Mødeforum Grundejerkontaktudvalget i Gribskov Kommune 19. marts 2015 Kl , Rådhuset, Rådhusvej 3, Helsinge, lokale xxx

Transkript

1 Mødeforum Grundejerkontaktudvalget i Gribskov Kommune 19. marts 2015 Kl , Rådhuset, Rådhusvej 3, Helsinge, lokale xxx Bo Jul Nielsen (TEK) Brian Lyck (TEK) Jannich Petersen (PMU) Bent Nielsen (GF) Per Larsen (GF) Lis Jensen (GF) Erik Larsson (LLS) Flemming Denker (LLS) Jørn Stålfos (LLS) Lennart Persson (GS) Jahn Gerner Svendsen (GS) Flemming Keller (GS) Bjarne Frølund (GS) Knud Nielsen (GS) Tonny Bruun Nielsen (GS) Dorethe Pedersen (ADM) Inger T. Fogh (ADM) Vibeke Meno (ADM) Jacob Christiansen (ADM) Ordstyrer Bo Jul Nielsen Referent Jacob Christiansen Fraværende Flemming Keller (Søren Larsen er stedfortræder). Inger T Fogh. Punkt 1 Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde (Bo Jul) Tilføjelse til referat af fra LLS: I relation til referatet fra GKU-mødet den 11. september 2014 punkt 13, skal jeg herved i stedet for Mulighed for at andre end kommunen (eks. Grundejerforeninger).er muligt at tildele påtaleret anmode om indsættelse af følgende: Landliggersammenslutningen erindrede om det punkt, der var rejst flere gange - første gang flere år tilbage - hvorefter kommunen skulle undersøge, om der kunne ske en ændring i kompetencereglerne for påtale af deklarationer, således at også grundejerforeningernes bestyrelser kunne påtale i de tilfælde, hvor det i deklarationerne var fastsat, at det alene var kommunen, der var påtaleberettiget. Dette ville smidiggøre påtalen af overtrædelser af deklarationer samtidig med at det ville lette kommunens arbejdsbyrde uden at kommunen mistede muligheden for at gribe ind. Referat Dagsorden godkendt. Info om hastighedsdæmpende bump efterlyses fra sidste referat. Det undersøges om vej- og belysningsgruppen ønsker oplæg om emnet på næstkommende møde, Bjarne Frølund beder om at Parkeringsforhold i Tisvildeleje behandles som punkt nr. 12 (Behandles under eventuelt). Punkt 2 Præsentation af kommunaldirektøren, ny teknisk direktør og centerchef Referat Holger Spangsberg Kristiansen, Astrid Ravnsbæk og Dorethe Pedersen gav en kort præsentation.

2 Punkt 3 Parkeringsregler Orientering om Vej- og Belysningsgruppens drøftelse på møde d (GS) vedr. Parkering nye regler jfr. Færdselsloven. Grundejersammenslutningens bestyrelses initiativ vedr. høring af helårsgrundejerforeningerne i kommunen. Ref: Vej og belysningsgruppen : Sagen var på Teknisk Udvalg 26. november 2014 sag nr Sagen blev udsat, fordi udvalget vil høre GKU først. Sagen forelægges Vej- og Belysningsgruppen til drøftelse. Færdselsloven 28 stk. 3: Standsning eller parkering må ikke ske på cykelsti, gangsti, yderrabat eller fortov. Tilsvarende gælder for midterrabat, helleanlæg og lignende. Uden for tættere bebygget område kan et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger kg, dog standses eller parkeres med hele eller en del af køretøjet i yderrabatten eller med en del af køretøjet på fortov. 1. pkt. gælder ikke cykler og tohjulede knallerter. Loven giver mulighed for, at kommunen, med samtykke fra politiet, kan træffe bestemmelse om parkering og standsning. Dette kan ske ved skiltning og afmærkning på konkrete vejstrækninger, eller ved bekendtgørelse af en generel lempelse fra forbudet indenfor tættere bebyggede områder. Der blev udtrykt glæde over at politikkerne sender punktet omkring gruppen og der opfordres til at administrationen i højere grad tænker vej og belysningsgruppen ind, inden sådanne punkter forelægges politisk niveau. Jan Levring orienterede om administrationens indstilling, At Gribskov Kommune som udgangspunkt lægger op til at der ikke udarbejdes en bekendtgørelse, men i stedet etableres afgrænsede og specifikke afmærkninger hvor der er behov for det. Peder Andersen orienterede om Frederiksberg og Kbh. hvor der tidligere har været problemer i forhold til de enkelte kommuners regler. Det gav anledning til tvivl om hvorvidt man skal forholde sig når der er forskellige retningslinier i to tilgrænsende kommuner. Han oplyste samtidig at han ønskede udarbejdet en bekendtgørelse i GK Bjarne Frølund ønsker som udgangspunkt også udarbejdelse af bekendtgørelse, hvor der generelt tillades parkering med et for-/baghjul på fortov m.v. indenfor tættere bebyggede områder. Carl Nielsen mente at der skulle ses på de enkelte områder og afmærke lokalt. Da tilkendegivelserne mest var baseret på de enkelte repræsentanters personlige holdning blev det besluttet at gruppens medlemmer tager spørgsmålet hjem i baglandet for drøftelse. Punktet tages op på næste møde i vej og belysningsgruppen. Referat Kort orientering fra Bjarne Frølund. Punkt 4 Affaldsanalyser Lovhjemmel til at foretage affaldsanalyser. Referat Notat om lovhjemmel udleveret. Vedlægges referat. Punkt 5 Tinglyste deklarationer, servitutter. (GF) Gennemser kommunen altid de servitutter der er tinglyst på en ejendom i forbindelse med godkendelse af en byggesag, for at finde ud af, om det er kommunen, der er påtaleberettiget i servitutten. At kommunen ikke er pligtige til at håndhæve de tinglyste deklarationer er overholdt, er ikke det samme, som at de ikke kan eller bør gøre det. Det kan spare både bygherre og naboer

3 for efterfølgende retssager og kommunen for dårlig omtale (f.eks. som i Vejby) Vi kan anbefale, at det lægges ind som fast procedure. Med hensyn til de store sommerhuse, der bliver bygget med udlejning for øje, forstår vi ikke kommunens behandling af disse sager. Kommunen siger, at de gør bygherren/ejeren opmærksom på reglerne i sommerhusloven i byggetilladelsen og evt. servitutters bebyggelsesprocent og det er så op til bygherren at følge disse regler. Hvis det kræver særlig tilladelse f.eks. fordi der bygges meget stort på en dobbeltgrund, er det så ikke almindelig procedure at forlange nabohøring. Retter kommunen henvendelse til Naturstyrelsen i disse sager, eller er det op til sagsøger at klage til Naturstyrelsen. Med hensyn til de ovenstående sager ønskes der et skriftligt notat fra administrationen, om deres behandling af disse sager. Referat Redegørelse fra Bo Jul og Dorethe, for hvilke forpligtelser kommunen har ifm. byggesagsbehandling. Kommunen undersøger ikke private servitutter og deklarationer. Punkt vedrørende regler for store sommerhuse tages op igen på næstkommende møde. Punkt 6 Cykelsti fra Munkerup til ny rundkørsel (GF) Vi har modtaget et ønske om at der bliver anlagt en cykelsti fra Munkerup til den nye rundkørsel, da det er meget farligt at færdes på Strandvejen. Alternativt kunne man udbedre Nordkyststien fra Munkerup til Fyrkroen, da den nu er ufarbar for alle andre end godt gående og mountainbikes. Referat En stinetgruppe ønskes igangsat. Kort orientering fra Bo Jul om at en stiplan er under udarbejdelse. Punkt 7 Svar på skrivelse af (GF) Grundejerforbundet vil gerne vide hvorfor der ikke er kommet noget svar, på skrivelsen af fra formanden fra grundejerforeningen Fuglevangen, vedrørende åbning af Park alle. Der er sendt rykkerskrivelse den 27. februar. Bo Jul Nielsen har svaret den 16. marts Kommunens handlemuligheder i den konkrete sag er begrænsede. Referat Kort orientering. Punkt 8 Helårsbeboelse i sommerhusområderne. (LLS) Efter den nyeste opgørelse (fra januar 2013), er af de fritidsboliger i kommunen helårsbeboede. Kommunen bedes venligst redegøre for udviklingen på området, og for kommunens indsats for at sikre at forbuddet mod helårsophold i sommerhusområderne bliver overholdt. Svaret bedes også redegøre for indsatsen overfor den tiltagende langtidsudlejning året rundt til bl.a. håndværkere. I forbindelse hermed bedes der redegjort for kriterierne for, hvornår en fritidsbolig registreres som helårsbeboet i den nævnte opgørelse. Referat Redegørelse om de regler kommunen skal handle efter. Punkt 9 Udlejning af boliger til flygtninge. (LLS) Agter Gribskov kommune at leje fritidsboliger med henblik på husning af flygtninge det fremgår ikke af annoncen for kommunens leje af boliger, hvilke boliger, der kan komme i betragtning. Referat Det er udelukkende helårsbeboelser der kommer i betragtning.

4 Punkt 10 Orientering om Vej- og Belysningsgruppens drøftelse på møde d (GS) af og beslutning om at fortsætte arbejdet med harmonisering af vejnettet for udarbejdelse af en prioriteret liste over kriterier for, hvornår en privat fællesvej bør være offentlig (kommunal) vej. Ref: Vej og belysningsgruppen : Klassificering - Harmonisering af vejnettet Vej- og Belysningsgruppens evt. videre drøftelse af kriterier for klassificering af veje iht. tidligere drøftelser i gruppen. Bjarne Frølund foreslår at der arbejdes videre med arbejdet, da det før eller siden vil blive aktuelt at tage fat på problemstillingen grundet den forskelsbehandling der ligger i at samme vejtyper håndteres forskelligt i samme kommune. Tonny Bruun Nielsen pointerede at der foregår en forskelsbehandling af borgerene da der af mere eller mindre tilfældigheder klassificeringer af vejnettet. Der var bred enighed om at arbejdet tages op igen. Arbejdet genoptages på næste møde hvilket meddeles på næste møde GKU Referat Orientering fra Bjarne Frølund Punkt 11 Status for aktivering af møder i Rodegruppen ønskes oplyst.(gs) Referat Ingen aktuelle planer. Grundejerforeningerne ønsker gruppen genoptaget i sin gamle form. Link til hjemmeside; Rod indsættes i referat. Punkt 12 Eventuelt (Bo Jul) Parkeringsforhold i Tisvildeleje Arresø sti Ensretning af hastighed mellem Rågeleje og Gilleleje (50 km/t) Referat Parkeringsregler for Tisvildeleje ændret for 1/9 1/6 (TEK ) Ingen planer for nuværende om etablering af Arresø sti. Ønske om ensretning af hastighed på ovennævnte vejstykke. Bilag 1 Vedr. lovhjemmel til affaldsanalyser. Baggrund: Administrationen har i juni 2014 udført en affaldsanalyse blandt cirka 150 sommerhuse på Sandet. Dagrenovationen fra en uge er blevet indsamlet og efterfølgende kørt til en hal, hvor det af et konsulentfirma er blevet sorteret efter affaldstype og optalt. Affaldet er efter analysen blevet sendt til forbrænding. Registreringen af affaldet er udmundet i en rapport til administrationen, som pt. ikke er offentliggjort. Undersøgelse af lovhjemmel ifm. affaldsanalyser: 1) Kommunen har hjemmel og pligt til at indsamle og håndtere dagrenovation. Jf. Gribskov Kommunes regulativ for husholdningsaffald samt Affaldsbekendtgørelsen 24 og 25. Borgere og grundejere er forpligtet til at benytte ordningen for dagrenovation, jf ) Ifølge Affaldsbekendtgørelsen 3 defineres en indsamlingsordning som En regulativbestemt ordning, hvor kommunen overtager ansvaret for affaldets videre håndtering ved opsamlingsstedet, og som er organiseret som en hente- eller en bringeordning.

5 Det betyder, at kommunen ejer affaldet, efter det er afhentet hos borgeren. Den omtalte analyse er udført på dagrenovationen efter, det er afhentet hos borgerne, og derfor mens det var kommunens ansvar. 3) Ydermere har kommunen pligt til løbende at forbedre indsamlingsordninger, jf. 15. Ifølge 13, stk. 4 skal de kommunale affaldsplaner tage udgangspunkt i den nationale Ressourcestrategi, der bl.a. har et krav om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i I den forbindelse har administrationen fundet det nødvendigt at undersøge det nuværende indhold af genanvendelige fraktioner i det husholdningsaffald, der køres til forbrænding for at have viden om potentialet for øget sortering til genanvendelse. 4) Der er en generel tavshedspligt gældende for vores ansatte, vores leverandører og deres ansatte. I forbindelse med denne undersøgelse er der stillet yderligere krav om fortrolighed til personer involveret i analysearbejdet, ligesom alt affald der har indgået i undersøgelsen efterfølgende er blevet brændt, som det også oprindeligt var meningen med dagrenovationen. På den måde er den fortsatte anonymitet sikret gennem processen på samme måde, som når affaldet afhentes og køres direkte til forbrænding. De relevante paragraffer: 3 34) Indsamlingsordning: En regulativbestemt ordning, hvor kommunen overtager ansvaret for affaldets videre håndtering ved opsamlingsstedet, og som er organiseret som en henteeller en bringeordning. 13, stk. 4 Stk. 4. Den kommunale affaldshåndteringsplan skal udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldshåndteringsplan, jf. lovens 46 c, og må ikke stride mod denne. 15 Planlægningsdelen skal indeholde en redegørelse for: [...] 2) En vurdering af behovet for nye indsamlingsordninger. 24 Kommunalbestyrelsen skal etablere ordninger for affald, herunder jord, som er affald, produceret af husholdninger og virksomheder i kommunen, jf. dog stk. 2 og 3 og 40. Ordningerne skal fremgå af henholdsvis regulativet for husholdningsaffald, regulativet for erhvervsaffald og regulativet for jord, som er affald, jf Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning i form af en henteordning for dagrenovation fra alle husholdninger. 39 Når en kommunal ordning er fastlagt i regulativet for husholdningsaffald, jf. 24, stk. 1, og regulativet er trådt i kraft, er borgere og grundejere forpligtet til at benytte ordningen, som foreskrevet. Når kommunalbestyrelsen giver en konkret anvisning, jf. 24, stk. 6, er borgere og grundejere forpligtet til at følge anvisningen. Bilag 2 Redegørelse for sommerhusloven GKU har i dagsorden til møde d bedt om en redegørelse for, hvorledes større sommerhuse der opføres med erhvervsmæssig udlejning for øje behandles i Gribskov Kommune.

6 Sommerhusloven Udlejning af sommerhuse med erhvervsmæssigt formål for øje reguleres af Sommerhusloven, som administreres af Naturstyrelsen for Miljøministeriet. Sommerhusloven beskriver bla. reglerne for hvornår der er tale om erhvervsmæssig udlejning, hvem der kan eje sommerhuse til erhvervsmæssig udlejning og hvem der kan få tilladelse til at udleje sommerhuse til erhvervsmæssig udlejning (tilladelse gives yderst sjældent). En enkeltperson eller et ægtepar kan kun eje 1-2 sommerhuse til privat brug. Ønskes flere end 2 sommerhuse kræver dette tilladelse efter Sommerhusloven. Foreninger, virksomheder, anpartsselskaber, pensionskasser og lignende kan ikke eje sommerhuse uden tilladelse efter Sommerhusloven, fordi deres ejerskab betragtes som værende med erhvervsmæssigt formål. Myndighedsbehandling Gribskov Kommune administrerer Byggeloven og Planloven i kommunen. Tilsammen danner de to lovgivninger hovedbasen for den byggesagsbehandling (myndighedsbehandling) der i en kommune. Byggeloven og Sommerhusloven Byggeloven ligger til grund for bygningsreglementet (BR10), der regulerer hvad og hvordan der må bygges på den enkelte grund. Bygningsreglementet beskriver i kap 1.10 stk. 1 en udtømmende liste af 21 lovgivninger, som kommunen skal vurdere om et projektet er i strid med, inden der kan gives f.eks en byggetilladelse. Sommerhusloven er ikke en af disse 21 lovgivninger, og det er derfor det påhviler den enkelte ejer, at sørge for at gældende lovgivning overholdes, ikke kommunen som myndighed. Planloven og Sommerhusloven Planloven regulerer blandt andet kommuneplanen og kommunens lokalplaner, altså hvilke områder der udlægges og anvendes til sommerhusbrug. Sommerhuse til erhvervsmæssig udlejning kan normalt ikke placeres i almindelige sommerhusområder. Et sommerhus og dets anvendelse er i Planlovens 40 beskrevet således: En bolig i et sommerhusområde må bortset fra kortvarige ferieophold mv. ikke anvendes til overnatning i perioden 1. oktober til 31. marts... Benyttelsen af et sommerhus til erhvervsmæssig udlejning følger ikke denne definitionen, og er således ikke et sommerhus iht. Planlovens bestemmelser. Hvis et sommerhus anvendes til erhvervsmæssig udlejning, skal man som ejer fuldt og helt fraskrive sig retten til at bruge sommerhuset privat. Hvis en bygherre overfor kommunen tilkendegiver at han ønsker at opføre et sommerhus til eget brug, også selvom det ind i mellem skal anvendes til privat udlejning når han ikke selv bruger det, er der tale om et sommerhus i Planlovens forstand, idet den private brug udelukker, at der kan være tale om erhvervsmæssig udlejning. Et sådant sommerhus kan derfor placeres i områder der i kommuneplan eller lokalplaner er udlagt til sommerhusområde. Behandling af en byggeansøgning Hvis en bygherre direkte søger om at opføre et sommerhus til erhvervsmæssig udlejning, kan kommunen som myndighed gøre opmærksom på, at ejer skal sørge for at Sommerhuslovens bestemmelser overholdes.

7 Kommunen kan i dette tilfælde nægte opførelse af huset, hvis det placeres i et sommerhusområde, idet der ikke er tale om et sommerhus i Planlovens forstand. Hvis bygherre oplyser, at sommerhuset opføres til privat brug, må kommunen som myndighed ikke betvivle denne oplysning, idet det som beskrevet ovenfor er ejers ansvar at overholde gældende lovgivning på området. I bygningsreglementet (BR10) er defineret en byggeret, som er det, enhver grundejer kan forvente at få lov til at bygge. Hvis en grundejer gerne vil bygge noget som er i overensstemmelse med byggeretten, kan kommunen som myndighed ikke nægte ejeren at bygge det ansøgte. Byggeretten for sommerhuse er beskrevet i BR10 - kap stk 1 nr 4, - kap og - kap stk 1 nr 2. De nævnte kapitler indeholder bestemmelser om maksimalt tilladt bebyggelsesprocent, afstande til skel og maksimal tilladt facade- og bygningshøjde samt minimums grundstørrelser. Hvis ejendommen er omfattet af en lokalplan, går bestemmelserne i lokalplanen forud for bestemmelserne i BR10, men ejer kan stadig forvente at få lov til at bygge, såfremt projektet ikke er i strid med bestemmelserne i en eventuel lokalplan. Jævnfør ovenstående findes der ikke en maksimumgrænse for grundstørrelse, og da byggeretten gælder for alle grunde, store som små, kan kommunen som myndighed ikke nægte et stort sommerhus på en stor sommerhusgrund. Gribskov Kommune, marts 2015