Udviklingsudvalg for Vindmølleindustrien. Tirsdag d. 24. november 2009 kl i Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6D.

Transkript

1 Udviklingsudvalg for Vindmølleindustrien Pia Maul Andersen, 3F Svend Erik Jensen, 3F Kurt Thomsen, 3F Siemens A/S Svend Nilsson, 3F - Vestas Blades A/S N. P. Ravn Eriksen, DI Raghad Mahdi Pedersen, Vestas Control Systems A/S Joan Iversen, LM Glasfiber Max Lehmann, Vestas Nacelles A/S Hermed indkaldes til udvalgsmøde Tirsdag d. 24. november 2009 kl i Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6D København V med efterfølgende frokost i Grøften, Tivoli (Evt. afbud til møde eller frokost bedes meddelt undertegnede) OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af udvalgsmøde d. 2. april Status på vindmølleoperatøruddannelsen 4. Forslag til udvidelse af uddannelsens skoledel udkast til udviklingsredegørelse 5. Meddelelser 5.1. Nye udvalgsmedlemmer 5.2. Klimabrochure 5.3. Møder i Eventuelt Med venlig hilsen Jette Højbjerre Side 1 af 4

2 DAGSORDEN EGNE NOTATER 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af udvalgsmøde d. 2. april 2009 Referat fra møde d. 2. april 2009 vedlægges som Bilag 2 til orientering. 3. Status på vindmølleoperatøruddannelsen Bekendtgørelse og uddannelsesordning for vindmølleoperatøruddannelsen trådte i kraft pr. 1. august 2009 Kan ses på IU s hjemmeside ionogudvikling/vindmoelletekniker/mekanikogmontage/ Der er endnu ikke optaget elever på uddannelsens hovedforløb. 2 virksomheder er godkendt som uddannelsesteder: Vestas DMP Mølleservice 4. Forslag til udvidelse af uddannelsens skoledel udkast til udviklingsredegørelse Formandskabet har afholdt møde med Undervisningsministeriet (UVM), som ikke vil afvise, at det fra august 2010 kan godkendes, at uddannelsens skoleundervisning på hovedforløbet udvides fra 12 til 20 uger. Ønsket om en evt. skoleudvidelse skal ansøges specifikt og fremgå af den udviklingsredegørelse, som udvalget d. 27. november skal indsende til UVM. Redegørelsen er en del af de opgaver, som udvalget har i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Udvalgene skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser. Det faglige udvalg skal en gang om året indsende en redegørelse til Undervisningsministeriet herom. Formålet med udviklingsredegørelsen er at sikre en optimal uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder og ønsker om ændringer i uddannelsesbekendtgørelsen skal fremgå af udviklingsredegørelsen. Udkast til udviklingsredegørelse 2010 vedlægges som Bilag 4 til kommentering. Formandskabet anbefaler, på baggrund af udviklingsredegørelsen, at: 1. Udvalget ansøger i UVM om, at skoleuddannelsen på hovedforløbet udvides fra 12 uger til 20 uger med Side 2 af 4

3 DAGSORDEN EGNE NOTATER ikrafttrædelse fra 1. august Uddannelsesmålene gennemgås metodisk med henblik på at vurdere, om de eksisterende mål kan nås på den angivne tid. 3. Det vurderes, om der er behov for nye uddannelsesmål - bl.a. inden for: Teknisk engelsk Kulturforståelse Tværfagligt samarbejde og kommunikation Robotteknologi Håndtering og efterbehandling af kompositmaterialer Navigation i forskellige datasystemer Forretningsforståelse Planlægning og projektledelse Personlig sikkerhed Forståelse for brugeradfærd og materialekendskab Innovation Evt. nye kompetencemål inden for hele det energiteknologiske felt 4 Der udarbejdes en tidsplan for arbejdet, således at et revideret udkast til bekendtgørelse kan leveres til UVM til godkendelse medio april. 5 Uddannelsesordningen revideres parallelt hermed og udsendes til godkendelse på skolerne i maj - juni Meddelelser 5.1. Nye udvalgsmedlemmer DI har udpeget Raghad Mahdi Pedersen, Vestas Control Systems A/S og Max Lehmann Vestas Nacelles A/S i udvalget. 3F har udpeget Svend Nilsson, Vestas Blades A/S i udvalget. Revideret medlemsliste vedlægges som Bilag 5.1 til orientering Klimabrochure IU har udgivet en pjece: Energi, klima og miljø et overblik over uddannelser, som gerne skal være udsendt til udvalgets medlemmer. Kan også downloades på Møder i 2010 Formandskabet har reserveret følgende datoer til møder i udviklingsudvalget i 2010: 4. februar 27. maj 30. august 25. november Mødetidspunkt og sted er endnu ikke fastlagt. Side 3 af 4

4 DAGSORDEN EGNE NOTATER 6. Eventuelt BILAGSLISTE Bilag 2 Referat af udvalgsmøde d. 2. april 2009 Bilag 4 Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til vindmølleoperatør Bilag 5.1. Udvalgsliste november 2009 Side 4 af 4

5 Bilag 2 Udviklingsudvalg for Vindmølleindustrien Referat fra udvalgsmøde torsdag d. 2. april 2009 på Vestas Control Systems A/S Tilstede: Pia Maul Andersen, Svend Erik Jensen, Kurt Thomsen, Joan Iversen, N. P. Ravn Eriksen, Leif Thorup, Lars Skibdahl og Jette Højbjerre Afbud: Marianne Holst Larsen og Leif Blok DAGSORDEN REFERAT 1. Godkendelse af dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat af udvalgsmøde d Referat fra udvalgsmøde d vedlægges til orientering som bilag Godkendelse af referat af udvalgsmøde d Referatet blev godkendt uden kommentarer. 3. Udviklingsudvalgets (UU) ansvars- og kompetenceområder Som en konsekvens af, at uddannelsesansvaret nu er placeret hos DI og 3F, bliver udvalget en del af det fælles IF udvalg som for samtlige DI/IF udviklingsudvalg fører forhandlinger om og tager beslutninger i overordnede uddannelsespolitiske og strategiske spørgsmål. Formandskabet har derfor taget initiativ til en ændring af forretningsorden og kommissorium. Disse er vedlagt som bilag 3.1. og bilag Status på vindmølleoperatøruddannelsen Uddannelsesbekendtgørelse Uddannelsesbekendtgørelsen ligger p.t. til juridisk behandling i UVM og kan forventes godkendt inden længe. 3. Udviklingsudvalgets (UU) ansvars- og kompetenceområder Forretningsorden og kommissorium blev godkendt. Sekretariatet oplyste, at IF afholder sit årlige strategiseminar d. 17. og 18. juni, hvor formandskabet for Vindmølleindustriens UU forventes at deltage. 4. Status på vindmølleoperatøruddannelsen Uddannelsesordning Uddannelsesordningen skal afspejle kravene til færdiguddannedes kompetencer og indeholder regler om formål, struktur og rammer for undervisningens indhold. Når bekendtgørelsen er godkendt skal uddannelsesordningen fremsendes til høring på de godkendte skoler i 4 uger. Formålet er, at skolerne skal vurdere, hvorvidt uddannelsesordningen kan gennemføres inden for de økonomiske rammer for uddannelsen. Uddannelseschef Ove Jensen, CELF, Nakskov og uddannelseschef Erik M. Andersen, Uddannelsescenter Side 1 af 4

6 DAGSORDEN REFERAT Ringkøbing Skjern har i samarbejde med sekretariatet udarbejdet uddannelsesordningen. Uddannelsesbekendtgørelsen og uddannelsesordningen i et foreløbigt udkast kan ses på: Det videre arbejde I forbindelse med indsendelse af en årlig UVM udviklingsredegørelse vedrørende den erhvervsmæssige udvikling for branchen i oktober 09, har udvalget mulighed for at ansøge om en udvidelse af skoledelen med x antal uger - samt udarbejdelse af rammer for en evt. overbygningsuddannelse. Dette kan forhandles med UVM under betingelse af, at der optages elever på uddannelsen i august Udbudsgeografi Følgende 4 skoler er p.t. godkendt til uddannelsen: CELF (tidligere EUC Lolland) EUC Vest Randers Tekniske Skole Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern UVM godkender skolernes udbud af EUD uddannelser. Det sker i forbindelse med en udbudsrunde, hvor skolerne ansøger om udbudsgodkendelse. Udbudsstyringen har til hensigt at sikre bæredygtige faglige miljøer samt en hensigtsmæssig geografisk uddannelsesdækning i forhold til uddannelsens formål og målgrupper. I forhold til den geografiske uddannelsesdækning på de forskellige uddannelsers områder skal udbudsstyringen især sikre, at: Ungdomsuddannelserne udbydes lokalt som ligeværdige og attraktive valgmuligheder for de unge, så der sikres lokal og regional uddannelsesdækning. Der er attraktive videregående uddannelsesmuligheder for unge i alle regioner. Der er relevante uddannelsesmiljøer i hver region til at understøtte den regionale erhvervsudvikling. Efter- og videreuddannelse forankres regionalt i sammenhæng med grunduddannelserne og skolernes kompetenceudvikling i forhold til virksomhederne. REU Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser rådgiver i henhold til 35 i EUD loven omkring godkendelser af skoler m.v. til udbud af uddannelser. Af denne kanal har udviklingsudvalget mulighed for at give en indstilling til REU. Udvalget skal derfor overveje følgende: Er der et passende antal skoler i forhold til volumen? Er skolerne placeret optimalt geografisk i forhold til Det blev besluttet, at formandskabet afholder et møde med ledere fra de 4 godkendte skoler for at drøfte udviklingen og mulighederne for at få elever på uddannelsen fra 1. august Udbudsgeografi Formanden pointerede, at det er meget vigtigt for uddannelsens fremdrift, at der er elever som tilmelder sig uddannelsen fra august Faktisk er det en betingelse for, at UVM til efteråret vil drøfte udvidelsen af antal skoleuger. Han oplyste, at formandskabet er i tvivl om hvorvidt, der er det rette antal godkendte skoler og om uddannelsen geografisk og fagligt er placeret på de rigtige skoler. Der blev rejst spørgsmål om, hvorvidt det er for meget med 4 godkendte skoler. Alternativt kunne der peges på to skoler med aftale om konstruktivt skolesamarbejde. Formandskabet udbad sig efterfølgende kommentarer til udvalgsmedlemmernes faglige vurdering af skolerne. Der blev peget på, at det inden for plastspecialet er vigtigt, at en godkendt skole kan etablere et godt samarbejde med AMU Syd, som har gode kompetencer inden for plastområdet. Der er enighed om, ikke i første omgang, at pege på to navngivne skoler, men tage en drøftelse med UVM om, hvad der vil være muligt i forbindelse med en skoleudbudsrunde. Det blev påpeget, at der skal henvises til udvalgets ønsker i denne forbindelse. På baggrund af en, formodet, begrænset elevvolumen de første år, er der enighed om at arbejde for at begrænse godkendelserne til to skoler. Det blev pointeret, at der ikke er tale om en generalistuddannelse, men en uddannelse, der kræver, at skolen, der udbyder uddannelsen, har spidskompetencer inden for et af de to specialer eller etablerer forpligtigende skolesamarbejde vedr. særlige om- Side 2 af 4

7 DAGSORDEN virksomheder, som ønsker at ansætte elever? Er det kvalitativt fagligt de rigtige skoler, der er godkendte? Er der et relevant uddannelsesmiljø lokalt? REFERAT råder. 6. Markedsføring Som tidligere nævnt er det centralt, at uddannelsen har tilmeldte elever fra august 2009, såfremt der skal være muligheder for at forhandle med UVM om udvidelse af antal skoleuger. Formandskabet foreslår, at markedsføringen af uddannelsen foregår i to tempi: Målrettet markedsføring Ud fra en realistisk målsætning arbejdes der på, at der fra august 2009 igangsættes to uddannelsesforløb (Erhvervscenter Ringkøbing Skjern? og CELF?). Da eleverne skal på grundforløb ½ år, vil det betyde, at de skal begynde i virksomheder fra januar Det er dog vigtigt, at det allerede i 2009 fremgår, at de ønsker en uddannelse som vindmølleoperatører. Det vil være optimalt, såfremt virksomhederne opretter uddannelsesaftaler inden igangsættelse af grundforløb. Bred markedsføring Udvalget udarbejder en plan for, hvordan uddannelsen kan markedsføres bredt i forhold til samtlige potentielle praktikvirksomheder og elever. 6. Markedsføring I forbindelse med markedsføring af uddannelsen pointerede formanden behovet for at få afklaret, hvordan udvalget vurderer virksomhedernes optag af elever vil være fra Han oplyste yderligere, at han havde talt med Marianne Holst, som oplyste, at Vestas Nacelles ikke vil gå ud og konkret markedsføre uddannelsen. Såfremt skoler eller elever henvender sig vedrørende elevplads, vil Vestas arbejde for også at tage vindmølleoperatørelever inden for virksomhedens generelle 2½% målsætning for elev/medarbejdersammensætning. Joan Iversen meddelte, at LM Glasfiber ikke må tage elever ind i øjeblikket grundet de mange fyringer inden for den seneste tid. Det blev efterfølgende drøftet, om det kunne være en strategisk satsning at prøve at konventere nogle af de unge fyringstruede over til en lærlingestatus. Kurt Thomsen oplyste, at Siemens har mange unge ansatte, som kun er der i kort tid, inden de går i gang med en uddannelse. Den store omsætning af unge medarbejdere er ikke hensigtsmæssig, og det ville være optimalt at kunne tilbyde nogle en lærlingeplads. Der er ikke formuleret nogen politik på dette område, men det vil blive drøftet i det interne samarbejdsudvalg. Lars Skibdahl oplyste, at medarbejderne på Vestas generelt afventer situationen p.t, men forventer der kommer en afklaring i slutningen af april. Det blev besluttet, at arbejdet med markedsføring igangsættes nu. Pia Andersen oplyste, at IF har taget initiativ til at udarbejde informationsbrochurer for samtlige uddannelser på IF s område. Brochurerne kan forventes at foreligge inden sommerferien og bruges af skoler, udvalg, UU centre m.m. i generel markedsføring. Formandskabet vil på det aftalte møde med skoleledere fra de fire skoler drøfte mere specifikke markedsføringstiltag. Side 3 af 4

8 DAGSORDEN 7. Projekter Til orientering vedlægges: Analyse af vindmølleindustriens kompetencebehov på faglært niveau som bilag 7.1 Analysen er finansieret af UVM s centrale analyse- og prognosevirksomhed. Rapporten er netop fremsendt til UVM. REFERAT 7. Projekter 8. Meddelelser Da det ikke p.t. er aktuelt med et speciale inden for tavleområdet, er Karsten Søndergaard udtrådt af udvalget. Revideret udvalgsliste vedlægges. Lars Thorup fra LM Glasfiber er specielt inviteret til at deltage i mødet. 9. Eventuelt 9. Eventuelt Intet under dette punkt. 8. Meddelelser Formanden oplyste, at Leif Blok har meddelt, at han trækker sig fra udvalget. DI vil snarest udpege et nyt medlem til A siden. 3F forventer ligeledes at supplere B siden i udvalget Med venlig hilsen Jette Højbjerre Side 4 af 4

9 Sagsnr.: D.021 Bilag 4 2. Udkast - Udviklingsudvalget for Vindmølleindustriens Uddannelser 12. november 2009 Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til vindmølleoperatør 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder 1.1. Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Den danske vindmøllebranche er i dag en international industri. Globaliseringen har betydet, at vindmøllevirksomheder i stigende grad flytter produktionen hen, hvor markedet er. Det er p.t. i høj grad Kina og USA, der tiltrækker producenter og leverandører. Især transportomkostninger betinger en stigende globalisering af produktionsaktiviteterne blandt danske vindmøllevirksomheder. Aktiviteten inden for vindmølleindustrien afhænger i høj grad af udviklingen for Vestas og Siemens og positioneringen på det internationale marked. Dette har dog ikke betydet, at aktivitetsniveauet i Danmark er faldet de seneste år. Omsætningen er de seneste 10 år årligt steget med i gennemsnit 21,3 pct., og vindmølleindustrien er fortsat præget af en stor vækst. Selv om der er kommet flere udenlandske aktører på banen, har dette ikke betydet en reduktion i produktionen hos de danske vindmølleproducenter, fordi efterspørgslen på vindmøller globalt set har været stærkt stigende i de senere år. Der spås også om stor vækst i produktionen de kommende år. Både af branchen og Det Internationale Energi Agentur, der netop har fremlagt deres World Energy Outlook 2009, hvor de forudser en massiv udbygning med vindkraft frem mod Danske virksomheder har bl.a. en førende position internationalt inden for etablering af store havvindmølleparker. Dette betyder en stor udfordring for både vindmølleproducenter, men også for deres underleverandører og hos kraftværksselskaberne, som skal gennemføre investeringerne i nye elproduktionsanlæg. Der forventes en fortsat høj og innovativ teknologiudvikling, hvilket igen kan gavne beskæftigelsen. Trods den seneste økonomiske afmatning er der i dag ca beskæftiget i branchen, og det er en stigning i forhold til 2007 på eller ca. 11 pct. (trods mindre fald i forhold til se vindmølleindustriens branchestatistik på En af de store udfordringer er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft, da brugen af de nye energiteknologier løbende medfører nye industrielle produktionsteknologier/produktionsformer og hermed nye jobfunktioner. Branchen har i forhold til volumen og vækst ikke traditionelt været førende på uddannelsesfronten. Udvalget kan konstatere, at selv om det er branchen selv, der har været med til at designe vindmølleoperatøruddannelsen, er det meget vanskeligt p.t. at få virksomheder til at ansætte elever. Dette skyldes primært den økonomiske afmatning, som i har resulteret i midlertidige fyringer, ansættelsesstop m.v. Udviklingen er dog igen ved at vende, og det forventes, at de store vindmølleproducenter i 2010 vil begynde at ansætte nye medarbejdere, herunder elever. De fleste delbrancher beskæftiger mange faglærte, bl.a. smede, industri- og automatikteknikere samt plastmagere. Behov for faglærte på operatørniveau er de seneste år primært søgt dækket af industrioperatøruddannelsen. Der har været mange overvejelser om, hvorvidt denne uddannelse dækker de kompetencebehov, der er for uddannelse på operatørniveau for vindmølleindustrien. Branchen har dog tilkendegivet, at man ønsker en uddannelse på operatørniveau, der er målrettet den konkrete branche, med en række faglige håndværksmæssige uddannelsesmål og med mulighed for faglig specialisering. Det er derfor forventningen, at efterspørgslen efter vindmølleoperatørelever vil vise sig i 2010, når den økonomiske afmatning er overstået. 1

10 Sagsnr.: D.021 Uddannelsen udbydes p.t. på 4 skoler, og udvalget vil nøje overveje, om det fremover bl.a. fagligt og lokaliseringsmæssigt er det rette udbud Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Vindmølleindustrien er meget kompleks og sammensat, hvor de enkelte delbrancher har meget forskellige teknologier, jobfunktioner og kompetencebehov. Området er forskningstungt, og der sker en rivende teknologisk udvikling inden for udviklingen af nye vindmølletyper. Inden for fremstilling af narcelle komponenter og tårne til vindmøller forventes det, at automatisering bliver mere udbredt. Omvendt forventes automatisering ikke at have nogen væsentlig indflydelse på fremstilling af vinger, montage af vindmøller samt service/vedligehold af vindmøller. Her vil robotter mest være i form af hjælpeværktøjer Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? En række virksomheder er gået sammen om at etablere Lindoe Offshore Renewables Center som skal specialisere sig omkring offshore industrien - både i form af havvindmøller og bølgeenergi. Det skønnes, at der er et betydeligt udviklingsbehov inden for offshore vedvarende energi og det på sigt kan danne vidensgrundlag til udviklingen af omkostningsreducerende fundamenter, effektive løsninger til installation og optimale driftsstrategier. Dette kan betyde en vækst inden for udbygning af avancerede havvindmøller og øget behovet for kompetencer på dette område Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område? I takt med udbygning af vindkraft forventes en øget efterspørgsel på faglærte produktionsmedarbejdere på operatørniveau både inden for vingeproduktion og mekanik og montage Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Uddannelsen til industrioperatør har med hensyn til generelle overblikskompetencer en profil, der ligger tæt på vindmølleoperatøruddannelsen. Industrioperatøruddannelsens nye overbygning på montageområdet indeholder også en del faglige kompetencer, som ligger tæt op af vindmølleoperatøruddannelsens speciale inden for mekanik og montage. Vindmølleoperatøruddannelsen har dog en langt højere grad af faglig specialisering, specifikt målrettet vindmølleindustrien. Vindmølleoperatøruddannelsens speciale inden for vingeproduktion har kompetencer vedrørende arbejdet med kompositmaterialer, som også ligger i plastmageruddannelsen. Vindmølleoperatøruddannelsens kompetencer er dog her ikke så dybdegående. Det er udvalgets vurdering, at de tre uddannelser kan supplere hinanden i dækningen af vindmølleindustriens uddannelsesbehov for produktionsmedarbejdere. Udvalget følger udviklingen af det energi-uddannelsesprojekt (AIRE) Randers Tekniske Skole deltager i gennem EU s Leonardo projektpulje. Projektets formål er meget ambitiøst, nemlig på internationalt plan at videreudvikle og implementere en specifikt udviklet tysk energiuddannelse: Assistent in Regenerative Energietechnik und energimanagement (Wind/Solar/Wasse). Uddannelsen udbydes p.t. på den berlinske erhversskole, Oberstufenzentrum som en treårig skoleuddannelse Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Da uddannelsen er ny, er der ikke kommentarer til nøgletal m.v. Tekst til Praktikpladssituationen for vindmølleoperatører Det forventes, at der vil være gode muligheder for en praktikplads som vindmølleoperatør det næstkommende år??? 2. Behov for nyetablering af uddannelse Nej 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget ønsker at ændre uddannelsens struktur således, at der bliver 20 ugers skoleundervisning på hovedforløbet. Udvalget har fra virksomheder fået tilkendegivelser om, at en skoleundervisning i hovedforløbet på 12 uger ikke svarer til de nye kompetencemæssige udfordringer produktionsmedarbejdere i branchen stilles over for. Uddannelsen er målrettet en branche, hvor der kan forventes en kraftig teknologisk udvikling og 2

11 Sagsnr.: D.021 økonomisk vækst. Det er vigtigt, at den opfattes som et attraktivt og kvalitativt tilbud af både unge og virksomheder. Skolerne vurderer ligeledes, at det er en fagligt vanskelig opgave at få tilstrækkelig undervisningsdybde i opfyldelse af de opstillede uddannelsesmål. En udvidelse af skoledelen på 8 uger i hovedforløbet vil i højere grad forankre målene i forhold til den tid, det tager at opnå disse. For at fremtidssikre uddannelsen er der desuden et ønske om at tone uddannelsesmålene, så de i højere grad støtter op omkring den stadige udvikling inden for miljø, klima og bæredygtighed. Udvalget ønsker at ændre i bekendtgørelsen fra 1. august Analogt hermed vil der ske en kvalitativ gennemgang af uddannelsesordningen i samarbejde med de godkendte skoler. NB: [Behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Herunder bedes der angivet om omlægningen ventes at skulle ske ved ændring af bekendtgørelse og/ eller uddannelsesordning.] 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Nej. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Intet at bemærke. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Intet at bemærke. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Udvalget har med særlig interesse drøftet konklusionerne i de tre CAP energiprojekter: KUBIX/IU: Analyse af udviklingen i jobtyper hos virksomheder, som fremstiller energiteknologi og udstyr set i relation til de eksisterende industrielle EUD-uddannelser, Oxford Research A/S: Analyse af energibranchens fremtidige kompetencebehov samt Brøndum & Fliess: Erhvervsuddannelsernes bidrag til iværksætteri og indførelse af nye teknologier. De anbefalinger vedr. nye kompetenceområder på det energiteknologiske felt, der er fremkommet i rapporterne, vil indgå i udvalgets drøftelser af det faglige indhold af skoleundervisningen på både grund- og hovedforløb samt praktikuddannelsen. Udvalget har dog ikke p.t. overvejelser om en total make-over af vindmølleoperatøruddannelsen, så den målrettes hele det såkaldte cleantech område. Udvalget overvejer i stedet, om det er muligt at udvikle en samlet AMU efteruddannelsesmodel for det energiteknologiske område, som på sigt på forskellig vis kan tilkobles IF s energirelaterede operatøruddannelser evt. som EUD trin. Spørgsmålet er, hvorvidt en operatøruddannet, med efterfølgende efteruddannelsesspecialisering inden for afgrænsede men sammenhængende energimoduler, bør kunne opnå kvalificering på EUD niveau inden for det energitekniske område. Det er her aktuelt at medtænke både industri, vindmølle- og forsyningsoperatøruddannelsen. NB: Redegørelsen bør normalt ikke overstige 2-3 sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 27. november 2009 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk 3

12 Bilag 5.1. Medlemsliste Udviklingsudvalg for Vindmølleindustriens uddannelser Arbejdsgiversidens medlemmer Chefkonsulent N. P. Ravn Eriksen Dansk Industri 1787 København V Fax Mobil: Max Lehmann Vestas Nacelles A/S Smed Sørensens Vej 3A 6950 Ringkøbing Mobil: Arbejdstagersidens medlemmer Forhandlingssekretær Pia Maul Andersen 3F, Industrigruppen Kampmannsgade København V Fax: Mobil: pia.andersen@3f.dk Forhandlingssekretær Svend Erik Jensen 3 F, Industrigruppen Kampmannsgade 4, 1790 København V Fax: Mobil: sej@3f.dk Director, Training & Development Raghad Mahdi Pedersen Vestas Control Systems A/S Frankrigsvej Hammel Fax Tillidsrepræsentant Kurt Thomsen Siemens A/S Engesvang Mobil: kurt.thomsen@siemens.com Mobil: rampe@vestas.com Training & Development Manager Joan Iversen LM Glasfiber A/S Øster Alle 6640 Lunderskov Mobil: jiv@lmglasfiber.com Tillidsrepræsentant Svend Nilsson Vestas Blades A/S Smed Hansens Vej Lem Mobil: svn@vestas.com JH/ november 09