[JOBLÆRINGSMODEL HEADSPACE]

Transkript

1 [JOBLÆRINGSMODEL HEADSPACE]

2 [1] Introduktion headspace nogen at tale med headspace Danmark er et tilbud til unge, som har det svært og har brug for nogen at tale med. Vi hjælper med samtaler i forhold til personlige problemstillinger, samt råd og vejledning i relation til at navigere rundt i det offentlige system samtalerne tager udgangspunkt i den unge og er altid på de unges præmisser. headspace er et er et forebyggelses- og før-kommunalt tilbud, som får fat i de unge så tidligt som muligt før problemerne bliver kroniske og det store samfundsapparat skal sættes ind. headspace er uafhængigt af det offentlige, men supplerer og komplementerer eksisterende tilbud og samarbejder tæt med kommunen, regionen og civilsamfundet. Der findes i øjeblikket syv headspaces i Danmark et i hver region samt en landsdækkende chat. headspace nu med joblæringsfunktion I Esbjerg har man sammen med det lokale erhvervsliv udviklet joblæringsmodellen, en helt ny og unik model, hvor unge i Esbjerg og omegn, som står i udkanten af arbejdsmarkedet eller er faldet ud af uddannelsessystemet, får en mulighed for en positiv indgang til arbejdsmarkedet eller at vende tilbage til skolebænken gennem et joblæringsforløb i en af de 14 virksomheder i virksomhedsnetværket. Formålet med joblæringen er at gøre en forskel for unge mellem år, som ikke kan få fodfæste på arbejdsmarkedet eller uddannelse gennem de gængse kanaler. Gennem et fire måneders joblæringsforløb, hvor den unge får fuld løn og goder på lige fod med andre ansatte, får den unge styrket troen på egne evner og får en succesoplevelse på arbejdsmarkedet. headspace er et unikt tiltag, da samtaler og rådgivning med de unge samt joblæringstilbuddet er én integreret enhed. Indsatsen er struktureret omkring sundhed, social og beskæftigelse, hvor der tages udgangspunkt i den unges egen situation og motivation. Herudover er tilgangen til joblæringsdelen i sig selv unik, da opdraget giver fleksibilitet i forhold til, at den enkelte virksomhed og den unge selv er med til at definere rammerne for joblæringsforløbet. Det betyder, at forløbet bliver skræddersyet til at passe ind i virksomhedens daglige virke, såvel som tilpasset den unges ønsker og eventuelle udfordringer. headspace Esbjerg åbnede i september 2014, hvor rådgivnings- og joblæringsfunktionen er integreret, er den eneste af sin art i Danmark, og initiativet har allerede vist sig at være en stor, veldokumenteret lokal succes. Det har især haft stor værdi, at en række lokale partnere og bidragsydere er med til at løfte projektet, hvilket i høj grad styrker samarbejdet på tværs af offentlige og det private erhvervsliv. Dertil 1

3 kommer de betydelige gevinster for både de unge sårbare og for samfundsøkonomien, herunder kommunerne og regionerne. Baggrund Vi står i dag overfor nogle store udfordringer i forhold til den gruppe af unge, som står uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse. Dette skyldes i høj grad frafald på ungdomsuddannelserne, som måske kan karakteriseres som det største ungdomsproblem i Danmark anno Frafaldet på ungdomsuddannelserne, specielt erhvervsuddannelser er stort, hvor omkring 1/3 af alle studerende ikke gennemfører deres uddannelse (Danmarks Statistik, 2011). Tallene nedenfor taler for sig selv: Hver femte af de unge, som forlod folkeskolen i 1993 uden senere at få en ungdomsuddannelse, er i dag - som voksne - meget langt fra arbejdsmarkedet. Risikoen for at være kontanthjælpsmodtager eller komme på førtidspension som voksen er henholdsvis 10 og 13 gange større for unge som frafalder en ungdomsuddannelse. Af de unge som ikke færdiggjorde en ungdomsuddannelse, er det blot 4 ud af 10, der i dag er i job. De unge, som der er faldet fra en ungdomsuddannelse og ikke har opnået en ungdomsuddannelse, kommer i højere fra grad fra arbejder- og underklassen. (Pihl & Mølgaard 2012, Pihl 2013) At en stor del af de unge står uden for arbejdsmarkedet har anseelige samfundsøkonomiske konsekvenser og betyder bl.a. mistet arbejdsfortjeneste og udgifter til overførselsindkomster og sociale indsatser i milliardklassen. Rent menneskeligt har det også store konsekvenser. Forskning viser, at risikoen for at få alvorlige psykiske sygdomme såsom depression er markant højere, hvis man står udenfor jobmarkedet (Rugulies 2009). Ofte er det meget andet end manglende interesse, der ligger bag en beslutning om at droppe ud af en ungdomsuddannelse. De unge i headspace og studievejlederne peger i langt de fleste tilfælde på sociale problemer som værende den primære årsag til de unges frafald. Nogle af dem har hårde opvækstbetingelser og svigt med i bagagen, mens andre er børn af forældre, der selv er ramt af psykisk sygdom eller misbrug. headspace hjælper de unge videre Det er helt afgørende, at de unge får kvalificeret hjælp og vejledning under uddannelsesforløbet, så de problemer, som spænder ben for den enkelte, kan ryddes af vejen. I headspace møder vi mange unge, den gennemsnitlige headspace bruger er år, som har brug for et kærligt skub i den rigtige retning og brug for hjælp til ting, som ikke direkte omhandler skolegangen, men som betyder, at de har svært ved at passe deres skole. Som statistikken ovenfor viser, er der et stort frafald på ungdomsuddannelserne. Til de unge, og specielt de udsatte unge, som står i udkanten af arbejdsmarkedet hjælper headspace med at bygge bro til arbejdsmarkedet via joblæringsforløb. Parallelt med joblæringsforløbet står rådgiverne til rådighed for de 2

4 unge, som måtte have brug for samtaler og hjælp til praktiske ting i kommunen. Aktiviteter relateret til kommunen varetages af den kommunale medarbejder, som er tilknyttet headspace. I flere centre er denne funktion delt på medarbejdere fra tre forskellige forvaltninger. Dette, for at sikre at størstedelen af de unges problemstillinger er dækkede, således at de kun behøver at gå ét sted hen. Det betyder, at de oplever et mere sammenhængende forløb, når de besøger deres lokale headspace. Vores erfaringer fra headspace Esbjerg viser, at der er betydelige synergier forbundet med at rådgivningsog joblæringsdelen er én integreret enhed i headspace, hvilket kommer såvel den unge, virksomheder og samfundet til gode. headspace Esbjerg med inspiration fra Norge headspace Esbjerg er inspireret af det norske Pøbelprosjektet, som har til formål at få unge mennesker, som af den ene eller anden grund står udenfor det etablerede skolesystem og arbejdsliv, i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det norske projekt har skabt imponerende resultater og kan dokumentere, at 90 % af deltagerne enten var begyndt med at studere (16 %), havde fået arbejde (52 %) eller var godt på vej til at få et arbejde (26 %). Udover, at få de unge godt på vej, har den sundfundsøkonomiske analyse af Pøbelprosjektet vist et stort potentiale og har vist en samfundsøkonomisk besparelse på 1,9 milliarder norske kroner (Pøbelprosjektet 2014). [2] Positivt udbytte ved joblæringskonceptet i headspace regi Nedenfor beskrives gevinsterne ved at indgå i et joblæringsforløb for henholdsvis den unge, virksomhedsnetværket og samfundet. De unge Gennem et joblæringsforløb på fire måneder, får den unge styrket troen på sig selv og egne evner, og får en succes på jobmarkedet. Den unge får mulighed for at afprøve sig selv og at finde ud af, hvad lige netop han eller hun er god til. Erfaringer fra headspace Esbjerg viser, at som joblæringsforløbet skrider frem, bliver den unge mere afklaret på, hvad de vil i gang med efterfølgende. De unge selv melder om øget velvære og trivsel, og erfaringsmæssigt ved vi, at joblæringen virker og giver den unge det ekstra tilskud selvrespekt, der kan være afgørende for at komme ud af isolation og ind på 3

5 jobmarkedet. Det underbygges af, at størstedelen af de unge efter joblæringsforløbet enten har lavet en uddannelsesaftale med virksomheden, er godt på vej til at få et arbejde eller er begyndt at studere. Der er betydelige synergier at spore ved, at rådgivningen og joblæringsdelen er en integreret enhed i headspace. En del af de unge benytter sig nemlig af muligheden for at have samtaler i headspace sideløbende med joblæring i virksomheden. Nogle har behov for længerevarende samtaleforløb med udgangspunkt i personlige udfordringer, mens andre har behov for akut støtte til en konkret problemstilling eller praktiske ting. Virksomhedsnetværket Hensigten med samarbejdet mellem headspace og virksomhedsnetværket er først og fremmest at få opbygget et stærkt netværk, hvor virksomhederne tager et medansvar for samfundets sårbare unge og hjælper dem godt på vej. Ifølge virksomhedsnetværket er der en vis stolthed forbundet med at kunne give tilbage til det lokale samfund og gøre en forskel i de unges liv. I kraft af virksomhedsnetværket får virksomhederne dels opbygget en ny praksis for CSR (Corporate Social Responsibility) gennem ny viden og erfaring omkring ansættelse af unge sårbare, og dels opbygget et godt netværk til øvrige virksomheder i lokalsamfundet, som de kan sparre med omkring joblæring og et bæredygtigt koncept. Det skaber en god dynamik blandt virksomhedens medarbejdere at få unge ind i et joblæringsforløb, hvor de unge bidrager og bliver en del af fællesskabet. Herudover oplever de unge, at der er brug for dem. Ligeledes har virksomhederne brug for de unge, hvis de vil indfri ambitionerne om forsat udvikling og vækst. Samfundet Danmark bygger på en velfærdsmodel med den offentlige sektor i en central rolle. Finansieringen sker kollektivt via skatter, og et højt beskæftigelsesniveau er bl.a. medvirkende til at sikre et fortsat velfærdssamfund, da det betyder øgede skatteindtægter, færre udgifter til overførselsindkomster og behandling af syge. Beregninger foretaget af CBS og Scandia over udgifter og tabte indtægter i forhold til, at godt danske unge (10 %) af en ungdomsårgang på personer marginaliseres og aldrig kommer i arbejde, beløber sig til cirka 105 milliarder kroner (KL, 2014). Vurderingen understøttes af nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der viser, at cirka unge under 30 år hører til gruppen af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. En fordobling fra de gode år lige før den økonomiske krise, hvor færre unge blev udstødt. Denne gruppe har for det meste andre problemer end arbejdsløshed, såsom psykiske lidelser, misbrug, helbredsproblemer eller kriminalitet (AE, 2014). 4

6 Selvom joblæringsfunktionen på nuværende tidspunkt kun har eksisteret i under et år, har indsatsen allerede vist gode takter i form af, at de unge som kommer i joblæringsforløb hos en lokal virksomhed bliver på arbejdsmarkedet efterfølgende eller vender tilbage til uddannelse. Det betyder, at hensigten med modellen virker, da de unge fastholdes i en positiv spiral og ikke vender tilbage til overførselsindkomst efter joblæringsforløbet. Til trods for at headspace Esbjerg er godt på vej med joblæringsfunktionen, er der dog stadig et udtalt behov for at udvikle konceptet og strategien i forhold til, hvordan såvel joblæringsfunktionen som virksomhedsnetværket fungerer optimalt og udvikles yderligere. Specielt i forhold til, hvordan vi kan høste de gode erfaringer på tværs af netværkene, når de etableres i flere kommuner. [3] Konceptet Joblæringsforløbet Joblæringsforløbet er baseret på en individuel håndholdt tilgang og det enkelte forløb vil derfor altid tage udgangspunkt i den unges aktuelle livssituation, og vil blive planlagt i tæt samarbejde med joblæringsrådgiveren og virksomhedsmentoren. Metoden, som joblæringsforløbet bygger på, består af fire overordnede trin, som gennemgås i det følgende. 5

7 TRIN 1: Afdækning af den unges ønsker og kompetencer Grundtanken, som arbejdes ud fra er, at finde det helt rigtige match mellem den unges profil og virksomheden. Efter at den unge er kommet i kontakt med headspace via henvisning fra kommunen, andre aktører eller selv har taget kontakt til headspace, sker der en grundig afdækning af den unges situation, behov, kompetencer og motivation. Hvorefter det står klart om et joblæringsforløb er den rigtige hjælp for den unge til at komme videre. Joblæringsrådgiveren vurderer, hvilken virksomhed der kunne matche den unges profil og omvendt. TRIN 2: Kontakt: Forventningsafstemning og indgåelse af aftale Hernæst kontaktes en konkret virksomhed, som indgår i virksomhedsnetværket. Efter dialog mellem joblæringsrådgiver og virksomhedshedens kontaktperson arrangeres et møde med den unge, hvor forventninger, arbejdsopgaver og rammer for joblæringen afstemmes. På baggrund heraf indgås en kontrakt om joblæring, som tiltrædes af virksomheden og den unge. Joblæringen sker på ordinær overenskomstbestemt mindsteløn og gældende arbejdsnormer på virksomheden. Antal ugentlige arbejdstimer er som hovedregel fuld tid, men fastsættes eksplicit i kontrakten. Tidsperspektivet for Trin 2 viser erfaringsmæssigt at have en varighed på 6 8 uger, inden den unges ønsker og kompetencer er afklaret. Herefter kan der tages kontakt til en relevant virksomhed i netværket. Erfaringerne viser desuden, at virksomhederne også tager deres andel af samarbejdet seriøst, hvilket kommer til udtryk ved minimum to samtaler, inden den unge tilbydes en joblæringsplads. Virksomhederne bruger også ressourcer på, at matche den unge med en relevant mentor i den pågældende afdeling. TRIN 3: Joblæringsperioden Under joblæringsperioden tilknyttes den unge til en mentor i virksomheden, som er nøje udvalgt i forhold til såvel kompetencer, men i lige så høj grad kemi mellem den unge og mentoren. Mentoren hjælper med sparring, vejledning og støtte, og vil ligeledes kontakte joblæringsrådgiveren i headspace skulle der opstå uforudsete udfordringer på vejen. Dette kan evt. være i forbindelse med tilpasninger af joblæringsforløbet, eller hvis den unge har behov for sideløbende rådgivning i headspace for at tale om personlige problemstillinger. Samtaler med den unge i det lokale headspace vil hurtigt blive sat i værk, så den unge igen kan fokusere sin fulde opmærksomhed på joblæringsforløbet og gennemførsel af dette. Inden opstart af forløbet vil joblæringsrådgiveren i headspace klæde virksomhedens mentor på til opgaven i form af et introkursus, og igennem forløbet tager joblæringsrådgiveren regelmæssig personlig kontakt til den unge og sikrer minimum to opfølgningsbesøg hos virksomhederne. Joblæringsperioden er fastsat til fire måneder, hvilket erfaringsmæssigt fra headspace Esbjergs joblæringsforløb er en passende længde. I nogle tilfælde er de unge dog blevet forlænget et par måneder. Disse unge har rent fagligt præsteret på et højt niveau i virksomheden, men virksomheden mente, at de unge rent personligt havde brug for mere tid til at blive mere afklarede i forhold, hvad deres efterfølgende plan var. Andre unge er blevet forlænget i yderligere en fire måneders periode indtil de starter 6

8 uddannelsesperioden på skolen. I denne perioden arbejder de unge dog på almindelige vilkår i virksomheden. Der er således fleksibilitet i forhold til længden af joblæringsperioden, som kan aftales særskilt mellem virksomheden og den unge ved opstart eller kan justeres under selve joblæringsforløbet. TRIN 4: Afslutning Såfremt der ikke er indgået en særskilt aftale mellem virksomhed og den unge afsluttes den unges joblæring typisk efter fire måneder. Et gennemført joblæringsforløb er i sig selv en succes og rygstød for den unge til at komme videre. Alle forløb afsluttes med et evaluerende møde parterne imellem. Alle unge får en udtalelse med fra virksomheden og en referenceperson, som han/hun kan bruge til videre jobsøgning. Nogle af de unge tilbydes en læreplads eller fastansættelse, såfremt virksomheden har kapacitet til dette. Hvem har ansvaret for de forskellige delelementer i forløbet Virksomhedsnetværket headspace - Løn, aftalebestemt mindsteløn - Ansættelsesvilkår (herunder timer mv.) - Stille mentorer til rådighed - Tilbyde x antal joblæringsforløb pr. år. Afklares i konkrete virksomhedstilsagn - Etablerer personlig kontakt til den enkelte virksomhed i netværket - Opstartssamtale inden joblæring starter. Formål: At klæde både den unge og mentoren på til opgaven - Personlig opfølgning efter 3-4 uger og før afslutningen. Ellers efter behov. Formål: At bistå den enkelte mentor og den unge - Information/Uddannelse af mentorer - To årlige fyraftensmøder/faglig sparring for alle mentorer - Opbygge viden og erfaring i headspace og Virksomhedsnetværket 7

9 [4] Virksomhedsnetværket Virksomhedsnetværket består i øjeblikket af 14 lokale virksomheder i Esbjerg, som alle indgår i aftalen om, at tilbyde en ung et joblæringsforløb finansieret af virksomheden. De lokale virksomheder kontaktes af joblæringsrådgiveren fra headspace med henblik på en introduktion til konceptet og stillingtagen til, hvorvidt virksomheden har ressourcer til at indgå en aftale med headspace. Virksomhedsnetværket består af firmaer, som har tilkendegivet en interesse for konceptet, men som har meget individuelle aftaler med headspace omkring deltagelse og bidrag. Generelt er der budt ind med 1 2 joblæringsforløb hos virksomhederne pr. år, men der er også andre, som har tilkendegivet, at de ikke i indeværende år har økonomi til et joblæringsforløb, men at de gerne vil være en del af projektet og kontaktes derfor på et senere tidspunkt. Der er i forbindelse med det allerede etablerede netværk i Esbjerg lavet aftaler med virksomhederne om, at headspace må benytte dem som ambassadører og referencer ved opstart af nye netværk. Det er således muligt for nye virksomheder at sparre og afklare rammer med virksomheder, som allerede er etableret i netværket. Når en virksomhed har indgået aftale med headspace, forventes det, at der i virksomheden findes en kontaktperson, som varetager kommunikationen med headspace omkring joblæring, den unge og det enkelte forløb. Derudover skal der ved hvert joblæringsforløb udpeges en mentor til den unge. Det er forskelligt, om det er kontaktpersonen eller en anden i virksomheden, som udpeges til mentor. Det er op til den enkelte virksomhed at beslutte hvem af medarbejderne, der varetager denne funktion. Det er joblæringsrådgiveren i headspace, som er ansvarlig for kontakten til virksomhederne, og står for planlægning af besøg i forbindelse med matchning og opstart af en ung i joblæring, samt opfølgning under forløbet med den unge og virksomheden. Der afholdes et netværksmøde halvårligt, hvor virksomhederne har mulighed for at erfaringsudveksle og udvikle nye ideer eller komme med forslag til ændringer af konceptet på baggrund af gjorte erfaringer. 8

10 [5] Kommunikation og Marketing Der vil være et vedvarende behov for at skaffe nye og flere virksomheder til joblæringen, så netværket kan imødekomme de unges efterspørgsel. Ligeledes er der brug for at sikre et bredt udbud af brancher, hvis joblæringsfunktionen ska kunne imødekomme løftet om det gode match mellem ung/virksomhed. For at udbrede og synliggøre tilbuddet om joblæring i lokalområdet, er der brug for, at headspace engagerer sig i en bred og kontinuerlig opsøgende indsats - både i forhold til virksomheder, de unge og relevante samarbejdspartnere. Derfor kan det være en god ide at kontakte lokale medier: Aviser, ugeaviser, lokal radio/tv eller lignende. Omtale i lokale medier når ud til et bredt publikum, herunder virksomheder, selvstændige erhvervsdrivende, unge, deres forældre, samarbejdspartnere og andre borgere i lokalområdet. Ved kontakt til virksomheder kan bruges ambassadører i virksomhedsnetværket i Esbjerg. Der er også brug for, at headspace benytter særlige kanaler, der henvender sig specifikt til virksomheder, unge og samarbejdspartnere. Konkrete forslag kan være: Virksomhederne Diverse lokale loger (Rotary, Soroptimisterne etc.), hvor medlemmerne i høj grad består af virksomhedsledere og andre med interesse i erhvervslivet. Netværksforeninger i lokalområdet f.eks. HR-netværk, Erhvervsudviklingsnetværk eller lignende. De unge Udover at have fokus på de unge, der henvender sig i headspace og være opmærksomme på, om det kunne være relevant med tilbud om joblæring, er der behov for en reel oplysningskampagne i forhold til at få gjort de unge opmærksomme på, at muligheden foreligger. Oplæg og udgående rådgivning på uddannelsesinstitutioner, produktionsskoler etc. Samtaler og konkrete initiativer omkring joblæring bør foregå i tæt dialog med den lærer/mentor på skolen, som den unge har kontakt med. Oplæg i headspace for særligt relevante ungegrupper fra Jobcentret (kan aftales med medarbejder på Jobcentret). Oplæg i foreningslivet, sportsklubber m.v. Marketingmateriale f.eks. små foldere med information om joblæringstilbuddet, som kan lægges ud de steder, hvor unge færdes. 9

11 Samarbejdspartnere Oplæg for personale (socialrådgiver, pædagog, mentor, jobkonsulent, vejleder m.v.) i den kommunale forvaltning. Det kan være på Jobcentret og/eller øvrige tilbud i relation hertil (SSP, UU, kommunale aktiveringsprojekter eller lignende). Den kommunale medarbejder i headspace kan benyttes til at få banet vejen. Oplæg i frivilligforeninger, der beskæftiger sig med unge. Hvis der i headspace er ansatte eller frivillige, der har personligt netværk i forvaltningen, kan dette også være en indgang. [6] Frivillighed inddragelse af civilsamfundet De frivillige udgør hjertet i headspace og har deres kerneopgave i mødet med den unge. Lige præcis i forhold til joblæringsforløbene og især i samarbejdet med lokale virksomheder er der dog brug for at fremhæve, at der skal være en klar definition af, hvilke opgaver der kan og bør varetages af frivillige og hvornår opgaven/ansvaret skal ligge hos en lønnet medarbejder. De frivillige bør i videst muligt omfang inddrages i kontakten til de unge, der kommer i joblæring. Frivillige kan inddrages på forskellig vis under joblæringsforløbene: I de indledende samtaler med den unge i headspace afdækning af den unges situation, ønsker og kompetencer. Dette skal foregå i parløb med en lønnet medarbejder, da dannelse af relationen til den unge og matchning til en konkret virksomhed påhviler joblæringsrådgiveren. Tilbud om parallelforløb De frivillige afholder samtaler i headspace med den unge sideløbende med joblæring i en virksomhed. Det kan være samtaler med udgangspunkt i personlig udvikling, eller akut opståede problemer i den unges liv, som ikke umiddelbart behøver at fylde på arbejdspladsen. Udbygning af virksomhedsnetværket. Frivillige med kendskab og gode kontakter og/eller netværk i erhvervslivet (pensionerede virksomhedsledere, HR-chefer etc.) vil blive hvervet. Disse frivillige tilbydes opgaven at sprede budskabet om joblæringstilbuddet i deres netværk. 10

12 [7] Finansiering af joblæringsmodellen Joblæringsmodellen koster ca. 1 million DKK årligt at etablere og vedligeholde. Nedenstående viser en oversigt over aktiviteter, der indgår i joblæringsmodellen. Bemærk at listen ikke er udtømmende. Opstart og etablering af joblæringsdelen Opbygning og vedligeholdelse af virksomhedsnetværket Rekruttering af virksomheder Udarbejdelse af samarbejdsaftaler Virksomhedspleje og løbende opfølgning Identifikation af unge til joblæring Matchning af virksomhed og ung Varetagelse af unges behov i forhold til samtaler og rådgivning i headspace 11

13 [8] Udvalgte cases En ny chance Jeanette Østerskov har flere afbrudte uddannelsesforløb med i bagagen. Selvtilliden havde nået et absolut nulpunkt, og troen på en god fremtid var væk. Det vendte, da hun gik i headspace. 25-årige Jeanette Østerskov var i gang med en uddannelse som lægesekretær, da hun blev syg og måtte afbryde forløbet. I en lang periode var hun derfor udenfor uddannelse og arbejdsmarkedet. Jeg gik og var så ked af det. Jeg fik det ene afslag efter det andet, siger Jeanette Østerskov, og fortsætter; Egentlig havde jeg ikke de store forventninger til, at headspace kunne hjælpe mig. Men allerede efter en enkelt samtale ringede de og sagde, at de havde et joblæringsforløb til mig. Hun tog til samtale hos Blue Water Shipping sammen med konsulenten fra headspace og fik det. De fire måneder i joblæring hos Blue Water Shipping har givet esbjergenserinden mod på at forfølge en karriere inden for spedition. Den helt rette hylde Joblæringsforløbet hos Blue Water Shipping har givet Jeanette rigtigt meget med og speditionsfaget har bestemt ikke skræmt hende væk tværtimod. Det har været dejligt at komme i gang, og det har givet mig lysten tilbage, og jeg vil gøre meget for at blive her. Det er det her, jeg gerne vil, siger Jeanette, som netop er sluppet igennem nåleøjet og har fået en elevplads hos Blue Water Shipping. De kalder mig en rigtig solstrålehistorie, siger en glad Jeanette Østerskov. Jeg har fået selvtilliden tilbage og et kæmpe spark bagi. Hun mener, at den løbende kontakt med headspace er én af styrkerne ved joblæringsforløbet. Hun har altid mulighed for at ringe til medarbejderne i headspace for at få coaching og sparring om sin joblæring, eller hvis hun løber ind i andre problemer. 12

14 Jeg tør slet ikke tænke på, hvor jeg havde været Harde Sobhanzadeh er 19 år. Han afsluttede hg for halvandet år siden, men fandt aldrig en læreplads. Efterfølgende sad han fast på kontanthjælp i et år, indtil han kom i joblæring. Så vendte bøtten. Han ville bare gerne i gang. Men det lykkedes ham ikke at finde en læreplads i en butik. Så i stedet endte han på kontanthjælp og blev sendt ud i virksomhedspraktik. Jeg fik jo ingen idé om, hvad et rigtigt arbejde er. Jeg indgik ikke på lige vilkår og opgaverne var meget simple så som at fylde varer op, rydde op og gøre rent, siger Harde, som via uddannelseshuset i Esbjerg hørte om headspace. I headspace havde jeg tre samtaler, hvor vi talte om mig og mine interesser, og hvad et joblæringsforløb var. Så kom muligheden hos Sydenergi. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor jeg havde været, hvis jeg ikke var kommet i joblæringsforløb. Jeg havde sikkert påbegyndt en eller anden ligegyldig uddannelse og droppet ud igen, siger Harde. Next stop: Uddannelse Harde kom i joblæringsforløb i it-support afdelingen i Sydenergi. Noget der virkelig passede den unge herre godt. Det fedeste er jo, at jeg fandt ud af, at man kan uddanne sig til it-supporter. Den uddannelse kendte jeg slet ikke. Så jeg er meget taknemmelig. Selv om jeg måske ikke ville blive tilbudt en elevplads i Sydenergi, så ville uddannelsen som it-supporter alligevel være interessant for mig. For Harde har joblæringsforløbet været et stort lykkeligt eventyr. Og for ham er det er rart at vide, at der er et sikkerhedsnet under ham. Min mentor, Dennis, er en superfed fyr, men jeg har egentlig ikke brugt hverken ham eller headspace så meget under forløbet. Men det er dejligt at vide, at det er en mulighed, hvis der skulle opstå et eller andet. Hele forløbet har bare været vildt godt, siger Harde, som har indgået en uddannelsesaftale med Sydenergi, og dermed begynder på it-support uddannelsen i april Harde vender derfor tilbage til Sydenergi, dog som elev, senere på året. 13

15 Referencer AE 2014, Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Statistik Ungdomsuddannelserne, gennemførsel og frafald, Uddannelse. Stort frafald på erhvervsuddannelserne. Nyt fra Danmarks Statistik; Nr. 352, 2 august Pihl, ME & Mølgaard A 2012, Risikoen for kontakt hjælp tidobles uden ungdomsuddannelse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Pøbelprosjektet Samfunnsøkonomisk analyse, Oppsummering av samfunnsøkonomisk analyse utført av DNV GL for Kronprinsparets Fond, KL 2014, Udsatte unge bliver dyre for samfundet, hvis de aldrig får arbejde, Kommunernes Landsorganisation Rugulies, RE, Thielen, K, Nygaard, E & Diderichsen, F 2009, 'Job insecurity and the use of antidepressant medicine among Danish employees with and without a history of prolonged unemployment. A 3.5-year follow-up study.' Journal of Epidemiology & Community Health, vol 64, pp