NOTAT. Notat om Vækstområde Fyn - Landsplanredegørelse 2009

Transkript

1 NOTAT Plankontoret Flakhaven Odense C Tlf Fax bmf@odense.dk Notat om Vækstområde Fyn - Landsplanredegørelse 2009 Fyn og Verden De store byer er lokomotiver for udviklingen i Danmark. Det viser udviklingen på landsplan, hvor det direkte kan aflæses, at væksten i arbejdspladser og boliger især sker omkring de store bykoncentrationer. Odense er Danmarks 3. største by. Som den eneste reelle storby i regionen fungerer Odense som hovedby i Region Syddanmark og har derfor en central rolle i forhold til vækst og udvikling af regionen. DATO 10. oktober 2008 REF. ACLO JOURNAL NR. 2008/ Udover at fungere som kraftcenter for regionen spiller Odense også en væsentlig rolle som hoved- og centerby for Fyn. Danmarks 5 største byer pr. 1. januar 2008 Hovedstadsområdet Århus Odense Aalborg Esbjerg Indbyggertal i Region Syddanmark Kilde: Region Syddanmark 1/11

2 Fyn ligger som et naturligt bindeled mellem Det østjyske Bybånd og Hovedstaden. Fyn matcher de to vækstcentre og vi ser derfor os selv som et vækstcenter. Regionernes geografi Kilde: Landsplanredegørelse 2006 Odense og Fyn ligger rent geografisk centralt. I en afstand af 2 timer dækker vi over halvdelen af Danmark. Fyn er et vækstområde med større og mere naturlig sammenhængskraft end f.eks. Østjylland. Dette skyldes, at der dels ikke findes naturlige barrierer, der forhindrer sammenhængskraften, dels at Fyn har en naturlig rollefordeling mellem byerne. 2/11

3 Af Landsplanredegørelse 2006 fremgår det at Adgang til beskæftigelse er en vigtig forudsætning for vækst og udvikling. Fyn er en del af vækstaksen set i forhold til arbejdspladspotentialet. Sammen med Østjylland og Hovedstadsområdet udgør vi det såkaldte vækst-h. Kilde: Landsplanredegørelse 2006 Fyn en sammenhængende landsdel Fyn er en naturlig, geografisk og historisk sammenhængende landsdel uden fysiske barrierer. Fra har Fyn været et selvstændigt amt, hvor regionale interesser indenfor infrastruktur, offentlig service samt natur og miljø er koordineret og afstemt. I den periode er der også arbejdet sammen om erhvervs- og landspolitiske tiltag. Samarbejdet på turistområdet er fortsat idet Fyntour er blevet til Syddansk Turisme og dermed udvidet til hele Syddanmark. I dag er et net af landeveje mellem største fynske byer, motorvejen Middelfart-Odense-Nyborg (E20), motorvejen Odense-Svendborg (A9) samt togforbindelserne på samme strækninger med til at sikre Fyn som et sammenhængende arbejdskraftopland. Odense er hovedbyen med godt af de fynske arbejdspladser. De seneste års vækst i arbejdspladser er ikke kun sket i Odense. Relativt set har Svendborg, Kerteminde, Assens og Nordfyn haft en fremgang over landsgennemsnittet. Der er især skabt nye arbejdspladser indenfor forretningsservice, handel og byggebranchen på Fyn. Pendlingstiden er typisk maksimalt 45 min på Fyn. 3/11

4 På sundhedsområdet forsætter samarbejdet bl.a. med arbejdsdelingen mellem de lokale sygehuse i bl.a. Svendborg, Fåborg, Nyborg og Odense Universitets Hospital, der også samarbejder med hele Syddanmark. På Fyn kan man stort set få alle landets uddannelser de fleste uddannelsesinstitutioner er samlet i Odense, der alene har 22 videregående uddannelsessteder, men Sydfyn har også seminarer og søfartsskole i Svendborg og på Ærø. Samarbejde på uddannelsesområdet har blandt andet resulteret i en fælles hjemmeside studievalg.dk. På kan man se det samlede udbud af uddannelser i Odense med over 80 forskellige uddannelser. I de seneste år er der relativt flere studerende på Fyn der har færdiggjort almene gymnasiale uddannelser og mellemlange- og videregående uddannelser end i landet som hele. Fyns centrale placering midt i landet og det store udbud af forskellige uddannelser gør det attraktivt at tage sin uddannelse her. Det ses på antallet af unge tilflyttere til primært Odense. Dagligvarehandlen på Fyn sker i de lokale byer, mens Odense dækker en større del af handlen med udvalgsvarehandlen, da den er Danmarks tredje største handelsby. Et nyt Ikea ved Rosengårdcenteret, der vil blive landets største, ventes at styrke denne position. folketal 1.januar Hele landet ,2% Assens ,1% Faaborg-Midtfyn ,6% Kerteminde ,4% Langeland ,4% Middelfart ,2% Nordfyns ,8% Nyborg ,9% Odense ,6% Svendborg ,2% Ærø ,3% Fyn ,2% Fyn er statistisk set et gennemsnit af Danmark og har alle problematikker samlet på et sted dels vækstpotentialet i de større byer, dels udkantsproblematikker på de sydfynske øer. Indbyggertallet på Fyn nærmer sig og befolkningsudviklingen har i de seneste år relativt fuldt landsgennemsnittet. Odense bys indbyggertal er på godt pr. 1. januar Til sammenligning er indbyggertallet i Kolding, Vejle og Fredericia tilsammen ca /11

5 Odense bys indbyggertal er vokset med 4% mod Trekantsbyerne 2% fra Odense har på det område styrket sin position som Syddanmark hovedby. Vækstcenter Fyn potentialernes land Odense potentielle vækstområder: Bioteknologi og sundhed, robotter og produktionsteknologi, kommunikation og IT, oplevelsesøkonomi, erhvervsgartneri. Fyn og Odense er i erhvervs- og bosætningsmæssig forstand nært forbundne oplande. Odense har regionens største arbejdskraftopland med arbejdspladser og alle landsdelscenterfunktioner repræsenteret og Region Syddanmark og Fyn er det naturlige næropland, med hovedvægten lagt på bosætning på Fyn. Fyns Amt udarbejdede i 2004 PULS og OPUS rapporterne, der opsummerede potentialer, udfordringer og lokalestyrker for de enkelte fynske egne og med OPUS sattes fokus op Odense. Disse udgør sammen med andre senere kilder baggrunden for nedenstående. Odense har vækstområder indenfor sektorområderne; bioteknologi og sundhed, der knytter sig til styrkepositionen sundhed og uddannelse. Robot og produktionsteknologi knytter sig til styrkepositionerne indenfor for uddannelse og fremstilling og vækstområdet Kommunikation og IT lægger vægten på styrkepositionerne indenfor bl.a. styrkeområdet indenfor kommunikations branchen. Odenses satsninger på kulturlivet og detailhandelen understøtter oplevelsesøkonomien som vækstområde. Medie- og reklamebranche Odense har en styrkeposition inden medie og reklamebranchen. Odense er hjemby for TV2 og en række medieproduktionsvirksomheder og reklamebureauer. SDU har styrket medieklyngen med etableringen af en journalistuddannelse på Odense universitet. Detailhandel Odense er det stærkeste detailhandelscenter i Syddanmark, hvor der samlet blev omsat for 11,4 mia. i Det gør det til Danmarks tredje største handelscenter. Detailhandelen i Odense er koncentreret i en stærk bymidte med et varieret butiksudbud og intimt bymiljø med kulturelle aktiviteter, cafeer og restauranter. Der er vedtaget planer for et nyt m² stort indkøbscenter i tilknytning til bymidten med tilhørende parkeringsmuligheder. Det planlagte center ventes at styrke det samlede detailhandels udbud i bykernen. Bykernen suppleres 5/11

6 af det omsætningsmæssigt endnu større aflastningscenter SØ med Danmarks største overdækkede indkøbscenter Rosengårdscentret og Bilka og Fynbyen. IKEA er ved at opføre Danmarks største varehus på m² i aflastningsområdet. Uddannelse Odense er Syddanmarks største uddannelsesby ikke blot på grund af de mere end studerende, men også i kraft af stor bredde og specialisering i de mange videregående uddannelsestilbud, som udbydes af SDU, der med studerende er Danmarks tredje største universitet og mange andre videregående uddannelser samlet under bl.a. University College Lillebælt med mere end studerende. Tilstedeværelsen af de mange forskelligartede uddannelsesretninger giver byen Syddanmarks stærkeste studiemiljø med en tilhørende variation i ungdomskulturen og et rigt udbud af fritidsaktiviteter. Odense Kommune yder endvidere studiejobgaranti. SDU har siden 2000 øget sit optag af studerende med 50 % og der er behov for at udvide universitets bygninger på Campus i. Danmarks største hospital Odense Universitets Hospital er Skandinaviens største hospital. Hospitalet arbejder tæt sammen med SDU om uddannelse og forskning. Region Syddanmark har besluttet at opføre et nyt universitetshospital til afløsning for det nuværende hospital. Det nye universitetshospital, der bliver på ca m², skal bygges i et nyt byudviklingsområde, der ligger i umiddelbar tilknytning til Odense Universitet/SDU. Udover det nye universitetshospital skal udviklingsområdet ved SDU udvikles med en udbygning af den eksisterende forskerpark, som skal udvides til i alt m², med et portalområde på ca m 2, der skal rumme forskellige bymæssige funktioner som konferencefaciliteter, hotel, café, restaurant, kontorerhverv mv. samt en udvidelse af Odense Universitet på ca m 2. Med det nye hospitalsområde med forskningsfaciliteter og portalområdet er Odense rigtig godt rustet til at fremme potentialet indenfor uddannelse og sundhed på landsplan. Odense er med de planlagte investeringer rustet til at kunne sikre universitetshospitalet optimale vækstbetingelser fremover til gavn for regionens borgere. 6/11

7 Odense er lokomotiv for udviklingen byudviklingsakse fra havn til universitet De mange nye initiativer og udviklingsprojekter sætter sig markante spor i Odense i årene frem til Der tegner sig således en udviklingsakse, som løber fra havnen med den igangværende udbygning af havnens tidligere erhvervs- og havnearealer til spændende og tætte moderne bymiljøer der huser en blanding af kreative erhverv, vandkulturhus og boliger, over transformationen af den omdiskuterede Thomas B. Thrigesgade med opførelse af nyt musik- og teaterhus og en massiv omlægning af trafikken til bæredygtige strømme med etablering af en letbane og generobring af de tidligere gadearealer til byformål. Letbanen skal forbinde bymidten med det stærke kommercielle detailhandelscenter ved Rosengårdscentret med det nye byudviklingområde på SDUområdet. Odense som lokomotiv afspejles i største stigninger i ejendomspriser efter Århus og København Højkonjunkturen har - med lidt forsinkelse - sat sit præg på udviklingen i Odense i de senere år. Det ses bl.a. på udviklingen i ejendomspriserne i Odense. I perioden fra 2005 til 2008 har Odense haft den største reelle stigning i m 2 -prisen for parcel- og rækkehuse, næst efter Århus. I samme periode har Odense haft den største reelle stigning i m 2 -prisen for ejerlejligheder. Nordfyn Nordfyn potentielle vækstområder: Oplevelsesøkonomi, vidensindustri, erhvervsgartneri og lufthavnen. Nordfyn har potentielle vækstområder indenfor oplevelsesøkonomien med en strategisk satsning på udvikling af turismeerhvervet gennem klyngedannelse og forbedret marketing. På Nordfyn er der et potentielt vækstområde som bosætningsfunktion i forhold til det kreative vækstlag, i synergi med Odense. De traditionelle gartnerierhverv har et potentielt vækstområde indenfor udvikling af unikke produkter og fordret distribution. Lufthavnen er et potentielt vækstområde, som kan udvikles til evt. cargo lufthavn til Service lufthavn for små og mellemstore fly mv Vestfyn Vestfyn potentielle vækstområder: Forretningsservice (IT mv.) jern- og metalindustri. 7/11

8 Vestfyn har potentielle vækstområder indenfor forretningsservice og jern og metalindustrien. Østfyn Østfyn potentielle vækstområder: Oplevelsesøkonomi og forretningsservice Østfyn har potentielle vækstområder indenfor oplevelsesøkonomi og forretningsservice. Nyborg Kommune er inde i en positiv udvikling med en stor og varieret bosætning, der også tiltrækker folk fra Sjælland. Sydfyn Sydfyn - potentielle vækstområder: Forretningsservice (IT mv.), filmproduktion, oplevelsesøkonomi, nødhjælpsudstyr, idræt og maritime erhverv Sydfyn har et potentielt vækstområde indenfor forretningsservice i form af tilstedeværelse af attraktive bosætningsmiljøer med store kulturelle miljøer og det sydfynske øhavs naturmæssige værdier. På sydfyn er filmproduktion et potentielt vækstområde som understøttes af lokale filmproduktionsfaciliteter og som har et samspil med mediemiljøet i Odense. Oplevelsesøkonomien er et potentielt vækstområde kva nærheden til det storslåede og uspolerede sydfynske øhav og de velbevarede autentiske yderområder på Langeland og øerne i særdeleshed. Svendborg supplerer med gode oplevelsesmuligheder og events. Nødhjælpsudstyrsbranchen udgør en selvstændigt potentiel vækstklynge i Svendborg. Idræt udgør et vigtigt potentielt vækstomåde for sydfyn hvor der på aksen fra Ollerup idrætshøjskole over Svendborg sportcollege til Oure strækker sig en stribe voksende uddannelsesinstitutioner mv.. De maritime erhverv er traditionelle styrkepositioner for sydfyn med tilstedeværelse af videregående uddannelsesinstitutioner udgør potentielle vækstområder. De fynske udfordringer Fyns rolle i landsplanlægningen Fyn har med sin centrale placering i landet og sin gode infrastruktur omkring det store H en naturlig og vigtig rolle at spille for væksten og udviklingen i hele Danmark - på lige fod med Hovedstadsområdet og det østjyske bybånd. Fyn er inde i en god udvikling med mange vækstpotentialer. Som det fremgår af Landsplanredegørelse 2006 indgår store dele af Fyn som en del af vækstaksen, set i forhold til arbejdspladspotentialet. Alligevel har Fyn ikke fået en rolle i landsplanredegørelsen. I Landsplanredegørelse 2006 er Fyn vist som mellemstor byregion, hvor der lægges op til, at der inden for Region Syddanmark skal udvikles et samspil mellem hovedbyerne, samt aftales en rollefordeling mellem disse. 8/11

9 En aftale om rollefordelingen mellem Odense, Esbjerg og Sønderborg forekommer hverken at være relevant eller interessant, idet Odense allerede er hovedby for hele Region Syddanmark. På grund af den geografiske spredning forekommer et samspil mellem de mellemstore byregioner i Region Syddanmark også som en kunstig konstruktion. Konstruktionen ligner derfor mere en restkasse end en reel mulighed. En rolle som nyt vækstcenter i landsplanlægningen vil derimod være langt mere hensigtsmæssig og naturlig for Fyn. Viljen til at samarbejde som et Vækstcenter Fyn er til stede blandt de fynske borgmestre. Første initiativ er således etableringen af et fælles fynsk plansekretariat, der kan varetage de specielle fynske behov i forhold til landsplanlægningen. At Middelfart Kommune ønsker at fortsætte som en del af det østjyske bybånd er der stor forståelse for. Dette anses for at være en stor styrke for hele Fyn, idet der hermed er skabt en direkte, fysisk kobling til det østjyske bybånd. Hvis den positive udvikling Fyn skal videreføres, er det afgørende, at Fyn bliver sikret en ligeværdig status i Landsplanredegørelse 2009, så der åbnes de samme muligheder for udvikling og vækst som i det østjyske område. Samtidig er det vores opfattelse, at en inddragelse af Fyn i det potentielle udviklingsområde vil bidrage til en bedre fordeling af væksten omkring det store H, så der sikres flere grønne huller i det sammenhængende urbane bybånd helt i tråd med ministerens ønsker. Endelig er det vigtigt for hele landet, at den kommende landsplanredegørelse ikke kommer til at skævvride udviklingen ved at al fokus bliver tildelt det østjyske bybånd - som derved vil blive favoriseret på bekostning af resten af landet. Yderområderne Landsplanredegørelse 2006 har i høj grad fokus på vækstområder og vækstpotentialer. Herved får yderområderne igen - ikke særlig megen opmærksomhed. Landsplanredegørelsen er således ikke særlig præcis omkring, hvad der skal ske med yderområderne. Der peges på igangsættelse af diverse projekter, der kan belyse områdernes rolle men der er ingen konkrete bud på, hvilken rolle, de skal have. De sydfynske øer er i landsplanredegørelsen udpeget som yderområder, og kommunerne har i forvejen stor fokus på de problematikker, dette medfører. 9/11

10 De kommunale tiltag kan dog alene ikke løfte disse problematikker det er i høj grad et landsplananliggende. Der efterlyses derfor en klar landspolitisk tilkendegivelse af, hvilken rolle yderområderne skal have fremover eller om de overhovedet skal have en rolle. De sydfynske øer har helt klart en rolle at spille i forhold til de øvrige fynske kommuner, alene i kraft af de meget anderledes tilbud, de har. Et fælles samarbejde om og udpegning af et fynsk vækstområde vil givetvis kunne være med til at løfte udviklingen på øerne. Men det kræver en landspolitisk velvilje. Vi efterlyser derfor, at man i landsplanmæssig sammenhæng peger på helt konkrete virkemidler i forhold til afhjælpning af yderområdeproblematikkerne. Infrastruktur er lig med sammenhængskraft Infrastruktur er ikke længere en del af landsplanredegørelsen men det gør ikke emnet mindre vigtigt for landsplanlægningen. Infrastruktur er i høj grad et vigtigt parameter for sammenhængskraften på såvel landsplan som i de enkelte landsdele. Vækst og udvikling er afhængig af en infrastruktur, der hele tiden er tilpasset de aktuelle behov. Derfor kan landsplanlægningen heller ikke ses uden sammenhæng til infrastruktur. Infrastrukturkommissionens rapport peger på konkrete løsningsforslag af trafikmæssig karakter. Der mangler en helhedstænkning af det samlede infrastruktursystem i Danmark. Denne helhedstænkning kunne passende ligge i landsplanredegørelsen. I en tid, hvor der skal tænkes i klimastrategier og i bæredygtighed er det vigtigt, at der sættes særligt fokus på den kollektive trafik som et reelt alternativ til privatbilisme. Det er ingen hemmelighed, at især bustrafikken er hårdt trængt økonomisk. De enkelte kommuner har ingen handlemuligheder for at sikre den offentlige bustrafik, hvor servicen forringes væsentligt, såfremt der ikke gribes ind. Der er derfor fare for, at borgerne i fremtiden ser befordring i egen bil som meget mere attraktiv frem for den kollektive trafik. Et forhold, der ikke harmonerer med indsatsen for at reducere CO2-udledningen på landsplan. Vi vil derfor opfordre til, at regeringens påtænkte massive investeringer i banetrafikken følges op af lige så massive investeringer i bustrafik. 10/11

11 Bustrafikken transporterer væsentlig flere passagerer end banetrafikken og er mange steder en forudsætning for, at passagererne vil benytte banen. Der er behov for, at der handles nu og investeres i bustrafik, således at sammenhængskraften i det kollektive trafikudbud ikke falder fra hinanden - for så bliver det først rigtigt dyrt at sikre en sammenhængende infrastruktur i hele Danmark. Krav til Landsplanredegørelse 2009 Fyn ønsker at blive udpeget som et vækstcenter på lige fod med det Østjyske bybånd og Hovedstadsområdet. Ønsket er begrundet i Odense position som landets tredje største by og Syddanmarks hovedby med styrer som et stort arbejdskraft opland, universitetsby med mange uddannelsestilbud, universitetshospital, forskerpark og et af landets største handelscentre. Fyn har en Naturlig sammenhæng i det Danske Vækstbånd. Fyn har med ca indbyggere og en placering midt i landet på det store motorvejs-h og hovedjernbanelinjen mellem København og Århus potentialet til placering af virksomheder og institutioner, der satser på kun en central placering i Danmark. Det kan også være virksomheder som ser en fordel i nærheden til et stort arbejdskraftpotientiale med et højt udddannelsesniveau eller virksomheder, der søger samarbejde med universitetet eller universitetshospitalet. Landsplanredegørelsen må indeholde klare udmeldinger om udkantsproblematikken. Staten kan ikke lade udkantsproblemerne forsætte. Der skal gøre en indsats for at reducere effekterne af en stigende affolkning af udkantsområderne, således at borgerne og de nationale værdier, der ligge her også kan arbejde til gavn for samfundet på en fornuftig måde. 11/11