte tilbage på den situation. Lotte: Jeg kan ikke huske om det var noget omkring fordomme. I: Nej.. Lotte: Men vi talte om fordomme, det er rigtigt. I: Det har ikke noget med fordomme, at gøre. Jeg tror ikke de har nævnt noget med fordomme. Det var nogle billeder, jeg tror måske tre billeder, noget i den stil. Lotte: Jeg kan huske vi talte noget om fordomme i den forbindelse. Hvor jeg selv oplevede, at jeg har haft nogle fordomme der blev gjort til skamme. Men jeg kan ikke huske de billeder der, lige hvad de viste. Kan du ikke fortælle det? I: Nej men jeg ved ikke præcis, hvad for nogle billeder fordi det kan være lidt forskelligt. Det var noget med en der sad på en strand, sådan noget picnic. Jo, sådan hele fortællingen omkring billederne. Lotte: Det kan jeg ikke huske. I: Nej, jeg ved ikke om du så kan huske den video i så? Med en der skulle synge? 18

19 Lotte: Ja. Jo. I: Ja, kan du beskrive hvad du tænkte? Lotte: Jamen altså, jeg får jo tårer i øjnene når jeg ser sådan en video. Det er jo helt skørt. Men den måde hun blev talt til og set på inden hun åbnede munden altså.. Og jeg har selv set den nogle gange. Altså det gør et kæmpe indtryk på mig fordi hvor er vi gode til sådan noget. Det er jeg også selv. Men det er bare så uhyggeligt og grimt. I: Hvad føler du, når du ser den? Lotte: Jamen jeg bliver meget berørt af det og jeg fik tårer i øjnene. Ja, jeg reagerer meget stærk på sådan noget. Jeg synes det er frygteligt. Og så bliver jeg jo glad på hendes vegne bagefter fordi ja.. Haha!. I: Hvad tænkte du så bagefter, da videoen var slut og man lige sådan. Lotte: Jamen jeg var sådan helt Ahhh. Så begyndte vi jo og snakke om sådan noget her med fordomme og hvad fordomme vi havde og sådan nogle ting. Men man kunne godt have snakket meget mere om det. Fordi jeg synes, at det er så vigtigt at vi er meget fordomsfri og det er vi ikke fuldstændig. Men det skal vi være. I: Har du selv nogle redskaber du bruger til at være fordomsfri? Lotte: Nej, altså helhedsforståelsen. Jeg har et helhedssyn, men der er jo mange sådan.. jeg kan ikke huske hvad det hedder.. vi har haft mange cases eller hvad man kan sige.. Når en enlig mor med tre børn og der er børn og unge på og Åhh tænker man og Så er det så en af de der sager, men nej det er der ikke nødvendigvis. I: Det er mange sider af en sag. Lotte: Det er der. Men skal se nuanceret på mennesket. Jeg vil ikke sige redskaber. Men jeg spørger jo ind. Jeg spørger grundigt ind. Og nogle gange der har folk måske indtryk af, at der kommer mange mennesker ind hos os og de gider heller ikke laver noget og de laver for lidt og de burde kunne noget mere og sådan noget der. Men hvis man spørger lidt dybere ind, så er der jo en grund til hvorfor de ikke kan noget mere. Og det er ikke altid fordi de har fysiske smerter, det kan også være fordi de har haft mange nederlag eller alt muligt andet. Nogle gange så kan man lige grave lidt dybere og så får man en helt anden forståelse. I: Indenfor en sag her på arbejdet, så nævner du, at du måske får nogle oplysninger, hvad er det for nogle, uden at vi skal gå i detaljer med det? Lotte: Ja, ganske få. Jamen det kan bare være tre linjer. Det står sygemeldt siden maj 2014, har arbejdsproblem.. der ønskes et udviklende forløb. Det siger jo ingenting. Men så går jeg altid ind og læser alt hvad jeg overhovedet kan finde og det er jo heller ikke altid godt. Der er nogle der synes, at der er dumt. Men det gør jeg, fordi det synes jeg er bedst. 19

20 I: Hvordan bruger du så de forudindtagede informationer du så får, hvordan bruger du sådan det til samtalen? Lotte: Altså vi spørger om forskellige ting og så kan jeg jo godt sige Jeg kan se at du tidligere har haft problemer med sådan og sådan. Er det korrekt? Og altså det siger de, der er jo ikke ret mange der lyver synes jeg, omkring deres helbred, vel. Hvordan har du det med det nu? Er der noget vi skal tage højde for? Eller fylder der ikke noget nu?. Når vi skal lave praktik f.eks. Vi taler meget om skånehensyn og sådan, som er vigtigt at overholde, ikke. Det kan være sådan noget. I: Er du så blevet overrasket nogen gang, hvor at det du har læst dig til inden, det måske ikke stemmer helt overens med, når du så tager med personen? Lotte: Ja, altså nogle gange, så er der nogen der har det meget meget dårligere end man synes det ser ud som om de har på papirerne. Og det siger jeg jo ikke til dem allerførste gang, men når vi kender hinanden lidt bedre, så kan vi jo godt snakke om det her med, at ud fra lægepapirerne så burde du have så ondt eller hvad kan man sige, men du har så meget, du har så mange smerter. Og det kan der være forskellige årsager til. Så kan vi snakke lidt om det. Jeg har lige haft en, hvor man tænker Ej hun burde bare kunne noget mere, men hun kan bare ingenting, vel. Og nogle ville måske sige Ej, men det er fordi hun snyder systemet og det gør hun måske en lille smule, men det kan også være fordi, at hun for tyve år siden fødte et dødfødt barn, ikke. Hun har aldrig talt med nogen om det eller det kan være alle mulige andre ting. Eller fordi hun har et rigtig dårligt ægteskab og faktisk bliver slået derhjemme. Der kan være alle mulige årsager til det, men det er ikke noget jeg snakker med dem om første gang. Vi skal lige kende hinanden lidt, det ville være for grænseoverskridende for dem. I: Så du bruger også selv det i dit arbejde, sådan at åbne folk stille og roligt op og forskellige indgangsvinkeler til den person som du sidder overfor? Lotte: Ja, altså nogen de plaprer bare op med det samme og nogen er meget meget private og det skal man jo have respekt for. I: Har du noget som du selv vil sige? Lotte: Jeg synes det var et godt kursus og jeg skal dælme have hængt den der op. Og så er jeg spændt på opfølgningen på det. Og så synes jeg, at det er rigtigt godt, at i kommer ud og evaluerer og har sat jer rigtigt grundigt ind i det. Det der med, at vi er på så mange kurser, det koster en hulens masse penge og hvad får vi egentlig ud af det? Altså det giver mig mulighed for lige at få lidt af kurset tilbage igen. Og Når ja, det skal lige fordi ellers så havde jeg måske allerede bare været videre. Så det er rigtig godt. Sådan at få lidt ekstra ud af det. I: Hvordan oplever du det, at vi sidder her nu? Lotte: Det er fint. I: Hvordan oplever du evalueringsformen? 20