Kyoto: planøkonomien slår til igen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kyoto: planøkonomien slår til igen"

Transkript

1 Simon Espersen i : Kyoto: planøkonomien slår til igen N Y H E D S M A G A S I N E T EU, der ikke har kunnet levere varen, når det gælder beskæftigelse eller økonomisk vækst, vil nu søge at påvirke det globale klima. Ifølge ét EU-dokument vil man således forsøge helt at sætte en stopper for klimaforandringer* hvad enten disse nu er menneskeskabte eller ej. Ifølge forfatteren til artiklen må Kyoto-protokollen ses som en trussel mod den velstand, der kendetegner den vestlige verden. Mens opdagelsen og udnyttelsen af olie og atomkraft overordnet har været drevet af en målsætning om at reducere ubehaget ved at arbejde, og da også har forbedret menneskers livsvilkår mærkbart; så må bestræbelserne, der handler om at reducere energiudledning, siges at trække i den stik modsatte retning. Det gælder også Kyoto. Af Simon Espersen, Copenhagen Institute * Kilde: EU s paper: Winning the battle against global climate change KYOTO-PROTOKOLLEN er et eksempel på det håndværk, politikere behersker allerbedst: at sætte grænser for økonomisk vækst, gennem forbud, regulering og beskatning. Med Kyoto kan målsætningen i form af lavere vækst og energiudledning således i teorien opfyldes, så længe den politiske vilje er til stede: Det kræver bare at nogle betaler prisen; og at man ikke ryster på hånden selv når prisen bliver endda meget høj. 1 Et spørgsmål, der sjældent er 1 I både den danske og den internationale debat har en markant skikkelse været Bjørn Lomborg. Hans vigtige bidrag var, at han tillod sig at benytte sig af cost-benefittilgangen i forhold til miljøpolitikken; dvs. at gøre opmærksom på, at ressourcerne kun kan bruges én gang, og at man derfor må vælge og prioritere. Min pointe er yderligere, at man ved at afvikle den personlige frihed med henblik på at forfølge bestemte politiske mål (herunder regulering af den globale gennemsnitstemperatur) ikke længere ved hvornår benefits opvejer costs jf. eksemplet med Sovjet/Cuba/planøkonomier vs. samfund, hvor frihedsrettighederne respekteres. Jeg kritiserer dermed også miljøbevægelsen mere direkte for ikke at tage udgangspunkt i mennesket (men i naturen og i en ide om 1 blevet rejst i forbindelse med Kyoto, er hvilke grupper, der ideologisk står bag projektet, samt hvad deres syn er på mennesket og dets forhold til naturen. Et andet spørgsmål er hvilken rolle medierne har spillet for det europæiske syn på Kyoto-aftalen og for konstruktionen af det billede, der fremstiller USA som værende isoleret, når det gælder spørgsmål om naturens ukrænkelighed), for at være modstandere af industrialisering og markedsøkonomi, samt - herunder - for at ville afvikle den personlige frihed til fordel for den tvivlsomme utopi om en godartet (og i det hele taget opnåelig) naturtilstand. Lomborg stillede derudover spørgsmål ved, om det gik godt eller dårligt for naturen - jf. skeptical environmentalist. Jeg søger i den forbindelse at gøre opmærksom på, at forudsætningen for, at vi bekymrer os om naturen (og at flere har fået disse sværmeriske ideer om naturen som noget vi ikke må påvirke), netop skyldes velstanden skabt i forbindelsen med industrialisering og en velfungerende markedsøkonomi. Den velstand er ikke desto mindre skabt netop fordi vi ikke respekterer naturen men derimod påvirker, forandrer og omformer den, sådan at den bedst muligt opfylder vore egne behov. - Jf. eget indlæg i Kristeligt Dagblad:

2 eksempelvis klimaforandringer og global opvarmning. USA er ikke isoleret i klimapolitikken. Det er tværtimod EU s administrative og politiske elite, der er isoleret. Bush s modstand styrkede Kyoto-tilhængernes sag Først en nyhed, der er gammel i resten af verden, men ny i Europa: USA er ikke isoleret i klimapolitikken. Seneste bevis for dette er den i forhold til Kyoto mere vækstorienterede og uforpligtende klima-aftale mellem USA, Australien, Kina, Japan, Indien og Sydkorea. Det er tværtimod EU s administrative og politiske elite, der er isoleret: Der er efterhånden udbredt skepsis overfor Euroen, overfor Forfatningstraktaten, overfor landbrugsstøtten og overfor EU-bureaukratiet set under ét. Og EU-apparatet har tydeligvis store vanskeligheder ved at sikre betingelserne for såvel beskæftigelse som økonomisk vækst. Så hvad er det der får eurokraterne til at tro, at de kan skabe bedre vejr og forandre klimaet, hvad enten det er tilfældet at den nuværende globale opvarmning (men altså ikke tidligere tiders) i vid udstrækning skyldes menneskers påvirkning eller ej? Den eneste politiker, der i Europa for alvor har turdet nævne, at Kyoto-aftalen også har økonomiske konsekvenser, er George W. Bush. På grund af sin politiske status i denne del af verden gjorde han vel nærmest gjorde han vel nærmest Kyoto-tilhængere en tjeneste ved, også i forbindelse med sit Danmarksbesøg, at kritisere aftalen og begrunde hvorfor, USA ikke ønskede at deltage. Men faktisk gjorde George Bush ikke bare opmærksom på et konkret problem, der angår Kyotoaftalen. Han satte fingeren på noget langt mere principielt: nemlig det forhold at indgreb i økonomien altid har omkostninger; og at nogle derfor også må betale prisen forbundet hermed. Politikere, der bevidst undlader at gøre opmærksomme på de endog særdeles høje omkostninger, der må forventes ved Kyotoprotokollens gennemførsel, må derfor samtidig karakteriseres som mere eller mindre uhæderlige. Antag som udgangspunkt, at du har forskellige muligheder, når det gælder køb af energi. Noget af 2 N Y H E D S M A G A S I N E T den energi, du kan købe, er billig. Andre former for energi er dyr. Typisk vælger du den energi, der giver dig mest for prisen. Engang var det tørv eller kulkraft. I dag vil det for almindelige mennesker i Danmark som regel være olie eller atomkraft fra Sverige. Nu hæver det administrative apparat så prisen for olie, hvad enten de gør det via en kvoteordning som i tilfældet med Kyoto eller såkaldt grønne afgifter. Samtidig påstår den administrative og politiske elite, at denne type af indgreb skam ikke har nogen betydelige økonomiske omkostninger. Tværtimod, lyder budskabet: hvad der er godt for vindmøllebranchen, det er også godt for dig. I tilfælde af sådan en form for politisk adfærd burde det falde de fleste naturligt at råbe om hjælp! Ikke på en læge, men derimod på en økonom. Svend Auken med flere har tvunget befolkningen til at købe den dyre energi, og påstår i samme åndedrag, at deres indgreb enten i form af kvoter, afgifter eller deciderede forbud er udgifts- og omkostningsneutrale. Den situation kan kun beskrives som grotesk. Men sandt er det, at det gavner vindmøllebranchen, når den får statstilskud, billige lån eller når prisen på olie stiger (på helt samme måde, som det gavner den del af filmbranchen, der får statsstøtte 2 ). Vi skal bare huske på, at prisstigninger eller en øget markedsandel, der er skabt via statslige reguleringer eller forbud, ikke er det samme som øget velstand for befolkningen, men tværtimod udtryk for det modsatte: Sådanne kunstigt skabte prisstigninger og/eller statsligt skabte monopoler repræsenterer færre valgmuligheder for forbrugerne og højere priser, hvilket er ensbetydende med færre penge at bruge på andre ting. 3 2 Når tilhængere af kulturstøtte på samme måde hævder, at kulturprodukterne ikke ville være blevet frembragt uden støtte kan de meget vel have ret, hvad angår den kultur, der har fået støtte. Pointen er bare, at noget andet ville være produceret og købt i stedet. Tilhængere glemmer samtidig ofte at gøre opmærksom på, at kultur ikke bare er kultur, og herunder, at statslig indkøbt kultur ikke nødvendigvis er ensbetydende med god kultur. De glemmer også, at den kultur, der produceres over skattebilletten reelt betyder at færre mennesker, nemlig de få, der uddeler midlerne, nu har fået lov til at bestemme over flere menneskers penge. Tilbage står så påstanden om, at den statsligt påvirkede kultur eller statsligt påvirkede mængde af vindmøller repræsenterer et samfundsmæssigt gode... 3 En god introduktion til grundlæggende økonomiske sammenhænge er Henry Hazlitt's bog Economics in One Lesson, der kan hentes gratis via Internettet

3 Påstandene om udgiftsneutralitet, hvad angår energipolitikken, stemmer samtidig også dårligt overens med EU s megen tale om byrdefordeling, eller det forhold, at de såkaldte udviklingslande friholdes fra at deltage i Kyoto-aftalen. 4 Statslig succes for enhver pris = fiasko for folket Hvis alternativ energi var så billig, som det ved højtidelige lejligheder påstås, ville befolkningen, (dvs. som udgangspunkt de fæle entreprenører) naturligvis også investere i den energi, og købe den. Men den alternative energi er endnu ikke et reelt alternativ. Nogle af energiformerne bliver måske fremtidens energi. Andre bliver aldrig økonomisk bæredygtige. Statsligt ansatte embedsmænd kan således ligeså lidt (faktisk endnu mindre) end nutidens entreprenører vide, hvad der bliver en succes, og hvad der med tiden går hen og bliver en fiasko. Olie eller for den sags skyld atomkraft vil naturligvis også engang blive erstattet, så snart der opfindes noget, der reelt er bedre og billigere. Bureaukrater kan bare ikke vide hvad disse succesfulde energiformer er eller bliver. Det kan de ikke, fordi end ikke aktørerne på markedet kan vide det. I modsætning til de økonomiske lærebøger og teorien, hersker der således ikke i virkelighedens verden fuld information, hverken når det gælder nutiden eller fremtiden. Opfindelsen af nye rentable energi-former er således historisk set sket gennem trial and error. Forskelle på statslige ordninger og markedets er, at man på markedet selv er ansvarlig for satsningerne. Når det gælder staten, er ansvaret for fiasko ikke til at placere; og succesen kan derfor ikke måles, når midlerne til at forfølge potentielle succeser inddrives via skatterne: Ligesom Danmark kan prale af en enestående vindmøllepark kunne det hedengangne Sovjetimperium prale af en række succeser på så forskellige områder som militær oprustning, rumfart, idrætsprogrammer, national-patriotisme eller betonbyggeri. På sin vis kunne man måske tale om en succes for magthaverne, men de færreste vil jævnfør den fattigdom, der viste sig bag potemkin- 4 I denne forbindelse skal tilføjes, den sjældent fremhævede pointe at alle lande er udviklingslande. Der er ingen lande, der er færdigudviklede. Faktisk er det mere rimeligt at sige, at de industrialiserede lande i højere grad er præget af at være udviklingslande, samt at en række af de lande man i dag kalder for udviklingslande reelt ikke oplever nogen form for udvikling, men at der for flere afrikanske staters vedkommende i højere grad er tale om afviklingslande. 3 N Y H E D S M A G A S I N E T facaden hævde, der var tale om andet en end fiasko og en omkostning for befolkningen set under ét. Havde man i Sovjetunionen prioriteret anderledes kunne man med lethed have forbudt eller beskattet sig til en række andre succeser herunder indenfor miljø ved eksempelvis at lukke fabrikker. Havde man haft tilstrækkeligt med ressourcer at beskatte sig til, kunne man jævnfør det sovjetiske rumfartsprogram sikkert også have bygget kolossale vindmøller, og flere end i Danmark. Den eneste afgørende forudsætning var som bekendt, at der var nogen, der måtte betale prisen i form af højere leveomkostninger. Spørgsmålet og problemstillingen handler således ikke om, hvad man kan gøre, men hvordan man gør det, det vil sige for det første om det, man gør, er moralsk forsvarligt, samt hvor høj en pris, der skal betales og af hvem. Når det gælder planøkonomier og det er i den retning Kyoto-aftalen trækker, jævnfør det forhold at man taler om nationale tildelingsplaner samt kvoteforvaltninger 5 er det således magthaverne, der bestemmer, hvad der er en succes, og hvad der ikke er det. Og det er i øvrigt typisk de lavest stillede 5 Planøkonomi/det indre EU-marked for kvoteordninger: "Parterne i rammekonventionen forpligter sig til samlet at nedbringe deres emissioner af drivhusgasser med mindst 5 % i forhold til 1990-niveauet i perioden " Drivhusgasudledelsestilladelseshandelsordning: "EU indfører en ordning for handel med tilladelser til at udlede drivhusgasser for at reducere udledningerne i EU på en økonomisk effektiv måde. Med dette system tilstræber medlemsstaterne og Fællesskabet at leve op til Kyotoprotokollens forpligtelser til at nedsætte udledningerne af drivhusgasser. Kvotehandelsordningen finder anvendelse for anlæg med aktiviteter inden for følgende sektorer: energi, produktion og forarbejdning af ferrometaller, mineralindustri samt papir- og papindustrien." National tildelingsplan... og kvoteforvaltning: "Medlemsstaterne skal udarbejde en national tildelingsplan efter kriterierne i direktivets bilag III. Planen skal angive, hvilke kvoter staten agter at uddele i planperioden, og hvordan de tænkes tildelt hvert anlæg. Planerne for direktivets første treårsperiode ( ) skal offentliggøres senest den 31. marts 2004, og for de følgende femårsperioder senest 18 måneder før periodens begyndelse. Under planudarbejdelsen skal medlemsstaterne tage skyldigt hensyn til bemærkninger fra offentligheden. Hvis en plan er uforenelig med kriterierne i direktivets artikel 10 eller bilag III, kan Kommissionen afvise planen senest tre måneder efter, at den er blevet forelagt." (Se også Tilstandsrapport anno 2004:

4 grupper i befolkningen, der rammes hårdest af højere energipriser. Værre end Sovjet? Nu skal europæerne så atter til at ofre sig ikke for hinanden, for konstruktionen af betonslum eller for afrikanere, men for den i øvrigt vanskeligt målbare gennemsnitlige globale temperatur. Andrei Illiaronov, en af Putins højtstående økonomiske rådgivere, har belært af sin opvækst under Sovjetkommunismen givet en hård karakteristik af Kyotoaftalen. Med henvisning til det agentur, der gang på gang skabte katastrofale resultater i dets forsøg på at styre den gamle sovjet-økonomi sagde Illiaronov: Som udgangspunkt havde vi tænkt os at kalde aftalen for en slags international Gosplan. Men så indså vi at Gosplan sammenlignet med Kyoto var langt mere humant, og at vi derfor burde kalde Kyoto-protokollen for en form for international Gulag. ( ) Men i Gulag fik man dog i det mindste den samme daglige ration mad, og rationen blev derfor ikke mindre dag efter dag. ( ) Til sidst endte vi derfor med at kalde Kyoto-protokollen en international form for Auschwitz Meget tyder på at filosofien bag energipolitikken, som den føres af EU, går ud på, at vejen til velstand går gennem stadigt dyrere varer og at man først skal begrænse sig lidt, og derefter lidt mere. At gøre varerne i dette tilfælde elektriciteten dyrere, kan naturligvis ikke overlades til markedet. Det er en politisk opgave: Handler det om overvægtighed skal der derfor indføres afgifter på en række fødevarer. Man øger prisen på benzin for at styrke den kollektive trafik. Og man straffer boligejerne, for at fremme konstruktionen af lejeboliger. I sidste instans bliver konsekvensen netop dét kollektive samfund, der kendetegnede Sovjetunionen, og som Andrei Illiaronov således ser for sig ved Ruslands accept af Kyoto. Det man kan forvente sig af princippet bag forbud, beskatning og regulering er først og fremmest usunde og ufrie mennesker, der bor i betonslum og for hvem det at have bil er en uopnåelig luksus. Men de politiske ledere i lande, hvor denne type principper dominerer (hvad der endnu ikke er tilfældet i Vesten) vil, som det er tilfældet med Cubas Fidel Castro, naturligvis hævde at deres system er alle andre overlegent, og at det pågældende mønstersamfund er mere lykkeligt end nogen anden plet på jorden. 4 N Y H E D S M A G A S I N E T Klimaet har trods EU- og miljøretorikken aldrig spillet nogen betydelig rolle, hverken for den menneskelige udvikling eller civilisationens fremskridt Vi har glemt historien såvel klimaets som menneskets Kritikken af Kyoto-aftalen handler således ikke bare om penge, omkostninger og vækst. Aftalen, der også på EU s egne hjemmesider bærer præg af miljøbevægelsens fingeraftryk, handler ligeså meget om synet på mennesket, på naturen samt på det fænomen, den vestlige verden kender som industrialisering. At debatten om Kyoto-aftalen samtidig handler om (eller burde handle om) klimahistorie, markedsøkonomi, fakta, videnskab samt medier og moral gør ikke emnet mindre interessant. Klimaet har trods EU- og miljøretorikken aldrig spillet nogen betydelig rolle, hverken for den menneskelige udvikling eller civilisationens fremskridt. Mennesket har fra sin afrikanske vugge spredt sig ud over det meste af kloden på trods af meget forskellige klimatiske betingelser. Og i takt med industrialisering og velstandsskabelse har klimaet spillet en stadigt mindre rolle for skabelsen af menneskelig velstand: Fra opdagelsen af ilden og frem til i dag har enhver ny opfindelse fjernet os lidt mere fra det, man kan kalde naturens præmisser, og på denne måde ført frem til den situation, der nu gør sig gældende: hvor man kan bosætte sig i de mest ufremkommelige egne med alverdens moderne fornødenheder. At forsøge at gøre frygten for stigende vandstand til et globalt anliggende virker således mere end nogen sinde før som upassende; ja, det vil ikke være at gå for vidt og kalde det for en ringeagt for den efterhånden veldokumenterede menneskelige evne til at tilpasse sig et omskifteligt, foranderligt og meget forskelligartet klima. Et muntert eksempel på, hvor alternative boformer det kapitalistiske samfund kan tilbyde findes i det anarko-kapitalistiske projekt Seastead. På seasteadernes hjemmeside kan man læse om, hvor billigt (samt hvor økologisk bæredygtigt) ideen om at kolonisere havene efterhånden kan gøres afledt af ordet homestead : ent.html.

5 Forudsætningen for, at denne type af projekter kan føres ud i livet i større målestok er, jævnfør også udviklingen af mere miljø-venlig teknologi, imidlertid, at der eksisterer en velfungerende markedsøkonomi. Planøkonomier kan i bedste fald gennemføre en række få imponerende prestigeprojekter som det sovjetiske rumfartsprojekt men prisen for deres projekter vil som anskueliggjort ovenfor være kolossalt høj for almindelige borgere. Og på grund af ufriheden i sådanne lande kan man ikke vide om prestige-projekterne overhovedet har befolkningens interesse og dermed: om de overhovedet har nogen værdi. På denne baggrund er bekymring over de seneste hundrede års gennemsnitlige temperaturstigning på 0,6-0,8 grader mest af alt at betegne som absurd. Om få årtier vil man muligvis kunne diskutere permanente bemandinger af månen, mens miljøbevægelsen på naturens eller menneskehedens? vegne bekymrer sig om en svagt stigende vandstand; et fænomen, der har været kendt længe, men som altså ikke før miljø-bevægelsen tog spørgsmålet op har givet anledning til nogen større bekymring. Klimaets ikke-cykliske karakter og uforudsigeligt foranderlige natur Tilbage til klimahistorien: Tilhører man den naturvidenskabelige skole må man acceptere de kendsgerninger, der peger på, at verden, begrænset til vor klode, blev til af stjernestøv for omkring 4,5 mia. år siden. Kort fortalt har den mellemliggende periode været kendetegnet ved en form for stabilisering. For omkring millioner år siden opstod imidlertid noget nær en revolution, hvad angår opblomstringen af liv på jorden. Med ujævne mellemrum har der for nu at gøre en lang historie kort fundet store økologiske katastrofer sted som følge af planetens egen dynamik, helt uden menneskelig indblanding. Klimaet har derfor aldrig været decideret stabilt, det har altid forandret sig, og nogle af forandringerne har været særdeles drastiske. Og det har alt sammen været uopretteligt for nu at bruge et par af miljøbevægelsens forslidte udtryk. For omkring år siden, da Homo Erectus, Homo Neanderthalensis og Homo Sapiens eksisterede side om side, var der således betydeligt varmere end i dag. Men CO 2 -indholdet i luften var meget lavere helt i modstrid med teorien. For omkring år siden begyndte den nordlige iskappe at smelte. Fra et økologisk synspunkt har det været katastrofalt for mange dyre- og plantearter. Det har imidlertid været særdeles gavnligt om end altså ikke afgørende for menneskeheden. I den mellemliggende periode har der som det altid har været tilfældet - været perioder kendetegnet ved enten stigende varme eller stigende kulde. 7 Ideen om at bekæmpe klimaforandringer, og søge at påvirke den globale gennemsnitstemperatur kan kun beskrives som en kamp mod vindmøller. Ideen om at bekæmpe klimaforandringer, og søge at påvirke den globale gennemsnitstemperatur kan derfor kun beskrives som en kamp mod vindmøller, eftersom der ikke er en målestok for, hvad der kan siges at være naturligt som det ses af tidligere tiders perioder med ekstrem varme, økologiske katastrofer, og drastiske temperaturforandringer. Der mangler med andre ord en standard, et mål og en mening. Det skal her tilføjes, at det set ud fra jordens historie seneste historie (den sidste halve milliard år) som hovedregel ikke har været normalt med så megen ismasse, som det man har kunnet iagttage i vor tid (de seneste år). 8 Menneskeheden befinder således i det lidt længere perspektiv i en undtagelsesvis kuldeperiode; det vil sige en periode vi derfor på ingen måde kan forudsætte vil vare ved. 9 Udgangspunktet for den nuværende klimapolitik er imidlertid ikke klimahistorien, og det forhold at klimaforandringer altid har fundet sted, men derimod klimamodeller, der forsøger at gøre det uforudsigelige klima til noget, der alligevel kan forudsiges. Skal man forsøge at finde en mening med galskaben kan det således ikke være, at klimaet ikke må forandre sig, men at miljøbevægelsen med flere er imod, at mennesket skal påvirke disse naturlige forandringer. Det er naturligvis en forfærdelig tanke hvis man vel at mærke holder med mennesket. 7 present.pdf

6 Gennemsnitlige temperatur-forandringer målt ved jordens havoverflade de seneste 3000 år. 10 Kilde: Som det fremgår af figur 1, har der selv indenfor de seneste 3000 år samtidig fundet forholdsvis store rykvise og uregelmæssige temperaturforandringer sted. Eksempelvis steg temperaturen med ca. 2,5 grader C. i perioden år A.D. Med udgangspunkt i ovenstående figur kan der således ikke identificeres nogen form for regelmæssighed, endsige konstateres, at vi i vor tid skulle befinde os i nogen form for "undtagelsestilstand", hvad angår den globale gennemsnitstemperatur. Samtidig svarer den gennemsnitlige globale temperatur i dag omtrent til gennemsnitstemperaturen på Jesu tid. Det kan også bemærkes, at vi siden industrialiseringens begyndelse (ved slutningen af den lille istid), efterhånden har forladt en periode, der var exceptionelt kold. Den kuldeperiode vi forlod, kan - for denne 3000 års periode - kun sammenlignes med perioden fra år B.C. - jvf. de kuldemæssige lavpunkter. Selv indenfor de seneste 3000 år er kuldeperioder med andre ord undtagelsen 10 Kilde til Figur 1: Kegwin, L. D. (1996) Science 274, , jf. note ved Petition Project Forfatterens beskrivelse lyder: Overflade temperaturer i Sargassohavet med en tidsopløsning på omkring 50 år med sidste måling i 1975 bestemt ud fra isotop-andelen af efterladte havorganismer som disse har aflejret sig på bunden af havet. Den horisontale akse angiver den gennemsnitlige temperatur for denne 3000-årige periode. Den lille istid og det middelalderlige clima optimum var naturligt forekommende og udvidede intervaller fra klimaafvigelserne fra gennemsnittet. 10 (En tilsvarende graf for de sidste 2000 år findes i øvrigt i Ian Plimers The past is the key to the present: present.pdf ) 6 og varmere perioder, også end den nuværende periode, således reglen. 11 Med baggrund i figur 1, kan man også stille spørgsmålet om de politiske beslutningstagere overordnet har gjort sig bekendt med planetens og klimaets historie (som mindstemål de seneste par tusinde år). Hvis ikke har vi, også når det gælder Kyoto-aftalen, at gøre med det klassiske fænomen "myndigheds-overload". Dvs. at myndighederne bliver bedt om at tage stilling til emner, de ikke har forstand på, men som de, som følge af deres administrative og politiske beføjelser, ikke desto mindre forventes gøre noget ved. Med det udgangspunkt vil de herefter typisk handle ud fra de forslag, for hvem sagen har den største betydning - hvilket i dette tilfælde vil sige pressionsgrupperne fra miljø-bevægelsen. Miljøbevægelsen må anskueliggjort imidlertid i vid udstrækning siges at have deres helt egen politiske dagsorden, eksempelvis når det gælder modstanden mod økonomisk vækst og industrialisering. På denne baggrund og med den velstandsskabelse, der er set siden industrialiseringens begyndelse er det tankevækkende at grupper såsom Friends of the Earth og Greenpeace kan overtale politikere og embedsmænd til et så bekosteligt projekt, som det, der handler om at regulere på den gennemsnitlige globale temperatur. Ikke desto mindre kan man finde en række ideer i EU s hensigtserklæringer, der mere end noget andet giver et fingerpeg om, at EU har valgt at tage parti for den uberørte og upåvirkede natur vel at mærke på menneskets bekostning: I EU-dokumentet Winning the Battle against Global climate change 12 fremgår det således, at EUs ambition er følgende: Climate change needs to be slowed down and eventually halted. Her kan man læse, at EU har sat en grænse for hvor meget gennemsnitstemperaturen må stige, samt at EUmyndighederne anser sig for at være i stand til at opmuntre til de nødvendige teknologiske landvindinger. Derudover er det tankevækkende, at der i dokumentet tales om irreversible climate change, som om der nogen sinde har været en klimapåvirkning eller klima-forandring, der kunne gøres ugjort samt at begreberne targets og 11 (En tilsvarende graf for de sidste 2000 år findes i øvrigt i The past is the key to the present present.pdf ) 12 Winning the Battle against Global climate change, Bruxelles COM (2005) 35 final.

7 timetables nu anvendes ikke for arbejdspladser, vækst eller folkesundhed, men for udledning af drivhusgasser, der som bekendt også inkluderer vanddamp og naturligt udledte gasser. Endelig postuleres en sammenhæng mellem gennemsnitstemperaturen og fattigdomsrelaterede problemstillinger såsom malaria og sult. Man opererer således også med en alt andet lige - betragtning, der ser bort fra emner, man imidlertid ikke kan eller må se bort fra såsom viden, teknologi og industri. Det er på denne faktuelle baggrund derfor vanskeligt ikke at føle frustration over, at Europas politiske magtcentrum nu i det store hele har mistet jordforbindelsen. På den anden side er det imidlertid betryggende, at det altså ikke er USA, der er isoleret, men derimod den Europæiske Union. Som det fremgår i nedenstående tabel har det amerikanske kontinent i øvrigt heller ikke oplevet den gennemsnitsvarmestigning der kan måles globalt, hvilket således sætter klimahysteriet yderligere i relief. Kilde: flere naturreservater, flere nationalparker og bedre og mere langtidsholdbar miljøturisme. Bliver vi meget rigere, vil vi måske også få råd og evne til med tiden at bosætte os på andre planeter. (Det sidste vil naturligvis også føre til det miljøbevægelsen kalder uoprettelige herunder klimatiske forandringer de pågældende steder). Tager man udgangspunkt i det enkelte menneske og ideen om at mennesket er et mål i sig selv, følger naturligvis også kampen for at sikre individets økonomiske og politiske frihed. Og heldigvis er det gode og moralsk forsvarlige samtidig også det nyttige og det praktiske: Økonomisk vækst og industrialisering er således godt for mennesket. Industrialisering er og har været en velsignelse for menneskeheden. I den moderne og industrialiserede del af verden har man nu mulighed for at leve sundere, længere og mere fuldt, og med flere valgmuligheder end nogen sinde før. Det moderne samfund repræsenterer altså udelukkende et problem for de middelalderlige religioner, hvis overhoveder søger tilstande og/eller tradition, der betyder de kan kontrollere deres undergivne og for den del af miljø-bevægelsen, der ser naturen som værende ukrænkelig, og som ynder at tale om overbefolkning selv i svagt befolkede områder som Afrika. En betydelig del af miljøbevægelsen sætter tydeligvis ikke mennesket i centrum for deres overvejelser og bekymringer. Flere grænser for vækst Klimaet har altid forandret sig. Og mennesket har i sin korte historie altid påvirket klimaet. Og eftersom det første er en ligeså sikker kendsgerning som det sidste vil vi med sikkerhed aldrig vide hvordan eller hvor meget. Bliver vi flere på kloden vil vi alt andet lige sandsynligvis påvirke klimaet mere end vi gør det i dag. Tager man udgangspunkt i naturen som værende ukrænkelig er dette muligvis et problem. Tager man derimod stilling til fordel for mennesket er den forøgelse af befolkningsmængden, der kan tilskrives industrialiseringen snarere at betragte som udtryk for en succes. Bliver vi ikke bare flere, men også økonomisk rigere og dermed også bedre teknologisk udrustede, vil vi sandsynligvis få råd til Det, miljøbevægelsen med deres konkrete politikker kan tilbyde verden, er derfor en afvikling af civilisation og velstand, og samtidig en bevægelse tilbage til en præ-industriel tid, med færre mennesker, færre maskiner, mere sult og mere fattigdom. En betydelig del af miljø-bevægelsen sætter tydeligvis ikke mennesket i centrum for deres overvejelser og bekymringer. Fokus er snarere på ideen om den uberørte natur samt et udgangspunkt i misforståede buddhistisk inspirerede ideer om balance og harmoni. Det har ledt til konstruktionen af det begrænsningens princip, der også kaldes for bæredygtighed. Fakta, videnskab, og eventuelle skræmmescenarier er naturligvis interessante også i en underholdningsmæssig kontekst. Men hvis man ikke 7

8 kender sine politiske aktørers mission, det vil sige deres præferencer, risikerer man at afskaffe og afvikle den velstand, man i virkeligheden selv ønsker at sikre, hvad enten dette sker ved at overlade disse aktører magten på lokalt, nationalt, regionalt eller som i tilfældet med Kyoto på det globale plan. Denne pointe fører naturligt til kritikken af mediernes nærmest kærlige eller i det mindste ukritiske behandling af miljø-bevægelsen. Problemstillingen her handler om, at man glemmer det man har lært, og udelukkende fokuserer på det, man får at vide har status som værende truet. Eksempelvis har en række medier ukritisk viderebragt en række historier om sneen på Himalaya, der smelter eller de ildevarslende nyheder om at visse koralrev er i fare for at forsvinde. Hermed får læserne indtryk af, at disse forandringer er udtryk for noget nyt; og af, at forandring skulle være undtagelsen og ikke reglen. I bedste fald gives indtryk af, at forandringer kun bør være cykliske, det vil sige en tilbagevenden til en tidligere tilstand, og at en forandring til en helt ny tilstand i sig selv skulle være noget farligt selv om det sidste er konsekvensen af klimaets natur. Bevægelsen frem mod opdagelsen og udnyttelsen af olie og atomkraft har overordnet været drevet af en målsætning om at reducere ubehaget ved at arbejde, og har da også mærkbart forbedret menneskers livsvilkår. Med bestræbelserne, der handler om at reducere energiudledning og sætte grænser for væksten trækker såvel Kyoto-aftalen som miljøbevægelsen i den stik modsatte retning. Ironisk nok er det lige præcis denne funktion som politikere behersker allerbedst: at sætte grænser for økonomisk vækst. Med Kyoto-projektet er der således tale om succeskriterier (grænser for energiudledning), hvor målsætningen kan opfyldes så længe den politiske vilje er til stede. Det kræver bare at nogle betaler prisen. Og at man ikke ryster på hånden, selv når prisen bliver endda meget høj. I budgetmæssige termer kan man nu sige, at EU-samarbejdet bygger på tre søjler: Regionalstøtte, landbrugsstøtte samt som den seneste søjle: Kyotoaftalen. Og i resultatmæssige termer kan de tre søjler indtil videre beskrives med ordene arbejdsløshed, nulvækst samt en fejlslagen og yderst betænkelig klimapolitik. Simon Espersen er cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet ( ) og konsulent ved Copenhagen Institute (tidl. MarkedsCentret). Han har tidligere været beskæftiget indenfor analysebranchen samt med public relations & public affairs. I perioden i var han aktivt medlem af det Radikale Venstre. Som studerende beskæftigede han sig blandt andet med internationale relationer herunder det europæiske samarbejde - samt i forbindelse med et ophold i London med latinamerikanske forhold. Det afsluttende speciale handlede om regionale samarbejdsformer såsom EU, NAFTA, ASEAN samt den latinamerikanske toldunion Mercosur. OM COPENHAGEN INSTITUTE (TIDL. MARKEDSCENTRET): Copenhagen Institute er en uafhængig og ikke-partipolitisk tænketank, der skal fungere som en inspirationskilde til nye tanker inden for økonomi og analyser af markedet. Udgangspunktet er respekten for det enkelte individ og muligheden for at løse samfundsmæssige udfordringer på markedsvilkår. Centret blev stiftet 1. august 2003 og er det første af sin art i Danmark. Det modtager ikke offentlig støtte, men drives udelukkende af donationer fra virksomheder, fonde og privatpersoner. Website: 8

9 Om debatten. En god introduktion til grundlæggende økonomiske sammenhænge er Henry Hazlitt's bog Economics in One Lesson, der kan hentes gratis via Internettet Copenhagen Institute afholder i øvrigt en introduktion til den østrigske økonomiske skole som Hazlitt's tilhører, i perioden september. Det sker med deltagelse af Prof. Dr. Hans-Hermann Hoppe, University of Nevada, Las Vegas - samt Prof. Dr. Joerg Guido Huelsmann, University of Angers, Frankrig. Hans Hermann-Hoppe underviser endvidere ved Ludwig von Mises Institute Program for arrangementet vil kunne hentes via eller via Deltagelse i seminaret er gratis. Forfatterens interesse for klimadebatten og indfaldsvinklen er blandt andet inspireret af Ian Plimers essay: The past is the key to the present: e%20present.pdf. Ian Plimer er Professor i Geologi ved University of Melbourne. Han har blandt andet skrevet bogen: "A Short History of Planet Earth". Ian Plimers data på University of Melbournes hjemmeside: S070b.htm. Han skriver blandt andet i "The Skeptic" et videnskabeligt tidsskrift i Australien: Artikel af Ian Plimer: ue#. En anden og mere fremtrædende skeptiker, der kan nævnes, er amerikanske S. Fred Singer, der er præsident ved The Science and Environmental Policy Project. S. Fred Singer har skrevet en række artikler i såvel Nature som Science. Opmærksomheden henledes blandt andet på S. Fred Singers erklæring overfor Senatskomiteen vedrørende Handel, Videnskab og Transport om de nuværende klimaforandringer. Her gør Singer blandt andet opmærksom på forskelle mellem globale tendenser og så de regionale, når det gælder temperaturudvikling eksempelvis at USA ikke har oplevet en overordnet temperaturstigning i løbet af de seneste hundrede år. Singer tilbageviser samtidig her den berygtede Hockey Stav, der angiveligt viste drastiske temperaturstigninger forbundet med industrialiseringsperioden, men som viste sig at være en konstruktion af flere forskellige data. y2000.html. Interview med S. Fred Singer i Capitalism Magazine: Mastering the Problem of Environmental Quality Se også Fred Singer i "Science" - genoptrykt i Her giver Singer udtryk for det usandsynlige i at den opvarmning, der er set i det 20. århundrede skulle være menneskeskabt (http://www.junkscience.com/news2/singer34.htm) Andre anerkendte skeptikere står bag The Heidelberg Appeal. Blandt andet 72 nobelpristagere har underskrevet denne appel, der gør opmærksom på faren ved en "irrationel ideologi", der har bredt sig i løbet af det 20 århundrede, og som bekæmper industrielle og videnskabelige fremskridt. I appellen gør man blandt andet opmærksom på det forhold, at mennesket altid har påvirket naturen: "We contend that a Natural State, sometimes idealized by movements with a tendency to look toward the past, does not exist and has probably never existed since man's first appearance in the biosphere, insofar as humanity has always progressed by increasingly harnessing Nature to its needs and not the reverse."... Apellen afsluttes blandt andet med ordene: "The greatest evils which stalk our Earth are ignorance and oppression, and not Science, Technology, and Industry, whose instruments, when adequately managed, are indispensable tools of a future shaped by Humanity, by itself and for itself, overcoming major problems like overpopulation, starvation and worldwide diseases." Se også The Leipzig Declaration, hvor man gør opmærksom på omfanget af målsætningen om at stabilisere udledningen af CO2: "Stabilizing atmospheric carbon dioxide -- the announced goal of the Climate Treaty -- would require that fuel use be cut by as much as 60 to 80 percent -- worldwide!". Mest overvældende er måske underskriftsindsamlingen Petition Project, som man kan læse om på Oregon Institute of Science and Medicin hvor mere end videnskabsfolk bakker op om en række data og udtalelser, der stiller sig skeptisk overfor det meningsfulde ved at begrænse den menneskelige udledning af CO2. Man gør her opmærksom på en række positive konsekvenser ved denne adfærd - for såvel plante som dyreliv. Global Warming Petition - Research Review of Global Warming Evidence 9

10 Kilder: - EU s paper: Winning the battle against global climate change - The PALEOMAP Project. Et prisvindende site, der dokumenterer de klimatiske og geologiske forandringer der har fundet sted de seneste 1100 millioner år. - Interview med blandt andet Putins rådgiver Andrei Illiaronov: Europe to Russia: Ratify Kyoto or Else - Denial of Admission to WTO May be Last-Minute Threat Before Russian Decision. Written By: James M. Taylor Published In: Environment News. Publication Date: June 1, 2004 Publisher: The Heartland Institute Underskriftsappel på Oregon Institute of Science and Medicine fra omkring videnskabsfolk: - EU s egen introduktion til Kyoto-protokollen. 1) MÅL. Bekæmpelse af klimaændringer via en international foranstaltning til nedbringelse af visse drivhusgasser, som er årsag til den globale opvarmning Ian Plimers essay om klimahistoriens drivhus og frysehus-perioder: The past is the key to the present S. Fred Singer i "Nature": - The Kyoto Protocol and the Carbon Tax: The Costly Politics of Global Environmentalism, Part 4 of 4 by Fred Singer (April 24, 2000): - Udgave af Nature med Singer bidrag: - Full Text : Singer; et al., Global Warming: An Insignificant Trend?, Science : : - Kyoto Protocol Danger to the White House, By S. Fred Singer - S. Fred Singer Bio: - The Kyoto Protocol: A Post-Mortem, By S. Fred Singer: - Oversigt over artikler skrevet i Nature kan findes via - Præsentation af S. Fred Singer på SEPP's hjemmeside: - Oversigt over artikler og kommentarer forfattet af S. Fred Singer og andre tilknyttet SEPP: - S. Fred Singer's 10 things to know about climate change: J 10

EU á la Monty Python RÆSON. - eller: retten til frihed er vejen til vækst. Simon Espersen i RÆSON: Et Europa på støtten

EU á la Monty Python RÆSON. - eller: retten til frihed er vejen til vækst. Simon Espersen i RÆSON: Et Europa på støtten Simon Espersen i : EU á la Monty Python - eller: retten til frihed er vejen til vækst 24. maj 2005 Måske bør afstemningen mere end noget andet - handle om dokumentets manglende evne til at fungere som

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.12.2016 COM(2016) 756 final 2016/0372 (NLE) Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Læs mere

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt Durkheim 1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål Oversigt 1) Den menneskelige natur Homo duplex Kroppen vs. Sjælen Følelser vs. Moralsk aktivitet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Klimabarometeret 2015

Klimabarometeret 2015 Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af

Læs mere

Viden og teknologi forandrer verden

Viden og teknologi forandrer verden Viden og teknologi forandrer verden Velkommen! Velkommen til Engineer the future Engineer the future er en alliance mellem organisationer, uddannelsessteder og virksomheder. Vi tror på, at viden og teknologi

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0016 (NLE) 5918/17 FORSLAG fra: modtaget: 2. februar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: CLIMA 24 ENV 100

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.6.2004 KOM(2004) 423 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om afslutning af konsultationsproceduren

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.6.2012 C(2012) 3717 final KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 11.6.2012 om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Erklæring fra Sverige

Erklæring fra Sverige Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. september 2015 (OR. en, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0028 (COD) 11505/15 ADD 1 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. september 2008 EU s ombudsmand og EU s datatilsynsmyndigheden kritiserer

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Principper i en dansk klimalov

Principper i en dansk klimalov AARHUS UNIVERSITET Principper i en dansk klimalov NOAH s & INFORSE Europe s debatmøde den 11.10.2012 Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Aarhus University, Business and Social Sciences - Department

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere