GENERELLE OPLYSNINGER

Transkript

1 Ansøgningsskema vedr. demonstrationsskoler Demonstrationsskoleforsøg vedr. it i folkeskolen GENERELLE OPLYSNINGER A. Titel på det projekt, hvorved skolen søger om at blive demonstrationsskole Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale miljøer B. Ansøger (kontaktoplysninger) Skolens navn Espergærde Skole Adresse Kommune Helsingør Kommune Region CVR-nr. Kontaktperson Tommy Sørensen, afdelingsleder, tso30@helsingor.dk, C. Skolens størrelse Antal klasser i alt 82 Antal klasser på klassetrin 33 Antal klasser på klassetrin 25 Antal klasser på klassetrin 24 Antal elever i alt 2049 Antal elever på klassetrin 829 Antal elever på klassetrin 515 Antal elever på klassetrin 705 Antal elever, der modtager en form for specialundervisning 109 Antal elever på klassetrin, der modtager en form for specialundervisning 44 (enkelt integreret) Antal elever på klassetrin, der modtager en form for specialundervisning 35 (enkelt integreret) Antal elever på klassetrin, der modtager en form for specialundervisning 28 (enkelt integreret) Antal lærere 205 D. Andre forsøgsindsatser Skolen deltager p.t. ikke i andre forsøgsindsatser, men er udpeget som Ny Nordisk Skole og har etableret samarbejde med gymnasium og daginstitution. Læs mere: Side 1 af 6

2 PROJEKTOPLYSNINGER 1. Motiveret ansøgning Espergærde Skole består af fire afdelinger som indtil skoleåret 12/13 fungerede som selvstændige skoler. Siden skoleåret 10/11 har alle skoler i Helsingør Kommune, herunder altså alle Espergærde Skoles afdelinger, arbejdet med udvikling af undervisningsmiljøet og skolens kernefaglighed gennem it (se projektets fulde beskrivelse på Det treårige kommunale udviklingsprojekt tog afsæt i it-investeringer på alle skoler, der indbefatter: Trådløs internetadgang på hele skolen Interaktive tavler i alle undervisningslokaler Personlige netbooks til alle elever og lærere Treårigt kompetenceudviklingsforløb til alle lærere og børnehaveklasseledere (totalt 50 timer) samt etårigt forløb til SFO-pædagoger (10 timer). Projektet slutter som kommunalt udviklingsprojekt med udgangen af indeværende skoleår og således skal den forsatte udvikling af it som fagligt og pædagogisk værktøj forankres lokalt på skolerne. Kompetenceudviklingsforløbet var praksisnært planlagt med indtænkte forankringsaktiviteter, evaluering og videndeling som centrale elementer ud over de rent faglige. It er således nu blevet en så naturlig del af skolens både administrative og pædagogiske hverdag, at forudsætningen for at udvikle området lokalt på skolerne er evident. Uden dog at kunne dokumentere effekten af de seneste treårs it-inddragelse, kan vi tydeligt se hvordan undervisningens organisering helt naturligt forandrer sig. En rundspørge blandt alle lærerne i kommunen viser, at både brug og bevidsthed af it i undervisningen er steget som følge af It i fagene. Populært sagt er læringsarenaen blevet udvidet, forstået sådan at særlig elevernes netbooks stimulerer undervisningsaktiviteter, hvori eleverne kan deltage på flere niveauer og med flere kompetencer ad gangen i spil. Komplekse undervisningsforløb som fx de projektorienterede er blevet nemmere både at planlægge, udføre og evaluere. Dermed tør lærerne kaste sig ud på didaktisk set dybere vand end tidligere. Erfaringerne fra It i fagene er afsættet til den fortsatte øgning af det faglige udbytte af it-understøttet undervisning. I det kommende skoleår er kommunens fælles fokuspunkt for kompetenceudvikling inklusion. Hvor itkompetenceudviklingsforløbet hidtil har været fagligt fokuseret, men med undervisningsdifferentiering som en vigtig præmis, vil vi på Espergærde Skole eksplicit udvikle metoder der inddrager it som et strategisk inklusionsredskab. Både lærere og SFO-pædagoger gennemgår i skoleåret 13/14 et kommunalt anlagt 30 timers kursus- og studiekredsforløb om inklusion. Det er ønsket fra Espergærde Skoles side, at vores medarbejdere i dette forløb systematisk indtænker inklusionspotentialerne i it. Vores oplevelseer, at både lærere og SFO-pædagoger på Espergærde Skole gennem det seneste ti-år har udviklet et mindset, der i sig selv udgør udviklingspotentialet for at samtænke pædagogisk it med inklusion og undervisningsdifferentiering. Siden 2003 har begrebet rummelighed være dagsordensat i flere forbindelser, senest ved indførelsen af strategien Helhed og sammenhæng, som for indskolingens vedkommende bl.a. har betydet at pædagoger deltager som en naturlig del af undervisningen og tilrettelæggelsen af indsatsen over for børn med særlige behov. Side 2 af 6

3 Mindsettet betyder, at vi på skolen gør alt hvad vi kan, for altid at se det enkelte barn og dets behov i den kontekst barnet befinder sig i. Inklusion bliver ikke behandlet som en løsrevet disciplin eller metode. At inkludere er snarere et princip, som betyder at vi altid kigger på, hvad der i barnets omgivelser (herunder regnes den daglige undervisning), kan ændres på eller gøres anderledes. Dog er vi ikke så langt, at vi kan undvære at bruge konkrete redskaber som fx Børnelinealen og etablere tilbud som fx Familieklasser for at inkludere også de børn som har vanskeligst ved at deltage i den normale undervisning. Men vi vil gerne arbejde hen mod, at vi gennem den daglige undervisnings organisering i højere og højere grad bliver uafhængige af særlige redskaber og tilbud forstået således, at vi gennem en differentieret undervisning bliver i stand til helt naturligt at inkludere stort set alle børn. Og med it som udviklingsværktøj tror vi, at vi kan nå endnu længere og rumme endnu flere elever uden at skulle etablere særforordninger og behandle elevsager i fora, som ligger uden for det team, hvor barnet hører til. Som skole planlægger vi lokalt at koble vores it-strategi til det kommende skoleårs kommunale fokus og pædagogiske kompetenceløft på inklusionsområdet. Vi har endnu ikke formuleret strategien, men vores præmis for arbejdet er, at vi ikke vil ud og opfinde den dybe tallerken igen. Vi vil bygge videre på de erfaringer og indsatser, som allerede eksisterer: 1) It i fagene de kompetencer, metoder og undervisningsaktiviteter som er udviklet lokalt de seneste tre år. 2) Helhed og sammenhæng det mindset som rummelighedsstrategien har udviklet. Følgende er punktnedslag i porteføljen af vores aktiviteter, som kvalificerer det forestående udviklingsarbejde: Erfaringer med anderledes undervisningsmetoder fra Familieklasser Alternative skole-hjem samtaler i udskolingen, hvos eleven sætter dagsorden og er ordstyrer Udrednings- og behandlingsarbejde med Børnelinealen Udviklingsarbejde med medborgerskabsbegrebet, herunder Medborgerskab på skemaet som fag Værkstedsundervisning og udeskole/skolen i Skoven som inkluderende undervisningsformer Etablering af styrkecentre (tidligere ressourcecenter) med præmissen: Det er ikke fordi eleven ikke vil deltage i undervisningen, men der er kontekstuelle forhold som gør, at eleven ikke kan. Brug af It-rygsække og ipads i indskolingen som redskaber der understøtter en differentieret undervisning. Deltagelse i tv-udsendelsen Mobbeland med opfølgende coaching og kompetenceudvikling. Strategien for hvordan samtænkningen af it med undervisningsdifferentiering og inklusion er endnu ikke formuleret. Der er i samråd mellem ledelse, TR, skolebestyrelsen og forvaltning truffet principbeslutning om, at det er en af retningerne for skolens udvikling de kommende år. Strategien bliver lagt i samarbejde mellem ledelse, faglige vejledere (herunder også tosprogskoordinatorer og AKT-lærere), pædagoger og den pædagogiske it-konsulent fra kommunens kompetenceudviklingscenter Uddannelseshuset, hvorfra også den overordnede inklusionsindsats og den tidligere it-indsats bliver planlagt og koordineret. Som demonstrationsskole vil vi dermed være meget åbne for inputs fra konsortiet og vil meget gerne så tidligt som muligt i dialog med konsortiet om udarbejdelsen af en strategi, måtte Espergærde Skole blive udpeget som demonstrationsskole. Side 3 af 6

4 Vi tænker at der qua vores status af Ny Nordisk Skole og gennem de projekter, som bliver formuleret i den kontekst i øvrigt kan skabes synergieffekter. Vi har allerede nu etableret et samarbejde med en til skolen fødende børnehave og kan se konturerne af, hvordan vi med it som redskab kan understøtte samarbejdet mellem daginstitution og skole i forbindelse med tidlige indsatser. Ikke forstået i begrebets traditionelle forstand, men sådan forstået at man i indskolingsteamet allerede før man modtager børnene er sig bevidst, hvilke krav der stilles til planlagte undervisning for at kunne rumme hele den nye børneflok. Side 4 af 6

5 2. Udstyr og infrastruktur Kommunens skoler deler en 500Mbit internetforbindelse, der har et rigeligt overskud. Access-points understøtter både 2,4GHz og 5GHz med minimum 2X2 MIMO. Grundet den tætte placering af accesspoints er de sat til 20MHz kanalbredde. Der kan ikke oplyses en oppetid i procent, men driften er endog meget stabil 24/7/365. Større planlagt nedetid lægges uden for skolernes almindelige undervisningstid, hvilket kan ramme SFO erne. Der er intern kommunal hotline support på det trådløse netværk inden for normal arbejdstid. Adgangskontrollen til det trådløse undervisningsnetværk er baseret på UNI-C s UNI-Radius produkter. Ved logon møder elever, lærere og gæster automatisk en browserside og indtaster sit UNI-login. Alle elever, lærere og pædagoger har egen netbook, altså 1:1 miljø for alle. De fleste af mærket Samsung, alle med Windows 7: Netbooks fra Samsung indkøbt 11: Netbooks fra Samsung indkøbt 12: Der er er interaktive tavler i alle undervisningslokaler af mærket SMART Board. Én afdeling har LEGO Science lokale. Boyd er indtænkt i it-infrastrukturen og særligt udskolingseleverne medbringer og bruger eget udstyr i form af bærbare computere og mobile touch devices. Der er truffet beslutning om fremtidigt at købe e-udgaver af læremidler, hvis det findes. Skolen har to it-vejledere med hver 240 timer. It-vejlederne varetager it-patruljer som er ved at blive etableret på alle afdelinger samt teknisk support. Skolen har foruden de to it-vejledere læse- sprog-, matematik-, n/t- og AKT-vejledere, som alle er itkyndige. Desuden har skolen tosprogskonsulenter og SSPK-lærere. En række licenser på digitale læremidler og softwarepakkker bliver indkøbt centralt via Uddannelseshuset, hvor de faglige konsulenter driver netværk på tværs af kommunens skoler og sparrer med de faglige vejledere omkring indkøb: Laerit.dk; Emat.dk; go.kort.dk; skolemat.dk; mondiso.dk; hexaville.dk; pitropolis.dk; ordbogen.com; elevunivers.dk; mingoville.dk; mikrov.dk; dr.dk/skole; filmstriben.dk; Danske Dyr; Verdens Dyr; historiefaget.dk; samfundsfaget.dk; religionsfaget.dk; naturteknikfaget.dk. Windows 7 pro 32 bit; Office 2010 pro; Adobe Air; Adobe Flash Player 11; Adobe Flash Player 11 Plugin; Adobe Reader 11; Adobe Reader plugin fra Mikro Værkstedet; Adobe Shockwave Player 11.6; 7zip; Audacity 2.0.2; Apple Mobile Device Support; Apple Software Update; Itunes; Quicktime; Hele Skole Aftalen fra Mikroværkstedet, samt sprog aftalen; Der er tilføjet 8 ekstra sprog profiler; Der er også tilføjet en ekstra tap til Powerpoint; CDburnerXP; F-secure antivirus; F-secure Client Security Deepguard; GeoGebra; Google Earth; Google SketchUp; Java; LAME; Gimp; Microsoft Silverlight; Microsoft Photostory; Firefox; Skolekom; Skype; SMARTboard tools med Dansk, engelsk, tysk, fransk og arabisk sprog; VLC media player; Wordmat; Side 5 af 6

6 3. Deltagelse i projektet Modningen af udviklingsprojektet er som beskrevet under ansøgningens afsnit 1 ikke fuldbragt og kommer til at ske i samarbejde mellem konsortium og ledelse, medarbejdere, vejledere samt kommunale konsulenter. På skole og forvaltningsplan er der indgået en principiel aftale om at gå samtænke it og inklusionsindsatsen, herunder at have fokus på undervisningsdifferentiering som et væsentligt redskab. Således er der inden for den netop indgåede lokalaftale ikke allokeret timer til specifikt til projektet. Skolens ledelse er bekendt og indforstået med de krav til om tildeling af nødvendige ressourcer som er angivet på MBU s hjemmeside og altså indstillet på at prioritere herefter. De 30 timers kompetenceløft i inklusion i 13/14 for pædagoger og lærere der samtænkes med it projektet har overskriften: 'Deltagelse for alle' og falder i fire faser: Værdier; Organisering og planlægning af pædagogiske praksis; Kontakt, læring og trivsel; og Medborgerskab. Alle faser kan indtænkes som en del af demonstrationsskoleprojektet. Men da der i projektets natur ligger et konkret afprøvningselement som sker i selve undervisningen, bliver selve projektet i øvrigt opfattet som værende en del af medarbejdernes forberedelsestid og teamets mødetid (samt altså kompetenceudviklingstid, jf. ovenfor). Afdelingsleder Tommy Sørensen bliver ledelsen tovholder på projektet. Tommy Sørensen var som daværende skoleleder på Nordvestskolen i Helsingør projektleder på hele den kommunale it satsning. Tommy Sørensen er medlem af Børne og Undervisningsministerens it rådgivningsgruppe. Rationaliseringspotentialet formodes at være i Nedbringelse af team og individuel forberedelsestid omkring enkelte ressourcekrævende elevers skolegang som følge af deres inklusion i undervisningen fx ved at minimere omfanget af 1:1 specialundervisning og erstatte med større klynger af elever, som arbejder mere selvstændigt qua progression og differentiering. Nedbringelse af ledelses og medarbejdertid til udvidet skole hjem samarbejde. Udvikling af generelle metoder og redskaber som deles på tværs af skolens afdelinger. Erstatning af It rygsækken med tidssvarende formater, som ikke kræver vedligeholdelse. Frigivelse af plads og ressourcer som følge af satsning på e bøger og digitale læremidler.