Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium"

Transkript

1 Sara Hestehave Side Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/ Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x

2 Sara Hestehave Side Øvelse 29. Saccharider Formål: Formålet med denne øvelse er at undersøge hvilke saccharider der reducerer kobber(ii)ioner til kobber(i)ioner i Fehlings væske. Apparatur: - Bægerglas, 250mL - Koge/varme - plade - Reagensglas - Spatel - Måleglas, 10mL - Morter med pistil - Tragt + filtreringspapir - Mærkater Kemikalier: - Glucose - Fructose - Maltose - Saccharose - Stivelse - Et stykke æble - Fehling I - Fehling II - 0,5 M HCl - 2 M NaOH Teori: - Fehling væske. Blanding farveskift. Hvorfor først blandes lige inden brug? - Rødfarvning er tegn på at væsken reduceres. hvorfor..? Vi skal undersøge reduceringen af Fehlings væske med forskellige saccharider. Der findes forskellige typer af saccharider. Disse vil jeg herunder gøre rede for; Monosaccharider: Disse består af ret små molekyler med 3-7 carbonatomer. For hvert molekyle er der en enkelt oxogruppe, - altså et dobbeltbundet oxygen-atom, og på resten af carbonatomerne sidder der en hydroxygruppe, - altså en OH-gruppe pr carbonatom. De monosaccharider der har størst betydning er dem med 6 carbonatomer. Disse har molekyleformlen C 6 H 12 O 6 og kaldes hexoser. Disse kan så derudover være aldo- eller ketohexose, alt afhængig af hvor oxo-gruppen er placeret, - og altså om vi har at gøre med aldehyd eller keton. I dette forsøg beskæftiger vi os med monosacchariderne; Glucose og Fructose, som begge er vist herunder (På næste side??????????????????????).

3 Sara Hestehave Side Glucose og fructose har samme molekylformel (C 6 H 12 O 6 ), men forskellig struktur-formel. Forskellen er at oxogruppen i glucose sidder på øverste (første) carbonatom, mens oxogruppen i fructose sidder på det andet carbonatom. Herudfra kan vi altså se at glucose er en aldohexose, altså et aldehyd, mens fructose må være en ketohexose, altså keton. Glucose er også kendt som druesukker, som findes i blodet og spiller en vigtig rolle i menneskers stofskifte. Vi kan optage det gennem f.eks. honning og frugter. Fructose kaldes også frugtsukker, og findes ligeledes i honning og frugter. Disaccharider: dannes ved en fortætning(kondensation) af to molekyler monosaccharider f.eks. to glucose-molekyler bliver til et disaccharid (maltose) og vand; C 6 H 12 O 6 + C 6 H 12 O 6 C 12 H 22 O 11 + H 2 O

4 Sara Hestehave Side Dette reaktionsskema er kun rent formelt da kondensationen af disse to molekyler monosaccharid kun kan gøres ad omveje. Bindingen mellem to monosaccharid-enheder kalder man en glycosidbinding, og i maltose er denne en α-1,4-glycosidbinding (der kan være tale om både α- og β-form). Dette ser vi, da bindingen dannes ved vandfraspaltning mellem en hydroxy-gruppe i α- stilling på carbonatom nr. 1 i det ene glucose-molekyle, og hydroxy-gruppen på det 4. carbonatom i det andet glucose-molekyle. Den højre ring kan åbne til aldehydformen, mens venstre ring er fastlåst i α-formen. I maltose-opløsningen indstiller der sig en ligevægt mellem α-form, aldehydformen og β-form. De disaccharider som vi arbejder med i forsøget er: maltose og saccharose. Jeg har ovenover vist hvordan maltose dannes ved kondensationsreaktion mellem to glucose-molekyler. Saccharose derimod dannes af et glucose-molekyle og et fructose-molekyle. Denne reaktion er vist herunder; C 6 H 12 O 6 + C 6 H 12 O 6 C 12 H 22 O 11 + H 2 O Hvis vi kun ser på molekylformlerne ser det ud til at dannelsen af maltose og dannelsen af saccharose er fuldstændig identiske, men når vi ser på strukturformlerne kan vi se forskellen. Her ser vi også at glycosidbindingen går fra carbonatom nr. 1 i glucoseringen til carbonatom nr. 2 i fructoseringen. Som tidligere fortalt er det netop på første carbonatom i glucose og andet carbonatom i fructose, at oxogruppen sidder, og da bindingen sker her, bliver begge ringe låst, og derfor kan ingen af ringene åbne sig og blive til aldehyd. Disaccharider kan hydrolyseres monosaccharider, og derfor vil maltose f.eks. naturligvis igen blive til to glucose-molekyler. Dette sker med syre som katalysator. Polysaccharider: Polysaccharider er mange monosaccharid-enheder bundet sammen af glycosidbindinger. Hvis vi binder flere β-d-maltose-molekyler sammen kan det f.eks. se ud som følgende, som er cellulose; Stivelse er en af de vigtigste polysaccharider, og det kan bl.a. findes som oplagsnæring i planter. Stivelse findes som næring i det vi spiser, f.eks. er der meget næringsrig stivelse i Ris, majs, korn

5 Sara Hestehave Side og kartofler. Ved en hydrolyse af stivelse får vi dannet D-glucose, - altså består stivelse af sammenbundne D-glucose-enheder. Stivelsen kan være opbygget på to forskellige former; amylose og amylopectin. I amylose er glucose-enhederne bundet sammen i lange uforgrenede kæder, og det er α-d-glucose-enheder. Dette kan vi se på tegningen herunder, hvis vi ser på den nederste lange kæde, og tænker os at forgreningen ikke er der. Her har vi α-1,4-glucosidbindinger, som angivet på tegningen. Amylopectin er egentlig opbygget lidt på samme måde, men har bare forgreninger, som tegningen viser, hvis vi altså ikke længere ignorerer forgreningen (hehe). En væsentlig forskel er at vi ved forgreningspunkterne har α-1,6-glucosidbindinger i stedet for α-1,4- glucosidbindingerne som før. Dette sker da bindingen i det ene glucose-molekyle sidder på 6. carbonatom. Forgreningerne kan selvfølgelig fortsætte, og det vi ser på illustrationen nedenunder er blot et udsnit. Amylopectin indeholder godt 1000 glucose-enheder og amylose indeholder ca Når vi ser på figuren, og tænker lidt over opbygningen, kan vi tydeligt se at der kun er en enkelt glocose-ring som kan åbne sig til aldehydformen pr. stivelses-molekyle. Fehlings væske er en basisk væskeopløsning der indeholder kobber(ii)ioner komplekst til tartrationer. Ved opvarmning af en opløsning med aldehyd og Fehlings væske, vil kobber(ii)ionerne reduceres af aldehydet til Cu 2 O, og derved altså kobber(i). Dette ses ved at der dannes rødt bundfald af Cu 2 O; R CHO + 2Cu OH - R COOH + Cu 2 O + 2H 2 O Fehlings væske anvendes til at undersøge om diverse saccharider virker reducerende. Fehlings væske skal laves lige inden brug ved and blande Fehling I og Fehling II. Fehling I er en CuSO 4 - opløsning, mens Fehling II er NaOH og kaliumnatriumtartrat(knac 4 H 4 O 6 )

6 Sara Hestehave Side Udfra vores viden om redoxreaktioner, ved vi at der både vil ske en reduktion og en oxidation. Dette betyder altså at der også vil ske en oxidation når Fehlings væsken reduceres. Altså bør aldehyd blive oxideret til carboxylsyre. Udførelse: - Inden forsøget starter vi med at sætte et lille vandkar over kogepladen, da vi i øvelsen skal bruge et vandbad med kogende vand. Vi fylder et 250mL bægerglas ca. 2/3 med vand, sætter det på kogepladen, og tilsætter endvidere pimpsten for at undgå stødkogning. - Vi finder 10 reagensglas frem, og giver hver af disse mærkater med numrene fra 1 til I de første fem reagensglas starter vi med at blande de to Fehling væsker, - vi tager altså ca. 2mL Fehling I og blander med ca. 2 ml Fehling II i reagensglassene. Det er vigtigt at de to Fehling væsker ikke kommer til at stå sammenblandet i for lang tid inden brug. - Nu tilsætter vi til hvert reagensglas, med den blandede Fehling-væske, en spatelfuld af saccharidet, - disse er vist i skemaet under resultater. Reagensglassene sættes herefter i vandbadet med det kogende vand, og vi venter et par minutter. - Når vi tydelig ser reaktioner i glassene, tager vi disse op og noterer iagttagelserne. - I 6. forsøg maser vi grundigt et æble i en morter, tilsætter godt 10mL vand og rører rundt. Vi tager herefter en tragt med filterpapir, og hælder vores æblemos op i tragten. Herved får vi filtreret æblestykker og mos fra, og får kun noget æbleudtræk. - På dette æbleudtræk vil vi nu lave Fehlings prøve. Vi blander igen ca. 2mL af hver væske, tilsætter godt 1mL af æbleudtrækket og sætter også dette reagensglas i varmebadet. Iagttagelserne noterer vi igen ligesom vi gjorde ved de fem første forsøg. - I de sidste fire forsøg anvender vi en spatelfuld saccharid (Saccharose eller stivelse), som vi blander med 5mL vand og i nogle af dem også med 0,5mL HCl. Dette er også vist i skemaet udfor de forskellige forsøgs-numre (7 10). Vi stiller nu de fire reagenslas i det kogende vandbad i godt 10 min. - Herefter tager vi reagensglassene op neutraliserer syren i forsøg 8 og 10 ved at tilsætte 5mL NaOH. For at der skal være lige vilkår i alle opløsningerne tilsætter vi endvidere 5mL vand i til nr. 7 og 9. - Nu laver vi så Feklings prøven på de fire opløsninger. Igen blander vi lige inden to ml af hver af de to fehling-væsker og herefter tilsætter vi ca. 1mL opløsning fra det opvarmede reagensglas. Igen opvarmes væskerne og vi noterer iagttagelserne som tidligere. Resultater: Prøve nr. Saccharid Fehlings prøve 1 Glucose Brunlig farve m. bundfald 2 Fructose Brunlig farve m. bundfald 3 Maltose Mere rødlig end de to andre mørkt bundfald 4 Saccharose Ingen reaktion intet farveskift (bolz blue) 5 Stivelse Blå-fast plamage 6 Æbleudtræk Farven ligner tomatsuppe. Tabel: Observerede resultater under udførslen. Prøve nr. Opvarmes i vandbad i 10 minutter* Opvarmning i vandbadet 7 Saccharose + 5mL vand Klar farve med svagt gult 8 Saccharose + 5mL 0,5 M HCl + 1mL 2 Brunt bundfald med gul væske M NaOH 9 Stivelse + 5 ml vand Slim/klister-agtig-konsistens farven er hvid eller forholdsvis gennemsigtig. 10 Stivelse + 5mL 0,5 M HCl + 1mL 2 M Klar hvid.

7 Sara Hestehave Side NaOH Prøve nr. Opvarmes i vandbad i 10 minutter* Fehlings prøve 7 Saccharose + 5mL vand Ingen reaktion intet farveskift (bolz blue) 8 Saccharose + 5mL 0,5 M NaOH Meget Brunlig farve m. bundfald 9 Stivelse + 5mL vand Ingen reaktion intet farveskift (bolz blue) 10 Stivelse + 5mL 0,5 M NaOH Brunlig farve m. bundfald Tabel: Observerede resultater under udførslen. *Cirka tidspunkt. Det er ikke 100 % sikkert. Den grønne farve: Da vi skulle rengøre reagensglasset kunne vi ikke få slimet ud. Dette voldte nogle besværligheder for personen, som skulle stå for rengøringen af forsøgsapparaturet. Efterbehandling: 1. Hvilke af sacchariderne i de første fem forsøg kan reducere fehlings væske? Betragt saccharidernes formel og redegør i hvert tilfælde for, hvad det er i stoffets opbygning, som bestemmer, at saccharidet reducerer/ ikke reducerer fehlings væske 1. Glucose: Udfra vores kendskab til glucose, og vores viden om at det er en aldohexose, må vi formode at denne reducerer Fehlingsvæske, da dette også er kendetegnende for aldehyd, - der skulle dannes bundfald fordi at fehlings væske oxiderer aldehyder, men ikke ketoner pga. der er ikke plads til et ekstra oxygen da der er 4 bindinger så der er ikke mulighed for et ekstra oxygen. 2. Fructose: Eftersom at det teoretisk set kun er aldehyd, som kan reducere Fehlings væske, må vi formode at Fehlings væske kun reduceres af glucose, og ikke af fructose. Men mod forventning ser vi at også fructose reducerer Fehlings væske. Dette er sandsynligvis fordi der kan ske en omdannelse fra keton til aldehyd i den stærkt basiske opløsning, - da Fehlings væske er basisk. 3. Maltose: Ved Fehlings prøve på maltose sker der klart en reduktion. Dette sker, da den ene (højre) ring kan åbne til aldehydformen. 4. Saccharose: Som beskrevet i teori-afsnittet kan ringene i saccharose ikke åbne sig, så vi kan ikke få nogen aldehyd-form. Dette resulterer i at saccharose ikke bør kunne reducere Fehlings væske, hvilket vi heldigvis også kan observere rent eksperimentelt, da der ikke sker noget farveskift, og opløsningen forbliver blå. der sker altså ingen reduktion. 5. Stivelse: Udfra hvad vi har erfaret fra teorien, er der meget få glucose-ringe, som kan åbne sig til aldehydformen, i forhold til antallet af lukkede ringe. Derfor vil der praktisk talt ikke ske nogen reduktion af Fehlings væske, hvilket vi jo også ser her. 6. Æbleudtræk: Ved Fehlings prøven sker der en reduktion, - der dannes bundfald. Dette skyldes jo at der er fructose i æbleudtrækket og, som vi har fortalt før, kan en keton omdannes til aldehyd i en basisk opløsning, som vi får ved tilsættelsen af Fehlingsvæske.

8 Sara Hestehave Side De sidste forsøg Forsøg 7 og 9 viser egentlig bare at der ikke sker nogen reaktion ved blanding med vand inden opvarmning og sådan. Forsøg 8 og 10 reducerer begge Fehlings væske. Det der sker, når vi tilsætter syre og sætter opløsningen i det kogende vandbad, er at syren går ind og bryder bindingerne mellem de glucose-molekyler, som vi jo ved at både disaccharider og polysaccharider er dannet af. Dette bevirker at vi f.eks. ender med to glucose-molekyler efter en blanding af en disaccharid og den tilsatte syre. Dette kalder vi også en hydrolyse, og syren fungerer her som katalysator, som skrevet i teorien. Grunden til at vi neutraliserer syren før Fehlings prøve, er at der ikke vil ske en reaktion i sur opløsning, så for at vi kan få en reaktion og se reduktionen af Fehlings væske, må vi så neutralisere syren. I forsøg 9 får vi noget genstridigt gennemsigtigt/hvidt klister stads. Grunden til at vi får det umådeligt irriterende klister-stads ud af vores forsøg, er at der vil blive dannet netop dette ved opvarmning af en opløsning af stivelse og vand. Dette sker da stivelseskornene vil optage vand og svulme op. Fortolkning: Forsøget har virket godt og efter hensigten. Forsøget gav en meget godt forståelse for teorien. Vi fik de teoretiske forventede resultater, og kunne nemmere se hvad der gjorde sig gældende for sacchariderne, og reduktion af Fehlings væske. Forsøget gav en god sammenhæng mellem teori og praksis. Fejlkilder/usikkerhed: Det kan være en fejlkilde hvis de to fehling væsker er blevet blandet og derefter står i for lang tid inden brug. I dette forsøg har der ikke været de store fejlkilder. Det kan f.eks. ikke være tale om fejl i henhold til måleusikkerheder eller lignende, da de fleste afmålinger er ca. mål, og dette derfor ikke kan være medvirkende til forkerte resultater. Konklusion: Forsøget har været ganske vellykket, - vi fandt endda en forklaring på hvorfor vi fik det genstridige hvide slim (hehe). Ganske grundlæggende har vi fået eftervist hvilke saccharider der reducerer Fehlings væske, og dertil har vi fået forklaret teorien for at netop dette sker. Det viste sig at det ikke var så simpelt, som man ellers kunne antage, med at det kun var aldehyd, som reducerer væsken. Alt dette er vi dog blevet meget klogere på nu.

Opgave 1.1 1 KemiForlaget

Opgave 1.1 1 KemiForlaget Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe

Læs mere

Påvisning af carbohydrater

Påvisning af carbohydrater Påvisning af carbohydrater Kapitel 6: Alt det søde - carbonylforbindelser og spejlbilledeisomeri Problemstilling Stort set alt, hvad vi spiser og drikker, indeholder sukker eller kulhydrater. Kemikerne

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Skrevet af: Helene Berg-Nielsen Lærer: Hanne Glahder Formål: At bestemme vindruekerneolies gennemsnitlige molare masse, for derved at

Læs mere

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch.

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Opgave 1 Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Carbon og hydrogenatomer er angivet i følgende struktur

Læs mere

Forsøg 1. Kroppen i kemi. Mads K, Anja D, Thomas B, Tobias S, Finnur Á

Forsøg 1. Kroppen i kemi. Mads K, Anja D, Thomas B, Tobias S, Finnur Á Forsøg 1 Kroppen i kemi Mads K, Anja D, Thomas B, Tobias S, Finnur Á Indhold Forsøg 1... 0 Formål... 2 Materialer... 2 Metode... 2 Udførsel... 2 Data og Databehandling... 3 Fejkilder... 3 Konklusion...

Læs mere

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution EUC Syd Tønder Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Kemi B Frank Heiden og

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s. 1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Kvantitativ bestemmelse af glukose Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk

Læs mere

Carbonylforbindelser aldehyder og ketoner... xx Isomeri... xx Spejlbilledisomeri og kiralitet... xx Louis Pasteur opdagelsen af kiralitet...

Carbonylforbindelser aldehyder og ketoner... xx Isomeri... xx Spejlbilledisomeri og kiralitet... xx Louis Pasteur opdagelsen af kiralitet... arbonylforbindelser aldehyder og ketoner... xx Isomeri... xx Spejlbilledisomeri og kiralitet... xx Louis Pasteur opdagelsen af kiralitet... xx arbohydrater monosaccharider.... xx disaccharider... xx verblik.......................xx

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Fremstilling af 0,5 g salt

Fremstilling af 0,5 g salt Fremstilling af 0,5 g salt Navne: Rami Kaddoura Vejleder: Hans-Jesper Nielsen Bodil Stilling Klasse: 1.4 Fag: Kemi B Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 11.02.2010 Formål: Vi skal fremstille

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen mandag d. 24. juni og tirsdag d. 25. juni 2013

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen mandag d. 24. juni og tirsdag d. 25. juni 2013 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen mandag d. 24. juni og tirsdag d. 25. juni 2013 Spørgsmål til offentliggørelse 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2.

Læs mere

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af.

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. rapport: Alkaner Formål: Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. Vi vil starte med at nævne

Læs mere

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx101-KEM/A-26052010 nsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen Eksamensdato: Tirsdag den 2. juni 2015 Antal elever: 2 Information til elever: Nedenfor er eksamensspørgsmålene anført. Der er 8 forskellige. Bilag til

Læs mere

Molekyler fra olie A1.1

Molekyler fra olie A1.1 Molekyler fra olie A1.1 Til opgave 2 o molekylebyggesæt ryl\ {\\ o\y"*t"?s I skal bruge de sorte kugler (C-atomer), som har fire huller, og de hvide kugler (H-atomer), som har 6t hul. w Husk, når du bygger

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU I et plantefrø findes bl.a. anlægget til en ny plante i form af det såkaldte kimanlæg. Dette anlæg skal kunne udvikle sig til en ny plante under

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium 1 Ionforbindelser - egenskaber Gør rede for øvelsen Fældningsreaktioner Du skal beskrive, hvad en ion er. Giv derefter eksempler på ionforbindelser (med både simple og sammensatte ioner) samt navngivning

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Spørgsmål: 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. Det periodiske system ionforbindelser,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2014 - Maj 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Kemi B Mohammed

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2d ke, juni 2013 Fag: Kemi C-niveau Censor: Tanja Krüger, VUC Århus Eksaminator: Jeanette Pinderup, Ikast-Brande Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2d ke, juni 2013 Fag: Kemi C-niveau Censor: Tanja Krüger, VUC Århus Eksaminator: Jeanette Pinderup, Ikast-Brande Gymnasium Eksamensspørgsmål 2d ke, juni 2013 Fag: Kemi C-niveau Censor: Tanja Krüger, VUC Århus Eksaminator: Jeanette Pinderup, Ikast-Brande Gymnasium 1. Mængdeberegning under inddragelse af forsøget Natriumhydrogencarbonat

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Rapport over Fældningsreaktioner

Rapport over Fældningsreaktioner Rapport over Fældningsreaktioner Formål: at undersøge, hvilke salte der dannes ud fra forskellige fældningsreaktioner, og efterfølgende at undersøge hvilke af disse salte, der er tungtopløselige og hvilke,

Læs mere

Øvelse 4.1 1/3 KemiForlaget

Øvelse 4.1 1/3 KemiForlaget 5 6 4 7 3 9 1 11 5 6 4 7 3 9 1 10 KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4.1 Øvelse : Saltindhold i brød Formål: At bestemme saltindholdet i rubrød, ved at brue en fældninstitrerin med sølvnitrat (AN 3 ) o

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Kemi B, mundtlig eksamen (ER) Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Der kan komme større eller mindre ændringer i spørgsmålene, hvis censor har indsigelser mod dem. Spørgsmål

Læs mere

Kemi B (3bkebeh1120) - maj 2013 - Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland

Kemi B (3bkebeh1120) - maj 2013 - Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland Kemi B (3bkebeh1120) - maj 2013 - Eksamensspørgsmål HF & VUC Nordsjælland 1. Redox reaktioner Øvelse: Reduktion af permanganat Oxidation, reduktion og oxidationstal. Forklar dine iagttagelser når du placerer

Læs mere

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA 1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA Formålet med denne øvelse er at bestemme indholdet af krystalvand i krystalsoda, som har den kemiske formel Na 2 CO 3 xh 2 O. Teori: En del ionforbindelser (salte)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ,OWýRJýFDUERQGLR[LG Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. Disse tre forbindelser kan samles under det overordnede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Undervisningen afsluttes maj-juni, skoleår 14/15 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x Kemi B 2a3ax 2012 Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x De har læst kemi C efter forskellige lærebogssystemer På Kemi B har vi brugt H Mygind Basiskemi B, 1.

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt.

Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt. Orskov Foods Kontaktperson Bo Møller Andersen Tlf. 6325 5562 bma@orskovfoods.com Ørbæk Produktionen i Ørbæk består af 2 hovedprodukter: frosne bær og bærpuréer til industrikunder og frugt- og bærsaft,

Læs mere

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT 1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat. Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-enkeltfag Kemi C Dorte Ramlov

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx111-KEM/A-18052011 nsdag den 18. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2 Øvelser om aminosyrer og peptider Øvelse 2 Identifikation af et aminosyrehydrochlorid Formål Forsøgets formål er at undersøge et af tre forskellige aminosyrehydrochlorider, som udleveres til klassen. Identifikationen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Sommereksamen 2013 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Intro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre

Intro5uktion: I' Acetylsalicylsyre. Salicylsyre Intro5uktion: H'11t frem til omkring 1850 var alle tilgængelige smertestillende midler "naturstoffer", dvs oftest ekstrakter fra planter eller dyr. Det første syntetisk fremstillede smertestillende stof

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Øvelse: Ligevægt. Aflever de udfyldte journalark på Fronter individuelt

Øvelse: Ligevægt. Aflever de udfyldte journalark på Fronter individuelt KEMI kl.2.1 Øvelse Oprettet 2007-05-20 hjsn@rts.dk videreforarbejdet af 2008-09 bos@rts.dk Øvelse: Ligevægt Læremål at kunne anvende Le Chateliers princip til bestemmelse af forskydningen af en ligevægt

Læs mere

Bestemmelse af koffein i cola

Bestemmelse af koffein i cola Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin vinter 2012/13

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin vinter 2012/13 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin vinter 2012/13 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Du skal redegøre for den teori der ligger op til forståelsen af eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem. Du skal som minimum inddrage begreberne: Reversibel og irreversibel

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau HF & VUC Nordsjælland - Hillerød afdeling HF-e Kemi B Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e

Læs mere

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse:

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes mange forskellige alkoholer. Hvad hedder den alkohol, der er i alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus? Der er

Læs mere

basiskemi b Helge Mygind Ole Vesterlund nielsen Vibeke Axelsen Notatark HAAse & søns forlag

basiskemi b Helge Mygind Ole Vesterlund nielsen Vibeke Axelsen Notatark HAAse & søns forlag basiskemi b Helge Mygind Ole Vesterlund nielsen Vibeke Axelsen Notatark HAAse & søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag

Læs mere

Grundstoffer, det periodiske system og molekyler

Grundstoffer, det periodiske system og molekyler Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2016 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C Lærer(e) Dorthe Damgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Kapitel 4: Affald på tanken

Kapitel 4: Affald på tanken Kapitel 4: Affald på tanken Eksperiment 4.1: Brænd en nød 65 GÆR Eksperiment 4.2: Biobrændstoffer 69 ASPIRIN SUKKER MÆLK Eksperiment 4.3: Carbon i hverdagen 73 Eksperiment 4.4: Plastik fra mælk 77 FAO

Læs mere

Eksamensspørgsmål kemib VUC Vejle 16. juni og 17. juni 2014. Spørgsmål:

Eksamensspørgsmål kemib VUC Vejle 16. juni og 17. juni 2014. Spørgsmål: Spørgsmål: 1. og 12. Syrer og baser, herunder øvelsen Bestemmelse af phosphorsyreindhold i cola. 2. og 13. Syrer og baser, herunder demonstrationsforsøget Phosphatpuffer 3. og 14. Syrer og baser, herunder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi A Trille Hertz Quist 3 kea Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Eksperiment 2.1: Hvor meget CO 2 kan en cola frigive? 22 Eksperiment 2.2: Forbrændingsprodukter 25 Eksperiment 2.3: Vand uden brus 28 Eksperiment 2.4:

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Fremstilling af bioethanol

Fremstilling af bioethanol Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Heidi Byberg

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere