Årsrapport. Københavns Lufthavne A/S

Transkript

1 Årsrapport Københavns Lufthavne A/S 1999

2 Indhold 2 Bestyrelse 3 Direktion 4 Hovedtal 5 Nøgletal 5 Nøgletalsdefinitioner 6 Bestyrelsens beretning 15 Regnskabspraksis 17 Resultatopgørelse 18 Balance 20 Pengestrømsopgørelse 21 Noter 27 Regnskabspåtegninger 28 Historisk aftale om lufthavnstakster 32 Flere nyheder på det kommercielle område 36 Rådgivning af udenlandske lufthavne 41 En lufthavn i fortsat vækst 44 Forberedelser til Danmarks indtræden i Schengen-samarbejdet 48 En historisk nat - flytning af Lauritzen terminalen 50 Broen skaber muligheder 1

3 Bestyrelse Vagn Andersen, formand Formand for bestyrelsen for Novo Nordisk A/S. Formand for bestyrelsen for Novo Nordisk Fonden. Ole Rendbæk, næstformand Adm. direktør i Scandlines Danmark A/S. Næstformand for bestyrelsen for Molslinien A/S. Medlem af bestyrelsen for Det Danske Europa Institut A/S. Medlem af bestyrelsen for Danyard A/S og Danyard Aalborg A/S. John S. Andersen Økonomimedarbejder, valgt af medarbejderne. Jette Wigand Knudsen Direktør i Tuborg Fredericia Bryggeri. Kurt Bligaard Pedersen Adm. direktør i Københavns Kommune. Medlem af bestyrelsen for Bella Center A/S. Medlem af bestyrelsen for Novo Nordisk Fonden. Medlem af bestyrelsen for Dansk Management Forum. Anita Doris Rasmussen Assistent, valgt af medarbejderne. Inge Thygesen Kommitteret i Finansministeriet. Medlem af bestyrelsen for Sund og Bælt Holding A/S. Carsten Winther Specialarbejder, valgt af medarbejderne. 2

4 Direktion Direktionen stående fra højre: Niels Boserup, Agneta Björkman, Kjeld Binger, Poul Borreschmidt, Søren Peter Thorning og Peter Rasmussen. Niels Boserup, adm. direktør Formand for bestyrelsen for Copenhagen Airport Development International A/S. Formand for bestyrelsen for Jyllands- Posten A/S. Formand for bestyrelsen for William Demant Holding A/S. Formand for bestyrelsen for Oticon A/S. Søren Peter Thorning, direktør Formand for bestyrelsen for Airport Coordination Denmark A/S. Agneta Björkman, økonomidirektør Direktør i Copenhagen Airport Development International A/S. Medlem af bestyrelsen for Københavns Lufthavnes Hotel- og Ejendomsselskab A/S. Kjeld Binger, underdirektør Formand for bestyrelsen for Københavns Lufthavnes Hotel- og Ejendomsselskab A/S. Medlem af bestyrelsen for Copenhagen Airport Development International A/S. Peter Rasmussen, underdirektør Medlem af bestyrelsen for Københavns Lufthavnes Hotel- og Ejendomsselskab A/S. Medlem af bestyrelsen for Copenhagen Airport Development International A/S. Medlem af bestyrelsen for Airport Coordination Denmark A/S. Poul Borreschmidt, underdirektør 3

5 Hovedtal Resultatopgørelse (DKK mio.) Nettoomsætning Indtægter i alt Af- og nedskrivninger Driftsresultat Nettofinansieringsudgifter Resultat før skat Årets resultat Balance (DKK mio.) Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Aktiver i alt Egenkapital Investeringer i materielle anlægsaktiver Investeringer i finansielle anlægsaktiver Nettoomsætning (DKK mio.) Aktiver Likvider Andre aktiver Debitorer 1200 Anlægsaktiver Passiver Lån Egenkapital Andre passiver Hensættelser 4

6 Nøgletal Resultat pr. aktie á DKK 100 (EPS) 41,1 43,0 35,7 31,0 27,5 Egenkapitalforrentning 15,8 % 19,1 % 18,4 % 18,4 % 18,7 % Overskudsgrad 36,8 % 39,0 % 37,4 % 34,8 % 37,7 % Afkastningsgrad 11,1 % 12,6 % 14,1 % 14,9 % 15,9 % Soliditetsgrad 40,1 % 37,8 % 41,7 % 43,7 % 47,0 % Indre værdi i DKK pr. aktie á DKK ,5 242,3 207,7 180,0 156,9 Cash Earnings pr. aktie á DKK 100 (CEPS) 80,4 76,6 67,3 60,6 50,5 Udbytte i DKK pr. aktie á DKK 100 9,00 8,50 8,00 7,50 7,00 NØGLETALSDEFINITIONER Resultat pr. aktie (EPS) Egenkapitalforrentning Overskudsgrad Afkastningsgrad Soliditetsgrad Indre værdi pr. aktie Cash Earnings pr. aktie (CEPS) Årets resultat efter skat i forhold til gennemsnitligt antal aktier Årets resultat efter skat i forhold til den gennemsnitlige egenkapital Driftsresultat før renter i procent af nettoomsætningen Driftsresultat før renter i procent af gennemsnitlige operative aktiver Egenkapital ultimo i procent af samlede passiver ultimo Egenkapital ultimo i forhold til antal aktier ultimo Årets resultat efter skat plus afskrivninger i forhold til gennemsnitligt antal aktier KLH-aktiens relative udvikling i forhold til KFX-gruppeindekset* KLH A/S KFX-Gruppe *Gruppeindeks: Handel og Service 5

7 Bestyrelsens beretning Resultat Københavns Lufthavne A/S opnåede i 1999 et resultat før skat på 535,1 mio. kr. I forhold til resultatet for 1998 på 530,1 mio. kr. er resultatet steget med 5,0 mio. kr. svarende til 0,9 procent. Resultatet indfrier således de forventninger til et resultat på niveau med resultatet for 1998, som selskabet tidligere har offentliggjort. Resultatet efter skat i 1999 blev 371,5 mio. kr. I forhold til resultatet efter skat for 1998 på 388,8 mio. kr., er der tale om et fald på 4,4 procent. Dette skyldes væsentligst den positive effekt i 1998 på den udskudte skat i forbindelse med nedsættelsen af selskabsskatteprocenten fra 34 procent til 32 procent. Bestyrelsen anser resultatet for tilfredsstillende. Årets resultat før skat (DKK mio.) Egenkapital Selskabets egenkapital udgjorde primo året 2.192,5 mio. kr. Efter tillæg af årets resultat efter skat og hensættelse til foreslået udbytte, udgør selskabets egenkapital ultimo året 2.511,4 mio. kr. Årets resultat efter skat forrenter egenkapitalen med 15,8 procent, mod 19,1 procent året før. Soliditetsgraden er ved årets udgang opgjort til 40,1 procent mod 37,8 procent ved udgangen af Udbytte Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at udbyttet, i overensstemmelse med den tidligere offentliggjorte udbyttepolitik, hæves fra 8,50 kr. i 1998 til 9,00 kr. pr. aktie for Egenkapital (DKK mio.) Forretningsområder Selskabets aktiviteter kan opdeles i følgende forretningsområder: Trafikindtægter, der omfatter start-, passager-, og opholdsafgifter fra de flyselskaber, som benytter lufthavnene. Herudover leverer selskabet en række serviceydelser, som relaterer sig direkte hertil, herunder særlige sikkerhedsydelser, buskørsel og serviceinformation. Endelig leverer selskabet en række ydelser til de handlingselskaber, der opererer på lufthavnen, hvoraf den væsentligste er bagagesortering. Trafikindtægterne og indtægterne fra de trafikrelaterede aktiviteter udgør 57 procent af de samlede indtægter. 98 Overført overskud Aktiekapital

8 Kommercielle indtægter består dels af koncessionsindtægter, som er en omsætningsbaseret indtægt fra de forretninger, restauranter m.v., der er placeret på lufthavnens områder, dels af lejeindtægter for benyttelse af arealer, kontorer m.v. Serviceydelser, som kan henføres til kommercielle indtægter, er rengøring, udlejning af edb, distribution af energi m.v. Indtægter fra kommercielle aktiviteter udgør 43 procent af de samlede indtægter. Trafikindtægter Indtægterne fra selskabets trafikafgifter udgør for året 938,5 mio. kr., hvilket er en stigning på 171,3 mio. kr. i forhold til 1998, svarende til 22,3 procent. Denne stigning skyldes foruden trafikvæksten, at taksterne for Indtægter Lejeindtægter Koncessionsindtægter Øvrige trafikafgifter Salg af tjenesteydelser Startafgifter Passagerafgifter benyttelse af selskabets lufthavne blev forhøjet med 15 procent pr. 1. januar Trafikudviklingen var i 1999 som ventet præget af en fortsat vækst i udenrigstrafikken og et fald i indenrigstrafikken. Antallet af starter og landinger på Københavns Lufthavn steg således med 6,3 procent til operationer i forhold til operationer i Det samlede antal passagerer i Københavns Lufthavn kunne i 1999 opgøres til 17,5 mio. mod 16,8 mio. i Startafgifter (DKK mio.) Passagerafgifter (DKK mio.) Flyoperationer (1.000) Passagerantal (Mio.) Charter + anden Indenrigsrute Charter + anden Indenrigsrute Charter + anden Indenrigsrute Charter + anden Indenrigsrute Udenrigsrute Udenrigsrute Udenrigsrute Udenrigsrute 7

9 Bestyrelsens beretning 1998, svarende til en stigning på 4,1 procent. Antallet af udenrigs rutepassagerer steg i 1999 til 14,1 mio. passagerer, hvilket er en stigning på 6,3 procent i forhold til året før. Antallet af charterpassagerer og indenrigs rutepassagerer faldt til henholdsvis 1,4 mio. og 2,0 mio., hvilket er et fald på henholdsvis 0,9 procent og 5,8 procent i forhold til For lufthavnens fragtoperationer har der i 1999 været tale om en stigning i den samlede startvægt på 12,7 procent på trods af, at antallet af fragtoperationer faldt med 7,4 procent i forhold til samme periode sidste år. Årsagen hertil er, at der igen i 1999 er indsat større fly på fragtoperationerne. Maksimal start vægt (1.000 tons) Trafikudviklingen fra 1998 til 1999 er påvirket af en række begivenheder, der fandt sted i 1998 bl.a. storkonflikt på arbejdsmarkedet i april og maj, åbningen af Storebæltsforbindelsen og indførelsen af afgift på indenrigsflyvninger. I 1998 blev et nyt bagagesorteringsanlæg taget i brug. Anlægget blev etableret efter drøftelse med lufthavnens handlingselskaber. Dette medførte, at Københavns Lufthavne A/S opførte anlægget i samarbejde med brugerne, der efterfølgende skulle betale for benyttelse heraf. Brugerne af anlægget er fra 1. januar 1999 faktureret for benyttelsen af anlægget svarende til i alt 61,5 mio. kr. eksklusiv moms. Et af de tre handlingselskaber har valgt ikke at indbetale de opkrævede beløb ud fra den betragtning, at de leverede ydelser vedrørende bagagesortering efter deres vurdering er betalt via lufthavnens opkrævning af trafikafgifter. Københavns Lufthavne A/S har derfor anlagt en retssag mod dette handlingselskab. Det vurderes, at Københavns Lufthavne A/S vil få medhold i sin påstand hos domstolene. Fra 1. januar 2000 indgår betaling for bagagesortering i en handlingafgift, hvilket er nærmere beskrevet under forventningsafsnittet. Koncessionsindtægter (DKK mio.) Omsætning i forretningscentret (DKK mio.)

10 Kommercielle indtægter Indtægterne fra lufthavnens forretningscenter udgør for ,1 mio. kr., hvilket er et fald på 23,4 procent i forhold til Årsagen til dette markante fald er bortfaldet af det toldfrie salg til rejsende indenfor EU pr. 1. juli Københavns Lufthavne A/S har, for at kompensere for dette, i samarbejde med lufthavnens forpagter af de toldfrie butikker, fast- Omkostninger Af- og nedskrivninger Personaleudgifter Vedligeholdelse Skat af årets resultat Energi Øvrige omkostninger Renter netto Lejeindtægter (DKK mio.) 175 holdt priserne på en række varegrupper på niveauet fra før bortfaldet af det toldfrie salg. Kombineret med en Omkostninger Eksterne udgifter Selskabets eksterne udgifter til drift 150 effektiv markedsføringsindsats rettet og vedligeholdelse, energi m.v. er bl.a mod rejsende indenfor EU, har disse tiltag haft en afbødende effekt på selskabets indtægtstab i forbindelse med som følge af de senere års store udbygning af lufthavnen steget fra 281,0 mio. kr. i 1998 til 302,8 mio. kr. i 75 bortfaldet af det toldfrie salg svarende til 7,7 procent. Af de 50 Lufthavnens øvrige koncessionsindtægter fra bl.a. bankvirksomhed, bil- samlede eksterne udgifter udgør godt 14,5 mio. kr. engangsomkostninger til 25 udlejning, reklame, restauranter m.v. bl.a. år 2000 sikring. Fratrukket de steg med 7,8 mio. kr. til 65,0 mio. kr., svarende til 13,6 procent. Koncessi- afholdte engangsomkostninger udgør stigningen i eksterne udgifter 2,5 Gennemsnitligt antal ansatte onsindtægten fra parkering faldt med 11,7 mio. kr. til 21,6 mio. kr., svarende til 35,2 procent. Dette er en følge af koncessionærens store investeringer i nye parkeringsanlæg i de seneste år, der endnu ikke er fuldt udnyttede. Årets indtægter fra udlejning af procent. Personaleudgifter Personaleudgifterne er steget med 5,5 procent fra 446,1 mio. kr. i 1998 til 470,8 mio. kr. i I 1999 var der i Københavns Lufthavne A/S i gennemsnit beskæftiget medarbej- 600 lokaler og arealer steg med 22,0 pro- dere. Dette er 71 flere end i cent til 171,2 mio. kr. Dette skyldes primært nye lejemål, der er taget i brug i forbindelse med indvielsen af svarende til 5,2 procent. Personaletallet for 1998 og dermed også de samlede personaleudgifter var påvir Terminal 3 i september ket af storkonflikten på arbejdsmarkedet i april og maj måned. Korrige- 9

11 Bestyrelsens beretning ret for effekten heraf ville den reelle stigning i antal ansatte have været på 3,4 procent. Forøgelsen af medarbejderstaben er primært sket med henblik på drift og vedligeholdelse af de nye bygninger, der er taget i brug i perioden samt den igangværende udbygningsaktivitet i lufthavnen. Antallet af m 2 i lufthavnens terminaler m.v. er i perioden 1. januar 1998 til 31. december 1999 således vokset med 38 procent. Endvidere er der tale om udførelse af nye arbejdsopgaver i forbindelse med det nye bagagesorteringsanlæg. Der blev i 1999 på selskabets anlægsinvesteringer aktiveret lønomkostninger for 36,5 mio. kr. mod 41,7 mio. kr. i Årets investeringer Materielle anlægsaktiver Selskabets investeringer i materielle anlægsaktiver foretages med udgangspunkt i en 10-års investeringsplan, der løbende justeres. Som det var forudsat var investeringsniveauet i 1999 væsentligt lavere end i Årets samlede investeringer udgør 729,7 mio. kr. mod 1.236,6 mio. kr. i Det største enkeltprojekt, der blev afsluttet i 1999, var første etape af en kommende Terminal 4 i form af en ny fingerbygning, der blev taget i brug i maj Herudover er der i forbindelse med den ny fingerbygning etableret en rullevej. Endelig er vejforbindelsen mellem Indenrigsterminalen og Udenrigsterminalen, Lufthavnsboulevarden færdiggjort i Det har i 1999 været nødvendigt at flytte lufthavnens ældste terminalbygning, Lauritzen terminalen fra 1939, da bygningen var placeret således, at den lå i vejen for lufthavnens videre udbygning mod øst. Lauritzen terminalen blev af Miljøministeriet erklæret bevaringsværdig og blev som følge heraf flyttet til området ved Maglebylille i efteråret Bygningen forventes atter ibrugtaget i juli 2000 og vil primært blive benyttet til kontor- og undervisningsformål. De i året ibrugtagne aktiver udgør 970,8 mio. kr., hvorefter de samlede ibrugtagne aktiver efter årets afskrivninger er steget fra 4.518,9 mio. kr. ultimo 1998 til 5.151,8 mio. kr. ultimo Finansielle/strategiske anlægsaktiver Kapitalandele i dattervirksomheder består af 100 procent af aktierne i Københavns Lufthavnes Hotel- og Ejendomsselskab A/S, Kastrup og 100 procent af aktierne i Copenhagen Airport Development International A/S, Kastrup. Københavns Lufthavnes Hotel- og Ejendomsselskab A/S påbegyndte i november 1998 opførelsen af et internationalt hotel med 375 værelser. Selskabet har indgået en 20-årig management aftale med Hilton International om driften af hotellet. Opførelsesarbejdet er fortsat i 1999 og hotellet forventes at stå færdigt i løbet af 1. kvartal Hotel- og Ejendomsselskabet realiserede i 1999 et underskud efter skat på 3,4 mio. kr. Til sammenligning var resultatet for 1998 et underskud efter skat på 2,2 mio. kr. Det er ledelsens forventning, at der fortsat vil være et underskud i selskabet indtil hotellet er i drift. Copenhagen Airport Development International A/S står for koordineringen af Københavns Lufthavne A/S rådgivning vedrørende driften af ni lufthavne i Mexico. Copenhagen Airport Development International realiserede i 1999 et overskud efter skat på 0,6 mio. kr. Til sammenligning var resultatet for 1998 et underskud efter skat på 0,1 mio. kr. 10

12 Kapitalandele i associerede virksomheder består af 25,5 procent af aktierne i Inversiones y Tecnicas Aeroportuarias S.A. de C.V. (ITA), der ejer 15 procent af aktiekapitalen i selskabet Aeropuertos Sureste (ASUR), der har den koncessionsmæssige ret til at drive ni lufthavne på Yucatan halvøen i Mexico i 50 år. Københavns Lufthavne A/S har for 1999 indtægtsført sin forholdsmæssige resultatandel fra selskabet svarende til 7,9 mio. kr. Københavns Lufthavne A/S yder rådgivning til ASUR primært bestående af overførsel af viden og erfaring Københavns Lufthavnes Hotelog Ejd.selskab A/S 100% Copenhagen Airport Dev. Int. A/S 100% KLH A/S vedrørende effektiv lufthavnsdrift, omkostningsbevidst udbygning af infrastrukturen, fleksibel kapacitetsudnyttelse og optimering af kommercielle muligheder. Indtægterne i 1999 fra disse rådgivningsaktiviteter udgør 7,3 mio. kr. Herudover ejer selskabet 50 procent af aktierne i Airport Coordination Denmark A/S, Kastrup, der administrerer slotstildelingen til luftfartsselskaberne. Københavns Lufthavne A/S koncernstruktur ser således ud: Airport Coordination Denmark A/S 50% ITA S.A. de C.V. 25,5% Da der ikke har været væsentlig aktivitet i de koncernforbundne selskaber, er der ikke udarbejdet koncernregnskab for Afskrivninger Selskabets afskrivninger er i 1999 som følge af de nye bygninger og anlæg, der er indviet i 1998 og 1999, steget med 51,2 mio. kr. i forhold til 1998, svarende til en stigning på 16,8 procent. Den væsentligste tilgang i 1999 er som tidligere omtalt en ny fingerbygning. Udbygningsplaner Investeringsaktiviteterne udmøntes som tidligere nævnt i en rullende 10-års investeringsplan, der bl.a. har som forudsætning, at investeringerne og dermed udbygningen af Københavns Lufthavn skal foregå i takt med trafikkens udvikling. Den foreliggende investeringsplan pr. oktober 1999 omfatter investeringer for perioden Inklusive hotellet, Hilton Copenhagen Airport, der opføres af hotel- og ejendomsselskabet, rummer planen, i løbende priser, investeringer for samlet 5,0 mia. kr. Investeringsplanen er i forhold til sidste år justeret med baggrund i en ny passagerprognose og de heraf afledte kapacitetsbehov. Dette har medført en udskydelse af en række planlagte investeringer til efter planperioden svarende til godt 2 mia. kr. 11

13 Bestyrelsens beretning Nettolikviditet fra drift og nettoinvesteringer (akkumuleret) (DKK mio.) 6000 De væsentligste planlagte investeringer i er udbygning af Fingerrod C, der skal imødekomme krav i forbindelse med Danmarks til- SAS er Københavns Lufthavne A/S største kunde og bidrager med ca. 55 procent af trafikindtægterne. Københavns Lufthavns status som hub i 5000 trædelse af Schengen konventionen om paskontrol af passagerer fra Skandinavien er på kort sigt i høj grad afhængig af SAS tætte rutenet ud af 4000 Non-Schengen-områder, et nyt land- København til destinationer primært 3000 side butikscenter i Terminal 2 og færdigopførelse af Hilton Copen- i Europa. En eventuel øget punkt til punkt trafik til og fra andre destina hagen Airport. tioner i Skandinavien og resten af 1000 Finansiering Europa vil derfor kunne svække Københavns Lufthavns status som Nettolikviditet fra drift Nettoinvesteringer 99 0 Selskabets driftsaktivitet har med 554,4 mio. kr. bidraget væsentligt til finansieringen af årets investeringer. hub i Skandinavien. Udviklingen i lufttrafikken er relateret til den generelle udvikling i sam- Selskabet har herudover forøget sin fundsøkonomien. Det er ikke kun gæld til kreditinstitutter med 376,0 den danske samfundsøkonomi, der Nettogæld (DKK mio.) 2500 mio. kr. til i alt 2.630,7 mio. kr., samt reduceret de likvide midler med 28,1 mio. kr. påvirker selskabets udvikling, men i nogen grad også den svenske, idet ca. 16 procent af samtlige passagerer Selskabet råder over kortfristede faciliteter på ca. 296,0 mio. kr. som supplement til den daglige likviditet samt uudnyttede langfristede facilite- flyver til og fra Sverige. Udover de flyrelaterede indtægter afspejles den samfundsøkonomiske udvikling også i størrelsen af koncessionsindtægterne ter på ca. 740 mio. kr. Risikofaktorer De væsentligste risici kan opdeles i kunde- og konjunkturrisici samt rente- og valutarisici. Rente- og valutarisici Såvel selskabets rente- som valutarisici styres centralt, og finansielle instrumenter anvendes udelukkende til afdækning af valuta- og renterisici. Kunde- og konjunkturrisici Selskabets renterisici afdækkes ved, at ca. 37 procent af selskabets rente- Københavns Lufthavne A/S er på bærende gæld er fast forrentet, eller grund af store, irreversible kapital- renten er lagt fast for mere end et år omkostninger følsom overfor fakto- via renteswaps. Af selskabets rente- rer, der kan påvirke trafikudviklingen bærende gæld er ca. 33 procent sikret i negativ retning. ved en cap på 6 procent eller derunder. 12

14 Risikoen på finansielle instrumenter er reduceret ved, at der kun indgås låneaftaler med store danske og udenlandske kreditinstitutter. På baggrund af den løbende kontakt med finansieringskilder forventes det, at selskabet fortsat kan opnå den fornødne finansiering på markedets bedste vilkår. I henhold til internationale aftaler afregnes selskabets trafikindtægter alene i DKK. Som følge heraf er valutaeksponeringen begrænset til indkøb i udlandet i fremmed valuta samt kapitalandele i, fremtidige udbytter fra og mellemværender med associerede virksomheder i udlandet. Afdækning heraf foretages selektivt. År problematikken Københavns Lufthavne A/S gennemførte i løbet af 1998 og 1999 en række tilretninger, udskiftninger og tests af selskabets betydende IT-systemer og øvrigt væsentligt udstyr med henblik på år 2000 problematikken. Overgangen til år 2000 gav ingen problemer. De samlede omkostninger til år 2000 sikring beløb sig til 13,2 mio. kr. Miljø Selskabet har vedtaget følgende miljøpolitik: Københavns Lufthavne A/S skal som miljøansvarlig virksomhed sikre, at driften og udbygningen af lufthavne- ne i København og Roskilde til enhver tid sker på en miljømæssig tilfredsstillende måde. Den samlede miljøbelastning for året svarer til den forventede udvikling. Som følge af effektiviseringer og mere miljøvenlige flytyper forventes miljøbelastningen de kommende år at blive reduceret set i forhold til aktivitetsniveauet. Københavns Lufthavne A/S har for 1999 udarbejdet en særskilt miljørapport. Ejerforhold Ingen aktionær, bortset fra Den Danske Stat, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og ATP, besad pr. 31. december 1999 mere end 5 procent af aktierne i selskabet. Forventninger Selskabet forventer en underliggende vækst i passagermængden for 2000 på ca. 4 procent, hvilket vil blive afspejlet i trafikindtægterne. Der forventes alene en positiv udvikling i udenrigstrafikken, mens indenrigstrafikken fortsat forventes at udvise et mindre fald. Den 1. juli 2000 åbnes Øresundsforbindelsen, hvilket forventes at befæste Københavns Lufthavns postition som Nordeuropas trafikale knudepunkt. Åbningen af broen medfører endvidere, at en del passagerer som tidligere indgik i passagerstatistikken som transfererende passagerer, idet de ankom til lufthavnen med katamaran eller med fly, i fremtiden vil benytte broforbindelsen og således ikke længere vil indgå som ankommende passagerer i passagerstatistikken. Til gengæld vil disse passagerer i fremtiden blive betragtet som lokalt afgående passagerer. Da taksten for lokalt afgående passagerer er dobbelt så stor som for transfer passagerer er denne effekt indtægtsneutral. Effekten vil imidlertid påvirke selskabets passagerstatistik, der således ikke vil afspejle den fulde vækst. Selskabets koncessionsindtægter forventes at udvikle sig i takt såvel med passagerudviklingen som med samfundsøkonomien i øvrigt. I forhold til 1999 forventes et yderligere fald i koncessionsindtægterne, eftersom bortfaldet af det toldfrie salg til passagerer, der rejser inden for EU, kun har påvirket 2. halvår i 1999, men vil få virkning for hele Dette fald i indtægterne forventes delvist kompenseret af en stigning i taksterne for benyttelse af selskabets lufthavne på 13 procent pr. 1. januar Denne takststigning er kommet i stand som følge af forhandlinger mellem Københavns Lufthavne A/S og de flyselskaber, der beflyver lufthavnen. 13

15 Bestyrelsens beretning Som et led i den indgåede aftale indføres der ligeledes pr. 1. januar 2000 en handlingafgift, der blandt andet omfatter betaling for bagagesortering, på 10 kr. pr. afgående passager i udenrigstrafik og 5 kr. pr. afgående passager i indenrigstrafik. Samtidig aftalte parterne, at de nævnte takster og afgifter ikke reguleres de næste tre år. Arbejdet med de store anlægsprojekter fortsættes i 2000, hvor selskabet i henhold til den rullende 10-årige investeringsplan påregner at foretage investeringer i størrelsesordenen 0,9 mia. kr. Investeringstakten styres nøje for at sikre, at udbygningen sker fleksibelt i forhold til trafikudviklingen. Selskabets afskrivninger og finansielle udgifter vil som følge af de senere års udbygning udvise en stigning i de kommende år. Øvrige omkostninger forventes ligeledes påvirket af den forudsatte vækst i trafikken. Der vil derfor fortsat blive lagt stor vægt på en styring af omkostningsudviklingen. På trods af det høje investeringsniveau, de hertil knyttede omkostninger og den fulde effekt af bortfaldet af det toldfrie salg indenfor EU er det, bl.a. på grund af den omtalte aftale om takststigning og indførelse af handlingafgift pr. 1. januar, selskabets forventning, at der for 2000 kan opnås et resultat før skat på niveau med resultatet for Selskabets udbyttepolitik tilsiger, at udbyttet fortsat skal stige med 0,5 procent årligt. Det forventes, at regeringen i løbet af 2000 vil nedbringe statens ejerandel af Københavns Lufthavne A/S til 34 procent mod nu 51 procent. I den forbindelse forventes det ligeledes, at Lov om Københavns Lufthavne A/S vil blive ændret således, at selskabet får bedre muligheder for at udnytte sin ekspertise i det stigende internationale marked for lufthavnsprivatiseringer og strategisk rådgivning. Selskabet forventer på den baggrund i de kommende år at kunne positionere sig som en betydende aktør på dette marked. På baggrund af den forventede ændring af Lov om Københavns Lufthavne A/S agter bestyrelsen at indstille til generalforsamlingen, at formålsbestemmelsen i selskabets vedtægter ændres i overensstemmelse hermed. Bestyrelsen agter endvidere at indstille til generalforsamlingen, at selskabets aktiekapital forhøjes med indtil aktier (5,0 mio. kr.) som medarbejderaktier til kurs 105. Selskabets aktiekapital vil herved blive forhøjet fra 905 til 910 mio. kr. Der er ikke efter afslutningen af årsregnskabet indtruffet begivenheder, som har væsentlig indflydelse på selskabets drift. Selskabet vil som omtalt i halvårsmeddelelsen for 1999 fra og med 1. kvartal 2000 offentliggøre kvartalsmeddelelser. Direktør Anne Marie Nielsen, der har været medlem af selskabets bestyrelse siden 1990, døde den 9. oktober 1999, hvorefter hendes plads i bestyrelsen har været ubesat. Bestyrelsen mindes Anne Marie Nielsens indsats med taknemmelighed og respekt. Bestyrelsen takker alle medarbejdere for den gode og engagerede indsats, der er ydet i det forgangne år. 14

16 Regnskabspraksis Ved udarbejdelse af årsregnskabet er anvendt nedenstående regnskabspraksis, der er i overensstemmelse med Årsregnskabslovens bestemmelser og de af Københavns Fondsbørs stillede krav til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber, herunder gældende danske regnskabsvejledninger. Selskabets regnskabspraksis er uændret i forhold til årsregnskabet for Indtægtskriterium Nettoomsætningen omfatter årets trafikindtægter, leje- og koncessionsindtægter samt salg af tjenesteydelser med fradrag af merværdiafgift og prisnedslag, der er direkte forbundet med salget. Skat Selskabet er sambeskattet med dets 100 procent ejede danske dattervirksomheder. Skatteeffekten af sambeskatningen med de danske dattervirksomheder fordeles på såvel overskuds- som underskudsgivende virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster. Skat af årets resultat er beregnet med den aktuelle skattesats på grundlag af det regnskabsmæssige resultat, korrigeret for ikke skattemæssige poster. Den del af skatten af årets resultat, der er udskudt til betaling i senere år, er opført som udskudt skat under hensættelser. Den udskudte skat er beregnet efter gældsmetoden. Kostprisen omfatter omkostninger, der direkte eller indirekte kan henføres til anlægsaktivet, herunder lønomkostninger. Finansieringsomkostninger i opførelsesperioden indregnes udelukkende i kostprisen for bygninger, der ikke direkte har relation til lufthavnsdrift. Afskrivningsgrundlaget opgøres som anskaffelsespris henholdsvis kostpris. Afskrivningerne foretages lineært over aktivernes forventede brugstid og påbegyndes, når aktiverne tages i brug. For enkelte af aktiverne foretages afskrivningerne på baggrund af årets kapacitetsudnyttelse i forhold til aktivernes samlede skønnede kapacitet, således at afskrivningerne matcher de direkte relaterede indtægter. Den forventede brugstid for de væsentligste typer af aktiver er: Bygninger år Startbaner m.v år Tekniske anlæg år Større køretøjer år Mindre køretøjer år Øvrigt driftsmateriel år Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver optages til anskaffelsesprisen eller ved egen produktion til kostprisen med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Aktiver med en forventet brugstid under 3 år og aktiver med en anskaffelsespris under tdkk 25 udgiftsføres i anskaffelsesåret. 15

17 Finansielle anlægsaktiver Kapitalinteresser i dattervirksomheder og associerede virksomheder værdiansættes efter den indre værdis metode. Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder henlægges i årsregnskabet ved overskudsdisponeringen til Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode under egenkapitalen. Kapitalinteresser i andre virksomheder optages til anskaffelsesprisen eller den lavere værdi, de måtte have på statusdagen. Tilgodehavender Der foretages hensættelse til eventuelle tab på tilgodehavender baseret på en individuel vurdering af debitorerne. Egne aktier Egne aktier optages til anskaffelsesværdien eller en eventuelt lavere børsværdi på statusdagen. Omregning af beløb i fremmed valuta Regnskabsposter baseret på udenlandsk valuta bogføres løbende til transaktionsdagens kurs, og der foretages kursregulering af balanceposter til statusdagens kurs. Finansielle instrumenter anvendes udelukkende til afdækning af valutaog renterisici. Kursværdien af finansielle instrumenter vedrørende valutarisiko indgår under andre tilgodehavender eller anden gæld. Valutakursreguleringer, der opstår ved omregning af udenlandsk virksomheds egenkapital primo året, indregnes direkte på egenkapitalen. Pengestrømsopgørelse Pengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres direkte og opgøres som indbetalinger fra kunder med fradrag for udbetalinger til personale, leverandører m.v. og reguleret for betalte finansielle poster samt betalte selskabsskatter. Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter selskabets betalinger i forbindelse med køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter provenu fra optagelse af kort- og langfristet gæld, afdrag på kort- og langfristet gæld samt udbytteudlodninger til aktionærer. 16

18 Resultatopgørelse 1. januar til 31. december DKK DKK Note Trafikindtægter Koncessionsindtægter Lejeindtægter Salg af tjenesteydelser Nettoomsætning Andre driftsindtægter Indtægter i alt Eksterne udgifter Personaleudgifter Af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver Driftsresultat Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder før skat Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat Renteindtægter og lignende indtægter Renteudgifter og lignende udgifter Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Der disponeres således: Overført til overført overskud Overført til reserve for nettoopskrivning

19 Balance Pr. 31. december Aktiver DKK DKK Note ANLÆGSAKTIVER 8 Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Tekniske anlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i dattervirksomheder Kapitalandele i associerede virksomheder Andre kapitalandele Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt OMSÆTNINGSAKTIVER Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Tilgodehavender hos dattervirksomheder Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Værdipapirer og kapitalandele Egne aktier Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

20 Passiver DKK DKK Note EGENKAPITAL 11 Selskabskapital Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode Reserve for egne aktier Overført overskud Egenkapital i alt HENSÆTTELSER 7 Udskudt skat LANGFRISTET GÆLD 14 Kreditinstitutter KORTFRISTET GÆLD 14 Kreditinstitutter Leverandører af varer og tjenesteydelser Gæld til dattervirksomheder Gæld til associerede virksomheder Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Udbytte for regnskabsåret Kortfristet gæld i alt Gæld i alt Passiver i alt Økonomiske forpligtelser 19