Fattigdom i EU-landene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fattigdom i EU-landene"

Transkript

1 Fattigdom i EU-landene EU har en lang tradition for at sætte fokus på fattigdom og social eksklusion. Fattigdomsbilledet i EU-landene er meget forskelligt, det gælder udbredelsen og niveauet. En forklaring på forskellene er indretningen af indkomstoverførslerne. Finn Kenneth Hansen Forskningsleder CASA - Center for Alternativ Samfundsanalyse EU har sat fokus på fattigdom EU har en lang tradition for at sætte fokus på den sociale dimension og de sociale forhold. Et tidligt fokus har været rettet mod fattigdom og social eksklusion. Tilbage i 1980 erne og 1990 erne igangsatte man i EU fattigdomsprogrammer med henblik på frembringelse og fremlæggelse af data om fattigdom og social eksklusion og belysning af udviklingen i medlemslandene, og med opfordringer til EU medlemslandene om at igangsatte initiativer med henblik på at bekæmpe fattigdom og social eksklusion. Målsætning om fattigdom Fokus på disse forhold fik en yderligere dimension, da regeringslederne på EU Rådsmødet i Lissabon i 2000 i bestræbelserne for et udviklet og moderne EU blev enige om, at medlemslandene skulle arbejde for en markant reduktion af fattigdommen i EU frem mod 2010, som blev udnævnt til fattigdommens år i EU (EU Commission, 2007). Bestræbelserne skulle opnås gennem det, man kaldte den åbne koordinationsmetode. En arbejdsmetode som indebærer, at medlemslandene skal udveksle oplysninger og synspunkter og fremlægge politikker for, hvordan man bekæmper fattigdommen i det enkelte land. Der var enighed om, at hvert medlemsland med mellemrum skulle fremlægge målsætninger og indsatser i form af Nationale Handlingsplaner (National Action Plans NAP). Den første for perioden , den anden for og de to seneste dækker årene og (Socialministeriet, 2001, 2003, 2006, 2008) For at tilvejebringe et fælles oplysningsgrundlag blev man enige om, at NAP-rapporterne skulle give tilbagemeldinger på 18 indikatorer, som samlet kunne sige noget om udviklingen i fattigdom og social eksklusion. En række af indikatorerne omhandler den økonomiske fattigdom med hovedvægten på angivelse af, hvor stor en andel der er i risiko for fattigdom opgjort som dem, der har en indtægt på under 60 % af medianindkomsten i det enkelte EU-land. Derudover er der indikatorer for langvarig fattigdom, langvarig arbejdsløshed og mangel på uddannelse. Lissabon-aftalen enige om at anvende 60 %-grænsen. Samtidig blev det præciseret, at der med denne afgrænsning er tale om personer og familier, som er i risiko for at havne i fattigdom. Der er således ikke tale om en fattigdomsgrænse, der kan bruges til at opgøre, at så og så mange er fattige, men den afgrænser personer og familier, der har så lave indkomster, at de er i risiko for at være fattige. Et af kritikpunkterne af den relative fattigdomsgrænse er, at en lav disponibel indkomst siger noget om ens begrænsede muligheder, men ikke noget om den faktiske levevis. I denne artikel vil jeg belyse fattigdomsproblemerne i EU-landene. Hvor udbredt er fattigdommen i de forskellige medlemslandede, og hvordan kan man forklare de forskelle, der er mellem landene? 1 Fattigdommen i EU store forskelle og flere fattige I EU betragtes fattigdom som noget relativt, og fattige defineres som omfattende dem, der på grund af manglende ressourcer ikke kan opnå de mest basale nødvendigheder, og som er udelukket fra almindelige vaner og normer i det samfund, de lever i. Der har været konsensus om denne opfattelse og en erkendelse af, at fattigdom forekommer og er udbredt i medlemslandene, (Abrahamsom & Hansen, 1996). Udfordringen har været knyttet til karakteristikken af fattige og dokumentation af omfanget af fattigdom i EU. Da der ikke umiddelbart foreligger data, har Kommissionen hældet til den pragmatiske løsning at anvende indkomstoplysninger som indikator på fattigdom og altså i første omgang belyst den økonomiske fattigdom. I en årrække har en indikator-arbejdsgruppe i Eurostat arbejdet med udvikling af alternative mål baseret på afsavn, og i de seneste år har Eurostat suppleret med opgørelser af materielle afsavn i de enkelte lande, men uden at disse opgørelser har været anvendt som indikator på omfanget af fattige i EU (Eurostat, 2009). EU har igennem tiderne anvendt 50 %-grænsen i lighed med OECD (Abrahamson og Hansen, 1996). Men med udviklingen af begreber og dokumentation for udviklingen i de forskellige medlemslande og den samtidige kritik af den relative fattigdomsgrænse, blev man med Note 1 Artiklen bygger på rapporten og dansk fattigdom i europæisk perspektiv ( Hansen, 2010). 19

2 Som hovedindikator for afgrænsning af fattige i EU anvendes 60 %- grænsen og i den forbindelse tales der om at være risiko for at havne i fattigdom. Lissabon-aftalen blev indgået mellem de daværende 15 medlemslande. I perioden frem til i dag er der sket en udvidelse med 10 nye medlemslande fra 2005, og yderlige optagelse af 2 nye medlemslande (Rumænien og Bulgarien), således at EU i dag omfatter 27 medlemslande. Udviklingen alene for de 15 gamle EU-medlemslande viser, at andelen af personer i risiko for fattigdom er steget frem til Der er tale om et fald i det seneste opgjorte år fra 2007 til 2008, men andelen af personer i risiko for fattigdom er større i 2008 end i I perioden er der trods en generel vækst i økonomierne og gunstige beskæftigelsesmuligheder tale om en stort set uændret andel af personer og familier i risiko for fattigdom. Samlet for de 27 medlemslande er der 17 %, som ligger under de enkelte landes nationale fattigdomsgrænser. Den seneste antalsopgørelse fra 2007 siger, at der i samtlige 27 medlemslande er 73 millioner, som lever i risiko for fattigdom. Ser man på de enkelte lande i 2008, er der stor forskel på andelen af risikofattige. Specielt de nordiske lande (Danmark, Sverige og Finland) men også Holland har andele, som ligger under gennemsnittet. Andre lande, hvor andelen ligger under gennemsnittet, er fx Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Tjekkiet er det land, der har den mindste andel fattige på 9 %. Derimod er der lande, som ligger pænt over gennemsnittet med andele på 20 %, som har en indkomst under den nationale fattigdomsgrænse. Det gælder Grækenland, Spanien, Litauen, Rumænien og Bulgarien. Men andre store lande har andele, som ligger lige over det gælder England og Italien og som et mindre land Estland. Et af problemerne ved at sammenligne landene ved denne opgørelsesmetode er, at andelen i risiko for fattigdom udtrykkes i forhold til medianindkomsten i det pågældende land og angiver dermed andelen af fattige i forhold til leveniveauet i det enkelte land. Leveniveauet er imidlertid forskelligt i de forskellige medlemslande. For at tage højde for dette ser man nu oftere at fx Eurostat i offentliggørelser af risikofattige supplere med købekraftsværdien af fattigdomsgrænserne i de enkelte lande. Tager man hensyn til købekraftsværdien bliver forskellene mellem EU-landene mere markant. (Eurostat, 2010) I flere lande er andelen i risiko for fattigdom steget Ser vi på udviklingen i fattigdommen i de forskellige EU-lande, er der lande, som har haft relativt kraftige fald i andelen, som lever i risiko for at være fattige. Det gælder lande som Irland, Frankrig og Portugal. I Irland er andelen faldet fra 20 % til 16 % i perioden 2000 til Tabel 1: Andelen af personer som lever i risiko for fattigdom. EU medlemslande Pct /- Belgien (BE) Bulgarien (BG) Tjekkiet (CZ) 8* Danmark (DK) 10* Tyskland (DE) Estland (EE) Irland (IE) Grækenland(EL) Spanien (ES) Frankrig (FR) Italien (IT) Cypern (CY) Letland (LV) Litauen(LT) Luxembourg (LU) Ungarn (HU) Malta (MT) Holland (NL) Østrig (AT) Polen (PL) Portugal (PT) Rumænien (RO) Slovenien (SI) Slovakiet (SK) Finland (FI) Sverige (SE) England (UK) Island (IS) Norge (NO) 11* EU 27 lande EU 15 lande EU 25 lande *2001 Kilde: Eurostat databank Og i Frankrig fra 16 % til 13 %, mens andelen i risiko for fattigdom i Portugal er faldet fra 21 % til 18 %. Der er også lande som Holland og Malta, hvor der ses en tendens til fald i andelen, idet der er et lille fald frem til Derimod er der lande, hvor der er tale om en kraftig vækst i andelen som lever i risiko for fattigdom. Det gælder de helt nye EU-lande Bulgarien og Rumænien, men det gælder også lande som Tyskland, Letland, og Litauen. I Tyskland er andelen steget fra 10 % til 15 % i perioden fra 2000 til

3 Tabel 2: Andelen af personer i risiko for fattigdom målt absolut i forhold til fattigdomsgrænsen Tabel 3: Børnefattigdom i EU. Andelen af børn (0-18 år), som lever i familier, som er i risiko for fattigdom i EU's medlemslande Belgien (BE) Tjekkiet (CZ) Danmark (DK) Tyskland (DE) Estland (EE) Irland (IE) Grækenland(EL) Spanien (ES) Frankrig (FR) ** Italien (IT) Cypern (CY) Letland (LV) Litauen(LT) Luxembourg (LU) Ungarn (HU) Malta (MT) Holland (NL) Østrig (AT) Polen (PL) Portugal (PT) Slovenien (SI) Slovakiet (SK) Finland (FI) Sverige (SE) England (UK) * Island (IS) Norge (NO) EU 15 lande * EU 25 lande * * foreløbig opgørelse ** ændring i opgørelse Kilde: Eurostat /- Belgien (BE) Bulgarien (BG) Tjekkiet (CZ) Danmark (DK) Tyskland (DE) Estland (EE) Irland (IE) Grækenland(EL) Spanien (ES) Frankrig (FR) Italien (IT) Cypern (CY) Letland (LV) Litauen(LT) Luxembourg (LU) Ungarn (HU) Malta (MT) Holland (NL) Østrig (AT) Polen (PL) Portugal (PT) Rumænien (RO) Slovenien (SI) Slovakiet (SK) Finland (FI) Sverige (SE) England (UK) Island (IS) Norge (NO) EU 27 lande EU 15 lande EU 25 lande Kilde: Eurostat databank Men også i de nordiske lande er der tale om en stigning. Det gælder Finland, hvor andelen er steget fra 11 % til 14 % og Sverige, hvor andelen er steget fra 9 % til 12 % i I Danmark er andelen steget fra 10 % i 2000 til 12 % i Tilsvarende stigninger har fundet sted i Spanien og Belgien. De tre lande Grækenland, Østrig, og England har helt uændrede andele, som lever i risiko for at være fattige. Fald i andelen af fattige - målt absolut Ser vi på udviklingen i fattigdom målt absolut fx i forhold til fattigdomsgrænsen i 2005, viser det (tabel 2), at andelen i EU-landene frem til 2008 er faldet i stort set alle lande, undtagen Danmark, Finland, Østrig og Luxembourg, som har uændrede andele, samt Belgien som har oplevet en stigning. (Eurostat, 2010). Børnefattigdom er udbredt i mange EU-lande Der har været et særligt fokus på børnefattigdom i EU. Analyser og tal viser, at 19 % af børnene i EU lever i familier med risiko for fattigdom. I lande, hvor børn er ramt hårdest, er der tale om en andel op over 21

4 25 % det gælder lande som Rumænien, Letland og Polen. De laveste andele finder man i de nordiske lande med omkring 10 % af børnene, som lever i familier med en disponibel indkomst under 60 % af medianindkomsten. Ca. 10 % af alle børn i EU lever i husstande, hvor ingen af forældrene arbejder, og 60 % af disse børn er i risiko for fattigdom. Andelen af børn med risiko for fattigdom når op på 25 %, når kun én af forældrene arbejder, og ligger på 7 %, når begge forældre arbejder. (EU- Commission, The Social Protection Committee, 2008) Ser vi på udviklingen i børnefattigdommen, er der samlet set for EUlandene på trods af økonomisk vækst og generelle fremskridt på arbejdsmarkedet ikke sket de store ændringer siden Ser vi på de enkelte lande, er der imidlertid tale om ændringer. Der er lande, hvor andelen af børn i fattige familier er faldet. Det gælder lande som Slovakiet, Portugal, Polen, Holland, Litauen, Irland, Estland, Danmark og Tjekkiet. Derimod er der tale om stigninger i lande som Tyskland, England, Frankrig, Italien, Sverige, Finland, Grækenland og Bulgarien. Indkomstoverførslerne har stor betydning for andel fattige Når man betragter forskellene imellem EU-landene og deres fattigdomsproblemer, er der en række faktorer, som kan forklare disse forskelle. En af de væsentlige forklaringer er indretningen og omfanget af indkomstoverførsler i de forskellige EU-lande. På baggrund af analyser af fattigdomssituationen med de faktiske indkomster (dvs. efter indkomstoverførsler) og derefter ved en opgørelse af kontrafaktisk risikofattigdom, hvor indkomstoverførsler fraregnes de faktiske indkomster (dvs. før indkomstoverførsler), kan man sige noget om indkomstoverførslernes betydning. Der er tale om en alt andet lige analyse, hvor det altså antages at folk ikke ændrer adfærd når de fratages deres overførsler, og derfor kan der være tale om en overvurdering af indkomstoverførslernes betydning for risikofattigdommen i EU-landene. Ser man på personer og familier i risiko for fattigdom før og efter indkomstoverførslerne (se tabel 4), viser der sig et klart mønster. Andelen er klart mindre i de lande, hvor indkomstoverførslerne er universelle og dækker bredt for indkomstbortfald fx ved arbejdsløshed, sygdom, graviditet eller dækker begivenheder som at få børn, høje huslejer i forhold til indkomst samt pensionsdækning ved folkepensionsalder. Særligt de nordiske lande adskiller sig fra de øvrige lande ved, at risikoen for fattigdom reduceres betydeligt, når man medtager de samlede indkomstoverførsler. I de nordiske lande reduceres andelen, som lever i risiko for fattigdom med over 50 %. I Sverige og Danmark reduceres andelen med henholdsvis 58 % og 59 % og i Finland med netop 50 %. I lande som Ungarn, Tjekkiet, Østrig, Polen og Irland gælder det også, at indkomstoverførslerne bidrager til en reduktion på over 50 %. Modsat finder vi lande som Italien, Spanien, Grækenland og Letland med en Tabel 4: Andelen af personer i risiko for fattigdom i EU-medlemslandene før og efter indkomstoverførsler Fattigdomsrisiko Fattigdomsrisiko % før efter reduktion indkomstoverførsler indkomstoverførsler Belgien (BE) Bulgarien (BG) Tjekkiet (CZ) Danmark (DK) Tyskland (DE) Estland (EE) Irland (IE) Grækenland(EL) Spanien (ES) Frankrig (FR) Italien (IT) Cypern (CY) Letland (LV) Litauen(LT) Luxembourg (LU) Ungarn (HU) Malta (MT) Holland (NL) Østrig (AT) Polen (PL) Portugal (PT) Rumænien (RO) Slovenien (SI) Slovakiet (SK) Finland (FI) Sverige (SE) England (UK) Island (IS) Norge (NO) EU 27 lande EU 15 lande EU 25 lande Kilde: Eurostat reduktion på mindre end 20 %, når vi medtager indkomstoverførslerne i opgørelsen af andelen i risiko for fattigdom. I Italien og Grækenland bidrager indkomstoverførslerne til, at andelen af fattige falder fra en andel på 23 % til henholdsvis 20 % i Grækenland og 19 % i Italien. Det generelle billede på tværs af EU-landene er, at i lande hvor der er tale om et udbygget net af indkomstoverførsler, bidrager indkomstoverførslerne væsentligt til en reduktion i fattigdomsrisikoen og bidrager til, at disse lande har relativt lave andele af befolkningen, som lever i risiko for fattigdom. Modsat finder vi, at der i lande hvor indkomstoverførslerne ikke bidrager synderligt til reduktion i fattigdomsrisikoen, stadig 22

5 efter indkomstoverførslerne er tale om relativt store andele af befolkningen, som lever i risiko for fattigdom. Materielle afsavn faktisk fattigdom I EU har man hidtil været enige om at anvende 60 %-indkomstgrænsen som indikator på fattigdom i en opgørelse af omfanget af fattigdom i EU-landene. En relativ grænse afspejlende folks manglende økonomiske muligheder. Ulemperne ved denne afgrænsning (Hansen & Hansen, 2004) samt ambitionen om at udvikle forskellige indikatorer til måling af fattigdom har betydet, at der på EU-plan er blevet arbejdet med en afgrænsning af fattige ud fra en afsavnstilgang, som angiver, hvad personer og familier af økonomiske grunde har måttet undlade af nødvendige indkøb, aktiviteter og handlinger. Udfordringen med en afgrænsning efter afsavn er at finde indikatorer for gængs levevis, som er gældende for borgere i alle medlemslande. Har det fx at kunne opvarme boligen samme betydning for en svensker som for en italiener, og har det at invitere gæster hjem eller give gaver til fødselsdag samme betydning for en dansker som for en rumæner? I de seneste opgørelser fra Eurostat er der lagt vægt på belysning af, hvad man kalder materielle afsavn (materiel deprivation). Hovedvægten af indikatorerne afspejler materielle afsavn fx ikke at have farve-tv, telefon, bil og vaskemaskine. Derudover indgår indikatorer, som afspejler almindelig levevis fx holde ferie uden for hjemmet og få et måltid mad med kød, kylling eller fisk hver anden dag. Der indgår derimod ikke sociale indikatorer for afsavn, som fx at give gaver til fødselsdag eller invitere gæster hjem, ligesom der heller ikke indgår vigtige sundhedsindikatorer fx købe medicin ordineret af lægen eller gå til tandlæge. Følgende ni indikatorer indgår: Holde en uges ferie uden for hjemmet. Efterkomme uventede udgifter. Være i restance i form af gældsarrangementer, (have afdragsordninger eller andre afbetalingsordninger). Få et måltid mad med kød, kylling eller fisk hver anden dag. Kunne varme boligen op. Være i besiddelse af en vaskemaskine. Have farve-tv. Have en telefon. Have en personlig bil. Fattige er defineret, som dem der ikke har ressourcer eller råd til at kunne efterkomme mindst tre af de ni forhold. Afgrænsningen af materielle afsavn viser, at 17 % af alle EU-borgere i de 27 medlemslande i 2007 er i en sådan materiel afsavnssituation. Det vil sige, at der er den samme andel fattige, hvad enten man anvender 60 %-grænsen eller en afsavnsopgørelse. Tabel 5: Materiel deprivation. Andelen af personer, som har materielle afsavn i de enkelte EU-lande. Særskilt for personer, som bliver karakteriseret i risiko for fattigdom og ikke i risiko for fattigdom Ikke i risiko for fattigdom I risiko for fattigdom Belgien (BE) 7 42 Bulgarien (BG) Tjekkiet (CZ) Danmark (DK) 5 20 Tyskland (DE) 8* 34* Estland (EE) 9 41 Irland (IE) 6 30 Grækenland(EL) Spanien (ES) 7 21 Frankrig (FR) 8 35 Italien (IT) Cypern (CY) Letland (LV) Litauen(LT) Luxembourg (LU) 1 17 Ungarn (HU) Malta (MT) Holland (NL) 4 19 Østrig (AT) 7 33 Polen (PL) Portugal (PT) Rumænien (RO) Slovenien (SI) Slovakiet (SK) Finland (FI) 6 32 Sverige (SE) 4 20 England (UK) 7 26 Island (IS) 7 15 Norge (NO) 4 16 EU 27 lande Kilde: Eurostat 2009 Analyser af fattigdomsbilledet viser, at det ikke er de samme personer, som ligger under 60 %-grænsen, som også har materielle afsavn. I nogle lande er der langt fra overensstemmelse, mens der i andre lande er tale om et stort sammenfald. Ser man på listen over andelen i risiko for fattigdom, som også har materielle afsavn, viser det sig, at der på EU-niveau er ca. 40 %, som også er i en afsavnssituation. Det er især i de nye medlemslande, at vi finder et stort sammenfald. For nogle lande er det over 60 % af dem der ligger under 60 %-grænsen, som også har materielle afsavn. Det gælder lande som Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet og Cypern. Lande med de største sammenfald er Rumænien (85 %), Letland (76 %) og Ungarn (71 %) samt Polen og Slovakiet (67 %). 23

6 I de nordiske lande, men stort set også i mange af de gamle EU-medlemslande, er sammenfaldet meget ringe. For nogle lande (Danmark, Sverige, Spanien, Luxembourg, Holland, England, Norge og Island) er det kun mellem % af personerne i risiko for fattigdom, som også har materielle afsavn. I andre lande som Frankrig, Tyskland, Italien, Østrig og Finland ligger det mellem %. Når sammenfaldet ikke er større hænger det i høj grad sammen med det materielle leveniveau i gamle EU-medlemslande, og at fattigdomsproblemerne i disse lande nok så meget handler om sociale og sundhedsmæssige afsavn. Opgørelsen af materielle afsavn afspejler forskelle i fattigdomsproblemer mellem EU-landene, på den måde, at de traditionelle materielle fattigdomsproblemer er meget større i de nye EU-lande, som Rumænien, Bulgarien, Letland, Polen og Slovakiet, end i de gamle EU-lande. Fattigdom i Danmark i et europæisk perspektiv Danmark anerkender ikke officielt EU-opgørelsen af fattigdom og tilføjer i den seneste NAP-rapport , at der i Danmark er større tradition for at anvende 50 %-grænsen dog uden at angive at der ikke er tale om en officiel fattigdomsgrænse (Velfærdsministeriet, 2008). Afgrænsningen efter 50 %-grænsen anvendes fx af Det økonomiske Råd og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (DØR, 2006 og AER, 2008). En opgørelse baseret på 60 %-grænsen giver en anden sammensætning af fattige end en opgørelse baseret på 50 %-grænsen, fx er andelen af ældre større ved 60 %-grænsen, da grænsen ligger over niveauet for dem, der kun modtager folkepension og ATP. Set i forhold til EU-medlemslandene viser opgørelserne, at andelen i risiko for fattigdom er langt mindre i Danmark (og de øvrige nordiske lande) end i de øvrige EU-lande. Det gælder også, når vi ser på børnefattigdom i EU-landene. Tager man højde for forskelle i leveniveau landene imellem, bliver forskellene endnu tydeligere - Danmark (og de nordiske lande) adskiller sig fx endnu mere markant fra de nye medlemslande, hvad angår fattigdomsproblemer og deres omfang. Ses der på udviklingen fra , har andelen af fattige været stigende i Danmark (og de øvrige nordiske lande). En udvikling, som også er set i andre EU-lande hvor kun få lande har haft fald i andelen af fattige. Opgørelsen af materielle afsavn afspejler nogle klare forskelle i fattigdomsproblemerne mellem EU-landene. På den ene side viser de, at der ikke er så store forskelle mellem de gamle EU-lande. På den anden side adskiller Danmark og de øvrige nordiske lande sig klart fra de nye EU-lande, hvad angår omfanget og karakteren af fattigdomsproblemer. De nordiske lande fremhæves med god grund i den europæiske sammenhæng som lande med relativ lav ulighed og lav andel i risiko for fattigdom. Fremhævelsen skyldes ikke mindst, at det i de nordiske lande via et bredt net af indkomstoverførsler er lykkedes at begrænse den relative fattigdom. Opgørelsen af fattige i EU viser, at andelen i risiko for fattigdom mere end halveres, når man ser på andelene før og efter, at der medtages indkomstoverførsler. For Danmarks vedkommende bidrager indkomstoverførslerne til en reduktion i andelen af fattige på 57 % i Ser man på indkomsterne før indkomstoverførsler, ligger andelen af fattige i Danmark på linje med andre EU-lande. Det er først og fremmest indkomstoverførslerne, som betyder, at Danmark ligger så flot placeret, når vi sammenligner fattigdomsopgørelserne i EU-landene. Det gælder, hvad enten de opgøres som i EU med 60 %-grænsen eller som i OECD med opgørelsen baseret på 50 %-grænsen. (OECD, 2008) Danmark tegner sig for en stigning i andelen af fattige i perioden 2000 til 2008 en periode karakteriseret ved relativ høj vækst og et arbejdsmarked karakteriseret ved stigende beskæftigelse og fald i antallet af arbejdsløse og på kontanthjælp. Baggrunden for stigningen må i høj grad tilskrives de forringelser, der er sket i indkomstoverførslerne i denne periode. Den reduktion i andelen af fattige, som indkomstoverførslerne bidrager til, er blevet svækket i perioden. Hvor der var tale om en reduktion i andelen på 65 % i 2001, er denne faldet til 57 % i Når vi ser på udviklingen af personer som lever i risiko for fattigdom målt absolut, adskiller Danmark sig fra de øvrige europæiske lande. Ses på udviklingen i forhold til fx basisåret 2005 og altså i forhold til fattigdomsgrænserne i dette år prisjusteret, viser det sig, at andelen af fattige stort set falder i alle EU-landene, dog med undtagelse af Danmark, Finland, Østrig og Luxembourg, hvor andelen af fattige er uændret, samt Belgien hvor andelen er steget. Hvor væksten i økonomien har påvirket indkomstfordelingen i de fleste EU-lande på den måde, at indkomsterne for de fattige er steget mere end for øvrige grupper og dermed ført til et fald i andelen i risiko for fattigdom, har væksten i Danmark ikke påvirket indkomstfordelingen på samme måde. Andelen i risiko for fattigdom er uændret på 11 %. Målsætninger om reduktion af fattigdom i EU er fastholdt EU Rådets målsætning om reduktion af fattigdom og social eksklusion er blevet fastholdt i den netop vedtagne strategi for udviklingen af Europa frem mod Omkring denne beslutning har der været en stor diskussion medlemslandene imellem om opgørelsen af antallet af fattige. En række lande - herunder Danmark har været stærkt utilfredse med opgørelsen baseret på 60 %- grænsen og har efterspurgt en anden opgørelsesmetode. En nok så væsentlig ulempe ved den relative indkomstmetode er, at den ikke er anvendelig ved sammenligninger af landenes fattigdomsproblemer, idet den ikke tager højde for forskelle i levestandard landene imellem. 24

7 På baggrund af kritikken af indkomstmetoden er man blevet enige om, at EU fremover opererer med tre opgørelser af fattigdom: 60 %- grænsen, opgørelsen af materielle afsavn og andelen af jobløse husstande (husstande uden nogen voksne i beskæftigelse). Opgørelser som Eurostat har foretaget i en del år, men hvor de to sidstnævnte ikke tidligere har været anvendt som officielle indikatorer for fattigdom. Problemet med opgørelsen af materielle afsavn er, at den kun belyser nogle sider af fattigdomsproblemerne. Ved alene at lægge vægt på materielle afsavn undertrykkes de fattigdomsproblemer som er kendetegnende for forholdene i mange af de gamle EU-medlemslande, herunder Danmark og de nordiske lande. Afsavnsundersøgelser fx i Danmark viser, at det udpræget er sociale og sundhedsmæssige afsavn, som er karakteristiske for de fattige (Hansen & Hussain, 2009). Selv om der har været uenigheder om præciseringen af målsætninger frem mod 2020, blev Rådet på deres møde i juni 2010 enige om en målsætning om at reducere antallet af fattige med 20 millioner frem mod På baggrund af kritikken af opgørelsesmetoden hedder det i Rådets konklusioner, at det er op til de enkelte lande selv at bestemme, hvilket mål de vil anvende for antallet af fattige og dermed hvilket udgangspunkt, de vil tage for deres målsætning om reduktion i antal fattige (Det Europæiske Råd, 2010). Litteratur Abrahamson P. & Hansen F.H.(1996): Poverty i European Union. European Parliament. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2008: Fordeling og levevilkår Det økonomiske Råd, 2006: Dansk Økonomi. Efterår Konjunktur-vurdering. Fattigdom i Danmark. København. Det Europæiske Råd, 2010: Konklusioner på mødet d. 17. juni EU-Commission, 2007: 2010 to the European Year for Combating Poverty and Social Exclusion. Brussels IP/07/1905. EU-Commission, The Social Protection Committee 2008: Child Poverty and Well-being in the EU Current status and way forward. EU-Commission. Eurostat, 2009: What can be learned from deprivation indicators in Europe? Eurostat. Eurostatt, 2010: Combating Poverty and Social Exclusion. A statistical portrait of the European Union Eurostat. Hansen, Finn Kenneth, 2010: dansk fattigdom i europæisk perspektiv. CASA Hansen, Finn Kenneth og Henning Hansen, 2004; At eksistere eller at leve. Fattigdom og lave indkomster i Danmark hvordan måler man fattigdom? CASA Hansen, F.K. & Hussain M.A, 2009: Konsekvenser af de laveste sociale ydelser Forsørgelsesgrundlag og afsavn. Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste ydelser som forsørgelsesgrundlag. Sociologisk institut, Roskilde Universitet, CASA og Aalborg Universitet. OECD, 2008: Growing Unequal? Income distribution and Poverty in OECD Countries. Socialministeriet, 2001: Danmarks Nationale Handlingsplan til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. (NApincl) Socialministeriet, 2003: Danmarks Nationale Handlingsplan til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. (NAPincl) Socialministeriet og Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2006: Handlingsplan om social beskyttelse og inklusion Danmark. (National rapport om strategier for social beskyttelse og inklusion Velfærdsministeriet & Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2008: National rapport om strategier for social beskyttelse og social inklusion Danmark. 25

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 September 2009 Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 1. Formålet med denne information Formålet med denne information er at oplyse kontohaverne i SKB/OBS om, hvilke

Læs mere

Fattigdom i EU-landene. - og dansk fattigdom i europæisk perspektiv

Fattigdom i EU-landene. - og dansk fattigdom i europæisk perspektiv Fattigdom i EU-landene - og dansk fattigdom i europæisk perspektiv Finn Kenneth Hansen, CASA Februar 2010 Fattigdom i EU-landene - og dansk fattigdom i europæisk perspektiv 8 CASA, Februar 2010 ISBN 978-87-92384-47-8

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Repræsentative resultater i de medlemslande inden for Den Europæiske Union Pakke, der indeholder resultater for EU og for Danmark

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 665 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

MØDER MELLEM BORGERE

MØDER MELLEM BORGERE Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer over en vis størrelse som en særskilt

Læs mere

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien IP/08/836 Brussels, den 3. juni 2008 EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien Europa-Kommissionen sætter i dag ekstra ind på at få gjort større brug af det gratis fælleseuropæiske

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette eksponeringer over en vis størrelse som en særskilt

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2012 KOM(2012) 17 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 14/08/2007-17/09/2007 Der er 373 svar ud af 373, der opfylder dine kriterier Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i: DE - Tyskland

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2010/2039(INI) 7.4.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom

Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom Afsavnsmetoden udmærker sig ved at måle de faktiske leveforhold. Andelen, der pga. økonomien må undvære et antal nødvendige goder, er fattig. Potentielle

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og - verifikation

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og - verifikation BEK nr 161 af 05/03/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 644-35-00006 Senere ændringer

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

TABEL I: EU-MEDLEMSSTATERNES FISKERFLÅDER (EU-28) I 2014

TABEL I: EU-MEDLEMSSTATERNES FISKERFLÅDER (EU-28) I 2014 EU-FISKERI I TAL Nedenstående tabeller viser de grundlæggende statistiske oplysninger vedrørende en lang række områder, der er tilknyttet den fælles fiskeripolitik: medlemsstaternes fiskerflåder i 2014

Læs mere

Svarstatistik for Flexicurity

Svarstatistik for Flexicurity Svarstatistik for Flexicurity 03/04/2007-10/05/2007 349 responses 0. Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i PL - Polen 47 13,5% NL - Nederlandene 41 11,7% DA - Danmark 38 10,9% CZ -

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0700 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0700 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0700 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.11.2015 COM(2015) 700 final UDKAST TIL KOMMISSIONENS OG RÅDETS FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN Ledsagedokument til

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009 DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2009 K(2009) 1201 IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19.2.2009 om ændring af de i bilagene til denne beslutning

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Regler og instrukser for Juvenes Translatores 2010

Regler og instrukser for Juvenes Translatores 2010 Regler og instrukser for Juvenes Translatores 2010 INDLEDNING Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Oversættelse (DGT) afholder en oversættelseskonkurrence for skoler i EU. Konkurrencen omfatter:

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

EU kommer styrket ud af krisen

EU kommer styrket ud af krisen Analysepapir, januar 13 EU kommer styrket ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Finanskrisen har været hård og skaber stadig stor usikkerhed om især europæisk økonomi. Men krisen

Læs mere

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Fields marked with are mandatory. Felter med en skal udfyldes. 1 Deltagerens profil Jeg svarer som: Enkeltperson

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Analyse 3. september 2014 EU-lande med farmaceutejerskab siger nej til shop-i-shop-apoteker

Danmarks Apotekerforening. Analyse 3. september 2014 EU-lande med farmaceutejerskab siger nej til shop-i-shop-apoteker Danmarks Apotekerforening Analyse 3. september 2014 EU-lande med farmaceutejerskab siger nej til shop-i-shop-apoteker Farmaceutejerskab af apoteker er ikke blot et dansk fænomen. Knap 60 procent af EU-borgerne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Frivilligt arbejde og solidaritet mellem generationerne

Frivilligt arbejde og solidaritet mellem generationerne EUROPA-PARLAMENTET Frivilligt arbejde og solidaritet mellem generationerne Rapport Fieldwork: April-maj 2011 Offentliggørelse: Oktober 2011 Special Eurobarometer / Wave 75.2 TNS Opinion & Social Denne

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

01-06-2015. Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret)

01-06-2015. Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) 01-06-2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. NØDVENDIG OG BEHOVSBESTEMT BEHANDLING.. 3 3. BEHANDLING AF

Læs mere

KRISE OG ØKONOMISK FORVALTNING V

KRISE OG ØKONOMISK FORVALTNING V Generaldirektoratet for Kommunikation DIREKTORAT C - Forbindelser med Borgerne ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION KRISE OG ØKONOMISK FORVALTNING V Bruxelles, den 21. maj 2012 Europa-Parlamentet

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0483 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0483 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0483 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 13.7.2004 KOM(2004) 483 endelig 2004/0149 (ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL

Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL Kommunernes sundhedsopgaver Palliation Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse

Læs mere

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Morten Skov Christiansen Næstformand LO Dagsorden 1. Den aktuelle arbejdsmiljøsituation 2. Udfordringer ift. stigende tilbagetrækning. Hvad kan vi gøre?

Læs mere

UNDERSØGELSE Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation

UNDERSØGELSE Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation Parlameter 2016 Analytisk oversigt Særlig Eurobarometerundersøgelse for Europa- Parlamentet UNDERSØGELSE Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation Forfatter: Jacques

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere