Workshop i Grafer og Geometri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Workshop i Grafer og Geometri"

Transkript

1 Workshop i Grafer og Geometri Indholdsfortegnelse: 1. Øvelser i plangeometri side 1 Elementære geometriopgaver (C) side 1 Vejledende eksamensopgaver (B/A) side 4 Eksempler på projektopgaver i plangeometri : Sol- og måneformørkelse (C) side 6 Ellipser og ovaler (C/B) side 12 Descartes og brydningsloven (B) side Øvelser i analytisk geometri side 30 Træningsopgaver i analytisk geometri (B/A) side 30 Vejledende eksamensopgaver i analytisk geometri (A) side 32 Eksempler på projekter i analytisk geometri: Sejlads i faxe bugt (B) side Øvelser i grafer og geometri side 37 Træningsopgaver i grafer og geometri (B) side 37 Eksempler på projektopgaver: Geometrien bag løsningen af en symmetrisk fjerdegradsligning (B) side 40 Geometrien bag grafen for det almene fjerdegradspolynomium (B/A) side Eksempler på franske eksamensopgaver i eksperimentel matematik side To geometriske steder side Højdernes skæringspunkt 3. Den største trekant side En familie af cirkler 5. Den fleksible trefod side Et geometrisk sted 5. Øvelser i vektorgeometri side 44 Vektorregning med TI-Nspire CAS side 44 Vejledende eksamensopgaver side 45 Træningsopgaver i vektorgeometri side 45 Eksempler på projektopgaver i vektorgeometri side 47 Brian Olesen og Bjørn Felsager (rev. 2011) 240

2 Workshop i Grafer og Geometri: T3-Kursus TI-Nspire CAS september m 2012 Øvelser i plangeometri Elementæree geometriopgaver: Problem 1.1: En matematisk orienteringstur Du skal tilrettelægge en orienteringstur, der er mellem 3 og 4 km lang. For at danne dig et indtryk af ruten laver du først en korttegning i GeoMeter. Målet med turen er bl.a. at løberne skal blive fortrolige med kursbegrebet. Kursen må- les altid i forhold til retningen til nord (i negativ omløbsret- star- ning, altså med uret!). Det betyderr fx at hvis man skal te med kurs 30, skal retningen man løber efter danne en vinkel på 30 med Nord (dvs.( modd højre). Du skal nu konstrueree løbeturen efter følgende retnings- et pas- linjer: Retningen til Nord er lodret på dit kort. Vælg selv sende målestoksforhold. Løbeanvisning: 1) Fra startpositionenn A løber du 1 km med kurss 164 til post B. 2) Fra post B skal du herefter løbe 0.8 km med kurs k 74 til post C. 3) Fra post C skal du endelig løbe 0.66 km med kurs k 5 till slutposten D. Hvilken kurs skal du vælge for at nå hjem til postt A? Hvor lang bliver hele løbeturenl n? Hvilken kurs skal du vælge, hvis du i stedet for vælger att løbe direkte hjem fra post C? Hvor lang bliver løbeturen i dette tilfælde? Problem 1.2: Landmåling På figuren viser et landsted målt op ved triangulering ud fraa en basislinje AB ude i terrænet med længden meter. Dernæstt er vinklerne til en række genstand ude i terrænet opmålt med teodolit. Det gav anledning til de følgendee gradtal: 1 241

3 Workshop i Grafer og Geometri: T3-Kursus TI-Nspire CAS september r Bestem de manglende vinkler i trekanterne fra trianguleringen. Konstruér et kort over landstedet i oplyste mål. målestoksforholdet 1:10000 på basiss af de Bestem afstandenn fra hushjørnet G til træerne C, E og F. Problem 1.3: Stempelslag På en trykluftcylinder er der monteret en vippearm ABC. Når trykluftcylinderen anvendes, pressess stempelhovedet væk fra cylinderen og vippearmen skifter stilling til AB'C'. Herved drejer leddet AB sig som vist på p figurenn 18. Afstanden fra A til C (hvor stemplet er inde) er som vist på figurenn 900 mm. Længdenn af de to led i vippearmen er givet ved AB = 520 mm Konstruér en skitse af opstillingen i BC = 490 mm målestoksforholdet 1:10. Bestem højden af B' over den vandrette akse AC. Afstanden mellemm C og C' kaldes slaglængden. Bestem stemplets slaglængde. Udfordring: Konstruér en animation,, der viser stemplett i fuld bevægelse mellem de to yderstillingerr ABC og AB'C'. Vink: Du kan fx starte med at konstruere linjestykk et CC' svarende til slag- længden og et dertil hørende frit punkt på CC', der kan bevægee sig frem og tilbage i animationen

4 Problem 2.1 Skattejagt 1»Der var en eventyrlysten ung mand, der blandt sin oldefars papirer fandt et stykke pergament, som røbede stedet, hvor derr lå skjult enn skat, instruktionerne lød: Instruktionen var ret klar og tydelig, så vor unge mand chartrede et skib ogg sejlede til sydhavet. Han fandt øen, marken, egetræet og fyrretræet, men til hans store sorg varr galgen forsvundet. Der var gået alt for lang tid siden dokumentet blev skrevet; regn og sol og blæst havde fået træet til at smuldre bort, og der var ikke efterladt noget spor af, hvor det engang havde stået. Du skal nu prøve at lokalisere skatten! Afsæt to punkter E og F svarende til egetræet og fyrretræet. f Afsæt et tredje tilfældigt punkt G svarende til galgens mulige placering. Konstruer placeringen af de to skibsspigre og deres midtpunkt: skattenss mulige placering. Undersøg, hvad der sker, nårr man ændrer galgens placering. Kan man sigee noget nærmere om, hvor skatten kan ligge begravett i forhold til de to træer? 1 Frit efter G. Gamov: Videnskaben er sjov. Skandinavisk bogforlag

5 Vejledende eksamensopgaver i plangeometri Klassiske trekantkonstruktioner er en fast bestanddel af eksamensopgaverne. Her er nogle eksempler fra de vejledende opgaver ordnet efter sværhedsgrad. Det gælder altså om at løse dem rent geometrisk, men det selvfølgelig helt fint at bakke konstruktionerne op med passende udregninger

6 5 245

7 Eksempler på projektopgaver i plangeometri Aktivitet 4 Sol- og måneformørkelser TI-Nspire CAS som dynamisk tegneprogram Indhold og formål I denne aktivitet skal du bruge TI-Nspire CAS til at illustrere naturfænomener med. Mere præcist skal du lave en primitiv illustration af solformørkelser og måneformørkelser. Modellen kan sagtens udbygges, så den bliver mere realistisk, men her vil vi satse på overskueligheden Materialer (vis gerne opstilling som indsatte tegninger) Der arbejdes på skolens computere med programmet TI-Nspire CAS. Fremgangsmåde Du skal læse, udføre og arbejde med programmet som beskrevet Første akt: Vi præsenterer aktørerne Solen, Jorden og Månen Først skal du åbne Geometri-værkstedet i TI-Nspire CAS, så du får en scene du kan arbejde på. Ved samme lejlighed kan du også roligt skjule skalaen, da vi ikke skal konstruere en målfast model: 1. Vi skal starte med at tegne Solen, Jorden og Månen. Illustrationen vil blive bygget op, så Månen kan bevæge sig rundt om Jorden. 2. Solen, Jorden og Månen tegnes som cirkler. Vi starter derfor med at tegne tre vandrette linjestykker nederst på siden: 'de tre bukke bruse' (hold shifttasten nede mens du tegner linjestykkerne): 2.1. Et stort linjestykke, der skal angive radien for Solen 2.2. Et mindre linjestykke, der skal angive radien for Jorden 2.3. Et lille linjestykke, der skal angive radien for Månen. Højreklik for at indsætte en tekst og afslut teksten med ENTER! 6 246

8 3. Dernæst afsætter vi centrene for Solen og Jorden i passende afstand fra hinanden: 3.1. Vælg nu Solens centrum og Solens radius og benyt menupunktet Passer fra Konstruer-menuen til at konstruere Solen, idet du udpeger såvel centrum som radius for Solen Højreklik på Solen for at få adgang til den attributter og udfyld dens indre med en passende gråtoning Derefter konstruerer du Jorden på samme måde. Husk at navngive såvel Solen og Jorden. 4. Med centrum i Jordens centrum tegner du nu en cirkel med en passende radius, der repræsenterer Månens bane. Afsæt et frit punkt på Månens bane til at repræsentere Månens centrum. Udpeg nu månens centrum sammen med dens radius og konstruer den tilhørende cirkel. Du skulle nu have konstrueret en illustration, der ser nogenlunde således ud: 7 247

9 Du kan sætte Månen i bevægelse rundt om Jorden ved at højreklikke på månens centrum og vælge attributten Animation. Ved at taste et tal fra 1-9 kan du nu sætte Månen i bevægelse - langsomt eller hurtigt - rundt om Jorden. Tastes 0 går bevægelsen i stå. Du kan holde fast i animationen ved at afslutte med Enter. Der viser sig da en primitiv videokontrol: Her kan du nulstille animationen henholdsvis standse/stoppe animationen. Animationen stoppes helt ved fx at trykke ESC. Anden akt: Vi sætter lys og skygge på. Vi skal nu have sat lys og skygge på Jorden og Månen. Vi starter med at skyggelægge Jorden, så man kan se, hvad der er dag, og hvad der er nat: 5. Konstruér halvlinjen, der forbinder Solens centrum med Jordens centrum. Marker skæringspunkterne med Jordens rand fortil og bagtil. Derved fås de punkter på Jorden, hvor det er middag, henholdsvis midnat. Benyt derefter menupunktet Vinkelret på Konstruer-menuen til at konstruere en linje vinkelret på forbindelseslinjen gennem Jordens centrum. Den deler Jorden i dens dag- og natside. Marker skæringspunkterne med Jordens rand foroven og forneden. Benyt nu menupunktet cirkelbue på punkt og linje-menuen til at konstruere cirkelbuen udspændt af det nederste skæringspunkt, midnatspunktet og det øverste skæringspunkt. Fremhæv natsiden ved at tegne cirkelbuen fed og tilsvarende med diameteren, der forbinder det nederste og øverste randpunkt. 6. Gentag den samme konstruktion for månen, så man også kan se månens lyse dagside og dens mørke natside

10 Kør nu rundt med Månenn om Jorden og udskriv dee to positioner hvor man fra Jorden kan se hele månens lyse side hele månens mørke side 7. Så skal vi til sidst have den skygge med som Solens kasterr bag Jorden og Månen. Det er en kompliceret sag at konstruere matematis sk helt korrekt, så vi vil nøjes med en tilnærmet konstruktion af denn såkaldtee kerneskygge. 8. Først Jordens kerneskygge: Udpeg forbindelseslinjen fra a Solen til Jorden og Solens centrum og konstruér den linje gennem Solens centrum, der står vinkelret på forbindelseslinjen. Konstruer også skæringspunkterne med So- lens rand. Forbind nu de øvre randpunkter for Solen og Jorden og tilsva-t rende med de nedre randpunkter med halvlinjer. De giver en god afgræns- skæringspunkt og ved at konstruere trekanten udspændt af de to rand- punkter for Jorden og skyggelinjernes skæringspunkt, kann vi konstruere og ning af kerneskyggen for Jorden. Vi konstruerer derfor d de to skyggelinjers farvelægge det indre af skyggetrekanten: 9 249

11 Derefter gentager vi den samme konstruktion for Månens kerneskygge: Hvis alt er gået godt, vil Månens kerneskygge nu følge med rundt på dens vej omkring Jorden når vi animerer Månens centrum. Bemærkning: Du kan skjule de linjer og punkter, som du ikke vil se, ved fx at højreklikke på dem og vælge menupunktet vis/skjul osv. Men du må ikke slette dem, for så forsvinder dit lys og skygge! Prøv nu at rense op på tegningen, så alle de 'distraherende' konstruktionslinjer og konstruktionspunkter forsvinder

12 Workshop i Grafer og Geometri: T3-Kursus TI-Nspire CAS september m 2012 Kør nu rundt med månenn om Jorden og udskriv de to t positioner hvor man fra Jorden kan se en måneformørkelse en solformørkelse Hvad kaldes de tilhørende månefaser? Udfordring: Prøv evt. at udbygge illustrationen, så både Jorden og Månen bevæger sig: Jorden rundt om Solenn og Månen rundt om o Jorden! Du skal til din journal have: Udskrevet de to positioner hvor man fra Jorden kann se hele månens lyse side hele månens mørke side Udskrevet de to positioner hvor man fra Jorden kann se en solformørkelse en måneformørkelse Svaret på hvilke månefaser, derr svarer til disse stillinger

13 Ellipser og ovaler Velkommen til TI-Nspire CAS version 3.2 De følgende opgaver handler om ovaler og ellipser i arkitektur og kunst. De hørere især barokken til og ifølge traditionen var det Rafaels skole, der først opdagede de klassiske ovalkonstruktioner, der kunne tilpasses de triangulære og kvadratiske net, der lå til grund for de klassiske konstruktioner i arkitekturen og kunsten. Eleverne forventes at have et vist kendskab til ellipser (både som en sammentrykt cirkel som det geometriske sted for de punkter hvor summen af brændpunktsafstandene er konstant). Eksempel Ellipsen som fladtrykt cirkel Du skal konstruere en fladtrykt cirkel. For nemheds skyld trykkes cirklen flad med faktoren ½ i lodret retning. Konstruér en diameter ST og en cirkel over denne diameter med centrum i C. Konstruer derefter et frit punkt P på cirklen og nedfæld den vinkelrette fra dette frie punkt til diameteren ST. Fodpunktet P' konstrueres og normalen skjules. Linjestykket P'P tegnes, og dets midtpunkt M konstrueres. Midtpunktet M ligger da hele tiden halvt så langt fra diameteren som det frie punkt P. Du kan derfor tegne den fladtrykte cirkel ved at spore punktet M. Det gøres fx ved at højreklikke på M og slå Geometrisk spor til på den fremkomne menu. Træk nu rundt i punktet P og sporet af M tegner omridset af den fladtrykte cirkel. P M S C P' T Den fladtrykte cirkel kan også tegnes som et geometrisk sted. Dertil udpeges såvel det uafhængige cirkelpunkt P som det afhængige midtpunkt M, hvorefter menupunktet Konstruer Geometrisk sted vælges. Midtpunktet M gennemløber nu den fladtrykte cirkel i takt med at P gennemløber cirklen. Bemærkning: Hvis du vil benytte et andet delingsforhold end ½ kan du skrive delingsforholdet k som tekst, fx 3/5, og derefter udnytte det ved at multiplicere punktet P omkring fodpunktet P' med delingsforholdet k

14 Ellipsen konstrueret ud fra centrum og halvakser Vi vil nu give en mere direkte geometrisk konstruktion af en ellipse ud fra dens centrum og halvakser. Vi tager altså udgangspunkt i centrum C samt toppunkterne T og U hørende til halvakserne a og b. Først konstrueres to koncentriske cirkler med halvakserne a og b som radier og C som centrum. Disse cirkler, der altså går gennem toppunkterne T og U repræsenterer den omskrevne og indskrevne cirkel for ellipsen. Forholdet mellem de to radier er netop fladtrykningsfaktoren b/a. Dernæst vælges et frit punkt P på den omskrevne cirkel. Dette punkt forbindes med centrum C. Centerlinjen CP skærer den indskrevne cirkel i punktet Q, der netop deler centerlinjen i forholdet b/a. Dernæst nedfældes den vinkelrette på storaksen gennem det frie cirkelpunkt P. Skæringspunktet kaldes P'. Det er det lodrette linjestykke P'P vi skal have delt i forholdet b/a, dvs. vi skal have overført forholdet b/a fra centerlinjen CP til den lodrette linje P'P. Men det kan vi gøre ved at trække en linje gennem Q parallel med storaksen. Skæringspunktet E med normalen P'P må da netop dele P'P i forholdet b/a. Det følger fx ved at kigge på de ligedannede trekanter CP' P og CQ ' Q, hvorfor der må gælde PE ' QQ ' CQ b = = =. PP ' PP ' CP a U Q P E C Q' P' T Her ses den færdige konstruktion baseret på de tre punkter centrum C og toppunkterne T og U. Øvelse Leonardo da Vincis ellipse To vinkelrette akser skæres af en tredje linje på en sådan måde, at afstanden mellem skæringspunkterne A og B forbliver konstant. Du kan fx tænke på linjestykket AB som en stige, der glider ned af en lodret væg langs et vandret gulv

15 Konstruér nu et vilkårligt punkt C på den skærende linje således at C står i et konstant forhold til A og B. Du kan fx tænke på C som et bestemt fodtrin på stigen. Start fx med at kigge på midtpunktet af linjestykket AB. Undersøg sporet af C, når A og B gennemløber de to akser. Hvad bliver halvakserne for den fremkomne ellipse? Kan du forklare, hvorfor det bliver en ellipse? Øvelse Foldning af en cirkel Tegn en cirkel med radius fx 8 cm. Markér dens centrum C og endnu et punkt F indenfor cirklen, men et stykke fra centrum. Klip cirklen omhyggeligt ud. F F C C Fold cirklen, så den foldede cirkel går gennem F som vist på figuren. Pres folden skarp, så du kan se en korde i cirklen, når cirklen foldes ud igen. Fortsæt med at lave skarpe folder efter samme princip, indtil korderne begynder at frembringe en blød kurve. Du skal nu analysere dit billede. Hvilken kurve er der tale om? Kan du forklare det? Hvilken rolle spiller punkterne C og F? Hvilken rolle spiller kanterne i folden? Øvelse Konstruktion i TI-Nspire CAS af foldningen Gennemfør en konstruktion at foldningen af et frit cirkelpunkt P så det foldes oven i F. Spor folden m og konstruér også det geometriske sted frembragt af cirkelpunktet P og folden m. Folden m rører den derved frembragte kurve i punktet Q. Hvordan kan man konstruere røringspunktet? Spor røringspunktet Q og konstruér også det geometriske sted frembragt af cirkelpunktet P og røringspunktet Q. Beskriv hvad der sker, når F flyttes tættere på cirkelperiferien henholdsvis tættere på centrum C. Bevis, at der fremkommer en ellipse, når alle punkterne på cirkelperiferien således foldes oven i punktet F. Bevis også at folden halverer vinklen mellem de to stråler CQ og FQ

16 4. Ovaler og ellipser: Ellipsen er et godt eksempel på en oval. En oval er en lukket krum kurve med to vinkelrette symmetriakser, storeaksen og lilleaksen, og dermed også et symmetricentrum. Der findes mange forskellige slags ovaler, her er vist en superellipse: I vores sammenhænge vil vi ydermere antage at ovalen er konveks, dvs. at kurven som vist hele tiden krummer til den samme side. Godt nok findes der mange forskellige former for ovaler, men langt den vigtigste er ellipsen, der kan defineres på to forskellige måder: Q b P a P' 1) Ellipsen er en fladtrykt cirkel, dvs. hvis den store radius er a og den lille radius er b, kan ellipsen opfattes som en fladtrykning af den omskrevne cirkel med radius a. Forholdet mellem den vinkelrette afstand fra et ellipsepunkt P ind til storeaksen, dvs. PP', og det tilsvarende forhold for den vinkelrette afstand fra cirkelpunktet Q ind til storeaksen, dvs. QP', er da altid givet ved b/a. Dette forhold kaldes ellipsens fladtrykthed

17 P b F 1 a F 2 2) Ellipsen er karakteriseret ved to brændpunkter F 1 og F 2, der begge ligger på storeaksen. Linjestykket, der forbinder et punkt P på ellipsens periferi med et brændpunkt kaldes en brændstråle. Ellipsen er nu karakteriseret ved at summen af de to brændstråler F 1 P og F 2 P er konstant: FP 1 + FP 2 = 2a. Vi viser nedenunder, hvorfor konstanten nødvendigvis er 2a. Vi vil ikke her forsøge at vise at de to definitioner er ækvivalente, men vi vil vise, hvordan de kan udnyttes til at finde brændpunkterne for en ellipse. Da en ellipse er en fladtrykt cirkel kan den indskrives i et rektangel med siderne parallel med akserne. Siderne i rektanglet er da 2a henholdsvis 2b. Midtpunkterne for rektanglets sider er da netop de fire toppunkter R, S, T og U for ellipsen. b T R F 1 F 2 S,P U Vælger vi enten R eller S som punktet på periferien gælder da FR 1 + FR 2 = FS 1 + FS 2 = 2a, idet der på grund af symmetrien må gælde at RF1 = F2S. Heraf ses bl.a. summen af brændstrålerne netop er det samme som ellipsens storakse 2a (den store diameter)

18 T,P a b a R F 1 C F 2 S,P U Vælger vi dernæst enten T eller U som punktet på periferien fås denne gang på grund af symmetrien den følgende sammenhæng FT 1 + FT 2 = FS 1 + FS 2 = 2a idet summen af brændstrålerne jo er uforandret, men heraf følger igen på grund af symmetrien at der må gælde FT 1 = FT 2 = a Vi kan derfor finde brændpunkterne for ellipsen ved at trække en cirkel med radius a og centrum i et af toppunkterne S og T. T,P a b a R F 1 C F 2 S,P U Men ved at udnytte den retvinklede trekant F 1 CT ses det også at vi nemt kan beregne afstanden fra centrum til et brændpunkt ved hjælp af Pythagoras: 2 2 FC 1 = a b. Blandt alle ovalerne blev det nu ellipserne, der fik den dominerende rolle i 1500-tallet. Det skyldes først og fremmest et kunstnerisk gennembrud, idet det lykkedes at konstruere en klassisk smuk oval, som tilnærmede en ellipse. Gennembruddet skyldtes malere fra Rafaels skole, hvor vi har fået overleveret en skitse af Peruzzi, der viser konstruktionen af to typiske ellipselignende ovaler:

19 Peruzzis overleverede sin viden til Serlio, der beskrev ellipsekonstruktionerne i detaljer i et stort værk om arkitekturens principper fra Her vil vi se på en særlig simpel og smuk konstruktion af den såkaldte 'ovato tondo' (den afrundede oval). Udgangspunktet er endnu engang konstruktionen af en ligesidet trekant fra Euklids første bog! C A B D Vi lægger mærke til at centrene A henholdsvis B for de to cirkler netop ligger på den anden cirkels periferi

20 E C F A B G D H Forlænger vi trekanternes skrå sider fås skrå diametre, fx CG, i cirklerne. Men en diameter (eller en radius) står vinkelret på cirklen i endepunktet. Hvis vi derfor trækker cirkelbuer med centre i toppunkterne C og D og radier CG henholdsvis DE vil disse cirkelbuer netop føje sig glat til de oprindelige cirkelbuer E C 60 F 120 A B 120 G 60 D H Skjuler vi nu hjælpelinjerne har vi konstrueret den ellipselignende oval ovato tondo. Den har adskillige bemærkelsesværdige egenskaber: 1) De fire cirkelbuer HF, FE, EG og GH er lige lange: Centervinklerne er nemlig 60 og 120, mens radierne i enheder af centerstykket AB er 1 henholdsvis 2: Når vi går fra buen HF til buen FE halverer vi altså centervinklen, men til gengæld fordobles radius, hvorfor buelængden er uforandret. 2) Hele ovalens omkreds er derfor fire gange buen HF, som selv udgør 1/3 af den oprindelige cirkel med omkredsen 2π i enheder af centerstykket AB. Ovalens omkreds er altså 8 3 π = På samme måde indses det at arealet af cirkeludsnittet DFE er dobbelt stort som cirkeludsnittet BHF, fordi arealet vokser med kvadratet på radius. Men arealet af det lille cirkeludsnittet er 1/3 af hele cirklen, dvs. 1 3 π. Arealet af hele ovalen er derfor summen af de fire cirkeludsnit minus romben ADBC, der jo ikke skal tælles med to gange, dvs. arealet er givet ved 3 2π 2 = Med lidt snilde kan vi også finde dette ved udmåling på en figur. 3) Storeaksen 2a har længden 3 (i enheder af centerstykket AB). Lilleaksen derimod er en anelse mere kompliceret. Det lodrette stykke fra D til ovalens toppunkt er 2 (radius i den store cirkel). Det lodrette stykke fra D til C er i følge pythagoras sætning (se fx tidligere udregning side xx)

21 Det overskydende stykke er derfor 2 3. Lilleaksen 2b får derfor længden (2 3) = 4 3. Ellipsens fladtrykthed er derfor givet ved b 2b 4 3 = = = a 2a 3 Den kan vi også finde ved udmåling på en figur! Dette tal ligger så tæt ved 3/4, idet fejlen er under 1%, at det i praksis blev sat til 3/4. En så simpel brøk viser at ovalen er visuelt velproportioneret. S T F A 1 M B F 2 U R 4) Endelig kan vi finde brændpunkterne for ellipsen med samme storeakse og lilleakse. Vi ved da fra pythagoras sætning at brændpunktsafstanden er givet ved ( ) ( ) a b = 2 2 = = Den kan vi også finde ved udmåling på en figur! Men dette tal ligger så tæt ved 1, idet fejlen denne gang er under 2%, at det i praksis bliver afrundet til 1. Brændpunkterne ligger altså endog meget tæt på midtpunkterne for linjestykkerne TA og BU. Deles storeaksen i 6 lige store stykker er de yderste delepunkter altså med rigtig god tilnærmelse brændpunkterne, mens de inderste delestykker er centrene for de to cirkler, der udspænder de yderste buer (og det midterste delestykker er ovalens centrum). Igen viser det, at den ellipselignende oval er velproportioneret og nøje knyttet til et gitter af ligesidede trekanter

22 Øvelse 4.2: Ovato Tondo Gennemfør selv konstruktionen af Ovato Tondo i TI-Nspire CAS og sammenlign ovalen med den tilsvarende ellipse som har den samme store- og lilleakse. Konstruer ovalens omskrevne cirkel. Afsæt et vilkårligt punkt P på ovalen (dvs. i praksis to frie punkter svarende til de to slags cirkelbuer). Undersøg ved måling i hvilket omfang forholdet mellem den vinkelrette afstand fra ovalpunktet P til storeaksen og den vinkelrette afstand fra det tilsvarende cirkelpunkt Q til storeaksen er det samme som forholdet mellem storeaksen og lilleaksen. Konstruer ovalens to brændpunkter F 1 og F 2. Afsæt et vilkårligt punkt P på ovalen (dvs. i praksis to frie punkter svarende til de to slags cirkelbuer). Undersøg ved måling i hvilket omfang summen af afstandene fra ovalpunktet P til de to brændpunkter er det samme som længden af storeaksen. Øvelse 4.5: Peruzzis ovaler På billedet af Peruzzis skitse ser man også en oval frembragt af et kvadratisk gitter Prøv nu selv at konstruere denne oval ud fra de to kvadrater og find ved opmåling og/eller beregning dens omkreds og areal, såvel som dens fladtrykthed og brændpunkternes placering

23 Workshop i Grafer og Geometri: T3-Kursus TI-Nspire CAS september r 2012 Uddrag af Lars Marcussen, Rummets arkitektur Arkitekturens rum, Arkitektens forlag, 2002 S. Carlo alle Ouattro Fontane Ellipsen eller ovalen, som i den nyere tids arkitekturhistorie holdt sit indtog på Michelangelos Capitolplads, blev fra om- kring 1600 udnyttett som planfigur i en ny type centralkirker. Blandt disse er S. Carlo alle Quattro Fontane 2 af Francesco Borromini ( ), fig Bor- af S. romini begyndte projekteringen Carlo i 1634, men facaden stod først færdig i hans dødsår, Han havde,, ligesom renæssancens arkitekter, en stærk interesse i geometri; men hvor 1400-tallets arkitektoniske geometri re-- or- sulterer i en krystallinsk, modulær den baseret på cirkelen og kvadratet, lægger Borromini komplekse geometri- ske figurationer til grund for dannelsen af den muskuløse, skulpturelle form, der karakteriserer romersk barok. S. Carloss plan kan ses som et deformeret græsk kors 3, hvis arme er buede, og hvis indadgående hjørner er afskåret. Armene i længderetningen dannes af halvcirkler, medens de i tværretningen konstrueres af cirkelsegmenter med tre radier 4. Denne figuration er aftegnet i entablatu- ret 5, der bæres af fire gange fire søjler. Tilbagetrukket i forhold til entablaturetss forkant er over korsarmene rejst to ele- menter: Dels trekantgavle der følger ar- hvis kantbuer sammen med pendenti- verne 7 bærer den ovale centralkuppel A: Francesco Borromini, S. Carlo alle Ouattro Fon- tane, Rom. Projekteret fra 1634,, facaden færdig kitravens 6 krumning, dels halvkupler, Den bevægede facade er i to etager med en rudimentær gavltrekantg t, som frembærer billedet af det dynamiske rums grundfigur: ellipsen. Ogsåå her spores virkningen af Michelangelos Capitol, idet begge etager består af en stor og en lillee orden 8. Den ne- kon- derste etages væg og entablatur har Borromini formet som den bløde dønning: kav-konveks-konkav 9 ; og overetagen som krappe bølger 10 0: konkav-konkav-konkav felts lille orden. men med et konvekst elementt indfældett i det midterste konkave 2 San Carlo er navnet på en helgen, Quattro Fontanee betyder 'fire springvand' ogg hentyder til kirkens placering på et torv med fire springvand. 3 Græsk kors: Et standardkors med fire lige lange arme. 4 Se figur med yderligere opklarende bemærkninger side 3. 5 Entablatur: : I klassisk arkitektur den øverste del af en søjle. 6 Arkitrav: Den gennemgående stenbjælke i klassisk, der bærer den øverste del aff en søjle. 7 Pendentiv: En sfærisk, trekantet flade der forbinder en kuppel med et firkantet rum nedenunder 8 Orden: I klassisk arkitektur benyttes udtrykket ordenn bl.a. for forskellige typer af a græske søjler. 9 Konkav: buer indad; Konveks: buer udad. 10 Krappe bølger: Når bølger bevæger sig ind på lavt vand, får de en anden facon. De bliver højere, kortere og o stejlere, og man siger, at der er krappe søer

24 15.17 B: Francesco Borromini, S. Carlo alle Ouattro Fo Projekteret fra 1634, facaden færdig : 1 S. Carlo alle Quattro Fontane, Rom. C:

25 Workshop i Grafer og Geometri: T3-Kursus TI-Nspire CAS september r D: Plan af arkitrav, arkivolter 11 og kuppel E: Omtegning af Borrominis tidlige skitse til planens proportionering En bevaret skitse viser, hvordan Borromini ønskede at proportionere planen. Grundfiguren er en rombe dannet af to ligesidede trekanter. I trekanterne er indskrevet cirkler, der sammen medd to større bueslag med centrum i rombens hjørner danner en oval. Denne ovall svarer til kuplenss projektion i gulvplanet. Rektanglet, der omskriver ovalen, bestemmer hjørneafskæringerne af 'dett græsdanner korsets arme. Imidlertid blev denne geometriske logik opgivet; måske af prakti- ke kors', og over de tilbageværende sidelængder spændes buerne, som ske grunde blev rummet gjort bredere, og kuplen fik derved d enn mere buttet fa- con. 11 Arkivolte: Et sammenhængende profilbånd eller bueslag. flere over hinanden, der indrammer et

26 AT-1: Arkitektur (matematik - historie) Bilag til spørgsmål Tegning af Francesco Borromini ( ). Naredi-Rainer (1995), Fig.114, S Grundplan for klostret og kirken San Carlino alle quatro fontane i Rom. Originalen findes i Wien (Albertina n. 173) Efter Ivan Tafteberg: Ovale_kilder (Noter til matematik og arkitektur) Gør rede for den ovennævnte konstruktion af kirkens grundplan. Fastlæg såvel ovalens omkreds, som dens areal

27 Årsprøven 1a I 1642 påbegyndte Borromini kirken S. Ivo alla Sapienza. Til grund for sin plan har Borromini her atter taget den ligesidede trekant her i virkeligheden to trekanter, der overlapper hinanden, så de danner en davidsstjerne, hvis skæringspunkter ABCDEF danner spidserne i en regulær sekskant. De nicher, der buer udad ( BC, DE, FA ), har udgangspunkt i cirkler med en radius på halvdelen af en side af sekskanten; de nicher, der buer indad er dannet ud fra cirkler med samme radius, men med centrer i tre af davidstjernens spidser. Det oplyses at AD = 15.0 m. a) Bestem ABC og ABD. b) Bestem omkredsen af såvel davidstjernen som grundplanen (den fedt optrukne kurve). c) Bestem arealet af såvel davidstjernen som grundplanen. Velkommen til TI-Nspire CAS version

28 Descartes og brydningsloven Vi skal bruge nogle data for lysets brydning. De kan stamme fra jeres eget forsøg, men her illustrerer vi ideen med data fra et af de ældste fysik forsøg, vi kender: Ptolemæus opmåling af lysets brydning i vand! Descartes arbejdede rent geometrisk med brydningsdata. Vi skal derfor åbne Geometri-værkstedet. Indskriv data i Geometri-værkstedet ved hjælp af tekstværktøjet (højreklik!). Husk at taste Enter hver gang I er tilfredse med en tekstboks, ellers forsvinder indholdet :-)

29 Derefter er vi klar til at arbejde med brydningsdataene. Opret derefter en rimelig stor cirkel, fx med radius 10 cm og konstruer to vinkelrette linjer, der skærer hinanden i centrum af cirklen. Den vandrette linje er den brydende flade, den lodrette er indfaldsloddet. Vi skal nu have afsat punkterne på cirklen svarende til den indfaldende og den brudte stråle. Det sker ved at vælge drejnings-værktøjet på Transformationsmenuen og dreje omkring cirklens centrum. Ved den indfaldende stråle udpeger vi indfaldsvinklen og drejer nordpolen. Ved den brudte stråle udpeger vi brydningsvinklen og drejer sydpolen

30 Vi er nu klar til at foretage analysen! Hver indfaldende stråle forlænges med en stiplet linje gennem centrum. Gennem hvert brydningspunkt trækkes en stiplet hjælpelinje parallel med indfaldsloddet. Hvor de skærer hinanden fås det såkaldte knækpunkt, dvs. der, hvor brydningspunktet ville ses når man kigger ind langs indfaldsloddet, hvis strålen ikke var blevet brudt! Kig nu nøje på de knækpunkter du har konstrueret og fremsæt en hypotese! Hvordan kan Descartes opdagelse bruges til at konstruere brydningen af en vilkårlig stråle? Hvad har Descartes opdagelse at gøre med brydningsloven?

31 Øvelser i analytisk geometri Træningsopgaver i analytisk geometri:

32 31 271

33 Vejledende eksamensopgaver i analytisk geometri:

34 Eksempler på projekter i analytisk geometri Sejlads i Fakse Bugt med TI-Nspire CAS: koordinatgeometri Geografiske positioner opgives ikke kun i længde- og breddegrader. På almindelige geodætiske kort bruger man også retvinklede koordinater. På sådanne kort er de anført forneden og på siden: x-koordinaterne angiver antallet af kilometer fra kortets nederste venstre hjørne, mens y-koordinaterne tilsvarende angiver antallet af kilometer fra kortets nederste venstre hjørne. Øvelse 1: I hvilken du farer vild i Fakse bugt i tæt tåge! Vi vil nu forestille os, at vi har oprettet tre fiktive sendere i henholdsvis Rødvig Havn, Fakse Ladeplads Havn og Præstø Havn. Disse tre sendere har da de følgende fiktive positioner: Sender Navn x-koordinat y-koordinat S 1 Rødvig Havn S 2 Fakse Ladeplads S 3 Præstø Havn Luk nu op for TI-Nspire CAS og gå ind i Grafer-værkstedet. Anbring koordinatsystemet, så det fortrinsvis er første kvadrant du kan se på skærmen. Brug Zoom-menuen! Vælg specielt enheden, så du kan se helt ud til x = 60 ligesom på det geodætiske kort! Anbring nu de tre sendere på kortet og navngiv dem S 1, S 2 og S 3 i overensstemmelse med det ovenstående skema, idet du først placerer dem i nærheden af den ønskede position og derefter højreklikker for at få oplyst deres koordinater. Disse koordinater kan efterfølgende rettes til! De tre sendere udsender nu signaler på bestemte tider, som vi kan opfange ombord på en båd, idet vi er ude og sejle i Fakse bugt i tæt tåge, og derfor ikke kan se, hvor vi befinder os! Ved at benytte en modtager med et indbygget ur, kan vi nu måle hvor lang tid signalet har været undervejs, og dermed afstanden til de tre sendere. Desværre er modtageren defekt, så den kan ikke selv udregne positionen, men kun oplyse de tre registrerede afstande, der fremgår af det følgende skema: Sender Velkommen til TI-Nspire CAS version 3.2 Navn Afstand S 1 Rødvig Havn S 2 Fakse Ladeplads S 3 Præstø Havn Vi vil nu rekonstruere positionen ved hjælp af TI-Nspire CAS på den lille bærbare (som vi altid har med på båden!), idet vi vil tegne cirkler med de tre sendere som centrum og de tre afstande som radier. Vi ved da, at båden befinder sig et sted på enhver af disse cirkler, dvs. den befinder sig i de tre cirklers fælles

35 skæringspunkt! De tre afstande skrives nu ind i tre tekstbokse og gemmes som variable med de anførte navne! Cirklerne kan konstrueres på flere forskellige måder. Her vil vi gøre det ved hjælp af centrum og radius, idet vi vil konstruerer tre linjestykker på x-aksen, der netop har de pågældende radier som længder. Gå derfor fx frem som følger, men vær omhyggelig og pas på, du ikke mister overblikket! Benyt menupunktet Overfør måling på Konstruer-menuen til at overføre de tre radier til x-aksen. Navngiv de tre punkter R 1, R 2 og R 3, så du ved hvilke radier, der hører sammen med hvilke sendere! Benyt nu menupunktet Linjestykke på Punkter og Linjer-menuen til at konstruere det linjestykke, der forbinder begyndelsespunktet med det første radiuspunkt R 1. Benyt derefter menupunktet Passer på Konstruer-menuen til at konstruere den første cirkel med centrum i S 1 og radius R 1. Du ved nu, at din båd befinder dig et eller andet sted på den første cirkel! Gå nu tilsvarende frem med den anden cirkel, dvs. benyt menupunktet Linjestykke på Punkter og Linjer-menuen til at konstruere det linjestykke, der forbinder begyndelsespunktet med det andet radiuspunkt R 2. Benyt derefter menupunktet Passer på Konstruer-menuen til at konstruere den anden cirkel med centrum i S 2 og radius R 2. Du ved nu, at din båd befinder sig i et af de to skæringspunkter mellem de to cirkler forudsat apparaturet fungerer! Konstruer skæringspunktet P (det relevante!) mellem de to cirkler! Som kontrol af at apparaturet virker, konstruerer du nu også den tredje cirkel og kontrollerer, at den vitterlig med stor nøjagtighed går gennem det samme skæringspunkt, som de to første cirkler. Hvis alt er gået godt, har du altså nu fundet din position på havet. Benyt nu menupunktet Koordinater og ligninger fra handlinger-menuen (eller højreklik på skæringspunktet P) til at finde koordinaterne for din position. Foretag en udprintning af øvelsen så langt! Hvor er du på det geodætiske kort? Velkommen til TI-Nspire CAS version

36 Øvelse 2: I hvilket motoren går i stykker og den defekte modtager bryder helt sammen. Men du får modtageren i gang igen, så fortvivl ikke! Opret en ny opgave som en kopi af den foregående! Slet de tre cirkler! Tågen er stadig tæt, og du driver om for vind og vand. Et kort øjeblik gik modtageren også i stå, men du har fået den i gang igen. Der er bare det problem, at uret har været gået i stå et kort øjeblik. Du får det stillet ved hjælp af dit armbåndsur, men desværre er dit armbåndsur ikke alt for præcist! Igen måler du nu tre afstande til de tre sendere: Sender Velkommen til TI-Nspire CAS version 3.2 Navn Afstand S 1 Rødvig Havn S 2 Fakse Ladeplads S 3 Præstø Havn Du skal nu igen bestemme din position, men men desværre går modtagerens ur forkert og alle de tre oplyste afstande er derfor forkerte! Fortvivl dog ikke. Godt nok er de forkerte, men de er heldigvis alle sammen lige meget forkerte! Vi går derfor frem som følger. Dernæst konstruerer vi et frit bevægeligt punkt på x-aksen, som skal repræsentere begyndelsespunktet for vore radier. Dette punkt kan vi nu rykke frem og tilbage på x-aksen og derved justere de tre radier i takt med hinanden!! Kald det bevægelige punkt for B! Konstruer nu de tre cirkler ved hjælp af menupunktet Passer på Konstruermenuen, idet du først konstruerer linjestykket fra det forskudte begyndelsespunkt B til Radiuspunktet. Konstruer også skæringspunktet P mellem de to første cirkler osv. Læg mærke til at de tre cirkler denne gang ikke går gennem det samme punkt. Men ved at rykke lige så forsigtigt i punktet B kan du nu justere radierne indtil de tre cirkler går gennem det samme punkt! Og dermed ved du nu, hvor du befinder dig! Benyt nu igen menupunktet Koordinater og ligninger fra Mål-menuen (eller højreklik på skæringspunktet) til at finde koordinaterne for din position. Aflæs også den fælles fejl B i de målte radier. Foretag en udprintning af øvelsen så langt! Hvor er du denne gang på det geodætiske kort?

37 Øvelse 3: I hvilken du begejstret over den bærbare maskines formåen giver dig til at lege med TI-Nspire CAS nu hvor du alligevel driver for vind og vand! Igen tager du en kopi af den ovenstående opgave! Vi vil nu prøve om vi kan finde ud af lidt mere om positionsbestemmelse med en defekt modtager! Udpeg nu skæringspunktet mellem to af cirklerne og ignorér for en stund den tredje cirkel. Vi ved nu at når vi rykker frem og tilbage på B vil skæringspunktet gennemløbe en kurve, som vores båd befinder sig på! Men kan vi få denne kurve at se? Ja, det kan vi på to forskellige måder: Vi kan Spore skæringspunktet P ved fx at gå op i Spor-menuen og vælge menupunktet Geometrisk spor (eller vi kan bare højreklikke på skæringspunktet P). Hvis alt er gået godt vil du nu få sporet af skæringspunktet at se, mens du bevæger punktet B, og når du slipper B vil det stå på skærmen som en del af en kurve. Denne kurve skulle nu gerne gå gennem din position! Men vi kan også konstruere sporet af skæringspunktet P. Det gøres ved hjælp af menupunktet Geometrisk sted på Konstruer-menuen. Det gøres på følgende måde. Først klikker du på såvel det afhængige skæringspunkt P som på det uafhængige styrende punkt B, så du får valgt netop det punkt, du vil spore, og det punkt, som styrer bevægelsen hen over skærmen. Dernæst skulle du kunne vælge menupunktet Geometrisk sted på Konstruer-menuen og få sporet at se som en kurve på skærmen! Der kan godt ligge et par overraskelser gemt i dette geometriske sted, så prøv at lege lidt med det! Konstruer nu på tilsvarende måde det geometriske sted for skæringspunktet mellem et andet par af cirkler. De to skæringspunkters geometriske steder skulle da gerne skære hinanden i din position. Hvis alt er gået godt, så lav en udprintning! Hvis vi kunne få TI-Nspire til at beregne dette skæringspunkt ville alt være godt. Men desværre kan TI-Nspire CAS ikke oplyse ligningen for et geometrisk sted! Og desværre kan vi muligvis ikke nok matematik selv til at opstille ligningerne for disse geometriske steder (som kaldes hyperbler) og derved selv beregne skæringspunktet. Og desværre er vores modtager gået i stykker, så den kan heller ikke finde ud af det. Men den gang den var fabriksny kunne den. Og på den måde gjorde det ikke så meget om uret inde i modtageren gik helt præcist! Men TI-Nspire CAS kan faktisk godt finde ud af det: Så hvis du overfører informationerne til Grafregneren burde du kunne finde ligningerne for de geometriske steder og på den måde beregne koordinaterne til skæringspunkterne. Men det er en endda meget avanceret udfordring Tågen letter! Velkommen hjem. Velkommen til TI-Nspire CAS version

38 Øvelser i Grafer og Geometri Træningsopgaver Velkommen til TI-Nspire CAS version

39 38 278

40 39 279

41 Eksempler på projektopgaver i grafer og geometri 1. Geometrien bag løsningen af en symmetrisk fjerdegradsligning: Hvis et fjerdegradspolynomium er symmetrisk opfører det sig på mange måder som et tredjegradspolynomium. Vi vil igen kigge på en fjerdegradsligning med det maksimale antal løsninger. Men pointen er altså at fjerdegradsligningen skal være symmetrisk. Det gør det nemmest at tage udgangspunkt i forskydningsformlen: 4 2 y = a ( x h) + b ( x h) + c Der er tre toppunkter denne gang, men de to yderste ligger lige højt på grund af symmetrien. Tegner vi toppunktstangenterne vil den øverste toppunktstangent derfor skære grafen i yderligere 2 grafpunkter. Som ved tredjegradspolynomiet kan vi derfor afgrænse et rektangel, hvor de vandrette sider er toppunktstangenter, mens de lodrette sider går igennem de to skæringspunkter. Med centrum i dette rektangels midtpunkt og med den vandrette side som diameter kan vi nu konstruere en cirkel, den til fjerdegradspolynomiet associerede cirkel. Skærer vi nu fjerdegradspolynomiet med en vandret linje, der forløber indenfor rektanglet, vil vi få fire skæringspunkter. Disse overføres via lodrette linjer til otte skæringspunkter med cirklen. Forbind disse skæringspunkter, idet du springer hvert andet over. Kommentér! 2. Geometrien bag det almene fjerdegradspolynomium Et alment fjerdegradspolynomium har op til to vendepunkter (dvs. røringspunkter for vendetangenterne)). I det følgende vil vi forudsætte at der er netop to vendepunkter. Konstruer altså grafen for fjerdegradspolynomiet y = a x + b x + c x + d x + c Vælg koefficienterne så der er to tydelige vendepunkter (og dermed tre toppunkter!) Konstruer sekanten, der forbinder de to vendepunkter. Vendepunktssekanten skærer grafen i yderligere to punkter. Vendepunkterne og de to skæringspunkter betegnes A, B, C og D i rækkefølge fra venstre mod højde, dvs. A er det første skæringspunkt, B det første vendepunkt osv. Vi skal nu konstruere et regulært pentagram. Hertil skal vi bruge værktøjet til konstruktion af regulære polygoner: Først udpeges centrum, så udpeges første vinkelspids og dernæst anden vinkelspids. For at konstruere centrum drejes vendepunktsekanten nu først 18 omkring A og dernæst -18 omkring C. De to linjer skærer da hinanden i centrum O. Udpeg nu først O, dernæst A og til slut C. Kommentér! Velkommen til TI-Nspire CAS version

42 4. Eksempler på franske eksamensopgaver i eksperimentel matematik (frit oversat) Øvelse 1: To geometriske steder Trekanten ABC er retvinklet med den rette vinkel i B. Siden AB har længden 3, mens siden AC har længden 6. Punkterne A og C glider på henholdsvis den lodrette linje OM og den vandrette linje OS. Punktet I er er midtpunktet for linjestykket AC. Vi interesserer os især for punkterne I og B. 1. Opbyg en dynamisk figur, der viser situationen. 2. Visualisér ved hjælp af din dynamiske software den bane punktet I følger, når C glider langs halvlinjen OS. Hvilken hypotese kan du opstille om denne bane? 3. Visualisér ved hjælp af din dynamiske software den bane punktet B følger, når C glider langs halvlinjen OS. Hvilken hypotese kan du opstille om denne bane? 4. Mål såvel vinklerne i trekanten ABC som vinklen AOB. Slut heraf at det geometriske sted for punktet B er indeholdt i en simpel kurve, som ønskes identificeret. Bevis endelig, at OB = 6 sin( OAB ). Fastlæg herved det geometriske sted for punktet B. Øvelse 2 Højdernes skæringspunkt I planen er der givet en vilkårlig trekant ABC. Med K betegner vi centrum for den omskrevne cirkel og med H betegner vi højdernes skæringspunkt. Vi interesserer os for den bane højdernes skæringspunkt H følger, når trekantens hjørnepunkt C bevæger sig på en linje parallel med grundlinjen AB. 1. Geometrisk konstruktion. (a) Opbyg figuren ved hjælp af dit dynamiske geometriprogram ud fra punkterne A og B, punktet C, som kan glide langs en linje parallel med grundlinjen AB, trekanten ABC, højdernes skæringspunkt H og centrum for den omskrevne cirkel K. Spor punktet H, når C varierer på parallellen til AB. Opstil en hypotese om arten af den bane punktet H følger. (b) Kontroller ved hjælp af programmet, at der gælder den følgende sammenhæng (verifikation af beregningen er ikke påkrævet på dette sted) KH = KA + KB + KC. 2. Vi indfører nu et koordinatsystem, hvor punkterne A og B er givet ved deres koordinater A(-1,1) og B(1,1). Punktet C ligger på x-aksen og har x-koordinaten x. (a) Bestem koordinaterne til højdernes skæringspunkt H. (b) Hvad bliver ligningen for den bane højdernes skæringspunkt følger? 3. Begrund nu din hypotese vedrørende den bane punktet H følger, og fastlæg også ligningen for banen. 4. Vi antager nu, at koordinaterne til centrum K for den omskrevne cirkel er 2 2 x givet ved (0, ) og at den tidligere fundne vektorligning i spørgsmål 1 er 2 gyldig. Find på grundlag heraf koordinaterne til højdernes skæringspunkt H og dernæst ligningen for det geometriske sted

43 Øvelse 3: Den største trekant Vi betragter en ligebenet trekant med den faste omkreds 15. Formålet med denne øvelse er at bestemme den trekant, blandt alle de mulige ligebenede trekanter med omkredsen 15, som har det største areal. 1. Eksperimenter ved hjælp af et dynamisk geometriprogram: (a) Konstruer ved hjælp af et dynamisk geometriprogram en ligebenet trekant ABC med toppunkt i A, hvis omkreds er låst fast til 15. (b) Blandt alle de mulige sådanne trekanter, hvad synes der så at gælde om den trekant, der har det strørste areal? 2. Bevis. Vi lader x betegne længden af grundlinjen BC og A(x) betegne arealet af trekanten ABC. (a) I hvilket interval kan x antage sine værdier? (b) Lad H være midtpunktet for grundlinjen BC. Bestem længden af AH som x funktion af x og vis herved, at der gælder A( x) = x. 4 (c) Løs nu det stillede problemet. Øvelse 4: En familie af cirkler I planen betragtes en retvinklet trekant OAB med ret vinkel i O, samt en ret linje d, der går gennem O. Med A' betegner vi den retvinklede projektion af A på d, med B' betegner vi den retvinklede projektion af B på d, og endelig lader vi C betegne cirklen med diameteren A'B'. Endelig lader vi I betegne fodpunktet for højden fra O i trekanten OAB. 1. Konstruktion og hypotese (a) Konstruer en figur ved hjælp af et dynamisk geometriprogram. (b) Hvilken hypotese kan vi opstille om cirklerne (C), når den rette linje d roteres omkring O? 2. Vi betragter nu den ligedannethed S, som har centrum i punktet I og som overfører punktet A i punktet O. (a) Hvad bliver drejningsvinklen for denne ligedannethed? Begrund, at ligedannetheden overfører punktet O i punktet B. (b) Fastlæg billederne af linjerne (AA') og d, og derefter billedet af punktet A' (c) Godtgør nu din hypotese fra spørgsmål

44 Øvelse 5: Den fleksible trefod Velkommen til TI-Nspire CAS version 3.2 En fleksibel trefod består af seks stive metalstænger med forskellige længder, der samles, så de tilsammen danner to lige store romber: Vi antager nu at stængerne er så tynde, at vi kan sætte deres tykkelse til 0, og dermed repræsentere dem ved hjælp af linjestykkerne AB, AC, BF, EC, EG og FG. Vi skal da huske på at punkterne B, D og F skal ligge på ret linje. Vi bruger længden af AB som enhed i det følgende. Antag at A ligger fast. Hvis vi bevæger G langs en halvlinje med A som toppunkt, vil G gennemløbe et linjestykke i takt med at trefoden skifter fra at være helt sammenfoldet til helt udfoldet. Hvad er længden af det linjestykke som G gennemløber? Konstruer ved hjælp af et dynamisk geometriprogram en model for den ovenstående situation. Afprøv modellen! Hvordan bevæger punkterne B og C sig, når G flytter sig på halvlinjen? Benyt dit program til at frembringe sporet af E (og F). Vi vælger nu A som origo, og lader A og D frembringe x-aksen og lader t betegne x-koordinaten for punktet G. Hvad bliver det interval, som t gennemløber? Fastlæg koordinaterne for punktet E. 2 x Tegn grafen for funktionen f( x ) = 1, hvor 0 x 3. 9 Check at punktet C bevæger sig langs grafen. Vis det passer ved hjælp af en udregning. Øvelse 6: Et geometrisk sted Et geometrisk sted Konstruer fire punkter O, A, B og C. Konstruer en cirkel T med centrum i O. Afsæt et frit punkt M på cirklen. Konstruer det associerede punkt M', som opfylder vektorligningen: MM ' = MA + MB + 2MC Træk i punktet M og konstruer sporet for M'. Konstruér det geometriske sted S for M' når punktet M bevæger sig rundt på cirklen T. Hvilken slags figur er der tale om? Hvilken sammenhæng er der mellem cirklen T og det geometriske sted S?

45 Øvelser i vektorgeometri Vektorregning med TI-Nspire CAS 1. For at kunne lege med vektorer geometrisk er det vigtigt at kunne håndtere de simple regneoperationer med vektorer rent geometrisk: Sum af to vektorer: a + b For at kunne lægge to vektorer sammen skal den ene forskydes, så den ligger i forlængelse af den anden. Hertil benyttes parallelforskydning af den ene vektor langs den anden (det hedder translation i transformationsmenuen). Ved en parallelforskydning udpeger man først den vektor, som forskydningen foregår langs. Husk også at forskyde vektorens endepunkter! Fortegnsskift: a For at kunne skifte fortegn på en vektor, kan man fx benytte en punktspejling (det hedder symmetri i transformationsmenuen). Differens af vektorer: a b For at kunne trække en vektor fra kan man fx benytte at det er det samme som at lægge den modsatte vektor til. Man kan også afsætte de to vektorer fra samme punkt og så forbinde endepunkterne med en vektor i den rigtige rækkefølge (fra vektor b's endepunkt til vektor a's endepunkt!) Multiplikation med en skalar: k a For at gange en vektor med en skalar kan man benytte multiplikation omkring et punkt med skalaren k (det hedder forstørrelse i transformationsmenuen). Den kan i øvrigt være såvel positiv som negativ. Tværvektor: a Tværvektoren konstrueres som en drejning med Vektorer med koordinater Bemærkning: For at kunne arbejde med koordinater er det vigtigt at arbejde med stedvektorer, da vi kun kan aflæse koordinater for punkter, ligesom en vektor med givne koordinater nemmest afsættes som en stedvektor ved at afsætte den på skræmt og derefter rette koordinaterne til endepunktet til. Arbejder man med koordinater kan man med fordel vise gitteret og arbejde med simple heltallige eller halvtallige koordinater. Herved fremstår regnereglerne for koordinaterne til en sum, differens og multiplikation med en skalar meget tydeligt i koordinater. 3. Målinger med vektorer Længder: Man kan aflæse længden af en vektor ved at højreklikke på den. Vinkler: Vinklen mellem to vektorer aflæses ved at afsætte dem fra samme punkt og måle vinklen ud fra endepunkterne. Hvis man vil regne vinkler med fortegn må man selv tilføje det korrekte fortegn. Arealer: Arealet udspændt af to vektorer aflæses ved at afsætte dem fra samme punkt og lade dem udspænde et parallelogram. Hvis man vil udregne determinanten/krydsproduktet må man selv tilføje det korrekte fortegn. Hældninger: Hældningen for en vektor (i forhold til vandret) findes ved måling

46 Workshop i Grafer og Geometri: T3-Kursus TI-Nspire september 2012 Vejledende eksamensopgaver i vektorgeometri: Træningsopgaver i vektorgeometri:

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Introduktion til ovaler: Ovato Tondo fra Rafaels skole En oval er en lukket krum kurve med to vinkelrette symmetriakser, storeaksen og lilleaksen, og dermed også et symmetricentrum. Der findes mange forskellige

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

Projekt 1.3 Brydningsloven

Projekt 1.3 Brydningsloven Projekt 1.3 Brydningsloven Når en bølge, fx en lysbølge, rammer en grænseflade mellem to stoffer, vil bølgen normalt blive spaltet i to: Noget af bølgen kastes tilbage (spejling), hvor udfaldsvinklen u

Læs mere

Animationer med TI-Nspire CAS

Animationer med TI-Nspire CAS Animationer med TI-Nspire CAS Geometrinoter til TI-Nspire CAS version 2.0 Brian Olesen & Bjørn Felsager Midtsjællands Gymnasieskoler Marts 2010 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Eksempel 1: Pythagoras

Læs mere

Projekt 3.7. Pythagoras sætning

Projekt 3.7. Pythagoras sætning Projekt 3.7. Pythagoras sætning Flere beviser for Pythagoras sætning... Bevis for Pythagoras sætning ved anvendelse af ensvinklede trekanter... Opgave 1: Et kinesisk og et indisk bevis for Pythagoras sætning...

Læs mere

Projekt 2.5 Brændpunkt og ledelinje

Projekt 2.5 Brændpunkt og ledelinje Projekter. Kapitel. Projekt.5 Brændpunkt og ledelinje Projekt.5 Brændpunkt og ledelinje En af de vigtigste egenskaber ved en parabel er dens brændpunkt og en af parablens vigtigste anvendelser er som profilen

Læs mere

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning Projekter: Kapitel Projekt.1: Parabolantenner og parabelsyning En af de vigtigste egenskaber ved en parabel er dens brændpunkt og en af parablens vigtigste anvendelser er som profilen for en parabolantenne,

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug GEOMETRI 89. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug GEOMETRI 89. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. GEOMETRI 89 Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Måling af vinkler 3 Tegning og måling af vinkler

Læs mere

Projekt 1.5: Tagrendeproblemet en modelleringsøvelse!

Projekt 1.5: Tagrendeproblemet en modelleringsøvelse! Projekt 1.5: Tagrendeproblemet en modelleringsøvelse! Det er velkendt at det største rektangel med en fast omkreds er et kvadrat. Man kan nemt illustrere dette i et værktøjsprogram ved at tegne et vilkårligt

Læs mere

Projekt 3.3 Linjer og cirkler ved trekanten

Projekt 3.3 Linjer og cirkler ved trekanten Projekt 3.3 Linjer og cirkler ved trekanten Midtnormalerne i en trekant Konstruer et linjestykke (punkt-menuen) og navngiv endepunkterne A og B (højreklik og vælg: Etiket), dvs. linjestykket betegnes AB.

Læs mere

Matematik 2011/2012 Skovbo Efterskole Trigonometri. Trigonometri

Matematik 2011/2012 Skovbo Efterskole Trigonometri. Trigonometri Trigonometri Spidse og stumpe vinkler En vinkel kaldes spids, når den er mindre end 90. En vinkel kaldes ret, når den er 90. En vinkel kaldes stump, når den er større end 90. En vinkel kaldes lige, når

Læs mere

Mødet. 6 Geometri. Begreb Eksempel Navn. Parallel. Vinkelret. Linjestykke. Polygon. Cirkelperiferi. Midtpunkt. Linje. Diagonal. Radius.

Mødet. 6 Geometri. Begreb Eksempel Navn. Parallel. Vinkelret. Linjestykke. Polygon. Cirkelperiferi. Midtpunkt. Linje. Diagonal. Radius. 6.01 Mødet Begreb Eksempel Navn Parallel Vinkelret Linjestykke Polygon Cirkelperiferi Midtpunkt Linje Diagonal Radius Ret vinkel 6.02 Fire på stribe Regler Hver spiller får en spilleplade (6.03). Alle

Læs mere

Gratisprogrammet 27. september 2011

Gratisprogrammet 27. september 2011 Gratisprogrammet 27. september 2011 1 Brugerfladen: Små indledende øvelser: OBS: Hvis et eller andet ikke fungerer, som du forventer, skal du nok vælge en anden tilstand. Dette ses til højre for ikonerne

Læs mere

Bjørn Felsager, Haslev Gymnasium & HF, 2003

Bjørn Felsager, Haslev Gymnasium & HF, 2003 Keglesnitsværktøjer De følgende værktøjer er beregnet til at tegne keglesnit på forskellig vis, såsom ellipser og hyperbler ud fra centrum, toppunkter, halvakser og lignende. Der er faktisk allerede inkluderet

Læs mere

Affine transformationer/afbildninger

Affine transformationer/afbildninger Affine transformationer. Jens-Søren Kjær Andersen, marts 2011 1 Affine transformationer/afbildninger Følgende afbildninger (+ sammensætninger af disse) af planen ind i sig selv kaldes affine: 1) parallelforskydning

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN Man kan nøjes med at gennemføre første del af projektet, som er den spiralkonstruktion, der er omtalt i kapitel 10. Eller man kan udvide med anden del, der giver en mere elegant, men også mere kompliceret

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,

Læs mere

Projekt 3.4 Introduktion til geometri med TI-Nspire

Projekt 3.4 Introduktion til geometri med TI-Nspire Projekt 3.4 Introduktion til geometri med TI-Nspire 1. Introduktion til geometriværktøjerne i TI-Nspire cas... 2 1.2. Åben en geometriapplikation... 2 1.2. Klik-Flyt-Klik... 2 Eksempel: Tegn en cirkel...

Læs mere

Transformationsgeometri: Inversion. Kirsten Rosenkilde, august Inversion

Transformationsgeometri: Inversion. Kirsten Rosenkilde, august Inversion Transformationsgeometri: Inversion. Kirsten Rosenkilde, august 2007 1 Inversion Inversion er en bestemt type transformation af planen, og ved at benytte transformation på en geometrisk problemstilling

Læs mere

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side. Geometrinoter 1, januar 2009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 1 Disse noter omhandler grundlæggende sætninger om trekantens linjer, sammenhængen mellem en vinkel og den cirkelbue den spænder over, samt

Læs mere

Geometri Følgende forkortelser anvendes:

Geometri Følgende forkortelser anvendes: Geometri Følgende forkortelser anvendes: D eller d = diameter R eller r = radius K eller k = korde tg = tangent Fig. 14 Benævnelser af cirklens liniestykker Cirkelperiferien inddeles i grader Cirkelperiferien

Læs mere

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten Bjørn Grøn Euklids konstruktion af femkanten Euklids konstruktion af femkanten Side af 17 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen

Læs mere

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, F+E+D ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

GeoGebra. Tegn følgende i Geogebra. Indsæt tegningen fra geogebra. 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5)

GeoGebra. Tegn følgende i Geogebra. Indsæt tegningen fra geogebra. 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5) Tegn følgende i Geogebra 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5) Forbind disse tre punker (brug polygon ) 2. Find omkreds, vinkler, areal og sidelængder 3. Tegn en vinkelret linje fra A og ned på

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

1 Oversigt I. 1.1 Poincaré modellen

1 Oversigt I. 1.1 Poincaré modellen 1 versigt I En kortfattet gennemgang af nogle udvalgte emner fra den elementære hyperbolske plangeometri i oincaré disken. Der er udarbejdet både et Java program HypGeo inkl. tutorial og en Android App,

Læs mere

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.

Læs mere

GeoGebra 3.0.0.0 Quickstart. det grundlæggende

GeoGebra 3.0.0.0 Quickstart. det grundlæggende GeoGebra 3.0.0.0 Quickstart det grundlæggende Grete Ridder Ebbesen frit efter GeoGebra Quickstart af Markus Hohenwarter Virum, 28. februar 2009 Introduktion GeoGebra er et gratis og meget brugervenligt

Læs mere

Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a.

Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med

Læs mere

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig som også findes i en trigonometrisk variant, den såkaldte 'appelsin'-formel: Men da en trekants form

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI Indhold Begreber i klassisk geometri + formelsamling... 2 Pythagoras Sætning... 8 Retvinklede trekanter. Beregn den ukendte side markeret med et bogstav.... 9 Øve vinkler

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI Indhold Begreber i klassisk geometri + formelsamling... 2 Ensvinklede trekanter... 7 Pythagoras Sætning... 10 Øve vinkler i retvinklede trekanter... 15 Sammensatte opgaver....

Læs mere

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. , og et punkt er givet ved: P (2, 1).

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. , og et punkt er givet ved: P (2, 1). Plangeometri Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over Opgave 1 To linjer er givet ved ligningerne: x y 0 og x b y 4 0, hvor b er en konstant a) Beregn konstanten b således,

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at: Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med

Læs mere

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt).

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Mit bord. Tegn det bord, du sidder ved. Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Tegningerne skal laves på

Læs mere

Værktøjskasse til analytisk Geometri

Værktøjskasse til analytisk Geometri Værktøjskasse til analytisk Geometri Frank Villa. september 04 Dette dokument er en del af MatBog.dk 008-0. IT Teaching Tools. ISBN-3: 978-87-9775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

MULTI PRINTARK CAROLINE KREIBERG ANETTE SKIPPER-JØRGENSEN RIKKE TEGLSKOV GYLDENDAL

MULTI PRINTARK CAROLINE KREIBERG ANETTE SKIPPER-JØRGENSEN RIKKE TEGLSKOV GYLDENDAL 8 MULTI PRINTARK CAROLINE KREIBERG ANETTE SKIPPER-JØRGENSEN RIKKE TEGLSKOV GYLDENDAL DIGITALE VÆRKTØJER A1.1 SORTER LIGNINGER 2x + 3 = 15 x 17 = 25 61 x = 37 2x + 11 = 5x 10 x 2 = 2x + 3 4x + 1 5 = 9 4x

Læs mere

Geometriske eksperimenter

Geometriske eksperimenter I kapitlet arbejder eleverne med nogle af de egenskaber, der er knyttet til centrale geometriske figurer og begreber (se listen her under). Set fra en emneorienteret synsvinkel handler kapitlet derfor

Læs mere

Geogebra Begynder Ku rsus

Geogebra Begynder Ku rsus Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Geogebra Begynder Ku rsus Kompendiet indeholder: Mål side længder Mål areal Mål vinkler Vinkelhalveringslinje Indskrevne cirkel Midt normal Omskrevne cirkel Trekant

Læs mere

Mandatfordelinger ved valg

Mandatfordelinger ved valg Mandatfordelinger ved valg I denne note vil vi prøve at beskrive et nyttigt diagram når man skal analysere problemstillinger vedrørende mandatfordelinger. For at holde diagrammet enkelt ser man på den

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Det som skal vurderes i bedømmelsen af en besvarelse, er om deltageren har formået at analysere problemstillingen, kombinere de givne

Læs mere

bruge en formel-samling

bruge en formel-samling Geometri Længdemål og omregning mellem længdemål... 56 Omkreds og areal af rektangler og kvadrater... 57 Omkreds og areal af andre figurer... 58 Omregning mellem arealenheder... 6 Nogle geometriske begreber

Læs mere

Første del: Eksempel på en eksamensopgave løst med GeoMeter

Første del: Eksempel på en eksamensopgave løst med GeoMeter Optimeringsproblemer med GeoMeter Bjørn Felsager, Haslev Gymnasium & HF, 2003 Den følgende artikel er skrevet for at illustrere hvor langt man egentlig kan komme med GeoMeter som værktøj i undervisningen,

Læs mere

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Geometri med Geometer I

Geometri med Geometer I f Frans Kappel Øvre, Morsø Gymnasium Geometri med Geometer I Markeringspil: Klik på et objekt (punkt, linje, cirkel) for at markere det. Hvis du trykker Shift samtidig kan du markere flere objekter eller

Læs mere

Bacheloruddannelsen 1. år E15

Bacheloruddannelsen 1. år E15 Bacheloruddannelsen 1. år E15 2 v/jan Fugl 3 Projektionstegning Projek tion -en, -er (lat.pro jectio, til pro jicere-, kaste frem, af pro frem + jacere kaste; jf. Projekt, projektil, projektion) afbildning

Læs mere

Undersøgelser af trekanter

Undersøgelser af trekanter En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,

Læs mere

GeomeTricks Windows version

GeomeTricks Windows version GeomeTricks Windows version Elevarbejdsark MI 130 En INFA-publikation - 1998 GeomeTricks - Elevarbejdsark Viggo Sadolin 16 september 1997 Oversigt over elevarbejdsarkene Klassetrin Type ark 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Et af de helt store videnskabelige projekter i 1700-tallets Danmark var kortlægningen af Danmark. Projektet blev varetaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og løb over en periode på et halvt

Læs mere

DENNE LILLE MANUAL TIL GEOGEBRA DÆKKER NOGENLUNDE DE EMNER, DER VEDRØRER FOLKESKOLEN TIL OG MED 10. KLASSE.

DENNE LILLE MANUAL TIL GEOGEBRA DÆKKER NOGENLUNDE DE EMNER, DER VEDRØRER FOLKESKOLEN TIL OG MED 10. KLASSE. Geogebra. DENNE LILLE MANUAL TIL GEOGEBRA DÆKKER NOGENLUNDE DE EMNER, DER VEDRØRER FOLKESKOLEN TIL OG MED 10. KLASSE. (dvs. det er ikke alle emner i SYMBOLLINIEN, der beskrives). Navnet GEOGEBRA er en

Læs mere

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske

Læs mere

Afstandsformlen og Cirklens Ligning

Afstandsformlen og Cirklens Ligning Afstandsformlen og Cirklens Ligning Frank Villa 19. august 2012 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk.

Læs mere

Projekt 2.4 Euklids konstruktion af femkanten

Projekt 2.4 Euklids konstruktion af femkanten Projekter: Kapitel Projekt.4 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen af den regulære femkant. 0. Forudsætninger, definitioner og

Læs mere

Om opbygningen af en geometrisk model for mandatfordelinger

Om opbygningen af en geometrisk model for mandatfordelinger Om opbygningen af en geometrisk model for mandatfordelinger I denne note vil vi prøve at beskrive et nyttigt diagram når man skal analysere problemstillinger vedrørende mandatfordelinger. For at holde

Læs mere

Animationer og Websider med TI-Nspire CAS

Animationer og Websider med TI-Nspire CAS Animationer og Websider med TI-Nspire CAS Geometrinoter til TI-Nspire CAS version 3.1 Brian Olesen & Bjørn Felsager Midtsjællands Gymnasieskoler Revideret november 2011 69 Indholdsfortegnelse: Animationer

Læs mere

F I N N H. K R I S T I A N S E N DET GYLDNE SNIT TES REGNING MED REGNEARK KUGLE SIMULATIONER G Y L D E N D A L LANDMÅLING

F I N N H. K R I S T I A N S E N DET GYLDNE SNIT TES REGNING MED REGNEARK KUGLE SIMULATIONER G Y L D E N D A L LANDMÅLING F I N N H. K R I S T I A N S E N 6 DET GYLDNE SNIT 4 TES REGNING MED REGNEARK KUGLE G Y L D E N D A L SIMULATIONER 5 LANDMÅLING Faglige mål: Demonstrere viden om matematikanvendelse samt eksempler på matematikkens

Læs mere

cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwerty

cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwerty cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwerty Matematik Den kinesiske prøve uiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui 45 min 01 11

Læs mere

Svar på opgave 322 (September 2015)

Svar på opgave 322 (September 2015) Svar på opgave 3 (September 05) Opgave: En sekskant har sidelængder 7 7. Bestem radius i den omskrevne cirkel hvis sekskanten er indskrivelig. Besvarelse: ny version 6/0-05. metode. Antag at sekskanten

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf f f ( ),8 014 Karsten Juul 1 Funktion og dens graf, forskrift og definitionsmängde 11 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1): -akse

Læs mere

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer:

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer: Euclidean Eggs Freyja Hreinsdóttir, University of Iceland 1 Introduction Ved hjælp af et computerprogram som GeoGebra er det nemt at lave geometriske konstruktioner. Specielt er der gode værktøjer til

Læs mere

Introducerende undervisningsmateriale til Geogebra

Introducerende undervisningsmateriale til Geogebra Klaus Frederiksen & Christine Hansen Introducerende undervisningsmateriale til Geogebra - Dynamisk geometriundervisning www.bricksite.com/ckgeogebra 01-03-2012 Indhold 1. Intro til programmets udseende...

Læs mere

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Matematik for malere. praktikopgaver. Geometri Regneregler Areal Procent. Tilhører:

Matematik for malere. praktikopgaver. Geometri Regneregler Areal Procent. Tilhører: Matematik for malere praktikopgaver 2 Geometri Regneregler Areal Procent Tilhører: 2 Indhold: Geometri... side 4 Regneregler... side 10 Areal... side 12 Procent... side 16 Beregninger til praktikopgave

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: SEFTON PARK PALM HOUSE

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: SEFTON PARK PALM HOUSE MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: SEFTON PARK PALM HOUSE I den midtengelske by Liverpool ligger bydelen Sefton med Sefton Park - et parkanlæg, der bl.a. er kendt for det ottekantede palmehus, hvor man kan

Læs mere

Konstruktion. d: En cirkel med diameter 7,4 cm. e: En trekant med grundlinie på 9,6 cm og højde på 5,2 cm. (Der er mange muligheder)

Konstruktion. d: En cirkel med diameter 7,4 cm. e: En trekant med grundlinie på 9,6 cm og højde på 5,2 cm. (Der er mange muligheder) 1: Tegn disse figurer: a: Et kvadrat med sidelængden 3,5 cm. b: En cirkel med radius 4,. c: Et rektangel med sidelængderne 3,6 cm og 9,. d: En cirkel med diameter 7,. e: En trekant med grundlinie på 9,6

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B-niveau i stx. 2013 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B-niveau i stx. 2013 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B-niveau i st f f ( ),8 0 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B-niveau i st Funktion, forskrift, definitionsmångde Find forskrift StÇrste og mindste vårdi

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

Introduktion til GeoGebra

Introduktion til GeoGebra Introduktion til GeoGebra Om navne Ib Michelsen Herover ses GeoGebra's brugerflade. 1 I øverste linje finder du navnet GeoGebra og ikoner til at minimere vinduet, ændre til fuldskærm og lukke I næste linje

Læs mere

Trigonometri. Store konstruktioner. Måling af højde

Trigonometri. Store konstruktioner. Måling af højde Trigonometri Ordet trigonometri er sammensat af de to ord trigon og metri, hvor trigon betyder trekant og metri kommer af det græske ord metros, som kan oversættes til måling. Så ordet trigonometri er

Læs mere

Workshop i Beregninger/Noter

Workshop i Beregninger/Noter Velkommen til TI-Nspire CAS version 3. Workshop i Beregninger/Noter Indholdsfortegnelse: 1. Opgaver med polynomier side 1 Udvalgte opgaver fra nylige forsøgssæt og eksamenssæt fra Norge. Optimeringsopgaver

Læs mere

1 Trekantens linjer. 1.1 Medianer En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

1 Trekantens linjer. 1.1 Medianer En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side. Geometrinoter, maj 007, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter Disse noter omhandler grundlæggende sætninger om trekantens linjer, sammenhængen mellem en vinkel og den cirkelbue den spænder over, indskrivelige

Læs mere

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen Analtisk geometri Mike Auerbach Odense 2015 Den klassiske geometri beskæftiger sig med alle mulige former for figurer: Linjer, trekanter, cirkler, parabler, ellipser osv. I den analtiske geometri lægger

Læs mere

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant Mattip om Arealer 2 Du skal lære om: Repetition af begreber og formler Kan ikke Kan næsten Kan Arealberegning af en trekant Arealberegning af en trapez Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5 2016 mattip.dk 1

Læs mere

Trigonometri. for 9. klasse. Geert Cederkvist

Trigonometri. for 9. klasse. Geert Cederkvist Trigonometri Ved konstruktion af bygningsværker, hvor der kræves stor nøjagtighed, er der ofte brug for, at man kan beregne sider og vinkler i geometriske figurer. Alle polygoner kan deles op i trekanter,

Læs mere

************************************************************************

************************************************************************ Projektet er todelt: Første del har fokus på Euklids system og består af introduktionen, samt I og II. Anden del har fokus på Hilberts system fra omkring år 1900 og består af III sammen med bilagene. Man

Læs mere

Dynamiske konstruktioner med et dynamisk geometriprogram En øvelsessamling

Dynamiske konstruktioner med et dynamisk geometriprogram En øvelsessamling Dynamiske konstruktioner med et dynamisk geometriprogram En øvelsessamling Disse opgaver er i sin tid udarbejdet til programmerne Geometer, og Geometrix. I dag er GeoGebra (af mange gode grunde, som jeg

Læs mere

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve 5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve ordet geometri er græsk og betyder jord(=geo)måling(=metri). Interessen for figurer

Læs mere

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri 7 Trekanter Faglige mål Kapitlet Trekanter tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Linjer i trekanter: kende til højde, vinkelhalveringslinje, midtnormal og median, kunne tegne indskrevne og omskrevne

Læs mere

*HRPHWUL PHG *HRPH7ULFNV. - et fundament af erfaringer - et arbejde med undersøgelser og overvejelser

*HRPHWUL PHG *HRPH7ULFNV. - et fundament af erfaringer - et arbejde med undersøgelser og overvejelser *HRPHWUL PHG *HRPH7ULFNV q2nodvvh - et fundament af erfaringer - et arbejde med undersøgelser og overvejelser INFA 1998 1 Forord I den nye læseplan for matematik og i den tilhørende undervisningsvejledning

Læs mere

SMARTBOARD. Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale

SMARTBOARD. Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale SMARTBOARD Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale Materialet må ikke kopieres eller på anden måde videredistribueres Opgave 1 Det grundlæggende a) Skriv med håndskrift på tavlen følgende brug pen eller

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Introduktion til geometri med TI-Nspire CAS version 3.2

Introduktion til geometri med TI-Nspire CAS version 3.2 Introduktion til geometri med TI-Nspire CAS version 3.2 Midtsjællands Gymnasieskoler 2012-13 Materialet er udarbejdet af Brian Olesen med assistance fra Bjørn Felsager. [Version 5. september 2012] Dynamiske

Læs mere

KonteXt +5, Kernebog

KonteXt +5, Kernebog 1 KonteXt +5, Lærervejledning/Web Facit til KonteXt +5, Kernebog Kapitel 3: Vinkler og figurer Version september 2015 Facitlisten er en del af KonteXt +5; Lærervejledning/Web KonteXt +5, Kernebog Forfattere:

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

Løsningsforslag til Geometri 4.-10. klasse

Løsningsforslag til Geometri 4.-10. klasse Løsningsforslag til Geometri 4.-0. klasse Bemærk, at vi benytter betegnelsen øvelser som en meget bred betegnelse. Derfor er der også nogle af vores øvelser, der nærmer sig kategorien undersøgelser, dem

Læs mere

Grafværktøjer til GeoMeter Grafværktøjer Hjælp Grafværktøjer.gsp Grafværktøjer

Grafværktøjer til GeoMeter Grafværktøjer Hjælp Grafværktøjer.gsp Grafværktøjer Grafværktøjer til GeoMeter Bjørn Felsager, Haslev Gymnasium & HF, 2003 Når man installerer GeoMeter på sin maskine følger der en lang række specialværktøjer med. Men det er også muligt at skræddersy sine

Læs mere

Lad os prøve GeoGebra.

Lad os prøve GeoGebra. Brug af Geogebra i matematik Programmet Geogebra er et matematisk tegneprogram. Det findes i øjeblikket i flere versioner. Direkte på nettet uden download. http://www.geogebra.org/cms/ Klik på billedet.!

Læs mere

Geometriopgaver. Pladeudfoldning Geometriopgaver - 1 -

Geometriopgaver. Pladeudfoldning Geometriopgaver - 1 - 2009 Geometriopgaver Pladeudfoldning Geometriopgaver Teknisk Isolering AMUSYD 06 02 2009-1 - Indholdsfortegnelse OPGAVE 1 - A, B, C, D.... 3 OPGAVE 1 A REKTANGEL DEL VED FORSØG... 3 OPGAVE 1 B PARALLELOGRAM...

Læs mere

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

Matematik interne delprøve 09 Tesselering Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der

Læs mere

Når eleverne skal opdage betydningen af koefficienterne i udtrykket:

Når eleverne skal opdage betydningen af koefficienterne i udtrykket: Den rette linje og parablen GeoGebra er tænkt som et dynamisk geometriprogram, som både kan anvendes til euklidisk og analytisk geometri Eksempel Tegn linjen med ligningen: Indtast ligningen i Input-feltet.

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

gudmandsen.net 1 Parablen 1.1 Grundlæggende forhold y = ax 2 bx c eksempelvis: y = 2x 2 2x 4 y = a x 2 b x 1 c x 0 da x 1 = x og x 0 = 1

gudmandsen.net 1 Parablen 1.1 Grundlæggende forhold y = ax 2 bx c eksempelvis: y = 2x 2 2x 4 y = a x 2 b x 1 c x 0 da x 1 = x og x 0 = 1 gudmandsen.net Ophavsret Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution og fremvisning af dette dokument eller dele deraf er fuldt ud

Læs mere

Projekt 3.1 Fjerdegradspolynomiets symmetri

Projekt 3.1 Fjerdegradspolynomiets symmetri Projekt 3.1 Fjerdegradspolynomiets symmetri I kapitel 3 har vi set at grafen for et andengradspolynomiet p x a x x c () altid er symmetrisk omkring den lodrette akse x. a Tilsvarende er grafen for tredjegradspolynomiet

Læs mere

for matematik på C-niveau i stx og hf

for matematik på C-niveau i stx og hf VariabelsammenhÄnge generelt for matematik på C-niveau i stx og hf NÅr x 2 er y 2,8. 2014 Karsten Juul 1. VariabelsammenhÄng og dens graf og ligning 1.1 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1):

Læs mere

Indledning: Opdagelsen af brydningsloven

Indledning: Opdagelsen af brydningsloven Indledning: Opdagelsen af brydningsloven Indfaldsvinkel i Indfaldslod Luft Vand b Brydningsvinkel (Kilde: http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/geoopt/refr2.html) Brydningsloven har en lang historie

Læs mere

Kapitel 4. Trigonometri. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Kapitel 4

Kapitel 4. Trigonometri. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Kapitel 4 Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve ordet geometri er græsk og betyder jord(=geo)måling(=metri).

Læs mere

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel 20. juni 2016 I Herons formel (Danielsen og Sørensen, 2016) er stillet en række opgaver, som her gengives. Referencer Danielsen, Kristian og

Læs mere

Tilsvarende har vbi i kapitel 3 set, at grafen for tredjegradspolynomiet

Tilsvarende har vbi i kapitel 3 set, at grafen for tredjegradspolynomiet Projekt 3 Fjerdegradspolynomiets symmetri Indledning: Symmetri for polynomier I kapitel har vi set at grafen for et andengradspolynomiet altid er symmetrisk omkring den lodrette akse x a p x a x x c ()

Læs mere

1.1.1 Første trin. Læg mærke til at linjestykket CP ikke er en cirkelbue; det skyldes at det ligger på en diameter, idet = 210

1.1.1 Første trin. Læg mærke til at linjestykket CP ikke er en cirkelbue; det skyldes at det ligger på en diameter, idet = 210 1.1 Konstruktionen Denne side går lidt tættere på den hyperbolske geometri. Vi bruger programmet HypGeo, og forklarer nogle geometriske konstruktioner, som i virkeligheden er de samme, som man kan udføre

Læs mere

Beregning til brug for opmåling, udfoldning og konstruktion

Beregning til brug for opmåling, udfoldning og konstruktion VVS-branchens efteruddannelse Beregning til brug for opmåling, udfoldning og konstruktion Beregning til brug for opmåling, udfoldning og konstruktion Med de trigonometriske funktioner, kan der foretages

Læs mere