BORNHOLMSKE SAMLINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORNHOLMSKE SAMLINGER"

Transkript

1

2 BORNHOLMSKE SAMLINGER

3 BORNHOLMSKE SAMLINGER UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND Il. RÆKKE - 2. BIND RØNNE 1966 COLBERGS EFTF. BOGTRYKKERI

4

5 INDHOLD Vald. M. Mikkelsen Bornholms natur, beboere og naturfredning gennem tiderne 9 Fritze Lindahl Om tre forgyldte sølvpokaler 49 Poul Kallmoes Falskmøntnersagen på Bornholm Knud Fougt Bornholmske exlibris 99 E. Hjorth Westh Frigård og Frilys historie gennem 400 år 109 Hansaage Bøggild RØnne-potternes kontrakt 125 Johannes Thoms Gammelt sølv 131 Olaf Hansen Bornholms Historiske Samfund 137 Foreningen Bornholm 141 Helge Nielsen Foreningen Svanekes Venner 145 Esther Iversen Litteratur om Bornholm

6

7 FORORD Hermed har vi fornøjelsen at præsentere II. rækkes 2. bind for medlemmerne af Bornholms historiske Samfund. Dette bind bringer bidrag af museumsinspektør, fru Fritze Lindahl, Nationalmuseets 2. afdeling, redaktionssekretær Hansaage BØggild, Bornholms Tidende, bankfuldmægtig Knud Fougt, Brinchs Have 15, Tåstrup, universitetsbibliotekar Poul Kallmoes, Odense, prof. Valdo M. Mikkelsen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, afdelingen for systematisk botanik, overlæge Johannes Thoms, Storegade, Rønne, og gårdejer E. Hjorth Westh, Frily, Rutsker. Redaktionen takker alle disse bidragydere for deres medvirken til, at vores årbog kan præsentere et virkeligt seriøst førstehåndsstof af blivende værdi. Endvidere takker redaktionen ejerne af en række værdifulde klicheer for lånet og bogtrykker N. Chr. Stangegård for trykning af den 4-farvekliche med exlibris, som er indsat i bogen. Desværre har ideen om støtte fra erhvervslivet gennem de erhvervshistoriske annoncer ikke vundet den samme genklang som i II. rækkes 1. bind, men skylden herfor kan måske lægges på den stramning af kreditten, vi har oplevet den sidste tid. RØnne, den 29. oktober Carl H. Kibsgaard adjunkt v. RØnne statsskole redaktør af Bornh. Saml.

8

9 BORNHOLMS NATUR, BEBOERE OG NATURFREDNING GENNEM TIDERNE Efter foredrag holdt i Danmarks Naturfredningsforenings bornholmske afdeling den 20. juni Af Valdemar M. Mikkelsen De fleste af os holder meget af naturen og vil derfor gerne være med til at bevare så mange naturværdier som muligt for eftertiden, således at også vore efterkommere kan få de samme muligheder for naturglæde, som vi selv har. Medens man umiddelbart kan glæde sig over skønhed, ro, særlige iagttagelser og oplevelser i naturen, er det straks vanskeligere, når man vil træffe foranstaltninger for at bevare naturværdierne. Det, man kalder natur, er ikke det samme for alle mennesker; nogle vil have den uforstyrrede natur - store skove, heder eller lignende for at være tilfredse, andre glæder sig over smukke landskaber med kornmarker, bondegårde, kirker m. v., og andre igen glædes, når de bare ser et grønt træ mellem byens sten. Vi er alle klar over, at mennesket ikke blot har haft en finger, men hele hånden med ved udformningen af byer og bondelandskab, og vi ser, når vi kommer ud i skovene, hvordan forstmændene ved fældning, plantning og såning er med til at bestemme skovens træbestand og dermed deres udseende. Derimod kan det straks være vanskeligere at se, at mennesket bl. a. ved husdyrenes hjælp har været med til at udforme plantevæksten også i den såkaldte vilde natur på heder og ved kyster. Det forhold, at der i over år har boet mennesker på Bornholm, og at der i de sidste ca år har været bønder med husdyr, har præget landskabet i den grad, at der næsten ikke er en plet, der kan siges at være upåvirket. Naturen er imidlertid ikke stabil, sker der påvirkninger, indstiller den sig på dem og ser derefter ensartet ud, så længe påvirkningerne er ensartede. Ændres påvirkningerne, f. eks. ved omlægning af landbruget, rea- 9

10 VALDEMAR M. MIKKELSEN gerer naturen på det, især viser det sig ved ændringer i bevoksningen. Hvis man derfor vil bevare en bestemt landskabstype, f. eks. en hede, er det ikke nok, at man freder den; hvis man ikke samtidig bevarer den påvirkning, mennesker og dyr hidtil har givet den, vil den ændres - oftest til krat eller skov. Freder man en ruin som Hammershus, er det ikke nok at forbyde folk at fjerne mursten m. v., hvis man ikke stadig gennemfører et restaureringsarbejde, skal regn, frost m. v. snart sørge for, at den falder mere og mere sammen, og med tiden vil den blive en mulddækket og kratklædt jordbunke. En forudsætning for at gennemføre en natur bevarelse på en måde, der stemmer overens med ens ønsker, er for det første, at man er klar over, hvilke ydre faktorer der betinger, at det pågældende landskab ser sådan ud, som det gør, og for det andet, at man gør sig klart, hvordan det eventuelt vil udvikle sig, hvis ikke alt kan bevares uforandret. En stor hjælp til forståelsen af landskabets dynamiske karakter er at se historisk på det, og at se, hvordan udviklingen af landskabet har været i sammenhæng med menneskelivets udfoldelse. HVORDAN FAR MAN OPLYSNINGER OM LANDSKABETS UDVIKLING GENNEM TIDERNE Vil man have noget at vide om udbredelsen af skove, heder, marker og andre vegetationstyper samt om menneskelivet på Bornholm gennem tiderne, må man studere de arkiver, hvori oplysninger om disse ting er gemt. Disse arkiver er af to slags: de skrevne, som udnyttes af historikere, og de mere vanskeligt tilgængelige, som foreligger i form af tørve- og dyndaflejringer, der af naturhistorikere kan bringes til at give særdeles mange oplysninger om fortiden. De skrevne arkiver er foreløbig kun meget lidt udnyttet med henblik på oplysninger om naturforhold på Bornholm, men i det følgende vil blive givet enkelte spredte oplysninger, som væsentlig er fundet i M. K. Zahrtmanns»Borringholmerens Historiebog«, der giver en række gode oplysninger om tiden efter ca En 10

11 BORNHOLM GENNEM TIDERNE grundigere udnyttelse af kilderne vil imidlertid uden tvivl kunne bringe endnu flere oplysninger specielt om de sidste 4-5 århundreder. For at få noget at vide om tiden før ca er man, ikke blot på Bornholm, men også i det Øvrige Danmark, udelukkende henvist til den anden type arkiver, nemlig tørve- og dyndaflejringer i moser, søer og have. At mose-, sø- og havaflejringer kan benyttes som arkiver skyldes, at rester af tidligere tiders plantevækst og dyreliv er bevaret i tørv og dynd. Tørv består af mere eller mindre velbevarede rester af planter, der har vokset i og lige ved mosen, og som trods det århundred- eller årtusindlange ophold i mosen stadig kan genkendes; det samme gælder dynd. I sådanne aflejringer findes som regel tillige velbevaret blomsterstøv fra de planter, der har vokset i omegnen. Blomsterstøvet består af fine korn, de såkaldte pollenkorn, som dannes i uhyre mængder i de enkelte planter, og som ofte spredes over ret anselige afstande. På overfladen af en mose vil der således falde pollenkorn fra en væsentlig del af de planter, der findes i omegnen. Disse pollenkorn, hvis væg er af et så modstandsdygtigt materiale, at den under egnede forhold kan bevares i millioner af år, er forskellige for de forskellige plantearter. Ved at bestemme hvilke arters pollenkorn, der findes i en tørveprøve, kan man få at vide, hvilke planter, der har vokset i nærheden, dengang tørven blev dannet. Mængdeforholdet mellem de forskellige slags pollenkorn giver tillige et indtryk af de forskellige planters indbyrdes hyppighed i omegnen. Især ved hjælp af denne undersøgelse af blomsterstøvet i tørven, den såkaldte pollenanalyse, har man i løbet af de sidste 5 O år fået et indgående kendskab til plantevækstens historie i Nord- og Mellemeuropa. Da der er temmelig mange moser på Bornholm, skulle det tilsyneladende ikke være så vanskeligt at skaffe materiale til belysning af Bornholms plantevækst gennem tiderne. Allerede i pollenanalysens spædeste barndom (i 20'erne af dette århundrede) foretog pollenanalysens danske foregangsmand, professor Knud Jessen, en undersøgelse af en række bornholmske mo- 11

12 VALDEMAR M. MIKKELSEN ser. Det viste sig imidlertid, at alle de undersøgte moser var dårligt egnede til belysning af Bornholms vegetation gennem tiderne. Der var gennemgående velegnede lag fra de ældre perioder, men brugbare lag fra de sidste år manglede helt (Jessen, 1929). Af den og forskellige andre grunde blev der ikke gjort noget videre ved de bornholmske moser i en årrække. I den sidste snes år er der imidlertid igen blevet rørt ved dette problem. Dr. Johs. Iversen fra Danmarks Geologiske Undersøgelse har foretaget en meget indgående undersøgelse af perioden lige efter istiden - den såkaldte Tundratid, der varede til ca f. Kr. f. Det er Vallensgaardsmosen, der indeholder særdeles vel- Fig. 1. Ankermyr. I forgrunden dynd-padderok og hvid åkande. I bagrunden klippehede, der er ved at gro til med skovfyr og birk. H vid åkande voksede i søen omkring 1300, er muligvis derefter forsvundet og genudplantet i nyere tid. Fat. Frede Kjøller

13 BORNHOLM GENNEM TIDERNE Fig. 2. Græssøen fotograferet 1960 af Frede Kjøller. l dag er Græssøen mere idyllisk end i 1940'erne, men disse skønheds værdier er fremkommet ved, at man har bortgravet Bornholms sidste mose med velbevaret tørv fra de sidste årtusinder. egnede lag fra denne tid, og som især har ydet materiale til disse undersøgelser (Iversen, 1954). Ved undersøgelser af Ankermyr i Slotslyngen, Græssøen i Almindingen og dyndaflejringer fra østersøens bund (først og fremmest en lokalitet 5-6 km øst for Nexø) har forfatteren til denne artikel givet bidrag til vegetationshistorien i perioden fra ca f. Kr. og til nutiden (Mikkelsen 1954 og 1963). For perioden mellem f. Kr. foreligger der foreløbig kun upubliceret materiale. Om fremtiden vil have muligheder for at få flere oplysninger fra moserne er desværre noget tvivlsomt. 13

14 VALDEMAR M. MIKKELSEN Den sydlige del af Græssøen var indtil 1942 helt uberørt af de senere århundreders omfattende tørvegravning, der har gjort resten af Bornholms moser ubrugelige til undersøgelse af plantevækstens historie gennem de sidste 3-4 tusind år. Helt uantastet af menneskelig påvirkning var dog heller ikke denne del af Græssøen, idet den var tilplantet med skov. Dette havde dog heldigvis kun ødelagt det allerøverste tørvelag, repræsenterende nogle få hundrede år. Nu er imidlertid det meste af tørven gravet bort. Græssøen er igen blevet en sø, men de fleste af arkiverne er væk. Vallensgårdsmosen, der stadig rummer umådelig meget materiale til gavn for forståelsen af fortiden, er i alt fald på nuværende tidspunkt i høj grad i farezonen, idet en udtørring af den vil betyde ødelæggelse af de tørve- og dyndlag, der er vore bedste arkiver med hensyn til de første årtusinder efter istiden. Vil man ikke udelukke fremtiden fra at få mere at vide om denne tid, må man lade mosen i fred. DET BORNHOLMSKE LANDSKAB FRA ISTID TIL NUTID I det følgende vil jeg kort gennemgå landskabets udvikling på Bornholm i den tid, der er gået siden sidste istid, og samtidig kort omtale forskellige perioders mere eller mindre bevidste fredningsbestræbelser. Visse træk er specielle for Bornholm, men i det store og hele svarer udviklingen ganske til udviklingen i den øvrige del af Danmark. Historie plages jo altid med årstal - og jeg skal heller ikke lade være med at nævne de, der i denne sammenhæng er de vigtigste - jeg vil dog holde mig til runde tal. Af de nævnte årstal er især fire meget vigtige. Det første er ca f. Kr., der betegner begyndelsen af bondekulturens tid, det andet er 1300 efter Kr., der er begyndelsen af ærkebispetiden og, hvad der rimeligvis er vigtigere, betegner et skifte fra mere kornavlspræget landbrug til landbrug med kvægavl. Det tredie er 1800, der foruden af bondereformerne karakteriseres ved oprettelsen af det organiserede forstvæsen, der har gjort Bornholm til et af de skovrigeste danske amter. Det fjerde og sidste er 1900, der indleder den periode, der karakteriseres ved kraftig tilbagegang i fårehold og voldsom stigning i turist besøget. 14

15 BORNHOLM GENNEM TIDERNE TIDEN INDTIL 3000 F. KR. Bornholm havde i denne tid en fåtallig jæger- og fiskerbefolkning, der bortset fra bopladsernes allernærmeste omegn så godt som ikke havde indflydelse på vegetation og dyreliv. Det var derfor først og fremmest jordbund og klima, der bestemte vegetationen og dermed landskabets karakter. Klimaet undergik store ændringer i disse årtusinder fra at være et koldt arktisk præget klima til et klima, der var varmere end nutidens. Efter vegetationens udseende deles denne periode i 3 hovedafsnit: Tundratid, Fyrretid og Ege-Elme-tid. Tundratid (indtil ca f. Kr.). Denne falder i tre afsnit: 1. Ældre Dryastid, opkaldt efter den arktiske plante rypelyng (Dryas octopetala), der dengang var yderst almindelig. Denne periode varede til ca f. K. 2. Allerødtid, opkaldt efter Allerød i Nordsjælland, hvor lag fra denne periode først blev opdaget. Senere er lag fra denne tid fundet i hele Nordeuropa fra Irland til Randstaterne. Allerødtiden varede til ca f. Kr. 3. Yngre Dryastid, der varede til ca f. Kr. I Ældre Dryastid var Bornholm, som det øvrige Danmark, dækket af en åben tundravegetation bestående af halvgræsser, græsser og lave krybende buske af polarpile og dværgbirk samt enebær. Klimaet var arktisk og egentlig trævækst ikke mulig. Omkring f. Kr. bedredes klimaet så meget, at de første rigtige træer fik fodfæste i Danmark. Det var vor almindelige dunbirk og bævreasp, der dannede de åbne skove i Allerødtidens Danmark. På Bornholm, i alt fald omkring Vallengårdsmosen, spillede dunbirk dog ikke så stor rolle som den mere arktisk prægede dværgbirk; på et andet punkt var Bornholm imidlertid forud for det meste af landet i Allerødtid, idet også skovfyr indvandrede sammen med de nævnte træer. Bornholm har da været dækket af en åben fyrre-birkeskov, hvor også enebær spillede en betydelig rolle. En interessant busk - Ephedra - der i nutiden kun findes vildtvoksende længere mod sydøst i Europa, voksede dengang i Almindingen. Forekomsten af den, sammen med den første skov, viser at klimaet var forholdsvis gunstigt og ikke mindst, at skoven har været meget 15

16 VALDEMAR M. MIKKELSEN åben, idet den nævnte busk ikke tåler skygge. Efter forekomsten af en række plantearter regner man med, at gennemsnitstemperaturen i juli måned har været i Allerødtiden, altså ca. 3 lavere end nu. I løbet af ældre Dryastid og Allerødtid smeltede isen bort fra det sydlige Sverige, særlig Allerødtidens milde klima satte fart i afsmeltningen, men forbedringen af klimaet holdt ikke. Omkring 9000 f. Kr. blev det igen køligere. Randen af indlandsisen lagde sig fast gennem Mellem-Skandinavien (fra Oslo-egnen hen forbi Stockholm til Helsingfors), og klimaet blev så koldt i Danmark, at det tyndede svært ud i skoven, og græssletter med arktiske planter bredte sig. I de gunstige egne holdt dele af skoven stadig stand, og undersøgelsen af Vallensgårdsmosen tyder på, at Bornholm hørte til disse. Fyrreskoven gik tilbage, men krat af birk og fyr synes stadig at være bevaret, de arktiske planter bredte sig dog blandt resterne af skoven. ]ulitemperaturen faldt på Bornholm til ca. 10, altså til grænsen for de krav, skoven stiller. I det Øvrige Danmark synes julitemperaturen de fleste steder at være gået under denne kritiske grænse, således at de fleste skovtræer forsvandt der. Heder, væsentlig bestående af revling, spillede kun en underordnet rolle i den bornholmske vegetation, derimod var græssletter og enebærkrat langt mere fremtrædende. Fyrretid (ca f.. Kr. til ca f. Kr.). Den klimatiske tilbagegang i Yngre Dryastid varede ikke ved, omkring 8000 f. Kr. bedredes klimaet igen, og nu var det for alvor. Resten af indlandsisen forsvandt i Skandinavien, og julitemperaturen i Danmark steg så rask over de kritiske 10, at skoven vældede ind over landet. På Bornholm bredte først enebær og birk sig, derefter bævreasp og fyr. Den sidste blev snart dominerende, og store birke-fyrreskove bredte sig i Almindingen og over resten af Bornholm. Hasselkrat var ligeledes udbredt, men hvor stor rolle de spillede i Almindingen er stadig usikkert. I Almindingen bevirkede det gunstigere klima i fyrretiden, at Græssøen groede til med bukkeblad, sværtevæld, forskellige star- 16

17 BORNHOLM GENNEM TIDERNE arter og lignende planter. Den fri vandoverflade forsvandt, og Græssøen, der i den foregående periode havde været en åben sø, blev forvandlet til en sump. I slutningen af Fyrretid, d. v. s. ca f. Kr., tørrede sumpen så meget ud, at elle- og pilebuske kunne vokse på den. Den tørv, der nu blev dannet, var meget rig på ved og kaldes derfor skovtørv. Ganske lignende forhold gjorde sig gældende i andre bornholmske moser. l løbet af Fyrretid var el, elm, eg, lind og ask indvandret, og fra slutningen af Fyrretid begyndte de at gøre fyrren rangen stridig som det førende træ på Bornholm. I Fyrretidens senere afsnit blev klimaet varmere end det er nu. Den såkaldte varmetid, der nu indlededes, varede til begyndelsen af BØgetid (ca. 400 f. Kr.). Ege-Elme-tid (ca f. Kr. til 3000 f. Kr.). I tiden omkring 5000 f. Kr. skete der en betydelig ændring af klimaet, muligvis til en vis grad betinget af, at østersøen, der i fyrre tid var en ferskvandssø - den såkaldte Ancylussø - der end ikke udfyldte hele det bassin, hvori den nuværende østers ø ligger, fik forbindelse med verdenshavet gennem de danske sunde og bælter og fik en saltholdighed, der var væsentlig større end i nutiden. Denne klimaændring satte sine spor på tørveaflejringen i de bornholmske moser, deriblandt Græssøen, idet tørven fra den følgende tid er stærkt lerholdig. Den stærkt lerholdige tørv fra tiden omkring 5000 f. Kr. og fremefter er noget særdeles karakteristisk og ret særegent for Bornholm. I så godt som alle bornholmske moser finder man øverst dette lerede lag - af professor Knud Jessen døbt Bornholmerleret. At Bornholmerleret i alle moser, bortset fra Græssøen, ligger øverst, skyldes uden tvivl, at den ovenliggende tørv er gravet bort i løbet af de sidste århundreder før vor tid, hvor brændselsmanglen gjorde sig stærkt gældende på Bornholm. At Bornholmerleret ikke er en naturlig afslutning på de bornholmske mosers vækst, som man fra først af troede, viste undersøgelsen af Græssøen tydeligt. En sammenligning af denne med Aaremyre, der var blevet undersøgt af professor Jessen, viste, at udviklingen begge steder var ensartet til 17

18 VALDEMAR M. MIKKELSEN og med dannelsen af lerlaget. Men medens der fandtes et tørvelag oven over Bornholmerleret i Græssøen, var dette det øverste lag i Aaremyre. Forklaringen på at tørven oven på lerlaget i Aaremyre mangler, får man i den historiske oplysning om, at RØmer lod grave tørv i denne mose. Ved tørvegravningen har man fjernet den Øverste tørv og er holdt op, når man er nået ned til lerlaget. Tørven under dette er gennemgående vanskelig tilgængelig - i alt fald med fortidens mere primitive metoder - og desuden oftest af ringere kvalitet. På Bornholm er der således dannet lerholdigt tørv i tiden fra ca f. Kr. til ca f. Kr. (d. v. s. i Ege-Elmetid svarende til Ældre Stenalder) og for øvrigt også senere i begyndelsen af Jernalderen (fra ca. 400 f. Kr. til tiden omkring Kr. f.), derimod ikke i den mellemliggende tid (Ege-Asketid svarende til Yngre Stenalder og Broncealder) og heller ikke i tiden efter vor tidsregnings begyndelse. Arsagen hertil er sikkert, at Ældre Stenalder og også Jernalderens tidligste del var præget af temmelig kraftig nedbør i modsætning til den mellemliggende periode. Normalt vil et tæt plantedække forhindre regnen i at skylle ler og andet fint materiale løs fra jordoverfladen og føre det ned i lavningerne. Derfor finder man ikke lerlag i det øvrige Danmarks moser fra den tid, der er gået, siden landet blev skovklædt, medens man finder det særdeles hyppigt fra Tundratid, hvor overfladen endnu ikke var dækket af sammenhængende plantevækst. Bornholms overflade afviger imidlertid som bekendt væsentlig fra resten af Danmarks. Jeg tænker her især på de ret udbredte områder, hvor den faste granit kun er dækket af et tyndt forvitringslag, som er meget udsat for at blive revet i stykker af kraftige regnskyl. I perioder med sådanne er der derfor særdeles store muligheder for, at i alt fald dele af det bornholmske plantedække kan blive brudt, og grus, sand og ler skylles bort. Det letteste af dette materiale, nemlig leret, føres længst bort og ender til sidst i lavningerne, hvor netop moserne findes. Det særprægede Bornholmerler har således en ganske naturlig forklaring i de specielle overfladeformer, man har her på Øen, i sammenhæng med skiftende klima. Ved skiftet mellem lerholdig 18

19 BORNHOLM GENNEM TIDERNE tørv fra Ældre Stenalder til lerfri tørv fra Yngre Stenalder og Broncealder viser Græssøen således, at der skete en ændring fra et mere nedbørsrigt til et tørrere klima, noget der passer fuldt ud sammen med, hvad man ved fra anden side. I Ege-Elmetid blev eg sammen med elm og i mindre grad lind og ask de vigtigste træer på Bornholm. Undersøgelser fra GræssØen viser, at Almindingen dengang var en tæt egeskov uden større åbne pletter. Andre undersøgelser viser, at det samme gjaldt hele Bornholm. Fyr forsvandt næsten fuldstændigt og manglede eller spillede en ganske underordnet rolle i eftertidens naturlige bornholmske skove. I arkæologisk henseende svarer denne periode til Ældre Stenalder. II. TIDEN MELLEM 3000 FØR KR. OG 1300 EFTER KR. Medens klima og jordbund i de foregående årtusinder næsten var enerådende med hensyn til udformningen af landskabet, kommer der i de første århundreder efter 3000 en ny vigtig faktor til. FØr den tid var Bornholm som nævnt kun beboet af jægere og fiskere, men i den kommende periode dukker en ny kultur op sammen med nye indvandrere eller kolonisatorer for at bruge en nyere tids sprogbrug. Det var bondefolk, der medførte kornarter (hvede og byg) og også husdyr (køer, får og svin). Overalt i Danmark kan man påvise deres ankomst i mosernes tørv og dynd, idet man i prøver fra den tid og senere finder pollenkorn af kornarter og ukrudtsplanter. Blandt ukrudtet er både glat og lancetbladet vejbred særlig fremtrædende. Disse og adskillige andre ukrudtsplanter kom til Danmark sammen med bondekulturen. I nyere tid har vejbredarterne ligeledes fulgt de hvide ud over kloden. I Amerika fulgte de de hvide nybyggere ud over prærierne, og indianerne kaldte meget betegnende vejbred for»den hvide mands fodspor«. Det var den altså også i begyndelsen af Yngre Stenalder, der indlededes med bondekulturens ankomst til Danmark. Ligesom i den foregående periode skete der også i denne ændringer af klimaet, men dette er ikke længere alene om at bestemme landskabets udformning, mennesket og dets husdyr sætter efterhån- 19

20 N O ~ 1: ~ 11 ~ j : ~ il< -< ~t:: ro l5 "O t:: ;.:::i ~...>:.:;: 1 ~ '-0: :r: "O" cl: '" ~ bil:> o ~ ~~ ro " ::;s ~ ~ 1300 e. Kr..-==, e. Kr e. Kr e. Kr. 900 e. Kr e. Kr. 400 e. Kr. ~-S:: [?7 400 e. Kr. 400 f. Kr. & ~' r 400 f.kr f. Kr. 10 I 9' f. Kr Fig. 3. Pollendiagram fra Græssøen visende vegetationsudviklingen i Almindingen mellem 3000 f. Kr. og til noget før 1800 e. Kr. Kurverne angiver de forskellige arters mængdeforhold. l) Fyr og gran har næppe vokset på Bornholm i denne tid. Kurverne repræsenterer pollen, der er /ierntransporteret. 2) Det sorte repræsenterer eg, det skraverede summen af elm, lind og ask, og det prikkede bøg og avnbøg. 3) Det sorte angiver arter fra marker, det skraverede overdrevsarter

21 ~ ~ ~ ~ ~ ::c ~ bo "Go..o ~ -< ~ Q Ol o ""8 ;.:l ~ E..14 -< '"' "" ~ ~ "-G: ::c Q) "CJ :I: '"' '" bj)i> o 2:!..I4"CJ Ol Q) ~ ~ '"' ~ 1300 e. Kr e. Kr e. Kr e. Kr. 900 e. Kr e. Kr. 400 e.kr. 400 e.kr. 400 f.kr. 400 f. Kr. 3000f.Kr f. Kr. N I--' 10% I I Fig. 4. Pollendiagram fra østersøen ca. 5 km ø for Nexø (vanddybde 73 m) visende vegetationsudviklingen på Bornholm mellem 3000 f. Kr. og noget før 1800 e. Kr. For yderligere forklaring se fig. 4 og tekst.

22 VALDEMAR M. MIKKELSEN den et større og større præg på Bornholms udseende. Efter de klimatiske forhold og tillige efter de forskellige kulturtrin kan perioden deles op i 2 afsnit: Ege-Asketid omfattende Yngre Stenalder og BØgetid omfattende Jernalder og tidlig Middelalder. Ege-Asketid (ca f. Kr. til ca. 400 f. Kr.). Det varme klima, der karakteriserede den foregående tid varede ved; meget tyder dog på, at klimaet ændredes noget i fastlandspræget retning med varme somre og kølige vintre samt mindre nedbør. Ændringen viste sig bl. a. ved, at vedbend ikke længere blomstrede så meget som før. Elm gik voldsomt tilbage, muligvis klimatisk betinget, muligvis som følge af menneskets anvendelse af elm som løvfoder m. v. Mosernes indhold af blomsterstøv af korn og lancetbladet vejbred registrerer bondekulturens ankomst til Bornholm, hvor de første marker og græsgange nu dukker op i landskabet. Endvidere har man fra denne periode en række grave, høje, jættestuer m. v. I den første tid fredede efterkommerne selvfølgelig minderne om forfædrene; i de kommende århundreder, næsten helt op til vor tid, overtog Bornholms hjælpere i vanskelige tider - de underjordiske - beskyttelsen af disse minder, hvoraf mange indgik som en værdifuld bestanddel af landskabet. Ikke blot høje og lignende blev på den måde bevaret for eftertiden, også særprægede landskaber ofte indeholdende gravpladser blev som de underjordiskes mønstringspladser o. l. skånet helt op mod vor tid. Denne form for naturfredning, som mange nu ryster på hovedet af som dum overtro, har været af uvurderlig betydning for det bornholmske landskab. De gamles sans for naturværdier og pietet for fortiden har i form af respekt for forfædrene, manifesteret som de underjordiske, været med til at bevare værdifuld natur helt op til slutningen af sidste århundrede. Ulykken var så, at på den tid, da oplysningen var blevet så stor, at pieteten for fortiden blev kastet over bord som overtro, var man endnu ikke blevet så oplyst, at man havde indset, at menneskets velfærd ikke blot tælles i kroner og Ører, men også i andre værdier. FØrst i 1937 blev der gennemført en 22

23 BORNHOLM GENNEM TIDERNE Fig. 5. Bautasten ved»skagelfaldet«syd for Vallensgård fotograferet af Joh. Hansen 1869 i forbindelse med E. Vedels undersøgelser visende et typisk græsningslandskab i HØjlyngsområdet. Helt op til slutningen af forrige århundrede bevaredes særdeles mange af vore oldtidsminder - for en stor del takket være»de underjordiske«. Nu er mange forsvundet, bl. a. ovenstående bautasten, jfr. fig. 6. lov, der sikrer oldtidsminder på lignende måde, som de underjordiske tidligere gjorde. Desværre er respekten for loven i nutiden ikke altid så stor, som respekten for de underjordiske tidligere var. I Ege-Asketid var menneskets indflydelse på vegetationen ikke synderlig stor. Det er dog at bemærke, at de første svage spor af lynghede kom samtidig med bondekulturen. Skovrydning i sammenhæng med kreaturernes græsning i skoven havde givet lyngen visse muligheder, men nogen større udbredelse fik den ikke dengang. Bornholm var stadig dækket af egeskov og vedblev at være det gennem den følgende Bronzealder. I Ege-Asketid viser avnbøg og bøg sig for første gang i de bornholmske skove. FØrste afsnit af BØgetid (fra 400 e. Kr e. Kr.). Navnet på denne periode (BØgetid) hentyder til, at bøg i løbet af den blev det fremherskende træ i de danske skove. Det gælder 23

24 VALDEMAR M. MIKKELSEN Fig. 6. Landskabet fra fig. 5 fotograferet af H. Vedel1959. Bautastenene er forsvundet som så mange andre bornholmske oldtidsminder. De flade arealer er opdyrket, og gravhøjene er dækket af krat. dog ikke Bornholm, hvor eg stadig forblev det førende træ. Da de nye undersøgelser imidlertid har vist, at bøgen også har indgået i de bornholmske skove i denne tid, synes jeg, at det er mest rimeligt at bruge den samme tidsinddeling for Bornholm som for det Øvrige Danmark. I løbet af Ege-Asketid var broncen blevet indført, men som arbejdsredskab havde den næppe større betydning. Som indført metal var broncen dyr, og når det drejer sig om det daglige arbejde - og for Øvrigt også undervisning og videnskab - er man oftest meget sparsommelig. Drejer det sig derimod om krig eller 24

25 BORNHOLM GENNEM TIDERNE evt. jagt eller anden sport, er pengekassen mere åben, og broncen er da også først og fremmest blevet anvendt til krigs- og jagtvåben. Helt anderledes blev det, da jernet vandt indpas i begyndelsen af BØgetid. l de tider og for øvrigt helt op gennem Middelalderen var Danmark nemlig selvforsynende med jern fra den myremalm, der fandtes i moser og enge. l BØgetid blev klimaet mere køligt (varmetiden var forbi) og tillige mere nedbørsrigt. Dette fik indflydelse på landskabet, men langt vigtigere blev det forhold, at bonden nu havde jernredskaber og for alvor magtede at fælde skoven. Specielt Almindingens historie i denne tid er ret godt belyst fra undersøgelsen af Græssøen, og det er muligt her at underafdele perioden i to afsnit: a. Ældre Jernalder (ca. 400 f. Kr. til 400 e. Kr.) og b. Yngre Jernalder og tidlig Middelalder (ca. 400 e. Kr. til ca e. Kr.). A. Ældre Jernalder. l Græssøen viser ændringer i tørvens beskaffenhed tydeligt ændringerne i klimaet, idet tørven, der er dannet i tiden mellem ca. 400 f. Kr. og Kr. f., i modsætning til tørven fra de umiddelbart foregående Broncealder igen er lerholdig. Planteresterne fra tørven viser ligeledes, at der er blevet fugtigere på mosen. Medens GræssØen i Broncealderen var dækket med ellekrat og havde en forholdsvis tør overflade, må der være blevet væsentlig fugtigere i Ældre Jernalder. El gik stærkt tilbage, og i stedet bredte der sig en sump af star-arter, hvori enkelte rigtige vandplanter også kunne trives. Forsumpningen af Græssøen må såvel have haft sin årsag i den forøgede nedbør som i, at klimaet samtidig blev køligere, noget, der også er kendt fra en lang række undersøgelser, både naturhistoriske og arkæologiske. Arkæologerne har f. eks. påvist, at klædedragten ændrede sig på det tidspunkt. l Broncealderen gik man klædt i kjortler, der ikke dækkede ret meget af benene, medens man i Jernalderen gik over til buksedragten. Opfindelsen af bukserne er således antagelig betinget af den klimaforværring ved Jernalderens begyndelse, der også bevirkede en ændring af tørvedannelsen i Græssøen. 25

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Man gjorde en bonde fortræd

Man gjorde en bonde fortræd Miljøudvalget 2014-15 L 94 Bilag 9 Offentligt Man gjorde en bonde fortræd - en fortælling om nutiden fortalt fra fremtiden Det var Nytårsdag i 2035. Den gamle landbrugskonsulent sad ved køkkenbordet og

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN er et skovområde på ca. 35 ha. i det frodige agerlandskab syd for Østerlars by. Terrænet består af en del sænkninger og våde områder mellem lave bakker.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup.

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup. Fortidsminder Landsbyen Amstrup har en diskret beliggenhed, godt gemt inde bag bakkedrag. Bondefolket valgte at slå sig ned her for at være mindre udsat for overfald fra søsiden. Men der har også været

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse B o r g e r m ø d e d. 1 3. 0 6. 2 0 0 7 D a g s o r d e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune V / formanden Hans Jørgen Jensen Sletten 3 9270 Klarup Tlf. : 9813 7075 Mail: hhjj@it.dk Energistyrelsen Mail ens@ens.dk Klarup den 22.

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

02043.01. Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01. Fredningen vedrører: Næs Stubhave. Domme. Taksations kom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

02043.01. Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01. Fredningen vedrører: Næs Stubhave. Domme. Taksations kom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 02043.01 Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01 Fredningen vedrører: Næs Stubhave e Domme Taksations kom missionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Deklarationer 13-05-1953 DEKLARATIONER>

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre 1 Formandsberetning 2013 Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre travlt år; men vi har prøvet at løse opgaverne på bedste måde for vandværket.

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Om projektet hjemmesidens opbygning

Om projektet hjemmesidens opbygning Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier

Læs mere

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild Dorte Marcussen Skejbytoften 144 8200 Aarhus N T: 6169 9064 E: dorte@naivisten.dk Odder Kommune Plan Rådhusgade 3 8300 Odder Aarhus 10.01.2013 Indsendt via mail til plan@odder.dk Forslag til ændringer

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere