Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål"

Transkript

1 Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke for den økonomiske politik. Den strukturelle saldo er dog ikke et tal man kan slå op i Statistisk Årbog fra Danmarks Statistik, men er en beregnet størrelse, som er forbundet med stor usikkerhed. Der er stor forskel på Finansministeriets og vismændenes opgørelse af strukturel saldo selv når man i udgangspunktet anvender den samme beregningsmetode. Vismændene skønner, at der er overskud på den strukturelle saldo, mens Finansministeriet skønner der er smalhals og underskud. af cheføkonom Erik Bjørsted & chefanalytiker Jens Sand Kirk 23. maj 2016 Analysens hovedkonklusioner Den strukturelle saldo er udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige finanser. Det er dog ikke et tal man kan slå op, men en beregnet størrelse. Finansministeriets metode til beregning af den strukturelle saldo tager udgangspunkt i, at man renser den faktiske saldo for konjunkturernes påvirkning, og efterfølgende også renser for særlige poster på den offentlige saldo, som fx Nordsøolien, PAL-skatten, selskabsskatten, registreringsafgiften, nettorenteindtægter mm. Skønnene for den strukturelle saldo revideres ofte, og revisionerne er vanskelige at redegøre for i detaljen. Vismændene udarbejder to skøn for den strukturelle saldo. Et skøn efter deres egen metode og et efter budgetlovens metode, men med deres eget bud på konjunkturernes betydning. Resultatarene er vidt forskellige. Med budgetlovens metode er der ifølge Vismændene et strukturelt overskud på de offentlige finanser, men der ifølge Finansministeriet er et strukturelt underskud. Opgørelsen af den strukturelle saldo er forbundet med stor usikkerhed. Set i lyset af, hvor meget målet betyder for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik, er der behov for en større analyse, åbenhed og diskussion af forskellene og de usikkerheder, der tegner sig. Kontakt Cheføkonom Erik Bjørsted Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Strukturel saldo: Elastik i metermål Den strukturelle saldo er det vigtigste måltal i den økonomiske politik. Den strukturelle saldo er dog ikke et entydigt og sikkert tal, men er en beregnet størrelse, som har til formål at belyse den underliggende stilling på den offentlige saldo, når der renses for konjunkturernes påvirkning og andre midlertidige forhold. Hvis en regering fører en uansvarlig økonomisk politik, hvor man eksempelvis giver ufinansierede skattelettelser og samtidig lader det offentlige forbrug vokse for kraftigt, hænger de offentlige budgetter ikke sammen, men hvis tiderne er ekstraordinært gode eller man har ekstraordinært store olieindtægter, kan det være vanskeligt at se, at budgetterne skulle være usunde. Derfor er det nødvendigt med et mål for den underliggende stilling på de offentlige budgetter. I Danmark beregner Finansministeriet og de økonomiske vismænd skøn for den strukturelle saldo. Sammenligninger og følsomhedsanalyser viser, at der er stor usikkerhed forbundet med beregningen af den strukturelle saldo og er et tal, hvor man kan ikke sætte to streger under facit. Den strukturelle saldo er i dag et af de vigtigste tal i danske økonomiske politik både på både kort og mellemlang sigt på trods af, at det ikke er en observerbar størrelse, og at den kun beregnes af få institutioner. I dag er det Finansministeriets beregning af den strukturelle saldo, som danner grundlag for den førte økonomiske politik. (Se bilag 1 for en beskrivelse af, hvordan man beregner den strukturelle saldo). I Budgetlovens 4 står der ligefrem Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo. Det er derfor vigtigt at få kendskab til beregningen af den strukturelle saldo, samt ikke mindst at forstå præmisserne for beregningen, så de kan diskuteres. Finanspagt og budgetlov: Et beregnet tal med første decimal styrer den økonomiske politik Den strukturelle saldo beregnes og angives med et tal på første decimal trods usikkerhed. EU tillader et strukturelt underskud på højst ½ pct. af BNP. I Finanspagten er der tilføjet, at efterlevelsen af budgetbalancereglen baseres på Finansministeriets beregninger for den strukturelle saldo og ikke EUkommissionens. Det er ikke uvæsentligt eftersom der kan være meget stor forskel på vurderingen af den strukturelle saldo. I Danmark udmøntes finanspagtens krav om budgetbalance i Budgetloven, som Folketinget vedtog i Budgetloven fastslår, at det årlige strukturelle underskud maksimalt må udgøre ½ pct. af BNP, og at der skal gennemføres foranstaltninger, der nedbringer underskuddet, hvis der skønnes et signifikant større strukturelt underskud. Budgetloven fra 2014 skal sikre, at de offentlige udgifter udvikler sig i overensstemmelse med de udstukne målsætninger. I det lys er der indført en række sanktionsmekanismer i Budgetloven for kommuner, regioner og staten, hvis de faktiske udgifter overstiger udgiftsloftet. 2

3 Finansministeriets vurdering af den strukturelle saldo Finansministeriet udgiver tre gange om året Økonomiske Redegørelse (ØR), hvor der samtidig også gives et skøn for den strukturelle saldo. Disse skøn er gengivet i tabel 1 for årene 2012 til Som det fremgår af tabel 1 sker der i løbet af året revisioner af skønnene. For 2015 skønnede man i maj 2015, at den strukturelle saldo var på -0,6 pct. af BNP, men i august 2015 blev den strukturelle saldo nedjusteret til -0,9 pct. af BNP, svarende til en nedjustering på rundt regnet 6 mia. kr. Underskuddet på 0,9 pct. af BNP er en klar overskridelse af kravet om et maksimalt underskud på ½ pct. af BNP, og oplægget til finansloven bød på store offentlige besparelser på uddannelse, forskning mm. Ofte kan noget af revisionerne forklares med om den førte finanspolitik har været mere eller mindre lempelig. 1 Revisionerne er dog ikke altid lige logiske. Omkring Økonomiske Redegørelse -august 2015 tegnede der sig fx et billede af det offentlige forbrug ville blive mindre end budgetteret, ligesom udgifterne til overførselsindkomster tegnede til at blive lavere end ventet. Samlet var der på helt centrale kerneposter en forbedring på godt 5 mia. kr. Alligevel blev den strukturelle saldo kraftigt nedjusteret. 2 Som konsekvens blev der efterfølgende aftalt store offentlige besparelser på trods af, at det offentlige i udgangspunktet havde brugt mindre end budgetteret. Tabel 1. Vurdering af den strukturelle saldi i Økonomiske Redegørelse ØR \ ÅR For året 2015 dec-15-0,7 aug-15-0,9 maj-15-0,6 For året 2014 dec-14-0,5 aug-14-0,8 maj-14-0,7 For året 2013 dec-13-0,2 aug-13-0,2 maj-13-0,2 For året 2012 dec-12-1,0 aug-12-1,1 maj-12-0,8 Kilde: AE pba. Finansministeriet 1 Se Finansredegørelse Se AE-analysen: 3

4 Med den metode man har valgt i Finansministeriet, har man ikke detaljerede oplysninger om hver enkelt post på den strukturelle saldo. Det gør det vanskeligt at holde rede på årsagerne til revisionerne og ændringerne af den strukturelle saldo over tid. Andre institutioners opgørelse af den strukturelle saldo Der er forskel i måden, hvorpå Finansministeriet, vismændene og andre institutioner udregner den strukturelle saldo. De forskellige metoder og tilgange giver anledning til forskellige resultatar. Det fremgår af tabel 2. Tabel 2. Forskellige bud på den strukturelle saldo Pct. af BNP Ændring FM, opdateret 2020-forløb, september ,6-1 -0,4-0,9-0,9-3,6 0,6 DØR, budgetlovens metode, efteråret ,3-0,7 0,7 0,6 0,3-3 1,4 DØR, egen metode, efteråret ,3-1,2-0,5-1,1-0,9-2,5 0,7 EU, efteråret ,2 0,6-2,3 OECD, efteråret ,1-1,5 0,6 2,0-1,5-4,6 2,1 Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet, Det Økonomiske Råd (DØR), EU-kommissionen og OECD. Alle institutionerne er enige om, at der skete en markant forværring af den strukturelle saldo fra 2007 til 2010, men skønnet for forværringen spænder bredt (fra 2½ pct. til 4,6 pct. af BNP). Alle er også enige om, at der fra (i forlængelse af den såkaldte genopretningspakke ) skete en forbedring af den strukturelle saldo, men forbedringen spænder fra alt mellem 0,6 pct. til 2,1 pct. Finansministeriet tager udgangspunkt i den faktiske saldo og renser den derefter for konjunkturernes påvirkning og særlige forhold. Vismændene derimod tager stilling til hver enkelt post på det offentlige budget og fastlægger et strukturelt niveau for hver enkelt udgifts- og indtægtspost. I modsætning til Finansministeriets metode, har man dermed styr på hver enkelt post i den strukturelle saldo. De to metoder giver ikke anledning til det samme resultat. Vismændene laver dog også et skøn for den strukturelle saldo efter samme metode, som Finansministeriet (budgetloven), men med deres eget bud på den faktiske saldo og konjunkturernes betydning (konjunkturgabet) samt deres deres eget bud på de særlige posters betydning (Nordsøindtægter, PALskat, selskabsskat mm) (se evt. bilag 1). Men også her afviger vismændenes bud på den strukturelle saldo temmelig meget endda. Vismændene skønner med Finansministeriets metode, at der har været overskud på den strukturelle saldo i 2013, 2014 og 2015, mens Finansministeriet skønner der er underskud. Finansministeriets kasseeftersyn viste fx et underskud på den strukturelle saldo på 0,9 pct. i 2015, mens vismændene med Finansministeriets metode skønnede at der var et lille overskud på 0,3 pct. af BNP. Også fremadrettet er der stor forskel mellem de to opgørelser. Det fremgår af figur 1, som viser den strukturelle saldo fra Finansministeriets opdaterede 2020-foløb fra september 2015 og vismændenes strukturelle saldo fra efteråret

5 I vismændenes opgørelse er der pæne overskud omkring ½ pct. af BNP, mens der i Finansministeriets opgørelse er underskud og først er balance på den strukturelle saldo i Der er en verden til forskel mellem de to scenarier. Hvis vismændenes opgørelse er den rigtige, er der i skrivende stund plads til at hjælpe det haltende økonomiske opsving på vej ved at øge den offentlige efterspørgsel, mens der ifølge Finansministeriet er smalhals og ikke plads til finanspolitiske lempelser. Figur 1. Vismændenes og Finansministeriets strukturelle saldo med budgetlovens metode Pct. af BNP Pct. af BNP 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1, ,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 FM, 2020-opdateret (september 2015) DØR opgjort efter budgetlovens metode Anm.: Den vandrette streg angiver den kritiske ½-pct.-grænse. Kilde: AE pba. Vismandsrapporten efteråret 2015 og Finansministeriets opdateret 2020-forløb, september Det angives, at forskellen mellem de to størrelser især skyldes, at vismændene har en mere positiv vurdering af den strukturelle beskæftigelse og strukturelt BNP. Det er opsigtsvækkende, at der kan være så stor uenighed mellem Finansministeriet og den finanspolitiske vagthund. Den markante forskel til Finansministeriets strukturelle saldo understreger den store usikkerhed, der ligger i opgørelsen en størrelse der alligevel styres efter med 2 streger under. At der kan være så stor forskel på så centralt et mål, kalder på yderligere analyse og forklaring. Bemærkelsesværdigt er det dog, at Finansministeriets strukturelle saldo ikke længere viser en forbedring på 1½ pct. af BNP fra , men kun 0,6 pct. af BNP (jf. tabel 2). Det har ellers været en økonomisk jernlov, at den strukturelle saldo som følge af EU-henstillingen og den deraf følgende Genopretningspakke blev forbedret med 1½ pct. af BNP. Hvad der er årsag til en forbedring i perioden der nu er mia. kr. mindre står hen i det uvisse. Det er imidlertid en afgørende årsag til den forskel der tegner sig i figur 1, jf. at Vismændenes opgørelse til sammenligning viser en forbedring af den strukturelle saldo på 1,4 pct. af BNP fra

6 Der kan ikke sættes to steger under facit Opgørelsen af den strukturelle saldo er forbundet med stor usikkerhed. I lyset af hvor meget målet betyder for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik, er der behov for en større analyse, åbenhed og diskussion af de forskelle og de usikkerheder, der tegner sig. AE har tidligere foreslået, at der nedsættes et udvalg på området med et bredt udsnit af eksperter fra både ministerier, Det Økonomiske Råd, universitetsverden og lignende. De skal søge konsensus om den bedste metode og tilgang, og skal den løbende vurdere den strukturelle saldo i lyset af nye informationer og tiltag. Ændringer skal dokumenteres, der skal argumenteres for hvorfor der er ændret, og så der skal være adgang til modelapparatet. Beregningen af den strukturelle saldo er ikke bare en uskyldig regneøvelse. Det er et tal den økonomiske politik indrettes efter, så der strammes og fx fyres offentligt ansatte, hvis man er på kant med niveauet for den strukturelle saldo. Den strukturelle saldo er vigtigt mål både i økonomisk og politisk forstand. Det er et bedre mål end den faktiske offentlige saldo til at opgøre de offentlige finansers sundhedstilstand i et givent år. Og det er et mål som man ikke kommer uden om i den økonomiske politik. Den strukturelle saldo er med budgetloven nu en fast del af den nationale lovgivning. Det er problematisk, at den strukturelle saldo fortolkes så håndfast og præcist, som tilfældet er i dag. Og det er ikke uproblematisk, at man baserer sin planlægning på et tilfældigt valgt år, som for tiden er 2020, hvor der skal være balance på den strukturelle saldo. Og det er ikke uproblematisk, at der ikke er større enighed om metodevalget. Der kan ikke sættes to streger under resultatet. 6

7 Bilag. Hvordan beregnes den strukturelle saldo? Den strukturelle saldo er en beregnet, hypotetisk størrelse, som har til formål at belyse den underliggende stilling på den offentlige saldo, når der renses for konjunkturernes påvirkning og andre midlertidige forhold. Efter budgetlovens metode beregnes den strukturelle saldo, B*, ved at rense den faktiske saldo, B, for konjunktursituationen ved hjælp af et konjunkturgap, GAP, gange en samlet budgetelasticitet, e. Konjunkturgappet er en sammenvejning af output gap og beskæftigelsesgap, og måler groft sagt, hvor langt økonomien er fra sin normale tilstand. Hvis tiderne er gode er konjunkturgappet positivt, mens det er negativt i dårlige tider. Budgetelasticiteten angiver, hvor meget budgetterne påvirkes som følge af konjunkturudsvingene. I Finansministeriet regner man med en budgetelasticitet på ca. 0,75. Derudover korrigeres for en række særlige poster, S, hvor der særskilt fastlægges et strukturelt niveau, S*. Det drejer sig bl.a om nordsøindtægterne, pensionsafkastskat, selskabsskat, nettorenteindtægter og registreringsafgift. Endelig korrigerer man også for særlige engangsforhold, som fx fremrykningen af kapitalpensionsbeskatningen eller udbetalingen af SP-opsparingen. B* = B e GAP (S S*) Skønnet for den strukturelle saldo er forbundet med betydelig usikkerhed. Usikkerheden går især på opgørelsen af strukturelle niveauer, som strukturel beskæftigelse og strukturelt BNP, men også de strukturelle Nordsøindtægter mfl., er meget vanskelige at fastlægge. Derudover har det betydning hvilken budgetelasticitet man anvender. 7

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016 Strukturel saldo Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 15-16. januar 2016 John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Hvad er den

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

EU-note E 7 Offentligt

EU-note E 7 Offentligt 2012-13 EU-note E 7 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2012 Problemstillinger ved opgørelse af den strukturelle saldo for de

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Fremrykket provenu ved pensionsloft Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fremrykning af velfærdsaftalen:

Fremrykning af velfærdsaftalen: Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi.

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode Version: April 2016 Offentlige finanser Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode De økonomiske Råd foretager to beregninger af den strukturelle saldo, som følger to forskellige metodemæssige

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Flere lande har problemer med EU-henstillingen

Flere lande har problemer med EU-henstillingen DI Analysepapir, december Flere lande har problemer med EU-henstillingen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk En række EU-lande, herunder også kernelande som og, har problemer med at leve

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger

Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne

Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret fra 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Mens der hele tiden har været en synlig effekt på sodavand,

Læs mere

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet. Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Store besparelser og fuldtidsstillinger

Store besparelser og fuldtidsstillinger Store besparelser og 18.000 fuldtidsstillinger på spil frem mod 2019 Udgiftslofterne, der er vedtaget ved lov, betyder besparelser på 7 mia. kr. i kommunerne frem mod 2019. Det er meldt ud, at besparelserne

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013 Notatet kommenterer Vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 8. oktober 2013. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

AE s kommentarer til DØR s forårsrapport

AE s kommentarer til DØR s forårsrapport Det Økonomiske Råds rapport - maj 2013 AE s kommentarer til DØR s forårsrapport 1 Kontakt 2 Økonomisk politik 3 Konjunkturvurdering 4 Konkurrenceevne 5 Analyse af akutledige 6 Strukturel saldo og finanspolitisk

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO s såkaldte Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket

Læs mere

Makrokommentar Danmark

Makrokommentar Danmark Makrokommentar Danmark 17.2.213 De offentlige finanser har det langt bedre end ventet 213 blev et godt år for de offentlige finanser og også langt bedre end der oprindeligt var lagt op til. Statens indtægter

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Besvarelse af samrådsspørgsmål J om Produktivitetskommissionens forslag om ændring af budgetloven

Besvarelse af samrådsspørgsmål J om Produktivitetskommissionens forslag om ændring af budgetloven Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige finanser Ifølge Stabilitets- og

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012 Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere