RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2016) 46 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Vurdering af, hvor effektivt det europæiske system af offentlige finansieringsinstitutioner bidrager til at fremme investering i Unionen og dens nabolande {SWD(2016) 22 final} DA DA

2 1. INDLEDNING Den 16. november 2011 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet afgørelse nr. 1219/2011/EU om Den Europæiske Unions tegning af yderligere aktier i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD). Denne rapport er et svar på opfordringen i afgørelsens betragtning 8 til Kommissionen om ved udgangen af 2015 at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den vurderer, hvor effektivt det europæiske system af offentlige finansieringsinstitutioner bidrager til at fremme investering i Unionen og dens nabolande, herunder anbefalinger med hensyn til samarbejdet mellem de respektive banker og optimeringen og koordineringen af deres aktiviteter. Kommissionen støtter aktivt de europæiske lande og nabolandene gennem en lang række finansielle programmer og instrumenter, der også kanaliseres gennem internationale finansielle institutioner. Disse omfatter bl.a. EBRD og Den Europæiske Investeringsbankgruppe (EIBgruppen), som består af EIB og Den Europæiske Investeringsfond (EIF). Samarbejdet mellem Kommissionen, EIB-gruppen og EBRD er fastlagt i aftalememorandummet om aktiviteter uden for EU 1 (det såkaldte "trepartsaftalememorandum", som blev undertegnet i 2011 og revideret i 2013). 2. ANVENDELSESOMRÅDE OG METODOLOGISK TILGANG Analysen dækker perioden og fokuserer på de EU-lande, hvor EBRD er aktiv, og det europæiske naboskabsområde ("regionen"), som med henblik på denne rapport er opdelt i følgende særskilte geografiske områder: De central- og østeuropæiske EU-medlemsstater (EU11), det sydlige og østlige Middelhavsområde, Sydøsteuropa, Østeuropa og Kaukasus, Centralasien, Rusland og Tyrkiet 2. I hele regionen er EIB-gruppen og EBRD langt de mest aktive internationale finansielle institutioner, og derfor er konklusionerne og anbefalingerne baseret på en tilbundsgående analyse af disse to internationale finansielle institutioner og en vurdering af deres samarbejde. Det arbejdsdokument, der ledsager denne rapport, indeholder en mere generel gennemgang af situationen med hensyn til andre internationale finansielle institutioner, der er aktive i regionen, og omfatter følgende: Verdensbankgruppen, herunder dens datterselskaber Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC) og Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling (IBRD), Sortehavsområdets Handels- og Udviklingsbank (BSTDB), KfW Entwicklungsbank (KfW), Agence Française de Développement (AFD), Europarådets Udviklingsbank (CEB) og Bank Gospodarstwa Krajowego (BGK). Som led i rapportens udarbejdelse blev Kommissionen bistået af en ekstern konsulent med indsamling og analyse af data. Der blev anvendt fire forskellige operationelle værktøjer i processen: skrivebordsundersøgelser og litteraturgennemgang, interviews af interessenter, databaseanalyser og analyser af casestudier. 3. OVERSIGT OVER EBRD OG EIB-GRUPPEN 1 Trepartsaftalememorandummet har til formål at maksimere synergieffekten mellem de tre partneres aktiviteter i de lande, de alle tre opererer i, ved at støtte samarbejdet mellem de to banker i overensstemmelse med deres respektive styrker, ekspertise og kapacitet. 2 Arbejdsdokumentet indeholder en detaljeret beskrivelse af landene og definitioner. 2

3 De to internationale finansielle institutioner har forskellige aktionærer, særskilte mandater og særlige forretningsmodeller. Disse forskelle giver de to internationale finansielle institutioner hver deres komparative fordele, takket være hvilke de kan maksimere effektiviteten af deres respektive offentlige finansiering og dermed også nytten for regionens økonomier. For så vidt angår de internationale finansielle institutioners aktionærer er EBRD en multilateral udviklingsbank, hvis aktionærer er EU's medlemsstater, EU selv og EIB samt en række lande uden for EU. Banken opererer i lande både i og uden for EU. Som medlem af EBRD er EU repræsenteret ved Europa-Kommissionen, der har sæde i EBRD's repræsentantskab og bestyrelse. EIB er også repræsenteret i EBRD af et repræsentantskabsmedlem og af et bestyrelsesmedlem. EU, EIB og medlemsstaterne har en samlet aktieandel på 63 %. Endvidere er EU en af de største donorer til EBRD, når det gælder teknisk samarbejde, investeringstilskud, risikodelingsfaciliteter, præstationshonorarer og finansiering på lempelige vilkår. I 2014 bidrog EU med 105 mio. EUR til EBRD (svarende til 31 % af de modtagne donormidler). EIB's aktionærer er de 28 medlemsstater, og EIF's aktionærer er EIB (63,7 %), EU (24,3 %) og 26 offentlige og private finansielle institutioner (12 %). Kommissionen er medlem af EIB's og EIF's bestyrelser. Med hensyn til de internationale finansielle institutioners mandater opretter overenskomsten om EBRD's basisdokumenter (EBRD's vedtægter) institutionen med egne privilegier og immuniteter. Bankens mandat består i at "fremme omstillingen til åbne markedsøkonomier og fremme private initiativer og iværksættervirksomhed" i Central- og Østeuropa, Centralasien og senest det sydlige og østlige Middelhavsområde 3. EBRD engagerer sig i lande, der går ind for principperne om demokratisk flerpartistyre, pluralisme og markedsøkonomi. Den bidrager også til at fremme demokrati og retsstatsprincippet. Skønt EBRD ikke har et specifikt mandat til at forfølge EU-politikker, således som det er tilfældet med EIB, følger den og søger den at fremme EU's politikker (f.eks. under miljø- og socialpolitikkerne, der specifikt henviser til EU's standarder). EBRD's mandat til at fremme omstillingen til åbne markedsøkonomier er et andet særkende, idet at EBRD samarbejder aktivt med de lande, hvor den opererer, om politiske reformer for at forbedre erhvervs- og investeringsklimaet, fremme konkurrenceprægede og hensigtsmæssigt regulerede markeder, der kan tiltrække privat kapital. EIB er en af EU's finansielle institutioner og blev oprettet ved traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den betragtes også som en multilateral udviklingsbank. I henhold til sine vedtægter har EIB et klart mandat til at støtte opfyldelsen af EU's politiske målsætninger. Den benytter sine finansieringstransaktioner til at fremme europæisk integration og social samhørighed. Mere end 90 % af dens aktiviteter er fokuseret på EU's interne målsætninger, men den støtter også EU's eksterne politikker og udviklingspolitikker. Uden for EU opererer EIB på grundlag af særlige mandater fra Rådet og Europa-Parlamentet eller på egen risiko i overensstemmelse med sine vedtægter. Inden for EIB-gruppen fungerer EIF som specialiseret udbyder af risikovillig kapital til SMV'er i EU og kandidatlande. 3 Arbejdsdokumentet indeholder flere oplysninger om, hvordan overgangen foregår. 3

4 I henhold til artikel 19 i EIB's vedtægter skal alle ansøgninger om finansiering fra EIB via dens egne midler forelægges Kommissionen til udtalelse, inden de forelægges EIB's bestyrelse til godkendelse. I 1975 oprettede Kommissionen "Groupe Interservice BEI" (GIB), som udarbejder en kollegial udtalelse om, hvorvidt de ansøgninger om finansiering, som EIB modtager, overholder EU's regler og politik. Dette giver Kommissionen stærk og formel indflydelse på EIB's aktiviteter på et tidligt stadium af projektforberedelsen. Hvad angår EBRD, afholdes der uformelle møder mellem EU's bestyrelsesmedlem og de bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer EIB og EU-medlemsstaterne, således at EUmedlemsstaternes, EIB's og EU's samlede aktiepost på 63 % udnyttes bedst muligt for at nå til enighed om en fælles holdning i bestyrelsen. I relation til mere strategiske spørgsmål finder der desuden en formel koordinering sted på Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs møder i Bruxelles. Kommissionen har ingen formel indflydelse på EBRD's projektforberedelse på et tidligt tidspunkt svarende til den, den har i forhold til EIB's projekter i kraft af artikel 19- proceduren. Som datterselskab af EIB og medlem af EIB-gruppen er EIF en europæisk finansiel institution, der stiller risikovillig kapital til rådighed for SMV'er og fremmer gennemførelsen af EU's politikker på områderne iværksætteri, teknologi, innovation og økonomisk udvikling. EIF opererer på grundlag af særlige mandater fra EU-institutionerne, fra EIB, fra medlemsstaterne og fra andre tredjeparter eller på egen risiko. EIB og EBRD har forskellige forretningsmodeller. EBRD's forretningsmodel er baseret på en vurdering af omstillingseffekten og på principperne om forsvarlig bankvirksomhed og additionalitet, en miljømæssigt forsvarlig og bæredygtig udvikling, en højere, men forsigtig risikotagning, mobilisering af supplerende finansiering fra den private sektor og en stærk tilstedeværelse i de lande, hvor den opererer. Desuden samarbejder EBRD med de lande, hvor den opererer, gennem politisk dialog og konditionalitet. Sammenlignet med EBRD er EIB's forretningsmodel foruden at være forankret i sunde bankprincipper hovedsagelig baseret på tresøjlemetoden til vurdering af merværdien af Bankens aktiviteter og af, hvordan de bidrager til en afbalanceret udvikling af det indre marked gennem finansiering af produktive investeringer, i det omfang der ikke er adgang til midler fra andre kilder på rimelige vilkår. Projekter skal være i overensstemmelse med EU's politikker, støtte EU's prioriterede mål og dialog med partnerlande uden for EU, og de skal gøres til genstand for en teknisk, økonomisk, miljømæssig og social vurdering af EIB's finansielle og ikke-finansielle bidrag. Baseret på EBRD's og EIB-gruppens forskellige mandater følger de to institutioner særskilte prispolitikker i forbindelse med finansieringen af deres aktiviteter. Særligt gælder det, at: EBRD finansierer projekter, hvis modtageren er ude af stand til at fremskaffe tilstrækkelige midler fra andre kilder på vilkår, som EBRD finder rimelige i henhold til Bankens tre principper om forsvarlig bankvirksomhed, omstillingseffekt og additionalitet. For at afspejle sit mandat til at støtte markedsbaserede økonomier står EBRD's margen og/eller gebyrer i forbindelse med långivning eller deltagelse i salg af værdipapirer i et rimeligt forhold til risikoen, og de afspejler de kommercielle markedsvilkår og gør det muligt at sikre et vist afkast ("markedsbaseret prissætning"). EIB yder lån eller stiller garantier, når investeringen bidrager til at forøge den økonomiske produktivitet i almindelighed og fremmer virkeliggørelsen af det indre 4

5 marked, og når der ikke er adgang til midler fra andre kilder på rimelige vilkår. Prissætningen er baseret på en risikoberegning af teknisk og økonomisk levedygtige projekter, der dækker de omkostninger, der er forbundet med nonprofitprojekter og det lovbestemte krav om opbygning af reserver. Risikoberegningen foretages individuelt for hvert projekt ("risikobaseret prissætning"). Disse komplementære forretningsmodeller medfører også forskelle i de to bankers balancer. Som vist nedenfor opererer EIB med højere gearing 4 og højere långivning end EBRD (bemærk, at nedenstående tal vedrører de to bankers samlede balance). Diagram 1: EIB's og EBRD's låneaftaler og gearing For så vidt angår de to internationale finansielle institutioners låntagning har EBRD et meget stærkt fokus på direkte lån (86 % af Bankens forpligtelser, 45 mia. EUR i absolutte tal). Også EIB-gruppen finansierer hovedparten af sine transaktioner direkte (72 % af sine forpligtelser, 67 mia. EUR i absolutte tal). Desuden kan det fremhæves, at EIB's direkte långivning fokuserer på store projekter med velkendte og kreditværdige modparter. EIB's og EBRD's udlånsmodeller adskiller sig fra hinanden med hensyn til lånenes størrelse. I perioden var det gennemsnitlige udlånsbeløb for EBRD's vedkommende 19 mio. EUR pr. transaktion, mens det for EIB's vedkommende var på 66 mio. EUR pr. transaktion. Med hensyn til den regionale fordeling (samlet for den undersøgte periode) beløb EBRD's långivning i lande uden for EU sig til 34,1 mia. EUR i regionen og 9,6 mia. EUR i EU11, mens EIB-gruppens finansiering beløb sig til 27 mia. EUR i tredjelande i regionen og 49,4 mia. EUR i EU11. EU11's og tredjelandes relative andel af de to bankers samlede låneaftaler i regionen er vist nedenfor: 4 Gearing = samlet gæld/egenkapital 5

6 Diagram 2: EIB-gruppens og EBRD's låneaftaler i regionen 4. VURDERING AF INSTITUTIONERNES EFFEKTIVITET For at vurdere effektiviteten i det aktuelle system af internationale finansielle institutioner, når det handler om at fremme investeringer i regionen, er følgende områder blevet analyseret (en mere detaljeret analyse findes i vedlagte arbejdsdokument). Effektivitet med hensyn opfyldelse af markedets behov: Analysen viste, at EIBgruppen og EBRD har udviklet en mangfoldighed af finansielle instrumenter og mange forskellige former for teknisk bistand, som dækker en bred vifte af markedsbehov. Under høringen af interessenter blev der fremhævet en række faktorer, der begrænser transaktionernes effektivitet, f.eks. en utilstrækkelig udvikling af regelsættet i de lande, som de opererer i, eller den omstændighed, at fælles finansielle instrumenter ikke har resulteret i egenkapitalinvesteringer på grund af den ekstra kompleksitet sammenlignet med formidlede lån. Andre virkninger: De positive eksterne virkninger af de to institutioners transaktioner kan betragtes som et meget vigtigt element, når det gælder om at gøre deres interventioner mere virkningsfulde. Disse positive eksterne virkninger er derfor en del af de internationale finansielle institutioners interventionslogik. De positive virkninger af de to institutioners transaktioner antager forskellige former, navnlig følgende: o De finansielle virkninger (herunder demonstration), som begge institutioner har på den finansielle sektor, navnlig gennem sammensætningen af nye produkter og identifikationen af nye typer af modtagere. De finansielle virkninger tilvejebringes også via støtte til åbne finansielle markeder for private investorer og udviklingen af markedsøkonomier, støtte til indenlandske kapitalmarkeder og udbredelse af internationale finansielle og risikorelaterede standarder. o De økonomiske virkninger, f.eks. stimulering af beskæftigelsen, indvirkning på realøkonomien, opgradering af kvalifikationer og udbredelse af internationale tekniske standarder. o Sociale og miljømæssige virkninger og governance-virkninger. Navnlig sektorspecifikke reformer og politisk dialog, herunder ændringer af de retlige og forskriftsmæssige rammer, corporate governance, herunder bekæmpelse af ulovlige kapitalstrømme og skatteunddragelse, sociale resultater, tackling af klimaforandringer og bedre energieffektivitet samt forbedring af miljøkvaliteten. 6

7 Gearing af privat finansiering: Analysen af dataene viste, at EIB-gruppen og EBRD kan geare finansiering fra den private sektor. Men deres succes med at geare privat finansiering varierer på tværs af sektorer, lande og typer af finansielle produkter og instrumenter. Analysen så også nærmere på de to bankers indbyrdes samarbejde. Det er vigtigt at fremhæve, at analysen viste, at der som led i næsten alle transaktioner foregår en eller anden form for udveksling af information, koordinering eller samarbejde mellem EIB-gruppen og EBRD. Det kan tilskrives den omstændighed, at der er et meget tæt net af formelle og uformelle kontakter mellem dem på alle niveauer, fra det tekniske personale til det øverste ledelsesniveau. De to institutioner bestræber sig også på at undgå overlapning af arbejde, især i projektvurderingen og due diligence-procedurerne, i forhandlinger, finansiering og monitorering af transaktioner finansieret i fællesskab. Analysen viste også en række formelle og uformelle mekanismer, der gør institutionerne afhængige af hinanden og gør det muligt at koordinere EBRD's og EIB's indsats, navnlig med hensyn til udveksling af information om projekter og kunder, fælles monitorering og rapportering. Desuden viste analysen, at der i fællesskab finansieres et stigende antal transaktioner på de områder, hvor der er påvist næsten perfekte synergier i relation til sektorer (f.eks. kommunale og miljømæssige infrastrukturer, energi og transport). Kommissionen spiller en rolle ved at lette kommunikationen og koordineringen mellem EIB, EBRD og peer institutioner. Denne rolle kan styrkes yderligere ved bl.a. at se nærmere på muligheden for en tættere inddragelse af EBRD i gennemførelsen af EU-finansierede finansielle instrumenter, i det omfang det er tilladt, f.eks. under delt forvaltning. Samfinansiering eller fællesinvestering bør dog ikke betragtes som et mål i sig selv og bør ikke anvendes i forbindelse med for små transaktioner eller i situationer, hvor privat finansiering kan blive fortrængt, hvor de nødvendige finansielle produkter ikke egner sig til deling mellem flere internationale finansielle institutioner, eller hvor der ikke er fuldstændig overensstemmelse mellem de internationale finansieringsinstitutioners politiske mål. Med hensyn til komplementaritet og komparative fordele behandlede analysen følgende aspekter: geografisk fokus, sektordækning, typen af modtagere og finansielle produkter, der udbydes. Analysen viste, at de to internationale finansieringsinstitutioner samt deres peer institutioner er bekendte med deres komparative fordele, der afhænger af karakteren af de finansielle transaktioner, typen af finansielle produkter og kendetegnene ved de regionale og nationale markeder, og de tager hensyn til dem i forbindelse med screeningen af potentielle transaktioner og søgningen efter samarbejdsmuligheder. 5. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER På grundlag af ovenstående analyse mener Kommissionen, at det eksisterende system af europæiske offentlige finansieringsinstitutioner er effektivt, når det handler om at fremme investeringer i Europa og nabolandene: en bred vifte af markedsbehov dækkes godt med betydelige positive virkninger og ledsages af de internationale finansieringsinstitutioners indsats for at fremskaffe privat finansiering. Kommissionen anerkender også, at de to institutioner, EBRD og EIB-gruppen, hver især har særlige egenskaber, som skyldes deres specifikke knowhow, forretningsmodeller og kapitalstrukturer. De bestræber sig også på at undgå dobbeltarbejde, særlig i forbindelse med projektvurderingen og due diligence-procedurerne, i forhandlinger og ved finansiering og monitorering af finansierede transaktioner. Desuden blev der på institutionelt plan konstateret 7

8 en formel informationsudveksling som følge af regelmæssige operationelle og institutionelle møder inden for rammerne af aftalememorandummet. Analysen viste også, at de to institutioner gennemfører samfinansiering på projektbasis og gennem fælles faciliteter eller fonde, når det giver mening ud fra et investeringsperspektiv og politikperspektiv. Dette inkluderer navnlig store projekter (f.eks. energi, transport og kommunale infrastrukturer), hvor investeringsomkostninger og risici er høje, og hvor begge institutioner kan udnytte deres egne komparative fordele, og transaktioner, hvor de to institutioners politikmålsætninger er i perfekt harmoni (igen kan nævnes projekter vedrørende energi, transport og kommunale infrastrukturer, men også projekter med fokus på den positive påvirkning af klimaet, f.eks. projekter vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi, samt foranstaltninger til støtte for væksten i små og mellemstore virksomheder). Samlet set kan det konkluderes, at begge internationale finansielle institutioner er opmærksomme på deres komparative fordele i relation til deres respektive mandater, udlånsmodeller og prispolitikker, og at de udnytter disse komparative fordele godt. Uanset sine generelt set positive konklusioner fremsætter Kommissionen følgende anbefalinger (begrundelserne for dem findes i arbejdsdokumentet) for at gøre de internationale finansielle institutioners interventioner endnu mere virkningsfulde. Anbefaling 1 Skønt der allerede føres en tæt interinstitutionel dialog på højt plan inden for rammerne af EU's finansielle instrumenter 5, kan EBRD og EIB stadig forbedre samarbejdet på operationelt plan. De to internationale finansieringsinstitutioner bør bygge videre på de eksisterende synergier mellem deres mandater, forretningsmodeller og de deraf følgende komparative fordele med henblik på at fremme deres samarbejde, navnlig når der indgår EU-midler i blandingsrammerne. Når de samarbejder, bør de internationale finansielle institutioner overveje en mere standardiseret eller systematisk tilgang og minimere antallet af ad-hoc instrumenter. Når de beslutter at samarbejde med Kommissionen og/eller forvaltningsmyndighederne i forskellige medlemsstater (herunder eventuelt anvende europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene 6 ) i programmeringsperioden ), bør de fortrinsvis anvende den eksisterende sammensætning af finansielle EU-instrumenter og/eller finansielle instrumenter under ESI-fondene, herunder de såkaldte hyldevareinstrumenter 7, hvor det er relevant. For at øge den politiske effekt og gearingseffekten yderligere bør Kommissionen fortsætte med at spille en vigtig rolle i finansieringen, oprettelsen og overvågningen af fælles faciliteter/fonde uden nødvendigvis at være direkte involveret i investeringsbeslutninger eller deres ledelse. Navnlig via en kombination med EU-tilskud kan inddragelsen af Kommissionen i oprettelsen af fælles faciliteter/fonde styrkes yderligere, navnlig for at øge merværdien og tilskynde til samarbejde mellem de to internationale finansieringsinstitutioner, selv om EIB-gruppen og EBRD også samarbejder uden inddragelse af EU-fonde. 5 Som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget. 6 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 (forordningen om fælles bestemmelser). 7 Se artikel 38, stk. 3, litra a), i forordningen om fælles bestemmelser. Hidtil er følgende hyldevareinstrumenter blevet vedtaget ved en gennemførelsesretsakt: Nr. 964/2014 af 11. september 2014: Risikodelingslån og porteføljegarantier med loft til SMV'er og renoveringslån til individuelle husholdninger. 8

9 Når de benytter EU-fonde (herunder ESI-fondene), bør de to internationale finansielle institutioner så vidt muligt tage udgangspunkt i de allerede eksisterende indberetningsforpligtelser på projektniveau, herunder som fastsat i den finansielle og administrative rammeaftale, der blev indgået mellem Kommissionen og EIB-gruppen, og den administrative rammeaftale mellem Kommissionen og EBRD, når de skal efterleve de relevante indberetningsforpligtelser for EU- og/eller ESI-fonde. I denne forbindelse må den administrative byrde, som følger af nye indberetningskrav, ikke blive en hindring for den private sektors deltagelse i de internationale finansieringsinstitutioners finansieringstransaktioner. Samtidig er visse økonomiske virkninger ikke omfattet af de internationale finansielle institutioners nuværende indberetningssystemer, f.eks. beskæftigelseseffekten for EBRD's vedkommende. Dette kunne være et område for en yderligere indbyrdes tilpasning af indberetningsmetoderne mellem Kommissionen og de to internationale finansieringsinstitutioner, navnlig når der anvendes EU-midler. Endvidere bør begge internationale finansielle institutioner forbedre og strømline den måde, hvorpå de rapporterer om gearingseffekten, da analysen viste, at der benyttes forskellige metoder til beregning af gearingstal. Anbefaling 2 Analysen viste, at der findes mange eksempler på gensidig tillid, f.eks. informationsudveksling som led i bedømmelsesprocedurer, deling af due diligence i forbindelse med samfinansierede projekter, en protokol om indkøb ved samfinansierede projekter og en overenskomst mellem flere internationale finansielle institutioner om rapportering om klimafinansiering. Der kan dog stadig være et potentiale for øget gensidig tillid, navnlig med hensyn til fælles kontraktforhandlinger, samordning og deling af markedsvurderinger og (som nævnt ovenfor) en yderligere standardisering af indberetningskravene, navnlig i forhold til EU-målsætninger, når der benyttes EU-midler. Ikke desto mindre skal der tages behørigt hensyn til forskellene i deres mandater og policy-standarder, der kan begrænse, hvor meget den enkelte institution kan forlade sig på den andens due diligence og vurdering. Desuden kan risikostyringsbetragtninger også spille ind og nødvendiggøre, at de to institutioner, selv ved samfinansiering af samme projekt, gennemfører særskilte due diligenceprocedurer i overensstemmelse deres egne vurderingsprocesser med henblik på at opnå deres respektive bestyrelsers godkendelse. Som sådan synes fuldstændig gensidig tillid, især anerkendelse af procedurer og standarder, ikke at være et mål i sig selv. Anbefaling 3 I lyset af institutionernes indsats for at sikre additionalitet (i EIB's tilfælde) eller overgangseffekt (i EBRD's tilfælde), kvalitet og forsvarlighed bør begge internationale finansieringsinstitutioner videreudvikle deres finansielle og ikke-finansielle incitamenter samt deres centrale resultatindikatorer, som vil kunne øge de ansattes motivation til at nå disse mål. I denne sammenhæng bør EBRD's og EIB-gruppens långivningsmål opgjort i volumen ledsages af ambitiøse mål for additionalitet/overgangseffekt, kvalitet og forsvarlighed. En vigtig overvejelse i denne forbindelse er, at EBRD og EIB-gruppen bør styrke den vægt, de lægger på mobilisering af privat finansiering. Analysen viste, at risikodelingsstrukturer (f.eks. efterstillet gæld, mezzaninprodukter, garantier, egenkapital, seniorgæld med højere risiko) kan anvendes til at nå et højt niveau for den private 9

10 sektors deltagelse og fortsat bør være en del af begge internationale finansieringsinstitutioners strategier for at tiltrække privat finansiering. Under passende omstændigheder (f.eks. markedssvigt eller market makers) kan EU's blandede faciliteter bidrage til at bane vej for mere privat finansiering. Desuden lader der til at være mulighed for at øge motivationen blandt de ansatte i internationale finansielle institutioner med henblik på at fastholde den politiske dialog, både indbyrdes og med Kommissionen, navnlig på EU's politiske prioriteter såsom lokal økonomisk styring, udvikling af kapitalmarkeder, udvikling af bæredygtige infrastrukturer osv. se også anbefaling 6. Anbefaling 4 Samarbejdet mellem de to internationale finansieringsinstitutioner kan udvides gennem EBRD's deltagelse i investeringsplanen for Europa, som er et flagskibsinitiativ for EU. EBRD kan involveres, navnlig via investeringsplatforme som omhandlet i forordningen om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) 8. EBRD's ekspertise og erfaringer med hensyn til at identificere levedygtige projekter, udvikle og bundle projekter og tiltrække potentielle investorer vil udgøre et værdifuldt bidrag til oprettelsen af investeringsplatforme, der involverer EU11-regionen. Investeringsplatforme har til formål at mobilisere yderligere EU-midler og inddrage offentlige finansielle institutioner, herunder nationale investeringsbanker og institutioner, og institutionelle investorer og kommercielle finansfolk i leveringen af EFSI. De kan udformes på forskellige måder for at muliggøre direkte og indirekte kapitalindsprøjtninger samt garantier for securitisering af høj kvalitet af lån og andre produkter, der stilles til rådighed inden for rammerne af EFSI's målsætninger. Anbefaling 5 De to internationale finansieringsinstitutioner bør øge deres indsats for proaktivt at involvere institutionelle investorer såsom pensionsfonde og statsejede investeringsfonde 9 i finansieringen af infrastrukturprojekter i de lande, de begge opererer i. De statsejede investeringsfonde, pensionsfonde og forsikringsselskaber har rigelig likviditet til rådighed til investeringer og er de mest naturlige investorer til langsigtet finansiering af projekter på områder såsom infrastrukturfinansiering på grund af deres krav om at matche langsigtede forpligtelser. Dette forstærkede samarbejde kan i mange tilfælde kræve såkaldt "stratificering af investorer", som betyder, at forskellige kategorier af aktier med forskellige risiko/afkast-profiler og forskellige grader af indflydelse udstedes inden for en enkelt investeringsfacilitet. Det er eksempelvis muligt at udnytte den voksende interesse og ekspertise blandt forsikringsselskaber og pensionsfonde i Europa. I denne forbindelse kunne EBRD og EIBgruppen tilskyndes til i fællesskab at udvikle projekter sammen med sådanne enheder. På den anden side bør de statsejede investeringsfonde kun engageres, når de opfylder acceptable governance-standarder og indretter sig efter EU's politikker og lovgivning. 8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. 9 Under overholdelse af statsstøttereglerne. 10

11 Anbefaling 6 Kommissionen bør tilskynde de to banker til navnlig at deltage i udviklingen af kapitalbaserede produkter og i den politiske dialog. EBRD kunne øge sit engagement med Kommissionen og de lande, hvor den opererer, med henblik på at levere gensidigt fordelagtige politiske initiativer. I EU11 for eksempel kunne begge internationale finansieringsinstitutioner bistå nationale regeringer med at udvikle politikker, der kan hjælpe dem med at bevæge sig i retning af et fælles kapitalmarked i Europa som foreslået i forbindelse med det nyligt bebudede flagskibsinitiativ om en kapitalmarkedsunion. Dette lovgivningsinitiativ er i overensstemmelse med EBRD's og EIB-gruppens mandater til at finansiere små og mellemstore virksomheder og infrastrukturprojekter for at tiltrække private investeringer og udvikle et åbent og stabilt finansielt system, der skal lette den private sektors adgang til finansiering. Endelig er der behov for, at begge internationale finansielle institutioner arbejder mere sammen med Kommissionen om den politiske dialog for at fastlægge passende fælles politiske løsninger på regionale og landespecifikke udfordringer gennem en regelmæssig og struktureret udveksling af politiske analyser og debat om strategier for at fremme fælles mål og prioriteter. *** 11