Professionshøjskolen Lillebælt

Transkript

1 Professionshøjskolen Lillebælt Årsrapport 2012

2 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning Institutionsoplysninger 3 Præsentation af institutionen 4 Det økonomiske resultat 4 Uddannelsesområdet 4 Forskning og innovation 5 Det administrative område 6 Bygninger 7 Forventninger til Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletal 8 Målrapportering Målrapportering 10 Regnskab Anvendt regnskabspraksis 11 Resultatopgørelse 1. januar 31. december 17 Balance 31. december 18 Pengestrømsopgørelse for 1. januar 31. december 20 Noter til årsrapporten 21 Særlige specifikationer 26 Påtegning Ledelsespåtegning 29 Den uafhængige revisors erklæringer 30 2

3 Ledelsesberetning Institutionsoplysninger Institutionen Professionshøjskolen Lillebælt Soldalen Vejle Telefon Telefax ucl@ucl.dk Hjemmeside CVR nr Regnskabsår 1. januar december Hjemstedskommune Vejle Bestyrelse Poul Erik Madsen (formand) Peter Rahbæk Juel (næstformand) Peter Zinck Jesper Strandskov Freddie H. Madsen Henrik Damsgaard John Christiansen Lasse Porsgaard Birkelund Aase Stamp Jørgensen Martin Kabel Reng Per L. Håskjold Thomas Simonsen Vibeke Byriel Kinch Peder Jest Daglig ledelse Erik Knudsen, rektor Bankforbindelse Danske Bank Finanscenter Fyn Albani Torv Odense C Revision BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Fælledvej Odense C 3

4 Ledelsesberetning - fortsat Præsentation af institutionen University College Lillebælt (herefter benævnt UCL) har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et højt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor. Derudover varetages opgaven som center for undervisningsmidler i forhold til kommunerne. Med justeringen af strategien i 2012 frem mod 2020 er der kommet mere fokus på forsknings- og innovationsindsatsen. Det har bl.a. betydet etableringen af seks centre, der organiserer indsatsen. Det økonomiske resultat Det økonomiske resultat med et overskud på 28,1 mio. kr. i forhold til et budgetteret resultat på 12,7 mio. kr. skal ses i lyset af en række faktorer: Det meget positive resultat på læreruddannelsen har en væsentlig betydning for årets samlede resultat. Formuleringen af en ny strategi og herunder reorganiseringen af de hidtidige forsøgs- og udviklingsaktiviteter har betydet, at en væsentlig del af disse indsatser er blevet sat i bero, mens den fremtidige profil har været under afklaring. Det betyder samlet set, at der har været et mindre forbrug på området. Overordnet gælder det, at etableringen af campus i Vejle i 2014 og efterfølgende i Odense i 2016 udskyder en række investeringer til et senere tidspunkt. Investeringerne ville traditionelt have været afviklet mere løbende. Det gælder især tilpasningen af bygninger. Fremtidigt fokus er fortsat at sikre en mere klar overensstemmelse mellem den budgetterede anvendelse og realisering af aktiviteterne. Generelt har der i 2012 kun været et begrænset behov for tilpasning af aktiviteterne. Eneste væsentlige undtagelse er dog CFU, hvor der i 2012 er sket en væsentlig reduktion. Uddannelsesområdet Optaget i 2012 viste en fremgang på 43 studerende eller 2 % i forhold til året før. Stigningen skete primært på socialrådgiver- og administrationsbacheloruddannelserne i Odense med samlet 74 ekstra studerende samt en mindre stigning på 9 studerende på sygeplejerskeuddannelsen. Desværre var der også et fald i antal optagne studerende på lærer- (-35) og pædagoguddannelserne (-5). I efteråret 2011 udarbejdede professionshøjskolerne i fællesskab studieaktivitetsmodellen i sin grundform. Modellen blev præsenteret for uddannelsesministeren i marts Fra studiestarten i september 2012 blev modellen implementeret nationalt på pædagoguddannelsen. Der er flere formål med udviklingen af studieaktivitetsmodellen. For det første bliver det tydeligt, at uddannelsernes kvalitet handler om mere end antallet af skemalagte undervisningstimer, men som et samspil mellem en lang række aktiviteter som forelæsning, holdundervisning, øvelser, træning, opgaveskrivning, professionslaboratorier, praktik, virtuelle læringsplatforme med mere. Men det handler også om den studerendes selvstudier, forberedelse og øvrig tilegnelse af viden og færdigheder. 4

5 Ledelsesberetning - fortsat For det andet kvantificerer studieaktivitetsmodellen også en række forhold, der tydeliggør ressourceanvendelsen på uddannelserne. Endelig synliggør studieaktivitetsmodellen også hvordan den enkelte uddannelse er tilrettelagt. Læreruddannelsen opnåede i 2012 et meget positivt driftsresultat, da det budgetterede resultat med et underskud på 1,7 mio. kr. blev realiseret med et overskud på 8,8 mio. kr. Årsagen hertil var dels en ekstraordinær stor STÅ-produktion grundet afløbet af læreruddannelsen fra 1997 (og dermed sidste mulighed for de studerende på denne ordning for at bestå deres eksamen) og et reduceret frafald, men også en reduktion i driftsomkostningerne. Efter- og Videreuddannelsen (EVU) har haft en lavere aktivitet grundet lavere tilskud til taxametret på diplomuddannelserne og dermed en lavere søgning. Tilpasningen er blevet implementeret i driften. Grundtilskuddet til Center for Undervisningsmidler (CFU) er samlet reduceret med ca. 35 procent i perioden med baggrund i Regeringens Genopretningsplan fra Statstilskuddet til CFU blev i 2012 reduceret med 9,0 mio. kr. i forhold til året før, hvor tilskuddet var på 39,4 mio. kr. Besparelserne har betydet et fald i aktivitetsniveauet og deraf følgende personalereduktion. Samtidig har CFU været dygtige til at sikre ekstern finansiering til nogle aktiviteter, hvilket modsat har reduceret den samlede konsekvens af det reducerede tilskud. Forskning og innovation Udløbet af bevillingsperioden for Globaliseringsmidlerne fra 2013 var kritisk for den videre udvikling af professionshøjskolerne. Det gælder i forhold til forsøgs- og udviklingsarbejdet, men også i forhold til udviklingen af uddannelserne. Sektoren arbejdede derfor med at skabe grundlaget for en videreførelse af Globaliseringsmidlerne fra , og der blev fokuseret på behovet for fremadrettet at øge professionshøjskolernes forsknings- og innovationskompetencer. Ved fremlæggelsen af finanslovsforslag 2013 blev det dog klart, at der ikke skete en udvidelse af ressourcerne. For UCL betød det en bevilling fra 2013 på 29,1 mio. kr. mod 33,6 mio. kr. i Det betyder, at UCL s indsats stort set kan fastholdes fremadrettet fra 2013, men der vil være tale om en mere fokuseret indsats. Begrebsmæssigt skiftede man i 2012 fra at anvende begrebet forsøgs- og udviklingsarbejde til at bruge begrebet forsknings- og innovationsarbejde for at fokusere på den mere strukturerede og målrettede indsats. Transformationen blev i UCL organiseret som MOVE-projektet, der resulterede i, at de fremadrettede aktiviteter blev organiseret med seks programmer med hver sin programleder: Pilot på egen læring, Innovation og entreprenørskab, Nye teknologier i praksis, Tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde, Fysiske rammer og byggeri og Forenkling af administrative funktioner. Aktiviteterne på området har i 2012 været mindre end forudsat i budgettet grundet en omstrukturering af området. Den tidligere U&V-chefs fratræden kort før sommeren 2012 har også været medvirkende til det faldende aktivitetsniveau. Forsknings- og innovationsarbejdet blev reorganiseret med seks indsatsområder og et projektcenter med hver sin leder. De seks indsatsområder er Læremidler og IT i folkeskolen, Inklusion, udsatte 5

6 Ledelsesberetning - fortsat børn, unge og voksne, Mad, krop og læring, Udvikling og samarbejde i sundhedspraksis, Velfærdsteknologi og Innovation og entreprenørskab. I forlængelse af MOVE-projektet blev UCL s hidtidige strategi revideret, så horisonten blev sat til 2020 og der samtidig blev opstillet en række pejlemærker på både kort og langt sigt. Det administrative område Det administrative område står overfor en væsentlig forandring i form af kravet om øget digitalisering. Det drejer sig om at skabe mere sammenhængende systemer, hvor data kan genbruges i flere systemer med udgangspunkt i de oprindelig indsamlede data. Digitalisering betyder også behovet for øget selvbetjening for studerende, undervisningsfaglige og administrative medarbejdere og censorer. Digitalisering skal også muliggøre, at brugerne løbende kan følge udviklingen i egne sager uanset om det handler om karakter til studerende, udbetaling af kørepenge til medarbejdere eller budgetlægningsforløbet, som er interessant for lederne. På digitaliseringsfronten er der fokus på at implementere systemer, der i praksis opleves som både effektiviserende og som attraktive og hensigtsmæssige for både studerende og medarbejdere. Med udgangen af 2012 påbegyndtes udviklingen af en digital løsning, der muliggør, at de studerende selv kan fremfinde deres seneste karakter samt det samlede overblik. Løsningen er implementeret fra marts I 2012 er der implementeret et nyt budgetlægningssystem (Accostat), der understøtter, at de budgetansvarlige løbende kan bidrage og følge med i budgetlægningsprocessen. Det giver en større viden om den aktuelle status i processen. Tilsvarende er der indført et fakturasystem, der understøtter et digitalt flow omkring modtagelse og betaling af fakturaer. Digitaliseringsinitiativerne fortsætter i 2013, hvor der vil være fokus på de tidligere omtalte målgrupper. Statens Center for Kompetenceudvikling støttede i 2012 et projekt i UCL s stabe, hvor der var fokus på at kortlægge og optimere de administrative processer i stabene. Foruden fokus på effektiviseringen af arbejdsgangene havde projektet til formål at gennemføre et kompetenceudviklingsforløb for en gruppe administrative medarbejdere, så disse i højere grad kunne indgå i eller stå i spidsen for forandringsprocesser i stabene. Med henblik på at kunne tilpasse studieadministrationen på de enkelte uddannelser til en fremtid i et fælles campus i henholdsvis Vejle og Odense, blev der i sensommeren 2012 igangsat en analyse af den nuværende organisering. Analysen har afdækket en meget forskellig organisering af funktionen i det nuværende regi. Et af de centrale indsatsområder er fremadrettet at få standardiseret arbejdsprocesserne, så det bliver muligt at centralisere forskellige dele af opgaverne fysisk eller virtuelt. 6

7 Ledelsesberetning - fortsat Bygninger Der blev i 2012 indgået kontrakt om at samle UCL s aktiviteter i Vejle på en adresse sammen med Vejle Kommune og Region Syddanmark i et såkaldt sundhedshus. Der etableres også faciliteter til liberalt erhverv inden for sundhedsområdet. Den 6. august 2012 var der første spadestik. Indflytningen sker forud for semesterstarten i august UCL forventer med bofællesskabet at få et tættere samarbejde med praksis. Aktiviteterne omkring Campus Odense havde primært karakter af afdækning af de faktiske muligheder i forhold til de ønskede initiativer. Det har bl.a. været i forhold til at udvide bebyggelsesprocenten og afklare muligheden for at etablere en ekstra etage på dele af den eksisterende bygning. Det samlede aktivitetsniveau på bygningsområdet har dog i 2012 været større end budgetteret. Forventninger til 2013 I 2013 er der budgetteret med et overskud på 17,1 mio. kr. Overskuddet anvendes primært til en opsparing på 15 mio. kr. med henblik på etableringen af campusløsninger i henholdsvis Odense, Svendborg og Vejle. Det forventes fortsat, at økonomien vil være stram i 2013 og de kommende år, og der derfor er et fortsat behov for en stram økonomistyring for at sikre den nødvendige tilpasning til de fremtidige økonomiske rammer. Det er afgørende at sikre grundlaget for en fortsat udvikling af eksisterende og nye uddannelser samt investering i nye fysiske rammer. For at sikre en bedre overensstemmelse mellem intentionerne i budgettet og den realiserede målopfyldelse, og herunder muligheden for at kunne dedikere flere ressourcer til forsknings- og innovationsaktiviteter, vil der i 2013 blive udviklet en ny budgetmodel, der i højere grad kan understøtte denne målsætning. 7

8 Hoved- og nøgletal Hovedtal Resultat (mio. kr.) Omsætning i alt Omkostninger i alt Resultat før finansielle og ekstraordinære poster Finansielle poster i alt Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster i alt Årets resultat /12 31/12 31/12 31/12 31/ Balance (mio. kr.) Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver i alt Balancesum Egenkapital Langfristet gæld i alt Kortfristet gæld i alt Pengestrømme (mio. kr.) Pengestrømme fra: Driftsaktivitet Investeringsaktivitet Finansieringsaktivitet Nettopengestrøm Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad 5,1 7,9 5,2 1,7-2,5 31/12 31/12 31/12 31/12 31/ Likviditetsgrad 189,5 179,1 104,5 92,5 82,1 Soliditetsgrad 44,3 40,6 25,5 20,9 20,0 Finansieringsgrad 66,5 70,8 60,5 64,1 64,1 8

9 Nøgletal for aktivitet vedrørende ordinære heltidsuddannelser og åben uddannelse Ressourceudløsende teori STÅ Ressourceudløsende praktik STÅ Ressourceudløsende STÅ for ordinære heltidsuddannelser i alt Ressourceudløsende årselever for åben Uddannelse i alt Antal ressourceudløsende dimittender i alt Antal ressourceudløsende udvekslings studerende (ind- og udgående) i alt Ikke ressourceudløsende STÅ for ordinære heltidsuddannelser i alt Ikke ressourceudløsende årselever for åben uddannelse i alt Medarbejdere, årsværk Antal netto årsværk i alt ekskl. årsværk ansat på særlige vilkår (sociale klausuler) Antal årsværk på særlige vilkår Procentvis andel ansat på særlige vilkår af det samlede antal bruttoårsværk 5,81 6,30 6,25 6,01 5,37 Årsværk fordelt på: Undervisningens gennemførelse inkl. Projekt medarbejdere hos afdelingen Mediasyd Ledelse og øvrig administration m.v Lønomkostninger (mio. kr.) Lønomkostninger vedr. undervisningens gennemførelse inkl. projektomkostninger vedr. afdelingen Mediasyd Lønomkostninger øvrige Lønomkostninger i alt Forklaring af nøgletal Overskudsgrad: Resultat før ekstraordinære poster / Omsætning i alt * 100 Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i alt / Kortfristet gæld i alt * 100 Soliditetsgrad: Egenkapital i alt / Aktiver i alt * 100 Finansieringsgrad: Langfristet gæld i alt / Materielle anlægsaktiver i alt * 100 9

10 Målrapportering University College Lillebælts mål er udtrykt gennem en udviklingskontrakt med Ministeriet, som udstikker rammerne for institutionens hovedmålsætninger, herunder høj faglig kvalitet, uddannelse til flere, udviklingsorienterede institutioner samt effektiv institutionsdrift. Der henvises til tidligere års afrapportering af udviklingskontrakten. 10

11 Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Professionshøjskolen Lillebælt for 2012 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (Regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Årsrapporten er aflagt i danske kroner. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Tilskud fra staten indregnes i takt med gennemførelse af aktiviteten. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Opgørelse og indtægtsførelse af statstilskuddet (undervisningstaxameter på grunduddannelserne) er forrykket med cirka et halvt år, idet studieåret er forskelligt fra regnskabsåret. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. 11

12 Anvendt regnskabspraksis - fortsat Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under andre tilgodehavender, henholdsvis anden gæld. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster. Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Segmentoplysninger Der gives resultatoplysninger på følgende segmenter: - Indtægtsdækket virksomhed - Center for undervisningsmidler Indirekte omkostninger henført til virksomhedens indtægtsdækkede virksomhed (bortset fra den indtægts-dækkede virksomhed i afdelingen Mediasyd) er baseret på en omsætningsnøgle. En andel af følgende omkostninger henføres til aktiviteten: Ledelse og administration, bygningsdrift, markedsføring og IT. 12

13 Anvendt regnskabspraksis - fortsat Resultatopgørelsen Omsætning Statstilskud, deltagerbetaling og andre indtægter Tilskud til driftsaktiviteter er indtægtsført. I det omfang tilskuddene m.v. vedrører andre regnskabsperioder, er disse periodiseret. Omkostninger Resultatopgørelsen er udarbejdet på grundlag af en formålsopdeling af omkostningerne. De valgte hovedformål er Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Formålene omfatter udgifter fordelt på løn, øvrige omkostninger og afskrivninger. Udviklingsomkostninger Udviklingsomkostninger udgiftsføres i det år, hvori de er afholdt. 13

14 Anvendt regnskabspraksis - fortsat Balance Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Renteomkostninger på lån til finansiering af fremstilling af større materielle anlægsaktiver (over 15. mio. kr.) indregnes i kostprisen, såfremt de vedrører fremstillingsperioden. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: Indretning af lejede lokaler Bygninger (restværdi: 50%) Bygningsrenoveringer dog som hovedregel Bygningsinstallationer Inventar og undervisningsudstyr Edb og andet IT-udstyr 5 år Dog maks. lejeperioden 50 år 30 år år 5 år 3 år Anskaffelser under kr. (ekskl. moms) udgiftsføres i anskaffelsesåret. Finansielle anlægsaktiver Værdipapirer indregnet under anlægsaktiver måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Deposita måles til amortiseret kostpris, svarende til nominel værdi. 14

15 Anvendt regnskabspraksis - fortsat Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket sædvanligvis svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender. Værdipapirer Værdipapirer indregnet under omsætningsaktiver måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved låneoptagelsen til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter opført som aktiver omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter opført som forpligtelse består af modtagne betalinger som indtægtsføres i det efterfølgende år. 15

16 Anvendt regnskabspraksis - fortsat Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser Professionshøjskolen Lillebælts pengestrømme for året opdelt på drifts- investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likviditet, samt Professionshøjskolen Lillebælts likviditet ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for afskrivninger og andre ikke kontante driftsposter, avance/tab ved afhændelse af anlægsaktiver samt ændring i driftskapital. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og afdrag på rentebærende gæld. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger og værdipapirer opført under omsætningsaktiver og med fradrag af bankgæld opført under passiver. 16

17 Resultatopgørelse 1. januar 31. december note Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning i alt Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Omkostninger i alt Resultat før finansielle og ekstraordinære poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære poster i alt ÅRETS RESULTAT

18 Balance AKTIVER note Grunde og bygninger Udstyr og inventar Materielle anlægsaktiver Deposita Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Tilgodehavende UBST, Odense Rokaden Tilgodehavende momskompensation Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Værdipapirer (obligationer) Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt AKTIVER I ALT

19 Balance PASSIVER note Egenkapital 31/ Egenkapital 31/ Henlæggelser Egenkapital i øvrigt Egenkapital i alt Realkreditgæld Anden langfristet gæld Langfristede gældsforpligtelser i alt Kortfristet del af langfristet gæld 14, Skyldig løn Feriepengeforpligtelser Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld SWAP-aftale Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt PASSIVER I ALT Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 16 Andre forpligtelser 17 19

20 Pengestrømsopgørelse for 1. januar 31. december Årets resultat Regulering af pengestrømsforhold Af- og nedskrivninger og andre ikke kontante driftsposter Fortjeneste ved salg af anlægsaktiver Ændring i driftskapital vedrørende Tilgodehavender Kortfristede gældsforpligtelser Pengestrøm fra driftsaktivitet Køb af materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver Køb af finansielle anlægsaktiver Salg af finansielle anlægsaktiver Pengestrøm fra investeringsaktivitet Afdrag på langfristet gæld Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Ændring i likviditet i alt Likvider inkl. obligationer og anvendt driftskredit pr. 1. januar Likvider inkl. obligationer og anvendt driftskredit pr. 31. december

21 Noter til årsrapporten Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstaxameter Bygningstaxameter Særlige tilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling Anden ekstern rekvirentbetaling Andre indtægter Undervisningens gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger Øvrige omkostninger

22 Noter til årsrapporten Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger Aktiviteter med særlige tilskud Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Kursgevinst værdipapirer

23 Noter til årsrapporten Finansielle omkostninger Renteomkostninger og andre finansielle Omkostninger Ekstraordinære indtægter 10 Avance ved salg af bygninger Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Udstyr og Inventar Anskaffelsessum 1. januar Tilgang i årets løb Afgang i årets løb 0 0 Anskaffelsessum 31. december Akkumulerede af- og nedskrivninger 1. januar Årets af- og nedskrivninger Tilbageførte af- og nedskrivninger 0 0 Akkumulerede af- og nedskrivninger 31. december Bogført værdi 31. december Kontantvurderingen af grunde og bygninger udgør ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012, kr

24 Noter til årsrapporten Finansielle anlægsaktiver Deposita Kostpris 1. januar Tilgang i årets løb Afgang i årets løb Kostpris 31. december Egenkapital i øvrigt Saldo 1. januar Regulering Swap-aftale Årets resultat Saldo 31. december Realkreditgæld, Nykredit Amortiseret kostpris 31. december Kortfristet del af realkreditgæld Langfristet del af realkreditgæld Afdrag der forfalder efter 5 år