Nu er det så interviewet med YY og den kører kan jeg se og det er jo herligt.

Transkript

1 Nu er det så interviewet med YY og den kører kan jeg se og det er jo herligt. Ja det er godt med teknologi. Ja det er det nemlig. Først vil jeg gerne have at du fortæller mig hvad det er for en klynge du er klyngeleder for og hvordan så den ud da du kom i forhold til økonomi og i forhold til hvordan i sådan helt kort lavede budgetfordeling sidste og så hvordan i har gjort det i det i år som er det mest interessante men baggrunden er også lige lidt vigtig. opgaver der var i klyngen og de udfordringer og de forventninger som jeg havde til det at vi skulle være en klynge og vi skulle til at tænke os selv som en organisation og en stor institution og det handler jo ikke om jeres penge eller deres penge men om Københavns Kommunes penge og at vi skal levere en ydelse for den bevilling vi får som skal være så god som mulig for alle. Så det vil sige at det du faktisk brugte lidt, sådan som jeg hører dig sige det, som overtalelse eller motivation for at få ind få ind at det er klyngens fælles penge, det var leveringen af kerneydelsen? Jamen min klynge, sidste år da vi startede klyngestrukturen 1. januar der bestod klyngen af 6 enheder, det var 2 fritidshjem og det ene fritidshjem har tilknyttet en klub og så var der en vuggestue og års institutioner. Og det der sådan har været kendetegnet tror jeg i forhold til i forhold til min klynge har jo været at den har været belastet af en rigtig dårlig økonomi dvs. at da vi startede 1. januar 2011 der havde vi et budgetunderskud fra 2010 på 4½ million plus at vi jo skulle ud og finde omkring en ½ million i de besparelser som var lagt ind i det nye budget og i det var der så ikke en gang taget udgifter til klynge, altså til min løn og løn til administrative medarbejdere og andre udgifter i forhold til klynge opstart så det var en rigtig stor opgave og det var faktisk bare, det var fordelt sådan at den lille vuggestue som jo var en af de mindste enheder i klyngen havde generelt et underskud på 2 millioner, så havde de 2, 2 af de årige institutioner hver et underskud på 1 million og den tredje 0-6 årige institution havde et lille underskud på under og det ene af to fritidshjem havde et underskud på godt en million. Så for mig at se var den opgave meget klar på forhånd, dvs. den eneste enhed i klynge der havde overskud det var faktisk det andet af de 2 fritidshjem som jo har knoklet i årevis for at etablere en fornuftig og sund økonomi. Så det var jo svært at forholde sig til synes jeg umiddelbart og min første tanke var jo; hvordan undgår man så at de taber pusten fuldstændig. Fordi det jeg gjorde lige fra starten, det jeg lagde ud med det gjorde jeg allerede lige ind i begyndelsen af året det var jo at sige; jeg kunne ikke se nogle andre veje end af sige at vi var én klynge med ét budget. Det mødte jeg faktisk stor forståelse for alle steder. Fra de pædagogiske ledere? Ja og medarbejdere. Altså jeg var ude og tale med alle medarbejderne i alle enhederne og man kan sige dem som havde det store underskud de var jo faktisk lettede og det var jo de fleste og på den måde var der jo ikke den store modstand og den 0-6 årige institution der kun havde et lille underskud de var ærgerlige men og det var de selvfølgelig også i det fritidshjem med overskud, men de var ikke mere ærgerlige end når jeg i-tale-satte det, altså i 1 Ja det var det. Det var lige præcis det at jeg forsøgte at i-tale-sætte, jeg var oppe imod de pædagogiske visioner og tanker som mine medarbejdere jo også giver udtryk for selv og hvad der det for et andet liv vi gerne vil have. Der skal være en Københavns Kommune ik og ja man kan sige vi startede jo med at have forældrebestyrelser i hver enhed og dem måtte jeg også ud og snakke med og forklare det samme og igen mødte jeg faktiskopbakning, også fra forældregrupperne. Selvfølgelig var de forældre i fritidshjemmet som havde kæmpet med et underskud og var kommet over med og faktisk genereret et overskud de var selvfølgelig kede af at det ikke, men de købte også historien, hvilket jeg synes var rart at vinde lidt og det er stadigvæk min grundlæggende holdning at det var den rigtige historie og det er den rigtige historie så jeg vil sige, min opgave var jo så sammen med de pædagogiske ledere, var jo at prøve at gå ind og dissekere budgetterne hvis man kan sige det sådan. Det brugte jeg rigtig lang tid på sidste år, altså gå ind og nærlæse det forbrug der var ik. Altså dels i et forsøg på at forstå hvordan kan en lille vuggestue og en leder generere et underskud på 2 millioner, hvor er problemerne egentlig opstod henne ik. Og det gjorde du sammen med den pædagogiske leder? Jeg gik jo ind og prøvede dels med den enkelte leder havde jeg en del møder med hvor vi sammen gennemgik altså personale forbrug og i øvrigt er der kultur, vaner hvor man også sætter vikar på, hvor mange timer og sygemeldinger, alt sådan noget. Men så gjorde jeg det også meget i ledelsesteamet. Altså vi brugte utallige møder på og sidde og hvornår er jeres grænser for at i sætter vikar på, altså for at få et fælles fundament for forbruget ik. Der var jo, vuggestuen havde f.eks. privat rengøring der var jeg oppe med det samme og sige; jamen det må vi ikke. Den skal bare opsiges den aftale, der skal ikke være privat rengøring. Jeg kunne med det samme se at der blev brugt alt for mange penge på rengøring i øvrigt i enhederne så det var noget hvor jeg med det samme satte ind og hvor jeg kunne se der var nogle besparelser der var mulige der. Så det var nok noget af det første sådan

2 konkrete tiltag det var i forhold til omstrukturering af rengøringen og lavede en bespares på ja, små om året, bare alene på det ikke. Men ik mit fokus har hele tiden været dialog og åbenhed omkring de tiltag der har været og altså jeg har prøvet at forklare og motivere. Det er meget Kan du se at det lykkedes? Og hvordan kan du se det? Ja det er mange penge. Hele undersøgelsesarbejdet ikke, jeg siger dig vi brugte meget tid, jeg var helt nede; hvor mange pædagogtimer har i per børnegruppe f.eks. også fordi det jeg og der er jeg stadigvæk ikke, men jeg er på vej hen imod at vi får en ens normering. Selvom der ikke er noget der hedder normeringer så er vi nødsaget til at tænke i hvordan bruger vi pengene og det var en del af den historie jeg også prøvede at formidle alle steder, altså til forældrestyrelsen, personalegruppen, lederne, vi kan jo ikke leve med i vores klynge at det ene sted der er der en masse pædagogtimer omkring børnene og det andet sted er er der ikke. Altså, vi skal kunne sige at vi har nogenlunde de samme forudsætninger for at levere kerneydelsen. Så vi prøver jo også at rette ind, skal jeg f.eks. i den her institution en ekstra flyverstilling? Og en flyverstilling er jo så timer der ligger ud over fast stuenormering men som er fast i huset ikke. Der skar vi en stilling her for de havde faktisk væsentlig flere timer end de 2 andre 0-6 årige institutioner. Den lille vuggestue havde ikke nogle tilknyttet. Det fik vi så egentligt til deres store overraskelse ind i deres hus, en flyver på 16 timer om ugen men til gengæld har jeg sagt at de skal undgå og bruge vikar med mindre de har et meget højt fravær og så skal de planlægge sig ud af det de kan planlægge sig ud af fordi de nu har fået en ekstra resurse. Så har du en opfattelse af at det virker motiverende på de pædagogiske leder at de har været med i den proces at de har fået den ekstra resurse, f.eks. det ene sted du nu taler om og at det virke motiverende at de bliver ens nogenlunde på timetal per barn. Ja det har jeg. Det har jeg en klar fornemmelse af. Altså fordi, jeg tror jeg har arbejdet meget med det begreb der hedder retfærdighed eller retfærdighed overfor medarbejderne og retfærdighed i forhold til at de børn vi skal tage vare på de skal også modtages af ens hvor nu end der er i vores klynge ik. Ja det er jeg helt sikker på virker motiverende på lederne og altså jeg har også været ude og få altså jeg har talt meget med medarbejderne også omkring det og de var jo altså igen kan man sige at nogle medarbejdere ikke var dem der havde de store underskud de synes jo det var irriterende det var jo svært for dem at forstå og det der jo er svære som medarbejder pædagogmedhjælper på en stue og du oplever der er et barn der græder hver dag og blive motiveret til at skulle spare hvis man kan sige det sådan ik. Ja hvordan kan jeg se at det lykkes? Altså hvis jeg taler den økonomiske bundlinje så kan jeg jo se at vi går ud af 2011 med et mindre underskud end vi kom ind i hvert fald ikke og jeg kan se at den del af de tiltag der er lavet også omstrukturering af køkkenstillinger også bare spare 2 køkkenstillinger væk i klyngen at det projekt faktisk kan jeg se også lykkedes ikke fordi at fra at der har været rigtig meget modstand er der også et billede af at det også kan tilføre noget kvalitet og tænke resurser anderledes ik. I forhold til altså man kan sige altså man kan sige i forhold til at løse opgaven og få økonomien til at balancere det er der er det er en lang proces altså det er en lang proces at tænke i den store organisation når du som leder er meget vant til at tænke mit det er min institution det er løn for mine medarbejdere og jeg har jo selv villet diskutere og tale med arbejdsmarkedsorganisationen med alle medarbejderne de er og kunne hjælpe hinanden hvis der er sygdom et sted at man kan hjælpe hinanden og det er de sgu ikke glade ved stadigvæk fordi som de siger; jamen når vi så endelig har lidt luft og lidt overskud at det så ikke virker rigtig at vi så skal bare smide det hele hen i den anden institution og der hvor det kan være svært at motivere det er jo når jeg siger jamen det er jo også jeres kolleger for fanden. Og det ser de ikke endnu? Det er svært for dem endnu at se men det er jo den vision det er jo den fortælling jeg prøver og have som styre på som pejlingspunkt og jeg tror også på at det lykkedes så på den måde motiverende ja jeg vil sige jeg har jeg har jo heller ikke haft meget men det er sådan i forhold til strukturen omkring økonomi. Jeg har jo ikke som andre klyngeledere har siddet i en vældig masse modstand fra pædagogiske ledere og fra medarbejder der tror jeg fordi vores altså dels er min tydelighed omkring, hvad vil man sige, én organisation at vi skal være fælles om det at løse den opgave og det er ikke nogens skyld at det er som det er men det er et fælles ansvar at gøre noget ved det plus at der har været den her ydre fjende som har været økonomi det har på en eller anden måde også gjort det meget tydeligt at det var nødvendigt at der blev gjort nogle ting. Hvordan så med budgettet fra 2012? Den gang i startede processen op med fordelingen af den, hvordan har du grebet det an? 2

3 Jamen altså jeg har jeg har startet allerede i december måned med at bede lederne om at lave nogle budgetter på hvad havde de selv en fornemmelse for og af og erfaring med og et ønske om at få til drift. Altså meget hurtigt så er det kan man sige ud over de justeringer vi har lavet så har forældrebestyrelsen jo også været med inde over og været med til at lægge budgettet og det startede jeg ved også altså de pædagogiske ledere kom med hver deres udspil ik og forældrebestyrelsen har været med inde over principdelen og noget af det forældrebestyrelsen sagde meget hurtigt det var at løn skulle gå til løn og da udfordringen stadigvæk er at vi mangler 4 millioner plus at vi simpelthen ikke har balance mellem indtægter og udgifter, altså vi bruger flere penge end vi får. Hvad mener de når de siger løn skal bruges til løn? Så mener de at de løn midler som bliver lagt ud, hvis man ser på en plads så er der jo penge der som udgangspunkt bliver lagt ind til at du kan lønne medarbejdere og så kan man sige det på en anden måde; der har ikke været noget ønske om at man skulle gå ind og afskedige pædagoger eller personale. Så det vil sige i forhold til den takst det enkelte barn som går til løn delen der vil de have at den takst skal bruges fuldt ud, det er sådan de ser på det. De vil ikke have at der bliver sparet noget? Nej. Okay. Det er sådan at forældrebestyrelsen vil have det og det er jo også kan man sige et tråd med hvad vores samarbejdsudvalg ønsker selvfølgelig og fordi alternativet er jo at vi skal ind og foretage afskedigelser. Når de siger sådan, hvilke konsekvenser får det så for budgetfordelingen? Jamen det får den konsekvens at det som lederne jo kun kan det er at komme med et forslag til deres drift for de medarbejdere er der nu, det er de medarbejdere de skal lønne så det er jo meget tydeligt at se hvad lønudgiften bliver så hvis budgettet skulle ligges så har det været de penge der blev brugt på løn sidste år og en lille del oveni det er det der er blevet lagt af til løn i år og det skræmmende er jo så er der tror jeg når du tager hele løn delen ud af budgettet så tror jeg der var tilbage til drift til at fordele på alle 5 enheder. Hvordan forholder forældrebestyrelsen og måske ikke så meget forældrebestyrelsen, men hvordan forholder de pædagogiske ledere sig til at der bliver ved med at være det underskud? Altså man kan sige jeg prøver nu prøver jeg jo at dele det op sådan så jeg siger; der er et underskud som vi slæber med os. Det må vi jo betale af på, så er der en en uligvægt i vores bevilling og vores forbrug. Den er vi nødsaget til at justere på løbende dvs. hver gang der er en stillings ledighed så skærer vi i timetallet og det er de pædagogiske ledere også indforstået med altså jeg har jo givet dem sådan nogle opgaver som; jeg vil gerne have at i sidder derhjemme i jeres egen lille situation og prøver at lave en vagtplan, altså et mødeskema på at der kun er 2 på fuldtid og 1 på 30 timer i hver af jeres stuer kan det hænge sammen? Og det melder de jo tilbage og siger; det kan det godt. Det er ikke nemt, men det kan godt lade sig gøre. Så det jeg hører dig sige det er at i er blevet enige om via den der budget proces der har været at i i øjeblikket ikke arbejder på at få indhentet det nedbragte underskud, i arbejder på udelukkende på at få balance i budgettet? Nej det er ikke helt rigtigt, nej. Jeg arbejder også på at nedskrive underskuddet kan man sige men dvs. f.eks. så kører vi med en merindskrivning altså det er sådan at hver af de 0-6 årig enheder de skal levere en mer-indskrivning på og jeg har så sagt at jeg er fuldstændig ligeglad om de gør det ved at tage ekstra børnehavebørn ind, ekstra specialgruppe barn eller flere vuggestuebørn om de gør det i stiv periode og så har ro på andre tider det er lige meget de skal bare levere og det skulle de også sidste år og det kom vi næsten i hus med. Og det er så de penge der går ind og dækker det medbragte for de får ikke ekstra i forhold til børnetakst? Nej, det er der hvor vi prøver at afdrage på gælden ik. Okay. Hvem har besluttet det? Altså sådan er det, det skal i? Som udgangspunkt så har jeg vel. Jeg har hele tiden igen sagt; kære venner der er kun 2 måder at afdrage gæld på det er ved at mer-nedskrive eller det er ved at afskedige og da ingen hverken forældre, eller medarbejder eller leder har lyst til at sige farvel til personale så er mer-nedskrivning jo lige i skabet. 3 Det må det jo være.

4 Nej det er sgu ikke for at manipulere fordi jeg synes jeg har været åben omkring det men altså det der er det jeg synes der kan være problematisk det er at vi lige nu står i en situation hvor vi skal finde rimelig balance fordi at der er også en balance i hvor hårdt kan vi presse citronen uden at det her krakelere. I forhold til hvad? I forhold til at vi jo heller ikke bruger særlig mange vikar-timer. Det er jo også en af de ting vi har sagt, her kan vi jo aktivt selv dels ved brug af pengene og det ligger jo meget over til lederne at de skal sørge for at planlægge sig ud af det de overhovedet kan så den første løsning ikke er at ringe efter en vikar det skal være en allersidste løsning men at de skal planlægge sig ud af det de kan med god ferieplanlægning, flytte rundt på de resurser de har og jeg vil jo gerne have den anden del med også hvor vi kan flytte rundt på medarbejderne i klyngen men den kommer tror jeg på sigt og så kan man sige at det slider jo også på personalet at der ikke kommer vikar og især i den lille vuggestue har de jo haft en ud og en ind altså de har dækket alt og det kan man jo ikke og det har jeg også været over at tale med deres forældre om for de blev jo også vrede over at de synes at personalet skulle løbe for hurtigt. Så på den måde kan man sige at balancen mellem med at kunne levere omsorg og kvalitet og pædagogik til børnene og sikre rimelige arbejdsforhold og med at økonomien er så dårlig at du kan godt være i en institution hvor der er en medarbejder der er alene med en børnegruppe i en eftermiddag eller to på en uge ikke. Det kan jeg jo se er en af konsekvenserne der er og det slider jo på personalet ik. Især fordi at der er så stort et underskud som der er i vores klynge så kan jeg også virke helt uoverskueligt; hvornår kommer vi nogensinde igennem det er jo som sådan som flere medarbejdere siger til mig; vi kan sagtens klare at løbe hurtigere i en periode, men når det bliver ved og ved og ved så slider det jo. lederen men det kan også være at det er et årsværk på en medarbejder og så prøver at se om vi kan omprioritere lederen som personaleleder hvis hun vil det og hvad er det for nogle aftaler vi kan indgå ik. Men man kan sige det er jo sådan nogle konkrete altså der er stadigvæk nogle få veje man kan sige effekten af at lægge de to fritidshjem sammen dem får man jo ingen penge ud af, men du generere bare ikke mere underskud altså det ene fritidshjem som vi har lukket og flyttet over i det andet det sluttede jo 2011 med næsten 1,4 millioner og de har jo ingen børn. Det kan jeg godt se, det er voldsomt. Og den, selvom i så har lukket den ned så beholder i underskuddet. Ja Det kommer der ikke nogen og tager? Nej. Det gør der ikke. Altså vi har jo også medarbejdere der står til omplaceringer dem hiver vi også på lønudgiften på selvom det jo i virkeligheden er området der er ansvarlig for at omplacere og godkende omplaceringer og også skal være proaktiv i forhold til det men lønudgiften den hænger hos os. Det er rigtigt. Sådan er det, nej jeg går ikke og drømmer om at vi får en rig onkel fra Amerika men jeg håber på at vi på sigt bliver gældfri ved egen kraft. Men den forventning der er lagt ud med at vi skal være indenfor 3 år, den tror jeg ikke på. Altså det kan jeg ikke se skulle kunne lade sig gøre. Hvad forestiller du dig så der sker med dig om 3 år hvis ikke du har indfriet det? Altså hvad regner du med forvaltningen gør ved dig. Er der nogle af de pædagogiske ledere og dig der håber på at i får en portion penge af BUF på et tidspunkt? Næ. Nej. Jeg vil sige jeg har ikke nogle forhåbninger om, altså vi fik jo en gældsernæring sidste år på godt en million ik. Og vi har jo i år også været en sammenlægning mellem de 2 fritidshjem så er jo nede på 5 enheder nu og så udover det så arbejder jeg nu på at vi får lagt vuggestuen ind i de her 0-6 årig institutioner så det bliver så kan de spare et årsværk også ik. Det kan blive 4 Ja, altså jeg tror ikke de gør noget ved mig. Det har jeg svært ved at forestille mig. Fordi de har jo, altså dels har forvaltningen været inde over løbende og jeg har holdt mange møder med dem og de er jo også fuld ud klar over at jeg er afhængig af at det er en stor tung proces at lave så store forandringer som jeg har måttet lave i min klynge. Altså en sammenlægning af 2 fritidshjem, jeg kaldte min chef til møde d. 18 januar, 18. januar 2011 og sammenlægningen kom først i januar Ja det er ikke så enkelt. Så de er godt klar over det?

5 Ja og nu f.eks. planen med at ligge vuggestuen ind i 0-6 års institutionen som en afdeling jamen den kolliderer med at så får du for mange vuggestuebørn og for få børnehaveklasser og dvs. at det kan vi ikke bare gøre så ryger den plan og så kan man sige der jo mange forhold der skal spille sammen og derfor kan man sige at jeg svært ved at tro jeg på nogen måde vil kunne blive holdt op på at det underskud ikke er i 0 om 3 år, fordi der har været mange konkrete tiltag og jeg har været meget proaktiv, det synes jeg selv det er min egen vurdering og jeg siger jo også; kan i pege på andre steder vi kan spare, for jeg kan ikke finde flere steder som det er nu og så er der en plan for det men men det er da på et spinkelt grundlag, det er det da. Når nu vi taler som meget om det her, hvad mener du så? Vi har talt meget om budgettet og selvfølgelig også underskuddet, men du har også talt meget om motivation og kerneydelse. Hvad mener du egentlig der er din opgave? Hvad er du sat til at lave? Ja hvad er jeg sat til at lave, som klyngeleder. Målet med dig som klyngeleder? Altså det kommer jo an på fra hvilket perspektiv du spørger. sige; hvis en pædagogiske leder skal melde tilbage og sige det kan vi ikke, vi kan ikke have mer-nedskrivning på fordi sådan og sådan og sådan, det vil jo være min forventning til en pædagogiske leder at jeg får tilbagemeldingerne dertil hvor jeg sidder placeret i systemet. Så de har jo fingrende nede i mulden og den ekspertise de har skal de give op til mig og så kan jeg jo, så har jeg mulighed for at give det videre op, dvs. jeg har som leder jeg skal lede med, men ekspertisen skal komme nedefra og op ik. Så det er det jeg tænker, jeg kan jo ikke gøre noget uden at de pædagogiske ledere bakker det op hvis man kan sige det sådan. Nu har jeg jo selv været meget proaktiv i forhold til at snakke med personalet at være ude ved personalemøder. Hvis der har været noget brok eller et eller andet så har jeg altid sagt; så kommer jeg ud og snakker med din medarbejder. Jeg har også prøvet at skærme de pædagogiske ledere lidt i forhold til at det er en svær opgave for dem at stå i ved at påtage mig noget af ansvaret. Altså sige; snak med mig. Skæl mig ud, ik. Det synes jeg også har været min opgave at gøre og spørg mig. Så det jeg også hører dig sige lidt, bare for helt at forstå det rigtigt, du styrer rigtig meget via budget og økonomien men det du så gør for at få kerneydelsen til at fungere er at du lytter til den viden der kommer nedefra for at se om din styring via budgettet holder? Fra BUFs. Fra BUFs perspektiv. Så er målet jo med at ansætte mig som klyngeleder, det er jo og skabe en bæredygtighed. Okay. Økonomisk? Det gør jeg. Ja og hvad er så målet med de pædagogiske ledere? Jeg kan godt hører at du også taler pædagogik og med personale men det er økonomien for dig du styre fordi du siger det er hovedformålet med mig som klyngeleder. Altså BUFs mål med at have pædagogiske ledere? Ja, sådan som du tænker du ser det, hvad deres hovedformål er og hvad dit hovedformål er. Jeg tænker det jo sådan at de pædagogiske lederes opgave er jo dels og i praksis at udmønte de beslutninger som jeg står som garant for at det er dem som vi skal have fokus på så går jeg jo i dialog og i et tæt samarbejde med de pædagogiske ledere for det er jo deres opgave så i at de skal varetage det pædagogiske i institutionen at udføre det og det er også der hvor man kan Okay. Så vil jeg gerne lige vende tilbage til noget med at det var meget svært at slå de der 2 små institutioner sammen fordi i så ville komme til at mangle børnehavepladser. Hvor stor en indflydelse har du på at få skabt børnehavepladser og skabt samarbejde med nogle der kan få børnehavepladser eller hvordan? Jeg blev jo tilbudt at, faktisk havde jeg selv gået et stykke tid og tænkt; kunne vi lave en tilbygning over i den der lille vuggestue altså så vi kunne få lavet nogle flere børnehavepladser tilknyttet vuggestuen fordi det også er en 5

6 virkelig irritationsmoment for mig at de 36 vuggestuebørn ca. en lille halvdel af dem går der hvert år og de spadserer ud af klyngen fordi vi kan ikke selv tage dem og det kan vi jo ikke fordi de årig institutioner tager ikke børnehavebørn ind, udefra de fodrer jo ligesom sig selv. Så derfor har jeg selv i længere tid gået sådan og tygget lidt på det og jeg var faktisk ikke klar over og det var vores chef heller ikke og da vi sad til klyngeforhandlingerne gjorde jeg dem opmærksom på at vi ikke bare kunne ligge den vuggestue, de 36 vuggestuepladser ind i 0-6 årig institutionen fordi så ville deres 36 vuggestuepladser sammen med de 42 vuggestuepladser, det vil jo give 76 og der er kun 44 børnehavepladser. Da jeg så siger; jeg har jo selv gået og tygget på om det var muligt og udbygge, tilbygge og så siger jeg sådan eller få en runde(?) på det, uden sådan helt at have tænkt konkret på hvor kunne man finde nogle pladser. Og den blev jeg jo nærmest hapset på så nu bliver jeg jo presset rimeligt intenst på at vi skal have en runde-potte(?). Fordi så får vi jo nogle ekstra børnehavepladser. Okay. Så det vil sige; du oplever faktisk du har noget indflydelse? Ja altså konkret i forhold til den og jeg har tænkt mig at hvis ikke at det bliver fornuftigt for den klynge så vil vi sige nej til den rumlepotte(?) ik. Så kan det jo være at vi i stedet for kan ombygge vuggestuen så i stedet for 3 vuggestuegrupper at der er 2 vuggestuegrupper og 1 børnehavegruppe. Det vil også kunne løse det. Men man kan sige igen er det jo økonomien der er meget styrende, fordi det handler jo om at spare en ledelse-løn eller et årsværk for en pædagog og det kollidere så med et andet system nemlig kapacitet og hvor mange pladser de har brug for i området her ik. Har du været til klyngegennemgang? Børnesammensætningen i forhold til antallet? Altså klyngens sammensætning i forhold til vuggestueplader, børnehavepladser og fritidspladser og det passede overens og det var egentlig det der var meget bærende i den samtale og plus det var også det der blev bærende i forhold til at vi fik lov til at slå vuggestuerne sammen med 0-6 årig institutioner så det var faktisk det bærende element. Så man kan sige at antallet af børn var faktisk mere vigtig end den økonomiske bæredygtighed? Det var den. Så talte vi jo også ledelse antal men det var jo meget tydeligt at vi havde allerede skåret i ledelse antallet fordi at der var at vi havde en afdelingsleder og en pædagogisk leder mindre 1. januar 2012 end vi havde 1. januar 2011 så der var heller ikke så meget. På den måde var det egentlig lidt, det der blev samtalens issue var faktisk alderssammensætningen i klyngen og at vi havde pladser nok til og kunne beholde vuggestuebørnene i institutionen og det er jo så fordi det politisk er blevet besluttet til forskel for hvordan det var da man fik dispensation nemlig at forældrene har krav på at blive i deres 0-6 årig institution og det var jo det der var.. og kerneydelsen det talte vi overhovedet ikke om. Vi talte faktisk heller ikke om underskuddet, det var ikke det der var interessant. Det var rent børnesammensætning, ja. Ja og hvis nu vi havde haft et forslag om at lade afdelingsleder eller hvad ved jeg så kan det jo godt være at det var blevet et andet tema men det havde vi jo ikke, vi ville jo faktisk gerne.. Det var der hvor du kom med de her forslag? Ja, det var det. Altså jeg oplevede det meget positivt på den klyngeforhandling og der blev lyttet til de forslag som jeg havde med. Så de på først og fremmest på økonomi eller så de på ledelse eller så de på kerneydelse eller hvad så de egentlig på i forhold til den..? Kerneydelse var slet ikke interessant, det snakkede vi ikke om. Det gjorde vi faktisk ikke. Vi snakkede faktisk, det der var det bærende det var faktisk børnesammensætningen i klyngen. For der står jo i den der klyngegennemgang at det er økonomisk bæredygtighed, det er ledelsesniveau, de er jo de 2 ting som ligesom står og det hænger selvfølgelig sammen med børnetallet det er klart. Dvs. samtalen kan faktisk tage en helt andet drejning end det der faktisk står i baggrundspapirende? Ja det kan det sagtens. Det gjorde det i hvert fald hos mig. Rigtig interessant. For lige så lige at komme tilbage. Når du en gang efter år har bragt underskuddet væk; hvilken belønning får du for det? Altså tænker du på sådan en eller anden kontant gestus eller hvad? Altså jeg har ikke, altså min motivation er jo at jeg, når jeg tænker frem på at klyngen er gældfri så tænker jeg jo på at alle de muligheder det vil give for at udvikle 6

7 det pædagogiske arbejde og de rammer der mellem medarbejderne ik, altså det vil jeg da, det det er egentlig den motivation jeg har. At vi ikke skal fokusere kan man sige på at, næ man kan sige det omvendt, at det ikke bliver nødvendigt at mer-nedskrive at man faktisk kan tillade sig at sige; i den her enhed er der rigtig god fornuft i og køre med nogle færre børn i et par børnegrupper fordi der er nogle børn der har brug for lidt ekstra eller her er nogle medarbejdere som vi gerne vil sende over i en af de andre enheder til noget kompetenceudvikling og det kan vi gøre fordi vi ikke behøver at have så mange børn derinde eller vi kan knalde en vikar ind og så kan vi gøre det på den måde. Så din drivkraft er rent faktisk personaleudvikling og kerneydelse? Ja, det må jeg sige. er jo nok meget styret af mine egne visioner og mine egne ja forestillinger om hvad er en god klynge og hvad er det for et børneliv vi gerne vil give de her børn og hvordan kan vi gøre en forskel. Hvordan kan man skabe nogle gode arbejdspladser og hvordan kan pædagogerne blive så dygtige som muligt og glade og trivsel er i top sådan som vi kan og det er nok det der er meget min drivkraft det er at vi gør en forskel for de her unger vi har ansvar for. Hvad med sådan noget som uddannelse, du er jo også ved at tage en diplom, ikke også? Der står jo det er noget man skal som klyngeleder og pædagogisk leder. Opfatter du det som en belønning i forhold til dit arbejde? Og du forventer ikke nogen belønning oppefra? Nej, det gør jeg ikke. Hvad med sådan noget belønning som i form af anerkendelse, for det stykke arbejde du har lavet? Ja, det ved jeg ikke. Altså jeg tror ikke at jeg har de største forventninger i den retning omkring det altså jeg synes da vores områdechef og vores område sous-chef er søde til sådan at sige; det var et godt stykke arbejde og hvor var det godt gået og sikke langt du er nået og sådan nogle ting ik. Men det er ikke egentlig det der driver mig, det er det faktisk ikke. Nu du spørger mig så har jeg faktisk ikke tænkt over det men det er det faktisk ikke. Det er rigtig det du pointer ud selv det er fokus på kerneydelsen og på medarbejdere, det er i virkelighed det som jeg får, ser foran mig. Hvad med anerkendelse fra de pædagogiske ledere, er det noget du har brug for, er det noget du får, er det noget du forventer? Ja det gør jeg egentlig. Jeg synes faktisk det er rigtig dejligt at være ansat i en forvaltning hvor der er fokus på at opkvalificerer og kompetenceudvikle så det synes jeg faktisk er, ja det kan man godt sige er en belønning, en værdsættelse, at der er brug for dygtige ledere. Hvad med dine pædagogiske ledere, de har jo samme krav, hvordan opfatter de at de skal tage en diplom i ledelse? Det er lidt tungere med dem. Altså de synes at det er hårdt. Altså de har svært ved at, tror jeg som det er lige nu for dem, at se hvordan skal vi få tid til det og hvordan skal vi passe det ind i vores hverdag og måske også i virkeligheden oplever de måske ikke så meget at de har brug for det hvis jeg skal sige det sådan. Den drivkraft har de ikke lige nu. Jeg tror de synes der er rigeligt i hverdagen. Så de ser det mere som, altså ikke som en belønning for at de er i gang med at skabe noget god ledelse, men mere som en form for pligt som de absolut skal gøre? Jamen altså jeg synes faktisk jeg får meget anerkendelse fra de pædagogiske ledere ikke som det er nu og det synes jeg at jeg gør. Men i virkeligheden igen er det ikke så afgørende for mig. Det er det faktisk ikke. Det er det faktisk ikke. Hvis ikke jeg havde sagt til dem, at vi skal lægge en uddannelsesplan for dig og hvornår tænker du dig det er et godt tidspunkt. Altså så får jeg nok flere af dem har sagt lad mig holde det væk i så langt tid som muligt ik. Det tror jeg. Det er meget interessant synes jeg. Jamen jeg har faktisk ikke tænkt på det men nu når jeg sådan sidder og spekulerer så er det ikke sådan det der er det udslagsgivende i virkeligheden Når nu du så, kan man sige, der er jo en hel masse ting som du går rundt og laver og nu har du lavet meget budget og du har været rundt til klyngeforhandlinger og sådan noget, hvordan føler du eller hvad mener du 7

8 ligesom bliver målet. Hvordan måler man dig, om du nu gør det du skal? Hvordan måler BUF dig. Altså BUF lyder meget bredt for mig ik. Ej når du siger sådan til mig så tænker jeg jo BUF er sindssygt bredt. Man kan sige der er jo sådan nogle parametre og så kan man gå ind og se at du får, hvordan ser orden i butikken ud, det er jo et klart måleparameter som jeg synes er, det er latterligt at vi skal gøre det en gang om måneden. Jeg synes det skal være en gang i kvartalet sådan med et billede af hvordan er klyngen, hvor ligger sygefraværet og hvordan ligger ventelisterne og personaleafgangen og økonomien selvfølgelig, men det bliver sådan noget lidt overfladisk ligegyldigt for mig og det tror jeg også det gør for vores områdechef men så tænker jeg jo BUF så tænker jeg jo, det kan godt være at jeg er meget naiv men jeg tænker; BUF er også mine chefer oppe i området, det er også mine klyngeleder kollegaer og det tror jeg, på den måde har jeg ikke så mange ønsker om og få indflydelse højere, altså i det politiske system hvis man kan sige det sådan. Det er mere om hvordan du bliver målt. Jeg bliver jo målt på f.eks. på orden i butikken. Jeg bliver målt på om jeg levere status til tiden, så får man en rykker fra Mohammed hvis ikke man gør det og den bliver CC d til vores områdechef så på sådan nogle parametre bliver man jo målt ik. Så du bliver målt på økonomiske parametre. Hvad med sådan noget som pædagogisk tilsyn, er det noget du mener du bliver målt på? Det vil jeg da synes var rigtig fornuftigt. Ikke om du synes det er fornuftigt, men bliver du det? Jamen det tror jeg at jeg gør. Altså når jeg læser de der tilsynspapirer, altså hvad er det de skal gå ud og spørge om, konsulenterne, så og den tilbagemelding der skal være til klyngelederne så har jeg svært ved at forestille mig at det ikke også bliver en tilbagemelding til vores områdechef. Ellers ville jeg da synes at det var lidt vakuum indpakket ik. Så er det da selvfølgelig også målt. Hvad med sådan noget som god ledelse? Er det noget du føler du bliver målt på? Altså hvis jeg tænker sådan konkret mine chef er oppe i området, altså længere rækker min fantasi sådan set ikke, altså jeg så tror jeg at ja ham måler på om du er en god leder men det tror jeg er tilfældigheder. Men nu har jeg haft rigtig meget med min chef at gøre fordi der er en sammenlægningsproces der har været hvor der har været en del møder hvor Michael jo også har været med til en del af møderne hvor vi har skullet samarbejde om sådan hvad er det vi vil have formidlet og hvorfor og så har vi haft den der konkrete sag, der har jeg jo også haft meget samarbejde med min leder så selvfølgelig tror jeg at, men måle er måske så meget sagt. Fordi de klyngeledere der ikke er i tæt kontakt med deres chef, ja det er nok min vurdering tror jeg eller fornemmelser de har eller hvad de bruger det til, det kan jeg da godt undrer mig over. Men jeg tænker også i forhold til dig, der bliver du jo også målt via dialogen høre jeg dig sige? Det er dialogen der ligesom er i spil. Ja det er klart. Når jeg sidder sammen med min chef til den de MUS samtale så sidder han jo også og giver mig nogle tilbagemeldinger. Det gør han jo på baggrund af de konkrete dialoger vi har haft eller de situationer hvor han har set mig markere mig, udtale mig, sat i affære på et eller andet, så får jeg nogle tilbagemeldinger på det. Og det kan jeg sagtens forstå for hvad fanden skal han så ellers. Så man kan sige at MUS samtalen bliver dialog værktøj til at måle din præstation. Det er måske ikke ligefrem en kontrol men det er mere end måling hvis man kan kalde det sådan. Altså det tror jeg da bestemt. Det kan man sige så f.eks. hvis man er her før påske der var der en klage til Michael og der tænker jeg ja, der kommer der i hvert fald også noget hvor han kan gå ind og få sådan en vurdering på, det kan man jo ikke undgå, der har måske ikke været den nødvendige dialog og sådan nogle ting og der kan jeg jo godt undre mig over, det er faktisk den pædagogiske konsulent der ringer mig op lidt forhastet og; hvad skal jeg skrive og sådan lidt forvirret agtig, hvor jeg tænkte at hvis jeg var områdechef så ville jeg da benytte mig af sådan en lejlighed til dialog med min klyngeleder med det perspektiv; hvad er det der gør at den her forældregruppe i virkeligheden jo skriver den her klage altså, det gør de jo fordi jeg har nogle 8

9 medarbejdere der har siddet og synes det var rigtig træls det hele men det gør vores chef ikke, det bliver man sådan bare, så målt og vejet og næ. Hvad så med dine pædagogiske ledere. Hvordan måler du dem og hvordan kontrollerer du dem? Altså jeg kan man sige f.eks. så holder vi jo budget møder en gang i måneden hvor jeg jo sidder og jeg nærlæser jo deres forbrug ikke for hele tiden og sikre mig at det beløb der er sat af til forplejning det også ser ud som om det holder og så taler jeg jo med dem individuelt hvor jeg siger; jeg bekymrer mig lidt over det ser ud til at forplejningsbudgettet er rigtig højt, kan du forklare mig hvorfor det ser sådan ud. Altså der går jeg jo ned i detaljen med dem ikke og måler dem, ja altså jeg har jo et tæt samarbejde med dem kan man sige ik og bruger meget dialog men jeg har jo selvfølgelig også haft MUS samtaler med dem og opfølgende samtaler og men at måle, jeg synes det kan være i virkeligheden så bruger jeg jo også arbejdsområderne og tillidsrepræsentanterne til at snakke med dem i virkeligheden når jeg tænker over det så er det jo også en måling af lederne. Fordi jeg jo også spørger ind til hvordan det går og hvordan har i det og er der nogle ting i synes der er nødvendige jeg skal vide så på den måde er det jo også en form for kontrol eller måling. Jeg møder med arbejderrepræsentaterne en gang 3. måned og taler med dem og de taler jo selvfølgelig også med hinanden, det er jo det der er målet, men omkring; altså hvordan står det til. Og der taler i også ledelse? I forhold til driften der er der sat et rammebudget af. Der er sat penge at til forplejning i 0-6 årigs enhederne, der er klart det skal der jo være for den er forældrebetalt og så ud over det der er der sat penge af til drift. Altså jeg har og det er også igen både forældreråd, forældrebestyrelse, medarbejdere altså samarbejdsudvalg, alle ønsker at have størst mulig indflydelse på den drift del. Så jeg har sagt det blander jeg mig ikke i. Så det er bare den ramme de har fået ud, den kan de gøre fuldstændig med som de vil. Selvfølgelig med den sikring at vi også har sat nogle penge af til fælles. Altså man kan sige større inventar indkøb f.eks.. Vedligeholdelsesopgaver hvor vi prøver at trække nogle penge ud ligge ind på klyngens budget så man skal have en dialog hvis nu vaskemaskinen går i stykker. Så er det jo en stor udgift for en ramme, det er et meget lille rammebudget, der har jeg også forsøgt at ligge besparelser ind. Det har jo været på driften. Da jeg ikke kan på løn, så bliver jeg nødt til at spare på driften. Idet ligger der jo så at så skal lederne jo sammen med medarbejderne jo ligge et budget i deres daglig dag ik. Og i den ene enhed der har det også været diskuteret. Det har jeg valgt at det vil jeg ikke blande mig i, så længe enheden i øvrigt bliver, altså at der er legetøj og børnene får mad. Så må de jo tage og budgettere på en måde som der kan lade sig gøre for dem. Indtil videre, har du opnået at de pædagogiske ledere har overholdt driftsbudgettet? Der taler vi jo også om hvordan det går og om der er nogle ting der er svære i institutionen og jeg måler f.eks. på om de holder de Trive(?) møder en gang i måneden som de skal. Det er jo sådan et konkret måleapparat for mig og det spørger jeg både arbejderrepræsentaterne om og lederne om, om de gør ik. For det vil jeg have at de skal gøre og det er jo også igen et forsøg på og kan man sige i virkeligheden at få kontrol og sikre at der er den dialog der skal være ude i enhederne omkring arbejdsvilkårne. Det med arbejdsvikårne er det noget der afspejles i det budget de er tildelt? Altså har i talt om der er nogle poster eller er det bare suverænt den pædagogiske leder? Jamen det er det, man kan sige, lønnen er, der er sat de løn midler af til løn som der blev brugt sidste år. Så der ligger jo ikke nogle forventninger om på den måde at de selv skal gå ind og finde nogle besparelser. Nu tænker jeg i forhold til driften. 9 Ja, det har jeg. Og hvad tror du der motiverer dem til det? Altså hvad er det der gør det? Jamen det tror jeg er altså det er jo motiverende for dem det er nødvendigheden. De er jo fuldt ud klar over hvordan vores situation ser ud og de er også godt klar over at de har en stor, altså et stort ansvar for at vi kommer ud på den anden ende på fornuftig vis. Og så fordi, de har lagt mærke til den kontrol der er en gang om måneden når vi sidder og gennemgår. Jeg snakker med dem altså, jeg snakker med dem og går i dialog med dem for hvis de siger til mig grunden til mig er vi har brugt så meget til forplejning det er fordi køkkendamerne har fyldt det hele op og vi skulle holde et stort arrangement og hvad ved jeg, så siger jeg; super godt jeg går ikke ind og blander mig i det men jeg vil have de skal kunne forklare og jeg vil vide hvorfor de gør som de gør. Og hvis de ikke kan det, det er altså ikke godt nok, så må du gå tilbage og snakke til køkkendame og gennemgå budgettet sammen med hende.

10 Okay, så det er ikke noget du gør. Det har de pædagogiske ledere ansvar for fordi, altså den pædagogiske leder har ansvar for at snakke med den køkkendame fordi den pædagogiske leder har ansvar for driftsbudgettet der. irriterende ik, men vi kan jo gå i dialog omkring hvorfor vi oplever det sådan og arbejde hen imod det kunne blive mere fornuftigt for det er da ikke et dårligt tiltag. Ja, ja. Okay det lyder jo lige præcis sådan som det skal være i forhold til teori. Ja okay. Lige den der del, ellers så gør du rigtig meget også anderledes men det tænkte jeg nok vi alle sammen gjorde. Se nu er vi nået så langt at jeg vil lige kigge alle mine spørgsmål igennem og så kan vi se om jeg lige har nået det hele. Okay. Hvad så hvis, og nu springer jeg jo lidt, hvis nu en af dine institutioner opnår et overskud, hvad gør du så med det? Det ville da være rigtig dejligt, så går de ind i klyngens underskud. Okay. Så de har ikke noget incitament til at skabe et overskud? Det har de da bestemt. Og hvad er det incitament? Den kontrol som du har som klyngeleder, synes du det er relevant kontrol? Det er jo at vi har et fælles ansvar og vi er en organisation så selvfølgelig er deres motivation jo at være med til, så godt vi alle kan, at trække det samme læs. På sin vis synes jeg. Jeg kan godt forstå at behovet er for det. Man kan sige hvis der havde været sådan en kontrol før vi fik klynger, kan det være at der ikke havde været klynger. Så hvad siger du med det? Jamen jeg siger at som forvaltning synes jeg det er fornuftigt at du er åben omkring der er brug for kontrol og at noget af det der er missæren for at jeg overtager en klynge med så stort et underskud har jo været at der ikke har været kontrol. Okay på den facon. Så hvis der havde været kontrol og der er nogen der havde gjort noget ved det så havde det måske ikke været så galt? Og det har du en fornemmelse af at de også opfatter? Ja altså jeg havde faktisk en konkret diskussion da jeg startede nede på fritidshjemmet fordi de siger at de har taget nogle ekstra børn ind og det har de jo gjort fordi det passede egentlig dem og det var nogle søskende og er jo fint og så spurgte de nemlig; får vi nogle ekstra penge? Det er jo kun godt fordi det i forvejen er svært at skabe bæredygtighed så hvis i orker at have en mer-nedskrivning i en periode så synes jeg det er rigtig fint, men det er jo ikke det samme som at de så skal spise is og tylle pengene. Og de får heller ikke flere løn kroner ud af det? Nej. Ja så var der jo blevet taget fat i nogle løsninger er jeg helt overbevist om. Så havde det ikke bare fået lov at sejle. Så jeg synes egentlig det er relevant nok at der er noget kontrol, det har jeg ikke noget problem med jeg synes bare de skal diskutere omfanget af det og hvor skal vi hen med den. Det er sådan en dialog jeg synes der ville være fornuftig at have. Og det kunne du savne? Hvad sagde de til det så, da du sagde at de får ikke mere? Selvom i tager andre børn ind. Hvad sagde de? Hvad fanden sagde de? Jamen det tror jeg ikke de satte spørgsmålstegn ved. De sagde nå okay, det kan vi jo godt se. Det er det jeg siger igen, jeg tror det er den i-tale-sættelse historie, den narrative fortælling jeg har haft lige fra dag 1 har haft, altså giver den effekt, altså accepten af at det er sådan. Ja det kunne jeg da godt savne at der var noget mere dialog omkring det, altså den der orden i butikken den tror jeg mange synes er rimelig overflødig At det er et fælles ansvar? 10

11 At det er et fælles ansvar at få det underskud bragt ned. Den tror jeg er så fundamentalt styrende at jeg sidder og der er jo altså ikke nogle der siger; der er vores penge og må i ikke tage. Det er jo det jeg høre andre står i sådan noget ik og hvis vi nu ikke har haft det store underskud, så kan jeg godt se at vi kan ligne nogle af de andre. Så rent faktisk så hører jeg dig også sige at historien som du har fået fortalt om hvor vi er fælles og vi har fælles ansvar og vi skal skabe det her sammen, den er langt mere kraftfuld styrende end det at der er et budget som kontrolredskab? Det tror jeg faktisk er rigtigt. Det er rigtig interessant. Det er måske stik modsat? Nej det vil jeg ikke sige det er sådan det er, det er rigtigt eller forkert det er mere hvad man bruger budgettet til sådan som du også selv har sagt det, BUF styrer jeg meget af budgettet gennem kontrol hvorimod din styring går rigtig meget på dialog og ansvar og hele den gode historie, den fælles historie og det synes jeg er interessant den dækning mellem det og jeg synes også det er interessant at du kobler det med det store underskud og at der måske er forskel på andre. Det tror jeg. Det er noget af det jeg selv har tænkt meget over når jeg taler med andre klyngeledere der fortæller deres historier og de man kan sige hvor der er noget der måske har 1 enhed med et underskud og de andre har et overskud og de vil ikke dele med dem, de har ikke kunnet finde ud af det, altså sådan har jeg tænkt; kæft hvor er jeg glad for jeg ikke står i det bøvl. Så det er derfor det er bedre at have rigtig mange med underskud. Det vil jeg sige. Jeg tror der er nogle ting jeg er kommet nemmere til og så er jeg, så tror jeg, jeg er en god proces leder ik. Så, du udøver god ledelse? Det vil jeg selv mene at jeg gør. Hvorfor kan det betale for dig at gøre det på den facon? Hvordan kan det betale sig for dig at gøre det på den facon? Hvorfor det kan betale sig at gøre det på den facon for mig som jeg har gjort det. Jamen jeg kan ikke se at jeg kunne have valgt en anden facon fordi det jeg altså man kan sige det at være autentisk det er jo også en drivkraft at jeg er ville kunne altså min belønning kan jo og er jo også hvordan skal jeg sige det, det bliver sgu meget lidt flyvsk agtig i det realiserede i virkeligheden jamen det jeg at jeg tænker ikke at jeg har brug for en kontant belønning eller et løn tillæg eller jeg vil da gerne have et skulderklap fra min chef når vi nu kommer ud på den anden side uden underskud men drivkraften er jo i virkeligheden den at jeg kan gå ind sammen og få skabt noget fælles det synes jeg er skide spændende og hvis det lykkedes så bliver det egentlig min belønning ik. Så det er noget med respekt for dig selv? Selv at kunne sige, jeg synes selv jeg er dygtig. Nej. Men at jeg lykkedes med tingene? Nej men ja, altså måske man kan.. helt dernede.. selvrespekt. Men igen er det jo meget, i virkeligheden tror jeg jeg er meget styret af at jeg vil gøre en forskel og vil være en god leder. Altså mit eget billede af hvad er god ledelse, det er også noget som er meget styrende for mig og det at kunne skabe kan man sige en fælles historie i sådan en klynge som vores med alt det der har ligget ik, det tænker jeg hvis det lykkedes så vil det for mig være en stor belønning. Så drivkraften er også meget at skabe en succes? Ja og en tro på at der er 100 medarbejdere og næsten 500 børn som også vil profitere af det. Er der noget andet du kunne tænke dig, som du lige har tænkt på, det handler også om budgettet eller det handler også om økonomi eller motivation eller belønning eller måling eller kontrol eller sådan noget? Ja altså noget af det, da jeg valgte at søge sådan en klyngelederstilling så havde jeg jo mange tanker omkring jeg var den rigtige person til jobbet, fordi det var også blevet meget tydeligt af det og tak for det Diana, for det har været meget interessant også og sidde her i det interview, for det bliver jo 11

12 tydeligt for mig at min drivkraft i virkeligheden ikke at være dygtig administrator men i virkeligheden at være en dygtig integrator ikke. Og den fokus som jeg er nødsaget til at ligge på det økonomiske, på budgetterne, på det regnskabsmæssige det har jeg også måtte tage mig selv sammen til at gøre ik. Det er ikke uspændende men det er ikke det der er min drivkraft og det er måske lige det jeg vil tilføje. Selv tak. Så det er det du kan bruge budgettet til, det er ikke budgettet selv? Ja det er lige præcist det. For mig er det et middel for at nå hen til målet. Det er ikke målet, det er nemlig rigtigt, det er sådan det er. Ja det lyder godt, tak skal du have. Velbekomme Ekstra til Hvordan belønner du de pædagogiske ledere når de lever op til det de skal? Det gør jeg jo verbalt. Og de får ikke noget ekstra i lønningsposen eller noget andet? Nej det gør de ikke. Men jeg er meget bevidst om at anerkende deres indsats og værdsætte dem og det forsøger jeg at gøre når det er relevant. Men jeg kan også sige til dem; det er sgu ikke godt nok, det skal du gøre bedre. Men anerkendelse det betyder meget for mig at få når det er rigtigt at anerkende for jeg synes også man skal være kritisk overfor og igen skal man huske at min økonomi er som den er så er det heller ikke fordi, fordi vi kan jo ikke bruge penge som vi ikke har. Hver gang vi bruger penge vi ikke har det er jeg meget bevidst om og det styrer jo også. Mangel på penge er jo også styrende ik. Så har jeg gjort sådan noget flere gange hvor jeg siger; kom hjem til mig så køber vi noget god mad og prøver på den måde også at skabe nogle andre samarbejdsrelationer ik. Så man kan sige at belønningen bliver et fællesskab og belønningen bliver en dialog? Ja og den anderkendelse som skal være rigtig og relevant på det rigtige tidspunkt. Det er jeg rigtig bevidst om. Tak 12