BORNHOLMSKE SAMLINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORNHOLMSKE SAMLINGER"

Transkript

1

2 BORNHOLMSKE SAMLINGER

3 BORNHOLMSKE SAMLINGER UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND Il. RÆKKE - 2. BIND RØNNE 1966 COLBERGS EFTF. BOGTRYKKERI

4

5 INDHOLD Vald. M. Mikkelsen Bornholms natur, beboere og naturfredning gennem tiderne 9 Fritze Lindahl Om tre forgyldte sølvpokaler 49 Poul Kallmoes Falskmøntnersagen på Bornholm Knud Fougt Bornholmske exlibris 99 E. Hjorth Westh Frigård og Frilys historie gennem 400 år 109 Hansaage Bøggild RØnne-potternes kontrakt 125 Johannes Thoms Gammelt sølv 131 Olaf Hansen Bornholms Historiske Samfund 137 Foreningen Bornholm 141 Helge Nielsen Foreningen Svanekes Venner 145 Esther Iversen Litteratur om Bornholm

6

7 FORORD Hermed har vi fornøjelsen at præsentere II. rækkes 2. bind for medlemmerne af Bornholms historiske Samfund. Dette bind bringer bidrag af museumsinspektør, fru Fritze Lindahl, Nationalmuseets 2. afdeling, redaktionssekretær Hansaage BØggild, Bornholms Tidende, bankfuldmægtig Knud Fougt, Brinchs Have 15, Tåstrup, universitetsbibliotekar Poul Kallmoes, Odense, prof. Valdo M. Mikkelsen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, afdelingen for systematisk botanik, overlæge Johannes Thoms, Storegade, Rønne, og gårdejer E. Hjorth Westh, Frily, Rutsker. Redaktionen takker alle disse bidragydere for deres medvirken til, at vores årbog kan præsentere et virkeligt seriøst førstehåndsstof af blivende værdi. Endvidere takker redaktionen ejerne af en række værdifulde klicheer for lånet og bogtrykker N. Chr. Stangegård for trykning af den 4-farvekliche med exlibris, som er indsat i bogen. Desværre har ideen om støtte fra erhvervslivet gennem de erhvervshistoriske annoncer ikke vundet den samme genklang som i II. rækkes 1. bind, men skylden herfor kan måske lægges på den stramning af kreditten, vi har oplevet den sidste tid. RØnne, den 29. oktober Carl H. Kibsgaard adjunkt v. RØnne statsskole redaktør af Bornh. Saml.

8

9 BORNHOLMS NATUR, BEBOERE OG NATURFREDNING GENNEM TIDERNE Efter foredrag holdt i Danmarks Naturfredningsforenings bornholmske afdeling den 20. juni Af Valdemar M. Mikkelsen De fleste af os holder meget af naturen og vil derfor gerne være med til at bevare så mange naturværdier som muligt for eftertiden, således at også vore efterkommere kan få de samme muligheder for naturglæde, som vi selv har. Medens man umiddelbart kan glæde sig over skønhed, ro, særlige iagttagelser og oplevelser i naturen, er det straks vanskeligere, når man vil træffe foranstaltninger for at bevare naturværdierne. Det, man kalder natur, er ikke det samme for alle mennesker; nogle vil have den uforstyrrede natur - store skove, heder eller lignende for at være tilfredse, andre glæder sig over smukke landskaber med kornmarker, bondegårde, kirker m. v., og andre igen glædes, når de bare ser et grønt træ mellem byens sten. Vi er alle klar over, at mennesket ikke blot har haft en finger, men hele hånden med ved udformningen af byer og bondelandskab, og vi ser, når vi kommer ud i skovene, hvordan forstmændene ved fældning, plantning og såning er med til at bestemme skovens træbestand og dermed deres udseende. Derimod kan det straks være vanskeligere at se, at mennesket bl. a. ved husdyrenes hjælp har været med til at udforme plantevæksten også i den såkaldte vilde natur på heder og ved kyster. Det forhold, at der i over år har boet mennesker på Bornholm, og at der i de sidste ca år har været bønder med husdyr, har præget landskabet i den grad, at der næsten ikke er en plet, der kan siges at være upåvirket. Naturen er imidlertid ikke stabil, sker der påvirkninger, indstiller den sig på dem og ser derefter ensartet ud, så længe påvirkningerne er ensartede. Ændres påvirkningerne, f. eks. ved omlægning af landbruget, rea- 9

10 VALDEMAR M. MIKKELSEN gerer naturen på det, især viser det sig ved ændringer i bevoksningen. Hvis man derfor vil bevare en bestemt landskabstype, f. eks. en hede, er det ikke nok, at man freder den; hvis man ikke samtidig bevarer den påvirkning, mennesker og dyr hidtil har givet den, vil den ændres - oftest til krat eller skov. Freder man en ruin som Hammershus, er det ikke nok at forbyde folk at fjerne mursten m. v., hvis man ikke stadig gennemfører et restaureringsarbejde, skal regn, frost m. v. snart sørge for, at den falder mere og mere sammen, og med tiden vil den blive en mulddækket og kratklædt jordbunke. En forudsætning for at gennemføre en natur bevarelse på en måde, der stemmer overens med ens ønsker, er for det første, at man er klar over, hvilke ydre faktorer der betinger, at det pågældende landskab ser sådan ud, som det gør, og for det andet, at man gør sig klart, hvordan det eventuelt vil udvikle sig, hvis ikke alt kan bevares uforandret. En stor hjælp til forståelsen af landskabets dynamiske karakter er at se historisk på det, og at se, hvordan udviklingen af landskabet har været i sammenhæng med menneskelivets udfoldelse. HVORDAN FAR MAN OPLYSNINGER OM LANDSKABETS UDVIKLING GENNEM TIDERNE Vil man have noget at vide om udbredelsen af skove, heder, marker og andre vegetationstyper samt om menneskelivet på Bornholm gennem tiderne, må man studere de arkiver, hvori oplysninger om disse ting er gemt. Disse arkiver er af to slags: de skrevne, som udnyttes af historikere, og de mere vanskeligt tilgængelige, som foreligger i form af tørve- og dyndaflejringer, der af naturhistorikere kan bringes til at give særdeles mange oplysninger om fortiden. De skrevne arkiver er foreløbig kun meget lidt udnyttet med henblik på oplysninger om naturforhold på Bornholm, men i det følgende vil blive givet enkelte spredte oplysninger, som væsentlig er fundet i M. K. Zahrtmanns»Borringholmerens Historiebog«, der giver en række gode oplysninger om tiden efter ca En 10

11 BORNHOLM GENNEM TIDERNE grundigere udnyttelse af kilderne vil imidlertid uden tvivl kunne bringe endnu flere oplysninger specielt om de sidste 4-5 århundreder. For at få noget at vide om tiden før ca er man, ikke blot på Bornholm, men også i det Øvrige Danmark, udelukkende henvist til den anden type arkiver, nemlig tørve- og dyndaflejringer i moser, søer og have. At mose-, sø- og havaflejringer kan benyttes som arkiver skyldes, at rester af tidligere tiders plantevækst og dyreliv er bevaret i tørv og dynd. Tørv består af mere eller mindre velbevarede rester af planter, der har vokset i og lige ved mosen, og som trods det århundred- eller årtusindlange ophold i mosen stadig kan genkendes; det samme gælder dynd. I sådanne aflejringer findes som regel tillige velbevaret blomsterstøv fra de planter, der har vokset i omegnen. Blomsterstøvet består af fine korn, de såkaldte pollenkorn, som dannes i uhyre mængder i de enkelte planter, og som ofte spredes over ret anselige afstande. På overfladen af en mose vil der således falde pollenkorn fra en væsentlig del af de planter, der findes i omegnen. Disse pollenkorn, hvis væg er af et så modstandsdygtigt materiale, at den under egnede forhold kan bevares i millioner af år, er forskellige for de forskellige plantearter. Ved at bestemme hvilke arters pollenkorn, der findes i en tørveprøve, kan man få at vide, hvilke planter, der har vokset i nærheden, dengang tørven blev dannet. Mængdeforholdet mellem de forskellige slags pollenkorn giver tillige et indtryk af de forskellige planters indbyrdes hyppighed i omegnen. Især ved hjælp af denne undersøgelse af blomsterstøvet i tørven, den såkaldte pollenanalyse, har man i løbet af de sidste 5 O år fået et indgående kendskab til plantevækstens historie i Nord- og Mellemeuropa. Da der er temmelig mange moser på Bornholm, skulle det tilsyneladende ikke være så vanskeligt at skaffe materiale til belysning af Bornholms plantevækst gennem tiderne. Allerede i pollenanalysens spædeste barndom (i 20'erne af dette århundrede) foretog pollenanalysens danske foregangsmand, professor Knud Jessen, en undersøgelse af en række bornholmske mo- 11

12 VALDEMAR M. MIKKELSEN ser. Det viste sig imidlertid, at alle de undersøgte moser var dårligt egnede til belysning af Bornholms vegetation gennem tiderne. Der var gennemgående velegnede lag fra de ældre perioder, men brugbare lag fra de sidste år manglede helt (Jessen, 1929). Af den og forskellige andre grunde blev der ikke gjort noget videre ved de bornholmske moser i en årrække. I den sidste snes år er der imidlertid igen blevet rørt ved dette problem. Dr. Johs. Iversen fra Danmarks Geologiske Undersøgelse har foretaget en meget indgående undersøgelse af perioden lige efter istiden - den såkaldte Tundratid, der varede til ca f. Kr. f. Det er Vallensgaardsmosen, der indeholder særdeles vel- Fig. 1. Ankermyr. I forgrunden dynd-padderok og hvid åkande. I bagrunden klippehede, der er ved at gro til med skovfyr og birk. H vid åkande voksede i søen omkring 1300, er muligvis derefter forsvundet og genudplantet i nyere tid. Fat. Frede Kjøller

13 BORNHOLM GENNEM TIDERNE Fig. 2. Græssøen fotograferet 1960 af Frede Kjøller. l dag er Græssøen mere idyllisk end i 1940'erne, men disse skønheds værdier er fremkommet ved, at man har bortgravet Bornholms sidste mose med velbevaret tørv fra de sidste årtusinder. egnede lag fra denne tid, og som især har ydet materiale til disse undersøgelser (Iversen, 1954). Ved undersøgelser af Ankermyr i Slotslyngen, Græssøen i Almindingen og dyndaflejringer fra østersøens bund (først og fremmest en lokalitet 5-6 km øst for Nexø) har forfatteren til denne artikel givet bidrag til vegetationshistorien i perioden fra ca f. Kr. og til nutiden (Mikkelsen 1954 og 1963). For perioden mellem f. Kr. foreligger der foreløbig kun upubliceret materiale. Om fremtiden vil have muligheder for at få flere oplysninger fra moserne er desværre noget tvivlsomt. 13

14 VALDEMAR M. MIKKELSEN Den sydlige del af Græssøen var indtil 1942 helt uberørt af de senere århundreders omfattende tørvegravning, der har gjort resten af Bornholms moser ubrugelige til undersøgelse af plantevækstens historie gennem de sidste 3-4 tusind år. Helt uantastet af menneskelig påvirkning var dog heller ikke denne del af Græssøen, idet den var tilplantet med skov. Dette havde dog heldigvis kun ødelagt det allerøverste tørvelag, repræsenterende nogle få hundrede år. Nu er imidlertid det meste af tørven gravet bort. Græssøen er igen blevet en sø, men de fleste af arkiverne er væk. Vallensgårdsmosen, der stadig rummer umådelig meget materiale til gavn for forståelsen af fortiden, er i alt fald på nuværende tidspunkt i høj grad i farezonen, idet en udtørring af den vil betyde ødelæggelse af de tørve- og dyndlag, der er vore bedste arkiver med hensyn til de første årtusinder efter istiden. Vil man ikke udelukke fremtiden fra at få mere at vide om denne tid, må man lade mosen i fred. DET BORNHOLMSKE LANDSKAB FRA ISTID TIL NUTID I det følgende vil jeg kort gennemgå landskabets udvikling på Bornholm i den tid, der er gået siden sidste istid, og samtidig kort omtale forskellige perioders mere eller mindre bevidste fredningsbestræbelser. Visse træk er specielle for Bornholm, men i det store og hele svarer udviklingen ganske til udviklingen i den øvrige del af Danmark. Historie plages jo altid med årstal - og jeg skal heller ikke lade være med at nævne de, der i denne sammenhæng er de vigtigste - jeg vil dog holde mig til runde tal. Af de nævnte årstal er især fire meget vigtige. Det første er ca f. Kr., der betegner begyndelsen af bondekulturens tid, det andet er 1300 efter Kr., der er begyndelsen af ærkebispetiden og, hvad der rimeligvis er vigtigere, betegner et skifte fra mere kornavlspræget landbrug til landbrug med kvægavl. Det tredie er 1800, der foruden af bondereformerne karakteriseres ved oprettelsen af det organiserede forstvæsen, der har gjort Bornholm til et af de skovrigeste danske amter. Det fjerde og sidste er 1900, der indleder den periode, der karakteriseres ved kraftig tilbagegang i fårehold og voldsom stigning i turist besøget. 14

15 BORNHOLM GENNEM TIDERNE TIDEN INDTIL 3000 F. KR. Bornholm havde i denne tid en fåtallig jæger- og fiskerbefolkning, der bortset fra bopladsernes allernærmeste omegn så godt som ikke havde indflydelse på vegetation og dyreliv. Det var derfor først og fremmest jordbund og klima, der bestemte vegetationen og dermed landskabets karakter. Klimaet undergik store ændringer i disse årtusinder fra at være et koldt arktisk præget klima til et klima, der var varmere end nutidens. Efter vegetationens udseende deles denne periode i 3 hovedafsnit: Tundratid, Fyrretid og Ege-Elme-tid. Tundratid (indtil ca f. Kr.). Denne falder i tre afsnit: 1. Ældre Dryastid, opkaldt efter den arktiske plante rypelyng (Dryas octopetala), der dengang var yderst almindelig. Denne periode varede til ca f. K. 2. Allerødtid, opkaldt efter Allerød i Nordsjælland, hvor lag fra denne periode først blev opdaget. Senere er lag fra denne tid fundet i hele Nordeuropa fra Irland til Randstaterne. Allerødtiden varede til ca f. Kr. 3. Yngre Dryastid, der varede til ca f. Kr. I Ældre Dryastid var Bornholm, som det øvrige Danmark, dækket af en åben tundravegetation bestående af halvgræsser, græsser og lave krybende buske af polarpile og dværgbirk samt enebær. Klimaet var arktisk og egentlig trævækst ikke mulig. Omkring f. Kr. bedredes klimaet så meget, at de første rigtige træer fik fodfæste i Danmark. Det var vor almindelige dunbirk og bævreasp, der dannede de åbne skove i Allerødtidens Danmark. På Bornholm, i alt fald omkring Vallengårdsmosen, spillede dunbirk dog ikke så stor rolle som den mere arktisk prægede dværgbirk; på et andet punkt var Bornholm imidlertid forud for det meste af landet i Allerødtid, idet også skovfyr indvandrede sammen med de nævnte træer. Bornholm har da været dækket af en åben fyrre-birkeskov, hvor også enebær spillede en betydelig rolle. En interessant busk - Ephedra - der i nutiden kun findes vildtvoksende længere mod sydøst i Europa, voksede dengang i Almindingen. Forekomsten af den, sammen med den første skov, viser at klimaet var forholdsvis gunstigt og ikke mindst, at skoven har været meget 15

16 VALDEMAR M. MIKKELSEN åben, idet den nævnte busk ikke tåler skygge. Efter forekomsten af en række plantearter regner man med, at gennemsnitstemperaturen i juli måned har været i Allerødtiden, altså ca. 3 lavere end nu. I løbet af ældre Dryastid og Allerødtid smeltede isen bort fra det sydlige Sverige, særlig Allerødtidens milde klima satte fart i afsmeltningen, men forbedringen af klimaet holdt ikke. Omkring 9000 f. Kr. blev det igen køligere. Randen af indlandsisen lagde sig fast gennem Mellem-Skandinavien (fra Oslo-egnen hen forbi Stockholm til Helsingfors), og klimaet blev så koldt i Danmark, at det tyndede svært ud i skoven, og græssletter med arktiske planter bredte sig. I de gunstige egne holdt dele af skoven stadig stand, og undersøgelsen af Vallensgårdsmosen tyder på, at Bornholm hørte til disse. Fyrreskoven gik tilbage, men krat af birk og fyr synes stadig at være bevaret, de arktiske planter bredte sig dog blandt resterne af skoven. ]ulitemperaturen faldt på Bornholm til ca. 10, altså til grænsen for de krav, skoven stiller. I det Øvrige Danmark synes julitemperaturen de fleste steder at være gået under denne kritiske grænse, således at de fleste skovtræer forsvandt der. Heder, væsentlig bestående af revling, spillede kun en underordnet rolle i den bornholmske vegetation, derimod var græssletter og enebærkrat langt mere fremtrædende. Fyrretid (ca f.. Kr. til ca f. Kr.). Den klimatiske tilbagegang i Yngre Dryastid varede ikke ved, omkring 8000 f. Kr. bedredes klimaet igen, og nu var det for alvor. Resten af indlandsisen forsvandt i Skandinavien, og julitemperaturen i Danmark steg så rask over de kritiske 10, at skoven vældede ind over landet. På Bornholm bredte først enebær og birk sig, derefter bævreasp og fyr. Den sidste blev snart dominerende, og store birke-fyrreskove bredte sig i Almindingen og over resten af Bornholm. Hasselkrat var ligeledes udbredt, men hvor stor rolle de spillede i Almindingen er stadig usikkert. I Almindingen bevirkede det gunstigere klima i fyrretiden, at Græssøen groede til med bukkeblad, sværtevæld, forskellige star- 16

17 BORNHOLM GENNEM TIDERNE arter og lignende planter. Den fri vandoverflade forsvandt, og Græssøen, der i den foregående periode havde været en åben sø, blev forvandlet til en sump. I slutningen af Fyrretid, d. v. s. ca f. Kr., tørrede sumpen så meget ud, at elle- og pilebuske kunne vokse på den. Den tørv, der nu blev dannet, var meget rig på ved og kaldes derfor skovtørv. Ganske lignende forhold gjorde sig gældende i andre bornholmske moser. l løbet af Fyrretid var el, elm, eg, lind og ask indvandret, og fra slutningen af Fyrretid begyndte de at gøre fyrren rangen stridig som det førende træ på Bornholm. I Fyrretidens senere afsnit blev klimaet varmere end det er nu. Den såkaldte varmetid, der nu indlededes, varede til begyndelsen af BØgetid (ca. 400 f. Kr.). Ege-Elme-tid (ca f. Kr. til 3000 f. Kr.). I tiden omkring 5000 f. Kr. skete der en betydelig ændring af klimaet, muligvis til en vis grad betinget af, at østersøen, der i fyrre tid var en ferskvandssø - den såkaldte Ancylussø - der end ikke udfyldte hele det bassin, hvori den nuværende østers ø ligger, fik forbindelse med verdenshavet gennem de danske sunde og bælter og fik en saltholdighed, der var væsentlig større end i nutiden. Denne klimaændring satte sine spor på tørveaflejringen i de bornholmske moser, deriblandt Græssøen, idet tørven fra den følgende tid er stærkt lerholdig. Den stærkt lerholdige tørv fra tiden omkring 5000 f. Kr. og fremefter er noget særdeles karakteristisk og ret særegent for Bornholm. I så godt som alle bornholmske moser finder man øverst dette lerede lag - af professor Knud Jessen døbt Bornholmerleret. At Bornholmerleret i alle moser, bortset fra Græssøen, ligger øverst, skyldes uden tvivl, at den ovenliggende tørv er gravet bort i løbet af de sidste århundreder før vor tid, hvor brændselsmanglen gjorde sig stærkt gældende på Bornholm. At Bornholmerleret ikke er en naturlig afslutning på de bornholmske mosers vækst, som man fra først af troede, viste undersøgelsen af Græssøen tydeligt. En sammenligning af denne med Aaremyre, der var blevet undersøgt af professor Jessen, viste, at udviklingen begge steder var ensartet til 17

18 VALDEMAR M. MIKKELSEN og med dannelsen af lerlaget. Men medens der fandtes et tørvelag oven over Bornholmerleret i Græssøen, var dette det øverste lag i Aaremyre. Forklaringen på at tørven oven på lerlaget i Aaremyre mangler, får man i den historiske oplysning om, at RØmer lod grave tørv i denne mose. Ved tørvegravningen har man fjernet den Øverste tørv og er holdt op, når man er nået ned til lerlaget. Tørven under dette er gennemgående vanskelig tilgængelig - i alt fald med fortidens mere primitive metoder - og desuden oftest af ringere kvalitet. På Bornholm er der således dannet lerholdigt tørv i tiden fra ca f. Kr. til ca f. Kr. (d. v. s. i Ege-Elmetid svarende til Ældre Stenalder) og for øvrigt også senere i begyndelsen af Jernalderen (fra ca. 400 f. Kr. til tiden omkring Kr. f.), derimod ikke i den mellemliggende tid (Ege-Asketid svarende til Yngre Stenalder og Broncealder) og heller ikke i tiden efter vor tidsregnings begyndelse. Arsagen hertil er sikkert, at Ældre Stenalder og også Jernalderens tidligste del var præget af temmelig kraftig nedbør i modsætning til den mellemliggende periode. Normalt vil et tæt plantedække forhindre regnen i at skylle ler og andet fint materiale løs fra jordoverfladen og føre det ned i lavningerne. Derfor finder man ikke lerlag i det øvrige Danmarks moser fra den tid, der er gået, siden landet blev skovklædt, medens man finder det særdeles hyppigt fra Tundratid, hvor overfladen endnu ikke var dækket af sammenhængende plantevækst. Bornholms overflade afviger imidlertid som bekendt væsentlig fra resten af Danmarks. Jeg tænker her især på de ret udbredte områder, hvor den faste granit kun er dækket af et tyndt forvitringslag, som er meget udsat for at blive revet i stykker af kraftige regnskyl. I perioder med sådanne er der derfor særdeles store muligheder for, at i alt fald dele af det bornholmske plantedække kan blive brudt, og grus, sand og ler skylles bort. Det letteste af dette materiale, nemlig leret, føres længst bort og ender til sidst i lavningerne, hvor netop moserne findes. Det særprægede Bornholmerler har således en ganske naturlig forklaring i de specielle overfladeformer, man har her på Øen, i sammenhæng med skiftende klima. Ved skiftet mellem lerholdig 18

19 BORNHOLM GENNEM TIDERNE tørv fra Ældre Stenalder til lerfri tørv fra Yngre Stenalder og Broncealder viser Græssøen således, at der skete en ændring fra et mere nedbørsrigt til et tørrere klima, noget der passer fuldt ud sammen med, hvad man ved fra anden side. I Ege-Elmetid blev eg sammen med elm og i mindre grad lind og ask de vigtigste træer på Bornholm. Undersøgelser fra GræssØen viser, at Almindingen dengang var en tæt egeskov uden større åbne pletter. Andre undersøgelser viser, at det samme gjaldt hele Bornholm. Fyr forsvandt næsten fuldstændigt og manglede eller spillede en ganske underordnet rolle i eftertidens naturlige bornholmske skove. I arkæologisk henseende svarer denne periode til Ældre Stenalder. II. TIDEN MELLEM 3000 FØR KR. OG 1300 EFTER KR. Medens klima og jordbund i de foregående årtusinder næsten var enerådende med hensyn til udformningen af landskabet, kommer der i de første århundreder efter 3000 en ny vigtig faktor til. FØr den tid var Bornholm som nævnt kun beboet af jægere og fiskere, men i den kommende periode dukker en ny kultur op sammen med nye indvandrere eller kolonisatorer for at bruge en nyere tids sprogbrug. Det var bondefolk, der medførte kornarter (hvede og byg) og også husdyr (køer, får og svin). Overalt i Danmark kan man påvise deres ankomst i mosernes tørv og dynd, idet man i prøver fra den tid og senere finder pollenkorn af kornarter og ukrudtsplanter. Blandt ukrudtet er både glat og lancetbladet vejbred særlig fremtrædende. Disse og adskillige andre ukrudtsplanter kom til Danmark sammen med bondekulturen. I nyere tid har vejbredarterne ligeledes fulgt de hvide ud over kloden. I Amerika fulgte de de hvide nybyggere ud over prærierne, og indianerne kaldte meget betegnende vejbred for»den hvide mands fodspor«. Det var den altså også i begyndelsen af Yngre Stenalder, der indlededes med bondekulturens ankomst til Danmark. Ligesom i den foregående periode skete der også i denne ændringer af klimaet, men dette er ikke længere alene om at bestemme landskabets udformning, mennesket og dets husdyr sætter efterhån- 19

20 N O ~ 1: ~ 11 ~ j : ~ il< -< ~t:: ro l5 "O t:: ;.:::i ~...>:.:;: 1 ~ '-0: :r: "O" cl: '" ~ bil:> o ~ ~~ ro " ::;s ~ ~ 1300 e. Kr..-==, e. Kr e. Kr e. Kr. 900 e. Kr e. Kr. 400 e. Kr. ~-S:: [?7 400 e. Kr. 400 f. Kr. & ~' r 400 f.kr f. Kr. 10 I 9' f. Kr Fig. 3. Pollendiagram fra Græssøen visende vegetationsudviklingen i Almindingen mellem 3000 f. Kr. og til noget før 1800 e. Kr. Kurverne angiver de forskellige arters mængdeforhold. l) Fyr og gran har næppe vokset på Bornholm i denne tid. Kurverne repræsenterer pollen, der er /ierntransporteret. 2) Det sorte repræsenterer eg, det skraverede summen af elm, lind og ask, og det prikkede bøg og avnbøg. 3) Det sorte angiver arter fra marker, det skraverede overdrevsarter

21 ~ ~ ~ ~ ~ ::c ~ bo "Go..o ~ -< ~ Q Ol o ""8 ;.:l ~ E..14 -< '"' "" ~ ~ "-G: ::c Q) "CJ :I: '"' '" bj)i> o 2:!..I4"CJ Ol Q) ~ ~ '"' ~ 1300 e. Kr e. Kr e. Kr e. Kr. 900 e. Kr e. Kr. 400 e.kr. 400 e.kr. 400 f.kr. 400 f. Kr. 3000f.Kr f. Kr. N I--' 10% I I Fig. 4. Pollendiagram fra østersøen ca. 5 km ø for Nexø (vanddybde 73 m) visende vegetationsudviklingen på Bornholm mellem 3000 f. Kr. og noget før 1800 e. Kr. For yderligere forklaring se fig. 4 og tekst.

22 VALDEMAR M. MIKKELSEN den et større og større præg på Bornholms udseende. Efter de klimatiske forhold og tillige efter de forskellige kulturtrin kan perioden deles op i 2 afsnit: Ege-Asketid omfattende Yngre Stenalder og BØgetid omfattende Jernalder og tidlig Middelalder. Ege-Asketid (ca f. Kr. til ca. 400 f. Kr.). Det varme klima, der karakteriserede den foregående tid varede ved; meget tyder dog på, at klimaet ændredes noget i fastlandspræget retning med varme somre og kølige vintre samt mindre nedbør. Ændringen viste sig bl. a. ved, at vedbend ikke længere blomstrede så meget som før. Elm gik voldsomt tilbage, muligvis klimatisk betinget, muligvis som følge af menneskets anvendelse af elm som løvfoder m. v. Mosernes indhold af blomsterstøv af korn og lancetbladet vejbred registrerer bondekulturens ankomst til Bornholm, hvor de første marker og græsgange nu dukker op i landskabet. Endvidere har man fra denne periode en række grave, høje, jættestuer m. v. I den første tid fredede efterkommerne selvfølgelig minderne om forfædrene; i de kommende århundreder, næsten helt op til vor tid, overtog Bornholms hjælpere i vanskelige tider - de underjordiske - beskyttelsen af disse minder, hvoraf mange indgik som en værdifuld bestanddel af landskabet. Ikke blot høje og lignende blev på den måde bevaret for eftertiden, også særprægede landskaber ofte indeholdende gravpladser blev som de underjordiskes mønstringspladser o. l. skånet helt op mod vor tid. Denne form for naturfredning, som mange nu ryster på hovedet af som dum overtro, har været af uvurderlig betydning for det bornholmske landskab. De gamles sans for naturværdier og pietet for fortiden har i form af respekt for forfædrene, manifesteret som de underjordiske, været med til at bevare værdifuld natur helt op til slutningen af sidste århundrede. Ulykken var så, at på den tid, da oplysningen var blevet så stor, at pieteten for fortiden blev kastet over bord som overtro, var man endnu ikke blevet så oplyst, at man havde indset, at menneskets velfærd ikke blot tælles i kroner og Ører, men også i andre værdier. FØrst i 1937 blev der gennemført en 22

23 BORNHOLM GENNEM TIDERNE Fig. 5. Bautasten ved»skagelfaldet«syd for Vallensgård fotograferet af Joh. Hansen 1869 i forbindelse med E. Vedels undersøgelser visende et typisk græsningslandskab i HØjlyngsområdet. Helt op til slutningen af forrige århundrede bevaredes særdeles mange af vore oldtidsminder - for en stor del takket være»de underjordiske«. Nu er mange forsvundet, bl. a. ovenstående bautasten, jfr. fig. 6. lov, der sikrer oldtidsminder på lignende måde, som de underjordiske tidligere gjorde. Desværre er respekten for loven i nutiden ikke altid så stor, som respekten for de underjordiske tidligere var. I Ege-Asketid var menneskets indflydelse på vegetationen ikke synderlig stor. Det er dog at bemærke, at de første svage spor af lynghede kom samtidig med bondekulturen. Skovrydning i sammenhæng med kreaturernes græsning i skoven havde givet lyngen visse muligheder, men nogen større udbredelse fik den ikke dengang. Bornholm var stadig dækket af egeskov og vedblev at være det gennem den følgende Bronzealder. I Ege-Asketid viser avnbøg og bøg sig for første gang i de bornholmske skove. FØrste afsnit af BØgetid (fra 400 e. Kr e. Kr.). Navnet på denne periode (BØgetid) hentyder til, at bøg i løbet af den blev det fremherskende træ i de danske skove. Det gælder 23

24 VALDEMAR M. MIKKELSEN Fig. 6. Landskabet fra fig. 5 fotograferet af H. Vedel1959. Bautastenene er forsvundet som så mange andre bornholmske oldtidsminder. De flade arealer er opdyrket, og gravhøjene er dækket af krat. dog ikke Bornholm, hvor eg stadig forblev det førende træ. Da de nye undersøgelser imidlertid har vist, at bøgen også har indgået i de bornholmske skove i denne tid, synes jeg, at det er mest rimeligt at bruge den samme tidsinddeling for Bornholm som for det Øvrige Danmark. I løbet af Ege-Asketid var broncen blevet indført, men som arbejdsredskab havde den næppe større betydning. Som indført metal var broncen dyr, og når det drejer sig om det daglige arbejde - og for Øvrigt også undervisning og videnskab - er man oftest meget sparsommelig. Drejer det sig derimod om krig eller 24

25 BORNHOLM GENNEM TIDERNE evt. jagt eller anden sport, er pengekassen mere åben, og broncen er da også først og fremmest blevet anvendt til krigs- og jagtvåben. Helt anderledes blev det, da jernet vandt indpas i begyndelsen af BØgetid. l de tider og for øvrigt helt op gennem Middelalderen var Danmark nemlig selvforsynende med jern fra den myremalm, der fandtes i moser og enge. l BØgetid blev klimaet mere køligt (varmetiden var forbi) og tillige mere nedbørsrigt. Dette fik indflydelse på landskabet, men langt vigtigere blev det forhold, at bonden nu havde jernredskaber og for alvor magtede at fælde skoven. Specielt Almindingens historie i denne tid er ret godt belyst fra undersøgelsen af Græssøen, og det er muligt her at underafdele perioden i to afsnit: a. Ældre Jernalder (ca. 400 f. Kr. til 400 e. Kr.) og b. Yngre Jernalder og tidlig Middelalder (ca. 400 e. Kr. til ca e. Kr.). A. Ældre Jernalder. l Græssøen viser ændringer i tørvens beskaffenhed tydeligt ændringerne i klimaet, idet tørven, der er dannet i tiden mellem ca. 400 f. Kr. og Kr. f., i modsætning til tørven fra de umiddelbart foregående Broncealder igen er lerholdig. Planteresterne fra tørven viser ligeledes, at der er blevet fugtigere på mosen. Medens GræssØen i Broncealderen var dækket med ellekrat og havde en forholdsvis tør overflade, må der være blevet væsentlig fugtigere i Ældre Jernalder. El gik stærkt tilbage, og i stedet bredte der sig en sump af star-arter, hvori enkelte rigtige vandplanter også kunne trives. Forsumpningen af Græssøen må såvel have haft sin årsag i den forøgede nedbør som i, at klimaet samtidig blev køligere, noget, der også er kendt fra en lang række undersøgelser, både naturhistoriske og arkæologiske. Arkæologerne har f. eks. påvist, at klædedragten ændrede sig på det tidspunkt. l Broncealderen gik man klædt i kjortler, der ikke dækkede ret meget af benene, medens man i Jernalderen gik over til buksedragten. Opfindelsen af bukserne er således antagelig betinget af den klimaforværring ved Jernalderens begyndelse, der også bevirkede en ændring af tørvedannelsen i Græssøen. 25

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Gammelmosen i Vangede

Gammelmosen i Vangede Gammelmosen i Vangede Danmarks ældste naturfredning 1844 2005 Johannes Kollmann & Kristine K. Rasmussen Højmoser generelt Tværsnit Lagg Kantskov Højmoseflade Kantskov Lagg 1 Sømudder ( gytje ) 2 Tagrørtørv

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Supplerende materialer

Supplerende materialer Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Afgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune

Afgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. april 2003 J.nr.: 03-121/800-0002 AGS Afgørelse i sagen

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Kulturskove Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 19 1 Sammenfatning

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff Skævingegård Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 13m. Skævinge By, Skævinge Gennemført fra d. 13. august til d. 24. august 2007 (NFHA2758) Af: Esben Aarsleff Bygherrerapportens

Læs mere

Det tabte land (-skab)

Det tabte land (-skab) Det tabte land (-skab) N. P. Mols 1912, Sandflugtsplantagen og Rørvig Kirke En spændende mulighed for tværfaglig undervisning i klassen og i verden udenfor! Heden og overdrevets naturværdier i Odsherred

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Folk tilbad hellige kilder fordi de kunne helbrede Tekst og foto: Svend Kramp

Folk tilbad hellige kilder fordi de kunne helbrede Tekst og foto: Svend Kramp Folk tilbad hellige kilder fordi de kunne helbrede Tekst og foto: Svend Kramp I forrige artikel om kilderne som forudsætning for bebyggelserne i gamle dage henviste jeg til, at Bornholms Stednavne har

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet.

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet. Se vedlagte lodsejerliste Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Tlf. 7244 2200 Fax 8652 2013 vd@vd.dk SE 60729018 Giro 7 09 40 00 EAN 5798000893450 Etape 5110, motorvejen Kliplev

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Tyttebær som føde for Tjur på Bornholm

Tyttebær som føde for Tjur på Bornholm Tyttebær som føde for Tjur på Bornholm I bogen Jagt på Bornholm gennem tiderne fra 1992 skrev Helmer Hansen, at det var jægerne, der indførte tjuren på Bornholm, men desværre var det vel også jægerne,

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT Kallerup Jour.nr. THY 5035 Udgravning af huse fra slutningen af bondestenalderen forud for råstofindvinding Rapport: Mette Roesgård Hansen og Anne-Louise

Læs mere

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Ulvshale Skov Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 5 Ulvshale Skov Udsnit og dele

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Ulvsborg - projektet. med Historisk Værksted

Ulvsborg - projektet. med Historisk Værksted 2 Ulvsborg - projektet med Historisk Værksted Stien snor sig gennem landskabet. Vi har lige sat bilen på parkeringspladsen og er trådt igennem tidsporten på vej ind i det fremmede landskab. Terrænet ved

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til:

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til: Hansen, Gitte Fra: Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober 2009 16:00 Til: Brøndum, Jette Cc: Gregor, Ole Emne: VS: Kritik og forslag til kæmpe vindmøller i Amos

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken Der er så kønt i Gammel Skørping. Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING Helligkorskilde, Majstang og Butikken Gammel Skørping er en landsby, der har måttet gå så grueligt meget igennem. Gennem langt

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

v. Christina Wilther Kaagaard, Give-Egnens Museum

v. Christina Wilther Kaagaard, Give-Egnens Museum Hjulet v. Christina Wilther Kaagaard, Give-Egnens Museum Man siger, at opfindelsen af hjulet er en af menneskenes største bedrifter. Så da arkæolog Kjeld Christensen offentliggjorde en nydatering af skivehjulene

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

B O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E

B O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E B O R N H O L M S R E G I O N S K O M M U N E Bilag Ansøgning om reservation af udgiftsramme til et områdefornyelsesprojekt i Snogebæk Fiskerleje på Bornholm 1 Christiansø Christiansø Christiansø Christiansø

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere