Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)"

Transkript

1 Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1

2 Status og udbredelse Gråkragen er en almindelig ynglefugl, jævnt udbredt over hele landet. Sortkragen er langt mere fåtallig og yngler fortrinsvis i den sydlige del af landet, Sønderjylland, de sydfynske øer og Lolland-Falster. Gråkragen har østlig og nordlig udbredelse, fra Skandinavien (og Irland og Nordvestskotland), og med en linje ned igennem Østeuropa, Italien og videre ind over Rusland, Tyrkiet, Centralasien og Sibirien, fra øst for det Kaspiske Hav og fra midt Centralasien/Sibirien (er fraværende i Nord og Nordøstsibirien) overtager sortkragen igen. Sortkragen i Europa har en langt mindre udbredelse, der strækker sig fra Spanien ind over Vesteuropa til og med Tyskland, samt England og den sydøstlige del af Skotland. De to arter overlapper ned igennem Europa i en zone på ca. 100 km, og i den sydlige del af Danmark (overlapzonen i Sønderjylland er omkring 60 km og har været stabil i mange år. I den sønderjyske overlapzone er der i den centrale del ca. 30% hybridpar. Den europæiske bestand (begge arter) der udgør 25-49% af verdenspopulationen, anslås til et sted imellem 21 og 51 millioner individer (Birdlife Int., der betragter gråkrage og sortkrage som en art). (Gråkrage/sortkrage vil videre i teksten blive benævnt med fællesbetegnelsen krage) Data for gråkrage og sortkrage Længde Vingefang Vingelængde Ældste Ynglepar i Art Vægt (g)* (cm) (cm) (cm) (år)** DK*** Status# Gråkrage YS/TG/VG Sortkrage ( ) YT/SG *Hanner er de største (yderpunkter) ** Fund af ringmærkede individer (gråkrage kun danske fund) ***2014 Eget estimat ud fra DOF data og ynglefugleindex #Status: YS-ynglestandfugl, YT-yngletrækfugl, TG-Trækgæst, VG-Vintergæst, SG-Strejfgæst Slægtsskabsforhold Kragefuglene hører til spurvefuglene, der udgør omkring halvdelen af samtlige fuglearter. Der regnes med godt 120 arter kragefugle, fordelt på 26 slægter (f.eks. skader, alliker, nøddekriger alpealliker etc.) Kragefuglene har oprindeligt udviklet sig i området Sydøstasien og Indien, og er, sideløbende med, at nye arter har udviklet sig, spredt sig til alle kontinenter, bortset fra Antarktis. Spredningen til Amerika antages at være sket over Beringsstrædet. Der regnes i dag med omkring 120 arter kragefugle. Nøddekrige Skovskade Stamformen til kragefuglene er med al sandsynlighed en spurvefugl, der et stykke ind i tertiærtiden er vandret fra Australien til sydøstasien/indien Kragefuglene hører til spurvefuglene, som opstod i i den antartiske/australske del af Gondwanaland, og det antages, at en spurvefugl, på et tidspunkt har formået at vandre fra det australske område til Sydøstasien og Indien. Fra denne spurvefugl har kragefuglene så udviklet sig, og har spredt sig i stort set alle retninger, til resten af Asien, Mellemøsten, Europa, Afrika og Amerika. Stamfaderen/fædrene til de amerikanske kragefugle formodes at være indvandret over Beringsstrædet, og har derfra bredt sig over både det nordamerikanske og det sydamerikanske kontinent. Pilene, der skitserer spredningen, har forskellige farver for at illustrere de mange slægter og arter der er kommet til. Stamformerne til de første spurvefugle er formentlig opstået umiddelbart efter kridttiden i tertiær, og kragefuglene noget senere. Fuglehåndbogen på nettet Ravn 2

3 Kragerne hører til Corvus slægten som omfatter omkring 45 arter, arterne er spredt over alle kontinenter, bortset fra Antarktis. Illustrationen oven for skitserer kragefuglenes oprindelse og spredning. Kragefuglene regnes for at være opstået fra en tidlig spurvefugl, der et stykke tid inde i tertiærtiden har formået at bevæge sig fra det australske kontinent til Sydøstasien og Indien. Her har kragefuglenes stamfader så udviklet sig, og med tiden har spredt sig, og er blevet til de ca. 120 arter kragefugle der nu eksisterer. Som nævnt under udbredelse går der en skillelinje ned igennem Østeuropa, med sortkragen mod vest, og gråkragen mod øst. De mødes i en ca. 100 km bred zone, hvor de danner hybridpar, og hvor afkommet desuden yngler med andre hybrider, men også krydser tilbage til enten grå eller sortkrage. Mange af de sortkrager man ser i den sydlige del af Danmark, har ofte større eller mindre spor af gråkrage, i form af spredte grå fjer (f.eks. billedet øverst i artiklen). Genetiske undersøgelser har vist, at det stort set kun er de gener der styrer farvemønstrene der afviger fra hinanden, de to arter imellem, men denne forskel er tilstrækkelig til, bortset fra den godt 2000 km lange og ±100 km brede hybridzone, at hindre, at de to arter blandes (de er for nyligt blevet splittet op i to arter, hvor de tidligere blev betragtet som racer af samme art. Helt oprindeligt beskrev Linné dem dog som to arter, da man på det tidspunkt udelukkende lagde morfologien til grund for artsadskillelsen, senere, da man opdagede, at de dannede hybridpar, besluttede man at betragte dem som én art, hvilket som nævnt nu igen er ændret). Det forholder sig desuden sådan, at sortkrager og gråkrager i grænseområdet genetisk er mere lig hinanden, end sortkrager fra Tyskland og sortkrager fra Spanien. Gråkrage/sortkrage eksemplet, viser hvor svært det kan være at definere en art (læs evt. mere om artsdannelse i artiklen Hvad er en art ). Træk og vandringer Krager er standfugle i langt den største del af deres udbredelsesområde, kun i Sibirien er de overvejende trækfugle. Territorium Kragefugle er territoriale, illustrationen neden for skitserer forholdet hos kragerne. Kragefuglene er imidlertid også sociale, men der er mest de ikke territorieholdende individer par og unge fugle, der opholder sig i flokke, og natraster socialt i forbindelse med andre kragefugles natrastepladser, fortrinsvis alliker og råder. Kragerne samles i smågrupper, før de begiver sig til den egentlige natrasteplads, ligger sådan et samlingssted inden for en territoriegrænse, er der, uden for yngletiden, ingen aggressivitet fra territorieejerne side. Andelen der overnatter i fællesskab varierer med årstiden, som nævnt overnatter 3

4 parrene i yngletiden i territoriet, men fra august og til december kan nogle territorieholdende fugle også overnatte sammen med andre krager. Fuglehåndbogen på nettet Kerneterritorium Æglægning og rugning Større territorium i yngletiden Stort territorium udenfor yngletiden Territorier Krager er som ynglefugle territoriale, forstået således at etablerede ynglepar forsvarer et territorium. Det forsvarede territorie varierer i årets løb. Det største er uden for selve yngletiden, og det mindste er i ruge og redeungetiden. 1. Uden for yngletiden et stort territorium måske over 50 hektar, som i nogen grad overlapper med andre territorier, og hvor grænserne ikke forsvares aggressivt overfor nabopar, men dog mod fremmede individer 2. I yngletiden under redebygningsfasen og forberedelser til æglægning reduceres arealet til omkring 35 ha. 3. Under æglægning og rugning reduceres territoriet yderligere til under, ofte til under 10 ha, for så siden medens ungerne er i reden at igen at øges til omkring 20 ha. Disse kerneterritorier forsvares mod alle indtrængende fugle, også naboer. 4. Endeligt er der hvad man kan kalde aktivitetsområder, som strækker sig ud over territoriegrænserne, men som parret regelmæssigt bruger. Begge individer i et par deltager i territorieforsvaret, men det er hannen der er vigtigst. Forsøger et par at trænge ind for eventuelt at overtage et etableret pars territorium, går hannen efter den indtrængende han, og hunnen efter den indtrængende hun. Territoriestørrelser kan variere meget, og er afhængige af bl.a. fødetilgængelighed, og antallet af ikke ynglende fugle. Så ovenstående er kun ét eksempel. Fra januar til udgangen af februar/begyndelsen af marts falder andelen af socialt overnattende par gradvist til nul. Territorieholdende par vil for det mest fouragere alene eller sammen, hvor ikke territorieholdende individer eller par ofte vil ses fouragere i småflokke. Ud over de lokale krager, kommer der om vinteren ofte gæster nord og øst fra, og de vil ofte blandes med de ikke territorieholdende fugle. Ynglebiologi Kragerne bliver ynglemodne som toårige, men begynder sjældent at yngle før de er 3-5 år gamle. De er livslangt monogame, og de holder til i det samme territorium år efter år, hvor de i mange tilfælde genbruge eksisterende reder. Reden anlægges i mange forskellige træer, både løv og nåletræer, i en grenkløft eller tæt på stammen, på gren i den øverste del af kronen. Det kan være i enkeltstående træer, i smålunde eller i skovbryn og lysninger i skoven. Til venstre kragerede i grenkløft, og til højere fodring af udfløjen unge (midt juli). 4

5 Det er først og fremmest hunnen der bygger reden, og en ny rede bygges på omkring 20 dage. Den består af fire lag, hvor det yderste er grene og kviste, der fyldes derefter op med et lag af barkstykker og græs, dernæst laves en skål af mudder, der eneligt fores med bløde materialer, som fjer, dun og hår. Yngleforløbet hos gråkrage/sortkrage Gråkragerne har et årligt kuld men lægger om hvis kuldet ødelægges. Omlægning kan foregå til helt hen i begyndelsen af juni, men kuldene bliver mindre. Det er hunnen alene der ruger, men bliver fodret af hannen. Ungerne fodres af både han og hun, men i begyndelsen er det hovedsagligt hannen der bringer føden. Der er en forholdsvis lange redetid. *Føringstiden er omkring to måneder, men familien holder ofte sammen til hen på vinteren. Kuldestørrelsen er på 3-6 æg Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 4-7 dage Rugning: dage Klækning: 2-3 dage Redetid: ca. 1½ måned Føringstid: *Ca. 3-6 måneder Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Ved omlægninger er kuldene mindre. Marts April Maj Juni Juli August September Fuglehåndbogen på nettet Æglægningen begynder for det meste i slutningen af marts, for det meste lægges 4-5 æg med et døgns mellemrum. Det er kun hunnen der ruger, men hannen bringer føde til hende i rugeperioden, og de er Fælles om at bringe føde til ungerne, men i begyndelsen bliver hunnen for det meste ved reden for dels at varme ungerne, og dels for at beskytte mod røveri, ofte fra andre krager, den største naturlige årsag til tab af æg eller unger er faktisk røveri fra andre krager. Tager man et gennemsnit producerer et par omkring 1½ unge pr. kuld, nogle lidt mere, men mange når slet ikke at få udfløjne unger. Ungerne opholder sig i reden i ca. seks uger, og opvartes derefter i tre til seks måneder, og de kan eventuelt blive i området ind i den følgende ynglesæson, hvor de så fungerer som hjælpere for forældrefuglene. Føde Kragerne er det man betegner omnivore (altædende), planteføde, animalsk føde fra hvirvelløse dyr som insekter, snegle, orm, muslinger, krebsdyr mm., til hvirveldyr, som fugle, fugleunger, fugleæg, gnavere, harekillinger, etc. De ynder også ådsler og affald. Kragefugle er generelt opfindsomme, og er fødeemnerne hårdskallede som f.eks. muslinger, flyver de op, og kaster dem ned på sten. Deres australske slægtninge er endnu mere sofistikerede, og kan tilvirke redskaber til at fiske føde ud fra steder, hvor de ikke kan nå den med næbbet alene. Hovedparten af føden bliver taget på jorden men, i fuglenes yngletid fourageres også i træer og buske efter æg og unger. Den søger føden både fra luften og ved at bevæge sig rundt på jorden. Som flere andre kragefugle, gemmer kragerne også forråd, men for det meste kun for nogle dage. Der er eksempler på, hvordan krager har samlet muslinger ved lavvande, og gemt dem over højvandslinjen, for at fortære dem nogle dage senere. Territorieholdende fugle søge først og fremmest føde på territoriet, enkeltvis eller sammen partneren. Ikke territorieholdendende fugle og vintergæster ses ofte fouragerende i småflokke. 5

6 Toprovdyr Gråkrage Gråkragen er omnivor (altædende). Animalsk og vegetabilsk, såvel som ådsler og affald indgår i udvalget. Insekter, larver, orme, snegle etc. Hvirveldyr som fugleunger, smågnavere, og svækkede større dyr. Røver ofte reder for både æg og unger. Ved stranden krebsdyr etc. i opskyl. Det placerer gråkragen på tre niveauer, som planteæder og rovdyr på første og andet niveau. Rovdyr Rovdyr Planteædere Primærproduktion Planter Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Levested/habitat Kragerne findes stort set i alle landskabstyper, men som ynglehabitat foretrækker de åbne eller halvåbne områder med spredte træer, smålunde, hegn, skovbryn eller større lysninger i skoven. Der skal være åbent land, marker og enge, i nærheden, hvor de kan søge føde. Er også indvandret til byen, hvor de lever i parker etc. Fældning De voksne fugle har en fuldstændig fældning, som oftest begynder i slutningen af yngleperioden, og varer til september/oktober. De ikke ynglende fugle begynder før de ynglende individer, og hannen begynder normalt først. Ungfuglene begynder deres delvise fældning i en alder af ca. syv uger. Det er kropsfjerene og vingedækfjerene der fældes. Gråkrage i fældning tidligt september 6

7 Alder og dødelighed Den ældste kendte vildlevende krage (sortkrage) blev 19 år. Generationslængden ligger omkring 5 år. Dødeligheden er stor i løbet af det første år, i området 60-70%, derefter falder den til 25-30%, men er lokalt meget afhængig af efterstræbelse og jagt, som er den hyppigste dødsårsag. 7

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs-1.0:03.12.2015) Husskade. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs-1.0:03.12.2015) Husskade. Status Husskade Videnskabeligt navn Pica pica (L) Status Husskaden er en almindelig og talrig fugl over hele landet. Oprindeligt har den beboet åbne skove med buskvækst og steppeagtige områder. I dag er den i

Læs mere

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status Gul vipstjert Videnskabeligt navn Motacilla flava (L) Status Den gule vipstjert er udbredt over det mest af landet, men det er i langt overvejende grad på strandengene langs vore kyster, og på enge ved

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Helt tæt på ynglende lille præstekrave

Helt tæt på ynglende lille præstekrave Helt tæt på ynglende lille præstekrave Af Asbjørn Jensen, artsekspert i Atlas III Som et eksempel på en velegnet yngleplads for lille præstekrave er her valgt området omkring Nykøbing Falsters sukkerfabrik,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Vejledning i fældefangst

Vejledning i fældefangst Arkivfoto/Danmarks Jægerforbund, Kalø Vejledning i fældefangst DET ER VIGTIGT at betragte regulering som en del af vildtplejen, der med hjemmel i lovgivningen kan sikre en effektiv indsats. Fældefangst

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

At holde høns. Få inspiration og viden om hønsehold. Sammen med din nabo eller i din egen have. www.hoenspaasamsoedk. www.dn.dk

At holde høns. Få inspiration og viden om hønsehold. Sammen med din nabo eller i din egen have. www.hoenspaasamsoedk. www.dn.dk At holde høns Sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold www.hoenspaasamsoedk www.dn.dk AT HOLDE HØNS Sammen med din nabo eller i din egen have September 2014 Samsø

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Knopsvane han i imponerepositur Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Hans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier

Hans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier Hans J. Nielsen Træning af Rovfugle Atelier 2006 Forlaget Atelier www.atelier.dk ISBN 87-7857-752-8 Layout: Elisabeth Gothart 2006 Bogen er skrevet af Hans Nielsen Tak til Leonard Durman-Walters Leonard

Læs mere

Havørne-parret på Tærø 2010.

Havørne-parret på Tærø 2010. Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst

Læs mere

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Solsort. Data for solsort. Vingelængde (cm)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Solsort. Data for solsort. Vingelængde (cm) Solsort Videnskabeligt navn: Turdus merula Status og udbredelse Solsorten er vor talrigeste ynglefugl, med næsten 2 millioner ynglepar. Den er oprindeligt en skovfugl, men har inden for de seneste 100-150

Læs mere

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Hvis du besøger Møns Klint, kan du både se sjældne og almindelige fugle, pattedyr og insekter. Der er rigtig mange fugle i området. Flagspætten og lærken høres på lang

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Morgenfruen. HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen. Udebørnehaven

Morgenfruen. HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen. Udebørnehaven Udebørnehaven Morgenfruen HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen Fra havelågen føres du gennem skoven af bærbuske, frugt- og nøddetræer til en lysåbning i det grønne. I det fjerne hjørne skimter

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune Teknik og Miljø 2015 Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune 2 2 3 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og læring. Til bevægelse

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Adskiller overordnet levende organismer i større grupper Planteriget, dyreriget Animalia (Dyreriget)

Adskiller overordnet levende organismer i større grupper Planteriget, dyreriget Animalia (Dyreriget) Taksonomi/Fylogeni/Systematik/Arter/Navngivning Taksonomi er den faglige disciplin, der dels navngiver de enkelte levende organismer, og dels sammen med fylogenien, placerer dem i deres indbyrdes slægtskab.

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter Måger i byen når mågen bliver en uønsket indflytter Mange borgere oplever mågen som en smuk og interessant fugl at studere på nært hold. Andre opfatter den som en støjplage, specielt i fuglens yngletid.

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002

Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 2002-1 Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 Otto Buhl Den 20. april begyndte det lille blå flimmer Celastrina argiolus (L.) (Skovblåfugl), som det er blevet sædvane i de senere mange år,

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Det biologiske grundlag for jagt

Det biologiske grundlag for jagt Det biologiske grundlag for jagt Bæreevne Dyresamfund (en bestand) er en naturværdi, der fornyer sig, og som tåler afhøstning (afskydning=jagt), hvis en sådan sker inden for tilvækstens rammer. Bevarelse

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (1.0: ) Rødhals

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (1.0: ) Rødhals Rødhals Videnskabeligt navn: Erithacus rubecula (L) Folkelige navne: Rødkælk (en fordanskning af det tyske Rotkelchen (rødstrube)) Udbredelse og status I Danmark er rødhalsen en almindelig yngletrækfugl,

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Blishøne. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Blishøne. Status Blishøne Videnskabeligt navn: Fulica atra Status Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark, udbredt over hele landet, men lidt mere spredt i Vestjylland. De fleste danske blishøns er nok standfugle,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Australien - jagt på vandbøffel

Australien - jagt på vandbøffel Australien - jagt på vandbøffel I Australien kan Aurora Jagtrejser tilbyde jagt i 3 forskellige områder. I Nothern Territory direkte ved Kakadu Nationalpark, ved Couburg Peninsula og ved Queensland. Den

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004

Læs mere

Notat om belægningstyper på Fodsporet

Notat om belægningstyper på Fodsporet Notat om belægningstyper på Fodsporet Indledning I dette notat gennemgås 11 forskellige løsningsmodeller, som enten er fremkommet i den offentlige debat og/eller er foreslået af projektgruppen. Modellerne

Læs mere

Efterårstræk på Stevns

Efterårstræk på Stevns Efterårstræk på Stevns Af Tim Andersen De fleste forbinder et efterårstræksted for landfugle med vest- og sydvendte pynter. At det ikke altid behøver at være sådan, er Stevns Klint et eksempel på. Her

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Fat cykelstyret. Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013

Fat cykelstyret. Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013 Fat cykelstyret Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013 Indledning Denne præsentation er en grafisk fremstilling af de regionale data fra Panorama projektets spørgeundersøgelse.

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere

I 2011 tilstræbes tillige gennemført en DOF-base-aften et centralt sted i Vestsjælland for nye og lettere trænede brugere.

I 2011 tilstræbes tillige gennemført en DOF-base-aften et centralt sted i Vestsjælland for nye og lettere trænede brugere. Handlingsplan for DOF-Vestsjælland, 2011 DOF arbejder i Danmark og internationalt indenfor følgende fire spor: indsamling og udbredelse af viden om fugle formidling af fugleoplevelser i naturen beskyttelse

Læs mere

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75 75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted

Læs mere

Baggrund: Beføjelser:

Baggrund: Beføjelser: Indsatsplan om regulering af måger 2015/2016 Baggrund: Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i Danmark ja i det meste af Europa, hvor især

Læs mere

Varedeklaration for Vildtudbyttet

Varedeklaration for Vildtudbyttet Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for Vildtudbyttet 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Vildtudbyttet 0.2 Emnegruppe Miljø og energi 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor

Læs mere

side 1 af 2 Fantasilege

side 1 af 2 Fantasilege side 1 af 2 Troldebo en verden med feer og trolde Naturen kan appellere til fantasien og historier om trolde, feer, drager, dæmoner, gnoer, alfer m.m. Denne leg tager udgangspunkt i disse fortællinger.

Læs mere

International matematikkonkurrence

International matematikkonkurrence Facit til demoopgaver for 6. og 7. klassetrin Navn og klasse 3 point pr. opgave Facit 1 Hvilken figur har netop halvdelen farvet? A B C D E 2 På min paraply fra Australien står der KANGAROO: Hvilket af

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT

Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT 2013 Indhold: Generelt.. 3 Hæk. 3 Græs. 4 Træer 4 Terrasser 4 Facader 5 Redskaber, værktøjer og færdsel.. 5 Haveaffald og andet affald...

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere