Danske kreditinstitutters finansielle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske kreditinstitutters finansielle"

Transkript

1 Danske kreditinstitutters finansielle integration i EU Nyt kapitel Resumé og konklusioner Styrket finansiel integration i EU kan samlet set være forbundet med samfundsmæssige gevinster, også for Danmark. Sådanne gevinster kan være bedre diversificerede kreditinstitutter, bedre kapitalallokering i økonomierne og styrket konkurrence, som fx kan indebære bedre låne- og indskudsvilkår for husholdninger og virksomheder. Finansiel integration kan imidlertid også gøre lande mere sårbare over for finansiel uro og konjunkturtilbageslag i andre lande samt skift i kapitalbevægelser. En betingelse for samlet set at opnå gevinster ved finansiel integration er derfor, at integrationen følges af et effektivt og troværdigt finansielt regelsæt, herunder tilsyn, og en sund og stabilitetsorienteret økonomisk politik. Indikatorer for integration af kreditinstitutters udlånsrenter peger generelt på en relativt tæt integration mellem udlånsrenter i Danmark og i EU/euroområdet. Ændringer i danske kreditinstitutters udlånsrenter fremstår således generelt relativt tæt forbundet med ændringer i euroområdets kreditinstitutters udlånsrenter. Det gælder særligt udlånsrenter for virksomheder, men også for renter for boligrelaterede lån til husholdninger. Konvergensen (tilnærmelsen) i danske kreditinstitutters udlånsrenter mod tilsvarende renter i euroområdet fremstår i perioder relativt svag, mens konvergensen i andre perioder fremstår stærkere. Dette gør sig gældende for både udlånsrenter for virksomheder og for renter for boligrelaterede lån til husholdninger. Danmark adskiller sig ikke nævneværdigt på disse mål for finansiel integration fra sammenlignelige eurolande som fx Nederlandene og Finland. Et lignende billede som for udlånsrenter gør sig gældende for kreditinstitutters indlånsrenter. Udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i Danmark svarer til gennemsnittet for andre EU-lande og euroområdet som helhed. Udenlandske kreditinstitutters andel af kreditinstitutters samlede udlån og aktiver i de enkelte EU-lande tyder således ikke på, at EU- eller eurolandene set samlet er mere integrerede med andre lande, end Danmark er. Danske pengeinstitutters udlån er primært rettet mod Danmark, men er i betydelig grad også rettet mod det øvrige EU, både mod ikke-eurolande, særligt Sverige og UK, og mod eurolande, samt mod lande uden for EU. Det afspejler betydelige forskelle på tværs af sektorer. Danske pengeinstitutter har således særligt direkte grænseoverskridende udlån (dvs. udlån der ikke formidles gennem pengeinstitutternes datterselskaber og filialer i udlandet) til andre kreditinstitutter, mens de direkte grænseoverskridende udlån til ikke-finansielle virksomheder og især til husholdninger er betydeligt lavere, både absolut og set i forhold til de samlede udlån til hver af disse sektorer. Dette billede ses også for danske pengeinstitutters indlån. Den geografiske fordeling af eurolandenes kreditinstitutters ud- og indlån ligner billedet for Danmark. Danske pengeinstitutter har betydelige fordringer i udlandet, herunder udlån, via både deres hjemlige og udenlandske enheder (udenlandske datterselskaber og filialer). Det overvurderer Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

2 således den hjemlige orientering i danske pengeinstitutters aktiviteter, når der alene ses på pengeinstitutternes direkte grænseoverskridende ud- og indlån. Inddragelse af aktiviteter via udenlandske datterselskaber og filialer ændrer dog ikke ved, at danske pengeinstitutters udlånsaktiviteter i Danmark er meget betydelige. Tilsvarende har udenlandske kreditinstitutter betydelige fordringer i Danmark, herunder indskud i danske pengeinstitutter og udlån, via deres datterselskaber og filialer i Danmark. Indikatorer for finansiel integration peger samlet set på, at danske kreditinstitutter er finansielt integreret med både eurolande og ikke-eurolande. Danske kreditinstitutters finansielle integration omfatter i høj grad, men går også videre end, de øvrige nordiske lande. Det er muligt, at danske kreditinstitutters finansielle integration i EU/euroområdet i forhold til finansielle vilkår og adfærd på tværs af lande vil kunne styrkes yderligere, herunder i medfør af styrkelsen af den finansielle regulering i EU siden krisen. Afgrænsning af analysen Formålet med analysen er at undersøge udstrækningen af og retningen i danske kreditinstitutters finansielle integration. Analysen ser særligt på den danske kreditinstitutsektors finansielle integration med de øvrige EU-lande, herunder euroområdet. Der ses på indikatorer for finansiel integration i form af kreditinstitutters ud- og indlånsrenter. Ændringer og konvergens i ud- og indlånsrenter over tid undersøges desuden i en økonometrisk analyse. Der ses også på indikatorer for udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i EU-landene målt på udenlandske kreditinstitutters andel af de samlede udlån og aktiver i de enkelte lande. Der ses desuden på den geografiske fordeling af kreditinstitutters ud- og indlånsaktivitet. Analysen ser ikke på fx danske kreditinstitutters beholdninger af landes statspapirer, som også er en indikator på kreditinstitutters finansielle integration. Der ses heller ikke på integration af kapitalmarkederne, herunder aktie- og obligationsmarkederne. Finansiel integration drejer sig om ensartede regler, vilkår og adfærd på tværs af lande Finansiel integration er ikke et entydigt defineret begreb. Begrebet finansiel integration bruges i flere sammenhænge og med til tider varierende betydning. Finansiel integration handler generelt om og forstås i denne analyse som, i hvilken udstrækning der er ensartede finansielle regler og vilkår samt finansielle bånd på tværs af lande. Udstrækningen af ensartede regler siger noget om, hvorvidt rammerne for den finansielle sektor, fx for kreditinstitutter, er ens på tværs af lande. Ensartede vilkår siger noget om, i hvilket omfang økonomiske aktører står over for de samme betingelser, fx rentevilkår, når de agerer i kreditinstitutsektoren og på de finansielle markeder. Udstrækningen af finansielle bånd siger noget om, i hvilket omfang økonomiske aktørers adfærd, fx bankforretninger, foregår på tværs af lande. Ved en stærkere finansiel integration er finansielle regler, vilkår og adfærd i mindre grad landespecifikke. Finansiel integration lande imellem er ikke uforanderlig, men er dynamisk og kan variere over tid. Ensartede regler kan potentielt understøtte mere ensartede finansielle vilkår og stærkere finansielle bånd lande imellem. Det modsatte af finansiel integration er finansiel fragmentati- Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

3 on. Dvs. når der gælder uensartede finansielle regler og vilkår på tværs af lande, fx forskelle i finansierings- og indskudsvilkår for virksomheder og husholdninger som følge af forskelle i økonomiske og finansielle risici på tværs af lande. Finansiel fragmentation kan også være, når der kun er relativt få eller svage finansielle bånd på tværs af lande, fx grænseoverskridende ud- og indlån. Finansiel integration i euroområdet bidrager til og er samtidig udtryk for, i hvilket omfang den pengepolitiske transmissionsmekanisme fungerer, dvs. i hvilket omfang Den Europæiske Centralbanks (ECB) pengepolitiske renter og andre tiltag påvirker det generelle renteniveau i euroområdet og i EU som helhed. Ved finansiel fragmentation på tværs af eurolande påvirker de pengepolitiske renter mv. det generelle renteniveau i de enkelte eurolande forskelligt. En højere grad af finansiel integration kan indebære både samfundsmæssige gevinster og omkostninger. Finansiel integration kan således både have stabiliserende og destabiliserende effekter. Dette er uddybet i boks. Finansiel integration vurderes samlet at være forbundet med samfundsmæssige gevinster. En forudsætning for at opnå disse nettogevinster er, at integrationen følges af et effektivt og troværdigt finansielt regelsæt, herunder tilsyn, som understøtter gennemsigtighed om sundhedstilstanden i den finansielle sektor. Integrationen skal derudover understøttes af en sund og stabilitetsorienteret økonomisk politik. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

4 Boks Samfundsmæssige gevinster og omkostninger ved kreditinstitutters finansielle integration De potentielle samfundsmæssige gevinster ved finansiel integration er særligt: Mere hensigtsmæssig risikospredning for kreditinstitutter Bedre allokering af kapitalmæssige ressourcer i økonomierne Mere konkurrence og højere produktivitet i kreditinstitutsektoren Finansiel integration kan generelt give kreditinstitutter bedre mulighed for at diversificere deres porteføljer, dvs. for at sprede risiko, fx i forhold til deres ud- og indlån. Kreditinstitutter kan på den måde reducere deres eksponering mod enkelte lande, fx deres hjemland. Værdien af større diversificering på tværs af lande afhænger af, om økonomiske stød er lande- eller sektorspecifikke. Hvis således større diversificering på tværs af lande fører til større koncentration på enkelte sektorer, kan det indebære en større eksponering for et kreditinstitut mod sektorspecifikke stød. Bedre diversificerede kreditinstitutter kan opnå et bedre forhold mellem risiko og forventet afkast på deres aktiver og på den måde mindske risikoen for tab. Bedre diversificerede kreditinstitutter kan potentielt understøtte en mere stabil økonomisk udvikling, herunder i forhold til indkomst og forbrug, på tværs af lande. Det skal ses i lyset af, at bedre diversificerede kreditinstitutter må forventes at medføre, at kreditinstitutter i højere grad er i stand til at opretholde en stabil kreditgivning i de lande, de har aktiviteter i, også når institutterne påføres tab. Finansiel integration kan understøtte en bedre allokering af kapitalmæssige ressourcer i en økonomi. Når fx kreditinstitutter har flere muligheder for at låne ud, fordi kreditmarkederne er mere integrerede, så kan det bidrage til, at institutterne bedre kan dirigere kapitalen derhen, hvor forholdet mellem forventet afkast og risiko er mest attraktivt. Hvis den hjemlige kreditinstitutsektor i et land er begrænset i sin kreditformidling, kan større udenlandsk tilstedeværelse af kreditinstitutter bidrage til, at kapital mere effektivt formidles til de virksomheder, som kan gøre bedst brug af den, hvilket kan indebære samfundsøkonomiske gevinster. Finansiel integration kan understøtte flere kreditinstitutter på markedet, mere konkurrence og højere produktivitet i sektoren og på den måde give lavere priser på kreditinstitutters ydelser, fx for kreditgivning. De potentielle samfundsmæssige omkostninger ved finansiel integration er særligt: Større eksponering mod mulige smittevirkninger fra økonomiske stød i andre lande Større sårbarhed over for skift i kapitalbevægelser Kreditinstitutters grænseoverskridende eksponeringer indebærer isoleret set en større eksponering mod smittevirkninger fra økonomiske stød i andre lande. Kreditinstitutters fordringer, fx udlån, i andre lande gør således isoleret set, at institutterne bliver mere sårbare over for finansiel uro og konjunkturtilbageslag i disse lande. Kreditinstitutters indirekte eksponeringer, fx gennem andre institutter, kan også indebære en risiko for smittevirkninger, særligt hvis der generelt er usikkerhed om karakteren af kreditinstitutters eksponeringer. En højere grad af åbenhed og finansiel integration gør isoleret set en økonomi mere eksponeret over for skift i kapitalbevægelser. Sådanne skift kan være en følge af uro på de internationale finansielle markeder eller svigtende tillid til sundhedstilstanden i den finansielle sektor eller den økonomiske politik i et land. Det er ikke mindst af betydning, at der i små, mere integrerede og åbne økonomier er tillid til den økonomiske politik og rammerne for den finansielle sektor, så fx risikoen for skift i kapitalbevægelser reduceres. Finansiel integration kan således både have stabiliserende og destabiliserende effekter. Mere åbne og finansielt integrerede økonomier vurderes samlet at være forbundet med samfundsmæssige gevinster. En betingelse for at opnå disse nettogevinster er, at finansiel integration er understøttet af et effektivt og troværdigt finansielt regelsæt, herunder tilsyn, som understøtter gennemsigtighed om sundhedstilstanden i den finansielle sektor. Integrationen skal derudover understøttes af en sund og stabilitetsorienteret økonomisk politik. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

5 Finansiel integration skal ses i sammenhæng med økonomisk integration generelt, fx samhandel med varer og tjenester. Økonomisk og finansiel integration lande imellem giver som udgangspunkt større rationale for samarbejde, fx i forhold til finansiel regulering og tilsyn, ligesom samarbejde lande imellem kan føre til yderligere økonomisk og finansiel integration. Der kan i en vis udstrækning være ensartede finansielle vilkår og finansielle bånd på tværs af lande, selvom finansielle regler ikke er helt ensartede, men ensartede finansielle regler kan understøtte et højere niveau for og kvalitet i finansiel integration, jf. nedenfor. Der kan være barrierer for finansiel integration Der kan være barrierer for finansiel integration, der hindrer, at finansielle vilkår og adfærd i højere grad bliver ensartet på tværs af lande. Det kan fx være som følge af forskelle på tværs af lande i makroøkonomiske og finansielle risici, som medfører forskelle i kredit-, likviditetsog valutakursrisici på kreditinstitutters aktiver, samt som følge af forskelle i risici vedr. sundhedstilstanden i den finansielle sektor. Barrierer for integration kan desuden skyldes forskelle i finansiel regulering, regnskabsstandarder og kapitalrestriktioner på tværs af lande. Barrierer kan også skyldes forskelle i beskatning, retstraditioner og finansielle strukturer, fx i forhold til kreditformidling og betalingssystemer. Barrierer kan derudover skyldes kulturelle forskelle, fx sproglige. Barrierer for integration kan således skyldes flere ting, som må betragtes særskilt. Barrierer for integration kan gøre det vanskeligt og mindre attraktivt for andre kreditinstitutter at indtræde på et nyt marked, hvilket kan svække konkurrencen. Finansiel regulering kan understøtte et højere niveau for og kvalitet i finansiel integration I EU er der de senere år på baggrund af erfaringerne fra krisen gennemført en række initiativer til styrkelse af den finansielle regulering. Initiativerne indebærer blandt andet mere ensartede regler (en højere grad af harmonisering) på det finansielle område. Reguleringsmæssige barrierer i EU for yderligere finansiel integration er på den baggrund blevet eller er på vej til at blive nedbragt efter krisen. Et styrket, mere troværdigt og i højere grad harmoniseret finansielt regelsæt i EU kan understøtte et højere niveau af og kvalitet i integrationen, herunder af kreditmarkederne, hvilket kan bidrage til et mere velfungerende indre marked i EU og til samlet set at opnå samfundsmæssige gevinster ved finansiel integration. Der ses i denne analyse på følgende indikatorer for kreditinstitutters finansielle integration: Kreditinstitutters ud- og indlånsrenter på tværs af lande Udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i EU-landene Geografisk fordeling af kreditinstitutters ud- og indlånsaktivitet For yderligere information herom se International Økonomisk Analyse nr., september : Finansiel regulering i EU: ECB (a) peger på, at eurolandene ikke opnåede en holdbar finansiel integration før krisen og at den opnåede integration var ukomplet og sårbar og ikke understøttet af tilstrækkeligt robuste finansielle rammer. De her anvendte indikatorer er ofte anvendte indikatorer for finansiel integration af bank-/kreditmarkeder. ECB anvender blandt andet disse indikatorer i sine løbende rapporter og overvågning af finansiel integration i EU/euroområdet. Indikatorerne anvendes desuden ofte i akademiske studier af finansiel integration. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

6 Forskelle og samvariation i ud- og indlånsrenter på tværs af lande er en indikator for finansiel integration. Ved en tæt finansiel integration bør der i princippet være det samme forventede afkast for ens aktiver med samme risikokarakteristika, herunder kredit- og likviditetsrisiko samt valutakursrisiko, når markedet er prissat effektivt. I tæt integrerede markeder bør ud- og indlånsrenter derfor i princippet være de samme på tværs af markeder for ens aktiver med samme risikokarakteristika. Det er derimod ikke ønskeligt, og er ikke udtryk for en hensigtsmæssig og holdbar finansiel integration og en effektiv prisfastsættelse, hvis ensartede rentevilkår fx er en følge af en undervurdering af risiko på et aktiv i forhold til et andet aktiv. I praksis er finansielle aktiver kun ens i en vis udstrækning, og der kan være strukturelle forskelle, som indebærer forskelle i risici og vanskeliggør en sammenligning af renter mellem lande. Når aktiver ikke er ens, så kan renteforskelle på tværs af lande netop skyldes forskelle i fx finansielle strukturer, og renteforskelle er derfor ikke nødvendigvis udtryk for svag finansiel integration. Der kan også være asymmetriske konjunkturbevægelser på tværs af lande, som fx kan indebære forskelle i kreditinstitutters renter, selv for ens aktiver i forhold til finansielle strukturer. Dette er heller ikke nødvendigvis udtryk for svag finansiel integration. Udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i et land via datterselskaber og filialer kan indikere, i hvilket omfang der er barrierer, fx kulturelle og etableringsmæssige barrierer, som er til hinder for, at nye institutter kan indtræde på et marked og potentielt skærpe konkurrencen. Indikatorer for en sådan tilstedeværelse er fx udenlandske kreditinstitutters andel af kreditinstitutters samlede udlån og aktiver i et land. En begrænset tilstedeværelse af udenlandske kreditinstitutter i et land betyder ikke nødvendigvis, at konkurrenceintensiteten i det pågældende lands kreditsektor er lav. Udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i et land afhænger således generelt af, hvor attraktivt disse kreditinstitutter anser et marked for at være. En i forvejen høj konkurrenceintensitet kan alt andet lige gøre det mindre attraktivt for kreditinstitutter at træde ind på et nyt marked. Den geografiske fordeling af kreditinstitutters ud- og indlån på lande og sektorer siger noget om, hvordan kreditinstitutter direkte er eksponeret, fx om ud- og indlån særligt er rettet mod det land, hvor kreditinstitutter er hjemmehørende og/eller om ud- og indlån er grænseoverskridende. Hvis kreditinstitutters ud- og indlån primært er rettet mod deres hjemland, så er der en hjemlig orientering (en såkaldt home bias) i disse aktiviteter. I analysen anvendes MFI-statistik (MFI Monetary Financial Institutions) offentliggjort af ECB og Danmarks Nationalbank. Nogle relevante forhold vedr. MFI-statistikken i relation til nærværende analyse er behandlet i boks. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

7 Boks MFI-statistikken og analyse af finansiel integration MFI-sektoren (Monetary Financial Institutions) ekskl. centralbanker omfatter kreditinstitutter og lignende finansielle institutter, fx såkaldte pengemarkedsforeninger. MFI-sektoren udgøres i praksis i Danmark af kreditinstitutter, som for Danmark omfatter både penge- og realkreditinstitutter. Nærværende analyse anvender blandt andet ECB s MFI rentestatistik. Denne rentestatistik dækker EUlandene og særligt eurolandene. Statistikken er harmoniseret i en vis udstrækning, fx for så vidt angår indsamling, aggregering, rapportering, rentetyper, opdeling af lån/indskud på kategorier, herunder på sektorer, løbetid/rentefikseringsperiode og formål. Selvom statistikken er harmoniseret i nogen grad, så kan sammenligninger af kreditinstitutters renter vanskeliggøres af forskelle i finansielle strukturer mv. lande imellem. For finansielle strukturer kan der særligt være forskelle i sammensætningen af kreditinstitutters udlån, herunder den bagvedliggende sikkerhed og prioritet af lån, løbetidssammensætning og rentefikseringsperioder. Strukturelle forskelle giver sig naturligt udslag i forskelle i kreditrisici på de enkelte lån og dermed renter. Renteforskelle er i sådanne tilfælde ikke i sig selv udtryk for finansiel fragmentation. Der er ikke mindst strukturelle forskelle på tværs af lande i forhold til boligfinansiering. For Danmark har realkreditinstitutternes sikkerheder normalt status som førsteprioritetspant i forbindelse med boliglån, mens pengeinstitutternes sikkerheder ofte har status som andenprioritetspant, jf. Nationalbanken (). Af den grund ligger pengeinstitutternes renter for boliglån naturligt over realkreditrenterne. Dette forhold vurderes for Danmark at vanskeliggøre sammenligning af MFI-renter for mellemlange boligrelaterede udlån til husholdninger (se figur ), men vurderes ikke i nogen særlig grad at have betydning ved sammenligning af de boligrelaterede MFI-renter for længerevarende udlån (se figur ). Denne strukturelle forskel trækker i retning af, at danske pengeinstitutters renter for boliglån ligger relativt højt i forhold til andre EU-lande, men udelukker ikke en tæt finansiel integration af danske pengeinstitutters renter med renter for fx euroområdet som helhed. Der er forskelle på tværs af EU-lande i forhold til, om boligrelaterede lån er placeret i MFI-sektoren eller uden for. Der er således forholdsvis mange boliglån i den danske MFI-sektor sammenlignet med andre EU-lande. Der stilles typisk sikkerhed for boliglån, og boliglån kan dermed isoleret set give lavere gennemsnitlige MFIrenter. Kreditinstitutter i nogle andre lande sælger fx boliglån videre i såkaldte sekuritiseringer, så lånene ikke er på institutternes balancer, mens fx danske realkreditinstitutter beholder lånene på deres balancer. Forskelle i finansielle strukturer kan også gøre sig gældende for virksomheder. Fx er der forskelle på tværs af EU-lande på, om der er et virksomhedsobligationsmarked i de enkelte lande. Generelt er der forskelle i forhold til, hvor veludviklede EU-landenes kapitalmarkeder er, fx aktie- og obligationsmarkeder. Dermed er der forskelle på tværs af EU-lande i forhold til finansiering via kreditinstitutsektoren. Der vurderes i mindre grad at være forskelle i virksomheders finansieringsstrukturer på tværs af EU-lande sammenlignet med boligfinansieringsstrukturer. Kreditinstitutters renter for udlån til virksomheder vurderes på den baggrund sammenlignelige (se figur og ). Der er også forskelle i fx skattemæssig behandling af renteudgifter/indtægter på tværs af EU-lande. MFI rentestatistikken tager ikke højde herfor, idet MFI-renterne er før skat. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April 7

8 Danske kreditinstitutters renter for udlån til husholdninger og virksomheder har generelt fulgt tilsvarende udlånsrenter i euroområdet Danske kreditinstitutters renter for mellemlange udlån (oprindelig løbetid - år) til husholdninger har både i årene op til og efter krisen ligget noget over den tilsvarende rente i euroområdet og over renten i fx Tyskland og Nederlandene, jf. figur. Der ses her på renter for kreditinstitutters boligrelaterede udlån, dvs. lån mod sikkerhed i fast ejendom mv. Kreditinstitutter omfatter for Danmark både penge- og realkreditinstitutter. Figur Kreditinstitutters renter for udlån til husholdninger (boligrelaterede lån), løbetid - år Figur Kreditinstitutters renter for udlån til husholdninger (boligrelaterede lån), løbetid over år Pct. Pct. Pct. Pct jan- jan- jan-7 jan-9 jan- jan- ECB's MRO-rente DE DK ES NL SE Euroområdet FI jan- jan- jan-7 jan-9 jan- jan- ECB's MRO-rente DE DK ES NL SE Euroområdet FI Anm.: Boligrelaterede udlån til husholdninger er kredit ydet til investering i bolig til eget brug eller udleje, herunder byggeri og forbedring af bolig. Disse udlån omfatter udlån med sikkerhed i beboelsesejendom, som anvendes til boligkøb, og andre udlån til boligkøb ydet på personligt grundlag og sikret ved andre former for aktiver. Eksempler er boliglån, prioritetslån, friværdikonto, nedsparingslån, andelsboliglån, byggelån, omprioriteringskreditter mv. Boligrelaterede udlån omfatter for Danmark alle realkreditlån med sikkerhed i fast ejendom. Løbetid er et låns oprindelige løbetid. Den viste rente er en beregnet årlig effektiv rentesats. Den viste rente er beregnet på grundlag af kreditinstitutters udestående udlån i en given måned (og således ikke på grundlag af nyudlån). Det bemærkes, at det kan tage længere tid for kreditinstitutters renter for udestående udlån at tilpasse sig ændringer i fx pengepolitiske renter sammenlignet med kreditinstitutters renter for nyudlån. Renter for de respektive løbetider er beregnet som vægtede gennemsnit på tværs af kreditinstitutter, både på nationalt niveau og for euroområdet som helhed, hvor der vægtes efter lånevolumen. MRO-renten er ECB s ledende pengepolitiske rente, den såkaldte refinansieringsrente, som ECB bruger i sine primære markedsoperationer (Main Refinancing Operations) med sine modparter som led i gennemførelsen af pengepolitikken. Den viste MRO-rente er til og med september 8 minimumsbudrenten (den såkaldt variable MRO-rente), hvorefter MRO-renten er den faste MRO-rente. Kilde: Den Europæiske Centralbank (ECB). Denne renteforskel mellem Danmark og euroområdet kunne umiddelbart indikere en relativt svag integration mellem Danmark og euroområdet for denne type lån. Det er dog ikke muligt at drage en konklusion herom på baggrund af figur. Forskelle i renter kan skyldes forskelle i boligfinansieringsstrukturer på tværs af lande (se boks ). De højere renter for de mellemlange udlån for danske kreditinstitutter kan således naturligt afspejle højere kreditrisici, idet den- 8 Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

9 ne type lån formentlig typisk formidles af pengeinstitutter til at dække den del af finansieringen, som ikke dækkes af realkreditlån (dvs. dækker efterfinansieringen). Disse lån er typisk efterstillet realkreditlån og har dermed lavere sikkerhed i boligen (pantet), hvilket alt andet lige indebærer en højere kreditrisiko på udlånet. Sådanne forskelle i boligfinansieringsstrukturer vurderes i forhold til Danmark ikke at have nogen stor betydning ved sammenligning af renter for de længerevarende boligrelaterede udlån til husholdninger (oprindelig løbetid over år), da disse udlån i langt højere grad vurderes at omfatte danske realkreditinstitutters udlån og vedrøre hele finansieringen og i mindre grad efterfinansieringen. Disse udlånsrenter vurderes i det lys for danske kreditinstitutter i højere grad at være sammenlignelige med de tilsvarende renter i fx euroområdet. Virksomheders finansieringsstrukturer vurderes desuden relativt ens på tværs af EU-lande, og kreditinstitutters renter for udlån til virksomheder vurderes på den baggrund sammenlignelige. Danmarks konsekvente fastkurspolitik over for euroen betyder, at valuta- og pengepolitik generelt ikke har betydning i relation til analyse af integration af danske kreditinstitutters ud- og indlånsrenter med ud- og indlånsrenter i eurolandene, om end der i perioder har været udsving i det pengepolitiske rentespænd mellem Danmark og euroområdet. Det er således andre forhold end Danmarks valuta- og pengepolitik, som altovervejende skal forklare eventuelle renteforskelle i forhold til euroområdet. Danske kreditinstitutters renter for længerevarende boligrelaterede udlån til husholdninger har i årene op til og efter krisen ligget omtrent på niveau med den tilsvarende rente i euroområdet, jf. figur. Den danske rente ligger nu lidt under renten i euroområdet, og også under renten i Nederlandene og Tyskland. Denne udvikling indikerer en generelt relativt tæt integration af kreditinstitutters renter i Danmark og i euroområdet for de længerevarende boligrelaterede udlån til husholdninger. I Danmark og også for euroområdet som helhed er kreditinstitutters boligrelaterede udlån til husholdninger i vid udstrækning koncentreret på de længerevarende udlån, og i mindre grad på de mellemlange udlån. Det gælder for Danmark for både penge- og realkreditinstitutter. Danske kreditinstitutters renter for udlån til virksomheder med en kortere løbetid (op til år) har i årene op til og efter krisen ligget omtrent på niveau med renten i euroområdet, jf. figur. Danske kreditinstitutters renter for mellemlange udlån til virksomheder har både i årene op til og efter krisen ligget lidt over den tilsvarende rente i euroområdet, men disse renter ligger nu næsten på niveau, jf. figur. Udviklingen i disse renter indikerer en generelt relativt tæt integration mellem Danmark og euroområdet for kreditinstitutters udlån til virksomheder. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April 9

10 Figur Kreditinstitutters renter for udlån til virksomheder, løbetid op til år Figur Kreditinstitutters renter for udlån til virksomheder, løbetid - år Pct. Pct. Pct. Pct jan- jan- jan-7 jan-9 jan- jan- ECB's MRO-rente DE DK ES NL SE Euroområdet FI jan- jan- jan-7 jan-9 jan- jan- ECB's MRO-rente DE DK ES NL SE Euroområdet FI Anm.: Udlån omfatter generelt alle lån til virksomheder. Løbetid er et låns oprindelige løbetid. Den viste rente er en beregnet årlig effektiv rentesats. Renten er beregnet på grundlag af kreditinstitutters udestående udlån i en given måned (og ikke på grundlag af nyudlån). Se også anm. til figur og. Kilde: ECB. Kreditinstitutters udlån til virksomheder er i Danmark i højere grad koncentreret på de kortere løbetider og i mindre grad på de længere løbetider sammenlignet med husholdninger. Det gælder også for fx eurolandene som helhed. Udlånsrenterne for husholdninger og virksomheder steg generelt inden krisen i Danmark og i euroområdet, men er faldet siden. Det skal blandt andet ses i lyset af hhv. ECB s pengepolitiske stramninger gennemført før krisen og lempelser gennemført under og efter krisen. ECB har således under og efter krisen blandt andet nedsat sine ledende pengepolitiske renter, herunder MRO-renten (refinansieringsrenten) og gennemført andre ekstraordinære pengepolitiske tiltag, særligt en treårig likviditetsfacilitet LTRO (Long-Term Refinancing Operations) samt et OMT-program (Outright Monetary Transactions), hvor ECB har annonceret at ville opkøbe statsobligationer fra eurolandene i det sekundære marked (dvs. handel efter udstedelse), i princippet ubegrænset, men kun under betingelser til de pågældende landes økonomiske politik. Senest har ECB i starten af iværksat kvantitative lempelser i form af et obligationsopkøbsprogram af blandt andet statsobligationer. Opkøbsprogrammet, der som udgangspunkt løber frem til og med september, har til formål at styrke udlånet til den private sektor på tværs af euroområdet. Ændringerne i udlånsrenter og i ECB s pengepolitiske renter indikerer, at ECB s pengepolitik idet der er forskelle på tværs af eurolande generelt har realøkonomisk gennemslag i euroområdet samt i Danmark. Kreditinstitutters renter for udlån til virksomheder med løbetid over år er vist i bilag. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

11 Danske kreditinstitutters renter for indlån fra husholdninger og virksomheder har generelt ligesom udlånsrenterne fulgt tilsvarende renter i euroområdet relativt tæt, jf. bilag. Økonometrisk analyse af integration mellem kreditinstitutters ud- og indlånsrenter i Danmark og ud- og indlånsrenter i EU/euroområdet Nedenfor søges i en økonometrisk analyse belyst, i hvilken udstrækning danske og udvalgte eurolandes kreditinstitutters udlånsrenter og dermed markedet for kreditinstitutters udlån er integreret med udlånsrenter for euroområdet som helhed. De udvalgte eurolande der ses på, er Nederlandene, Finland og Spanien. Den tilsvarende analyse for kreditinstitutters indlånsrenter er vist i bilag. Der ses på, i hvilken udstrækning ændringer i kreditinstitutters udlånsrenter i Danmark og i de udvalgte eurolande er relateret til ændringer i tilsvarende udlånsrenter for euroområdet som helhed. Dette er et ændringsmål for finansiel integration. Der ses også på, i hvilken udstrækning udlånsrenter i Danmark og i de udvalgte eurolande har en tendens til at konvergere mod renter i euroområdet, når der er en forskel mellem renterne (et rentespænd) i disse lande og renten i euroområdet. Dette er et konvergensmål for finansiel integration. Ændringsmålet og konvergensmålet for integration af kreditinstitutters renter adskiller sig fra hinanden. Ændringsmålet siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt der er forskelle i kreditinstitutters renter på tværs af lande, fx som følge af forskelle i kreditrisici. Det kan der være, selv når ændringsmålet indikerer en tæt integration. Konvergensmålet belyser, om renteforskelle har tendens til at mindskes, når forskelle opstår. Ændringsmålet og konvergensmålet komplementerer på den måde hinanden. Disse metoder er uddybet i hhv. bilag og. Ændringsmålet for integration peger på en generelt relativt tæt integration mellem kreditinstitutters udlånsrenter i Danmark og i EU/euroområdet Ændringsmålet indikerer en relativt tæt integration for renter for udlån til husholdninger Ændringer i danske kreditinstitutters renter for udlån til husholdninger synes relativt tæt forbundet med renteændringer i euroområdet, når der ses på perioden - under ét, jf. tabel. De anvendte renter er årlige effektive renter observeret på månedsbasis. Der er således en statistisk påviselig positiv sammenhæng mellem ændringer i udlånsrenter i euroområdet i en given måned og ændringer i udlånsrenter i Danmark i den samme måned, både for renter for de mellemlange og de længerevarende udlån. Det kan desuden statistisk ikke afvises, at ændringer i udlånsrenter i euroområdet i en given måned er forbundet med tilsvarende renteændringer i Danmark i den samme måned, hverken for de mellemlange eller de længerevarende udlån. Det kan således ikke afvises, at fx en stigning i udlånsrenten i euroområdet på pct.-point i en given måned ligeledes giver sig udslag i en stigning på pct.- point i danske kreditinstitutters udlånsrenter i den samme måned. For de udvalgte eurolande er der også en statistisk påviselig positiv sammenhæng mellem ændringer i udlånsrenter for euroområdet som helhed og renteændringer i de udvalgte eurolande. Danmark skiller sig således her ikke ud i sammenligning med de udvalgte eurolande. For fx Nederlandene for de mellemlange udlån kan det desuden statistisk ikke afvises, at Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

12 ændringer i udlånsrenter i euroområdet i en given måned er forbundet med tilsvarende ændringer i udlånsrenter i Nederlandene i den samme måned. Tabel Ændring i renter for udlån til husholdninger ved renteændring i euroområdet, - Udlån med løbetid - år Estimat på rentegennemslag ved renteændringer i euroområdet Standardafvigelse på estimat på rentegennemslag Er rentegennemslaget lig med renteændring i euroområdet? DK-euro,***, Kan ikke afvises NL-euro,8***, Kan ikke afvises FI-euro,9***, Afvises*** ES-euro,***,7 Kan ikke afvises Udlån med løbetid over år Estimat på rentegennemslag ved renteændringer i euroområdet Standardafvigelse på estimat på rentegennemslag Er rentegennemslaget lig med renteændring i euroområdet? DK-euro,***, Kan ikke afvises NL-euro,7***, Afvises*** FI-euro,8***,9 Afvises*** ES-euro,7***, Afvises*** Anm.: Se bilag for uddybning af ændringsmålet for integration af kreditinstitutters renter. *, ** og *** angiver, om det pågældende test er statistisk signifikant på hhv. et, eller procents niveau. I første kolonne er der vist et estimat på rentegennemslaget (det gennemsnitlige rentegennemslag) i Danmark og de udvalgte eurolande ved renteændringer i euroområdet som helhed. Der er her angivet et test for, om rentegennemslaget i en given måned som gennemsnit betragtet forbundet med renteændringer i samme måned i euroområdet er forskelligt fra nul. I anden kolonne er vist en beregnet standardafvigelse på det estimerede rentegennemslag. I tredje kolonne er der vist et test for, om ændringer i udlånsrenter i euroområdet som gennemsnit betragtet er forbundet med tilsvarende renteændringer i Danmark hhv. de udvalgte eurolande, dvs. et test for om rentegennemslaget i de pågældende lande er lig med renteændringen i euroområdet. Kilde: ECB og egne beregninger. For ændringsmålet for integration indikerer en værdi tæt på, at ændringer i udlånsrenter i euroområdet i en given måned som gennemsnit betragtet er forbundet med tilsvarende renteændringer i Danmark og de udvalgte eurolande i den samme måned. Dvs. en værdi tæt på kan indikere en tæt integration af udlånsrenter. En værdi tæt på indikerer, at ændringer i udlånsrenter i euroområdet i en given måned kun er forbundet med små renteændringer i de respektive lande i den samme måned. Store positive såvel som negative afvigelser fra er udtryk for, at ændringer i udlånsrenter i euroområdet i en given måned er forbundet med markant større (og modsatrettede ændringer hvis der er tale om negative værdier) renteændringer i Danmark og de udvalgte eurolande i den samme måned. Danmark skiller sig heller ikke ud i sammenligning med de udvalgte eurolande, når der ses på, hvordan ændringer i kreditinstitutters udlånsrenter i disse lande over kortere perioder (8 måneder) har været forbundet med ændringer i udlånsrenter for euroområdet som helhed, jf. figur og. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

13 Figur Ændringer i udlånsrenter ved renteændringer i euroområdet, husholdninger, løbetid - år Figur Ændringer i udlånsrenter ved renteændringer i euroområdet, husholdninger, løbetid over år jun- dec- jun-7 dec-8 jun- dec- jun- - - jun- dec- jun-7 dec-8 jun- dec- jun- - DK-euro NL-euro FI-euro ES-euro DK-euro NL-euro FI-euro ES-euro Anm.: Se bilag. Kilde: ECB og egne beregninger. Generelt er der perioder for alle de viste landes udlånsrenter for husholdninger, herunder for Danmark, hvor ændringer i udlånsrenter i disse lande i en given måned har fuldt ændringer i udlånsrenter for euroområdet som helhed i samme måned relativt tæt. I andre perioder har der været større afvigelser, hvilket fx ses for Danmark for den mellemlange udlånsrente efter krisen. Ændringsmålet indikerer særligt en tæt integration for renter for udlån til virksomheder For virksomheder har ændringer i udlånsrenter i en given måned for euroområdet som helhed i vid udstrækning givet sig udslag i tilsvarende ændringer i udlånsrenter i Danmark i samme måned, når der ses på perioden - under ét, jf. tabel. Dette ses for både renter for de korte og de mellemlange udlån. Dette indikerer en tæt integration af disse renter mellem Danmark og euroområdet. Det samme gør sig generelt gældende for de udvalgte eurolande. Danmark skiller sig således heller ikke her ud i sammenligning med de udvalgte eurolande. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

14 Tabel Ændring i renter for udlån til virksomheder ved renteændring i euroområdet, - Udlån med løbetid op til år Estimat på rentegennemslag ved renteændringer i euroområdet Standardafvigelse på estimat på rentegennemslag Er rentegennemslaget lig med renteændring i euroområdet? DK-euro,7***, Afvises** NL-euro,***,7 Kan ikke afvises FI-euro,***,7 Kan ikke afvises ES-euro,98***, Kan ikke afvises Udlån med løbetid - år Estimat på rentegennemslag ved renteændringer i euroområdet Standardafvigelse på estimat på rentegennemslag Er rentegennemslaget lig med renteændring i euroområdet? DK-euro,9***, Kan ikke afvises NL-euro,***, Afvises*** FI-euro,***, Afvises*** ES-euro,9***, Kan ikke afvises Anm.: Se bilag og anm. til tabel. Kilde: ECB og egne beregninger. Dette billede ses også over kortere perioder (8 måneder), jf. figur 7 og 8. Også over kortere perioder har ændringer i renter for udlån til virksomheder for euroområdet som helhed således generelt været tæt forbundet med ændringer i danske kreditinstitutters udlånsrenter. Det samme gør sig gældende for de udvalgte eurolande. Figur 7 Ændringer i udlånsrenter ved renteændringer i euroområdet, virksomheder, løbetid op til år Figur 8 Ændringer i udlånsrenter ved renteændringer i euroområdet, virksomheder, løbetid - år jun- dec- jun-7 dec-8 jun- dec- jun- - - jun- dec- jun-7 dec-8 jun- dec- jun- - DK-euro NL-euro FI-euro ES-euro DK-euro NL-euro FI-euro ES-euro Anm.: Se bilag. Kilde: ECB og egne beregninger. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

15 Ændringsmålet for integration indikerer en tættere integration af udlånsrenter for virksomheder sammenlignet med husholdninger. Det kan afspejle, at strukturelle forskelle i højere grad gør sig gældende for udlån til husholdninger sammenlignet med virksomheder (se boks ). Det kan dog også være et udtryk for, at barrierer for integration af udlånsrenter i mindre grad gør sig gældende for virksomheder end for husholdninger og i sammenhæng med sådanne barrierer at konkurrenceintensiteten på tværs af grænser i EU/euroområdet for udlån til virksomheder er stærkere end for husholdninger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen () peger i den forbindelse på, at konkurrencen på bankmarkedet i Danmark kan blive mere effektiv. Der peges på, at øget priskonkurrence på bankmarkedet for privatkunder vil øge kreditinstitutters fokus på at holde omkostningerne nede og sænke priserne. For ændringsmålet ses for indlånsrenter nogenlunde samme billede som for udlånsrenter, jf. bilag. Forskelle i forhold til ændringer i kreditinstitutters ud- og indlånsrenter lande imellem kan skyldes forskelle i valuta- og pengepolitik. Sverige fører fx en anden valuta- og pengepolitik end Danmark, da Danmark fører fastkurspolitik over for euroen, mens Sverige har et inflationsmål og lader værdien af sin valuta flyde over for euroen og dermed den danske krone. Ændringer i svenske kreditinstitutters udlånsrenter fremstår i perioder ikke tæt forbundet med ændringer i danske kreditinstitutters udlånsrenter, jf. bilag. Det gælder både for udlånsrenter for virksomheder og for husholdninger. Det kan blandt andet netop skyldes, at Sverige fører en anden valuta- og pengepolitik end Danmark og euroområdet. Konvergensmålet for integration peger på en generelt nogenlunde tæt integration mellem Danmark og EU/euroområdet for kreditinstitutters udlånsrenter Der er generelt en tendens til, at udlånsrenter i Danmark bevæger sig (konvergerer) mod niveauet af udlånsrenter i euroområdet, når der er forskelle mellem renterne, jf. figur 9-. Konvergensen fremstår for både Danmark og de udvalgte eurolande i perioder relativt svag, mens den i andre perioder fremstår stærkere. Det samme gælder de udvalgte eurolande. Danmark adskiller sig således ikke her fra de udvalgte eurolande. Denne konvergens er en indikation på, at udlånsrenter i Danmark og i de udvalgte eurolande ikke er isoleret fra udlånsrenter for euroområdet som helhed. For konvergensmålet for integration indikerer en værdi på eller en negativ værdi tæt på i figur 9-, at udlånsrenter i Danmark og de udvalgte eurolande ikke eller kun i mindre grad konvergerer mod udlånsrenter i euroområdet, når der er forskelle mellem disse renter. En værdi mindre end nul men større end - indikerer, at udlånsrenter i Danmark og de udvalgte eurolande bevæger sig mod niveauet af udlånsrenter i euroområdet, dvs. renterne konvergerer. Hastigheden hvormed et rentespænd indsnævres er større, jo mere negativ værdi i dette interval, der er tale om. En positiv værdi indikerer, at et givent rentespænd har udvist tendens til at udvides i perioden, dvs. tegn på divergens fremfor konvergens af renter. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

16 Figur 9 Konvergens af udlånsrenter mod renter i euroområdet, husholdninger, løbetid - år Figur Konvergens af udlånsrenter mod renter i euroområdet, husholdninger, løbetid over år,,,,,,,, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -,8 -,8 -,8 -,8 -, -, -, -, -, dec- apr-8 aug-9 dec- apr- aug- -, -, dec- apr-8 aug-9 dec- apr- aug- -, DK-euro NL-euro FI-euro ES-euro DK-euro NL-euro FI-euro ES-euro Anm.: Se bilag for uddybning af konvergensmålet for integration af kreditinstitutters renter. Kilde: ECB og egne beregninger. Billedet af en i perioder relativt svag konvergens, i andre perioder stærkere, ses for Danmark for både udlånsrenter for husholdninger og virksomheder og gælder såvel kortere, mellemlange og længerevarende udlån. For mellemlange udlån til virksomheder har der for Danmark inden krisen været en relativt stærk konvergens. Dette har været særligt for Danmark sammenlignet med de udvalgte eurolande. Figur Konvergens af udlånsrenter mod renter i euroområdet, virksomheder, løbetid op til år Figur Konvergens af udlånsrenter mod renter i euroområdet, virksomheder, løbetid - år,,,,,,,, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -,8 -,8 -,8 -,8 -, -, -, -, -, dec- apr-8 aug-9 dec- apr- aug- -, -, dec- apr-8 aug-9 dec- apr- aug- -, DK-euro NL-euro FI-euro ES-euro DK-euro NL-euro FI-euro ES-euro Anm.: Se bilag. Kilde: ECB og egne beregninger. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

17 Billedet for konvergens af indlånsrenter svarer omtrent til billedet for udlånsrenter, jf. bilag 7. Danske kreditinstitutters udlånsrenter udviser også i nogen grad tegn på konvergens mod niveauet af kreditinstitutters udlånsrenter i Sverige, når der er forskelle, jf. bilag 8. Udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i Danmark svarer til EU-gennemsnittet Integrationen på kreditmarkederne, fx grænseoverskridende ud- og indlån, drives blandt andet af kreditinstitutters faktiske og potentielle grænseoverskridende aktiviteter. Det sker typisk ved, at institutter fra ét land etablerer sig i et andet land gennem datterselskaber og filialer, eller yder lån og tager imod indlån direkte fra kunder i andre lande. Den udenlandske tilstedeværelse af kreditinstitutter varierer betydeligt på tværs af EU-lande, når der ses på udenlandske kreditinstitutters andel af sektorens samlede udlån og andel af samlede aktiver i de enkelte EU-lande, jf. figur og. Den udenlandske tilstedeværelse i kreditinstitutsektoren i et land omfatter her udenlandsk kontrollerede datterselskaber og filialer, og disse kan have moderselskab i både andre EU-lande samt i tredjelande. Udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i den danske finansielle sektor svarer til gennemsnittet for EU, herunder euroområdet, som helhed, både når der ses på udenlandske kreditinstitutters andel af de samlede udlån og andel af de samlede aktiver. Figur Udenlandske kreditinstitutters andel af kreditinstitutters udlån i alt i de enkelte EU-lande Figur Udenlandske kreditinstitutters andel af kreditinstitutters aktiver i alt i de enkelte EU-lande Pct., 8 BE IE FI HU LV PL Pct., LT EE RO CZ LU SK MT 8 BG Pct., 8 BE FI IE PL LV HU Pct., EE LT RO CZ SK LU 8 MT BG SI CY CY AT PT EU UK DANMARK IT NL ES EURO SE DE EL FR 8 Pct., 8 SI UK AT EU PT EURO IT NL DANMARK ES EL SE FR DE 8 Pct., 8 Anm.: Den udenlandske tilstedeværelse i kreditinstitutsektoren i et land omfatter udenlandsk kontrollerede datterselskaber og filialer, og disse kan være fra både EU-lande og tredjelande. Gennemsnittet for EU og euroområdet som helhed er et vægtet gennemsnit, hvor landene indgår med deres respektive andele af de samlede udlån og aktiver. Alle EU-lande som i havde euroen som valuta indgår i beregningen af gennemsnittet for euroområdet i 8 og. Kilde: ECB og egne beregninger. Kreditinstitutters udlån udgør en delmængde af deres aktiver, som fx også omfatter værdipapirbeholdninger. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April 7

18 Den begrænsede udenlandske tilstedeværelse i kreditinstitutsektoren er kendetegnende for en række EU-lande ud over Danmark, heriblandt Tyskland, Frankrig, Nederlandene samt Sverige. Især de nye medlemslande har derimod en relativt høj udenlandsk tilstedeværelse i deres kreditsektorer. Det har at gøre med de fleste af disse landes særlige situation, hvor overgangen til markedsøkonomier har indebåret et stort udenlandsk ejerskab i fx den finansielle sektor, herunder kreditsektor. Også Luxembourg og i mindre grad Belgien, Irland og Finland har en høj tilstedeværelse af udenlandske kreditinstitutter i deres respektive finansielle sektorer. Der ses generelt samme billede for de enkelte EU-lande for udenlandske kreditinstitutters andel af sektorens samlede udlån og andel af samlede aktiver. Udenlandske kreditinstitutters andel af kreditinstitutternes samlede udlån og aktiver er i Danmark faldet en smule siden 8, jf. tabel. En betydelig andel af de udenlandske datterselskaber og filialer i Danmark har modervirksomheder i et af de øvrige nordiske lande, særligt Sverige. For EU-landene som helhed er udenlandske kreditinstitutters andel af kreditinstitutternes samlede aktiver steget en smule i perioden 8-, mens andelen for udlån er faldet en smule. I fx UK og Belgien er udenlandske kreditinstitutters andel af de samlede aktiver steget betydeligt siden krisen. Der er ikke tegn på, at krisen har ændret væsentligt ved den relative udenlandske tilstedeværelse af kreditinstitutter i EU og euroområdet set under ét. Tabel Udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i EU (pct.) Udenlandsk andel af samlede lån Udenlandsk andel af samlede aktiver 8 8 EU 7 8 Euroområdet Tyskland (DE) Sverige (SE) () 7 Nederlandene (NL) 7 Danmark (DK) Storbritannien (UK) 8 Finland (FI) Anm.: Se anm. til figur og. Tal for Sverige i 8 er ikke tilgængelig og -værdien er i stedet angivet for 8. Lande er i tabellen rangordnet efter udenlandske kreditinstitutters andel af de samlede aktiver i de respektive EU-lande i. Kilde: ECB og egne beregninger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen () peger på, at det særligt er nordisk ejede banker, som har etableret sig på det danske detailbankmarked for privatkunder, hvilket kan indikere, at der eksisterer nogle sproglige eller kulturelle barrierer i forhold til etablering på detailbankmarkedet i Danmark, som ikke-nordiske banker har sværere ved at overvinde, herunder også i forbindelse med opkøb. Der peges på, at dette kan være en indikation på, at det danske bankmarked ikke indtjeningsmæssigt anses for interessant af aktører uden for norden. 8 Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

19 Når der ses på udenlandske kreditinstitutters andel af kreditinstitutters samlede udlån og aktiver i EU-landene, tyder det altså ikke på, at EU- eller eurolandene samlet set er mere integrerede med andre landes finansielle sektorer, end Danmark er. Danske pengeinstitutters ud- og indlån vedrører primært Danmark og det øvrige EU Et andet aspekt af finansiel integration, ud over udenlandske kreditinstitutters tilstedeværelse i Danmark, er den geografiske fordeling af danske pengeinstitutters ud- og indlånsaktiviteter. Danske pengeinstitutters samlede udlån er primært rettet mod Danmark, men er i betydelig grad også rettet mod det øvrige EU, og i lidt mindre grad lande uden for EU, jf. figur og. 7 Ca. pct. af danske pengeinstitutters samlede udlån (som i figur og ikke inkluderer udlån via pengeinstitutternes datterselskaber og filialer i udlandet) er således til kunder og andre kreditinstitutter i Danmark, mens ca. pct. er udlån ydet direkte (dvs. udlån der ikke formidles gennem pengeinstitutternes datterselskaber og filialer i udlandet) fra pengeinstitutter i Danmark til kunder og kreditinstitutter i andre lande. Overordnet ses en ganske betydelig integration i danske pengeinstitutters samlede udlånsaktivitet, herunder særligt med de øvrige EU-lande. Der er imidlertid betydelige forskelle på tværs af sektorer i forhold til den geografiske fordeling af danske pengeinstitutters udlån. Danske pengeinstitutter har således særligt direkte grænseoverskridende udlån til andre kreditinstitutter, mens de direkte grænseoverskridende udlån til ikke-finansielle virksomheder og især til husholdninger er betydeligt lavere, både absolut og i forhold til de samlede udlån til hver af disse sektorer. Dette skal ses i lyset af, at disse markeder for udlån er forskellige hvad angår deres karakter og barrierer for integration. Fx er grænseoverskridende lån mellem kreditinstitutter en integreret del af almindelig kreditinstitutvirksomhed, særligt for de største kreditinstitutter, mens kreditinstitutters geografiske nærhed må forventes at spille en større rolle ved detailudlån. Kreditinstitutters grænseoverskridende ud- og indlånsaktiviteter til husholdninger og ikkefinansielle virksomheder sker primært gennem institutternes udenlandske filialer og datterselskaber. Det overdriver således den hjemlige orientering i danske pengeinstitutters udlån, når der kun ses på de direkte grænseoverskridende udlån, og det er relevant også at se på institutternes udlån via deres datterselskaber og filialer i udlandet. 7 Danske realkreditinstitutters udenlandske aktiviteter er meget begrænsede og der ses ikke herpå i analysen. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April 9

20 Figur Geografisk fordeling af danske pengeinstitutters samlede udlån Figur Danske pengeinstitutters samlede udlån fordelt på sektor, oktober Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. jan- jan- jan- jan-9 jan- alle sektorer kreditinstitutter ikke-finansielle husholdninger virksomheder resten af verden UK Sverige euroområdet Danmark resten af verden ikke-eurolande eurolande Danmark Anm.: Pengeinstitutters udlån er fra danske pengeinstitutter med hovedvirksomhed i Danmark og filialer af udenlandske pengeinstitutter i Danmark. Danske pengeinstitutters udlån via deres udenlandske datterselskaber og filialer indgår ikke. Det bemærkes, at disse udlån antager en betydelig størrelse og således undervurderes i figur og omfanget af danske pengeinstitutters grænseoverskridende udlånsaktiviteter. Der offentliggøres ikke en statistik, som også omfatter danske pengeinstitutters udlån via deres udenlandske datterselskaber og filialer. Der sker et databrud fra september, hvor Nationalbanken er overgået til en ny MFI-statistik. Kilde: Nationalbanken og egne beregninger. Danske pengeinstitutters samlede direkte udlån i andre EU-lande er primært rettet mod ikkeeurolande, særligt Sverige samt mod UK, og i nogen grad mod eurolande, jf. tabel. Danske pengeinstitutters direkte udlån til kreditinstitutter i andre EU-lande er primært rettet mod kreditinstitutter i Sverige. Institutternes direkte udlån til ikke-finansielle virksomheder i andre EUlande er mere lige fordelt på ikke-eurolande, herunder Sverige og UK, og eurolande, herunder Tyskland. Institutternes direkte udlån i andre EU-lande til husholdninger er primært rettet mod eurolande, herunder særligt Tyskland og Frankrig, og i mindre grad ikke-eurolande. De direkte udlån til husholdninger og ikke-finansielle virksomheder i andre lande, herunder andre EU-lande, er dog som nævnt meget begrænsede sammenlignet med udlån til husholdninger og ikke-finansielle virksomheder i Danmark og sammenlignet med direkte udlån til kreditinstitutter i andre lande. Økonomi- og Indenrigsministeriet International Økonomisk Analyse April

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Christian Ølgaard, Erhvervs- og Vækstministeriet Børsmæglerforeningens årsmøde fredag den 8. marts 2013 Et dansk investeringsefterslæb

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

Ny og mere detaljeret

Ny og mere detaljeret Ny og mere detaljeret MFI-statistik Jens Uhrskov Hjarsbech og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Nationalbanken har offentliggjort en ny MFI-statistik, der bygger på nye,

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Lavere omsætning på det danske pengemarked

Lavere omsætning på det danske pengemarked 75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

H A L V Å R S R E G N S K A B 2 0 0 6. Pressemøde. 10. august 2006

H A L V Å R S R E G N S K A B 2 0 0 6. Pressemøde. 10. august 2006 H A L V Å R S R E G N S K A B 2 0 0 6 Pressemøde 10. august 2006 RESUMÉ AF FØRSTE HALVÅR 2006 Resumé af første halvår 2006 - Tilfredsstillende resultat Resultat efter skat Mia. kr. 6,5 6,0 2 pct. 6,0 6,1

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003O0002 DA 17.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 6. februar 2003 om visse krav

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.6.2002 KOM(2002) 333 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere