- Læserundersøgelse, Advokaten, april 2013 ADVOKATSAMFUNDET. Læserundersøgelse af fagbladet Advokaten

Transkript

1 ADVOKATSAMFUNDET Læserundersøgelse af fagbladet Advokaten 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Advokaten, april 2013 Scharling.dk Side 1 af 130

2 Formål Denne rapport har til hensigt at afdække brugen af og holdningerne til fagbladet Advokaten blandt et repræsentativt udsnit af medlemmerne af Advokatsamfundet. I første del af undersøgelsen stilles en række spørgsmål vedrørende læsernes generelle syn på og interesse i bladet og dets indhold. Herpå følger en kort behandling af medlemmernes erfaring med og holdning til hjemmesiden advokatsamfundet.dk, inden der til sidst følger en gennemgang af forskellige artikler fra det seneste nummer af Advokaten, der udkom tirsdag d. 5. marts. Metode Analysen baserer sig på en internetsurvey, hvor spørgeskemaet er distribueret via SurveyXact til 2831 personer på Advokatsamfundets medlemsliste. Spørgeskemaet blev sendt ud elektronisk via d. 8/ og var åbent for besvarelse frem til d. 26/ For at få så mange besvarelser som muligt, er der sendt rykkermails ud d. 19/ og 22/ til alle de adresser, der i første omgang var forsøgt kontaktet, men som ikke havde gennemført besvarelsen. Alle besvarelser er tastet ind online af respondenterne selv. De mere udførlige tabeller og statistiske tests samt det fulde spørgeskema (bilag 46) forefindes i bilagsdelen sidst i rapporten. Databehandling Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige besvarelser er blevet behandlet i en statistisk programpakke, hvor de er kontrolleret og renset for fejl. Spørgsmålene fremstilles for hvert spørgsmål i en figur med andelene angivet i procent i en grafisk illustration. Andele angives i hele procenter, og læseren skal derfor være opmærksom på, at disse ikke nødvendigvis summerer til 100 %, idet afrunding i nogle tilfælde fører til, at summen bliver lidt mindre eller lidt højere. I forlængelse heraf bliver samtlige spørgsmål krydstabuleret med de nævnte baggrundsvariabler og testet for sammenhæng via statistiske tests (for uddybning se nedenfor). Denne del af analysen har til formål at afklare hvilke sammenhænge, der kan påvises mellem baggrundsvariablerne og de øvrige spørgsmål. Forinden dette vil også de enkelte baggrundsfaktorer blive krydstabuleret med de øvrige baggrundsfaktorer, ligesom relevante sammenhænge mellem de enkelte spørgsmål bliver krydstabuleret og fremhævet. Signifikante sammenhænge vil løbende blive kommenteret, mens selve krydstabellerne forefindes i rapportens bilagsdel. Derfor anbefales det læseren at studere disse på egen hånd, hvis der ønskes et mere indgående indblik i variablenes specifikke sammenhæng. Krydstabeller testes for signifikans ved hjælp af den såkaldte gammakoefficient og chi-square (chi 2 ) samt Eta. Disse tests angiver sandsynligheden for, at der er en statistisk sammenhæng mellem to variable. Chi 2 bruges som backup til gamma, da denne kan fange sammenhænge, som gammakoefficienten ikke kan. Eta bruges til at teste variable på intervalniveau. Side 2 af 130

3 Der testes med et konfidensinterval på 95 %, hvilket betyder, at signifikanssandsynligheden skal være over 95 %, for at der kan tales om signifikans (og således, at man kan tale om, at der er en sandsynlighed på over 95 % for, at der i virkeligheden er en sammenhæng mellem de to variable). Disse sandsynlighedsmål præsenteres som decimaler, og da signifikanssandsynligheden måler sandsynligheden for, at der ikke er sammenhæng, er tallet 0,000 udtryk for en høj signifikans (høj sandsynlighed for sammenhæng) og tallet 0,05 udtryk for den fastsatte konfidensgrænse på 5 %. Det skal kort bemærkes, at baggrundsvariablen udtrykkende respondenternes alder i forhold til det statistiske arbejde med krystabuleringer for test af signifikante sammenhænge er blevet kategoriseret til en ordinalskaleret variabel med kategorierne: Under 30 år; år; år: år; 60 år og ældre. Denne omskalering er valgt, da det letter fortolkningsarbejdet for læseren af denne rapport. Endelig er der i forbindelse test af signifikante sammenhæng, hvor en eller flere variable er på nominalskaleret niveau (hvor Chi 2 anvendes som sammenhængsmål), anvendt et kriterium for antallet af celler i krydstabellen, som må indeholde færre end 5 observationer (respondenter). Således rapporteres udelukkende sammenhænge, hvor ikke færre end halvdelen (50 %) af cellerne indeholder færre end 5 observationer. Dermed sikres det, at læseren kun præsenteres for de sammenhænge, der statistisk må betragtes som rimelig sikre. Undersøgelsen er gennemført af Sven Scharling og Martin Juhl Madsen. Dataindsamling Der er i alt 778 respondenter, der har besvaret hele spørgeskemaet. Det svarer til en besvarelsesprocent på 29,4 %, som er beregnet på følgende måde: B. Gennemførte interview 778 C. Forsøgt kontaktet D. Antal uanvendelige 185 Svarprocent = B*100/C-D 29,4 % Svarprocenten udregnes med udgangspunkt i de personer, som er forsøgt kontaktet. Dog modregnes de, som det ikke kunne lade sig gøre at få forbindelse med pga. f.eks. ugyldige adresser, overfyldte indbakker el. lign. Dertil har 165 respondenter via automatiserede svar angivet, at de i hele eller dele af svarperioden ikke var tilgængelige. Disse er dog indeholdt i den udregnede svarprocent, som derfor er højst konservativt estimeret. (Hvis de sidstnævnte var trukket fra, ville svarprocenten være på 31,4). Side 3 af 130

4 En svarprocent på 29,4 % må anses for tilfredsstillende, når der er tale om en web-undersøgelse af en vis længde. Ikke mindst i betragtning af, at folk er blevet kontaktet uopfordret. I gennemgangen nedenfor er der i en række tilfælde, hvor det skønnes relevant og sammenligneligt, anført resultaerne fra en i vidt omfang tilsvarende læserundersøgelsen fra 2006 (også gennemført af Scharling Research, men som telefoniske interview med 203 gennemførte og med en besvarelsesprocent på 62). Flere af spørgsmålene i de to undersøgelser er de samme netop med henblik på at kunne sammenligne. Det skal tages med i betragtning, at de to undersøgelsesmetoder har været meget forskellige, idet den første var en telefonisk undersøgelse med en ret høj besvarelsesprocent og den anden undersøgelse en web-survey med en mindre (men dog acceptabel) besvarelsesprocent. At web-metodens resultater er nogenlunde sammenlignelige med den telefoniske styrkes af, at baggrundsvariablene såsom køn etc. er nogenlunde overensstemmende. Det samme gælder en række af spørgsmålene i øvrigt. Det kan tages med i afvejningen af de to metoder værdi, at web-survey metoden er noget billigere at gennemføre. Det er i øvrigt erfaringen fra vores mange fagbladsundersøgelser gennem tiden, at indtrykket af et blad hos læserne ikke ændres med nogle få numre af bladet, men at der er en vis inerti i holdningerne. Side 4 af 130

5 Baggrundsspørgsmål Her følger respondenternes fordeling på en række baggrundsvariable. Baggrundsvariablene er desuden krydstabuleret med hinanden for at afdække eventuelt signifikante sammenhænge. Respondenternes fordeling på undersøgelsens fem baggrundsvariable: køn, bopæl, alder, stilling og firmastørrelse illustreres i figurerne 1-5. Hvad er dit køn? Figur 1. N = 778 I læserundersøgelsen fra 2006 (også gennemført af Scharling Research, men som telefoniske interview med 203 gennemførte og med en besvarelsesprocent på 62) var fordelingen 27% kvinder og 73% mænd. Der findes tre signifikante sammenhænge mellem køn og undersøgelsens øvrige baggrundsvariable. Alder (bilag 1): Kvinderne er relativt overrepræsenterede blandt de under 30-årige, årige og årige. Modsat er mændene flest blandt de årige, og særligt inden for gruppen af de 60-årige og ældre er overvægten af mænd markant. Sammenhængen er dermed statistisk positiv, således at mændene gennemsnitligt er ældre end kvinderne. Side 5 af 130

6 Bopæl (bilag 2): Tendensen er, at mændene er relativt overrepræsenterede blandt gruppen af respondenter med bopæl i Jylland, mens kvinderne er det samme for den andel, som residerer i København/Frederiksberg. Stilling (bilag 3): Blandt de, som er partnere/eneejere, er mændene stærkt overrepræsenterede. Således falder 58,8% af alle mænd i undersøgelsen i denne kateogri, mens samme andel for kvinderne er 31,1%. Kvinderne udgør tilsvarende en relativt større del af gruppen af ansatte. Hvad er din alder? Figur 2. N = 778 Der findes tre signifikante sammenhænge mellem alder og undersøgelsens øvrige baggrundsvariable. Bopæl (bilag 4): Trenden er her, at de yngste respondenter særligt er fra København/Frederiksberg, mens de ældre i relativt højere grad bor i de øvrige regioner. Stilling (bilag 5): Ikke så overraskende falder andelen af ansatte med alderende. Mens 94,1% af de under 30-årige falder i denne kategori, er samme tal for de 60-årige og ældre beskedne 12,6%. Modsat er flere end to ud tre af respondenterne over 50 år (50-59 år samt 60 år og ældre) partner/eneejer, mens færre end hver sjette under 39 år (under 30 år samt år) er dette. Side 6 af 130

7 Firmastørrelse (bilag 6): Der findes her en tydelig sammenhæng, hvor antallet af advokater i firmaet falder med alderen. Hele 70,6% af de yngste respondenter (under 30 år) er følgelig ansat i et firma med 11 eller flere advokater, mens andelen for de ældste (60 år og ældre) kun udgør 23,3%. Modsat er 61,6% af de 60- årige og ældre ansat i et firma med mellem 1 og 5 advokater, mens det samme gør sig gældende for bare 11,8% af de under 30-årige. Hvilket geografisk område bor du i? Figur 3. N = 778 I undersøgelsen fra 2006 var fordelingen: Jylland 34%, Fyn m.v. 9%, Sjælland m.v. 10% og København/Fr. 47%. Der findes to signifikante sammenhænge mellem bopæl og undersøgelsens øvrige baggrundsvariable. Stilling (bilag 7): Her viser det sig, at respondenter fra Jylland, Fyn og de sydfynske øer samt Sjælland, Lolland- Falster og Bornholm er mere tilbøjelige til at være partner/eneejer. Svarpersoner fra København/Frederiksberg er tilsvarende bedre repræsenterede bladt gruppen af ansatte. Fimastørrelse (bilag 8): Side 7 af 130

8 Især respondenter fra Jylland og København/Frederiksberg arbejder i firmaer, hvor der er 11 eller flere advokater ansatte. Modsat er respondenter fra Fyn og de sydfynske øer samt Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm mere tilbøjelige til at gøre sig i virksomheder med mellem 1 og 5 advokater. Side 8 af 130

9 Er du ansat eller partner/eneejer? Figur 4. N = 778 I undersøgelsen i 2006 var fordelingen: Ansat 45%, partner/eneejer 53% og andet 2%. Svarkategorien Andet dækker særligt over virksomhedsadvokater/-jurister, organisationsansatte og in-house advokater. Se den fulde liste i bilag 9. Der findes en signifikant sammenhæng med baggrundsvariablen firmastørrelse (bilag 10): En relativt større del af partner/eneejer -gruppen er tilknytttet advokatfirmaer med mellem 1-5 advokater. Omvendt arbejder en markant større del af de ansatte i firmaer med 11 eller flere engagerede advokater. Side 9 af 130

10 Hvor mange advokater er der i firmaet? Figur 5. N = 778 I undersøgelsen i 2006 var fordelingen: 1-5 = 41%, 6-10 = 12%, 11 + = 44% og Ved ikke/ønsker ikke at svare = 3%. Side 10 af 130

11 Advokaten I det følgende beskrives respondenternes fordeling på en række spørgsmål vedrørende medlemsbladet Advokaten. Hvert spørgsmål er blevet krydstabuleret med baggrundsvariablene køn, alder, bopæl, stilling og firmastørrelse for at afdække eventuelle signifikante sammenhænge. Spg. 1: Har du læst eller skimmet det seneste nummer af Advokaten, der udkom tirsdag d. 5. marts? Figur 6. N = 778 I 2006 var resultatet: Ja 69%, Nej 23%, Nej, har ikke modtaget det 2% og Ved ikke 3%. Der findes en signifikant sammenhæng med baggrundsvariablen køn (bilag 11): Tallene viser, at mænd er mere tilbøjelige til at have læst det seneste det seneste nummer af Advokaten end kvinder. 73,4% af mændene har således svaret ja mod 59,8% af kvinderne. Side 11 af 130

12 Spg. 2: Hvor mange ud af 6 numre af Advokaten, vil du mene, du læser i eller skimmer? Figur 7. N = 778 Der viser sig signifikante sammenhænge med baggrundsvariablen køn (bilag 12): Mændene angiver i højere grad end kvinderne, at de læser 6 ud af 6 numre af Advokaten. 62% af mændene angiver dette svar, mens andelen for kvinderne er 49%. Andelen af kvinder, som læser mellem 4 og 5 ud af 6 numre er dog relativt større end blandt mændene, hvorfor hen ved lige mange mænd og kvinder læser mellem 0 og 3 numre ud af 6 (ca. 16%). I 2006 var resultaterne: 4 ud af 6 = 9% 5 ud af 6 = 8% 6 ud af 6 = 72% 0 ud af 6 = 2% Der er sket en betydelig ændring i andelen, der er så trofaste læsere, at de læser eller skimmer hvert nummer, der udkommer (6 ud af 6), idet den er faldet fra 72% til 58%. Det er en tendens, der også er set i andre fagblade og må derfor antages i et eller andet omfang at hænge sammen med medievanerne hos modtagerne. Når man sender en web-survey ud om læsning af et fagblad, så må man forvente, at de modtagere, der ikke læser fagbladet, i mange tilfælde vil undlade at besvare spørgeskemaet, hvorfor læsningen Side 12 af 130

13 af bladet således må antages at være en anelse overvurderet i undersøgelsen. I et telefoninterview vil det samme dog gøre sig gældende, idet ikke-læserne i nogle tilfælde vil nægte at deltage. Men det er nemmere at undlade at besvare en web henvendelse end at nægte deltagelse i et telefoninterview. Side 13 af 130

14 Spg. 3: Hvor lang tid, vil du anslå, du normalt bruger på at læse eller skimme et enkelt nummer af Advokaten? Figur 8. N = 778 Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Resultaterne i 2006 så således ud: Figur 10: Hvor lang tid vil du anslå, at du normalt bruger på at læse eller skimme et enkelt nummer af Advokaten? Ca. 5 min. 12% Ca. 15 min. 49% Ca. 30 min. 26% Ca. 45 min. 6% Ca. 1 time 4% Over en time 1% Ved ikke/husker ikke 2% Den største forskydning ses ved læsning i ca. 5 minutter, hvor der er betydeligt flere, der nøjes med denne hurtigere skimning i dag en i 2006, men ellers er de to billeder ret ens. Det er karakteristisk, at lidt under halvdelen bruger omkring et kvarter på bladet. Deraf kan sluttes, at det læses ganske selektivt. Side 14 af 130

15 Spg. 4: Hvor stor en del af Advokaten får du normalt læst? Figur 9. N = 778 Der findes en signifikant sammenhæng med baggrundsvariablen bopæl (bilag 13): Særligt respondenter fra Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm angiver, at de læser ca. tre fjerdedele af bladet eller ca. hele bladet. 23,3% herfra angiver således dette, mens andelen for de øvrige regioner ikke overstiger 11,2%. Side 15 af 130

16 Spg. 5: Hvad er din tilfredshed med Advokaten, hvis du skal komme med en samlet bedømmelse? Figur 10. N = 778 Der findes en signifikant sammenhæng med baggrundsvariablen stilling (bilag 14): En større andel af partner/eneejer -gruppen angiver, at de samlet set er enten meget utilfreds eller utilfreds med bladet Advokaten. 8,1% giver udtryk herfor, mens bare 1,7% af de ansatte svarer på samme vis. Tilfredsheden er følgelig størst blandt ansatte, hvor 57,6% hhv. 8,3% svarer, at de er tilfreds og meget tilfreds, mens andelen for partnere/eneejere er 49,6% hhv. 7,7%. Resultatet i 2006: Figur 12: Hvad er din tilfredshed med Advokaten, hvis du skal komme med en samlet bedømmelse? Jeg vil bede dig angive det fra en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. 61% 21% 11% 0% 5% 0% 1:Meget utilfreds 2:Utilfreds 3:Hverken eller 4:Tilfreds 5:Meget tilfreds Ved ikke Niveauet for tilfredsheden er gået en anelse nedad siden 2006, men det er i særlig grad dem, der er hverken/eller, der er steget. Side 16 af 130

17 Følgende spørgsmål er kun stillet til de respondenter, som har svaret meget utilfreds, utilfreds eller hverken tilfreds eller utilfreds i spg. 5 ovenfor. Spg. 5.1: Hvad kunne øge din tilfredshed med bladet Advokaten? Et udvalg af de nævnte forbedringsforslag er: - Mere fagligt indhold. - Mindre personomtale. - Mere erhvervsstof. - Større aktualitet. - Lidt mindre "selvglæde", lidt mere "selvkritik", lidt mere "empati" - En mere praktisk tilgang. - Genindfør fagligt nyt. - Jeg savner noget mere stof, som kunne være interessant for mindre advokatfirmaer i provinsen. - Fokus på mere konkret jura. - Man kunne gøre bladet mere nutidigt i både opsætning og indhold. Der er ganske mange, der efterlyser flere faglige artikler, og en del, der er inde på, at bladet i for høj grad omtaler de store og kendte advokater og i mindre grad de små aktører. For mange koryfæer, internt kammerateri og advokat-kendisser og anden selvfed selvtilstrækelighed, som det udtrykkes. Der mangler også selvironi og distance lidt for selvhøjtideligt og siker tilgang til stoffet, som det siges af en af respondenterne. En del af kommentarerne synes således at afspejle en holdningsforskel mellem den lille provinsadvokat og de store spillere. Se de fulde og ganske indholdsrige - besvarelser i bilag 15. Side 17 af 130

18 Spg. 6: Gemmer du bladet eller eventuelt nogle af numrene eller artiklerne? Figur 11. N = 778 Resultaterne i 2006: Figur 15: Gemmer du bladet eller eventuelt nogle af numrene eller artiklerne? Nej, smider det væk efter at have læst det 28% Ja, alle numre 35% Ja, nogle af numrene 19% Ja, gemmer enkelte artikler, som jeg river ud 15% Ved ikke 2% Der er lidt flere, der smider bladet ud, efter at have læst det. Side 18 af 130

19 Der findes to signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable (i 2013). Alder (bilag 16): Særligt undersøgelsens yngste respondenter (under 30 år) svarer nej smider det væk efter at have læst det. 52,9% af de under 30-årige falder i denne kategori, mens det samme kun gør sig gældende for 30,8% af de 60-årige og ældre. Andelen af respondenter, der svarer ja alle numre stiger da også med alderen, således tendensen de ældre respondenter i højere grad end de yngre vælger at gemme samtlige numre af bladet. Bopæl (bilag 17): Andelen, der svarer ja alle numre er størst blandt respondenter fra Fyn og de sydfynske øer, mens den er mindst blandt svarpersoner fra København/Frederiksberg. Tilsvarende angiver flest fra København/Frederiksberg, at de smider det væk efter at have læst det, mens færrest fra Fyn og de sydfynske øer gør det samme. Side 19 af 130

20 Spg. 7: Hvor mange ud over dig selv, vil du vurdere, plejer at læse eller se i dit eksemplar af Advokaten? Figur 12. N = 778 Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Resultaterne i 2006: Figur 14: Hvor mange ud over dig selv, vil du vurdere, plejer at læse eller se i dit eksemplar af Advokaten? Ved ikke 4% Flere end 5 (udover vedkommende selv) 0% 3-5 (udover vedkommende selv) 2% 2 (udover vedkommende selv) 2% 1 (udover vedkommende selv) 9% Ingen. Kun jeg selv læser deri. 81% Resultaterne i de to undersøgelser er næsten identiske. Side 20 af 130

21 Spg. 8: Her er nogle udsagn om bladet Advokaten. Du bedes markere, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene: Figur 13a. N = 778 Der findes to signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Udsagnet A: Bladet er en vigtig informationskilde for mig korrelerer signifikant med alder (bilag 18): Side 21 af 130

22 Specielt de årige (28,7%), årige (22,7%) og årige (25%) er meget uenige eller uenige i dette udsagn, mens de tilsvarende tal for de under 30-årige og de 60-årige og ældre er hhv. 11,8% og 12,6%. Udsagnet E: Bladet er relevant og vedkommende for mig korrelerer signifikant med stilling (bilag 19): En relativt større del af de respondenter, der er partner/eneejer svarer, at de meget uenig eller uenig i dette udsagn. Andelen er på 12,3% mod 6% for gruppen af ansatte. For et bedre overblik over svarfordelingen præsenteres nedenfor en figur, hvor svarene meget uenig + uenig er summeret til en negativ holdning og meget enig + enig tilsammen udgør en positiv holdning. Figur 13b. N = 778 Side 22 af 130

23 De sammenlignelige resultater fra 2006, d.v.s. hvor formuleringerne er ens eller næsten ens er følgende for enig + meget enig: Bladet er en vigtig informationskilde for mig 40% 44% Jeg vil nødig undvære bladet 59% 55% Bladets udseende, billeder og lay-out indbyder til læsning af bladet 62% 67% Jeg finder som regel mindst én artikel i bladet, der er meget interessant 62% 72% Bladet er relevant og vedkommende for mig 59% 64% Bladet giver viden og impulser, som jeg kan bruge 46% 53% Jeg synes artiklerne i bladet er aktuelle 63% 63% Bladet har en høj grad af troværdighed 85% 80% Bladet giver et godt indblik over udviklingen indenfor branchen og faget 60% (I 2013: Bladet giver et godt overblik over branchen og faget) 49% Jeg vil hellere have bladet på nettet end i papirudgaven 10% (I 2013: Jeg ville ikke have noget imod fremover kun at læse Advokaten på internettet i stedet 34% for at få bladet på papir som nu) Side 23 af 130

24 Det følgende spørgsmål er kun stillet til de respondenter, som har svaret meget utilfreds, utilfreds eller hverken tilfreds eller utilfreds i spg. 8C ovenfor. Spg. 8C: Hvad, vil du mene, ville gøre bladet mere indbydende? Et udvalg af de nævnte forbedringsforslag er: - Et mere moderne snit som appetitvækker. - Mere levende artikler Det virker så støvet. - Intet fokus skal væk fra at være indbydende til at være et fagblad som tidligere. - Gør det til et blad, som kan tilgås via kiosken på ipad. - Format og papir skal være mindre magasinagtig. - Layout gerne mere højglans-agtigt. - En bedre indholdsfortegnelse. - Bladets papirtryk afgiver en ubehagelig lugt, som gør det mindre indbydende for allergikere. Se de fulde besvarelser i bilag 20. Side 24 af 130

25 Det følgende spørgsmål er kun stillet til de respondenter, som har svaret meget utilfreds, utilfreds eller hverken tilfreds eller utilfreds i spg. 8E ovenfor. Spg. 8E: Hvad ville øge bladets relevans for dig? Et udvalg af de nævnte forbedringsforslag er: - Saglighed, selvkritik, aktuelle retstilfælde. - Større faglighed og saglighed. - Mere orientering om nye, vigtige lovændringer. - Større aktualitet og en mere direkte henvendelse til advokater. - At jeg kan søge på ALLE artikler i en emne-database. - Mere om erhvervsjura. - Mere om strafferet. - Retlige tematiseringer. - Mere stof vedrørende in-house advokater. Se de fulde besvarelser i bilag 21. Side 25 af 130

26 Det følgende spørgsmål er kun stillet til de respondenter, som har svaret meget utilfreds, utilfreds eller hverken tilfreds eller utilfreds i spg. 8F ovenfor. Spg. 8F: Kunne du nævne et eller flere områder, hvor du gerne vil have, at bladet kommer med mere viden og flere impulser til dig? Et udvalg af de nævnte forbedringsforslag er: - I kunne f.eks. fremdrage eksempler på rets- og andre tilfælde, hvor det gik galt inden for vor egen branche. - Korte, effektive indlæg af stor aktualitet med henvisning/anbefaling til hvor, der kan søges dybere indsigt. - Artikler om bestemte retsområder, evt. med domseksempler. - Mere nyhedsfaglig info. - Retspraksis principielle domme korte tips til forretningsudvikling. - Orientering om nævnskendelser. - Flere profilbeskrivelser af advokater. - Henvisninger til artikler fra udenlandske advokatblade. - Relevante artikler, som ikke nødvendigvis har et juridisk tilsnit. - Europæisk ret og internationale retsforhold. - Mere fokus på virksomhedsdrift og tendenser og ønsker fra kunderne. Se de fulde besvarelser i bilag 22. Side 26 af 130

27 Spg. 9: Der nævnes nu nogle gennemgående elementer i bladet. Du bedes markere, om stoffet har 1) ingen interesse, 2) en vis interesse eller 3) stor interesse for dig: Figur 14. N = 778 Der findes to signifikante sammenhænge mellem K: Nyt job (portræt af en advokat, der har skiftet job) og baggrundsvariablene alder (bilag 23) og stilling (bilag 24). Alder: Side 27 af 130

28 Interessen for dette indslag falder med alderen, således at de ældre respondenter i højere grad udtrykker ingen interesse heri. 42,8% af de 60-årige og ældre angiver dette svar mod bare 5,9% af de under 30-årige. Modsat viser 82,3% af de under 30-årige en vis interesse eller stor interesse heri mod 45,3% af de 60-årige og ældre. Stilling: Særligt de respondenter, som er ansat, angiver enten en vis interesse eller stor interesse i disse portrætter, mens andelen er noget mindre blandt partnere/eneejere. Nærmere bestemt er fordelingen 74,8% mod 58,8%. Side 28 af 130

29 Advokatsamfundet.dk I det følgende beskrives respondenternes fordeling på et række spørgsmål angående deres brug af og syn på hjemmesiden advokatsamfundet.dk. Hvert spørgsmål er blevet krydstabuleret med baggrundsvariablene køn, alder, bopæl, stilling og firmastørrelse for at afdække eventuelle signifikante sammenhænge. Spg. 10: Hvor ofte bruger du hjemmesiden advokatsamfundet.dk? Figur 15. N = 778 Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Side 29 af 130

30 Det følgende spørgsmål er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de tidligere har besøgt hjemmesiden advokatsamfundet.dk (jf. spg. 10). Spg. 10.1: Her følger nogle udsagn om hjemmesiden advokatsamfundet.dk. Du bedes markere, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene: Figur 16a. N = 716 Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Side 30 af 130

31 For et bedre overblik over svarfordelingen præsenteres nedenfor en figur, hvor svarene meget uenig + uenig er summeret til en negativ holdning og meget enig + enig tilsammen udgør en positiv holdning. Figur 16b. N = 716 Side 31 af 130

32 Spg. 10.2: Hvad er som regel dit formål med at besøge hjemmesiden advokatsamfundet.dk? Figur 17. N = 1432 (NB: Hver respondent har afkrydset to svarmuligheder) Der findes flere signifikante sammenhænge med baggrundsvariablen køn. Finde arrangementer (bilag 25): Kvinder angiver i højere grad dette som formål med at besøge advokatsamfundet.dk. 11,6% af kvinderne har valgt denne mod blot 5% af mændene. Klientkontoerklæring (bilag 26): Her er det også særligt kvinderne, som vælger denne årsag til. 36,5% mod 25,3% af mændene. Advokatnævnet (bilag 27): Mændene er hyppigst til at pege på denne anledning, idet 20,1% har valgt den til. Andelen er kvinderne er mere beskedne 11,6%. Side 32 af 130

33 Der findes også flere signifikante sammenhænge med baggrundsvariablen alder. At se nyheder (bilag 28): Interessant nok er det særligt de ældre svarpersoner, som har angivet denne bevæggrund. Sammenhængen er statistisk positiv, således at tendensen forstærkes med alderen. Fx angiver 32,7% af de 60-årige og ældre denne grund mod 11,8% hhv. 10,1% af de under 30-årige og årige. Finde arrangementer (bilag 29): Her er det i overvejende grad de yngre respondenter, som viser interesse. 23,5% af de under 30- årige vælger denne årsag til, mens andelen for de årige og 60-årige og ældre er hhv. 4,1% og 4,4%. Sammenhængen er følgelig statistisk negativ. Indberetning af efteruddannelse (bilag 30): Igen er det de yngre svarpersoner, som er mest tilbøjelige til at angive dette formål. Sammenhængen er atter statistisk negativ, således tendensen til at udpege denne grund er faldende med alderen. Advokatregulering (bilag 31): Trenden er her den samme som ovenfor, idet sammenhængen er statistisk negativ og udtrykker, at tilbøjeligheden til at vælge denne årsag er aftagende med alderen. Der findes dertil en sammenhæng mellem At se nyheder og baggrundsvariablen stilling (bilag 32): Særligt de svarpersoner, som er partner/eneejer vælger denne svarmulighed. 24,3% mod 15,6% af de ansatte. Side 33 af 130

34 Spg. 10.3: Hvis du har dannet dig en mening om hjemmesiden advokatsamfundet.dk, vil vi være taknemmelige, om du vil notere den her: Et udvalg af de forskellige meningsangivelser er: - Den er vist blevet bedre for nylig. - Hjemmesiden er god og overskuelig. - Temmelig gammeldags i sin opbygning. - Ganske udmærket til mit brug. - Fin, neutral hjemmeside. - Lettilgængelig god side. - Den er fin/enkel og lige til hold fast i det. - Den er en anelse rodet. Frontlayoutet er enkelt, men man skal klikke sig igennem et hav af undermapper, før man når sin destination. Se de fulde besvarelser i bilag 33. Side 34 af 130

35 Specifikke artikler i Advokaten I det følgende beskrives respondenternes fordeling på en række spørgsmål vedrørende deres læsning af specifikke artikler i det seneste nummer af Advokaten. Hvert spørgsmål er blevet krydstabuleret med baggrundsvariablene køn, alder, bopæl, stilling og firmastørrelse for at afdække eventuelle signifikante sammenhænge. De følgende spørgsmål er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de har læst eller skimmet det seneste nummmer af Advokaten (jf. spg. 1). Spg. 11: Har du læst lederen i dette nummer helt eller delvis? Figur 18. N = 538 Side 35 af 130

36 Der findes signifikante sammenhænge med baggrundsbariablene alder (bilag 34) og bopæl (bilag 35). Alder: Sammenhængen er statistisk negativ, hvilket her indikerer, at sandsynligheden for at have læst lederen i dette nummer stiger med alderen. Bopæl: Det er fortrinsvis respondenterne fra Fyn og de sydfynske øer samt Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, der svarer bekræftende herpå. Hhv. 39,3% og 40,4% har gjort dette mod 26,3% hhv. 22,8% af de adspurgte fra Jylland og København/Frederiksberg. Side 36 af 130

37 Spg. 12: Har du læst tema-artiklerne om Bankundersøgelser helt eller delvis? Figur 19. N = 538 Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Side 37 af 130

38 Spg. 13: Har du læst denne artikel helt eller delvis? Figur 20. N = 538 Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Side 38 af 130

39 Spg. 14: Har du læst denne artikel helt eller delvis? Figur 21. N = 538 Der findes en signifikant sammenhæng med baggrundsvariablen køn (bilag 36): Sammenhængen er statistisk negativ og afslører, at mændene i højere grad end kvinderne har læst denne artikel. 33% mod 17,4%. Side 39 af 130

40 Spg. 15: Har du læst denne artikel helt eller delvis? Figur 22. N = 538 Der findes en signifikant sammenhæng med baggrundsvariablen køn (bilag 37): Sammenhængen er statistisk positiv og afslører, at kvinderne i højere grad end mændene har læst denne artikel. 54,9% mod 28,9%. Side 40 af 130

41 Spg. 16: Har du læst Christianborgklummen helt eller delvis? Figur 23. N = 538 Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Side 41 af 130

42 Spg. 17: Har du læst denne artikel helt eller delvis? Figur 24. N = 538 Der findes en signifikant sammenhæng med baggrundsvariablen køn (bilag 38): Sammenhængen er statistisk negativ og afslører, at mændene i højere grad end kvinderne har læst denne artikel. 25,1% mod 13,2%. Side 42 af 130

43 Spg. 18: Har du læst denne artikel helt eller delvis? Figur 25. N = 538 Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Side 43 af 130

44 Spg. 19: Har du læst denne artikel helt eller delvis? Figur 26. N = 538 Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Side 44 af 130

45 Spg. 20: Har du læst denne artikel helt eller delvis? Figur 27. N = 538 Der findes signifikante sammenhænge med baggrundsbariablene alder (bilag 39) og stilling (bilag 40). Alder: Sammenhængen er statistisk positiv, hvilket her indikerer, at sandsynligheden for at have læst denne artikel falder med alderen. Mens 46,7% af de under 30-årige har svaret ja, er andelen af de 60- årige og ældre, der har gjort det samme, da også beskedne 12,7%. Stilling: Tendensen er, at særligt gruppen af ansatte har fundet denne artikel værd at læse. 33,5% af disse mod 15,8% af partnere/eneejere har valgt at finde tid hertil. Side 45 af 130

46 Spg. 21: Har du læst omtalen af nye bøger helt eller delvis? Figur 28. N = 538 Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Side 46 af 130

47 Spg. 22: Har du læst denne artikel helt eller delvis? Figur 29. N = 538 Der findes signifikante sammenhænge med baggrundsbariablene køn (bilag 41) og alder (bilag 42). Køn: Sammenhængen er statistisk negativ og afslører, at mændene i højere grad end kvinderne har læst denne artikel. 30,5% mod 15,3%. Alder: Side 47 af 130

48 Sammenhængen er statistisk negativ, hvilket betegner, at sandsynligheden for at have læst denne artikel stiger med alderen. 34,7% af de 60-årige og ældre har valgt at gøre dette mod 13,3% af de under 30-årige. Side 48 af 130

49 Spg. 23: Har du læst denne artikel helt eller delvis? Figur 30. N = 538 Der findes signifikante sammenhænge med baggrundsbariablene køn (bilag 43) og stilling (bilag 44). Køn: Sammenhængen er statistisk positiv og afslører, at kvinderne i højere grad end mændene har læst denne artikel. 59% mod 35,8%. Side 49 af 130

50 Stilling: Tendensen er, at særligt gruppen af ansatte har fundet denne artikel værd at læse. 50,2% af disse mod 36% af partnere/eneejere har valgt at finde tid hertil. Samlet oversigt over andelen af læsere af de enkelte artikler: Figur 31. Side 50 af 130

51 Spg. 24: Hvis du har ideer og ønsker til emner og artikler, som du synes, Advokaten med fordel kunne skrive om, må du meget gerne notere dem her: Et udvalg af eksempler på ideer og ønsker til emner og artikler er: - Artikler om advokaters hverdag er velkomne. - Den tidligere rubrik Rævesaksen må gerne genoptages. - Skriv om den lille selvstændige advokat og de administrative forpligtelser. - De konkrete krav til tilrettelæggelse af advokatvirksomheder og sagsbehandlingen, som god advokatskik medfører. - Produktansvar for lægemidler. - Hvordan advokaten bliver værdiskabende for kunden og samfundet. - En mere kritisk tilgangsvinkel til forholdet over for domstole og lovgiver. - Den gamle klumme om kollegers fejl vi alle kan lære af. - Artikel om en typisk partner på et stort advokatkontor, et mellemstort advokatkontor og et 1-mands advokatkontor. - Advokatens rolle i fremtiden, advokatfirmaernes udfordringer, innovation og nytænkning i advokatbranchen. Se de fulde besvarelser i bilag 45. Side 51 af 130

52 Spg. 25: Bladet Advokaten vil oprette et læserpanel om aktuel retspolitik, som vi et par gange om året sender nogle spørgsmål pr. til anonym besvarelse. Kan vi overtale dig til at være med i dette panel? Figur 31. N = 778 En panelliste bestående af 214 medlemmer er realiseret. Side 52 af 130

53 Bilag med alle signifikante sammenhænge, uddybende kommentarer samt det fulde spørgeskema. Bilag 1 Side 53 af 130

54 Side 54 af 130

55 Bilag 2 Side 55 af 130

56 Bilag 3 Side 56 af 130

57 Bilag 4 Side 57 af 130

58 Bilag 5 Side 58 af 130

59 Bilag 6 Side 59 af 130

60 Bilag 7 Side 60 af 130

61 Bilag 8 Side 61 af 130

62 Bilag 9 Er du ansat eller partner/eneejer i det advokatfirma, hvor du arbejder? - Andet. Angiv venligst: pensionist organisation ansat i organisation associeret partner industri ansat i finansiel virksomhed Organisationsansat Virksomhedsadvokat eneejer og ansat i fagforening. 2 jobs jeg er ansat i en NGO ikke i advokatfirma in house advokat virksomhed Dansk Supermarked A/S Husadvokat i privat virksomhed virksomhedsjurist virksomhed ansat advokat virksomhedsjurist pt ansat i et privat firma adv i interesseorg Advokat i virksomhed ansat i virksomhed inhouse Ansat som advokat i en virksomhed (ej advokatfirma) Virksomhedsjurist ansat i faglig organisation General Legal Counsel virksomhedsjurist ansat i HK ansat i virksomhed Ansat i finansiel virksomhed Advokat i virksomhed Tryg Forsikring A/S advokat i privat virksomhed virksomhed Selvstændig i P/S virksomhedsansat advokat advokat og administrationschef In-house lawyer Virksomhedsadvokat Virksomhedsadvokat Partner i forsikringsagentur Intern advokat i større produktionsvirksomhed er ansat som virksomhedsansat advokat Afdelingsdirektør/advokat uden for advokatsektoren Adv. i kommunal virksomhed Ansat i virksomhed virksomhedsjurist Virksomhedsadvokat kontorfællesskab juridisk chef i en virksomhed In-house advokat Advokat i brancheorganisation Side 62 af 130

63 Privat firma ansat advokat i interesseorganisation selvstændig i kontorfællesskab med andre advokatfirmaer - kan ikke rigtig svare på næste spørgsmål, men der er fire advokatfirmaer og ialt 8 advokater og to fuldmægtige inhouse Advokat for virksomhed ansat i virksomhed selvstændig med CVR nr. In-house advokat virksomhedsjurist advokat i privat virksomhed Virksomhedsadvokat in-house advokat Inhouse advokat Arbejder i virksomhed In-house advokat Ansat i forsikringsselskab virksomhedsjurist Virksomhedsadvokat Ansat i interesseorganisation virksomhedsadvokat Virksomhedsadvokat ansat privat virksomhed Virksomhedsadvokat Virksomhedsadvokat Virksomhedsadvokat Virksomhedsadvokat ansat in house i en virksomhed Ansat advokat i virksomhed Er ansat i virksomhed Ansat i faglig organisation ej advokatfirma Side 63 af 130

64 Bilag 10 Side 64 af 130

65 Bilag 11 Side 65 af 130

66 Bilag 12 Side 66 af 130

67 Bilag 13 Side 67 af 130

68 Bilag 14 Side 68 af 130

69 Bilag 15 Spg. 5.1: Hvad kunne øge din tilfredshed med bladet Advokaten? vittigheder Lidt mindre "selvglæde", lidt mere "selvkritik", lidt mere "empati", lidt mindre "smartness", lidt mere "hvordan hjælper vi bedre de medmennesker, som ikke har råd til at betale os kr. i timen + moms.???" for mange annoncer og store fotos Flere faglige artikler. For år tilbage havde man lavpraktiske faglige artikler og indlæg. Noget som hverdagsadvokaten - idet omfang de stadigvæk findes - kunne have nytte af. Mere af generel samfunds relevans og advokatsamfundets betydning for dette Så længe jeg ikke modtager bladet har jeg ingen mening om dette, tja Mindre selvtilfredshed Når den ikke læses så meget, skyldes det manglende tid og ikke utilfredshed Større faglighed og saglighed At den poppede stil ved billedvalg droppes svært at sige. Men mere fagrelevant stof og ikke omtale af personer. mere relevante artikler med konkrete råd. eller undervisningsartikler En rubrik mellem kolleger, som i "gamle dage" - "Rævesaksen" etc. Bladet virker for mig for sofistikeret - der burde tænkes på, at vi ikke alle er Københavnske "pinger" etc. VH jp Mere erhvervsstof skarpere kritisk holdning til domstole. Korte infos om nye lovregler af relevans for advokatstanden og dets virke.- Ikke så lange artikler - spændende at læse om andre kollegaer men artikler er alt for lange! Mere kontant fagligt nyt og debat til os medlemmer og mindre glamour og glasur til benovelse for en lang række interessenter, som foreningen IKKE har som medlemmer. Svært at svare på. Flere faglige artikler og færre artikler om kolleger. at der var færre personbeskrivelser og mere fagligt indhold Nedlæg det. Det vil være fuldt tilstrækkeligt med et alternativ - kort - på interrnettet. Mere stof om små og mellemstore advokatvirksomheder...lidt mere spændende fremstillinger af relevante emner Gør det mere erhvervsorienteret. Strafferet og menneskeret hører til i TV-serier Lay-out - navvnlig forside lay-out og de redaktionelle vinkler på beskrivelsen af enkeltadvokaters/advokatfirmaers karriere og liv virker som plagiater af Eurowoman/Euroman - og det tjener bestemt ikke advokatstanden omdømme. Det er jo altid et spørgsmål om, hvad der interesserer en - eller om man kender nogen af skribenterne svært at svare på Det er blevet et tema-blad med mange uvedkommende artikler. For meget lækre billeder og indpakning og for lidt indhold. Flere håndværksrelaterede fif større aktualitet Strategien med bladet må "revurderes" når vi kender udfaldet af den drøftelse der pågår om opgavefordelingen mellem "Danske Advokater" og Advokatsamfundet. Efter min opfattelse kan man først - når man kender Advokatsamfundets fremtidige opgaver - lægge en strategi for hvorledes man så informerer herom, holder kontakt til advokaterne mv. - og dermed indholdet af informationen. Jeg har ikke personligt brug for et "trykt blad" - jeg foretrækker en elektronisk version hvor der kan søges i emner. Jeg er på et mindre advokatkontor. Artikler i forbindelse med nye faglige udfordringer, f.ex rekonstruktion, og anvisning på, hvorledes det gribes an når man ikke beskæftiger sig med det hver dag. mere relevant fagligt material Debat om salærparametre m.v. Mange artikler forekommer ikke relevant for mig som erhvervsadvokat med fokus på fast ejendom eksempelvis flere for helt almindelige praktiserende advokater praktiske oplysninger Flere emner i stil med det, som i "gamle" dage blev kaldt "rævesaksen". Flere artikler til illustration af kravene til "god advokatskik. Side 69 af 130

70 jeg synes, artiklerne er lidt "tunge" - og der er mange af dem. Lidt færre og lidt "friskere" atikler og måske krydret med nogle "læserbreve" eller andre måder at få "alm. mennesker" med. Det bliver meget indespist Mere forretningsorienterede artikler. Større internationalt udsyn. Mindre juridisk forkusering. Hvis bladet udkom elektronisk. At udsende et tidskrift af en så dyr kvalitet, når den elektroniske mulighed er til stede virke ikke som rettidig omhu. Jeg har i realiteten dårlig samvittighed over ikke at have givet mig tid til at læse et så vigtigt fagblad - så derfor kan min besvarelse nok ikke bruges til ret meget. Det gamle koncept med faglighed gjorde bladet interessant. I dag er det ligegyldige features om "advokat-helte", der fortæller om deres spændende liv. Det er gabende kedsommeligt, og Billed Bladet og Se&Hør er bedre, hvis det er den slags, man interesserer sig for. Mere tid dvs. det er ikke bladet der er problemet men mængden af information generelt mere erhvervs relateret indhold Fint som det er, idet jeg dog fokuserer på udgivelser, som specifikt relaterer sig til mit speciale. mere internationalt relevant indhold samt mere information vedroerende danske advokaters forpligtelser i forhold til Advokatsamfundet Jeg synes ikke bladet er særlig relevant for mig og ærgrer mig lidt over at der helt åbenbart bruges mange resurser på det - for mine kontingentpenge. Jeg er ikke interesseret i temaerne. Jeg synes det burde være sådan, at dem der er interesserede betalte for et abonnement, sådan at udgifterne ikke belastede os andre. At man valgte hvad man ville: Formidler faglig og brancherelevant stof - eller underholde... Mere konkrete artikler om gældende ret. Mindre om visioner o.a. Flere faglige indlæg, mindre socialt indhold Måske artikler om advokater, som arbejder i private virksomheder. De mange forskellige ansvarsområder en advokatbestalling kan føre til indholdet skal have mere relevans for advokater. relevante emner for mit fagområde Artikler om advokatvirksomheder som har gjort tingene anderledes. Spar på papiret og grafisk udstyr - send enkeltartikler pr . Måske at det kom lidt mere ned på jorden hvor nogen af os enlige selvstændige advokater befinder os. Der skal være plads til alle - men jeg synes der er meget focus "de store" i branchen. Bladet fremstår kedeligt og burde måske være lidt mere "kontroversielt" og ikke så "Børsen" tillæg agtigt! Drop det og send artiklerne til Danske Advokaters blad, incl. advokatnøglen bagved som er det eneste interessante. Bladet er helt overflødigt. En lidt mere praktisk tilgang til de opgaver vi møder i vores dagligdag Knap så støvet - det kan sagtens være et seriøst blad uden at være støvet. Artikler med aktuelt retspolitisk indhold, i stedet for de nuværende "portrætartikler" som ikke tilfører nyt under solen. Flere faglige artikler; Faktisk sjældent jeg klipper artikler ud af bladet; Sidste gang var artiklen jeg HADER HADER min arbejdsgiver, der var såvel morsom som faglig berigende. Alle annoncer m.v., burde kunne klares på nettet for dem der har behov. " Livsstils-artikler" har absolut ikke min interesse, og det hvorvidt advokat A spiller trommer i sin fritid, eller advokat B er på top-300 listen over fuglekikkere er trælsom læsning. Ligeledes er artikler over folks evindelige overvejelser over karriere m.v., ret trælsomme at komme igennem. Så for min skyld burde bladet udelukkende have et strengt faglige indhold. nyheder om lovstof og domme. som de gamle blå og gule indlæg Den indeholder alt for lidt om salg, markedsføring, opdyrkning af nye forretningsområder osv. Det hele handler om regler og begrænsninger (flere regler...) for advokater i stedet for nye muligheder. fagligt indhold. kommentering af retstendenser, mere end personfortællinger om det, at være "den og den", eller at have en særlig karriereudfordring m.v. Juridiske, etiske diskussioner, særlig om hvor domstolene er på vej hen, ville også glæde. det ved jeg ikke At det blev afskaffet Genindfør Fagligt Nyt! Det er blevet for meget se og hør med omtale af "advokat-kendisser" og anden selvfed selvtilstrækkelighed hvor man trasker rundt i banaliteter, bl.a. seneste udgave hvor den alvidende Lars Lindencrone Petersen igen igen, og som high-lightet citat, udtaler sig om at mange banker er krakket fordi Side 70 af 130

71 man har bevæget sig udenfor sit nærområde. Nyhedsværdien i udsagn af denne karakter havde deadline for 3 år siden Ved ikke rigtig... at bladet ikke var såselvoptaget af egen fortræffelighed; altid koryfæer i bladet, mens almene emner ikke berøres. Små korte artikler om industri kytumer, kontrqaktslige emner og relevante emner for inhouse advokater. Flre artikler og synsvinkler, der forholder sig kritisk, både til "vores egen verden" og den omkring os. Fotos og andre illustrationer er af værste PR og "management" karakter. Det minder om lettere vulgær reklame. -- Noget stof der var mere fagrelevant for virksomhedsjurister Hvad er alternativet? Måske andet end advokatartikler...hvad med noget om andre brancher vi har bwrøring med? jeg synes ærligt talt, at det er et meget negativt blad. Kun ganske lidt er objektivt interessant. Resumé af afgørelser fra advokatnævnet Ved egentlig ikke - tror primært, at det er fordi jeg ikke når at læse bladet i en travl hverdag En del af artiklerne er sådan set OK/interessante, men jeg har ikke tid til at få dem læst (der er så meget andet jeg også burde læse) Det er næsten med bævren, man modtager bladet. For på hver forside klasker et kæmpefoto af en advokat hovedet på læseren. Og så ser vedkommende som regel endda brydsk ud... Kan man i det hele taget ikke anvende flere fotografer og dermed forskellig foto-præsentation af intervieweede personer? Selvom vi alle sammen læser Lovtidende (!), ville det være fint med enkelte opsumeringer af nye og væsentlige love. Det er langt fra os alle, der når følge med i de mange debatter. Et par spalter af stringent orientering, vil være fint. For år tilbage udkom Advokatbladet parallelt med (vistnok) Lov & Samfund, hvor de akademiske artikler stod mere klart og grundigere behandlet. Sammenlægningen af de to blade synes ikke at kunne gengive den tyngde, som var før. Jeg synes der mangler relevant fagligt stof til de af os, der arbejder med international jura indenfor erhvervsområdet. Det ville øge min tilfredshed, hvis Advokaten kunne blive lagt sammen med Danske Advokaters medlemsblad! Det er helt overflødigt med to blade. Som virksomhedsansat advokat mangler der materiale, som berører mere generelle ledelsesdiscipliner f.eks. artikler om funktionsskifter For traditionelt blad, der er for fokuseret på den klassiske advokatgernning og karrierevej. Serien om advokater i udlandet var forfriskende anderledes. Der mangler også selvironi og distance - lidt for selvhøjtideligt og sikker tilgang til stoffet. Mere jordnære artikler. Det virker som om, at artikler om advokater mere er salgsannoncer for dem selv end reelle artikler. De artikler læser jeg aldrig Jeg savner noget mere stof, som kan være interessant for mindre advokatfirmaer i provinsen Et debatforum og knapt så meget "se hvor dygtig en advokat jeg er blevet"-artikler. Hvad er formålet med bladet? Fokus på mere konkret jura At redaktionen bevæger sig væk fra Købemhavn, New York osv., for derved at bruge plads på artikler om provinskontorer ved ikke jeg synes, der i personportrætter og i artikelvalg er meget stor fokus på selskabsret og store advokatkontorer med erhvervsretlige interessser. Jeg kunne godt tænke mig flere relevante artikler indenfor person-privatretten. og ikke mindst kunne jeg godt tænke mig at de advokater, der portrætteres var idt mere "jordnære" eksemplarer Jeg synes, der er for meget fokus på etik, værdier, personhistorier osv., og for lidt på mere hardcore advokatjura som eksempelvis gode råd fra en erfaren kollage til f.eks. et retsområde ("hvad skal du være opmærksom på, når du tinglyser en ægtepagt digitalt", "hvordan laver du en god stævning"). Det ville også være interessant med fokus på jurateknologi som f.eks. lovsamlinger, domssamlinger osv., hvor vi i Danmark med bare én udbyder, der har monopol og derfor ikke er interesseret i at udvikle teknologien, halter langt efter andre lande. Det mest interessante i bladet er afsnittet omkring nye jobs, bestallinger osv. Så det kunne godt have mere fokus. Jeg synes, at det er spild af penge at lave et glittet magasin. Side 71 af 130

72 Det er svært at beskrive, men generelt er artiklerne lange, og derfor svære at få passet ind i en travl hverdag. Det er langt fra alle artikler, som er lige relevante. Men artikler om nyeste praksis ex. vedr. advokatetik/klager er altid interessante samt kommentarer fra specilaister indenfor deres felt. Mere fokus på drift og udvikling af advokatvirksomhed. Fokus på konkurrenceevne, produktudvikling m.v. Jeg kunne bedre lide designet i udgaverne oplevede jeg som kedeligere end dem i årene før. Kunne netop godt lide bladetes tidligere karakter som magasin. Mere udsyn - artíkler om hvad der rører sig i udlandet mv. Nyheder fra udlandet Det er meget let læst. Beslut jer for en strategi. Gør det til et tungt fagblad (opdater med praksis mv) eller gør det til branchens Se&Hør (hvem skifter job, hvorfor, løn, hvem har de store sager, jobannoncer, husk at indberette klientkontoerklæring mv Jeg synes det er rigeligt, at danske advokater udgiver et blad. Drop bladet og sæt kontingentet ned. Mere dybdegåendejuridiske artikler om relevante emner Der er for lidt fokus om konkret juridisk faglighed. Det ville være en klar forbedring at præsentere jævnligt afgørelser /domme osv. der har konkret indflydelse på advokatstanden, samt aktuelle politiske udviklinger, hvor samfundet skal melde en klar holdning ud. mere spændende artikler Nogle list mere skæve artikler og artikler om brancens udfordringer og forslag til nye forretnignsmetoder mv. At det ikke var så kedeligt og gammeldags. Bladet kunne lige så godt være et nummer, der var ti år gammelt. Det er meget umoderne og traditionelt og bagstræberisk. Flere artikler om: - Drift af advokatfirmaer, - Salg af advokatydelser - Kundernes behov/efterspørgsel - Branchens udfordringer, etc. mere åbent layout, mere læsevenligt, kortere artikler Ikke Tordenskjolds soldater Synes generelt at der ikke er så meget fagligt relevant for forretningsadvokater. Tit meget strafferetligt, familieret etc., samt om advokater som proffession (etik etc.). Bladet forekommer for akademisk. Relevansen af artiklerne. Meget af indholdet er - helt naturligt - målrettet praktiserende advokater. Savner flere artikler, der også er målrettet "inhouse" jurister/advokater. Da jeg arbejder som in-house for en større dansk virksomhed er mit okus meget internationalt. JEg har tidligere arbejdet i et dansk advokatfirma, og på det tidspunkt var min oplevelse at Advokaten var mere relevant for mig. Bladet er udmærket, jeg får bare ikke altid kommet til det. Det er en fin kilde til at holde sig opdateret på branchen. Indimellem kunne der måske godt være lidt mere fokus på utraditionelle måder at praktisere på eller utraditionelle advokatfirmaer. Lidt flere artikler om konkrete juridiske emner. Længere og mere dybdegående artikler - og flere artikler om erhvervsjura samt portrætter af advokater, erhvervsledere m.v. Måske et øget fokus på retsikkerheden i relation til virksomheder og den regulering der synes stigende i visse brancher fx. de finansielle virksomheder. At der bringes mindre fokus på andet end de store advokatfirmaer og de allerede kendte advokater. Der er som regel en stor historie om en tilfældig advokat med en spændende historie og det kan være fint. Men resten af bladet lugter lidt af internt kammerateri. At Advokatsamfundet holdt op med at udgive det. Det udfylder ikke et behov det er nødvenigt at dække. Der er ikke et behov. lad os spare pengene og reducere det obligatoriske bidrag. Erfarne advokaters "Gode råd" - fx. processuelle tips og triks omkring forberedelse eller hovedforhandling af civile sager. nedtone storby og storadvokatkontor fikseringen to vinkler a la en del der vedr. virksomhedsjurister og en anden del der mere er målrettet advokaten på kontoret.pt er der en del strafferetsartikler, jeg savner en anelse en mere erhvervsretlig vinkel. Færre "klassiske advokatportrætter", hvor advokaten med blanke sko, skulderpuder og slips/perlekæde dyrkes - mens han/hun klarer hele verden. Lidt mere ærlighed/dybde om fagets/standens indhold/vilkår/udfordringer. Mere kant Blladet er simpelthen for grim. De købte, opstillede billeder trodser enhver beskrivelse. Flere faglige artikler. Side 72 af 130