Fra attraktion til stille naturperle Riis Bakker i 100 år

Transkript

1 Fra attraktion til stille naturperle Riis Bakker i 100 år v. Mette Vibjerg Hansen, museumsinspektør Give-Egnens Museum Den 14. juli 1912 var dagen, hvor området i Riis Bakker blev indviet som samlingssted og udflugtsmål mennesker var ifølge datidens aviser kommet for at opleve stedet og høre de inviterede talere. Nogle kom langvejs fra. Der var til lejligheden indsat ekstra tog mellem Vejle og Give, og fra stationen i Give kørte hestevogne deltagerne de sidste kilometer til området lige udenfor Riis. 1 I dag lyder det helt uvirkeligt, at så mange mennesker kunne være samlet i Riis Bakker til et friluftsmøde. Til sammenligning tiltrak Give Open Air i 2012 omkring 3000 gæster med nogle af tidens store musiknavne på plakaten. 2 Selskabet Riis Bakkers 100 års jubilæum blev fejret den 1. august 2012 først med et besøg i bakkerne og efterfølgende på Give-Egnens Museum. 3

2 Det naturskønne område i Riis Bakker lever i dag en stille og forholdsvis anonym tilværelse og besøges primært af spejdere og campister, men Selskabet Riis Bakker eksisterer stadig, og den 1. august 2012 markerede foreningen sit 100 års jubilæum. I denne artikel fortælles historien om Selskabet Riis Bakker, et i 1910 erne og 1920 erne populært samlings- og udflugtssted for lokalområdets befolkning. Fortællingen om Riis Bakker er ikke kun lokalhistorie, det er også en del af fortællingen om en periode i Danmarkshistorien, hvor naturens værdier og muligheder blev set i et nyt lys. Den første paragraf i selskabet love lyder: Selskabets Formaal er først og fremmest at frede Riis Bakker, dels for derigennem at opnaa, at et Stykke typisk jysk Natur bevares i sin nuværende Skikkelse, dels for paa det indkøbte Areal at skabe en Samlings- og Mindeplads 3. Folkene bag Selskabet Riis Bakker var blandt de første i landet til at omsætte tidens tanker om naturens værdier til praksis. Husmandsdigteren Johan Skjoldborg var hovedtaler ved åbningen. Det vidner om, at man har været i tråd med de bevægelser, der var i tiden. Johan Skjoldborg var blandt kredsen af kunstnere, der i starten af 1900-tallet satte naturen på dagordenen. Den typiske jyske natur, som man med stiftelsen af Selskabet Riis Bakker ville bevare, fornemmes på billedet fra et af de første sommermøder i bakkerne. 4

3 Den danske litteratur var i denne periode præget af de jyske bondeforfattere, der med Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Thøger Larsen og Johan Skjoldborg i spidsen ramte almindelige mennesker med deres historier om netop bondebefolkningens hverdagsliv. Det var den hensygnende bondekultur, forfatterne dyrkede, og værkerne fik derfor karakter af en romantisering af svundne tider. 4 Sammen med de fynske bondemalere satte bondeforfatterne ligeledes fokus på naturen og dyrelivet gennem kunsten. 5 Kravet om samhørighed med naturen og fokus på at være i plan med og have I bakkerne ved indvielsen den 14. juli 1912, var der fyldt med mennesker. respekt for alt levende var grundlæggende i kredsen. 6 Romantiseringen af svundne tider, der er at finde i litteraturen, gjaldt også naturen. Især de drastiske ændringer, det jyske landskab havde gennemgået i løbet af 1800-tallet, blev betragtet som kulturtab. 7 Det var et emne kunstnerne i deres værker og debatter gik ind i. Det var med følelserne forrest, at Jeppe Aakjær argumenterede mod opdyrkningen af heden: Den jydske Hede er blevet taget fra os gjennem en Overrumpling. Den vestjydske Mand er meget sjældent selv blevet spurgt om sine Ønsker. Og nu kjender han knap sit eget Land igjen.... De Folk, der tilplantede Himmelbjærget, burde have haft livsvarigt Tugthus. / Jeg beder Dem da: Lad den jydske Hede ligge som Reserve. Jeg sværger Dem til: Vi faar aldrig Brug for den til andet end til Ferierejser, til Luftspejlinger, til Dyrs Fredning, til Fuglens Flugt!... Lad denne Oldtidsskygge vedblivende hvile paa vor Mors vejrslagne Kind! Kald den uskjøn, unyttig, om De vil, men kald den ikke en Skamplet, hvad somme har gjort. 8 Tiltag som Selskabet Riis Bakker skød op rundt omkring i landet på samme tid. I 1911 blev hedebakkerne i Rebild opkøbt med henblik på at etablere en jysk udvandringsmindepark. 9 Johan Skjoldborg arrangere- 5

4 de egne folkemøder i naturen ved sit husmandssted på Dynæs ved Silkeborg i Disse møder tiltrak op til mennesker. 10 Fredningstanker var heller ikke helt almindelige i 1912, da Selskabet Riis Bakker skrev det ind i formålsparagraffen. Foreningen for Naturfredninger blev stiftet i I 1925 blev foreningen (nu Danmarks Naturfredningsforening ) landsdækkende, og det var først i denne periode, at den fik større folkelig opbakning og slagkraft. 11 Før 1917, hvor Naturfredningsloven blev vedtaget, var kun få områder blevet fredet. 12 Det store fremmøde til indvielsesfesten vidner om, at befolkningen i en stor radius opfattede Riis Bakker som et spændende tiltag. Festen blev lanceret under navnet Folkemødet på Riis Bakker, 13 og det var det første af en række årlige folkemøder i bakkerne. Foruden Johan Skjoldborg, der var hovedtaleren, talte folketingsmedlem Dr. Moltesen og seminarielærer, Marius Sørensen fra Jelling. Initiativet til Selskabet Riis Bakker blev taget af en lille gruppe lokale mænd, der så muligheder i et stykke natur, der på grund af det kuperede terræn havde ligget uopdyrket hen. Selskabets første formand Kristian Nielsen fra Riisgaard, der havde jord op til bakkerne, var en af hovedmændene blandt initiativtagerne. Han blev efterfølgende formand for selskabet og var far og farfar til de to efterfølgende formænd. I 2012 blev familien Riisgaard Nielsen afløst på formandsposten. For at kunne købe området, måtte der rejses kapital. Det blev gjort via salg af aktier. En aktie kostede 5 kroner, og folk tegnede sig i løbet af kort tid for aktier til en værdi af 1700 kroner. 14 Opbakningen var bred, både socialt og geografisk. På første side i aktieprotokollen er opført en borgmester, journalist, købmand, sodavandsfabrikant, gårdejer, husmand, sognefoged og tjenestepige. I aktieprotokollen kan man se, at størstedelen af aktiekøberne var lokale mennesker fra de sogne, der senere blev til Give Kommune samt området omkring Jelling og Hygum. Det var dog også lykkedes at sælge aktier til en del prominente folk fra Vejle, og enkelte aktier var solgt til folk i resten af landet. 15 For 1250 kroner købte selskabet de cirka 12 tdr. land, der udgør Riis Bakker. Den stiftende generalforsamling blev holdt den 30. april 1912, og indvielsesfesten blev hurtigt arrangeret. Der var store planer for området. Ud over samlings- og mindepladsen skulle der opføres en pavil- 6

5 Postkortet med motiv af pavillonen i Riis Bakker blev trykt i Tyskland, hvor man ikke kunne læse dansk. Både teksten Riis Bakker og instruktionen om, at det skulle stå øverst i hjørnet til venstre, blev trykt på forsiden. lon, så større arrangementer såvel som familier og grupper på deres søndagsudflugt havde et sted at drikke deres kaffe. Pavillonen blev en realitet allerede i Den fik ikke et udsigtstårn, som det var skitseret i arkitektens første planer. Bestyrelsen mente, at det kunne komme senere. Det vigtigste var at få opført et serveringssted. 16 Pavillonen i bindingsværksstil kunne rumme 400 personer og beskrives af lærer ved Riis Skole, C.M. Hansen som ret ejendommelig i arkitektonisk henseende 17. Bygningen var udstyret med lyngtag, der faldt ind i områdets natur. De 2291,69 kroner, som byggeriet kostede, måtte lånes. Forventningen var, at man kunne tjene pengene hjem igen, men der kom til at gå mange år, før økonomien i selskabet igen var positiv. En egentlig samlingsplads blev aldrig etableret. Bakkerne udgjorde naturlige samlingssteder, hvor folk kunne sidde på skråningerne og samtidig se den, der talte. Mindepladsen blev en realitet efter 8 år. Anledning var, at Sønderjylland i 1920 igen blev en del af det danske kongerige. 7

6 Det var så stor en begivenhed, at man følte anledning til at rejse en mindesten. Der blev indsamlet 1147 kr. 18 til rejsning af en stor sten på områdets højeste punkt, der samtidig er det højeste punkt i Givskud Sogn. Inskriptionen på stenen 1864: End saa vi dog aldrig, en Vinter saa lang, det Genforeningsstenen i Riis Bakker fra Bag stenen fornemmer man den storslåede udsigt, der dengang var i alle retninger fra det højeste punkt i Riis Bakker. blev jo Vaar og 1920: Ej Minde om en Glimredag, men om et trofast Hjerteslag, som bar til Sejer Danmarks Sag, er skrevet af en seminarielærer fra Jelling. Indvielsen af stenen blev også et større tilløbsstykke. Denne gang var hovedtaleren kirkeminister I.C. Christensen. De oprindelige tanker var, at der Tid efter anden rejses Mindestene for Mænd og Kvinder, der har gjort et arbejde for denne Egn, eller i Al Almindelighed for det danske Folk 19. Det er dog endnu ikke blevet til flere mindesten på mindepladsen. Området havde sin storhedstid det første årti efter oprettelsen af Selskabet Riis Bakker. I 1913 blev succesen med et sommermøde gentaget, og søndag den 13. august fyldte omkring 3000 deltagere igen godt op i bakkerne. Der var også planlagt et møde året efter, men Paa Grund af den truende europæiske Situation blev den paatænkte større Folkefest for 1914, der var fastsat til den 12. august, aflyst 20. Fra 1915 forsatte man igen med de årlige sommermøder, over samme skabelon som tidligere med 2-3 talere. Deltagerantallet var ikke så stort som i de første år, men vurderet ud fra indkomsten fra sommermøderne, har det fortsat været et tilløbsstykke. 21 Det er i selskabets love nøje understreget, hvad området ikke må bruges til: Der må aldrig afholdes Fester eller Sammenkomster på Arealet, ved hvilke der udskænkes nogen Art af Alkoholiske Drikke, lige- 8

7 som Gøgl af enhver Art, derunder indbefattet Baller, aldrig må tilstedes Adgang. 22 Området har været lejet af forskellige foreninger - husmandsforening, sangforening, afholdsforening, plantningsforening og foredragsforening, og også politiske og kirkelige grupper har benyttet det naturskønne område til friluftsmøder. Nogle år findes ingen lejeindtægter, men de fleste år har området været lejet ud 1-3 gange. I midten af 1920 erne klinger aktivitetsniveauet i bakkerne ud. Det sidste sommermøde afholdes i 1925, og fra 1926 har man ikke længere en forpagter på pavillonen, der sælges for 200 kroner i Riis Bakker var også et yndet udflugtsmål for private. Deres besøg er naturligvis ikke registreret nogen steder, men et fald i antallet af almindelige kaffegæster er formodentlig en del af forklaringen på, at driften af pavillonen holder op. Der findes nemlig ikke et fald i lejeindtægterne i årene forinden. Faktisk er der i 1925 ganske mange udlejninger. Selvom der ikke var grundlag for et kaffested i Riis Bakker, har det forsat været et mål for søndagsudflugten i lokalområdet mange år frem. Økonomien i selskabet var de første mange år ikke god. Udgifterne i form af lån og ikke mindst skatter på jorden, var de fleste år større end indtægterne, der primært kom fra sommermøder, udlejning af området og forpagtning af pavillonen. Fra 1931 stod det så slemt til, at de fire daværende bestyrelsesmedlemmer de følgende fire år, hver indbetalte fra 25 kr. til 60 kr. Det resulterede i 1936 i et overskud på 1,88 kr. I 1940 erne og 1950 erne var der Give Sygehus på udflugt til Riis Bakker,

8 stort set ingen aktivitet i selskabet. Der sælges lidt træ i I resten af perioden er kun betaling af amtsstueskatten optegnet i kassebogen. I 1960 erne kom der igen gang i salget af aktier, og fra midt i 1970 erne afholdtes der generalforsamlinger og sommermøder. I 1975 ændredes de økonomiske krav til et aktieselskab, og Selskabet Riis Bakker blev omdannet fra et A/S til et I/S. Ved samme lejlighed blev vedtægterne revideret, så eksempelvis de nødvendige bestemmelser om indkaldelse til generalforsamling kom med. Den Riis Bakker har været et udflugtsmål for de lokale også efter bakkernes storhedstid. Billedet er fra 1946, hvor Karen Kallestrup, i midten med sønnen Egon, var en tur i Riis Bakker sammen med gæster fra København (th.) og sin svigerfar Niels Kallestrup (th.). 10 oprindelige formålsparagraf blev der ikke ændret på. I samme forbindelse blev aktieprisen sat op, den steg fra de 5 kroner, den havde kostet siden 1912, til 25 kroner en pris som stadig er gældende i dag. De seneste årtier har aktivitetsniveauet i Selskabet Riis Bakker været stabilt med afholdelse af de årlige generalforsamlinger, der ofte har været koblet sammen med en tur i bakkerne og et foredrag. Det stille ugenerte stykke typisk jysk Natur har efterhånden fået en række naboer først kom FDF og KFUK spejderne, der i 1960 erne fik udskilt et stykke jord fra Riis Bakker og byggede en hytte til lejrture. Dernæst kom campingpladsen Riis Camping i dag TopCamp Riis Feriepark, - og sidst har området fået en motorvej i baghaven. Det giver et andet billede og ikke mindst lydbillede i området, end det man kunne opleve for 100 år siden, Naturen i bakkerne ser også noget anderledes ud i dag, hvor dele af egekrattet er blevet til skov. Bevoksningen var lav i begyndelsen af 1900-tallet, så de 120 meter i højden i det ellers flade landskab gav en

9 udmærket Udsigt fra Bakkerne, og Beskueren kan herfra faa et Indtryk af den storladne jydske Natur, som ganske vist savner Øernes venlige smilende præg, men til Gengæld karakteriseres ved en alvorsfuld og vemodig ynde 24. C.M. Hansens beskrivelse er måske en smule farvet af hans opvækst på Thurø i det sydfynske øhav, men den giver en fornemmelse af det spektakulære vue, der var fra bakkerne. Selvom der er mange høje punkter på egnen, har der ikke været mange steder, hvor man kunne se så langt. Samtidige beskrivelser fortæller, at man fra det højeste punkt har kunnet tælle tårnene på 20 kirker, og i klart vejr kunne man se Brande og Herning, Sdr. Omme og bakkepartiet Bjerglide i Bjerre Herred ved Horsens. 25 Træer og buske er siden vokset op og den udsigt, der dengang var i alle retninger, er nu begrænset. Der er mange forklaringer på, hvorfor interessen for Riis Bakker med tiden ebbede ud. Den teknologiske- og samfundsmæssige udvikling førte mange nye ting med sig, og det er nok her man skal finde forklaringen på den manglende gejst som Egon Vestergaard kalder det i sin bog om Givskud Sogns Historie fra 1974: Givskud Sogns befolkning har ikke formået at holde gejsten omkring denne festplads ved lige. Her må dog bemærkes, at det vel ikke er gået værre, end det er gået for andre af den slags mødepladser. Selskabet Riis Bakker blev oprettet i en tid uden radio og tv. Oplevelser ville man flytte sig langt for, og det var en oplevelse i sig selv at komme udenfor hjemmet. Tiderne ændrede sig. Biler blev mere almindelige, telefonen og strømmen Riis Bakker, sommeren På den store sten, genforeningsstenen, rejst i 1920, står der på den ene side: 1864: End saa vi dog aldrig en vinter saa lang, det blev jo Vaar, og på den anden side står: 1920: Ej Minde om en Glimredag, men om et trofast Hjerteslag, som bar til Sejer Danmarks Sag. 11

10 kom ind i de danske hjem, og i 1920 erne indtog radioen de danske stuer med storm. Andre forhold, kriser og krige er en del af forklaringen på den fortsat manglende gejst, som Egon Vestergaard beskriver, inden han fortsætter: Stedet er der, og det står parat, hvis en ny tid for den slags ting skulle oprinde, og stedet er der også for dem, der blot har lyst til at gå en tur i et Stykke typisk jysk Natur. Noter: 1 C.M. Hansen, Riis Bakker i Tiden, årg /1915 s. 298 ff. Bakkerne Fylder 100 år i Vejle Amts Folkeblad 13. juli 2012 s d. 3/ Love for selskabet Riis Bakker 1. 4 Erland Porsmose: Kunsten og Naturen- Et vidunder Stykke forelsket Danmark i Et stykke forelsket Danmark - Kunst og naturfredning i 100 år, Red. Malene Linell Ipsen, 2011 s. 18, Ibid s. 21ff. 6 Ibid s Ibid s Jeppe Aakjær: Naturfredning i Et stykke forelsket Danmark - Kunst og naturfredning i 100 år, Red. Malene Linell Ipsen, s. 84, 87f. 9 Porsmose s d.15. jan Porsmose 2011 s Ved Folkemødet på Riis Bakker 14. juli 1912 sanghæfte fra indvielsen. 14 Kassebog for Riis Bakker. Regnskabsår Aktie Protokol for Riis Bakker. 16 Referat fra bestyrelsesmøde i Selskabet Riis Bakker søndag den 6. april C.M. Hansen, 1914/1915 s. 298 ff. 18 Kassebog for Riis Bakker Regnskab - år Love for selskabet Riis Bakker C.M. Hansen1914/1915 s Regnskab for i Kassebog for Riis Bakker. 22 Love for selskabet Riis Bakker Regnskab for 1926 og 1930 i Kassebog for Riis Bakker. 24 C.M. Hansen,1914/1915 s. 298 ff. 25 Ibid s