Silkeborg Kommune det første år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Silkeborg Kommune det første år"

Transkript

1 Silkeborg Kommune det første år 2007 har været noget helt særligt for Silkeborg Kommune. Det første år er gået og vi er kommet godt fra start. Vi har fået en ny politisk og administrativ struktur, overtaget en række nye, spændende opgaver og justeret og tilpasset vores mange opgaver og services. Vi er vokset til en ny kommune med indbyggere, den 11. største i landet. I løbet af 2007 er vi blevet 831 flere borgere. Silkeborg Kommune er i høj grad en kommune i stærk vækst med alt, hvad det indebærer. Det er gået stærkt, og vi har nået meget i Byrådet har godkendt en række nye politikker. Det gælder fx den nye sammenhængende børne- og ungepolitik, skolepolitikken, kulturpolitikken, bibliotekspolitikken, ældrepolitikken og en helt ny sundhedspolitik. Sundhedspolitikken skal både være ramme for de kommende års arbejde med sundhed og forebyggelse og grundlag for kommunens dialog med alle dem, der arbejder med sundhed. De nye politikker er blevet til i tæt og god dialog med vores mange interne og eksterne interessenter. Dialogen er en af vores fire værdier og derfor et naturligt værktøj for Silkeborg Kommune, der er en værdibaseret, lærende organisation. Vores tre øvrige værdier - dynamik, kvalitet og sammenhæng - spiller ligeså vigtige roller. Det er de fælles værdier, som vi arbejder ud fra - og som altid kendetegner vores møde med såvel borgere og brugere som samarbejdspartnere. Allerede i 2006 fastlagde vi Silkeborg Kommunes overordnede mission, vision og værdier. I 2007 er målet sat og kursen lagt. Kommunens overordnede opgave er fastlagt i vores mission: Silkeborg Kommune skal gennem demokratiske processer i Byrådet og det omgivende lokalsamfund skabe det bedst mulige grundlag for at leve og virke i vores område. Kommunens ønsker for fremtiden er udtrykt i vores overordnede vision: I Silkeborg Kommune har vi en drøm om et fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder for borgere og erhvervsliv. Med til drømmen hører trivsel, kultur, uddannelse og attraktive bosætningsmiljøer for alle. Vi har i 2007 lavet både den overordnede udviklingsstrategi Silkeborg Kommune - et kreativt fællesskab og den mere operative Silkeborg Kommunes erhvervsudviklingsstrategi Begge rummer særlige fokus- og indsatsområder, en række overordnede pejlemærker og en klar retning for udviklingen i Silkeborg Kommune og ikke mindst for fremtidens erhvervsliv. Vores erhvervsstrategier fastlægger, hvordan og i hvilken retning vi ønsker at bidrage til udviklingen af Silkeborg Kommune i et aktivt samarbejde med erhvervslivet og fastholde og styrke vores status som et attraktivt erhvervsområde. Strategierne støtter og styrker Silkeborg Kommunes overordnede mission om at skabe det bedst mulige grundlag for at leve og virke i vores område. Alt det og meget andet fortæller vi mere om i denne årsberetning for Jeg håber, at du har fået lyst til at læse mere om vores mange aktiviteter på de følgende sider. Med venlig hilsen Jens Erik Jørgensen borgmester 1. Kultur med udsyn Sundhed med KRAM Børn og Unge med fremdrift Undervisning med rummelighed Ældre og handicappede med glæde Social og arbejdsmarked med nærhed Borgerservice med synlighed Bolig, erhverv og trafik med mod Forsyning med garanti Organisation og personale med sjæl...20 økonomisk beretning...22 oversigter...24 noter...31 Fototema i år er bygningsdetaljer og spændende arkitektur fra Silkeborg Kommune

2 1. Kultur med udsyn 3 2 Kulturpolitik 2008 Byrådet i Silkeborg Kommune vedtog i efteråret Kulturpolitik Det er en politik, der både bygger på et samlet fundament fra de fire gamle kommuner og ser fremad for at søge nye fælles pejlemærker for kulturlivet. Kulturpolitikken har søgt svar på en række vitale spørgsmål som fx: Hvem er vi kulturelt i den nye storkommune? Hvad kendetegner os nu? Hvad er vores stærke sider? Og måske allervigtigst - hvilke visioner skal vi have for kulturlivet i vores nye kulturelle fællesskab i Silkeborg Kommune? Bred dialog Kulturpolitik 2008 er resultatet af et intensivt arbejde, der har varet fra maj til oktober 2007 med to dialogmøder i august måned. Her støbte vi fundamentet til politikken. Vi har hele tiden været i tæt sparring med Silkeborg Kulturråd, og borgerne har løbende kunnet følge arbejdet på kommunens hjemmeside og på vores biblioteker. Kulturvision Vi ønsker et mangfoldigt kulturliv, der med udgangspunkt i kommunens identitet skabes af kvalitetsbevidste frivillige og professionelle. Et stærkt internationalt udsyn øger dynamikken i kulturlivet, så det udvikler sig i åben dialog med omverdenen. Værdier, mål og indsatser Kulturvisionen hænger sammen med en række særlige værdier: mangfoldighed, dynamik, kvalitetsbevidsthed, identitet, frivillighed og internationalt udsyn - som voksede frem i arbejdet med kulturpolitikken. Værdierne har været et vigtigt udgangspunkt i vores arbejde med at indkredse målene. De har også skabt grundlaget for de områder, hvor vi vil gøre en særlig indsats. De syv områder er: 1) Kulturtilbud til alle 2) Samspil mellem kultur, uddannelse og erhverv 3) Formidling 4) Talentudvikling 5) Markante kultursatsninger 6) Opkvalificering af det frivillige arbejde 7) Internationalt samarbejde. Frem til maj 2008 vil vi arbejde på det allervigtigste: Den Kulturpolitiske Handlingsplan. Den skal sætte konkrete handlinger på vores indsatser, og på hvordan borgernes kulturelle hverdag i fremtiden vil udfolde sig. Se hele kulturpolitikken på Vores første bibliotekspolitik Silkeborg Byråd vedtog mandag 24. september 2007 Kommunens første bibliotekspolitik. Den nye politik er også en del af udviklingsstrategien Silkeborg Kommune - et kreativt fællesskab. Biblioteks politikken er den første af sin slags i Silkeborg Kommune. I de kommende år vil den både resultere i et mere udfarende bibliotek - og et bibliotek, som i endnu højere grad sætter brugerens behov i centrum. Bibliotekspolitikken er blevet til på baggrund af en lang række samtaler med alle de ansatte i biblioteket og med 18 særligt udvalgte grupper; bl.a. flygtninge og indvandrere, ældre, unge, frivillige, studerende, erhvervs- og kulturliv samt kommunens konsulenter, direktion og politikere. Resultaterne er en biblioteks politik, der både tager udgangspunkt i brugernes behov, i Silkeborg Kommunes værdier og strategier - og i den nationale strategi for en dansk biblioteksudvikling. Se hele bibliotekspolitikken på Silkeborg Biblio tekernes hjemmeside Fremtidens Bibliotek Silkeborg Bibliotek gennemførte i 2007 på biblioteket i Gjern et projekt med selvbetjening, som supplement til den almindelige perso nalebetjente åbningstid. På den måde var der adgang til biblioteket i 60 timer om ugen. Projektet blev bl.a. gennemført med et tilskud på kr. fra Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje. Brugerne var så tilfredse med forsøget med selvbetjening i Gjern, at de nu ønsker det gjort permanent. Der er også ønsker om, at åbningstiden omfatter weekender og i øvrigt starter klokken otte, så bl.a. skolen kan bruge biblioteket allerede fra morgenstunden. Udlånstallet på Gjern Bibliotek er i forsøgsperioden steget med 46,9 procent. Silkeborg Dukketeaterfestival Festival of Wonder Myte, Marionet og Menneske var det tema, der lokkede folk til dukketeaterfestival i dagene november Festivalen lagde vægt på eksperimenterende og nyskabende forestillinger. Silkeborg Dukketeaterfestival er med sit høje kvalitetsniveau og internationale udsyn en begivenhed, der trækker dukketeaterentusiaster til fra hele Danmark. Festivalens højdepunkter var danmarkspremieren på Vampyr af den hollandske Neville Tranter fra Stuffed Puppet theatre, The Fingerman af Teatro Gaia fra Peru og Djævlens Dans af franske Cinerama. Der blev også vist internationale gæstespil fra Belgien, Spanien, Israel, Tjekkiet og Norge. Fakta om dukketeaterfestivalen 100 forestillinger af 25 teatre fra 10 lande. Alle skoler i Silkeborg Kommune fik mindst en forestilling. Daginstitutionerne har afholdt 22 forestillinger børn og voksne har set forestillingerne. Læs mere på Mosaikken er et videnslærings og kulturhus i Kjellerup på knap 3000 m², indviet 9. oktober Bibliotek, biograf og 10. klasse center er placeret her sammen med en række lokaler og facili teter til kulturog fritidsformål for kommunens borgere. På 1. sal har skolens og bibliotekets administration og medarbejdere til huse.

3 2. Sundhed med KRAM Énfamilieshus i Silkeborg præmieret i Med sin enkelhed, helt ned i detaljerne, fremstår huset som en flot skarp kontrast til det bølgende grønne landskab 5 Sundhed for alle 4 Byrådet godkendte i september måned 2007 Silkeborg Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken henvender sig til alle borgere i kommunen. Den har særlig fokus på sundhed og trivsel blandt børn og unge, socialt udsatte borgere og borgere med kroniske lidelser. Et vægtigt mål med sundhedspolitikken er at give borgerne et KRAM. Det betyder, at Silkeborg Kommune vil arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse inden for områderne; Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Silkeborg Kommune er nu ved at omsætte sundhedspolitikken til konkrete initiativer og aktiviteter i samarbejde med bl.a. frivillige foreninger, Regionshospitalet Silkeborg og praktiserende læger. I 2007 er der sat sundhedsprojekter i gang med bl.a. overvægtige børn, tobaksforebyggelse og rygestop, uddannelser for mennesker med kronisk sygdom, forebyggelse af alkoholmisbrug og forebyggelse af sygefravær pga. psykiske lidelser. Silkeborg Kommune har også ansat en praktiserende læge som praksiskonsulent i Konsulenten skal medvirke til, at dialogen og samarbejdet mellem kommunen og de praktiserende læger bliver styrket. Desuden skal praksiskonsulenten rådgive kommunen i forbindelse med udvikling af nye projekter inden for sundhedsfremme og forebyggelse. søvilla

4 3. Børn og Unge med fremdrift 7 6 Moduler, åbningstider og ferier Silkeborg Kommune indførte 1. februar 2007 en modulordning, nye åbningstider og fælles feriepasning for alle kommunens daginstitutioner. Efter et halvt års forløb blev der gennemført en evaluering, hvor alle institutionsledere og forældre deltog. Den viste, at der blandt forældrene var en vis utilfredshed med institutionernes åbningstid og med antallet af dage, hvor den lokale institution var lukket. Forældrene pegede i stedet på en mere fleksibel modul ordning som dét, der bedst kunne dække forældrenes behov i hverdagen. Forældrenes ønske blev hørt. Ved årsskiftet blev der indført en fleksibel modulordning i alle daginstitutioner, hvor forældrene frit kan vælge det pasningsmodul, de har behov for, og selv fordele det valgte antal timer ud over en 14 dages periode. Ordningen har tilgodeset behovene hos fx forældre med skiftende arbejdstider og familier med mindre behov for pasning. Åbningstiden er forøget med 1/2 time om ugen. Den fælles feriepasning er desuden lagt om, så der nu er et åbent pasningstilbud i hvert af de fire geografiske områder i kommunen, når den lokale institution holder lukket. Nye tider i skolesundhedsplejen Silkeborg Kommune har i de seneste år udviklet og afprøvet forskellige nye måder og metoder for sundhedsplejens arbejde i skolen. Sundhedsplejen har fx valgt at sikre kvaliteten af arbejdet på skolerne ud fra nyeste viden om formidling af sundhed. Man har også styrket arbejdet med de sundhedsfremmende aktiviteter og med at anerkende børns og unges indsats. Det har bl.a. betydet, at der er kontakt til det enkelte barn hvert år for at skabe god sammenhæng, tillid og dialog. Det nye serviceniveau i skolesundhedsplejen: Indskoling (0.-3. klasse) Sundhedssamtaler og undersøgelser med barn, forældre og sundhedsplejerske. Sundhedsundervisning i klasse eller i gruppe. Mellemtrin (4.-6. klasse) Sundhedssamtaler med sundhedsplejerske på to af klassetrinene. På et klassetrin undervisning i klasse eller i grupper. Udskoling (7.-9. klasse) Sundhedssamtaler med sundhedsplejerske på to af klassetrinene. På et klassetrin sundhedsundervisning i klasse eller i grupper. Der er tæt samarbejde med familier og lærere om børn med særlige behov. Skolesundhedsplejen hjælper disse børn ved at tilbyde ekstra samtaler eller ved at henvise dem til andre, der kan hjælpe. Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Sammenlægningsudvalget i Silkeborg Kommune vedtog i oktober 2006 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Politikken blev sendt i høring i foråret Efter vedtagelsen nedsatte Silkeborg Kommune Koordinationsgruppen for Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik (KSBU). Koordinationsgruppen består af repræsentanter fra ledelsen og faggrupper fra de afdelinger, der arbejder med børn, unge og familier (dvs. Skoleafdeling, Børne- og Familieafdeling og Handicapafdeling). Gruppens opgave er bl.a. at implementere Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, igangsætte forsøgs- og udviklingsprojekter samt udvikle den forebyggende og tværfaglige indsats m.m. KSBU har holdt møder hver måned i Her er snitflader og fælles opgaver for de tre afdelinger blevet vendt, og der er skabt overblik over opgaven med implementering af politikken. Gruppen har også stået for høringsprocessen og den efterfølgende revidering af Børneog Ungepolitikken. Den blev endeligt vedtaget af Byrådet i november KSBU har også fastlagt retningslinjerne for at anvende midler til det projekt- og udviklingsarbejde, der retter sig mod den forebyggende og tværfaglige indsats. KSBU har desuden lavet en plan for implementering af politikken. Planen bliver sat i gang i foråret 2008 ved at etablere netværksgrupper i hele Silkeborg Kommune. Børneinstitution præmieret i Bygningens hvide gang rummer mange varierede detaljer (indskudte hemse, nicher, legekroge m.v.) som giver et oplevelsesrigt hus for børn. &

5 4. Undervisning med rummelighed 9 8 Skolepolitikken Den gode skole Byrådet vedtog i efteråret 2007 skolepolitikken Den gode skole. Den beskriver, hvad der skal kendetegne den gode skole i kommunens skolevæsen frem til år Silkeborg Kommunes vision for skoleområdet fortæller, at vi drømmer om et skolevæsen, der sikrer den enkelte det bedste faglige og menneskelige udbytte. Drømmen har afsæt i et anerkendende menneskesyn og et forpligtende fællesskab. Skolepolitikken er en naturlig opfølgning på Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik og Silkeborg Kommunes værdier. Arbejdet med skoleområdet i 2007 har betydet, at vi i 2008 og fremefter vil arbejde med 10 fokusområder indenfor faglighed, rummelighed, anerkendende læringsmiljøer og arbejdsmiljøer samt synlighed og dokumentation. Vi vil udvikle et kommunalt skolevæsen, som vi kan være stolte af, og hvor børn og unge får mulighed for at mestre deres egen tilværelse og livet i skolen. Der vil blive gennemført et kommunalt udviklingsprogram i 2008, som skal sikre implementering af skolepolitikken over de næste år. Kvalitetsrapport 2007 Skolevæsenets kvalitetsrapport for skoleåret er lavet efter krav fra Undervisningsministeriet. Rapporten beskriver vores rammer for skolernes arbejde, de pædagogiske processer og resultaterne af arbejdet. Den viser, at vores resultater på skoleområdet i Silkeborg Kommune ligger højere end de resultater, som Undervisningsministeriet forventer. Den fortæller også om generelt gode tendenser i udvikling og drift af kommunale skoler. Kvalitetsrapporten rummer også en række anbefalinger til udvikling af skolerne. Anbefalingerne er med i de institutionsaftaler, som Skoleafdelingen har indgået med skolerne for De er desuden en del af Skoleafdelingens udviklingsprojekter for alle skolerne i det kommende skoleår. Kvalitetsrapportens afsnit om rammebetingelser og pædagogiske processer vil blive videreudviklet i 2008 og Skolestrukturdebat Skoleafdelingen stod i 2007 for Silkeborg Kommunes debat om en ny skolestruktur. Baggrunden var et politisk ønske om en skolestrukturdebat. Skoleafdelingen satte derfor fokus på en række forskellige muligheder og udfordringer i en ny skolestruktur, som politikerne efterfølgende formulerede som forslag til mulige ændringer af skolestrukturen. Skolestruktur var til høring og debat i efteråret Debatten var åben for alle, og indlæggene var mange. Da høringsperioden og de mange skolemøder var overstået, besluttede Byrådet at videreføre alle skoler i kommunen. De små skoler fik overført deres 7. klasser til overbygningsskolerne, og der blev gennemført ændringer af, hvilke skoler specialklasserne skulle høre til. Trapperummet på vestergade 9A er et pragtstykke af de usædvanlige. Her udfolder arkitekt og bygherre sig samtidig. Arkitektens fantasifuldhed, viden og faglige dygtighed understøtter bygherrens ønske om et unikt og moderne hus. Arkitekt Anton Rosen Murmester Chr. Nielsen 1898

6 5. Ældre og handicappede med glæde Hovedindgang på hovedbygningen på Løvenholt, Salten. Hovedbygningen er opført i 1830 erne, mens trappen er opført i tegnet af ark. Godfred Tvede 10 Ældrepolitik Byrådet vedtog i december 2007 Silkeborg Kommunes nye ældrepolitik. Formålet med den nye ældrepolitik er at sætte rammerne og afstikke retningen for de kommende initiativer og indsatser på ældre området. Ældrepolitikken er således et vigtigt arbejdsredskab for både politikere, ledere og medarbejdere i kommunen. Hensigten er, at de beslutninger vi træffer, og de handlinger vi sætter i gang, alle ligger indenfor ældrepolitikkens rammer. Forud for vedtagelsen af ældrepolitikken er der blevet holdt otte dialogmøder i samarbejde med Ældrerådet. Her havde borgere, brugere, pårørende og medarbejdere mulighed for at deltage i debatten. Vi inviterede også til et særligt dialogmøde med de frivillige organisationer for at høre deres synspunkter. Ældrepolitikken indeholder 11 indsatser: Rekruttering og fastholdelse af personale Specialisering og decentralisering Forebyggelse og sundhedstilbud på ældreområdet Frivillighedsområdet Botilbud, plejecentre mv. til ældre (inkl. en om- og udbygningsplan) Befordring Mad til ældre Hjemmehjælp Genoptræning og hjælpemidler Vedligeholdende træning Forebyggende og aktiverende tilbud. Ny struktur på ældreområdet Byrådet vedtog i december 2007 en ny struktur på ældreområdet. Formålet med den nye ældrestruktur er, at den skal understøtte ældrepolitikken og Ældre og Sundhedsudvalgets mission og vision. Politikken skal også hjælpe med at håndtere de mange udfordringer ældreområdet har og vil få fremover: Flere ældre Ældre med andre behov og forventninger Nye opgaver med fx træning, hjælpemidler og forebyggelse Fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere Sikring af en stærk og bæredygtig faglighed Styrkelse af udvikling, sammenhæng i organisationen, evaluering, kvalitetsudvikling, vidensdeling og koordinering. Den nye struktur på ældreområdet tager afsæt i dét, vi kalder Sandhedens øjeblik. Øjeblikket er kendetegnet ved dialog, ligeværdighed, fleksibilitet, handlekraft, tillid og tværfaglighed. Det er dét øjeblik, hvor vores værdier og kvaliteter bliver omsat til handling i mødet mellem borger og medarbejder. Det stiller store krav til både medarbejdere og ikke mindst til lederne, der skal være tæt på medarbejderen og have en række vigtige kompetencer. Også ledelsen, den høje faglighed og styringen af økonomien er styrket i den nye struktur. Rent organisatorisk har vi reduceret antallet af ældreområder fra de tidligere otte områder til de nuværende tre områder. Vi har desuden etableret to nye tværgående sektioner, nemlig Rehabiliteringssektionen og Udvikling og forebyggelsessektionen. Derudover har vi fortsat Myndighedssektionen og Økonomi/IT/ administrationssektionen. Serviceharmonisering Vi har arbejdet en del med at tilpasse vores services på ældreområdet, fordi serviceniveauet i de fire gamle kommuner var meget forskelligt. Det har fx været en stor opgave at revisitere den praktiske bistand (rengøring mv.). I alt skal 2835 brugere revisiteres. Ved årsskiftet havde vi revisiteret 78 procent af brugerne - dvs brugere. Plejeboliger Vi har også haft travlt på området for plejeboliger. Kragelund Plejehjem er blevet revet ned, og vi er i gang med at bygge 24 nye plejeboliger med tilhørende servicearealer. Beboerne fra Kragelund Plejehjem har i stedet fået bolig på Gødvad Plejecenter. I sensommeren 2007 indviede vi Gødvad Plejecenter. Centeret består af 40 boliger med leve-bomiljøer og servicearealer. Der er to boliger til ægtepar og 10 boliger til borgere med demens samt 10 midlertidige pladser. Endelig er vi ved at bygge Karolinelundscenteret i Gjern om til 42 boliger med leve-bomiljøer. 18 af boligerne er til borgere med demens. Nye handicaptilbud fra amtet Silkeborg Kommune overtog 11 tilbud til handicappede, da kommunerne blev lagt sammen 1. januar Tilbuddene dækker et område, der spænder lige fra tilbud på børneområdet over dagtilbud til voksne med handicap til brugere af socialpsykiatrien med bo- og døgntilbud til dem. Handicapafdelingen overtog således en række opgaver og har nu også ansvaret for: En specialbørnehave med 10 pladser og et botilbud med 15 pladser til børn og unge To botilbud med 27 pladser og 2 dagtilbud med 51 pladser på socialpsykiatriområdet Seks botilbud med 122 pladser og seks dagtilbud med 259 pladser på voksenhandicapområdet. En del af bo- og dagtilbuddene har vi samlet på samme institution. En tilpasset handicapafdeling I 2007 har vi også arbejdet med ændringer i Handicapafdelingens struktur. Udgangs punktet for vores justeringer har været at etablere særlige faglige miljøer, hvor der er fokus på fælles kultur, størrelse og opgave. Vores hensigt har været at skabe: selvstændige dagtilbud med et godt arbejdsliv selvstændige bomiljøer med fritidstilbud et fagligt miljø for borgere med erhvervet hjerneskade. Ambitionen med tilpasningen af de forskellige opgaver har været at integrere de tidligere kommunale tilbud med de tidligere amtslige tilbud. Hensigten har været at matche viften af tilbud indenfor områderne med socialpsykiatri og handicap med de behov, som kommunens borgere har. Vi fortsætter arbejdet med at tilpasse vores organisation i Silkeborg Kommune har også forpligtet sig til, via den sociale rammeaftale i Region Midtjylland, at levere service til gavn for andre kommuner i regionen, fx driften af Voksenskolen Lysbro. Botilbuddet Horsensvej I efteråret 2007 indviede vi et byggeri på Horsensvej i Salten. Her er fem personer fra et utidssvarende botilbud på Pilen flyttet ind. Århus Amt havde tidligere bygget fire boliger ved siden af nybyggeriet. Ændringerne betyder, at botilbuddet på Pilen nu er samlet. Navnet på botilbudet blev ved indvielsen ændret til Botilbuddet Horsensvej. De nye tider i dag- og døgntilbuddene, herunder de bygningsmæssige forbedringer, er starten på en række nødvendige nybyggerier, nemlig de steder, hvor rammerne også er forældede. 11

7 6. Social og arbejdsmarked med nærhed Alderslyst Kirke. Erik Heides stenskulpturer markerer ankomsten til kirken og forbindelsen mellem sognehuset og kirken. 12 Ny aktiveringspolitik Byrådet godkendte i maj måned 2007 den nye aktiveringspolitik i Silkeborg Kommune. Aktiveringspolitikken indeholder: Nye metoder baseret på tilbuddene i de fire gamle kommuner Nye ideer baseret på de gode erfaringer fra de gamle kommuner. Kommunalreformen har også haft stor betydning for beskæftigelsesindsatsen, fordi kommunernes og statens beskæftigelsesindsatser er blevet lagt sammen i ét nyt system, som nu danner grundlag for de nye jobcentre. Silkeborg Kommunes vision i aktiveringspolitikken er: Et arbejdsmarked, hvor Silkeborg Kommune i samspil med aktører på arbejdsmarkedet skaber beskæftigelse til alle, der kan eller vil. Antal kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit pr. måned i 2007: Kontanthjælpsmodtagere i alt 1227 Heraf aktiverede kontanthjælpsmodtagere 408 Aktiveringsgrad 33 % Vores målsætning er, at aktiveringsgraden bliver øget til 48 procent i Ny frivillighedspolitik Byrådet i Silkeborg Kommune har vedtaget en frivillighedspolitik. Politikken er blevet til i et samarbejde mellem kommunen og de frivillige organisationer i Frivillighedspolitikken er skrevet efter at have været i høring hos frivillige organisationer i Silkeborg-området. Formålet med politikken er at sikre, at det frivillige sociale arbejde også i fremtiden er et værdifuldt supplement til kommunens sociale indsats - og at de forskellige indsatser hænger sammen. I vores frivillighedspolitik har vi beskrevet grundlaget for et godt samarbejde baseret på Kommunens mission og vision for frivillighedspolitikken. Vi har også fokuseret meget på de frivillige foreningers og organisationers ønsker til, hvordan et godt samarbejde skal være. Frivillighedspolitikken er således med til at forbedre den offentlige service ved at samarbejde med og få input fra den frivillige verden, som jo ofte er i tæt kontakt med udsatte mennesker. På den måde har vi skabt rammerne for samarbejdet med de frivillige foreninger og organisationer og lavet konkrete retningslinjer for støtte til det frivillige arbejde. Integrationspolitik Arbejdsmarkedsudvalget tog i starten af 2007 initiativ til en ny integrationspolitik i Silkeborg Kommune. Integrationspolitikken er fortsat ved at blive skrevet, bl.a. i samarbejde med Integrationsrådet og en række andre interessenter og afdelinger, der arbejder med integrationsindsats. Der er nedsat en administrativ styregruppe med repræsentanter fra relevante afdelinger i kommunen. Fakta om integrationen Der var indvandrere i Silkeborg Kommune (pr. 1. januar 2007) Det svarer til 3,2 procent af befolkningen De tre største grupper af indvandrere kommer fra: Irak (17,4 %) Somalia (12,9 %) Ex. Jugoslavien (7,6 %). Misbrugspolitik Silkeborg Kommune har i 2007 også lavet en misbrugspolitik. Det har vi gjort ved at: få overblik over den nuværende indsats på misbrugsområdet komme med forslag til en misbrugspolitik, som lægger rammerne for indsatsen med misbrug af rusmidler og dens konsekvenser. Vi har lagt stor vægt på at involvere både interne og eksterne samarbejds partnere i arbejdet. Mange af vores brugere er også kommet til orde gennem interviews. Antal klienter i løbende ambulant behandling i Alkoholrådgivningen og Misbrugscenter Silkeborg: Alkoholrådgivningen Silkeborg ca.140 klienter Misbrugscenter Silkeborg i længerevarende behandling ca.100 klienter i korterevarende behandling ca. 60 klienter Silkeborg Kommune driver følgende tilbud til socialt udsatte borgere: Godrum gruppen: Akut forsorgshjem 21 beboere Landlyst, længerevarende pleje-botilbud 9 lejligheder Hedebo, skæve boliger 7 lejligheder Lysbro, trænende botilbud 11 døgnpladser Lysbro, bostøtte i eget hjem 21 personer Enghusene, skæve boliger 10 lejligheder 13

8 7. Borgerservice med synlighed 14 Ny Borgerservice fra 2007 Den 1. januar 2007 slog vi dørene op for den nye Borgerservice i Silkeborg Kommune. Siden da har den været meget synlig i forhold til borgerne - ikke mindst fordi Borgerservice nu er borgernes indgang til kommunen. Vi har således lagt mange kræfter i at fortælle borgerne om vores nye princip om én indgang til det offentlige. I Borgerservice har vi arbejdet med de mange henvendelser til Silkeborg kommune. Vi har også haft travlt med at udfylde rollen som vejviser ind til hele vores nye kommune. Det er en opgave, der stadig fylder en stor del af dagligdagen. Det var en spændende opgave at etablere Borgerservice 1.januar 2007 og gøre afdelingen klar til at hjælpe vores borgere. 75 medarbejdere fra 14 forskellige afdelinger fra de fire gamle kommuner skulle til at samarbejde om at levere den bedst mulige service til borgere. Det var en stor udfordring for de fleste. Fx fik vi dagligt mange tusinde telefonopkald. Det var mange flere, end vi havde forventet - og derfor noget af en udfordring at takle. Pas, kørekort og køre- og teoriprøver Borgerservice fik ansvaret for en række af kommunens nye opgaver. Det har fx været pas, kørekort og booking af køreog teoriprøver. De opgaver har fyldt en del. Vi har haft et fint samarbejde med politiet i arbejdet med at løse de nye opgaver. Men der har også været andre nye opgaver, som vi endnu ikke har haft ressourcer til at give den samme opmærksomhed. Det gælder fx opgaven med at administrere fleksydelsesordningen, som vi, ligesom de andre opgaver, overtog fra Staten i januar I fremtiden håber vi på at kunne tilbyde borgerne flere muligheder for selvbetjening, fx indenfor dagpasningssystemet og sygesikringssystemet. Det er planen, at borgerne i langt højere grad skal kunne betjene sig selv via forskellige blanketter på kommunens hjemmeside i lighed med de muligheder, der allerede er etableret her for borgerne. 15 Det har vi bl.a. haft travlt med i Borgerservice: flytninger fordelt på følgende måde: Interne flytninger 9453 personer Tilflyttere 3919 personer Fraflyttere 3700 personer Genindrejse 276 personer Indrejse 347 personer Udrejse 353 personer udstedelser af blå og gule sygesikringskort, pas, kørekort, teori- og køreprøver udbetalinger af boligstøtte, boligydelse og lån til indskud udbetalinger af førtidspension og folkepension udbetalinger af barselsdagpenge udbetalinger af underholdsbidrag og børnebidrag opskrivninger til daginstitutioner beregninger af økonomisk og pædagogisk friplads. Passagen ved Jyske Bank formidler et flot kig fra bymidten til søen. Den stramme udformning danner en flot kontrast til naturen og kunstværkerne.

9 8. Bolig, erhverv og trafik med mod Bilernes hus præmieret i 2006 Bygningens farve- og materialevalg forstærker bygningens signalværdi. Udstillingskarnapperne medvirker til at opdele den lange facade, og alle indgange markeres med en rød portal 16 Ny kommuneplan er på vej Silkeborg Byråd har sat arbejdet med en ny kommuneplan i gang. Det er Teknikog Miljøafdelingen, der er tovholder på dette arbejde. Kommuneplanen følger op på vores planstrategi. Når vi er færdige med kommuneplanen, vil den være den samlede plan, der fastlægger vores overordnede mål, retningslinjer og rammer for udviklingen i kommunen. Den kommende kommuneplan vil både i indhold og omfang blive vores hidtil mest omfattende. Kommunen er blevet større, og i forbindelse med kommunalreformen har vi overtaget en række planlægningsopgaver fra amterne. En stor del af de planbestemmelser, der tidligere var en del af regionplanerne, skal nu med i kommuneplanen. Kommuneplanens indhold I kommuneplanen redegør vi for og planlægger vores fremtidige bymønster, og hvordan vi forventer, at byerne bl.a. udvikler sig: hvor og hvor meget byen skal udvikle sig bestemmelser for at placere særligt store anlæg retningslinjer for det åbne land beskrivelser af nye trafikanlæg. Erhvervsudviklingsplanen skal også skrives om, så den passer til rammerne for den fysiske udvikling. Her vil motorvejen og dens nære omgivelser især komme til at spille en rolle i planerne for de land- og byområder, som støder op til den kommende motorvej - både i forhold til trafikken og byudviklingen. Naturen og de bevaringsværdige kulturmiljøer i Kommunen vil også få en væsentlig plads i vores plan. Vi vil også lave et særligt afsnit om arkitektur, bl.a. med en højhusstrategi for Silkeborg By. Organisering Teknik- og Miljøafdelingen laver kommuneplanen i et samarbejde med en række andre afdelinger i kommunen. Hensigten er at koordinere de planlagte indsatser og gøre alle opmærksomme på vores mål på tværs af kommunen. Vi har nedsat en styregruppe og en række projektgrupper, der skal tage sig af det daglige arbejde. Plan- og Miljøudvalget bliver løbende konsulteret. Det sker fx, når der er behov for politiske meldinger om indhold og retning for en geografisk eller tematisk plan. Eller det sker, når der er brug for at drøfte forskellige og måske modsatrettede interesser. Borgerinddragelse Lokalråd og -foreninger, enkeltpersoner og grundejere har mulighed for at komme med ideer og forslag frem til den 5. april I Teknik- og Miljøafdelingen har vi allerede modtaget en række bidrag, og det strømmer fortsat ind med forslag. Vi forventer også, at der i efteråret 2008 bliver mulighed for, at lokalråd, borgergrupper, investorer og projektmagere kan få møder med Plan- og Miljøudvalget, når der er ved at tegne sig et mere klart billede af indholdet i kommuneplanen. Politisk behandling Det er Byrådet, som har det overordnede ansvar for kommuneplanen. Byrådet sender forslaget til kommuneplanen ud, og det er Byrådet, der godkender den endelige kommuneplan på baggrund af de indsigelser og bemærkninger borgerne kommer med. Byrådet fik i september 2007 en orientering om starten på arbejdet. Inden vi sender forslaget til kommuneplanen ud i høring hos borgerne, skal Byrådet drøfte forslaget. Det kommer til at ske på et todages temamøde i november Vi håber på at sende forslaget til kommuneplanen ud i høring i foråret 2009, og at Byrådet vedtager kommuneplanen endeligt inden sommeren Køb og salg af ejendomme Staben for Ejendomme og Intern Service har i hele 2007 løbende købt ejendomme op til byudvikling. Vi har således købt ejendomme for 35 mio. kr. Vi har også solgt mange parcelhusgrunde og der har været et rekordstort salg af erhvervsjord. Der er solgt 107 parcelhusgrunde og for 26 mio. kr. erhvervsjord. Den store købelyst har betydet, at det har været vanskeligt at skaffe nye arealer til salg, bl.a. fordi vi først skal igennem en kommuneplanlægning, før vi kan udstykke jord til fx erhverv. Kommunen har i øjeblikket erhvervsarealer til salg i Thorning, Kjellerup og Fårvang. Til gengæld er der udsolgt af erhvervsarealer i de områder, der omfatter de gamle Silkeborg og Them Kommuner. Byggeri med vokseværk I 2007 gik vi også i gang med renoveringen af 760 almene familieboliger på Resedavej og Lupinvej i Silkeborg. Ejendommene får nye tage, nye facader med skærmtegl og større altaner, og der kommer store forbedringer af opholdsarealerne. Landsbyggefonden, Arbejdernes Andels-Boligforening, Arbejdernes Byggeforening og kommunen yder støtte til renoveringen. Arbejdernes Andels-Boligforening er ved at udvide Silkeborg Seminarium på Århusbakken i Silkeborg med byggeri af 30 almene ungdomsboliger. I Kragelund har vi revet det gamle plejehjem ned for i stedet at bygge 24 almene ældreboliger og et servicecenter. Erhvervsudvikling med ambitioner I 2007 startede vi arbejdet med at synliggøre Silkeborg Kommunes Erhvervsudviklingsstrategi gennem en række konkrete initiativer. Det har vi gjort via Erhvervspolitisk Handleplan 2007 og ved at lave aftaler med de lokale erhvervsfremmeaktører om, hvordan vi sammen kan gennemføre initiativerne. Vi har således lavet både strategien og handleplanen i et tæt samspil med en bred vifte af aktører med interesse i en fortsat positiv erhvervsudvikling i Silkeborg Kommune. Handleplanen indeholdt i alt 19 konkrete initiativer og to tværgående temaer om øget synlighed og oplevelsesøkonomi, der kan være med til at fastholde og styrke væksten i kommunen. De konkrete initiativer har fx været at: etablere et udviklingsmiljø for ITvirksomheder på Ferskvandscentret i Silkeborg danne et netværk, SmagSilkeborg, af lokale fødevareproducenter gennemføre et udviklingsforløb, Vækstparat Silkeborg, for områdets virksomheder. De fleste af initiativerne er allerede blevet gennemført med stor opbakning og positiv effekt. Enkelte initiativer vil blive gennemført i I 2007 har vi desuden arbejdet med Silkeborg Kommunes udviklingsstrategi, Silkeborg Kommunes landdistriktspolitik samt et stort regionalt erhvervsudviklingsprojekt om oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Sidstnævnte forventer vi at sætte i gang marts Trafik med smutveje Usikkerheden om placeringen af motorvejen mellem Bording og Låsby har været en udfordring i vores arbejde med by- og erhvervsudviklingen i Silkeborg Kommune. Den manglende beslutning om den endelige linjeføring har gjort vores planlægning svær og bl.a. betydet, at vi ikke har kunnet tilbyde en stribe virksomheder, som gerne vil slå sig ned i og omkring Silkeborg, et konkret stykke erhvervsjord. Der har været tale om en både kritisk og uhensigtsmæssig situation, som det desværre har været svært for os at håndtere. Vi har i 2007 taget en række initiativer, der skal råde bod på situationen. Formålet har været at sikre, at Silkeborg Kommune, når Folketinget vedtager linjeføringen, kan komme videre med den fysiske planlægning. Vi håber, at Silkeborg Kommune i umiddelbar forlængelse af beslutningen om motorvejen hurtigt kan komme videre med bl.a. planlægning af et nyt kreativt og visionært erhvervsområde i Hårup lige øst for Silkeborg by. Den kommende motorvej kommer også til at betyde en del for en række boligområder. Også her er situationen præget af stor usikkerhed og en venten på at komme videre. Alt for mange boligejere har desværre i årevis måtte leve med usikkerheden om motorvejens endelige linjeføring. Det har også været årsagen til, at en stribe boligprojekter er sat i bero. 17

10 9. Forsyning med garanti I den tidligere administrationsbygning på Papirfabrikken har firmaet Deloitte deres Silkeborg afdeling. Foran bygningen står en af Keld Moseholms karakteristiske skulpturer som viser hårdtarbejdende mænd der skubber en papirrulle. Skulpturen er skænket af de tidligere arbejdere på Papirfabrikken. 18 Godkendelse af affaldsplan for Silkeborg Kommunes nye affaldsplan for var til offentlig høring fra 11. december 2006 til 5. februar I forbindelse med høringen husstandsomdelte vi foldere. Høringen gav omkring henvendelser fra borgere og interesseorganisationer. Det er Forsyningsafdelingen, der har stået for arbejdet med den nye affaldsplan. Efter at vi i Forsyningsafdelingen havde taget højde for de bemærkninger og forslag, som høringen havde givet, blev planen endeligt vedtaget i Byrådet 26. marts Affaldsplanen er vores grundlag for en ressource- og miljømæssig bæredygtig håndtering af affaldet i Silkeborg Kommune. Vi regner med at være færdige med at gennemføre en række justeringer og ændringer 31. december Vores håndtering af affald vil herefter ske efter følgende principper: Alle indsamlingsordninger bliver administreret af Forsyningsafdelingen i Silkeborg Kommune Restaffald bliver opsamlet i beholdere på hjul og indsamlet hver 2. uge Betaling for restaffald skal ske i forhold til beholderens størrelse Indsamling af grønt affald skal indstilles (skete i 2007) I bymæssig bebyggelse med mere end 360 indbyggere vil papir blive opsamlet i beholdere på hjul på den enkelte ejendom. Beholderne vil blive placeret ved skel og blive tømt 12 gange om året. Nye tider for dagrenovationsordningen i kommunen Indsamlingen af dagrenovation i de tidligere Them og Gjern Kommuner blev varetaget af henholdsvis Renosyd I/S og Renosyv I/S. I 2007 har Forsyningsafdelingen forhandlet om selv at indsamle dagrenovation i Silkeborg Kommune. Forhandlingerne i Gjern-området skete med Renosyv I/S og i Them-området med Renosyd I/S. Borgerne i Them og Gjern har ikke mærket nogen ændringer i Alle væsentlige ændringer i forbindelse med affaldsplanen og harmoniseringen vil først ske i Vores nye måde at håndtere affald på betyder bl.a., at affaldsspande på hhv. 90, 140, 190 og 240 liter i 2008 vil erstatte de steder, hvor der tidligere var affaldssække. Borgerne vil løbende blive orienteret om de aktuelle ændringer. Sorterings- og opbevaringsplads for genanvendeligt affald I efteråret 2007 tog vi en m² stor sorterings- og opbevaringsplads til genanvendeligt affald i brug på Affaldscenter Tandskov. Pladsen gør det muligt at samle genanvendeligt affald fra genbrugspladserne på ét sted. Det er en fordel, når vi skal transportere affaldet videre. Pladsen åbner også op for, at erhverv kan aflevere sorteret affald på pladsen og få det vejet ind som genanvendeligt affald. På den måde bliver de genanvendelige affaldstyper fra erhverv ikke pålagt statsafgift, og det betyder, at prisen bliver væsentligt lavere. Vi forventer, at mængden af genanvendeligt affald, som kan afsættes uden sortering til modtageanlæggene, vil vokse. Økonomien ved afsætningen vil også blive langt bedre, fordi vi kan transportere større mængder på de enkelte læs og på den måde få bedre fragtpriser. I starten er der følgende typer affald på pladsen: Rent træ PVC-plast Plast fra landbrug Imprægneret træ Dæk Vi forventer snart at få flere affaldstyper på pladsen, fx gips og plasthavemøbler. Strategiplan for den fremtidige rensning af spildevand Forsyningsafdelingen har også lavet en strategiplan for den fremtidige rensning af spildevand. Vi har planer om en vidtgående centralisering af spildevandsrensningen i Silkeborg Kommune. Den skal være baseret på Søholt og Truust Renseanlæg - og i en årrække også Them Renseanlæg. Det betyder, at Kjellerup Renseanlæg vil blive nedlagt. Spildevandet vil i stedet blive pumpet til Truust Renseanlæg. Vi planlægger også på længere sigt at nedlægge Them Renseanlæg. Spildevandet herfra vil blive pumpet til Søholt Renseanlæg. På samme måde nedlægges en række mindre anlæg. Vi har vurderet, at det er den bedste løsning på langt sigt. Løsningen indebærer en lang række fordele, bl.a. lavere årlige omkostninger, større fleksibilitet og bedre overvågningsmuligheder. Større renseanlæg er også mere robuste overfor varierende belastninger og usædvanlige spildevandtyper. Renseanlæggene renser hvert år over m³ spildevand for borgerne i Silkeborg Kommune. Selve omlægningen fra de i dag 17 renseanlæg til kun to og i en årrække tre renseanlæg, vil ikke få nogen praktisk betydning for borgerne 19

11 Organisation og Personale med sjæl Personalepolitik og det hele menneske Silkeborg Kommune er en værdibaseret, lærende organisation. Vores hverdag bygger på de fire værdier: Dialog, Dynamik, Kvalitet og Sammenhæng. Værdierne er en del af vores overordnede personalepolitik og de seks delpolitikker, som blev kørt ind i hele vores organisation i Personalepolitikkerne bygger generelt på begreber og holdninger som fx det hele menneske, sundhed og uddannelse og udvikling af kompetencer. Vi har også arbejdet med vores seniorpolitik. Silkeborg Kommune ønsker en god og fleksibel overgang mellem arbejds liv og pensionistliv. Seniorpolitikken giver en række muligheder for at tage hensyn til de ansattes ønsker, og for at bevare deres viden og kompetencer så længe som muligt i vores organisation. Silkeborg Kommune er en arbejdsmiljøcertificeret virksomhed. Her er vores sundheds- og arbejdsmiljøpolitik en vigtig hjørnesten. Det skal være sundt at arbejde i Silkeborg Kommune. Derfor er bl.a. rygepolitik og alkoholpolitik vigtige delpolitikker til vores sundheds- og arbejds miljøpolitik. Vi har også arbejdet meget med at bringe antallet af sygedage ned. Vi har både lavet en syge- og fraværspolitik og søgt og fået bevilget midler fra Forebyggelsesfonden til at afprøve 10 forskellige metoder, der måske kan nedbringe sygefraværet. Projektet starter i april 2008 og varer et år. Projektet skal evalueres, bl.a. for at vi bagefter kan fortsætte med at bruge de mest effektive metoder i vores organisation. Udvikling af ledere i Kommunen Silkeborg Kommune har gennem hele 2007 forberedt en ledelsesreform, der bliver gennemført i Målet er at styrke vores lederes kompetencer, så de står stærkere rustet til fremtidens udfordringer. Ledelsesreformen indeholder tre områder: 1. Grundlag og kodeks for god ledelse 2. Program for en samlet uddannelse til ledere 3. Ledelse som fast punkt på dagsordener. Vi sætter også en række initiativer i gang, der skal støtte den enkelte leder i hverdagen. Det er fx netværksgrupper, lederudviklingssamtaler og ledervurderinger. Initiativerne vil sammen med en solid uddannelse og træning give vores ledere en god basis til fremtidens krav. Den store flyttedag Da den nye Silkeborg Kommune blev født den 1. januar 2007, blev 750 medarbejdere fysisk flyttet rundt mellem de fire tidligere rådhuse. Flytningen foregik mellem jul og nytår. Målet var, at alle arbejdspladser skulle stå klar med skrivebord, kontorstol, PC og telefon 3. januar Det lykkedes næsten. I løbet af året har vi lavet forskellige tilpasninger. Planer for plads til alle i rådhuset Byrådet ønsker, at alle administrative med - arbejdere hurtigst muligt skal samles i Rådhuskomplekset på Søvej 1-3 i Silkeborg. I dag er de spredt ud i fem forskellige administrationsbygninger. Derfor gik vi i 2007 i gang med at finde ud af, hvordan vi skaffer plads til alle. I vores planer indgår, at Medborgerhuset skal flytte fra Søvej 3 til Bindslevs Plads, så administrative medarbejdere kan rykke ind i stedet - og at Rådhuset skal udvides for at skabe plads til endnu flere. Styring af udvikling, service og økonomi I Silkeborg Kommune ønsker vi ens standarder og serviceniveau for alle i vores nye kommune. Derfor har vi taget en helt ny styringsmodel i brug. Også den tager udgangspunkt i vores fire værdier: Dialog, Dynamik, Kvalitet og Sammenhæng. Styringsmodellen bygger på et princip om, at der skal være plads og rum til dialog om udvikling, økonomi og service mellem politikere, borgere, institutionsbestyrelser, ledere og medarbejdere hele året - og især ved budgetlægningen. Styringsmodellen skal også støtte kvaliteten af vores ydelser, fx ved at vi vurderer effekten af vores arbejde, laver politisk dokumentation og sammenligner os med andre kommuner. Den politiske styring af vores kommune skal skabe sammenhæng og helhedstænkning på tværs af kommunen. Derfor har Byrådet en vigtig rolle, når vi formulerer de mål, der ligger til grund for styringen af kommunen. Sådan har vi arbejdet med vores styringsmodel: Byrådet har holdt målseminar og fastsat de største politiske emner for det kommende år - både for hele kommunen og på tværs af områ - derne eller direkte rettet mod et enkelt område. Vores fagudvalg har prioriteret økonomien og fastlagt serviceniveauet igennem aftaler mellem fagudvalgene og afdelingscheferne. Vi har lavet konkrete aftaler mellem afdelingschefer og institutioner, efter at budgettet er vedtaget i oktober Vi har omsat vores politiske mål og forvent ninger til udviklingsaktiviteter og drift. Detalje fra gavlen af et udhus opført i 1927 på Vrads Sande, - tidligere et yndet udflugtsmål - nu meditationscenter. Det originale smedede dørhåndtag sidder i døren til restauranten fra 1920 på Vrads Sande 21

12 Økonomisk beretning Økonomisk beretning Anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis GENERELT Silkeborg Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Velfærdsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabspraksis for fysiske aktiver er detaljeret fastsat i bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper. Regnskabet er udarbejdet som et totalregnskab, der omfatter samtlige indtægter, omkostninger og kapitalposter. INDREGNING AF indtægter, UDGIFTER OG OMKOSTNINGER Indtægter indregnes så vidt muligt i regnskabsopgørelse og resultatopgørelse i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår de vedrører, forudsat de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter med udgangen af februar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i det/de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet/endeligt færdigopført og klar til anvendelse, d.v.s. anlægsregnskabet er godkendt af Byrådet. MOMS Som hovedregel indregnes indtægter og udgifter/omkostninger eksklusiv moms. Der sondres mellem to former for moms: Registreret moms, dvs. moms, der afregnes med SKAT i forbindelse med momsregistreret virksomhed, eksempelvis forsyningsområdet. Købsmoms, dvs. kommunens øvrige momsudgifter, som refunderes via momsrefusionsordningen. MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER I balancen er indregnet alle materielle anlægsaktiver, hvor kostprisen svarer til eller overstiger kr. og levetiden er over 1 år. Ikke operative og infrastrukturelle aktiver er ikke indregnet Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Silkeborg Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), er optaget i balancen indregnet til kostpris. HENSATTE FORPLIGTELSER I balancen er indregnet beløb til imødegåelse af pensionsforpligtelser til tjenestemænd. Pensionsforpligtelsen er baseret på en pensionsalder på 62 år. Forpligtelsen primo 2007 er beregnet aktuarmæssigt. Forpligtelsen ultimo 2007 fremkommer som summen af primosaldoen tillagt regulering af årets hensættelser og udbetalinger, som foretages via resultatopgørelsen. Anvendt regnskabspraksis FINANSIELLE ANLÆGSAKTIV- ER/GÆLDSFORPLIGTELSER Langfristede tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Ud fra et væsentlighedsprincip er nedskrevet til imødegåelse af forventet tab. (Gælder ikke for se note 10) Langfristet gæld til realkreditinstitutioner m.v. er optaget med restgælden pr. 31. december i regnskabsåret. Gæld i udenlandsk valuta er reguleret til kursen ultimo regnskabsåret. Finansielt leasede anlægsaktiver er indregnet under kortfristet gæld med den kapitaliserede værdi af de fremtidige ydelser. Andre gældsforpligtelser er opgjort til nominel værdi. OMSÆTNINGSAKTIVER Grunde og bygninger til videresalg optages til kostprisen. Varebeholdninger er indregnet, såfremt værdien overstiger 1 mio.kr., eller der er væsentlige forskydninger på beholdningerne mellem årene. Varebeholdninger under kr. indregnes ikke. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi og værdipapirer indregnes til kursværdien pr. 31. december i regnskabsåret. For ikke-noterede værdipapirer er indregningen foretaget efter den indre værdis metode. Andre kortfristede tilgodehavender er opgjort til nominel værdi. AFSKRIVNINGER - AFSKRIVN- INGSPERIODER Aktiver, som forventes anvendt i mere end ét år, og hvor kostprisen er lig med eller større end kr., indregnes i balancen og afskrives lineært over aktivets levetid. Afskrivningerne er baseret på følgende autoriserede levetidsintervaller Bygninger år. Tekniske anlæg og driftsmateriel år. Inventar, IT-udstyr m.v år. Immaterielle anlægsaktiver.. max. 10 år. Vand-, varme- og spildevandsledninger år.

13 Oversigter Oversigter Regnskabsopgørelse Regnskabsopgørelsen viser kommunens udgifter og indtægter opgjort efter udgiftsbaserede principper. Formålet med opgørelsen er at give en overordnet præsentation af det faktiske regnskabsårs resultat sammenholdt med det budgetterede. Finansieringsoversigt Formålet med finansieringsoversigten er at vise, hvilken betydning årets regnskabsresultat, opgjort efter udgiftsbaserede principper, sammen med de finansielle disposititoner (bl.a. låneoptagelse) har for de likvide aktiver, samt om de likvide aktiver udvikler sig som budgetteret. Noter Budget Regnskab Noter Budget Regnskab mio. kr. mio.kr. mio. kr. mio.kr. A. Det skattefinansierede område Tilgang af likvide aktiver Indtægter Resultat i alt, se resultatopgørelsen -42,4-74,5 1 Skatter 3.026, ,4 8 Optagne lån (langfristet gæld) 30,0 172,9 2 Tilskud og udligning 582,1 566,1 Tilgang af likvide aktiver i alt -12,4 98,4 Indtægter i alt 3.608, ,5 Anvendelse af likvide aktiver 3 Driftsudgifter 8 Afdrag på lån (langfristet gæld) -29,8-200,7 Økonomiudvalget -338,1-308,8 Ændring af kortfristede tilgodehavender og Teknik- og Forsyningsudvalget -107,5-101,7 gæld samt langfristede tilgodehavender -1,1 167,9 Kultur- og Fritidsudvalget -134,5-136,7 Anvendelse af likvide aktiver i alt -30,9-32,8 Børne- og Ungeudvalget , ,2 Socialudvalget -731,9-741,2 Kursreguleringer på værdipapirbeholdninger -2,8 Arbejdsmarkedsudvalget -95,3-92,7 12 Ændring af likvider, jf. balancen -43,3 62,8 Ældre- og Sundhedsudvalget -704,4-732,6 Plan- og Miljøudvalget -9,9-9,1 Driftsudgifter i alt , , Renter -18,2-7,6 Resultat af ordinær driftsvirksomhed 142,4 97,9 5 Anlægsudgifter Økonomiudvalget -12,2-44,0 Teknik- og Forsyningsudvalget -10,0-8,5 Kultur- og Fritidsudvalget -32,4-28,7 Børne- og Ungeudvalget -52,6-93,4 Socialudvalget -6,3 Ældre- og Sundhedsudvalget -76,6-32,1 Plan- og Miljøudvalget -1,4-1,8 Anlægsudgifter i alt -185,2-214,8 6 Jordforsyning Salg af jord 31,0 66,2 Køb af jord (inkl. byggemodning) -26,8-49,1 Jordforsyning i alt 4,2 17,1 Resultat af det skattefinansierede område -38,6-99,8 7 B. Det takstfinansierede område Drift 55,9 99,4 Anlæg -59,7-74,1 Resultat af det takstfinansierede område -3,8 25,3 C. Resultat i alt (A+B) -42,4-74,5

14 Oversigter Oversigter Resultatopgørelse Formålet med resultatopgørelsen i det omkostningsbaserede regnskab er at specificere årets resultat som årets indtægter fratrukket årets periodiserede ressourceforbrug Noter Regnskab 2007 mio. kr. A. Det skattefinansierede område Indtægter 1 Skatter 3.023,4 2 Tilskud og udligning 566,1 Indtægter i alt 3.589,5 Driftsomkostninger Økonomiudvalget -288,1 Teknik- og Forsyningsudvalget -103,5 Kultur- og Fritidsudvalget -145,3 Børne- og Ungeudvalget ,4 Socialudvalget -744,9 Arbejdsmarkedsudvalget -94,5 Ældre- og Sundhedsudvalget -746,7 Plan- og Miljøudvalget -9,1 Driftsomkostninger i alt ,5 4 Renter -7,6 Resultat af ordinær driftsvirksomhed 58,4 Omregningstabel Omregningstabellen har til formål at forklare forskellen mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede resultat Anlægsomkostninger Økonomiudvalget -18,2 Teknik- og Forsyningsudvalget -8,5 Kultur- og Fritidsudvalget -7,7 Børne- og Ungeudvalget -2,9 Socialudvalget -1,7 Ældre- og Sundhedsudvalget -1,7 Plan- og Miljøudvalget -1,8 Anlægsomkostninger i alt -42,5 6 Jordforsyning Salg af jord 15,7 Køb af jord (inkl. byggemodning) -37,0 Jordforsyning i alt -21,3 Resultat af det skattefinansierede område -5,4 B. Det takstfinansierede område Driftsomkostninger 164,4 Anlægsomkostninger -78,4 Resultat af det takstfinansierede område 86,0 C. Resultat i alt (A+B) 80,6 Regnskabsopgørelse (udgiftsregnskab) Aktivering Afskrivning Andre reg. Resultatopgørelse (omkostnregnskab) A. Det skattefinansierede område Indtægter 3.023, ,4 Tilskud og udligning 566,1 566,1 Indtægter i alt 3.589, ,5 Driftsudgifter/-omkostninger Økonomiudvalget -308,8-13,8 34,5-288,1 Teknik- og Forsyningsudvalget -101,7 2,2-3,2-0,8-103,5 Kultur- og Fritidsudvalget -136,7 0,2-7,3-1,5-145,3 Børne- og Ungeudvalget ,2 0,7-29,4-1, ,4 Socialudvalget -741,2 0,7-2,1-2,3-744,9 Arbejdsmarkedsudvalget -92,7-0,5-1,3-94,5 Ældre- og Sundhedsudvalget -732,6 1,5-14,7-0,9-746,7 Plan- og Miljøudvalget -9,1-9,1 Driftsudgifter/-omkostninger i alt ,0 5,3-71,0 26, ,5 Renter -7,6-7,6 Resultat af ordinær driftsvirksomhed 97,9 5,3-71,0 26,2 58,4 Anlægsudgifter/-omkostninger Økonomiudvalget -44,0 25,8-18,2 Teknik- og Forsyningsudvalget -8,5-8,5 Kultur- og Fritidsudvalget -28,7 21,0-7,7 Børne- og Ungeudvalget -93,4 90,5-2,9 Socialudvalget -6,3 4,6-1,7 Ældre- og Sundhedsudvalget -32,1 30,4-1,7 Plan- og Miljøudvalget -1,8-1,8 Anlægsudgifter/-omkostninger i alt -214,8 172,3-42,5 Jordforsyning Salg af jord 66,2-50,5 15,7 Køb af jord (inkl. byggemodning) -49,1 12,1-37,0 Jordforsyning i alt 17,1-38,4-21,3 Resultat af det skattefinansierede område -99,8 139,2-71,0 26,2-5,4 B. Det takstfinansierede område Drift/omkostninger 99,4 102,5-36,8-0,7 164,4 Anlæg/omkostninger -74,1-4,3-78,4 Resultat af det takstfinansierede område 25,3 102,5-36,8-5,0 86,0 C. Resultat i alt (A+B) -74,5 241,7-107,8 21,2 80,6

15 Oversigter Oversigter Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen har til formål at vise regnskabsårets pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter. Balance Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis primo og ultimo regnskabsåret. Ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Regnskab 2007 mio.kr. Noter Primo 2007 mio. kr. Ultimo 2007 mio.kr. Likvid beholdning primo 2007 (jf. balancen note 13) 141,8 Drift Årets nettoresultat, jf. resultatopgørelsen 222,8 Neutralisering af: Aktiveringer (0.0) -107,8 Afskrivninger (0.1) 107,8 Hensættelser m.v. ( ) -25,5 197,3 Investeringer Nettoinvesteringer, jf. resultatopgørelsen -142,2 Neutralisering af: Aktiveringer (0.0) -133,9 Hensættelser m.v. ( ) 4,3-271,8 Finansiering Låneoptagelse 172,9 Afdrag på lån -200,7 Ændring af kortfristede tilgodehavender og gæld samt langfristede tilgodehavender 167,9 140,1 Kursregulering af værdipapirbeholdninger -2,8 Aktiver Anlægsaktiver 9 Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger 2.527, ,2 Tekniske anlæg 1.413, ,5 Inventar 9,5 14,5 Anlæg under udførelse 228,7 234,1 I alt 4.179, ,3 9 Immaterielle anlægsaktiver 0,5 6,3 Finansielle anlægsaktiver 10 Langfristede tilgodehavender 155,9 166,4 7 Udlæg vedrørende det takstfinansierede område -84,3-109,6 I alt 71,6 56,8 Anlægsaktiver i alt 4.251, ,4 Omsætningsaktiver Varebeholdninger 6 Fysiske anlæg til salg (jordforsyning) 129,3 72, Kortfristede tilgodehavender 233,4-192,1 29 Likvid beholdning ultimo ,6 12 Værdipapirer 63,9 76,5 13 Likvide beholdninger 141,8 204,5 I alt 568,4 160,9 Aktiver i alt 4.819, ,3 Passiver 14 Egenkapital Modpost for takstfinansierede aktiver , ,6 Modpost for selvejende institutioners aktiver -27,1-29,7 Modpost for skattefinansierede aktiver , ,3 Reserve for opskrivninger Balancekonto 1.466, ,5 I alt , ,1 15 Hensatte forpligtelser (tjenestemandspensioner) -976,6-952,5 8 Langfristede gældsforpligtelser -652,0-624,2 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. -7,2-5,8 Kortfristede gældsforpligtelser -341,3-96,7 Passiver i alt , ,3

16 Oversigter Noter Anlægsoversigt Formålet med anlægsoversigten er bl.a. at kunne aflæse bevægelserne i de materielle aktivers bogførte værdi og dermed hvilke beløb kommunen har investeret i de forskelle former for anlægsaktiver. Noter Resultatopgørelse Grunde og bygninger mio. kr. Tekniske anlæg m.v. mio.kr Inventar m.v. mio.kr. Aktiver under udførelse mio.kr. Immaterielle aktiver mio.kr. I alt mio.kr. 1. Skatter Personskatterne for 2007 er forskudsvis indbetalt på baggrund af et forventet selvbudgetteret udskrivningsgrundlag på mio. kr. og den maksimale tilladelige udskrivningsprocent på 24,7. Grundskylden for 2007 er beregnet med den maksimalt tilladelige grundskyldspromille på 25,56. Provenuet fra produktionsjord er beregnet med den maksimalt tilladelige promille på Det skattefinansierede område Kostpris 2.380,7 63,7 14,7 150,3 0, ,0 Tilgang/afgang 235,8 1,8 6,4 0,1 244,1 Kostpris ,5 65,5 21,1 150,4 0, ,1 Akkumulerede afskrivninger -193,5-32,3-16,1-0,1-242,0 Åbningsbalance ,0 33,2 5,0 150,4 0, ,1 Tilgang 38,1 9,4 1,5 153,3 202,3 Afgang -2,2-1,0-2,7-5,9 Overført 164,5 5,0-169,5 0,0 Kostpris ,4 41,6 11,5 131,5 0, ,5 Årets afskrivninger -62,1-6,1-2,3-70,5 Regnskabsmæssig værdi 2.561,3 35,5 9,2 131,5 0, , Afskrives over år 8-30 år 3-10 år max. 10 år Mio.kr Budget 2007 Regnskab 2007 Indkomstskatter 2.726, ,2 Selskabsskatter 64,0 64,0 Ejendomsskatter 235,8 232,8 Andre skatter 0 0,4 I alt 3.026, ,4 2. Tilskud og udligning 9 Det takstfinansierede område Kostpris 145, ,2 6,6 23, ,3 Tilgang/afgang 0,5 63,3 0,3 57,5 121,6 Kostpris , ,5 6,9 80, ,9 Akkumulerede afskrivninger -41,4-585,9-2,4-2,4-632,1 Åbningsbalance , ,6 4,5 78, ,8 Tilgang 1,0 35,7 0,4 61,0 5,7 103,8 Afgang -0,8-0,8 Mio. kr. Budget 2007 Regnskab 2007 Kommunal udligning 409,1 409,1 Statstilskud til kommuner 280,0 280,0 Udligning af selskabsskat 6,0 6,0 Efterreguleringer 0 13,9 30 Overført 0,1 36,1 0,8-37,1 0,1 0,0 31 Kostpris , ,6 5,7 102,3 5, ,8 Årets afskrivninger -2,4-34,4-0,4-37,2 Regnskabsmæssig værdi 103, ,2 5,3 102,3 5, , Afskrives over 50 år år 3-10 år max. 10 år I alt 4.371,6 Samlet ejendomsværdi 3.882, Sidste kendte ejendomsvurdering ( ) Finansielt leasede aktiver udgør 11,1 Udligning vedrørende udlændinge -24,1-24,1 Bidrag til regionen: - Grundbidrag vedrørende sundhedsvæsenet -95,0-95,0 - Udviklingsbidrag -9,5-9,5 Det særlige ældretilskud 14,9 14,8 Børnepulje 2,7 0 Tilbagebetaling af købsmomsrefusion -2,0-29,1 I alt 582,1 566,1 I følge ny momsbekendtgørelse fremgår, at tilbagebetaling af hjemtaget købsmoms i forbindelse med byggemodning fremover skal afregnes løbende ved salget af de enkelte grunde. Tidligere blev først afregnet ved afslutningen af det enkelte udstykningsregnskab (sidste grund solgt). Dette forklarer den store tilbagebetaling i 2007, hvor der er gjort rent bord.

17 Noter Noter 3. Driftsudgifter Omfatter den del af kommunens driftsvirksomhed, som finansieres ved udskrivning af skatter, ved tilskud og refusioner fra staten samt ved diverse driftsindtægter - eksempelvis forældrebetaling på daginstitutionsområdet. Udgiften er anført netto - dvs. efter fradrag af såvel driftsindtægter som refusioner. Merforbruget kan hovedsagelig henføres til følgende udvalg og bevillinger: Børne- og Ungeudvalget, merudgift 36 mio. kr. - Bevilling 41 Skoler, 19 mio. kr. - Bevilling 43 Børn og Familie, 18 mio. kr. Ældre- og Sundhedsudvalget, merudgift 28 mio. kr. - Bevilling 71 Sundhedsområdet, -6 mio. kr. - Bevilling 73 Ældreområdet, 32 mio. kr. - Bevilling 78 Fritvalgsområdet, 3 mio. kr. Socialudvalget, merudgift 10 mio. kr. - Bevilling 51 Social Service, 20 mio. kr. - Bevilling 55 Handicap, -6 mio. kr. - Bevilling 56 Sociale overførsler, -2 mio. kr. Økonomiudvalget, mindreudgift 29 mio. kr. - Bevilling 14 Centralfunktioner, 11 mio. kr. I forhold til budgettet, udviser regnskabet et nettomerforbrug på totalt 36,5 mio. kr. svarende til godt 1 pct. Heraf udgør serviceudgifter ca. 38 mio. kr. 5. Anlægsudgifter Omfatter den almindelige kommunale anlægsvirksomhed, såsom investeringer i nye vejanlæg, større vedligeholdelsesarbejder på kommunale institutioner, opførelse/ombygning af skoler, daginstitutioner, ældreinstitutioner, m.m. Af større anlægsarbejder i regnskabsåret kan nævnes: Økonomiudvalget Mio. kr. - Ejendomskøb 13,6 - Bygningsvedligeholdelse/-forbedring 10,7 - Brandstation og brandbiler til ny station i Kjellerup 5,9 - IT-projekter i forbindelse med kommunesammenlægningen 5,3 - Konverteringsaftale med KMD 3,2 Teknik- og Forsyningsudvalget - Vejanlæg 8,5 Kultur- og Fritidsudvalget - Den Kreative Skole 16,8 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller 11,0 Børne- og Ungeudvalget Socialudvalget - Nybygning, udbygning, ombygning og renovering på: - Dagpasning til børn og unge 48,8 - Folkeskoleområdet 40,3 - Ældreboliger (Pilen) 3,7 - Værelsesfløj, Forsorgshjemmet Godrum 2,0 Anlægsudgifterne (eksklusiv jordforsyningen og det takstfinansierede område) beløber sig i 2007 til 214,8 mio.kr. mod budgetteret 185,2 mio.kr.. - Bevilling 15 Fælles Formål, 2 mio. kr. Ældre- og Sundhedsudvalget - Bevilling 16 Tværgående aktiviteter, 16 mio. kr. - Gødvad Plejecenter 20,0 32 Der henvises til bemærkninger i regn skab 2007 for yderligere - Kragelund Plejecenter 9,5 33 regnskabsforklaringer til de enkelte bevillings områder Plan- og Miljøudvalget 4. Renter - Vejanlæg 1,8 Kommunen har i 2007 haft en nettorenteudgift på 7,6 mio. kr. Der var budget teret med en nettorenteudgift på 18,2 mio. kr. Differencen skyldes hovedsagelig flere renteindtægter af likvide aktiver end budgetteret. Det har været ekstra vanskeligt allerede ved budgetlægningstidspunktet at skønne de likvide beholdninger, især omkring delingsaftalerne med amterne. 6. Jordforsyning. Omfatter bl.a. grunde som kommunen besidder med videresalg for øje. Udgifter og indtægter registreres i forbindelse med tilvejebringelse og salg af grunde og påvirker balancens omsætningsaktiver (grunde og bygninger bestemt for videresalg), når grundene sættes til salg Balancens saldo er således udtryk for kostprisen på beholdningen af grunde og bygninger, kommunen har til salg. Køb og salg af jord og bygninger, som ikke er/var bestemt for videresalg er medtaget under anlægsudgifter (note 5). Ultimo regnskabsåret er der ca m² erhvervsareal til salg samt 63 grunde og 3 storparceller til boligformål til salg.

18 Noter Noter 7. Det takstfinansierede område Årets resultat fordeler sig således: 8. Langfristet gæld Det takstfinansierede område omfatter spildevand, affaldshåndtering samt varme- og vandforsyning. Områderne finansieres udelukkende ved brugerbetalinger og skal økonomisk hvile i sig selv. De enkelte års over-/underskud opsamles på mellemregningskonti på den finansielle status. Mio. kr. Drift Anlæg I alt Spildevand 44,0-47,7-3,7 Affaldshåndtering 7,0-7,7-0,7 Varmeforsyning 40,3-14,9 25,4 Vandforsyning 8,1-3,8 4,3 I alt (netto)overskud 99,4-74,1 25,3 Kommunens mellemregning med det takstfinansierede område (udgiftsregnskab): Mio. kr. Primo 2007 Ultimo 2007 Spildevand -5,8-3,7 Affaldshåndtering -27,4-26,6 Varmeforsyning -22,0-47,5 Vandforsyning -29,1-31,8 I alt (netto) -84,3-109,6 Anmærkning: Positive tal angiver gæld til kommunen. Negative tal angiver tilgodehavende hos kommunen Kommunens nettogæld til de 4 forsyningsområder er således i regnskabsåret blevet forøget med 25,3 mio. kr. Det takstfinansierede område belastes/ godskrives årligt med beregnede renter samt andele af administrationsudgifter. Rentesatsen på 3,85 % er beregnet ud fra den gennemsnitlige diskonto i Materielle og immaterielle anlægsaktiver 10. Langfristede tilgodehavender Posten omfatter kommunens langfristede tilgodehavender. Der er i regnskabsår 2007 givet dispensation for registrering af hensættelser til tab på tilgodehavender, henset til kommunalreformen og den manglende historik, hvorfor dette er undladt. I posten indgår ultimo regnskabsåret et beløb på 53,7 mio. kr., som vedrører deponering. 32,6 mio. kr. er deponeret i henhold til Lov om midlertidig binding af overskuds likviditet, mens 21,1 mio. kr. er deponeret som følge af kommunal garantistillelse vedrørende lån. 11. Kortfristede tilgodehavender Omfatter tilgodehavender hos borgere, tilgodehavender hos andre offentlige myndigheder samt mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår. Mellemregning mellem årene blev tidligere registreret under kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld. Fra regnskabsår 2007 bliver såvel udgifter som indtægter registreret under kortfristede tilgodehavender som netto bevægelser, hvilket til dels forklarer regnskabsårets store bevægelser på såvel kortfristede tilgodehavender som kortfristede gældsforpligtelser. Mio. kr. Anlægsaktivernes regnskabsmæssige værdi primo ,8 Årets tilgange 306,1 Årets afgange -6,7 Årets afskrivninger -107,7 Anlægsaktivernes regnskabsmæssige værdi ultimo ,6 Jævnfør gældende regnskabsprincipper er indskud i Landsbyggefonden indregnet med 0 i værdi. Den nominelle værdi er ultimo regnskabsåret 235,8 mio. kr. Herudover kan nævnes, at kommunen i regnskabsåret har modtaget 38,7 mio. kr., svarende til andelen af den indre værdi i FBS, Foreningen til Begrænsning af Skadesudgifter. Sammensætningen af den langfristede gæld kan specificeres således: Mio. kr. Leasede aktiver -3,2 Selvejende institutioners gæld -5,4 Realkreditgæld (heraf ældreboliglån: 122,4) -615,5 I alt -624,2 Der er i regnskabsåret optaget lån for 172,9 mio. kr., som fratrukket konverteringer på 128,7 mio. kr. giver en nettolåneoptagelse på 44,2 mio. kr. Heraf er 14,2 mio. kr. lån til finansiering af 16 ældreboliger - Søvangen. Der er afdraget lån for 200,7 mio. kr., som fratrukket konverteringer på 128,7 mio. kr. giver et nettolåneafdrag på 72,0 mio. kr. 12. Værdipapirer Omfatter pantebreve, aktier, indskudsbeviser m.m., som fordeler sig således: Pantebreve Mio. kr. Pantebreve 54,8 Aktier m.v. 21,7 Saldoen svarer til resttilgodehavendet ultimo regnskabsåret. Aktier m.v. Noterede aktier opgøres efter kursværdien ultimo regnskabsåret. Silkeborg Kommune har ingen noterede aktier. For ikke-noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser, indskudsbeviser o.l.) er indregningen foretaget efter den indre værdis metode opgjort i henhold til senest aflagte årsregnskab. Ultimo regnskabsåret er den nominelle værdi 9,4 mio.kr. og den regulerede værdi 21,7 mio.kr.

19 Noter 13. Likvide beholdninger Omfatter kontante beholdninger (0,3 mio. kr.), indestående/gæld i pengeinstitutter (-59,1 mio. kr.) samt obligationsbeholdning (263,3 mio. kr.) Tidligere var obligationsbeholdningen registreret under værdipapirer. Den likvide beholdning er i årets løb blevet forøget med 62,7 mio. kr. Indeholdt i denne forøgelse er hensættelser til imødegåelse af eventuelle arbejdsskader, da kommunen er blevet selvforsikrende på området. Hensættelsen udgør 38,4 mio. kr. ultimo regnskabsåret. Den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen har i 2007 været på 294 mio. kr. De likvide beholdninger indgår som en del af kommunens kortfristede formue/gæld. Den kortfristede formue/gæld udviser ultimo 2007 en nettogæld på 84 mio.kr. Det er kommunens målsætning, at den kortfristede formue skal være større end den kortfristede gæld. 14. Udvikling i egenkapital Mio. kr. Egenkapital primo ,7 +/- udvikling i modposter til fysiske anlæg -134,5 +/- udvikling på balancekontoen (tilgodehavender og gæld) 67,1 Egenkapital ultimo 2007 (Positiv) ,1 15. Hensatte pensionsforpligtelser Det er obligatorisk at registrere hensatte forpligtelser til ikke-forsikrede tjenestemandspensioner. Til åbningsbalancen 2007 er foretaget en aktuarmæssig opgørelse af forpligtelsen på baggrund af de angivne forudsætninger om en pensionsalder på 62 år samt et renteniveau på 2 pct. Herefter skal pensionsforpligtelsen som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5. år. Der er ikke foretaget aktuarmæssig beregning for Ændringer i forpligtelsen svarer til summen af: Forøgelse ved at erhvervsaktive tjenestemænd optjener pensionsret. Nedbringelse via løbende udbetalinger til pensionerede tjenestemænd. Pensionsforpligtelsen har i 2007 udviklet sig således: 36 Mio. kr. Primo 2007 (aktuarmæssig opgørelse) -976,6 Nettoformindskelse 24,1 Ultimo ,5 Kommunen har ultimo pensionerede tjenestemænd eller efterladte til tjenestemænd. Hertil kommer 18 understøttelser, 10 børnepensioner samt 43 opsatte pensioner. Ultimo 2007 er kommunen pensionsforpligtet til 240 aktive tjenestemænd (ekskl. lærere), hvoraf 57 er over 60 år, samt yderligere 76 med ret til opsat pension. Der er 53 aktive tjenestemænd med genforsikring i Kommunernes Pensionsforsikring A/S og PFA.

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006 Tommerup Kommune Årsregnskab for Indholdsfortegnelse Indledning...3 Årets resultat og den økonomiske status...4 Udgiftsbaseret regnskab...5 Omkostningsbaseret regnskab...7 Anvendt regnskabspraksis...10

Læs mere

Bilag 2-1 Hovedoversigt

Bilag 2-1 Hovedoversigt Bilag 2-1 Hovedoversigt Hovedoversigten til regnskabet har til formål at give et summarisk overblik over regnskabet såvel aktivitetsmæssigt som finansielt. Den vil også oplysningsmæssigt kunne give et

Læs mere

Bilag - Principper for økonomisk styring

Bilag - Principper for økonomisk styring Bilag - Principper for økonomisk styring Anvendt regnskabspraksis Udkast til økonomiudvalgsmøde den 18. januar 2011 Allerød Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Regnskabsopgørelse

Læs mere

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat.

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Generelt Jammerbugt Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for kommuner.

Læs mere

Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab (OBR) 2013

Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab (OBR) 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 06-02-2014 Sagsnr. 2013-0264522 Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab

Læs mere

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Generelt Odense Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat.

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Generelt Jammerbugt Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og regnskabssystem for kommuner.

Læs mere

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler. Notat AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. AffaldVarme Århus aflægger regnskab efter de kommunale regler, hvilket ifølge Indenrigs-

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

Note 3. Indtægter (mio. kr.) Budget Korrigeret budget. Regnskab OK PH

Note 3. Indtægter (mio. kr.) Budget Korrigeret budget. Regnskab OK PH Note 1 Indtægter (mio. kr.) Budget Korrigeret budget Regnskab Kommunal indkomstskat -3.299,6-3.299,3-3.299,2 Selskabsskat -36,0-36,0-36,0 Anden skat pålignet visse indkomster -2,6-2,6-2,6 Grundskyld -237,4-237,4-233,6

Læs mere

ODENSE KOMMUNE. ÅBNINGSBALANCE pr. 1. januar 2007

ODENSE KOMMUNE. ÅBNINGSBALANCE pr. 1. januar 2007 ODENSE KOMMUNE ÅBNINGSBALANCE pr. 1. januar 2007 INDHOLD Påtegninger Ledelsens påtegning 3 Revisionspåtegning 4 Regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis ved udarbejdelse af åbningsbalance pr. 1/1 2007

Læs mere

Indstilling. Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 26. november 2007 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for

Læs mere

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser Bilag Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser m.v. Følgende afrapporteringer og supplerende redegørelser er resumeret i de efterfølgende afsnit: Priser på fritvalgsområdet (pleje og praktisk

Læs mere

Københavns Kommunes regnskabspraksis

Københavns Kommunes regnskabspraksis Indhold 1. Indledning... 1 2. God bogføringsskik... 2 3. Drifts- og anlægsregnskabet... 2 3.1 Indregning af indtægter og udgifter... 2 4. Præsentation af balancen... 2 5. Materielle anlægsaktiver... 2

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Halvårsregnskab Greve Kommune

Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårsregnskab Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 2 Tillægsbevillinger 2 Bemærkninger

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune Bilag Den 26. november 2007 Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling I forbindelse med aflæggelsen af åbningsbalancen

Læs mere

MMO INVEST ApS. Klampenborgvej Svendborg. Årsrapport 1. juli juni 2016

MMO INVEST ApS. Klampenborgvej Svendborg. Årsrapport 1. juli juni 2016 MMO INVEST ApS Klampenborgvej 9 5700 Svendborg Årsrapport 1. juli 2015-30. juni 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30/11/2016 Michael Mortensen Dirigent

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Sammenhæng til Økonomiregulativet Dette bilag er en uddybning af afsnit 11.1 i økonomiregulativet om registrering af kommunens

Sammenhæng til Økonomiregulativet Dette bilag er en uddybning af afsnit 11.1 i økonomiregulativet om registrering af kommunens Bilag 16 Anvendt regnskabspraksis Sammenhæng til Økonomiregulativet Dette bilag er en uddybning af afsnit 11.1 i økonomiregulativet om registrering af kommunens aktiver Indledende bemærkninger: Formålet

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsudvalget balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab 2014 (OBR).

Sundheds- og Omsorgsudvalget balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab 2014 (OBR). KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-02-2015 Sundheds- og Omsorgsudvalget balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab 2014 (OBR). Sagsnr. 2014-0256279

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat. 8. september 2010 Sags id: 10/37207 Budgetoplæg -2014 Kontaktperson: mbmoe E-mail: mbmoe@assens.dk Dir. tlf.: 64 74 74 09 Budgetoplægget til økonomiudvalgets 1. bygger videre på de reduktionsblokke, der

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftalen er indgået mellem Børne- og Ungeudvalget og afdelingschefen for bevilling 41 Skoler. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4.

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Indholdsfortegnelse SIDE Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 5. Selskabets hovedaktivitet 6. Årsregnskab Anvendt regnskabspraksis 7. Resultatopgørelse

Læs mere

Midget Marketing ApS. Årsrapport for 2014/15

Midget Marketing ApS. Årsrapport for 2014/15 c/o 4audit DK ApS Søndergade 44,4 8000 Århus C CVR-nr. 13120803 Årsrapport for 2014/15 25. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 17. december 2015

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup Resultatkontrakt 2011-2012 for Børneinstitution Hunderup 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

VESTERGAARD VVS ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

VESTERGAARD VVS ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den VESTERGAARD VVS ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 27/05/2013 Niels Knud Vestergaard Dirigent Side 2 af 11

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

HVID 77 ApS. Årsrapport 1. juli juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20/12/2013

HVID 77 ApS. Årsrapport 1. juli juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20/12/2013 HVID 77 ApS Årsrapport 1. juli 2012-30. juni 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20/12/2013 Jesper Hvid Dirigent Side 2 af 12 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

LK HARBOØRE ApS. Havnegade 26, Thyborøn. Årsrapport 1. juli juni 2015

LK HARBOØRE ApS. Havnegade 26, Thyborøn. Årsrapport 1. juli juni 2015 LK HARBOØRE ApS Havnegade 26, 1 7680 Thyborøn Årsrapport 1. juli 2014-30. juni 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 10/12/2015 Jørgen Riise Dirigent Side

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Ældrepolitik

Ældrepolitik Ældrepolitik 2007-2017 Ældrepolitik - Pixiversion FORORD SIDE 3 SUNDHED OG FOREBYGGELSE SIDE 4 INFORMATION OG KOMMUNIKATION SIDE 5 KVALITET I ÆLDREPLEJEN SIDE 6 BOLIGER OG NETVÆRK SIDE 8 FRIVILLIGT ARBEJDE

Læs mere

Ryby Elinstallation ApS

Ryby Elinstallation ApS Ryby Elinstallation ApS Damgårdsvej 55 2990 Nivå CVR-nr. 11 75 25 35 Årsrapport 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 7 / 4-2015 Dirigent Bjarne Dueholm

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Regnskab. -38,6 31,7 38,6 85,6-14,2 Resultat af forsyningsvirksomhed, drift Resultat af forsyningsvirksomhed, anlæg

Regnskab. -38,6 31,7 38,6 85,6-14,2 Resultat af forsyningsvirksomhed, drift Resultat af forsyningsvirksomhed, anlæg Kommunens årsberetning Hoved- og nøgletal Oversigt over økonomiske nøgletal i mio. kr. 2014 2013 2012 2011 sopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed 180,0 188,3 195,0 185,1 83,3

Læs mere

Forligsparternes ændringsforslag til budgetbalancen nr. 3b (1. behandling)

Forligsparternes ændringsforslag til budgetbalancen nr. 3b (1. behandling) DRIFTSVIRKSOMHEDEN, JF. NEDENFOR -38.765-38.740-48.615-38.490 Heraf Serviceudgifter -23.990-24.090-34.090-24.090 Heraf overførselsudgifter -14.775-14.650-14.525-14.400 Justering af L/P-reguleringen i overslagsårene

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Resultatkontrakt for Bækholmskolen

Resultatkontrakt for Bækholmskolen Resultatkontrakt 2010-11 for Bækholmskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen 1. december 2009 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Bækholmskolen er indgået mellem Jørgen

Læs mere

PC APPS ApS. Årsrapport 1. juli juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 19/12/2014

PC APPS ApS. Årsrapport 1. juli juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 19/12/2014 PC APPS ApS Årsrapport 1. juli 2013-30. juni 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 19/12/2014 Peter Carlslund Dirigent Side 2 af 10 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

ENID INGEMANNS FOND. Årsrapport 1. april marts Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

ENID INGEMANNS FOND. Årsrapport 1. april marts Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den ENID INGEMANNS FOND Årsrapport 1. april 2013-31. marts 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 19/06/2014 Klaus Søgaard Dirigent Side 2 af 15 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Arealudviklingsselskabet I/S

Arealudviklingsselskabet I/S 28. april 2008 Arealudviklingsselskabet I/S CVR-nr. 30 82 37 02 Delregnskaber for 2007 for konkurrenceudsatte aktiviteter 1 Indholdsfortegnelse Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse...

Læs mere

DANSK STÅL DESIGN ApS FREDERIKSHAVN

DANSK STÅL DESIGN ApS FREDERIKSHAVN DANSK STÅL DESIGN ApS FREDERIKSHAVN Årsrapport 1. juli 2013-30. juni 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 22/11/2014 Martin Engbjerg Dirigent (Urevideret)

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Side - 1 - Anvendt regnskabspraksis Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med Budget- og Regnskabssystemet for kommuner.

Side - 1 - Anvendt regnskabspraksis Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med Budget- og Regnskabssystemet for kommuner. Side - 1 - Anvendt regnskabspraksis Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med Budget- og Regnskabssystemet for kommuner. Med virkning fra regnskab 2010 er regnskabspraksis ændret for det omkostningsbaserede

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

LMC Holding, Aabenraa ApS

LMC Holding, Aabenraa ApS LMC Holding, Aabenraa ApS CVR-nr. 31 07 62 77 Årsrapport for 2014 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 27. maj 2015 Som dirigent:... Lars Martens Clausen Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Gjøl Private Vandværk I/S. Årsrapport for 2012 26. regnskabsår

Gjøl Private Vandværk I/S. Årsrapport for 2012 26. regnskabsår Gjøl Private Vandværk I/S Bygstubben 22, Gjøl 9440 Aabybro Årsrapport for 2012 26. regnskabsår CVR-nr. 11 44 45 47 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20.

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

LS HOLDINGSELSKAB ApS

LS HOLDINGSELSKAB ApS LS HOLDINGSELSKAB ApS Livjægergade 25, 5 tv 2100 København Ø Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/06/2016 Lars

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev SAMLET OVERBLIK Pr. 31. oktober 2016 rev. 29.11.16 Samlet overblik budgetopfølgning 3-2016 Dette overblik over resultaterne af budgetopfølgning 3-2016 er en sammenskrivning af budgetopfølgningerne på de

Læs mere

Ældrebolighandlingsplan 2. etape. Norddjurs Kommune

Ældrebolighandlingsplan 2. etape. Norddjurs Kommune Ældrebolighandlingsplan 2. etape Norddjurs Kommune 17. april 2009 Dok. nr. 49984-09 / 50019-09 / 52320-09 / 56515-09 Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til ældrebolighandlingsplanens

Læs mere

KØBENHAVNS YOGA ApS. Østerbrogade København Ø. Årsrapport 1. juli juni 2016

KØBENHAVNS YOGA ApS. Østerbrogade København Ø. Årsrapport 1. juli juni 2016 KØBENHAVNS YOGA ApS Østerbrogade 56 2100 København Ø Årsrapport 1. juli 2015-30. juni 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 07/07/2016 Jørn Troelsen Nørtoft

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben / lukket Mødedato 28. januar 2015 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fredericia Golfbane A/S

Fredericia Golfbane A/S CVR-nr. 15 77 01 98 Årsrapport 2012/13 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning 2 Selskabsoplysninger 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 6 Balance 7 Noter 9 Ledelsespåtegning

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Jytte Schmidt (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Jytte Schmidt (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V) Sundhedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 07/2007 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. september 2007 Start kl. : 12.00 Slut kl. : Sundhedsudvalget Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand)

Læs mere

LN ADVOKATER ADVOKATANPARTSSELSKAB

LN ADVOKATER ADVOKATANPARTSSELSKAB LN ADVOKATER ADVOKATANPARTSSELSKAB Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 17/05/2016

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

KÆRBÆK SMEDEN ApS. Kærbækvej Ansager. Årsrapport 10. oktober december 2015

KÆRBÆK SMEDEN ApS. Kærbækvej Ansager. Årsrapport 10. oktober december 2015 KÆRBÆK SMEDEN ApS Kærbækvej 21 6823 Ansager Årsrapport 10. oktober 2014-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 26/05/2016 Martin Bjerg Dirigent

Læs mere

LOGISTICS DENMARK ApS

LOGISTICS DENMARK ApS LOGISTICS DENMARK ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 26/06/2013 Poul Bonde Jensen Dirigent Side 2 af 13 Indhold

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Retningslinjer for omkostningsregistrering

Retningslinjer for omkostningsregistrering Retningslinjer for omkostningsregistrering Regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis Det omkostningsbaserede årsregnskab for Kalundborg Kommune aflægges i overensstemmelse med budget- og regnskabssystem

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Introduktion for kandidater til kommunalbestyrelsen

Introduktion for kandidater til kommunalbestyrelsen Introduktion for kandidater til kommunalbestyrelsen Kommunalvalg 2013 Norddjurs Kommune Ved kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt Hvad skal I høre om? Fakta om Norddjurs Kommune Hvilke opgaver har kommunen?

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Økonomioversigt. pr. 31.01.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 19. februar 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1

Økonomioversigt. pr. 31.01.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 19. februar 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1 Økonomioversigt pr. 31.01.2009 Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 19. februar 2009 Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08 Version nr.: 1 RESULTATOPGØRELSE Note Forbrugs- % i forhold til korr. Forbrugs- % i forhold

Læs mere

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 1.1. Lovmæssigt grundlag... 3 1.2 Værdigrundlag... 3 2.

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere