Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Transkript

1 Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget... 7 Formative evalueringsprocesser... 9

2 Formål Jf. Folkeskolelovens bestemmelser tilbyder Jammerbugt Kommune specialklasseundervisning til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen og støtte og hvor denne hensyntagen og støtte ikke kan tilrettelægges inden for den almindelige undervisnings rammer (inklusion). På Aabybro Skole og Fjerritslev Skole tilbydes der specialklasseundervisning for kommunens elever med behov for særlig hensyntagen og støtte inden for AKT området. Undervisningens overordnede formål er med udgangspunkt i Folkeskolelovens bestemmelser. Der lægges vægt på et trivsels- og udviklingsperspektiv. I forhold til elevernes udvikling handler det i høj grad om, at udvikle et positivt selvbillede (selvtillid), at udvikle empati (forståelse og evne til at indleve sig i andres adfærd og tanker), emotionel kontrol (evne til at udsætte behov og reagere med situationsrelevante følelser), for derigennem at øge elevens trivsel og styrke mulighederne for at lære i bredeste forstand. Endvidere tages der udgangspunkt i Jammerbugt Kommunes Sammenhængende børnepolitik og Skolepolitik Grundlagsforståelsen Tilbuddet bygger på en integreret udviklingsforståelse af det enkelte barns ressourcer og vanskeligheder, hvor der inddrages viden om barnets psykiske og sociale forudsætninger, både indlejret gennem tidligere kontakter med andre og organisk/genetisk betinget, samt viden om barnets modstandsdygtighed og mestring, med det formål at tilrettelægge en indsats, som fokuserer på udviklingsmulighederne i barnets aktuelle relationer, her under relationerne til de involverede lærere og pædagoger samt de øvrige elever. Fælles forståelse for opgave Familien Barnet Rådgiverne De nære professionelle Barnets: 2

3 Adfærd ses som udtryk for elementer af barnets personlighedskvalitet personlighedens fremtrædelsesform og måde at mestre skolehverdagen og tilværelsen på. Kontakt beskriver barnet i den sociale relation. Kontakt og tilknytning ses som meget væsentlige pædagogiske og udviklende faktorer (drivkraft ved etablering af grupper, som tryghedsfaktor og som socialt styringsinstrument ift. norm og normdannelse). Trivsel medtænkes som udtryk for kvaliteten af barnets adfærd, kontakt og kontaktforhold. Der tages udgangspunkt i, at forandring er mulig, et ressource syn på barnet (modstandsdygtighed og mestring), ud fra viden om, at børn der klarer sig godt er karakteriseret ved, at kunne skabe sig en fornemmelse af sammenhæng i deres situation. Dette indebærer bl.a.: En evne til at kunne forstå situationen En tro på at kunne finde løsninger At kunne skabe sammenhængende mening i situationen At kunne fremkalde positiv opmærksomhed At kunne være hengivne, aktive og kærlige At kunne have gode arbejds- og døgnrytmer At have gode kommunikative evner At have gode kammeratskabsrelationer At være indrestyrede frem for impulsstyrede At have haft en god tilknytning til omsorgspersoner At opleve følelsesmæssig støtte fra personer uden for familien At have en hverdag med succesoplevelser Ved en sådan integreret og ressourceorienteret forståelse af børn med adfærds-, kontakt, og trivselsproblemer fremstår det klart, at en ensidig anvendelse af barnets fremtræden som forståelsesramme for dets problemer vil være forkert. En sådan ensidighed kan sløre det forhold, at de beskrevne fremtrædelsesformer i vid udstrækning er symptomer på bagvedliggende påvirkninger i barnets miljø og de scener, barnet optræder på i dagligdagen: Familie- eller hjemmescenen, kammerat- eller gruppe/klassescenen, fritidsscenen, institutions- eller skolescenen. 3

4 Konsekvenser for praksis Ovennævnte beskrivelses- og forståelsesformer (uanset om barnet før, undervejs eller senere får sat en diagnose på), lægger direkte op til refleksioner ift. den specialpædagogiske indsats med særlig fokus på lærerens/pædagogens relationskompetence som den første forudsætning for, at der så kan formidles et fagligt indhold (didaktiske overvejelser, der ser barnet i sin helhed) målrettet barnets udvikling både fagligt, følelsesmæssigt og socialt. Og videre overvejelser om konteksterne for dette arbejde, der både omhandler grupperinger, fysiske rammer samt midler og metoder. Og videre igen overvejelser om inddragelse af scenerne uden for skole- og institutionsscenen, med særlig opmærksomhed på familiescenen (inddragelse af og i tæt samarbejde med forældrene). Sådanne beskrivelses- og forståelsesformer stiller store krav til de nære professionelles viden og indsigt ift. at planlægge og gennemføre undervisningen i et tæt samarbejde med hinanden (i teamet bag klassen/gruppen), samt i et tæt samarbejde med eleven, forældrene, ledelsen, rådgiverne og andre betydningsfulde personer af betydning for at kvalificere indsatsen. Sådanne beskrivelses- og forståelsesformer stiller endvidere store krav til PPR s virksomhed, både ved rådgivning og vejledning af de nære professionelle, samt ved udarbejdelse af forslag til specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Men også store krav til hele den kommunale organisations måde at støtte op om opgaveløsningen på. Sådanne beskrivelses- og forståelsesformer kan udgøre et konstruktivt fælles sprog for det tværfaglige samarbejde (inddragelse af Familieafdeling og Sundhedsafdeling samt UU og andre af betydning for opgaveløsningen). 4

5 Visitation I herværende sammenhæng henviser ordet visitation til den proces, der skal kvalificere den proces, der i Bekendtgørelse og Vejledning om specialundervisning og specialpædagogisk bistand benævnes som indstilling og henvisning. Visitationen ender således forstået med en aftale imellem forældrene/eleven og skolen på forslag fra PPR om den fremtidige undervisning af eleven for det kommende år, hvor efter aftalen revurderes (revisitation). I sagens natur er der således mindst to forhold i spil: 1) skolens forståelse af hvad god undervisning og en god skolegang ift. pågældende elev er og 2) forældrene/barnets forståelse af hvad god undervisning og en god skolegang er. PPRs opgave er at rådgive og vejlede samt stille forslag bl.a. på baggrund af samme forhold. Og det fremgår af lovgivningen på området samt Jammerbugt Kommunes sammenhængende børnepolitik, at forældrenes medvirken i hele denne proces skal tillægges afgørende betydning undervejs og ved beslutningen. I langt de fleste tilfælde, når det omhandler visitation til specialklasse, er der, inden visitationsprocessen påbegyndes, forsøgt at tilgodese barnets behov og forudsætninger for en god undervisning og skolegang inden for den almindelige klasses rammer ved at differentiere undervisningen og mulighederne for ad denne vej at tilgodese elevens behov og forudsætninger er udtømte. Det er således pågældende barns/elevs undervisning (jf. Folkeskolelovens formål) oplevet af både skolen og forældrene/barnet, der er i fokus (og ikke diagnoser, forskellige normer og holdninger, sympatier og antipatier, god og dårlig opførsel, m.v.). Barnets/elevens trivsel i skolen, oplevet både udefra (af forældrene og lærerne) samt indefra (af barnet/eleven) tillægges i samme forbindelse afgørende betydning. Ved at fremhæver visitation som en proces, er det med henvisning til, at det forudsættes, at der allerede inden visitation kommer på tale har været et tæt samarbejde imellem skolen og hjemmet med inddragelse af PPR (og eventuelt andre) i forsøget på at tilgodese barnets undervisning ud fra barnets behov og forudsætninger gennem undervisningsdifferentiering og eventuelt anden støtte på klassen (=/> 12 lektioner). Og der således foreligger både skriftlig dokumentation og er oplevede erfaringer med denne indsats, der skal inddrages som værende af væsentlig betydning for den videre visitationsproces. Den videre visitationsproces har som formål, med udgangspunkt i forhistorien (jf. ovenstående), at afklare andre forhold af betydning for stillingtagen til den fremtidige specialundervisning og specialpædagogiske bistand, der skal inddrages i overvejelserne inden forslag drøftes. 5

6 Andre forhold kan f.eks. være (yderligere) udredninger/undersøgelser ved PPR, eventuelt ved inddragelse af andre instanser. Fokus kan udvides til, udover opmærksomhed på skole- og institutionsscenen, også at inddrage familiescenen, fritidsscenen og kammeratscenen, som væsentlige arenaer for bedst muligt at forstå elevens behov og forudsætninger. Og eventuelt også at medtænke andre indsatser, udover skole- og institutionsscenen, som en ressource ift. at kvalificere den fremtidige specialpædagogiske indsats. I Jammerbugt Kommune er der, jf. Sammenhængende børnepolitik, etableret forskellige fora til at kvalificere samarbejdet fortløbende forud for visitationsprocessen, under visitationsprocessen og opfølgning efterfølgende: Lærerteamet, Kompetenceforum og Netværksmødet (Netværksmødet er et centralt samarbejdsforum hvor forældrene er inddraget). Når visitationsprocessen når det tidspunkt, hvor andre forslag skal overvejes, er det vigtigt at være opmærksom på, at andre forslag skal vurderes både ud fra deres kvalitet ift. at løse den opgave, der er beskrevet ift. barnets behov og forudsætninger, ud fra en professionel vurdering, og ud fra en vurdering med udgangspunkt i forældrenes/barnets vurdering af, hvad der er en god undervisning og skolegang. Om andre forslag opfylder sådanne vurderinger kan ikke alene afklares ved at se på hvilke tilbud Jammerbugt Kommune har til rådighed, men må efterprøves ved at inddrage de parter, der repræsenterer tilbuddene, i den videre dialog, inden forslag udarbejdes af PPR. Hvad er det, der i det konkrete tilbud tilsiger, på det givne tidspunkt, at netop dette tilbud (rammer, indhold, lærerkompetencer, m.m.) i højre grad tilgodeser pågældende elevs behov og forudsætninger? Der visiteres til de to AKT-tilbud gennem visitationsudvalget på baggrund af de i Børne- og Familieudvalget besluttede principper for visitering fra distriktsskolerne. Der er opstart af elever tre gange årligt (1. august, 1. december og 1. april). 6

7 Visitationsgrundlaget Som en den af det professionelle pædagogiske arbejde i Jammerbugt Kommune dokumenterer og evaluerer skolerne løbende den pædagogiske herunder den specialog socialpædagogiske opgaveløsning. Dette professionelle fremmes ved at skolerne reflekterer den pædagogiske praksis med baggrund i forforståelsen og tilgangen der er beskrevet ovenfor. Opgavedefinering hvad går den pædagogiske opgave ud på? Hvordan har skolen hidtil arbejdet med den pædagogiske opgave? Hvordan har skolen evalueret sin opgaveløsning? Hvilke overvejelser bør gøres i forhold til den fremadrettede opgaveløsning og hvad begrundet dette? Hvordan og hvornår evalueres opgaveløsningen næste gang? Ovenstående spørgsmål skal ses som en tydeliggørelse af kravet til visitationsgrundlaget det vil sige skolernes arbejde med dokumentation og evaluering. Spørgsmålene angår helt grundlæggende forudsætninger for den pædagogiske opgaveløsning i såvel undervisningsdelen, fritidsdelen og børnehavedelen af skolens pædagogiske opgaveløsning. Spørgsmålene har entydigt et didaktisk perspektiv og forudsætter PPR`s medvirken til at omsætte den psykologiske/pædagogiske-psykologiske forståelse og dette sprog ind i den pædagogiske og didaktiske sammenhæng. Opgavedefinering Beskrivelse af den pædagogiske opgave i forhold til det enkelte barn/den enkelte elev. Hvad opgaven går ud på beskrives her. Er der primært tale om en omsorgsopgave, der i særlig grad har sit fokus på relationen til eleven? Er der primært tale om et fagligt fokus? Eller der er samtidighed i den pædagogiske opgaveløsning? Hvad begrunder opgavebeskrivelsen? Hvordan er der hidtil arbejdet med opgaveløsningen? Her foretages en beskrivelse af hvorledes skolen specifikt har arbejdet med de centrale aspekter af den pædagogiske opgave jævnfør opgavedefineringen. Følgende didaktiske spørgsmål besvares: 7

8 Hvordan har skolen arbejdet med opgaven, når det primære perspektiv i opgaveløsningen har været: 1. omsorgsperspektivet? 2. det faglige perspektiv? 3. både det omsorgsmæssige- og det faglige perspektiv? Opgavebeskrivelsen foretages for de enkelte fag evt. på baggrund af drøftelser i det enkelte lærer- og pædagogteam omkring barnet/eleven? Hvordan har skolen evalueret den hidtidige opgaveløsning? Skolen beskriver her, hvordan den pædagogiske opgaveløsning er evalueret: Hvem har været involveret lærere, pædagoger, barn/elev og forældre? Hvordan er der evalueret? Overvejelser i.f.t. den fremadrettede opgaveløsning Her beskrives overvejelser af didaktisk og pædagogisk karakter i forhold til den videre opgaveløsning: Hvad skal have særlig fokus i.f.t. den videre opgaveløsning omsorgsperspektivet, det faglige perspektiv eller begge perspektiver? Hvem er vigtige for barnet/eleven i den videre opgaveløsning? Hvordan sikres det rette perspektiv i den videre opgaveløsning? Hvilke initiativer og konkrete handlinger, planer m.v.? Næste evaluering Udover den daglige refleksion over den pædagogiske praksis - hvornår evalueres opgaveløsningen næste gang? Hvem indgår i evalueringen? Hvordan evalueres? 8

9 Konklusion Hvad forudsætter den videre opgaveløsning på skolen? Hvis der indstilles til visitering til specialklasse: Hvad begrunder, at skolen ikke selv kan løse den fremadrettede pædagogiske opgave? Ovenstående spørgsmål, refleksioner og praksis samt hypotesedannelse vedr. den fremadrettede pædagogiske indsats er at betragte som tydelige og professionelle kendetegn, som begrunder den måde skolen i samspil med forældre og rådgiver løser opgaven på. Formative evalueringsprocesser Forskning angående forhold, der fremmer elevers læring og udvikling peger entydige på, at undervisningsmiljøer, der inddrager eleven i dennes egen læring har afgørende betydning for elevens udvikling og trivsel. Formative processer, hvor lærer/pædagog, elev og forældre sammen skaber fælles erkendelse for udviklings- og læringsmål og beskriver disse tydeligt og derved skærper den pædagogiske indsats har langt større effekt ift. elevens udbytte af undervisningen end processer, hvor det alene er læreren eller pædagogen, der vurdere elevens udbytte end den summative tilgang. Den løbende dokumentation og evaluering af undervisningen og de pædagogiske aktiviteter foregår således i et samspil mellem de nære professionelle, eleven og forældrene. Vi erkender, at dette er et særligt fokus at have ikke alene i den almenpædagogiske sammenhæng, men i særdeleshed i den specialpædagogiske opgaveløsning i forhold til elever med behov for særlig støtte og hensyntagen. 9

10 I Jammerbugt Kommunale Skolevæsen ønsker vi skoler, der er inkluderende, således at børnene og de unge er en del af fællesskabet, giver børnene og de unge passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gå på mod, har et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed, arbejder ud fra et anerkende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, fremmer børn og unges læring og dannelse, arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling, har særlig fokus på ledelse med henblik på at styrke udviklingen i skolerne, styrker dialogen og samarbejdet med forældrene, giver børnene og de unge en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres hverdag, har en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste, har gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling. 10