Kyoto: planøkonomien slår til igen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kyoto: planøkonomien slår til igen"

Transkript

1 Simon Espersen i : Kyoto: planøkonomien slår til igen N Y H E D S M A G A S I N E T EU, der ikke har kunnet levere varen, når det gælder beskæftigelse eller økonomisk vækst, vil nu søge at påvirke det globale klima. Ifølge ét EU-dokument vil man således forsøge helt at sætte en stopper for klimaforandringer* hvad enten disse nu er menneskeskabte eller ej. Ifølge forfatteren til artiklen må Kyoto-protokollen ses som en trussel mod den velstand, der kendetegner den vestlige verden. Mens opdagelsen og udnyttelsen af olie og atomkraft overordnet har været drevet af en målsætning om at reducere ubehaget ved at arbejde, og da også har forbedret menneskers livsvilkår mærkbart; så må bestræbelserne, der handler om at reducere energiudledning, siges at trække i den stik modsatte retning. Det gælder også Kyoto. Af Simon Espersen, Copenhagen Institute * Kilde: EU s paper: Winning the battle against global climate change KYOTO-PROTOKOLLEN er et eksempel på det håndværk, politikere behersker allerbedst: at sætte grænser for økonomisk vækst, gennem forbud, regulering og beskatning. Med Kyoto kan målsætningen i form af lavere vækst og energiudledning således i teorien opfyldes, så længe den politiske vilje er til stede: Det kræver bare at nogle betaler prisen; og at man ikke ryster på hånden selv når prisen bliver endda meget høj. 1 Et spørgsmål, der sjældent er 1 I både den danske og den internationale debat har en markant skikkelse været Bjørn Lomborg. Hans vigtige bidrag var, at han tillod sig at benytte sig af cost-benefittilgangen i forhold til miljøpolitikken; dvs. at gøre opmærksom på, at ressourcerne kun kan bruges én gang, og at man derfor må vælge og prioritere. Min pointe er yderligere, at man ved at afvikle den personlige frihed med henblik på at forfølge bestemte politiske mål (herunder regulering af den globale gennemsnitstemperatur) ikke længere ved hvornår benefits opvejer costs jf. eksemplet med Sovjet/Cuba/planøkonomier vs. samfund, hvor frihedsrettighederne respekteres. Jeg kritiserer dermed også miljøbevægelsen mere direkte for ikke at tage udgangspunkt i mennesket (men i naturen og i en ide om 1 blevet rejst i forbindelse med Kyoto, er hvilke grupper, der ideologisk står bag projektet, samt hvad deres syn er på mennesket og dets forhold til naturen. Et andet spørgsmål er hvilken rolle medierne har spillet for det europæiske syn på Kyoto-aftalen og for konstruktionen af det billede, der fremstiller USA som værende isoleret, når det gælder spørgsmål om naturens ukrænkelighed), for at være modstandere af industrialisering og markedsøkonomi, samt - herunder - for at ville afvikle den personlige frihed til fordel for den tvivlsomme utopi om en godartet (og i det hele taget opnåelig) naturtilstand. Lomborg stillede derudover spørgsmål ved, om det gik godt eller dårligt for naturen - jf. skeptical environmentalist. Jeg søger i den forbindelse at gøre opmærksom på, at forudsætningen for, at vi bekymrer os om naturen (og at flere har fået disse sværmeriske ideer om naturen som noget vi ikke må påvirke), netop skyldes velstanden skabt i forbindelsen med industrialisering og en velfungerende markedsøkonomi. Den velstand er ikke desto mindre skabt netop fordi vi ikke respekterer naturen men derimod påvirker, forandrer og omformer den, sådan at den bedst muligt opfylder vore egne behov. - Jf. eget indlæg i Kristeligt Dagblad:

2 eksempelvis klimaforandringer og global opvarmning. USA er ikke isoleret i klimapolitikken. Det er tværtimod EU s administrative og politiske elite, der er isoleret. Bush s modstand styrkede Kyoto-tilhængernes sag Først en nyhed, der er gammel i resten af verden, men ny i Europa: USA er ikke isoleret i klimapolitikken. Seneste bevis for dette er den i forhold til Kyoto mere vækstorienterede og uforpligtende klima-aftale mellem USA, Australien, Kina, Japan, Indien og Sydkorea. Det er tværtimod EU s administrative og politiske elite, der er isoleret: Der er efterhånden udbredt skepsis overfor Euroen, overfor Forfatningstraktaten, overfor landbrugsstøtten og overfor EU-bureaukratiet set under ét. Og EU-apparatet har tydeligvis store vanskeligheder ved at sikre betingelserne for såvel beskæftigelse som økonomisk vækst. Så hvad er det der får eurokraterne til at tro, at de kan skabe bedre vejr og forandre klimaet, hvad enten det er tilfældet at den nuværende globale opvarmning (men altså ikke tidligere tiders) i vid udstrækning skyldes menneskers påvirkning eller ej? Den eneste politiker, der i Europa for alvor har turdet nævne, at Kyoto-aftalen også har økonomiske konsekvenser, er George W. Bush. På grund af sin politiske status i denne del af verden gjorde han vel nærmest gjorde han vel nærmest Kyoto-tilhængere en tjeneste ved, også i forbindelse med sit Danmarksbesøg, at kritisere aftalen og begrunde hvorfor, USA ikke ønskede at deltage. Men faktisk gjorde George Bush ikke bare opmærksom på et konkret problem, der angår Kyotoaftalen. Han satte fingeren på noget langt mere principielt: nemlig det forhold at indgreb i økonomien altid har omkostninger; og at nogle derfor også må betale prisen forbundet hermed. Politikere, der bevidst undlader at gøre opmærksomme på de endog særdeles høje omkostninger, der må forventes ved Kyotoprotokollens gennemførsel, må derfor samtidig karakteriseres som mere eller mindre uhæderlige. Antag som udgangspunkt, at du har forskellige muligheder, når det gælder køb af energi. Noget af 2 N Y H E D S M A G A S I N E T den energi, du kan købe, er billig. Andre former for energi er dyr. Typisk vælger du den energi, der giver dig mest for prisen. Engang var det tørv eller kulkraft. I dag vil det for almindelige mennesker i Danmark som regel være olie eller atomkraft fra Sverige. Nu hæver det administrative apparat så prisen for olie, hvad enten de gør det via en kvoteordning som i tilfældet med Kyoto eller såkaldt grønne afgifter. Samtidig påstår den administrative og politiske elite, at denne type af indgreb skam ikke har nogen betydelige økonomiske omkostninger. Tværtimod, lyder budskabet: hvad der er godt for vindmøllebranchen, det er også godt for dig. I tilfælde af sådan en form for politisk adfærd burde det falde de fleste naturligt at råbe om hjælp! Ikke på en læge, men derimod på en økonom. Svend Auken med flere har tvunget befolkningen til at købe den dyre energi, og påstår i samme åndedrag, at deres indgreb enten i form af kvoter, afgifter eller deciderede forbud er udgifts- og omkostningsneutrale. Den situation kan kun beskrives som grotesk. Men sandt er det, at det gavner vindmøllebranchen, når den får statstilskud, billige lån eller når prisen på olie stiger (på helt samme måde, som det gavner den del af filmbranchen, der får statsstøtte 2 ). Vi skal bare huske på, at prisstigninger eller en øget markedsandel, der er skabt via statslige reguleringer eller forbud, ikke er det samme som øget velstand for befolkningen, men tværtimod udtryk for det modsatte: Sådanne kunstigt skabte prisstigninger og/eller statsligt skabte monopoler repræsenterer færre valgmuligheder for forbrugerne og højere priser, hvilket er ensbetydende med færre penge at bruge på andre ting. 3 2 Når tilhængere af kulturstøtte på samme måde hævder, at kulturprodukterne ikke ville være blevet frembragt uden støtte kan de meget vel have ret, hvad angår den kultur, der har fået støtte. Pointen er bare, at noget andet ville være produceret og købt i stedet. Tilhængere glemmer samtidig ofte at gøre opmærksom på, at kultur ikke bare er kultur, og herunder, at statslig indkøbt kultur ikke nødvendigvis er ensbetydende med god kultur. De glemmer også, at den kultur, der produceres over skattebilletten reelt betyder at færre mennesker, nemlig de få, der uddeler midlerne, nu har fået lov til at bestemme over flere menneskers penge. Tilbage står så påstanden om, at den statsligt påvirkede kultur eller statsligt påvirkede mængde af vindmøller repræsenterer et samfundsmæssigt gode... 3 En god introduktion til grundlæggende økonomiske sammenhænge er Henry Hazlitt's bog Economics in One Lesson, der kan hentes gratis via Internettet

3 Påstandene om udgiftsneutralitet, hvad angår energipolitikken, stemmer samtidig også dårligt overens med EU s megen tale om byrdefordeling, eller det forhold, at de såkaldte udviklingslande friholdes fra at deltage i Kyoto-aftalen. 4 Statslig succes for enhver pris = fiasko for folket Hvis alternativ energi var så billig, som det ved højtidelige lejligheder påstås, ville befolkningen, (dvs. som udgangspunkt de fæle entreprenører) naturligvis også investere i den energi, og købe den. Men den alternative energi er endnu ikke et reelt alternativ. Nogle af energiformerne bliver måske fremtidens energi. Andre bliver aldrig økonomisk bæredygtige. Statsligt ansatte embedsmænd kan således ligeså lidt (faktisk endnu mindre) end nutidens entreprenører vide, hvad der bliver en succes, og hvad der med tiden går hen og bliver en fiasko. Olie eller for den sags skyld atomkraft vil naturligvis også engang blive erstattet, så snart der opfindes noget, der reelt er bedre og billigere. Bureaukrater kan bare ikke vide hvad disse succesfulde energiformer er eller bliver. Det kan de ikke, fordi end ikke aktørerne på markedet kan vide det. I modsætning til de økonomiske lærebøger og teorien, hersker der således ikke i virkelighedens verden fuld information, hverken når det gælder nutiden eller fremtiden. Opfindelsen af nye rentable energi-former er således historisk set sket gennem trial and error. Forskelle på statslige ordninger og markedets er, at man på markedet selv er ansvarlig for satsningerne. Når det gælder staten, er ansvaret for fiasko ikke til at placere; og succesen kan derfor ikke måles, når midlerne til at forfølge potentielle succeser inddrives via skatterne: Ligesom Danmark kan prale af en enestående vindmøllepark kunne det hedengangne Sovjetimperium prale af en række succeser på så forskellige områder som militær oprustning, rumfart, idrætsprogrammer, national-patriotisme eller betonbyggeri. På sin vis kunne man måske tale om en succes for magthaverne, men de færreste vil jævnfør den fattigdom, der viste sig bag potemkin- 4 I denne forbindelse skal tilføjes, den sjældent fremhævede pointe at alle lande er udviklingslande. Der er ingen lande, der er færdigudviklede. Faktisk er det mere rimeligt at sige, at de industrialiserede lande i højere grad er præget af at være udviklingslande, samt at en række af de lande man i dag kalder for udviklingslande reelt ikke oplever nogen form for udvikling, men at der for flere afrikanske staters vedkommende i højere grad er tale om afviklingslande. 3 N Y H E D S M A G A S I N E T facaden hævde, der var tale om andet en end fiasko og en omkostning for befolkningen set under ét. Havde man i Sovjetunionen prioriteret anderledes kunne man med lethed have forbudt eller beskattet sig til en række andre succeser herunder indenfor miljø ved eksempelvis at lukke fabrikker. Havde man haft tilstrækkeligt med ressourcer at beskatte sig til, kunne man jævnfør det sovjetiske rumfartsprogram sikkert også have bygget kolossale vindmøller, og flere end i Danmark. Den eneste afgørende forudsætning var som bekendt, at der var nogen, der måtte betale prisen i form af højere leveomkostninger. Spørgsmålet og problemstillingen handler således ikke om, hvad man kan gøre, men hvordan man gør det, det vil sige for det første om det, man gør, er moralsk forsvarligt, samt hvor høj en pris, der skal betales og af hvem. Når det gælder planøkonomier og det er i den retning Kyoto-aftalen trækker, jævnfør det forhold at man taler om nationale tildelingsplaner samt kvoteforvaltninger 5 er det således magthaverne, der bestemmer, hvad der er en succes, og hvad der ikke er det. Og det er i øvrigt typisk de lavest stillede 5 Planøkonomi/det indre EU-marked for kvoteordninger: "Parterne i rammekonventionen forpligter sig til samlet at nedbringe deres emissioner af drivhusgasser med mindst 5 % i forhold til 1990-niveauet i perioden " Drivhusgasudledelsestilladelseshandelsordning: "EU indfører en ordning for handel med tilladelser til at udlede drivhusgasser for at reducere udledningerne i EU på en økonomisk effektiv måde. Med dette system tilstræber medlemsstaterne og Fællesskabet at leve op til Kyotoprotokollens forpligtelser til at nedsætte udledningerne af drivhusgasser. Kvotehandelsordningen finder anvendelse for anlæg med aktiviteter inden for følgende sektorer: energi, produktion og forarbejdning af ferrometaller, mineralindustri samt papir- og papindustrien." National tildelingsplan... og kvoteforvaltning: "Medlemsstaterne skal udarbejde en national tildelingsplan efter kriterierne i direktivets bilag III. Planen skal angive, hvilke kvoter staten agter at uddele i planperioden, og hvordan de tænkes tildelt hvert anlæg. Planerne for direktivets første treårsperiode ( ) skal offentliggøres senest den 31. marts 2004, og for de følgende femårsperioder senest 18 måneder før periodens begyndelse. Under planudarbejdelsen skal medlemsstaterne tage skyldigt hensyn til bemærkninger fra offentligheden. Hvis en plan er uforenelig med kriterierne i direktivets artikel 10 eller bilag III, kan Kommissionen afvise planen senest tre måneder efter, at den er blevet forelagt." (Se også Tilstandsrapport anno 2004:

4 grupper i befolkningen, der rammes hårdest af højere energipriser. Værre end Sovjet? Nu skal europæerne så atter til at ofre sig ikke for hinanden, for konstruktionen af betonslum eller for afrikanere, men for den i øvrigt vanskeligt målbare gennemsnitlige globale temperatur. Andrei Illiaronov, en af Putins højtstående økonomiske rådgivere, har belært af sin opvækst under Sovjetkommunismen givet en hård karakteristik af Kyotoaftalen. Med henvisning til det agentur, der gang på gang skabte katastrofale resultater i dets forsøg på at styre den gamle sovjet-økonomi sagde Illiaronov: Som udgangspunkt havde vi tænkt os at kalde aftalen for en slags international Gosplan. Men så indså vi at Gosplan sammenlignet med Kyoto var langt mere humant, og at vi derfor burde kalde Kyoto-protokollen for en form for international Gulag. ( ) Men i Gulag fik man dog i det mindste den samme daglige ration mad, og rationen blev derfor ikke mindre dag efter dag. ( ) Til sidst endte vi derfor med at kalde Kyoto-protokollen en international form for Auschwitz Meget tyder på at filosofien bag energipolitikken, som den føres af EU, går ud på, at vejen til velstand går gennem stadigt dyrere varer og at man først skal begrænse sig lidt, og derefter lidt mere. At gøre varerne i dette tilfælde elektriciteten dyrere, kan naturligvis ikke overlades til markedet. Det er en politisk opgave: Handler det om overvægtighed skal der derfor indføres afgifter på en række fødevarer. Man øger prisen på benzin for at styrke den kollektive trafik. Og man straffer boligejerne, for at fremme konstruktionen af lejeboliger. I sidste instans bliver konsekvensen netop dét kollektive samfund, der kendetegnede Sovjetunionen, og som Andrei Illiaronov således ser for sig ved Ruslands accept af Kyoto. Det man kan forvente sig af princippet bag forbud, beskatning og regulering er først og fremmest usunde og ufrie mennesker, der bor i betonslum og for hvem det at have bil er en uopnåelig luksus. Men de politiske ledere i lande, hvor denne type principper dominerer (hvad der endnu ikke er tilfældet i Vesten) vil, som det er tilfældet med Cubas Fidel Castro, naturligvis hævde at deres system er alle andre overlegent, og at det pågældende mønstersamfund er mere lykkeligt end nogen anden plet på jorden. 4 N Y H E D S M A G A S I N E T Klimaet har trods EU- og miljøretorikken aldrig spillet nogen betydelig rolle, hverken for den menneskelige udvikling eller civilisationens fremskridt Vi har glemt historien såvel klimaets som menneskets Kritikken af Kyoto-aftalen handler således ikke bare om penge, omkostninger og vækst. Aftalen, der også på EU s egne hjemmesider bærer præg af miljøbevægelsens fingeraftryk, handler ligeså meget om synet på mennesket, på naturen samt på det fænomen, den vestlige verden kender som industrialisering. At debatten om Kyoto-aftalen samtidig handler om (eller burde handle om) klimahistorie, markedsøkonomi, fakta, videnskab samt medier og moral gør ikke emnet mindre interessant. Klimaet har trods EU- og miljøretorikken aldrig spillet nogen betydelig rolle, hverken for den menneskelige udvikling eller civilisationens fremskridt. Mennesket har fra sin afrikanske vugge spredt sig ud over det meste af kloden på trods af meget forskellige klimatiske betingelser. Og i takt med industrialisering og velstandsskabelse har klimaet spillet en stadigt mindre rolle for skabelsen af menneskelig velstand: Fra opdagelsen af ilden og frem til i dag har enhver ny opfindelse fjernet os lidt mere fra det, man kan kalde naturens præmisser, og på denne måde ført frem til den situation, der nu gør sig gældende: hvor man kan bosætte sig i de mest ufremkommelige egne med alverdens moderne fornødenheder. At forsøge at gøre frygten for stigende vandstand til et globalt anliggende virker således mere end nogen sinde før som upassende; ja, det vil ikke være at gå for vidt og kalde det for en ringeagt for den efterhånden veldokumenterede menneskelige evne til at tilpasse sig et omskifteligt, foranderligt og meget forskelligartet klima. Et muntert eksempel på, hvor alternative boformer det kapitalistiske samfund kan tilbyde findes i det anarko-kapitalistiske projekt Seastead. På seasteadernes hjemmeside kan man læse om, hvor billigt (samt hvor økologisk bæredygtigt) ideen om at kolonisere havene efterhånden kan gøres afledt af ordet homestead : ent.html.

5 Forudsætningen for, at denne type af projekter kan føres ud i livet i større målestok er, jævnfør også udviklingen af mere miljø-venlig teknologi, imidlertid, at der eksisterer en velfungerende markedsøkonomi. Planøkonomier kan i bedste fald gennemføre en række få imponerende prestigeprojekter som det sovjetiske rumfartsprojekt men prisen for deres projekter vil som anskueliggjort ovenfor være kolossalt høj for almindelige borgere. Og på grund af ufriheden i sådanne lande kan man ikke vide om prestige-projekterne overhovedet har befolkningens interesse og dermed: om de overhovedet har nogen værdi. På denne baggrund er bekymring over de seneste hundrede års gennemsnitlige temperaturstigning på 0,6-0,8 grader mest af alt at betegne som absurd. Om få årtier vil man muligvis kunne diskutere permanente bemandinger af månen, mens miljøbevægelsen på naturens eller menneskehedens? vegne bekymrer sig om en svagt stigende vandstand; et fænomen, der har været kendt længe, men som altså ikke før miljø-bevægelsen tog spørgsmålet op har givet anledning til nogen større bekymring. Klimaets ikke-cykliske karakter og uforudsigeligt foranderlige natur Tilbage til klimahistorien: Tilhører man den naturvidenskabelige skole må man acceptere de kendsgerninger, der peger på, at verden, begrænset til vor klode, blev til af stjernestøv for omkring 4,5 mia. år siden. Kort fortalt har den mellemliggende periode været kendetegnet ved en form for stabilisering. For omkring millioner år siden opstod imidlertid noget nær en revolution, hvad angår opblomstringen af liv på jorden. Med ujævne mellemrum har der for nu at gøre en lang historie kort fundet store økologiske katastrofer sted som følge af planetens egen dynamik, helt uden menneskelig indblanding. Klimaet har derfor aldrig været decideret stabilt, det har altid forandret sig, og nogle af forandringerne har været særdeles drastiske. Og det har alt sammen været uopretteligt for nu at bruge et par af miljøbevægelsens forslidte udtryk. For omkring år siden, da Homo Erectus, Homo Neanderthalensis og Homo Sapiens eksisterede side om side, var der således betydeligt varmere end i dag. Men CO 2 -indholdet i luften var meget lavere helt i modstrid med teorien. For omkring år siden begyndte den nordlige iskappe at smelte. Fra et økologisk synspunkt har det været katastrofalt for mange dyre- og plantearter. Det har imidlertid været særdeles gavnligt om end altså ikke afgørende for menneskeheden. I den mellemliggende periode har der som det altid har været tilfældet - været perioder kendetegnet ved enten stigende varme eller stigende kulde. 7 Ideen om at bekæmpe klimaforandringer, og søge at påvirke den globale gennemsnitstemperatur kan kun beskrives som en kamp mod vindmøller. Ideen om at bekæmpe klimaforandringer, og søge at påvirke den globale gennemsnitstemperatur kan derfor kun beskrives som en kamp mod vindmøller, eftersom der ikke er en målestok for, hvad der kan siges at være naturligt som det ses af tidligere tiders perioder med ekstrem varme, økologiske katastrofer, og drastiske temperaturforandringer. Der mangler med andre ord en standard, et mål og en mening. Det skal her tilføjes, at det set ud fra jordens historie seneste historie (den sidste halve milliard år) som hovedregel ikke har været normalt med så megen ismasse, som det man har kunnet iagttage i vor tid (de seneste år). 8 Menneskeheden befinder således i det lidt længere perspektiv i en undtagelsesvis kuldeperiode; det vil sige en periode vi derfor på ingen måde kan forudsætte vil vare ved. 9 Udgangspunktet for den nuværende klimapolitik er imidlertid ikke klimahistorien, og det forhold at klimaforandringer altid har fundet sted, men derimod klimamodeller, der forsøger at gøre det uforudsigelige klima til noget, der alligevel kan forudsiges. Skal man forsøge at finde en mening med galskaben kan det således ikke være, at klimaet ikke må forandre sig, men at miljøbevægelsen med flere er imod, at mennesket skal påvirke disse naturlige forandringer. Det er naturligvis en forfærdelig tanke hvis man vel at mærke holder med mennesket. 7 present.pdf

6 Gennemsnitlige temperatur-forandringer målt ved jordens havoverflade de seneste 3000 år. 10 Kilde: Som det fremgår af figur 1, har der selv indenfor de seneste 3000 år samtidig fundet forholdsvis store rykvise og uregelmæssige temperaturforandringer sted. Eksempelvis steg temperaturen med ca. 2,5 grader C. i perioden år A.D. Med udgangspunkt i ovenstående figur kan der således ikke identificeres nogen form for regelmæssighed, endsige konstateres, at vi i vor tid skulle befinde os i nogen form for "undtagelsestilstand", hvad angår den globale gennemsnitstemperatur. Samtidig svarer den gennemsnitlige globale temperatur i dag omtrent til gennemsnitstemperaturen på Jesu tid. Det kan også bemærkes, at vi siden industrialiseringens begyndelse (ved slutningen af den lille istid), efterhånden har forladt en periode, der var exceptionelt kold. Den kuldeperiode vi forlod, kan - for denne 3000 års periode - kun sammenlignes med perioden fra år B.C. - jvf. de kuldemæssige lavpunkter. Selv indenfor de seneste 3000 år er kuldeperioder med andre ord undtagelsen 10 Kilde til Figur 1: Kegwin, L. D. (1996) Science 274, , jf. note ved Petition Project Forfatterens beskrivelse lyder: Overflade temperaturer i Sargassohavet med en tidsopløsning på omkring 50 år med sidste måling i 1975 bestemt ud fra isotop-andelen af efterladte havorganismer som disse har aflejret sig på bunden af havet. Den horisontale akse angiver den gennemsnitlige temperatur for denne 3000-årige periode. Den lille istid og det middelalderlige clima optimum var naturligt forekommende og udvidede intervaller fra klimaafvigelserne fra gennemsnittet. 10 (En tilsvarende graf for de sidste 2000 år findes i øvrigt i Ian Plimers The past is the key to the present: present.pdf ) 6 og varmere perioder, også end den nuværende periode, således reglen. 11 Med baggrund i figur 1, kan man også stille spørgsmålet om de politiske beslutningstagere overordnet har gjort sig bekendt med planetens og klimaets historie (som mindstemål de seneste par tusinde år). Hvis ikke har vi, også når det gælder Kyoto-aftalen, at gøre med det klassiske fænomen "myndigheds-overload". Dvs. at myndighederne bliver bedt om at tage stilling til emner, de ikke har forstand på, men som de, som følge af deres administrative og politiske beføjelser, ikke desto mindre forventes gøre noget ved. Med det udgangspunkt vil de herefter typisk handle ud fra de forslag, for hvem sagen har den største betydning - hvilket i dette tilfælde vil sige pressionsgrupperne fra miljø-bevægelsen. Miljøbevægelsen må anskueliggjort imidlertid i vid udstrækning siges at have deres helt egen politiske dagsorden, eksempelvis når det gælder modstanden mod økonomisk vækst og industrialisering. På denne baggrund og med den velstandsskabelse, der er set siden industrialiseringens begyndelse er det tankevækkende at grupper såsom Friends of the Earth og Greenpeace kan overtale politikere og embedsmænd til et så bekosteligt projekt, som det, der handler om at regulere på den gennemsnitlige globale temperatur. Ikke desto mindre kan man finde en række ideer i EU s hensigtserklæringer, der mere end noget andet giver et fingerpeg om, at EU har valgt at tage parti for den uberørte og upåvirkede natur vel at mærke på menneskets bekostning: I EU-dokumentet Winning the Battle against Global climate change 12 fremgår det således, at EUs ambition er følgende: Climate change needs to be slowed down and eventually halted. Her kan man læse, at EU har sat en grænse for hvor meget gennemsnitstemperaturen må stige, samt at EUmyndighederne anser sig for at være i stand til at opmuntre til de nødvendige teknologiske landvindinger. Derudover er det tankevækkende, at der i dokumentet tales om irreversible climate change, som om der nogen sinde har været en klimapåvirkning eller klima-forandring, der kunne gøres ugjort samt at begreberne targets og 11 (En tilsvarende graf for de sidste 2000 år findes i øvrigt i The past is the key to the present present.pdf ) 12 Winning the Battle against Global climate change, Bruxelles COM (2005) 35 final.

7 timetables nu anvendes ikke for arbejdspladser, vækst eller folkesundhed, men for udledning af drivhusgasser, der som bekendt også inkluderer vanddamp og naturligt udledte gasser. Endelig postuleres en sammenhæng mellem gennemsnitstemperaturen og fattigdomsrelaterede problemstillinger såsom malaria og sult. Man opererer således også med en alt andet lige - betragtning, der ser bort fra emner, man imidlertid ikke kan eller må se bort fra såsom viden, teknologi og industri. Det er på denne faktuelle baggrund derfor vanskeligt ikke at føle frustration over, at Europas politiske magtcentrum nu i det store hele har mistet jordforbindelsen. På den anden side er det imidlertid betryggende, at det altså ikke er USA, der er isoleret, men derimod den Europæiske Union. Som det fremgår i nedenstående tabel har det amerikanske kontinent i øvrigt heller ikke oplevet den gennemsnitsvarmestigning der kan måles globalt, hvilket således sætter klimahysteriet yderligere i relief. Kilde: flere naturreservater, flere nationalparker og bedre og mere langtidsholdbar miljøturisme. Bliver vi meget rigere, vil vi måske også få råd og evne til med tiden at bosætte os på andre planeter. (Det sidste vil naturligvis også føre til det miljøbevægelsen kalder uoprettelige herunder klimatiske forandringer de pågældende steder). Tager man udgangspunkt i det enkelte menneske og ideen om at mennesket er et mål i sig selv, følger naturligvis også kampen for at sikre individets økonomiske og politiske frihed. Og heldigvis er det gode og moralsk forsvarlige samtidig også det nyttige og det praktiske: Økonomisk vækst og industrialisering er således godt for mennesket. Industrialisering er og har været en velsignelse for menneskeheden. I den moderne og industrialiserede del af verden har man nu mulighed for at leve sundere, længere og mere fuldt, og med flere valgmuligheder end nogen sinde før. Det moderne samfund repræsenterer altså udelukkende et problem for de middelalderlige religioner, hvis overhoveder søger tilstande og/eller tradition, der betyder de kan kontrollere deres undergivne og for den del af miljø-bevægelsen, der ser naturen som værende ukrænkelig, og som ynder at tale om overbefolkning selv i svagt befolkede områder som Afrika. En betydelig del af miljøbevægelsen sætter tydeligvis ikke mennesket i centrum for deres overvejelser og bekymringer. Flere grænser for vækst Klimaet har altid forandret sig. Og mennesket har i sin korte historie altid påvirket klimaet. Og eftersom det første er en ligeså sikker kendsgerning som det sidste vil vi med sikkerhed aldrig vide hvordan eller hvor meget. Bliver vi flere på kloden vil vi alt andet lige sandsynligvis påvirke klimaet mere end vi gør det i dag. Tager man udgangspunkt i naturen som værende ukrænkelig er dette muligvis et problem. Tager man derimod stilling til fordel for mennesket er den forøgelse af befolkningsmængden, der kan tilskrives industrialiseringen snarere at betragte som udtryk for en succes. Bliver vi ikke bare flere, men også økonomisk rigere og dermed også bedre teknologisk udrustede, vil vi sandsynligvis få råd til Det, miljøbevægelsen med deres konkrete politikker kan tilbyde verden, er derfor en afvikling af civilisation og velstand, og samtidig en bevægelse tilbage til en præ-industriel tid, med færre mennesker, færre maskiner, mere sult og mere fattigdom. En betydelig del af miljø-bevægelsen sætter tydeligvis ikke mennesket i centrum for deres overvejelser og bekymringer. Fokus er snarere på ideen om den uberørte natur samt et udgangspunkt i misforståede buddhistisk inspirerede ideer om balance og harmoni. Det har ledt til konstruktionen af det begrænsningens princip, der også kaldes for bæredygtighed. Fakta, videnskab, og eventuelle skræmmescenarier er naturligvis interessante også i en underholdningsmæssig kontekst. Men hvis man ikke 7

8 kender sine politiske aktørers mission, det vil sige deres præferencer, risikerer man at afskaffe og afvikle den velstand, man i virkeligheden selv ønsker at sikre, hvad enten dette sker ved at overlade disse aktører magten på lokalt, nationalt, regionalt eller som i tilfældet med Kyoto på det globale plan. Denne pointe fører naturligt til kritikken af mediernes nærmest kærlige eller i det mindste ukritiske behandling af miljø-bevægelsen. Problemstillingen her handler om, at man glemmer det man har lært, og udelukkende fokuserer på det, man får at vide har status som værende truet. Eksempelvis har en række medier ukritisk viderebragt en række historier om sneen på Himalaya, der smelter eller de ildevarslende nyheder om at visse koralrev er i fare for at forsvinde. Hermed får læserne indtryk af, at disse forandringer er udtryk for noget nyt; og af, at forandring skulle være undtagelsen og ikke reglen. I bedste fald gives indtryk af, at forandringer kun bør være cykliske, det vil sige en tilbagevenden til en tidligere tilstand, og at en forandring til en helt ny tilstand i sig selv skulle være noget farligt selv om det sidste er konsekvensen af klimaets natur. Bevægelsen frem mod opdagelsen og udnyttelsen af olie og atomkraft har overordnet været drevet af en målsætning om at reducere ubehaget ved at arbejde, og har da også mærkbart forbedret menneskers livsvilkår. Med bestræbelserne, der handler om at reducere energiudledning og sætte grænser for væksten trækker såvel Kyoto-aftalen som miljøbevægelsen i den stik modsatte retning. Ironisk nok er det lige præcis denne funktion som politikere behersker allerbedst: at sætte grænser for økonomisk vækst. Med Kyoto-projektet er der således tale om succeskriterier (grænser for energiudledning), hvor målsætningen kan opfyldes så længe den politiske vilje er til stede. Det kræver bare at nogle betaler prisen. Og at man ikke ryster på hånden, selv når prisen bliver endda meget høj. I budgetmæssige termer kan man nu sige, at EU-samarbejdet bygger på tre søjler: Regionalstøtte, landbrugsstøtte samt som den seneste søjle: Kyotoaftalen. Og i resultatmæssige termer kan de tre søjler indtil videre beskrives med ordene arbejdsløshed, nulvækst samt en fejlslagen og yderst betænkelig klimapolitik. Simon Espersen er cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet ( ) og konsulent ved Copenhagen Institute (tidl. MarkedsCentret). Han har tidligere været beskæftiget indenfor analysebranchen samt med public relations & public affairs. I perioden i var han aktivt medlem af det Radikale Venstre. Som studerende beskæftigede han sig blandt andet med internationale relationer herunder det europæiske samarbejde - samt i forbindelse med et ophold i London med latinamerikanske forhold. Det afsluttende speciale handlede om regionale samarbejdsformer såsom EU, NAFTA, ASEAN samt den latinamerikanske toldunion Mercosur. OM COPENHAGEN INSTITUTE (TIDL. MARKEDSCENTRET): Copenhagen Institute er en uafhængig og ikke-partipolitisk tænketank, der skal fungere som en inspirationskilde til nye tanker inden for økonomi og analyser af markedet. Udgangspunktet er respekten for det enkelte individ og muligheden for at løse samfundsmæssige udfordringer på markedsvilkår. Centret blev stiftet 1. august 2003 og er det første af sin art i Danmark. Det modtager ikke offentlig støtte, men drives udelukkende af donationer fra virksomheder, fonde og privatpersoner. Website: 8

9 Om debatten. En god introduktion til grundlæggende økonomiske sammenhænge er Henry Hazlitt's bog Economics in One Lesson, der kan hentes gratis via Internettet Copenhagen Institute afholder i øvrigt en introduktion til den østrigske økonomiske skole som Hazlitt's tilhører, i perioden september. Det sker med deltagelse af Prof. Dr. Hans-Hermann Hoppe, University of Nevada, Las Vegas - samt Prof. Dr. Joerg Guido Huelsmann, University of Angers, Frankrig. Hans Hermann-Hoppe underviser endvidere ved Ludwig von Mises Institute Program for arrangementet vil kunne hentes via eller via Deltagelse i seminaret er gratis. Forfatterens interesse for klimadebatten og indfaldsvinklen er blandt andet inspireret af Ian Plimers essay: The past is the key to the present: e%20present.pdf. Ian Plimer er Professor i Geologi ved University of Melbourne. Han har blandt andet skrevet bogen: "A Short History of Planet Earth". Ian Plimers data på University of Melbournes hjemmeside: S070b.htm. Han skriver blandt andet i "The Skeptic" et videnskabeligt tidsskrift i Australien: Artikel af Ian Plimer: ue#. En anden og mere fremtrædende skeptiker, der kan nævnes, er amerikanske S. Fred Singer, der er præsident ved The Science and Environmental Policy Project. S. Fred Singer har skrevet en række artikler i såvel Nature som Science. Opmærksomheden henledes blandt andet på S. Fred Singers erklæring overfor Senatskomiteen vedrørende Handel, Videnskab og Transport om de nuværende klimaforandringer. Her gør Singer blandt andet opmærksom på forskelle mellem globale tendenser og så de regionale, når det gælder temperaturudvikling eksempelvis at USA ikke har oplevet en overordnet temperaturstigning i løbet af de seneste hundrede år. Singer tilbageviser samtidig her den berygtede Hockey Stav, der angiveligt viste drastiske temperaturstigninger forbundet med industrialiseringsperioden, men som viste sig at være en konstruktion af flere forskellige data. y2000.html. Interview med S. Fred Singer i Capitalism Magazine: Mastering the Problem of Environmental Quality Se også Fred Singer i "Science" - genoptrykt i Her giver Singer udtryk for det usandsynlige i at den opvarmning, der er set i det 20. århundrede skulle være menneskeskabt (http://www.junkscience.com/news2/singer34.htm) Andre anerkendte skeptikere står bag The Heidelberg Appeal. Blandt andet 72 nobelpristagere har underskrevet denne appel, der gør opmærksom på faren ved en "irrationel ideologi", der har bredt sig i løbet af det 20 århundrede, og som bekæmper industrielle og videnskabelige fremskridt. I appellen gør man blandt andet opmærksom på det forhold, at mennesket altid har påvirket naturen: "We contend that a Natural State, sometimes idealized by movements with a tendency to look toward the past, does not exist and has probably never existed since man's first appearance in the biosphere, insofar as humanity has always progressed by increasingly harnessing Nature to its needs and not the reverse."... Apellen afsluttes blandt andet med ordene: "The greatest evils which stalk our Earth are ignorance and oppression, and not Science, Technology, and Industry, whose instruments, when adequately managed, are indispensable tools of a future shaped by Humanity, by itself and for itself, overcoming major problems like overpopulation, starvation and worldwide diseases." Se også The Leipzig Declaration, hvor man gør opmærksom på omfanget af målsætningen om at stabilisere udledningen af CO2: "Stabilizing atmospheric carbon dioxide -- the announced goal of the Climate Treaty -- would require that fuel use be cut by as much as 60 to 80 percent -- worldwide!". Mest overvældende er måske underskriftsindsamlingen Petition Project, som man kan læse om på Oregon Institute of Science and Medicin hvor mere end videnskabsfolk bakker op om en række data og udtalelser, der stiller sig skeptisk overfor det meningsfulde ved at begrænse den menneskelige udledning af CO2. Man gør her opmærksom på en række positive konsekvenser ved denne adfærd - for såvel plante som dyreliv. Global Warming Petition - Research Review of Global Warming Evidence 9

10 Kilder: - EU s paper: Winning the battle against global climate change - The PALEOMAP Project. Et prisvindende site, der dokumenterer de klimatiske og geologiske forandringer der har fundet sted de seneste 1100 millioner år. - Interview med blandt andet Putins rådgiver Andrei Illiaronov: Europe to Russia: Ratify Kyoto or Else - Denial of Admission to WTO May be Last-Minute Threat Before Russian Decision. Written By: James M. Taylor Published In: Environment News. Publication Date: June 1, 2004 Publisher: The Heartland Institute Underskriftsappel på Oregon Institute of Science and Medicine fra omkring videnskabsfolk: - EU s egen introduktion til Kyoto-protokollen. 1) MÅL. Bekæmpelse af klimaændringer via en international foranstaltning til nedbringelse af visse drivhusgasser, som er årsag til den globale opvarmning Ian Plimers essay om klimahistoriens drivhus og frysehus-perioder: The past is the key to the present S. Fred Singer i "Nature": - The Kyoto Protocol and the Carbon Tax: The Costly Politics of Global Environmentalism, Part 4 of 4 by Fred Singer (April 24, 2000): - Udgave af Nature med Singer bidrag: - Full Text : Singer; et al., Global Warming: An Insignificant Trend?, Science : : - Kyoto Protocol Danger to the White House, By S. Fred Singer - S. Fred Singer Bio: - The Kyoto Protocol: A Post-Mortem, By S. Fred Singer: - Oversigt over artikler skrevet i Nature kan findes via - Præsentation af S. Fred Singer på SEPP's hjemmeside: - Oversigt over artikler og kommentarer forfattet af S. Fred Singer og andre tilknyttet SEPP: - S. Fred Singer's 10 things to know about climate change: J 10

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

En ideel klimaaftale?

En ideel klimaaftale? En ideel klimaaftale? Ross Jackson, phd. Introduktion Hvordan ville den ideelle klimaaftale se ud, hvis vi kunne forudsætte en international aftale om det nødvendige mål for samtlige globale CO2 udslip

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

INDLÆG TIL. FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO ***********************************

INDLÆG TIL. FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO *********************************** Den 29. november 2000 INDLÆG TIL FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO *********************************** I LO s love har vi en formålsparagraf. Den siger bl.a.,

Læs mere

Kunden i Fokus INVITATION

Kunden i Fokus INVITATION KLIMADEBAT Kunden i Fokus INVITATION DBDH Årsmøde 1. afdeling: Cool it or Too Cool? 2. afdeling: Kunden i Fokus - Design Thinking og CSR som løftestang København, 25. august 2011 DBDH inviterer til åbent

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed

Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed Nordisk forvaltningsrettslig seminar 2012 Emnets relevans Mangeårig tradition for kommunal forsyningsvirksomhed

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere