Aalborg Universitet. Publication date: Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Universitet. Publication date: 2010. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University"

Transkript

1 Aalborg Universitet Varmeplan Danmark 2010 Dyrelund, Anders ; Fafner, Klaus; Ulbjerg, Flemming ; Knudsen, Søren; Lund, Henrik; Mathiesen, Brian Vad; Hvelplund, Frede Kloster; Bojesen, Carsten; Odgaard, Anders Michael; Sørensen, Rasmus Munch Publication date: 2010 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Dyrelund, A., Fafner, K., Ulbjerg, F., Knudsen, S., Lund, H., Mathiesen, B. V.,... Sørensen, R. M. (2010). Varmeplan Danmark General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: August 29, 2015

2 Projekt nr Titel: Varmeplan Danmark 2010 Udført af: Rambøll Danmark i samarbejde med Aalborg Universitet Varmeplan Danmark 2010 Forudsætningskatalog for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet

3 Revision 5 rev.1 Dato Udarbejdet af Fra Rambøll: Anders Dyrelund, Klaus Fafner, Flemming Ulbjerg, Søren Knudsen mfl. Fra AAU: Henrik Lund, Brian Vad Mathiesen, Frede Hvelplund, Carsten Bojesen, Anders Michael Odgaard og Rasmus Munch Sørensen Kontrolleret af Anders Dyrelund og Henrik Lund Godkendt af LEHL Beskrivelse Bilag til bilagsrapporten, selvstændigt tryk Ref Varmeplan Danmark 2010

4 INDHOLD 1. Forord 1 2. Inledning 2 3. Kalkulationsrente 4 4. Afgift/skatteforvridningstab 5 5. Brændselspriser 6 6. Elpriser 7 7. Ikke-prissatte (miljø)effekter 10 FIGUR OG TABELFORTEGNELSE Figur 5-1 Naturgasprise... 6 Figur 6-1 Elprisvarighedskurve ved køb... 8 Figur 6-2 Elprisvarighedskurve ved salg... 8 Tabel 6-1 Benyttelsestider ved køb og salg af el... 9 Tabel 7-1 Forslag til partikelemissioner... 11

5 1 / FORORD Varmeplan Danmark 2010 er disponeret med henblik på at hjælpe og inspirere politikere, kommuner, energiselskaber og øvrige aktører med at opnå konsensus om de bedste løsninger, såvel for forbrugerne og lokalsamfundet, som for samfundet på længere sigt. Rapporten er delt op i følgende niveauer: Resume Hovedrapport Bilagsrapport med teknisk/økonomisk dokumentation for hovedrapporten En referenceliste med en række af de vigtigste dokumenter på området I bilagsrapporten til Varmeplan Danmark 2010 er indsat et bilag med forslag til forudsætningskatalog for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, som kan supplere Energistyrelsens officielle forudsætninger. Dette dokument er et særtryk af dette bilag. I Energistyrelsens Vejledning om udarbejdelse af samfundsøkonomiske analyser fremgår at: Priser og øvrige forudsætninger [i vejledningen] er tænkt som centrale skøn. Det bør dog altid overvejes om, hvilke forudsætninger der er særligt usikre eller særligt kritiske for beregningens udfald. For disse bør der gennemføres følsomhedsberegninger, hvor alternative beregningsforudsætninger lægges til grund. Endvidere fremgår af vejledningen: i den konkrete projektvurdering kan der af og til være behov for at erstatte disse generelle forudsætninger med mere projektspecifikke, såfremt forholdene taler for det. Kataloget er tænkt som et supplement til Energistyrelsens forudsætninger med en metode til at vurdere betydningen af elprisens fluktuationer samt alternative beregningsforudsætninger, der eksempelvis kan være med til at vise bredden i de mulige svar på den samfundsøkonomiske analyse. Samtidig er det vores håb, at forudsætningskataloget kan virke som inspiration for Finansministeriet og Energistyrelsen ved en revision af det nuværende regelsæt, herunder f.eks. at forudsætningerne omkring skatteforvridnings- og nettoafgiftsfaktorer fjernes.

6 2 / INLEDNING I forbindelse med godkendelse af nye varmeforsyningsprojekter i henhold til Varmeforsyningsloven skal kommunen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projekterne. Kommunen skal ved vurderingen påse, at projekterne er i overensstemmelse med forudsætningerne i varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Med den seneste ændring af Varmeforsyningsloven, juni 2010, har Folketinget understreget vigtigheden og betydningen af de samfundsøkonomiske aspekter ved varmeforsyningsprojekter. Således kan kommunerne ved godkendelse af projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg kun godkende de samfundsøkonomisk set bedste projekter, idet andre aspekter som f.eks. miljø forudsættes indarbejdet (og prissat) i de samfundsøkonomiske analyser. Energistyrelsen har i denne sammenhæng udmeldt en række forudsætninger, der kan benyttes til at opgøre de samfundsøkonomiske konsekvenser. De udmeldte forudsætninger har karakter af vejledning og det anføres, at samtlige forudsætninger skal opfattes som generelle beregningsforudsætninger. I den konkrete projektvurdering kan der af og til være behov for at erstatte disse generelle forudsætninger med mere projektspecifikke, såfremt forholdene taler for det. I forhold til projekterne omfattet af udbygningsscenariet i Varmeplan Danmark 2010 er der en række punkter, hvor der bør vælges andre og mere specifikke forudsætninger. Disse er: Kalkulationsrenten til brug i beregningerne er sat til et niveau på 6 %, svarende til 8 % p.a. ved en inflation på 2 % p.a. Det er urealistisk højt sat, dels fordi markedsrenten for fast forrentede lån er godt 4 %, svarende til 2 % ved en inflation på 2 % p.a., dels fordi forudsætningerne skal underbygge målsætningerne omkring omstillingen af energisystemet til mere vedvarende energi Brændselsprisforudsætningerne ændres pt. med meget korte mellemrum. Projekter der var rentable for 2 måneder siden (samfundsøkonomisk) er det ikke nødvendigvis længere efter ændringerne af forudsætningerne i maj De fossile brændsler synes stadigt at være for lave set i forhold til de faktiske priser gennem årerne, hvilket favoriserer fossile brændsler frem for vedvarende energiteknologier Skatte-/afgiftsforvridningsfaktoren forudsætter bl.a., at udgangssituationen er økonomisk optimal, hvilket ikke holder, da den nuværende skattestruktur er et resultat af en række politiske forlig, som har haft mange andre målsætninger end snæver økonomisk optimering Partikelforureninger og andre ikke-prissatte miljøparametre er ikke længere i spil ved godkendelse af varmeforsyningsprojekter med den seneste ændring af Varmeforsyningsloven (kvalitativt). En prissætning af yderligere miljøparametre vil fremme et mere retvisende og fordelagtigt grundlag for at godkende vedvarende energikilder ud fra samfundsøkonomiske aspekter Elpriserne er misvisende og afspejler ikke det frie elmarkeds muligheder og fluktuationer, hvorved fordelene ved eksempelvis at anvende vindmølleel til varmeproduktion på de kollektive anlæg ikke kommer til udtryk Samlet set kan det konkluderes, at Energistyrelsens forudsætninger for at udføre samfundsøkonomiske beregninger på kollektive varmeforsyningsprojekter, virker hæmmende på en anvendelse af vedvarende energikilder samt en omstilling af individuelle forbrugere på fossile brændsler til fjernvarme, og dermed en realisering af de overordnede energipolitiske mål i almindelighed. Kommunerne har i dag relativ stor frihed til at godkende projektforslag og herunder vurdere samfundsøkonomiske beregninger. Energiklagenævnet har således stadfæstet afgørelser i flere sager, hvor kommuner har godkendt projektforslag, som efter Energistyrelsens standardforudsætninger gav et mindre samfundsøkonomisk underskud, med henvisning til, at der ikke var tale om et markant underskud eller at følsomhedsberegninger f.eks. gav et positivt resultat. Be-

7 3 / 11 grundelsen har som udgangspunkt været, at Energistyrelsens forudsætninger har karakter af vejledning og ikke lovtekst. Energistyrelsens skriver således også i forudsætningerne for samfundsøkonomiske analyser: Priser og øvrige forudsætninger er tænkt som centrale skøn. Det bør dog altid overvejes om, hvilke forudsætninger der er særligt usikre eller særligt kritiske for beregningens udfald. For disse bør der gennemføres følsomhedsberegninger, hvor alternative beregningsforudsætninger lægges til grund. Samtlige forudsætninger skal opfattes som generelle beregningsforudsætninger. I den konkrete projektvurdering kan der af og til være behov for at erstatte disse generelle forudsætninger med mere projektspecifikke, såfremt forholdene taler for det. Hverken kommunerne eller forsyningsselskaberne har dog i dag de fornødne ressourcer til at stille spørgsmål til indholdet i Energistyrelsens forudsætninger, og langt de fleste projektforslag godkendes således på baggrund af Energistyrelsens standardforudsætninger. På den præmis opstilles i det følgende et forslag til alternative forudsætninger til brug ved følsomhedsvurderinger af samfundsøkonomiske analyser af kollektive varmeforsyningsprojekter et Varmeplan Danmark 2010 forudsætningskatalog. Forudsætningskataloget vil indeholde konkrete forslag til parametrene kalkulationsrente, afgiftsforvridning, brændsels- og elpriser samt ikke-prissatte miljøaspekter (partikler). Kataloget og ikke mindst begrundelserne heri kan benyttes af såvel forsyningsselskaberne, rådgivere samt myndighederne (kommunerne) ved sagsbehandling og godkendelse af nye varmeforsyningsprojekter. For hver enkelt parameter er der anført en begrundelse af de respektive valg.

8 4 / KALKULATIONSRENTE Energistyrelsens vejledning anbefaler en kalkulationsrente/realrente (rente minus inflation) på 6 % p.a. Med en sådan rente vil alt, hvad der ligger mere end 10 år fremme i tiden, indgå i beregningen med en værdi mellem tæt ved nul til 50 % af den oprindelige værdi. En så høj kalkulationsrente er således meget problematisk at anvende over for investeringer i en ændret infrastruktur med en levetid på op til 50 og 100 år, og især for nyinvesteringer som indebærer store fordele for samfundet i den pågældende periode. I Varmeplan Danmark 2010 forudsætningskataloget benyttes en samfundsøkonomiske kalkulationsrente på 3 % for nye varmeforsyningsprojekter. Valget af kalkulationsrenten er begrundet i det følgende og tager bl.a. udgangspunkt i forudsætningerne anvendt i baggrundsrapporten til IDAs Klimaplan 2050 (Mathiesen et.al, 2009). Ved at sammenholde de sidste 10 års gennemsnitlige inflation på ca. 2 % p.a., svarer Energistyrelsens realrente til en markedsrente på 8 %, og den realrente, der anvendes her, til en markedsrente på 5 % p.a. for fastforrentede lån. På lang sigt kan investeringer ikke forrentes bedre end værditilvæksten i samfundet. Ved en økonomisk realvækst på 2 % om året vil indenlandske alternative investeringer kun kortvarigt kunne give højere afkast Det er muligt for private at få 30-årige lån med en fast rente efter skat på 3,6 % p.a. Det svarer ved en inflation på 2 % p.a. til en realrente på 1,6 % p.a. Privatforbrug i form af køkkener, badeværelser og firehjulstrækkere kan altså finansieres med en realrente på 1,6 % p.a. Vælges der fleksibelt forrentede lån kan goderne finansieres med en realrente nær ved 0 procent (i perioder med negativ forrentning) Lån med kommunal garanti og en løbetid på 25 år kan gennem Kommunekredit fås til en fast rente på ca. 4.2 % før inflation og dermed en realrente på ca. 2.2 % ved en gennemsnitlig inflation på 2 % p.a. Kommuner vil derfor til forbedring af isoleringsstandarden i kommunale bygninger, til installation af vedvarende energianlæg m.v. kunne låne penge i Kommunekredit til en realrente på 2.2 % p.a. Kollektive varmeforsyningsprojekter kan ligeledes opnå lån på kommunale vilkår samt kommunegaranti, idet det ikke belaster kommunernes lånerammer til samme vilkår. Også dette taler for, at en realrente på 3 % i energiplanlægningen er mere rimelig end 6 %. Renten på 6 % i Energistyrelsens vejledning følger Finansministeriets anbefalinger (Energistyrelsen, 2005). I andre lande som Norge, Sverige, Holland, Storbritannien og Frankrig anvendes en rente på 3-4 % til sådanne analyser (Andersen, 2007). I Stern-rapporten anvendes en rente på 1,4 % til analyser af konsekvenser af CO2-emission (Stern, 2007). Miljøstyrelsen anbefaler en rente på 3 % (Miljøstyrelsen, 2007), og de økonomiske vismænd anbefaler, at der anvendes en lavere rente end 6 % Anvendelse af en kalkulationsrente på 6 % p.a. medfører samfundsøkonomiske tab i en situation, hvor der kan lånes penge til en realrente på 1-3 % p.a. Et eksempel: Der kan lånes penge til en realrente på 2 % p.a., og vi har en investering på 1 mill. kroner, der kan give en realrente(rente minus inflation) på 5,5 % p.a. Afkastet er 3.5 % højere end den rente der skal betales, og projektet giver derfor et årligt samfundsøkonomisk overskud på kroner. Ved en kalkulationsrente på 6 % p.a. vil denne investering blive udelukket og den samfundsøkonomiske gevinst på kroner tabt. Ved en kalkulationsrente på 3 % p.a. vil investeringen blive gennemført med den samfundsøkonomiske gevinst på som resultat Af ovennævnte grunde argumenteres derfor, at den samfundsøkonomiske kalkulationsrente sænkes fra nuværende ca. 6 % til 3 % p.a. For yderligere information omkring valget af et reelt niveau for kalkulationsrenten henvises til baggrundsrapporten for IDAs Klimaplan 2050 (Mathiesen et.al, 2009).

9 5 / AFGIFT/SKATTEFORVRIDNINGSTAB I Energistyrelses vejledning anbefales desuden, at man indregner værdien af et såkaldt skatteforvridningstab, idet man forudsætter, at en ændring af skatterne forvrider det ideelle marked med et skatteforvridningstab til følge. Anvendelsen af en skatteforvridningsfaktor er meget problematisk, fordi man i beregningen af den forudsætter, at skattestrukturen i udgangssituationen er optimal. Det er den ikke, da skattestrukturen er en funktion af en række politiske kompromisser, som over årene er etableret med mange andre målsætninger end økonomisk optimering. Det er derfor helt urealistisk at regne med et skatteforvridningstab, og man kunne lige så godt regne med skatteafvridningsgevinster. Hvis man skulle indregne et skatteforvridningstab, eller en skatteafvridningsgevinst, ville det kræve en omfattende analyse af det nuværende skatte- og afgiftssystems virkning på de samfundsmæssige målsætninger. En sådan analyse er ikke foretaget af fortalerne for at indregne et skatteforvridningstab i samfundsøkonomiske analyser. Miljø- og energiafgifterne har ændret form og størrelse adskillige gange de seneste år, og omlægningerne i forbindelse med eks. Forårspakken 2.0 indebærer samtidigt en øget afgiftsbelægning af ikke fossile brændsler. I baggrundsrapporten til IDAs Klimaplan 2050 (Mathiesen et.al, 2009) anbefales således f.eks. en omlægning af afgifterne, der dels fremmer udfasningen af fossile brændsler, og samtidigt fremmer det fleksible energisystem MEN dels også fastholder statens nuværende skatteprovenu. Set i en større og fiskal- og energipolitisk sammenhæng giver det desuden ikke mening at benytte en skatteforvridningsfaktor ved nye projekter, da en skatteforvridningsfaktor i beregningerne fremmer de fossile brændslers økonomi og forringer økonomien i de teknologier, som folketinget ønsker, skal erstatte de fossile brændsler. I henhold til Regeringens Nationale Handlingsplan for Vedvarende Energi skal anvendelsen af fossile brændsler netop reduceres markant de kommende år. En anden problemstilling relateret til anvendelsen af skatteforvridningstabet er det ensidige fokus på statens mistede indtægter i form af afgiftsprovenu. Al erfaring viser at satsningen på vedvarende energikilder i Danmark har givet anledning til øget eksport og mange arbejdspladser, vel nok bedst eksemplificeret ved vindmøllebranchen. I baggrundsrapporten til IDAs Klimaplan 2050 blev det vurderet, at der netto kunne skabes arbejdspladser ved selve omstillingen, samt et potentiale for yderligere op mod job pga. et eksportpotentiale på 200 mia. DKK/år (Mathiesen et.al, 2009). Den samlede danske energirelaterede eksport har rundet 50 mia. kr. årligt og vindmøllebranchen alene beskæftiger mere end personer. Omstillingen fra fossile brændselsteknologier til vedvarende energikilder vurderes således alt andet lige, at give anledning til gevinster i form af øget beskæftigelse i Danmark og deraf følgende øgede indtægter (og reducerede udgifter) i de offentlige pengekasser. Beskæftigelses- og skatteeffekten ved disse tiltag er imidlertid meget svær at prissætte i forhold til f.eks. færre afgifter ved reduceret brændselsforbrug. I Varmeplan Danmark 2010 forudsætningskataloget benyttes en skatteforvridningseffektfaktor på 0 % for nye varmeforsyningsprojekter ud fra ovennævnte argumentation.

10 6 / BRÆNDSELSPRISER Energistyrelsen har valgt at opstille prognoserne for udviklingen i priserne for de fossile brændsler kul, olie og naturgas på Det Internationale Energiagenturs (IEA s) prisantagelser. Senest fra november 2009 World Energy Outlook, Priserne afhænger af en lang række forudsætninger, og for de fossile brændsler også kursen på den amerikanske dollar. Ved opgørelsen af naturgasprisen anser Energistyrelsen udgifterne til naturgastransmissionsnettet som sunk-cost, og mener dermed ikke at disse bør indgå i beregninger der vedrører naturgas. Konsekvensen er imidlertid, at Energistyrelsens naturgaspris afviger betydeligt fra den faktiske naturgaspris, der kan aflæses hos forbrugerne. Sammenligning af historisk udvikling mellem samfundsøkonomiske forudsætninger er vist nedenfor. Figur 5-1 Naturgasprisen prognose og realistisk pris Figuren viser opgørelse af historiske naturgaspriser samt Energistyrelsens prisprognoser fra Forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger for storforbrugere. Den faktiske prisudvikling er baseret på oplysninger fra DONGEnergy og omfatter den faktiske gaspris samt udgifter til distribution og transmission. Transmissionsudgifterne for storforbrugere udgør pr ca. 0,3 kr/m3 N-gas svarende til ca. 25 kr. pr. MWh gas. I Varmeplan Danmark 2010 forudsætningskataloget anbefales, at der benyttes en samfundsøkonomisk naturgaspris tættere på den aktuelle pris end afspejlet i Energistyrelsens forudsætninger. Prisen skal afspejle dels størrelsen af anlægget naturgassen benyttes på, herunder om det f.eks. er individuelle forbrugere eller et decentralt varmeværk, og dels den fremtidige forventning til prisudviklingen. Én mulighed kan være at tage den aktuelle naturgaspris i udgangsåret (uden afgifter) og efterfølgende indeksere den de kommende år, jf. Energistyrelsens prognose. Derved bliver prisniveauet mere realistisk, mens udviklingen årerne imellem følger Energistyrelsens forventning Historisk set har der været en tendens til at Energistyrelsen rammer betydeligt forbi eller mere specifikt under - den faktiske prisudvikling for de fossile brændsler. Sammenligning af historisk udvikling mellem samfundsøkonomiske forudsætninger er vist ovenfor.

11 7 / ELPRISER I Energistyrelsens forudsætningsskrivelser anbefales ved samfundsøkonomisk projektvurdering af f.eks. varmepumpeanlæg eller decentrale kraft/varme-værker som udgangspunkt en el-pris baseret på den forventede fremtidige el-pris på det internationale el-marked. Prisen angives som en gennemsnitspris for hele året over en 20 års periode, og der tages derfor ikke hensyn til, at en afbrydelig varmepumpe vil kunne placere sit el-forbrug, når priserne er lavest, mens et kraft/varme-værk vil kunne placere sin produktion, når priserne er højst. Når der er tale om sådanne anlæg, er anvendelse af en årlig gennemsnitspris for alle timer derfor en fejlkilde. Produktionen og forbruget af el i forbindelse med varmeforsyningsprojekter sker langt mere differentieret og reflekterer værkernes deltagelse i det frie elmarked. I praksis vil en hel pallette af faktorer have indflydelse på elprisudvikling på såvel kort såvel som langt sigt. På kort sigt er det især mængden af vindenergi samt efterspørgslen på el, der spiller ind på prissætningen. Ligeledes vil behovet for varme spille ind på prissætningen i kraft af muligheden for samspil mellem el- og varmeproduktionen. Varmebehovet varierer betydeligt afhængigt af sæsonforhold, men kan også variere betydeligt over døgn og uger. Efterspørgslen kan have stor betydning for prissætningen, såfremt behovet og fremstillingen af el afviger betydeligt. Indførelsen af et fleksibelt energisystem med stor mulighed for justering af forbrug og fremstilling af el, vil være med til at reducere de store prissvingninger. På længere sigt er det især brændselsprisernes udvikling samt mængden af vand i de nordiske vandreservoirer, der spiller ind på prissætningen. I våde år med store vandmængder kan vandkraften være med til at holde elpriserne nede, subsidiært stabilisere prisudviklingen. I tørre år kan prisen stige voldsomt. Decentrale kraftvarmeværker på det frie elmarked vil således primært producere el i perioder med høj elafregningspris, men vil være tilbøjelige til at lade kraftvarmeenheden stå stille (eller stand-by på markedet for regulærkraft) i perioder med lav elpris. Elproduktionen på værkerne er således i høj grad afhængig af samspillet mellem prisudviklingen på el- og naturgas (eller alternativt brændsel). Andre værker etablerer elpatroner eller med tiden elbaserede varmepumper med henblik på at producere varme, når prisen for strømmen er tilstrækkelig lav. I forbindelse med vurderingen af varmeforsyningsprojekter, der influerer på fremstilling og/eller forbrug af el, er der således behov for en mere realistisk elprisprognose, der imødeser ovenstående problemstilling. Prognoserne bør afspejle den rolle værkerne vælger at tage på elmarkedet om de vil være producenter eller forbrugere - og på hvilke vilkår. I Varmeplan Danmark 2010 forudsætningskataloget anbefales at benytte en dynamisk elprisprognose, der afspejler hvilken rolle det givne varmeforsyningsprojekt vil få på elmarkedet, herunder hvor mange driftstimer teknologien ønskes benyttet. Ud fra antallet af driftstimer på den pågældende enhed, kan elpris-faktoren aflæses i nedenstående figur. Elpris-faktoren er differentieret for anlæg, der producerer hhv. forbruger el i forbindelse med varmeproduktionen. Elpris-faktoren benyttes sammen med Energistyrelsens elprisprognose i standardforudsætningskataloget (tabel 6) til at bestemme hvilke årlige gennemsnitspriser der skal benyttes i projektet.

12 Elpris i procent af årsgennemsnit Elpris i procent af årsgennemsnit VARMEPLAN DANMARK / 11 Elpris i procent af gennemsnitslig årsmarkedspris som funktion af benyttelsestid (KØB) benyttelsestid Figur 6-1 Elprisvarighedskurve ved køb Elpris i procent af gennemsnitslig årsmarkedspris som funktion af benyttelsestid (SALG) benyttelsestid Figur 6-2 Elprisvarighedskurve ved salg Den øverste figur anvendes ved anlæg som køber/forbruger af el (f.eks. varmepumper), mens den nederste anvendes ved anlæg, der sælger/producerer el. Kurverne har kun gyldighed for anlæg, så de kan optimere deres køb hhv. salg. Kurverne er fremkommet på basis af el-priserne på spotmarkedet gennem de sidste 10 år i DK- Vest samt de sidste 9 år i DK-Øst. Set over perioden er der ikke afgørende forskel på de to prisområder. På baggrund af disse tal er der konstrueret 10-års (hhv. 9 års) gennemsnits varighedskurver, som er omsat til ovenstående kurver, der angiver de aggregerede gennemsnitspriser i procent af den årlige gennemsnitspris som funktion af benyttelsestiden (under den førnævnte forudsætning om at anlæggene optimerer deres køb/salg).

13 9 / 11 Kurverne skal anvendes på følgende måde: Regner man på f.eks. et varmepumpeanlæg med en forventet benyttelsestid på timer/år, går man ind på x-aksen på den øverste kurve ved timer og aflæser y-aksen til i det her tilfælde ca. 70 %. Kurven angiver, at varmepumpen, hvis den køber i de billigste timer, må forventes at kunne købe til en gennemsnitspris, der ligger på ca. 70 % af den årlige gennemsnitspris angivet i tabel 6 i Energistyrelses forudsætningsskrivelse. Tilsvarende vil man på den nederste kurve kunne aflæse, at et kraftvarmeværk med en benyttelsestid på timer/år vil kunne sælge til el til ca. 135 % af den årlige gennemsnitspris. Som nævnt er kurverne baseret på historiske priser fra de foregående 10 år. I forhold til at anvende dem i fremtiden vil der være to modsatrettede tendenser: Den ene vil være, at der bygges flere vindmøller, hvilket trækker i retning af endnu mere differentierede priser. Den anden vil være, at der bygges flere el-patroner og afbrydelige varmepumper mv., hvilket trækker i den anden retning. På den baggrund vurderer vi, at kurverne også har gyldighed i de kommende år. Afgørende er imidlertid, at de under alle omstændigheder kommer tættere på virkeligheden, end hvis man som nu anvender de årlige gennemsnitspriser. Værdierne, der er illustreret i priskurverne, fremgår i afrundet form i nedenstående tabel. Benyttelsestid Køb Salg Tabel 6-1 Benyttelsestider ved køb og salg af el Det kan desuden være relevant at medtage værdien af øvrige indtægtsmuligheder ved at agere i elmarkedet for regulerkraft mv. Indtil der er udmeldt samfundsøkonomiske forudsætninger for disse forhold, vil det være bedst at bruge de aktuelle markedspriser.

14 10 / IKKE-PRISSATTE (MILJØ)EFFEKTER I Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger er SO 2 og NO X emissionerne samt de mest centrale drivhuseffekter prissat. Energistyrelsen har dog samtidigt tilkendegivet, at gennemførelse af varmeforsyningsprojekter kan have en lang række øvrige effekter, som kan være svære at prissætte, herunder: Forsyningssikkerhed (spredning af energikilderne) Ikke værdisatte miljøvirkninger Andre udslip til luften, herunder PAH-forbindelser fra ufuldstændig forbrænding Andet udslip til vandmiljø Visuelle/landskabelige effekter Lugtgener Afledt teknologiudvikling Arbejdsmiljø, komfort og sundhed Fordelingsvirkninger En lang række studier har vist, at den partikulære luftforurening har helbredsmæssige effekter, og, at der er væsentlige sundhedsmæssige gevinster at hente, hvis man kan nedbringe udslippet af partikler. I København vurderes partikelforureningen (med små partikler PM 2,5) fra trafikken alene at være skyld i mere end 700 for tidlige dødsfald årligt jf. Miljøstyrelsen. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) opstiller årligt emissionsfaktorer for en lang række teknologier på baggrund af en kompliceret luftforureningsmodel. Modellen kalibreres løbende i forhold til bl.a. teknologiudviklingen i samfundet. Såvel DMU som Center for Energi, Miljø og Helbred (www.ceeh.dk) opstiller derudover en oversigt over helbredsomkostningerne knyttet til emissionerne, bl.a. baseret på emissionernes styrke, befolkningstætheden i de enkelte dele af landet osv. På baggrund af emissionsfaktorerne og helbredsomkostningerne knyttet hertil, er det muligt at opgøre de samfundsøkonomiske skadevirkninger ved udvalgte teknologier/brændsler. I tætte byområder vil partikelforureningen have en større negativ effekt, mens den i landområderne vil være mindre. I baggrundsrapporten for IDAs Klimaplan 2050, side findes data for emissionskoefficienter for SO2, NOx, CO, PM 2,5, kviksølv og bly samt en opdeling af udledningerne på teknologier (Mathiesen et.al, 2009). I nedenstående tabel er emissionskoefficienterne for PM 2,5 gengivet fra DMU s hjemmeside juli Det bemærkes, at de seneste emissionskoefficienter kan findes DMU s hjemmeside. I Varmeplan Danmark 2010 forudsætningskataloget benyttes følgende parametre for partikelforurening:

15 11 / 11 Brændsel Anlægstype Værktype Partikler (PM 2,5) g/gj Kraft- og kraftvarmeanlæg Kul Dampturbine Centralt anlæg 2,1 Naturgas Dampturbine Centralt anlæg 0,1 Naturgas Gasturbine Decentralt anlæg 0,051 Biogas Gasturbine Central/decentral anlæg 0,051 Affald Dampturbine Decentralt anlæg 1,084 Biogas Motor Decentralt anlæg 0,206 Halm Dampturbine Decentralt anlæg 0,102 Skovflis, træaffald Dampturbine Decentralt anlæg 1,23 Varmeproducerende kedler Fuelolie, spildolie Kedel Fjernvarmeværk o.l. 2,5 Gasolie Kedel Fjernvarmeværk o.l. 5 Halm Kedel Fjernvarmeværk o.l. 12 Naturgas Kedel Fjernvarmeværk o.l. 0,1 Træ Kedel Fjernvarmeværk o.l. 10 Naturgas Kedel Villaanlæg 0,1 Træ/brænde Kedel Villaanlæg 615 Gasolie Kedel Villaanlæg 5 Tabel 7-1 Forslag til partikelemissioner Omkostningerne for de forskellige udledninger, herunder PM 2,5, kan findes i baggrundsrapporten til IDAs Klimaplan 2050 opdelt på sektorer. For PM 2,5 kan udgifterne opgøres til 81 kr./kg fra kraftværker og kraftvarmeværker. Dertil kommer de sundhedsskadelige påvirkninger fra de polyaromatiske kulbrinter (PAHforbindelser), som fremkommer ved ufuldstændig forbrænding.

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Aalborg Universitet Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Publication date: 2011 Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Musikterapi i psykiatrien med fokus på forandringssprocesser i behandling af personer med personlighedsforstyrrelser. Her under udvikling af behandlingsalliance og forbedret mentaliseringsevne.

Læs mere

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21.

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21. Aalborg Universitet HJÆLP Levinsen, Karin Ellen Tweddell Published in: IT og undervisninge Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from

Læs mere

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Aalborg Universitet. Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER KOM GODT I GANG ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Holsted Varmeværk A.m.b.a. Holsted Varmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Januar 2015 Holsted Varmeværk A.m.b.a. Dato 29.januar 2015

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø (Varmeforsyning) Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007 etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand,

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Citation for published version (APA): Brodersen, L. (2011). Grundkort og basisdata: Behov for et paradigmeskift?. Geoforum.dk, (124), 9-14.

Citation for published version (APA): Brodersen, L. (2011). Grundkort og basisdata: Behov for et paradigmeskift?. Geoforum.dk, (124), 9-14. Aalborg Universitet Grundkort og basisdata Brodersen, Lars Published in: Geoforum.dk Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe hos Rye Kraftvarmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere